Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder? Hvordan påvirker rug grisens produktivitet? Hvad må det koste? Hvad ved vi om meldrøjer? Marken Fordele og ulemper ved rug i marken Økonomisk konkurrenceforhold mellem rug og hvede

Fra mark til mave Stigende foderpriser øger interessen for alternative råvarer Rug har et stort udbyttepotentiale samt lave dyrkningsomkostninger Tidligere forsøg viste dårligere produktivitet ved stigende indhold af rug i foder Foder optimeret efter det gamle fodervurderingssystem Risiko for svampesygdommen meldrøjer Moderne rugsorter + hybridsorter er mindre modtagelige overfor meldrøjer end tidligere

Hvad ved vi om rug til foder?

Hvad ved vi om rug? Mange fibre Fibre i byg: beta-glucaner Fibre i rug: arabinoxylaner Hvede Rug Byg Indhold af kostfibre, % 2,8-12,1 7,5-16,1 8,2-18,2 Arabinoxylaner har en kompleks struktur Svære at nedbryde i mave og tyndtarm Langsom tømning af tarmen

Hvad ved vi om rug? Lavere energiindhold end hvede, men Højt udbytte på sandjorde, giver flere FEsv pr. ha i forhold til hvede Lavere proteinindhold end hvede Kræver mere protein i foderet f.eks. i form af sojaskrå

Produktivitet, smågrise Rug giver: Lavere foderoptagelse Lavere tilvækst Uændret foderudnyttelse indtil 60 % rug Forskel i forhold til kontrol, smågrise 9-30 kg (meddelelse 964) Behandling 20 % rug 40 % rug 60 % rug Daglig tilvækst, g/dag - 20-69 - 87 Foderoptagelse, FEsv/dag Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst Produktionsværdi, indeks samme foderpris - 0,05-0,11-0,12-0,01 + 0,03 + 0,08-2 - 15*** - 21*** Lavt indhold af meldrøjer

Produktivitet, slagtesvin Rug giver: Lavere foderoptagelse Lavere tilvækst Dårligere foderudnyttelse Højere kødprocent Forskel i forhold til kontrol, slagtesvin 30-105 kg Behandling 40 % rug Daglig tilvækst, g/dag - 60 Foderoptagelse, - 0,13 FEsv/dag Foderudnyttelse, + 0,04 FEsv/kg tilvækst Foreløbige tal Kødprocent + 0,7 Lavt indhold af meldrøjer

Påvirker rug produktiviteten? Ja!

Hvad må rug koste? Økonomiberegning Hvede: 128 kr. pr. 100 kg Sojaskrå: 304 kr. pr. 100 kg Ved 20 % rug til smågrise, skal rug være 30 kr. billigere end hvede pr. 100 kg for at opnå samme produktionsværdi pr. stiplads.

Produktionsomfang Slagtevægt: - 700 gram mindre ved brug af 40 % rug Ingen ekstra kapacitet i stald Tilvækst har værdi Produktionsværdi pr. stiplads: -27 kr. Kan ikke udnytte fordel af højere kødprocent Rigelig kapacitet i stald Tilvækst har ikke værdi Produktionsværdi pr. gris: -1 kr. Fordel af høj kødprocent (vente på optimal slagtevægt)

Produktionsomfang Slagtevægt: - 700 gram mindre ved brug af 40 % rug Ingen ekstra kapacitet i stald Økonomiberegning Hvede: 128 kr. pr. 100 kg Sojaskrå: 304 kr. pr. 100 kg Rigelig kapacitet i stald Tilvækst har værdi Kun fordel af rug ved Produktionsværdi rette prisforhold pr. stiplads: -27 kr. Kan ikke udnytte fordel af højere kødprocent Tilvækst har ikke Altid værdi fordel ved Produktionsværdi brug af rug pr. gris: -1 kr. Fordel af høj kødprocent (vente på optimal slagtevægt)

Produktionsomfang Slagtevægt: - 700 gram mindre ved brug af 40 % rug Ingen ekstra kapacitet i stald Økonomiberegning Hvede: 128 kr. pr. 100 kg Sojaskrå: 304 kr. pr. 100 kg Rigelig kapacitet i stald Tilvækst har værdi Kun fordel af rug ved Produktionsværdi rette prisforhold pr. stiplads: -27 kr. Kan ikke udnytte fordel af højere kødprocent Tilvækst har ikke Altid værdi fordel ved Produktionsværdi brug af rug pr. gris: -1 kr. Fordel af høj kødprocent (vente på optimal slagtevægt)

