ansigtet betyder meget

Finansforbundets magasin nr. 11, 2011 ansigtet betyder meget Flere kasserere, som er blevet udsat for røveri, har valgt efterfølgende at møde bankrøveren i et såkaldt konfliktråd Læs side 12

www.bankpension.dk Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

indhold 22 fyrede blev hjulpet videre tema: Grøn it 32 12 Bankrøvere er også mennesker To kasserere sagde ja til at møde de personer, der havde udsat dem for bankrøverier i et såkaldt konfliktråd 16 Før det går løs FA s formand Anders Jensen og Finansforbundets formand Kent Petersen taler ud om deres forventninger til de kommende OK-forhandlinger 20 En ven i nødens stund Finansforbundet hjalp Jens Kragh til at vinde retssag mod sin tidligere arbejdsgiver 22 Fyrede blev hjulpet godt videre Gode outplacement-ordninger er medvirkende til, at fyrede hurtigt finder nye job 26 Bitcoins kan gøre det af med banker Ny digital valuta, som er udviklet under mystiske omstændigheder, vinder frem 30 staten ind som aktiv medejer Finansforbundet foreslår et statsejet selskab, der kan skyde frisk aktiekapital i sunde banker, der er i midlertidige økonomiske problemer 32 tema: Grøn it Indførelsen af grøn it kan betyde milliarder på bundlinjen 40 Forbudt at spekulere i fallitter 46 Fysiker i banken Jonas Lundbek Hansen skrev ph.d om sandriller på havbunden men er nu chefanalytiker i Nordea Markets 48 stress er ikke som influenza 48 Stress er ikke som influenza Nyt forsøg hjalp Gitte Nørgaard tilbage på jobbet i Nykredit efter at have været sygemeldt med stress 50 Du kan meget mere end du tror 790 servicerådgivere i Danske Bank har fået afklaret deres kompetencer det faste 4-11 Nyheder 7 Leder 38-39 globalt 44 Bankhistorie 52-53 Det juridiske hjørne 54 arrangementer for Seniorer 55 nyt fra it-klubben 56-57 Finansjob nyt om job og karriere Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 11 december 2011. Næste nummer fredag 6. januar Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium. Finans december 2011 3

Nyheder Jeg tror, at mange i finanssektoren er rimelig robuste, fordi det har været turbulente år. Det er aldrig behageligt at skulle slanke en organisation, men vi føler også en ledelsesmæssig forpligtigelse når efterspørgslen på kundesiden forsvinder. Vi skal jo også sikre de arbejdspladser, der er tilbage. Jan Pedersen, administrerende direktør Danske Andelskassers Bank færre job i Danske Bank om tre år Danske Bank vil fjerne 2.000 stillinger i koncernen over de næste tre år. Spareprogrammet, der blev lanceret samtidig med offentliggørelsen af bankens regnskab for tredje kvartal af 2011, er begrundet i, at der skal sikres en bedre bundlinje. Der er endnu ikke taget stilling til i hvilket omfang målet som gælder hele koncernen opnås ved naturlig afgang, frivillige fratrædelsesaftaler og afskedigelser. For få måneder siden meddelte Nordea ligeledes, at 2.000 stillinger i koncernen skulle skæres bort inden udgangen af 2012. fyringsrunder i 2011 Siden årsskiftet her der været 33 større eller mindre fyringsrunder i den finansielle sektor. Ifølge Finansforbundets oplysninger er der afskediget 638 medarbejdere i større eller mindre fyringsrunder. Flest har Jyske Bank (154) og Sydbank (89) afskediget. Derudover har der været en række frivillige aftrædelsesordninger og drypvise fyringer. Danske Bank og Nordea har også varslet nedlæggelse af mange hundrede stillinger inden for de næste par år. Finansforbundet estimerer at i alt 4.500 har mistet deres arbejde siden november 2008. BEC og DAB fyrer til sammen 70 BEC har fyret 47 medarbejdere i november blot et år efter man skilte sig af med 90. Årsagen til fyringerne er dels, at mange pengeinstitutter nu holder igen med investeringer i blandt andet it-systemer, og dels er BEC blevet ramt af et par af de seneste bankkonkurserne - både Max Bank og Amagerbanken var kunder. Dertil kommer, at det kuldsejlede fusionsforsøg med SDC tidligere på efteråret har spillet negativt ind. I DAB Danske Andelkassers Bank - har man også fyret medarbejdere. 23 ansatte blev præsenteret for en fyreseddel tirsdag den 15. november som led i en spareplan. syv fyringer i Totalbanken Totalbanken måtte mandag 7. november konstatere, at en fyringsrunde og nedlukninger af to filialer ikke var til at komme uden om. Med yderligere nedskrivninger på 10 millioner måtte banken skære i omkostningerne, og det gik ud over syv medarbejdere og to filialer. Selvfølgelig blev de umiddelbart kede af det, men dem jeg har været heldig at træffe på telefonen dagen derpå, er fattede og en er allerede i gang med at søge arbejde, fortæller tillidsmand Gitte Navntoft Stentebjerg til Nyhedsbrevet Finans. Selv om stemningen var trykket blandt de øvrige ansatte, var de enige om, at banken havde håndteret situationen fint ved ikke at melde noget ud i forvejen. De er også glade for at der er en klar plan hvad der skal ske, nu hvor filialer i Korup og Gelsted lukker og lægges sammen med andre afdelinger, ligesom erhvervscentret flyttes til hovedsædet. Det var vigtigt for de øvrige ansatte, at de kunne se sig selv i den nye plan for banken, fortæller tillidsmanden. /MTO 4 Finans december 2011

nyheder 7.000 færre job på fem år Siden 2008 er omkring 5.000 medarbejdere blevet skåret væk i penge- og realkreditinstitutterne, og ifølge FA s nyeste beskæftigelsesundersøgelse forventes yderligere 2.200 job at forsvinde i 2012. Virksomhederne har allerede identificeret et overskud på i alt 1.650 medarbejdere, oplyser FA Beskæftigelsen i den finansielle sektor er raslet ned de seneste år. Det er især gået ud over ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Således er der i dag 5.000 færre medarbejdere her, end der var i 2008, viser tal, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har offentliggjort i sin seneste beskæftigelsesundersøgelse for 2011. I juni 2011 var der 48.900 ansatte i penge- og realkreditinstitutter, hvilket var 1.800 færre end året før, men om et år vil yderligere 2.200 job være forsvundet ifølge undersøgelsen, som er baseret på oplysninger fra 105 finansielle virksomheder, Prognosen er et udtryk for, at mange finansielle virksomheder er presset af den økonomiske krise. Vi har set en del større afskedigelsesrunder i de seneste måneder, og for så vidt er det ikke overraskende, at de vil fortsætte i det kommende år. Men jeg håber, at arbejdsgiverne besinder sig og ikke afskediger i panik. Man skal huske på, at det jo er medarbejderne i virksomhederne, der genererer omsætning og indtjening. Og afskedigelser vil også presse de tilbageværende medarbejdere endnu mere, hvilket kan få negative konsekvenser i form af mere nedslidning og fravær, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Han peger desuden på, at den demografiske udvikling i de kommende år vil betyde, at mange medarbejdere frivilligt forlader sektoren på grund af alder. 20-25 procent af de nuværende medarbejdere vil således være væk inden for fem-ti år. Ifølge FA er 2.200 medarbejdere blevet afskediget i løbet af de seneste 12 måneder, hvilket svarer til tre procent af medarbejderantallet. Der har dog også været nyansættelser, hvorfor det samlede fald i antal ansatte er på 1.800. I beskæftigelsesundersøgelsen 2011 identificerer de adspurgte virksomheder et overskud på 1.650 medarbejdere. Overskuddet er fordelt på cirka 300 stabsmedarbejdere, 400 privat- og erhvervsrådgivere, knap 200 kasseassistenter og 175 produktionsfolk, skriver FA i undersøgelsen. Dertil kommer en række mindre grupper. /CJO Rekordmange finansfolk er ude i kulden Bruttoledigheden blandt Finansforbundets medlemmer steg i september til 2,4 procent, hvilket er den højeste ledighed i over fem år. Over 4.000 finansansatte har mistet deres job siden 2008, men alligevel har ledigheden været meget lav, idet en stor del af de afskedigede blandt andet takket være en stor indsats fra Finansforbundet og FTF-A hurtigt har fundet nye job. Andre er gået på efterløn eller pension, og bruttoledigheden blandt Finansforbundets medlemmer har således ligget under 2 procent i perioden 2008-april 2011. Men nu stiger ledigheden næsten måned for måned, og da den i september blev opgjort til 2,4 procent, var det den højeste ledighed siden marts 2006. Det seneste tal for oktober er ligeledes 2,4 procent Det er bekymrende, at ledigheden nu stiger relativt meget blandt finansansatte. Vi har ellers formået at hjælpe mange afskedigede medlemmer videre til andre job i sektoren eller til beskæftigelse i andre brancher i de foregående år. Men tallene her tyder på, at der skal en større indsats til for at få medlemmerne i arbejde end tidligere, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. /CJO Finans december 2011 5

nyheder Mindre pengeinstitutter er mest populære Middelfart Sparekasse og Nørresundby Bank er duksene i klassen, hvad angår tilfredse kunder. Det viser Bankanalysen 2011 fra Analyse Danmark, som baserer sig på svar fra 6.500 kunder. På tredje- og fjerdepladsen kommer Handelsbanken og Arbejdernes Landsbank. Middelfart Sparekasse og Nørresundby Bank fik i snit 8,5 af kunderne på en skala fra 1-10. Lavestrangerende bank fik 6,5. Kun pengeinstitutter, hvor mindst 50 kunder er blandt det samlede antal besvarelser, er med i opgørelsen. Ifølge Middelfart Sparekasse skyldes den høje kundetilfredshed blandt andet, at sparekassen har styrket relationen mellem rådgiveren og kunden. Vi har holdt fast i en tilgang, hvor vi værner om forholdet mellem kunden og rådgiveren. Det handler om at gøre rådgiveren mere synlig for kunden. Vores rådgivere har for eksempel en personlig blog, de kan skrive på, og kunderne har altid mulighed for at komme i direkte kontakt med deres rådgivere gennem for eksempel telefon eller mail, siger kommunikationschef Jeppe Schyth Olsen fra Middelfart Sparekasse. I Nørresundby Bank mener de, at det gamle princip om orden i eget hus spiller en stor rolle for kunderne. Banken holder også fast i, at hvis en kunde får nej til et lån, så bør kunden også få et godt råd til at komme videre med at forbedre sin situation og på den måde få ja på et senere tidspunkt. I de store banker er der en stor forskel på kundens holdninger til bank og til deres rådgiver, men hos lokalbankerne er forskellen ikke så stor. Det skyldes, at kunderne i højere grad identificerer en lokalbank med rådgiveren. Så vi nyder godt af ikke at være så store, siger marketingchef Palle Skyum fra Nørresundby Bank. /MTO Direktør sigtet for kursmanipulation Sparekassen Himmerlands direktør, Svend Jørgensen, har valgt at trække sig fra sin post, efter at han er blevet sigtet for kursmanipulation. Bagmandspolitiet har rejst sigtelsen på baggrund af en politianmeldelse fra Finanstilsynet. Sagen hænger sammen med kollapset i EBH Bank i efteråret 2008. Tidligere er en stribe jyske bankdirektører og bestyrelsesformænd blevet sigtet for at deltage i kursmanipulation med både EBH og andre flere bankers aktier. Sparekassen Himmerland har samtidig suspenderet to andre medarbejdere, der ifølge sparekassens egen pressemeddelelse er sigtet i sagen. Suspensionen gælder, indtil politiundersøgelsen er afsluttet. Vores generation har en historisk mission med at færdiggøre den Økonomisk Monetære Union i Europa ved skridt for skridt skabe en finanspolitisk union og siden en politisk union. Vi skal skabe gennembruddet for et nyt Europa. Angela Merkel, kansler i Tyskland Færre bankrøverier end i 2010 I årets første ni måneder blev der ifølge Finansrådet begået 87 bankrøverier, hvilket er 12 færre end samme periode i 2010. Det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet. Derfor er det positivt at konstatere, at antallet af røverier nu falder, men jeg håber, det kommer endnu længere ned, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans. 6 Finans december 2011