Produktionsomfang Slagtevægt: - 700 gram mindre ved brug af 40 % rug Økonomiberegning Hvede: 128 kr. pr. 100 kg Ingen ekstra kapacitet i stald Sojaskrå: 304 kr. pr. 100 kg Rigelig kapacitet i stald Tilvækst har værdi Produktionsværdi pr. stiplads: -27 kr. Tilvækst har ikke værdi Produktionsværdi pr. gris: -1 kr. Kan ikke udnytte fordel af højere kødprocent Lave sojapriser: fordel til rugblandinger Fordel af høj kødprocent (vente på optimal slagtevægt)

Enzymer, foder med rug Kan rugs negative effekt på foderoptagelse og tilvækst hos slagtesvin forbedres ved brug af xylanaser?

Enzymer, foder med rug Forskel i forhold til rugblanding uden xylanase Xylanase-produkt Econase Porzyme Danisco XT 9302 Xylanase Daglig tilvækst, g/dag +7 +11 +3 Foderudnyttelse, 0 +0,01 0 FEsv/kg tilvækst Kødprocent +0,2-0,1 0 Produktionsværdi, indeks samme foderpris +4-2 +1

Hvad ved vi om meldrøjer?

Rug, meldrøjer Flere meldrøjer i 2013 Begrundelse Lang og våd blomstringsperiode giver gode betingelser for angreb af meldrøjesvampen I moderne hybrider modvirkes angreb af svampen gennem en forøget pollenproduktion

Rug, meldrøjer Højt indhold af meldrøjer giver: Reduceret foderoptagelse og tilvækst Mælkemangel hos søer Hale- og ørenekrose Foderstofloven: Fuldfoder må maksimalt indeholde 1.000 ppm meldrøjer VSP anbefaling Fuldfoder til smågrise og slagtesvin bør maksimalt indeholde 500 ppm Bør ikke være meldrøjer i foder til søer Analyse for meldrøjer Fødevarestyrelsen (vægtbasis)

Rug, meldrøjer Hvad gør man, hvis man har et parti rug, som er stærkt inficeret med meldrøjer? Fodrer med lavere iblandingsprocent Med risiko for lav foderoptagelse og tilvækst Renser sit korn De fleste foderstoffirmaer kan frarense meldrøjer Mobil rensning

Konklusion Rug til smågrise og slagtesvin forringer produktiviteten Brug rug, hvis: Prisen er rigtig Kvaliteten er i orden Meldrøjer i foder max. 500 ppm smågrise og slagtesvin ingen til søer Rug er specielt interessant for hjemmeblanderen

Fra mave til mark!

Hvorfor dyrke vinterrug? Tåler tørke bedre end andre kornarter Lave dyrkningsomkostninger (gødning/planteværn) Konkurrerer godt mod ukrudt Fleksibel mht. etableringstidspunkt God overvintring Højt udbyttepotentiale, især hybridrug

Ulemper ved rug som foderafgrøde Lavere foderværdi end hvede (4-5 % færre FEsv/100 kg) Lavere proteinindhold end hvede (1,5-2 %-enheder) Risiko for meldrøjer Andre fodringsmæssige minusser Behov for en ekstra silo Lejesædsrisiko

Artsforsøg med vintersæd 2009-2012 21 landsforsøg Sandjord JB 1-4 Lerjord JB 5-6 Forfrugt korn 10 forsøg 3 forsøg Forfrugt raps 1 forsøg 7 forsøg Der er målt udbytter, og kerneprøver er analyseret for indhold af råprotein og foderværdi Formålet var at belyse arternes indbyrdes konkurrenceforhold som foderafgrøder til svin

Anvendte sorter samt gødskning og planteværn i artsforsøgene Sorter Kg N Vinterhvede Frument (2009), Hereford (2010-12) 179 Hybridrug Evolo (2009-10), Palazzo (2011-12) 142 Vinterbyg Zephyr (2009-11), Matros (2012) 163 Triticale Dinaro (2009-10), Cando (2011), Ragtac (2012) 162 Kvælstof efter gældende normer (JB nr./forfrugt) Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr samt vækstregulering er udført efter behov i hvert enkelt forsøg

Udbytte, hkg pr. ha Kerneudbytter i artsforsøg med vintersæd 2009-2012, hkg pr. ha 95 90 85 80 75 70 65 60 55 50 70 85 65 JB 1-4 11 forsøg Korn ff 10 fs. Raps ff 1 fs. 70 87 91 77 JB 5-6, 10 forsøg Korn ff 3 fs. Raps ff 7 fs. 83 Hvede Vinterrug Vinterbyg Triticale