leder Det er på tide, at outplacement bliver et standardtilbud til medarbejderne i virksomheder, der massefyrer Hjælp fyrede videre i arbejdslivet Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Vi taler meget om at sikre kunder og investorer, når banker må smide håndklædet i ringen. Men hvad med medarbejderne? Har de ikke et rimeligt krav på også at blive sikret? Jo, naturligvis har de det. De fleste finansansatte er utroligt loyale over for deres virksomhed og bliver til den bitre ende. Og så er det kun rimeligt, at arbejdsgiveren betaler tilbage ved at hjælpe medarbejderne godt på vej videre til et nyt arbejdsliv. Med et meget udansk ord hedder den øvelse outplacement. Det indebærer, at den fyrede får individuel rådgivning og afklaring. Og vi ved, det virker at sætte ind tidligt og rigtigt. Det viser erfaringerne fra et samarbejde, Finansforbundet har med FTF-A og Mercuri Urval. Det forløb, vi i fællesskab har skruet sammen, har hjulpet rigtig mange af de fyrede finansansatte videre i deres arbejdsliv. Et outplacementforløb er ikke gratis, og Finansforbundet har siden krisen måttet forhandle med rigtig mange virksomheder for at sikre, at de fyrede medarbejdere kunne få outplacement. Desværre ser krisen ikke ud til at være et afsluttet kapitel, og vi har næppe set den sidste fyringsrunde endnu. Fyringsrunder er ikke alene finanssektorens problem. Det er desværre et mere eller mindre generelt billede, at virksomheder massefyrer. Som modsvar ser vi fagforeninger kræve længere opsigelsesvarsler og bedre fratrædelsesordninger. Det er en naturlig reaktion, men det er bare ikke den eneste og måske heller ikke den bedste vej, mener vi i Finansforbundet. Det vigtigste for en fyret medarbejder er nemlig at komme videre i nyt job, og det kan hverken længere opsigelsesvarsler eller flere penge i posen altid hjælpe med. Det afgørende er, at den enkelte medarbejder bliver taget i hånden og hjulpet videre. Derfor mener Finansforbundet, at det er på tide, at outplacement bliver et standardtilbud til medarbejderne i virksomheder, der massefyrer. Det vil vi kæmpe for ved forhandlingerne om en ny overenskomst. Selvfølgelig skal vi sikre kunderne, og lige så selvfølgeligt bør det være at sikre medarbejderne. I bund og grund tror vi på, at det også er arbejdsgivernes ønske. n Finans december 2011 7

nyheder Bankernes image er i bedring Over halvdelen af bankkunderne mener, at deres pengeinstitut har fået et bedre omdømme, end det havde sidste år 56 procent bankkunder mener, at deres pengeinstitut har fået et bedre omdømme i løbet af året, mens blot fem procent mener det modsatte. Dette er et af resultaterne fra Bankanalysen 2011, der er udarbejdet af Analyse Danmark. Der er også færre kunder, der har mistillid til deres pengeinstitut end forrige år. I 2009 havde 23 procent mindre tillid til deres pengeinstitut, men det tal er faldet siden. I 2010 var det således 15 procent, mens det i år er 11 procent, der har mindre tillid. Handelsbanken er en af de banker, som nyder mere tillid fra kunderne. Hvor 19 procent havde mere tillid til dem i 2010, var det i år 22 procent. Handelsbanken mener, at kunderne opfatter den som en meget solid bank. Det skyldes ikke mindst, at nyhedsbureauet Bloomberg vurderede banken til at være verdens næststærkeste bank tidligere på året. Men det er ikke kun hårde tal, som boner ud på tillidsbarometeret. Vi er ekstremt decentrale, så alle medarbejdere har et stort ansvar og får vist stor tillid. Vi kan se, hvordan mennesker vokser, når de både får tillid, mandat og ansvar. Så træffer de bedre beslutninger og giver bedre service. På den måde er der en klar kobling mellem vores tillid til vores ansatte og kundernes tillid til os, siger kommunikationschef Mikkel Jørnvil Nielsen til Nyhedsbrevet Finans. Også Finansforbundet er tilfredse med de nye tal for Bankanalysen. Vi ved, at vores medlemmer har været påvirket af, at bankernes image har været nede og skrabe bunden. Derfor er det naturligvis glædeligt, at kundernes tillid er vendt tilbage, for det er noget, som mine medlemmer arbejder hårdt for hver eneste dag. Jeg håber, at ledelserne lokalt anerkender medarbejdernes store indsats for at genskabe tilliden til sektoren, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. /MTO Finanskrisen skal kulegraves Som et led i aftalen om næste års finanslov er regeringen og Enhedslisten enige om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal kulegrave årsagerne til finanskrisen. Samtidig vil man styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet som kursmanipulation, insiderhandel og pantebrevsspekulation. Det skal ske ved at nedsætte en taskforce bestående af bagmandspolitiet, Finanstilsynet og SKAT. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) skal nu udpege medlemmerne af det nye ekspertudvalg, der skal undersøge finanskrisen. Ud over en formand og fem sagkyndige medlemmer skal Nationalbanken, Finanstilsynet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ole Sohns eget ministerium sidde med om bordet. Udvalget skal aflevere sin rapport i 2012. Flere job til Max Bankansatte end ventet Sparekassen Sjælland har tilbudt 133 Max Bank-ansatte job, hvilket er otte mere end den udmelding, der kom mandag den 10. oktober, hvor sparekassen overtog den kuldsejlede bank. Vi er meget tilfredse med, at sparekassen havde behov for 8 flere medarbejdere end de 125, den havde forpligtet sig til i aftalen med Finansiel Stabilitet, siger fællestillidsmand i Max Bank Ketty Olsen. Ifølge Ketty Olsen er de nye sparekassemedarbejdere primært kunderådgivere og finansielle servicemedarbejdere fra de ni filialer, som Sparekassen Sjælland har købt. /BV 8 Finans december 2011

Jeg er god til relationer. Det ved dansk erhvervsliv, og derfor har jeg ekstra travlt i julemåneden. Kærlig hilsen Brevet Mænd gør det. Kvinder gør det også. Og de gør det år efter år. Det er nemlig en fast tradition i dansk erhvervsliv at sende julehilsner til sine forretningsforbindelser. Men hvad er det, der gør julekortet så populært? Det kan du få svaret på her, for TNS Gallup har spurgt danske erhvervsfolk om deres holdning til julekortet. 89 % mener, at et julekort sendt med posten styrker relationen til deres forretningsforbindelser. ET BREV BETYDER MERE 78 % fortæller, at de sender et julekort med posten, fordi de gerne vil signalere, at relationen er værdifuld. 76 % mener, at et julekort med posten virker seriøst. 81 % stiller deres julekort frem på skrivebordet eller reolen. Med andre ord fortæller analysen, at et brev betyder mere også når det gælder julehilsner. Du kan læse hele analysen på www.etbrevbetydermere.dk

nyheder Dansk børs for bitcoins Ny digital møntfod kan revolutionere finanssektoren En forsvunden bagmand og en valuta med en værdi, der er taget ud af det blå; initiativtagere inden for den spirende bitcoinøkonomi støder ofte hovedet mod en skeptisk finanssektor. Det oplevede to unge danske entreprenører, der netop nu arbejder på at etablere en dansk børs for bitcoins en digital møntfod, der i virkeligheden blot er et lille stykke elektronisk kode, der bruger kryptering til at forhindre forfalskninger, og at den samme kode bruges flere gange. (Læs mere på side 26). Børsen kommer til at hedde Copenhagen Bitcoin Exchange. Det er den 24 år gamle Lasse Birk Olesen, en entreprenør og ingeniør-studerende fra København, der er blevet så fascineret af bitcoins, at han sammen med en kammerat siden juni har arbejdet på at få børsen på benene. Vores ønske er at gøre bitcoin mere tilgængelig, særligt for danskere, siger Lasse Birk Olesen, hvis ansøgning til Finanstilsynet dog i første omgang blev afvist. Bitcoin nyder meget ringe til ingen forståelse i gængse finansielle cirkler. Først og fremmest er det nok, fordi bitcoin stadig er i en meget tidlig fase af sin udvikling. Bitcoinøkonomien er endnu meget lille. De færreste finansfolk har nok overhovedet hørt om det, siger Lasse Birk Olesen, der sammen med sin forretningspartner nu er i gang med at opbygge en ny direktion, der kan tilfredsstille Finanstilsynet. Han påpeger, at den skepticisme, som bitcoin møder, egentlig er forståelig. De finansfolk, der har hørt om det, er som regel skeptiske, færre er forsigtigt optimistiske. Og jeg er helt enig med dem i, at bitcoin først skal vise, at den kan stå distancen på mindre skala, før det bør bruges på større skala. Men det tegner forrygende godt indtil videre, siger skaberen af Copenhagen Bitcoin Exchange. Han ser det sådan, at bitcoin kan gøre en forskel i forhold til mikrobetalinger altså betalinger af små beløb et område, der i dag ikke rigtig har fået fodfæste, fordi branchens gebyrer gør dem urentable. Men bitcoin er helt uden gebyrer på overførsler kloden rundt. Lasse Birk Olesen er som de fleste andre fascineret af bitcoins forsvundne bagmand, Satoshi Nakamoto. Men det gør ham ikke nervøs for, at han pludselig skulle dukke op og røve det hele. Det hele er open source, så alle kan tjekke, hvad der ligger bagved. Det er, ligesom hvis du får opskriften til en kage fra en person, du ikke kender. For at vide, at der ikke er gift i kagen, behøver du ikke kende personen, endsige stole på ham. For du kan selv se ingredienserne i opskriften. /SAL Læs også side 26-29 It-ansatte slipper nådigt gennem krisen De it-ansatte har nu kravlet sig op på at udgøre 10 procent af den samlede medarbejderstab med i alt 7.600 ansatte i 2010. Selv om de it uddannede også har fået skrammer fra krisen, har det ikke været i nær så høj grad som de øvrige ansatte i sektoren. Der var således kun 132 færre it-ansatte i 2010 end i 2009, viser nye tal fra Finanssektoren Arbejdsgiverforening. I 2010 var der til sammenligning 1.650 færre ansatte i finanssektoren. Udviklingen er ikke overraskende for Anette Broløs, der er direktør for CFIR (Copenhagen Finance IT Region). Det er et samarbejdsorgan, der arbejder for at skabe vækst og innovation i spændingsfeltet mellem finans og it. Udviklingen viser, at der er en tæt sammenhæng mellem finans og it, og at virksomhederne i høj grad inkluderer udvikling af it i deres forretningsmodeller. Det er vores interesse at samle interessenterne fra it- og finanssektoren for at gøre det samarbejde endnu mere frugtbart. Det indebærer blandt andet at forbedre uddannelsesmulighederne inden for finans-it, siger Anette Broløs./MTO 10 Finans december 2011

Mød vores kvinde i HongKong Velstanden hos den voksende kinesiske middelklasse kommer blandt andet til udtryk ved, at forbrugerne i stigende omfang lægger kødprodukter i indkøbskurven. F.eks. vokser markedet for pølser med ca. 14 pct. om året, og efterspørgslen på kvalitetspølser stiger endnu kraftigere, fortæller Louisa Lo. På baggrund af hendes rådgivning investerede Danske Invest Kina sidste efterår i en lokal pølseskindproducent. Selskabsmøder på kantonesisk I den region, hvor virksomheden ligger, taler befolkningen kantonesisk og ikke det kinesiske hovedsprog, mandarin. Vi havde fordel af, at vi i aktieteamet selv taler sproget. Når vi kommunikerer med virksomhedsledere på deres Louisa Lo oplever på nærmeste hold, når kinesiske skyskrabere skyder i vejret og butikkernes vareudbud ændres. Den erfaring trækker hun dagligt på som en del af det aktieteam, der rådgiver Danske Invest om investering i Kina. modersmål, mindskes risikoen for misforståelser, og vi får mere nuancerede svar på vores spørgsmål. Specialviden styrker markedspositionen Gennem møderne fik Louisa Lo indblik i nogle af de processer og patenter, selskabet har udviklet. Indenlandske konkurrenter kan ikke umiddelbart kopiere den kvalitet, virksomheden leverer og udenlandske konkurrenter taber på prisen. Hun vurderer derfor, at virksomheden vil nyde godt af et marked, hun forventer vil vokse markant over de næste par år. Mød Louisa Lo og andre investeringseksperter på www.danskeinvest.dk. Knowledge at work 11