Foderværdi af kornarter i artsforsøg 2009-2012 Foderværdi FEsv pr. 100 kg Vinterhvede 115 Vinterrug 110 Vinterbyg 105 Triticale 113

Udbytte, FEsv pr. ha Foderudbytter i artsforsøg med vintersæd 2009-2012, FEsv pr. ha 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 10375 10074 9655 9297 8021 7921 8130 Hvede 6938 Vinterrug Vinterbyg Triticale 5.000 JB 1-4 11 forsøg Korn ff 10 fs. Raps ff 1 fs. JB 5-6, 10 forsøg Korn ff 3 fs. Raps ff 7 fs.

Ligevægtspris ved samme produktionsværdi pr. slagtesvin ved 40 % rug i foderet Kr./hkg Vinterhvede (115 FEsv og 11 % råprotein) 128 Vinterrug Lavere foderværdi (110 FEsv) -6 Lavere proteinindhold (9 % råprot.)* -5 Dårligere foderudnyt. / bedre kødproc. -1 Vinterrug ligevægtspris 116 *) Ved sojaskråpris på 304 kr. pr. hkg Forskelle i tilvækst er ikke indregnet

Dækningsbidrag ved ligevægtspriser (samme PV pr. slagtesvin) på JB 1-4, kr./ha 10.000 9.000 8.000 Kr. pr. ha 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 DB Udbringn. Planteværn Gødning Udsæd 0 Hvede Hybridrug

Dækningsbidrag ved ligevægtspriser (samme PV pr. slagtesvin) på JB 5-6, kr./ha Kr. pr. ha 12.000 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Hvede Hybridrug DB Udbringn. Planteværn Gødning Udsæd

Ligevægtspris ved samme produktionsværdi pr. stiplads ved 40 % rug i foderet Kr./hkg Vinterhvede (115 FEsv og 11 % råprotein) 128 Vinterrug Lavere foderværdi (110 FEsv) -6 Lavere proteinindhold (9 % råprot.)* -5 Dårligere foderudnyt. / bedre kødproc. -1 Lavere daglig tilvækst -7 Vinterrug ligevægtspris 109 *) Ved sojaskråpris på 304 kr. pr. hkg

Dækningsbidrag ved ligevægtspriser (samme PV pr. stiplads) på JB 1-4, kr./ha 10.000 9.000 8.000 Kr. pr. ha 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 DB Udbringn. Planteværn Gødning Udsæd 0 Hvede Hybridrug

Dækningsbidrag ved ligevægtspriser (samme PV pr. stiplads) på JB 5-6, kr./ha Kr. pr. ha 12.000 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Hvede Hybridrug DB Udbringn. Planteværn Gødning Udsæd

Andre økonomiske faktorer ved dyrkning af vinterrug kontra vinterhvede Højere halmudbytte i vinterrug end i hvede. Formentlig 3-500 kr. pr. ha i merværdi af halm i vinterrug i artsforsøgene. Øget selvforsyning med foder ved dyrkning af rug på sandjord betyder sparede handelsomkostninger (for kornkøbere). Besparelse på 150-200 kr. pr. ha hybridrug. Øgede omkostninger til lagring og håndtering af ekstra kornart. Risiko for meldrøjer potentielt tab.

Undgå meldrøjer Risiko for meldrøjer kan begrænses gennem Sortsvalg (moderne sorter) Tilpasset udsædsmængde (ikke for lav) Tilpas brede kørespor (undgå skade på planter) Tidlig gylleudbringning (undgå sen buskning) Undgå at beskadige planterne Separat høst af inficerede områder

Kvælstofudnyttelse og N-overskud i artsforsøg med vintersæd på JB 1-4, kg N 200 180 Forskel i N-overskud på 40 kg N svarer til en forskel i N-udvaskning på 30-35 kg N Kg N pr. ha 160 140 120 100 80 68 28 57 54 N-overskud N bortført 60 40 20 0 Hvede Vinterrug Vinterbyg Triticale

Konklusioner vedr. hybridrug Økonomisk bedre end hvede på sandjord. Forringet tilvækst ved 40 % rug til slagtesvin halverede den økonomiske gevinst. I gennemsnit dårligere end hvede på lerjord, især når forringet tilvækst hos slagtesvin indregnes. Udbyttetjek på egen bedrift. Vurdér også økonomiske faktorer som halmudbytte, lageromkostninger mv. Robust afgrøde. Sen såning mulig. God kvælstofudnyttelse. Tak for opmærksomheden!