konfliktråd bankrøvere er også mennesker Bankkasserer Rita Kristensen fra Spar Nord Bank og kundemedarbejder Malene Thomsen fra Middelfart Sparekasse sagde ja til at møde deres røvere sammen med en uafhængig mægler ved et konfliktråd. Møderne sendte mareridtene på retur og gav dem trygheden på arbejdspladsen tilbage igen Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Alex Tran og Martin Dam Kristensen Chok, magtesløshed, vrede og frustration. Følelserne stod i kø hos den 59-årige bankkasserer Rita Kristensen efter det voldsomme møde med en bankrøver den 8. januar 2010. Et væbnet røveri, der satte sig i Ritas hukommelse som en sort maske og et par øjne. Røverens bygning og omgivelserne i lokalet blev slørede i det øjeblik, røveren rettede pistolen mod Rita med ordene giv mig pengene. Sekunderne føltes som minutter, før røveren igen var ude af Spar Nord Bank i Aalborg, og Rita og kollegerne igen kunne ånde lettet op. Væk var røveren og pengene i Ritas kasse, men vigtigst af alt også Ritas tryghed bag kassen i banken. Det bragte magtesløsheden og vreden frem hos den ellers så robuste og lattermilde Rita. Efter en tiltrængt tudetur i køkkenet fik hun sig en snak med en af de tilstedeværende politibetjente. Han ville vide, om hun var interesseret i at møde røveren ansigt til ansigt i et konfliktråd sammen med en neutral mægler, hvis politiet fangede ham. Det var Rita klar på. Jeg ville gerne møde ham for at få sat ansigt på ham. Også for at komme af med den sorte maske, der i lang tid blev ved med at sidde der. Jeg ville gerne fortælle ham, hvad det er, han gør ved folk, når han lavet et røveri, så han kunne se, det var noget lort, han har lavet, fortæller Rita Kristensen fra Spar Nord Bank. En helt almindelig fyr Et par uger efter at røveren havde meldt sig selv og sagt ja til at deltage i et konfliktråd, blev Rita hentet af en konfliktmægler og kørt til Aalborg Arrest for at møde manden bag den sorte maske. Sammen gik de ind i besøgsrummet og ventede på ham. Rita med svedige håndflader og bevæbnet med et par håndskrevne A4-sider med spørgsmål, hun ville stille røveren. Adrenalinen pumpede derudaf, da røveren en ung fyr kom ind ad døren. Uden maske og pistol blev han pludselig den lille i rummet. Du forestiller dig en masse, fordi du kun har de der mørke øjne. Jeg havde nok forventet, at det var en barsk fyr med tatoveringer. Og jeg var nok lidt overrasket over, at det var sådan en helt almindelig fyr, der kom ind ad døren i arresten, fortæller Rita, der gik fra arresten med ro i sindet: Det hjalp utroligt meget, at jeg fik lov til at møde ham. Jeg fik sat en masse ting på plads. Jeg går ikke mere og spekulerer på, hvad han er for en fyr, og om jeg møder ham igen. Den sorte maske er væk. Og han har lovet mig, at han ikke kommer ind i min afdeling igen. Det giver tryghed. Fik livsglæden igen Billedet af sorte masker var også det eneste tilbageværende på 37-årige kasserer Malene Thomsens nethinde, siden hun 29. august i år blev udsat for et væbnet røveri med to røvere i Middelfart Sparekasses Vinding-afdeling i Vejle. Den 2. november deltog hun i to konfliktråd med hver af de to røvere. Dagen efter konfliktrådet var hun en anden. Efter røveriet følte jeg mig lidt død, det var ikke lysten, der drev mig på arbejde. Men allerede dagen efter konfliktrådet 12 Finans december 2011

Jeg er dybt taknemmelig over at have deltaget i konfliktrådene, siger Malene Thomsen, der blev udsat for bankrøveri for tre måneder siden. følte jeg mig glad igen. Det var første gang siden røveriet. I dag halvanden uge efter er livsglæden igen begyndt at spire i min krop, og jeg er dybt taknemmelig over at have deltaget i konfliktrådene. Jeg føler mig ekstremt heldig over, at politiassistent Erik Schramm fik sagen formidlet videre til den meget engagerede mægler Anders Sørensen, som fik mig til at føle mig tryg, fortæller Malene Thomsen. Hendes erindring om røveriet har ændret sig siden konfliktrådet. På den indre film ser hun ikke længere to røvere med masker, men ansigterne på de to unge fyre, hun var til konfliktråd med. Klumpen i maven er blevet mindre, men følelsen omkring røveriet er stadig meget ubehagelig. Det tager tid at komme sig. Selvom jeg har deltaget i konfliktrådet, og tingene er faldet på plads, kan jeg stadig mærke, at min krop er på overarbejde ved at være i kundelokalet. Det er en bearbejdningsproces, jeg skal igennem. Men det gjorde en kæmpe forskel, at jeg mødte røverne og så, hvem det var, jeg skulle forholde mig til og være på vagt over for. Før var jeg på vagt og rigtig bange over for alle, jeg ikke kendte, fortæller Malene, hvis kunder også har kommenteret, at hun har fået smilet og glimtet i øjnene tilbage igen. Konfliktråd bedre end psykolog Flere af konfliktrådskoordinatorerne i landets 12 politikredse har oplevet bankansatte takke nej til konfliktråd eller springe fra i sidste øjeblik. Forklaringerne er forskellige. Men oftest er det meget grænseoverskridende for de bankansatte og andre voldsomt krænkede at deltage i et konfliktråd. Det kræver oftest mere overvindelse at deltage som røverioffer, fordi man som forurettet har mange flere følelser i klemme end de fleste gerningsmænd. Fakta om konfliktråd Konfliktråd er et forum, hvor gerningsmand og offer for en forbrydelse frivilligt mødes og sammen med en mægler fortroligt taler om forbrydelsen. Konfliktråd er et supplement til straf og træder ikke i stedet for straf. Håbet med konfliktrådet er, at offeret kommet videre i sit liv, og gerningsmanden forstår konsekvenserne af sin forbrydelse. Volds- og røverisager er de mest typiske sager, der bliver bragt op i konfliktråd. Indbrud, nabostridigheder, tyveri og færdselsforseelser bliver også behandlet i konfliktråd. Der har været forsøg med konfliktråd siden 1994. 1. januar 2010 trådte lov om konfliktråd i kraft. Konfliktråd blev herefter et landsdækkende tilbud, som politiet administrerer. Finans december 2011 13

konfliktråd Konfliktråd stor succes Det hjalp utroligt meget, at jeg fik lov til at møde ham, siger Rita Kristensen om den bankrøver, der ødelagde så meget for hende. Kasserer Malene Thomsen var også meget tæt på at springe fra helt ind til det sidste. Men en opklarende aftale med mægleren i ugen op til konfliktrådet og hjælpende kolleger fik hende til at gennemføre rådet. Dagene op til kunne hun godt have været foruden. De var forfærdelige og angstprægede. Det var en stor barriere for hende at skulle stille op til individuelle møder med to ukendte mænd, der havde krænket hende dybt og stjålet hendes tryghed. Efter de to konfliktråd var hun totalt udmattet, men samtidig også ekstremt lettet. Og hun råder kun andre til at gøre det samme. For mig har det været en helingsproces. Jeg har gået til psykolog lige siden røveriet. Og det har også hjulpet mig igennem med at få hverdagen til at køre tåleligt. Men samtalen med politimanden før og efter rådet plus samtalen med mægleren, selve rådet og samtalen efter rådet er det, der virkelig har rykket. Ikke at psykologen har været spildt, men konfliktrådet har virkelig sat skub i tingene for mig, siger Malene Thomsen. Når Rita Kristensen tænker tilbage på konfliktrådet, er det med et lettet hjerte. Det var ikke personligt ment, da røveren truede hende med en pistol. Det var aldrig meningen, at hun skulle dø. Pistolen, der var en attrap, havde han ingen intentioner om at bruge, selv om han havde rettet den lige imod hende. Han ville kun have pengene, og han havde ingen intention om at stjæle Ritas tryghed. n Finansforbundet opfordrer virksomhederne til at tilbyde konfliktråd til medarbejdere, som har været udsat for røveri Efter en fireårig prøveperiode blev konfliktrådsordningen gjort landsdækkende i januar 2010. Volds- og røverisager topper listen over konfliktråd, der også har mæglinger udløst af nabostridigheder og færdselsuheld. Alle sager, hvor de involverede har en masse indestængte følelser i klemme. Undersøgelser med konfliktråd viser, at 80 procent af deltagerne i konfliktråd oplever mødet som vellykket eller meget vellykket. Især ofre, der har været udsat for vold, har stort udbytte af konfliktrådet. Det hjælper ofrene med at bearbejde deres vrede og som i Rita Kristensens og Malene Thomsens tilfælde genvinde noget af den stjålne tryghed på arbejdet. Et bankrøveri lagrer sig i folk og forsvinder ikke af sig selv. Vores oplevelse er, at et konfliktråd flytter væsentligt mere end psykologhjælp. En ting er at lære at leve med angsten, noget andet er at få den elimineret helt ved at sidde ansigt til ansigt med røveren. Jeg håber, at konfliktråd ad åre bliver lige så udbredt inden for den finansielle sektor, som psykologhjælp er i dag. Men der går nok noget tid. I gamle dage troede folk heller ikke, de havde brug for psykologhjælp. Det er heldigvis blevet en fast bestanddel i dag, siger konfliktrådskoordinator Ole Molbo fra Fyns Politi. Jeg har altid troet på, at konfliktråd kan være en vigtig brik for, at den røveriramte medarbejder kan komme videre, men det overrasker mig, at resultaterne er så fine. Konfliktråd erstatter ikke for eksempel psykologhjælp, men jeg vil gerne opfordre virksomhederne til at tænke et samarbejde med politiet om konfliktråd ind i deres forebyggende indsats mod røverier. Det vil sikre, at medarbejderne får tilbuddet, hvis det er muligt. Men det skal naturligvis altid være den enkeltes valg, om man vil tage imod tilbuddet, for jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor svært det må være, når man i forvejen er traumatiseret, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet. n 14 Finans december 2011

Bankrøver: Jeg er ikke et dårligt menneske Mange gerningsmænd vil gerne stille op til konfliktråd, og de gør det for ofrenes skyld Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen og Territorium Hos Fyns Politi oplever konfliktrådskoordinator Ole Molbo, at en stor del af gerningsmændene gerne vil stille op til et konfliktråd, også blandt bankrøvere. De gør det ikke for at få reduceret deres straf, for konfliktråd indgår ikke som en særskilt strafnedsættende handling. De gør det i stedet for ofrenes skyld, eller som Ole Molbo siger: Røverne er også mennesker. De er ikke interesseret i at efterlade ofre, men i at få nogle penge. Ritas røver tøvede ikke med at sige ja til at deltage i to konfliktråd med fire dages mellemrum, hvoraf det første var med Rita. Han gjorde det for at kunne give lidt tilbage igen. Jeg ser ikke mig selv som et dårligt menneske. Jeg havde ikke et kæmpestort ønske om, at konfliktrådet skulle gøre noget for mig. Jeg deltog i konfliktrådet for deres skyld. Det er den mindste respekt, du kan vise dem. De var bare statister, som desværre for dem var til stede. Det var ikke meningen, de skulle få det skidt. Og det er 100 procent mig, der er skyld i, at de har det skidt, siger bankrøveren. Det gjorde stort indtryk på Ritas røver, at bankrøveriet havde påvirket og krænket Rita så dybt. Det sidder stadig i ham i dag mere end et år efter røveriet og konfliktrådet. Jeg havde ikke tænkt over, hvad det gjorde ved dem psykisk. Jeg havde ikke skænket det en tanke. Når du laver et bankrøveri, tænker du ikke over, hvem det går ud over. Det kom bag på mig, at de fik det så dårligt. Det har jeg siden tænkt en del over, siger bankrøveren, hvis navn er bekendt af redaktionen. n 743 konfliktråd siden 2010 I 2010 blev der gennemført i alt 341 konfliktråd og anvist i alt 499 sager. I 2011 har der til og med tredje kvartal været gennemført 402 konfliktråd. De sagstyper, der i al væsentlighed blev anvist til konfliktråd i 2010, var følgende: Voldssager (249 sager på landsplan) Røverisager (71 sager på landsplan) Indbrudssager (32 sager på landsplan) Nabostridigheder (24 sager på landsplan) Tyveri (12 sager på landsplan) Færdselsloven, færdselsdrab (11 sager på landsplan) Kilde: Rigspolitiet Finans december 2011 15

OK 2012 Før det Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg og Lisbeth Holten Formand for FA Anders Jensen håber, at de finansansattes forventninger til den kommende overenskomst er afstemt med de realiteter, som virksomhedernes forretningsmuligheder er præget af lige nu Hvad er de største udfordringer i de forestående forhandlinger mellem FA og Finansforbundet? Den vigtigste udfordring er nok den meget vanskelige situation, som samfundsøkonomien befinder sig i. Herudover er sektorens nuværende og fremtidige lønsomhed voldsomt presset af konjunkturerne og den nye regulering. Det er derfor helt centralt, at også lønudviklingen fremadrettet afspejler sektorens betydelige udfordringer, siger Anders Jensen, formand for FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) og til daglig Head of Banking Denmark i Nordea. Af de mere traditionelle emner er det ifølge Anders Jensen oplagt at få drøftet et forslag fra arbejdsgiversiden om et nyt lønsystem. Det eksisterende system i Standardoverenskomsten er lidt slidt, og hertil kommer, at viljen til at lade rammen understøtte de aftalte Virksomhedsoverenskomster synes at være begrænset hos Finansforbundet. Derfor skal vi have sat gang i arbejdet med et nyt system, som kan hjælpe os fremad under de konditioner, som vi nu har. Hertil ser jeg arbejdstidsreglerne som et afgørende tema. Det fulde sæt af regler, der fylder så mange sider i overenskomsten, er bare ikke nutidigt i forhold til de medarbejdere, som vi skal bygge vores fremtid på. Hvordan afviger situationen omkring overenskomstforhandlingerne denne gang i forhold til i 2010 eller 2008? 2010 og 2008 er to forskellige situationer. 2008-forhandlingerne var på ryggen af en flerårig økonomisk optur. 2010 var på ryggen af en finansiel krise, og der landede vi på en lønstigning på 1,07 procent. Så 2010 og 2012 bliver mere ens, dog sådan, at situationen nu er værre end i 2010. Hvor forventningerne i 2008 var skyhøje fra arbejdstagersiden, så tror og håber jeg, at forventningerne denne gang i højere grad er afstemt med de realiteter, som vores forretningsmuligheder er præget af. Selvom mange virksomheder er hårdt pressede, bør der vel være mulighed for at belønne de mange medarbejdere, som arbejder hårdt hver eneste dag? Vi vil ikke specifikt diskutere løn, men anlægger en helhedsvurdering på rammen om overenskomsten. Lønspørgsmålet afhænger af, hvad vi opnår enighed om inden for eksempelvis de sociale bestemmelser og arbejdstiden. Opnår vi den fleksibilitet på arbejdstiden, som vi ønsker os, vil vi måske se mere positivt på lønstigninger. Som minimum bør man som ansat vel have sikret sin realløn? Jeg synes, det er en meget optimistisk vurdering af Finansforbundet at gå ud fra som givet, at reallønnen kan sikres. Jeg anerkender, at mange medarbejdere har ydet og fortsat yder en stor arbejdsindsats, men når man kigger ud over det brede arbejdsmarked, er forventningerne afdæmpede, og derudover er der ikke nogen, som over de senere år har fået en større lønstigning, end man har i finanssektoren. Faktum er, at lønomkostningerne i sektoren er ude af trit med lønsomheden i virksomhederne. Frygter FA, at et sammenbrud i forhandlingerne kan munde ud i en konflikt? Vi frygter hverken et sammenbrud eller en konflikt. Men det er da oplagt, at begge parter vil kæmpe for at undgå en konflikt, der jo grundlæggende ikke gavner nogen. Hvordan er tonen forud for forhandlingerne denne gang? Overenskomstforhandlingerne er denne gang meget svære. Køreplanen for forhandlingsforløbet har været den sædvanlige, og i den proces har tonen og debatten egentlig været fin indtil nu. Generelt må jeg dog sige, at vi på arbejdsgiverside i en periode har følt, at Finansforbundet har markeret mere aggressivt end sædvanligt ved for eksempel at anlægge sager og voldgifter, der i vores øjne er noget bagatelagtige eller nemt burde kunne forliges. Negative udmeldinger om navngivne medlemsvirksomheder i FA gavner selvsagt heller ikke forhandlingsklimaet. Det hører i et vist omfang med til overenskomstprocessen og måske også til den situation, vi har haft i efteråret med medarbejderreduktioner i de fleste større pengeinstitutter, men jeg vil gerne understrege, at en god og konstruktiv tone i for- 16 Finans december 2011

går løs handlingerne er et vigtigt bidrag til at finde løsninger på de store udfordringer. Hvordan ser du på det faglige system, som det fungerer i dag? Som arbejdsgivere ser vi en stor styrke i at have et velfungerende fagligt system. De fleste emner drøftes lokalt i virksomhederne mellem tillidsmænd og kredse på den ene side og virksomhedens ledelse på den anden, og det mener vi også er den rigtige proces. Men der er en tendens til, at Finansforbundet i stigende grad trækker tingene ind centralt, og det er ikke værdiskabende. Jeg mener, at den største del af sagerne skal løses lokalt i kredsene eller i virksomhederne. n Finansforbundets formand, Kent Petersen, tror ikke på, at løntilbageholdenhed vil betyde, at alle nuværende finansansattes job vil være sikret i de kommende år Hvad er de største udfordringer i de forestående forhandlinger mellem FA og Finansforbundet? Den største udfordring er den alvorlige økonomiske situation i samfundet og i sektoren. Det er klart, at den økonomiske krise vil have stor betydning, når vi denne gang skal forhandle overenskomst. Det er min opfattelse, at arbejdsgiverne ser mere kynisk på virkeligheden, end vi gør. Arbejdsgivernes ønske om en lav løn og et meget fleksibelt råderum over medarbejdernes arbejdstid matcher meget dårligt vores krav til en rimelig og ansvarlig overenskomst. Denne grundlæggende uenighed er også en stor udfordring, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Hvordan afviger situationen omkring overenskomstforhandlingerne denne gang i forhold til i 2010 eller 2008? I 2008 indgik vi en særdeles god treårig overenskomst med større lønstigninger end resten af arbejdsmarkedet. Det udlignede sig så, da vi i 2010 indgik en etårig forlængelse af overenskomsten fra 2011 med en lønstigning på 1,07 procent. Det var en meget ansvarlig overenskomst fra vores side, og derfor bør der også være mere økonomisk råderum nu. Man skal huske på, at en overenskomst ofte rækker flere år frem i tiden. Er det realistisk, at man som ansat kan få sikret sin realløn? Ja, jeg mener, det er helt rimeligt, at man sikrer købekraften i den løn, man har. Som udgangspunkt får man kun lønstigninger, hvis det går godt for virksomhederne, eller hvis man forøger sin fleksibilitet. For tiden går det desværre ikke så godt for pengeinstitutterne, men hvis en øget fleksibilitet på arbejdstiden kan være med til at sikre fornuftige lønstigninger, vil vi meget gerne se på det. Finans december 2011 17

OK 2012 Overenskomst Forhandlinger Der er blevet afskediget mange medarbejdere i pengeinstitutterne, og prognosen siger, at der vil komme flere afskedigelser næste år. Er det vigtigste at sikre job eller en fornuftig lønudvikling? Det er helt klart et dilemma, og især i en branche som vores, som her og nu ikke har det alt for godt. Mit svar er, at vi går efter at fastholde flest mulige job til den rigtige pris. Hvis arbejdsgiverne garanterede, at der ikke ville komme nogle fyringer af medarbejdere i det næste par år, var jeg klar til at underskrive en aftale lige nu. Men sådan er virkeligheden desværre ikke, og løntilbageholdenhed i sig selv sikrer ikke flere job. Frygter Finansforbundet, at et sammenbrud i forhandlingerne kan munde ud i en konflikt? Afstanden mellem de krav, FA stiller, og det, vi har en forventning om at opnå, er umiddelbart meget stor. Derfor er der en betydelig sandsynlighed for, at vi ikke bliver færdige uden Forligsinstitutionens hjælp. Vi har konfliktvåbenet, som potentielt er meget stærkt, fordi en strejke på bankområdet vil sætte samfundet i stå. Derfor skal man altid være varsom med at bruge det, men omvendt heller ikke være bange for at bringe det i spil. Jeg vil gerne understrege, at jeg ønsker at lande forhandlingerne uden indblanding ude fra, men at det denne gang ser umådeligt svært ud. Hvordan er tonen forud for forhandlingerne denne gang? Der er næsten altid en form for rituel stammedans, hvor parterne positionerer sig til forhandlingerne, og det skal der også være plads til. Men denne gang oplever jeg en mere aggressiv tone fra FA end normalt. For eksempel har jeg svært ved at forstå, at man udbasunerer nogle useriøse tal for gennemsnitslønninger i sektoren og dermed signalerer, at alle ansatte er overlønnede. Det virker ikke særlig gennemtænkt i forhold til det ridsede image, sektoren har i offentligheden lige nu. Og med hensyn til lønstigninger, er det jo stadig sådan at det er ledelserne på virksomhederne der bestemmer lønniveauet og ikke Finansforbundet. Jeg undrer mig over, at FA klager over høje stigninger - der er trods alt to forhandlingsparter, som skriver under på aftalerne. Finansforbundet har ikke ledelsesretten. Jeg er godt klar over at arbejdsgiverne er utilfredse med at rejser flere sager end tidligere, men vi er jo midt i en finansiel/økonomisk krise der har kostet tusindvis af arbejdspladser, så det kan og bør ikke overraske at Finansforbundet slås for vores medlemmer. Hvordan ser du på det faglige system, som det fungerer i dag? Jeg er meget tilfreds med det samarbejde, vi har fået etableret i Finansforbundet mellem det centrale og decentrale niveau. Vi har mange dygtige tillidsmænd på næsten alle arbejdspladser, hvor det er muligt, og jeg oplever, at det faglige system fungerer godt. Men det er bekymrende, at FA nu ønsker at udfordre det ved at kræve færre tillidsmænd på arbejdspladserne. Det mener jeg ikke er vejen frem mod en bedre sektor. n 18 Finans december 2011

KURSER PÅ BOLIGOMRÅDET Få opdateret din viden om de nye regler for tilstandsrapporter, ejerskifteforsikringer, energimærkninger, håndtering af tinglysningsafgifter mv. Kurset om køb og salg af bolig den 6. - 7. februar 2012 giver dig overblik og sikkerhed i rådgivningssituationen. Oveni får du viden om køb af andelsboliger og sommerhuse, forældrekøb og købsaftalens indhold. Se alle kursustilbud på www.boligakademiet.dk Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 100 finansielle virksomheder, der omfatter godt 26.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige Skanderborg Kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget 10 DK-8660 Skanderborg www.finansudd.dk 8993 3333

forbundet vinder En ven i nødens stund Det første, Jens Kragh tænkte, da hans tidligere arbejdsgiver, Korral Partners, nægtede at udbetale hans feriepenge, var at ringe til Finansforbundet. Hjælpen kom prompte, og sagen endte med en udbetaling på 72.000 kroner Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk I de godt 30 år, Jens Kragh har været medlem, har Finansforbundet været den tro skygge, der har hjulpet ham ved ansættelser og afsluttede forløb hos arbejdsgivere. To gange er det endt i retten, hvor det i begge tilfælde resulterede i en sejr. Sidste gang var i sommeren 2011, hvor Jens Kragh fik feriepenge på 72.000 kroner udbetalt, efter at forbundet havde kørt en retssag mod hans tidligere arbejdsgiver, Korral Partners. Det er utroligt godt, den dag man får problemer med en arbejdsgiver. Det er vigtigt at have et sted, du kan henvende dig, og hvor du kan få at vide, hvad der er op og ned på tingene. Jeg har brugt forbundet som sparringspartner i mine ansættelser og fratrædelser. Og det har bestemt været en fordel, at min modpart vidste, jeg havde forbundet med mig, siger Jens Kragh. Som mange andre i finansverdenen led Korral Partners også under finanskrisens første mavepuster. Jens Kragh arbejdede dengang som Corporate Finance Director i virksomheden, men da han og den øvrige ledelse var uenige om strategien, der skulle føre virksomheden i sikker havn, sluttede samarbejdet. Men det var ikke den eneste uenighed, der opstod. Korral Partners ville ikke udbetale Jens Kraghs resterende feriepenge i sommeren 2010, da de ikke mente, Jens Kragh havde ret til at få pengene udbetalt. Når man har indgået en aftale, må man jo overholde den. Jeg tror bare, at de prøvede at slippe så billigt som muligt. Min første tanke var derfor også at tale med Finansforbundet, fortæller Jens Kragh. Den bedste ven Og det gjorde Jens Kragh. Han ringede og fortalte sin historie fredag, og mandag havde han et møde med en af forbundets juridiske konsulenter. Derefter gik juristerne i gang med det forberedende arbejde, og i oktober 2010 stævnede de Korral Partners. Sagen varede i næsten et år og blev afgjort i sommeren 2011, hvor Jens Kragh fik fuldt medhold. Han er ikke et sekund i tvivl om, at sejren kan tilskrives hans medlemskab i forbundet. Jeg tror ikke, jeg havde sagsøgt Korral Partners, hvis jeg ikke havde været medlem. Jeg har haft kolleger, der ikke har været medlem, og som har brugt andre advokater ved uenigheder mellem dem og arbejdsgiver. Men det er tungt, for der er ikke andre, der kender reglerne lige så godt som dem i forbundet. Så det er godt at være medlem, når den slags ting opstår, siger han. n Fakta Jens Kragh har arbejdet 30 år i finanssektoren. Han startede sin karriere i Andelsbanken, men rykkede snart ind i investeringsbanken Gudme Raaschou. Et årti senere fik han posten som direktør i Handelsbanken og blev til slut ansat i det internationale, men mindre rådgivningsselskab Korral Partners, hvor han blandt andet var ansvarlig for køb og salg af virksomheder og aktieudvidelser. 20 Finans december 2011