Projekt Samtale om tab og livsmod til dig som har mistet Sundhedsafdelingen, Vejle Kommune Afdeling for Anvendt Sundhedsforskning, University College Lillebælt Forskningsenheden for Rehabilitering, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Foto af Kate Mangostar Projektet er udviklet i rammen forebyggende hjemmebesøg Lovgrundlag serviceloven 79a Samtale der tager udgangspunkt i borgerens liv og hverdag Der drøftes emner, som har betydning for helbred og trivsel
Baggrund Hvert år dør ca. 53.000 danskere, hvoraf omkring 80 % er over 60 år. Det betyder, at en stor del af de danskere, som oplever at miste en ægtefælle, er over 60 år (Danmarks Statistik. Befolkningsudvikling 2014, 2015) Det vurderes, at næsten hver tiende efterladte over 65 år udvikler symptomer på kompliceret sorg og depression (Bonanno et al, 2008) Det at miste en nærtstående regnes for at være en af de mest sorgfyldte forandringer et menneske kan opleve. Ældre efterladte kan efter tabet opleve forstyrrelser i de daglige rutiner og aktiviteter, og der kan være situationer i løbet af dagen eller året, som opleves vanskelige såsom måltider, sengetid, bryllupsdag etc. (Naef R et al. Int J Nurs Stud. 2013 Aug;50(8):1108-21) Der er behov for at udvikle effektive tilbud, der støtter op om nyligt efterladtes håndtering af tab (Palliativt Videnscenter. Når to bliver til én. Omsorg for ældre efterladte. PAVI 2013)
Projektets mål er at forebygge mistrivsel, depression og selvmord blandt ældre efterladte at bidrage til at alle ældre med behov herfor får tilbud om forebyggelsesindsats til efterladte Delmålene er at sikre ældre får støtte til sorgarbejde efter at have mistet ægtefælle eller samlever at opnå specialiseret kompetencer hos sundhedspersonale i at yde samtale om sorgarbejde til ældre efterladte at øge udbredelse af borgeres kendskab til forebyggelsesindsats til ældre efterladte i Vejle Kommune
Aktionsforskning Forskningsprocessen tager afsæt i aktionsforskning, hvor der gennem praksiserfaring søgtes at udvikle indsatsen. Dataindsamlingsmetoden byggede på et feltstudie med henblik på at udforske erfaringer med indsatsen og betydning af indsatsen blandt ældre efterladte. Sundhedsprofessionelle, der udførte de forebyggende hjemmebesøg, var medforskere. Kemmis S and McTaggart R, 2000.
Interviews Spørgeskemaundersøgelse Deltagerobservation Deskriptive data Projektdesign Tidsramme Dataindsamling og analyse Fase 1 Fase 2 18 måneder Fund inkluderes i reflektionstrinet
Samtalens indhold To-spors modellen - en illustration af at leve med sorg Oplevelse af hverdagen 8 uger, 20 uger og 1 år efter tab af ægtefælle/samlever Har fokus på at give den ældre efterladte mulighed for at tale om tabet og fokus på det liv der er tilbage at leve Skal understøtte den ældres egne handlekompetencer i at håndtere hverdagen efter partners død Spor med fokus på tabet Overvældes af sorg Sorgen trænger sig på Give slip på afdøde Omforme bånd til afdøde Undgåelse af det liv der er tilbage at leve Spor med fokus på det liv som er tilbage at leve Forholde sig til livsændringer Gøre nye ting Frikvarter fra sorgen Undgåelse af sorgens følelser Nye roller og nye identiteter og relationer To-spors modellen viser sorgens bevægelse som en vekselvirkning mellem to forskellige spor. Denne vekselvirkning er helt naturlig. Modellen fremhæver, at den efterladte veksler mellem at erkende tabet og at finde sig til rette i det liv, som er at leve. Begge spor kan være forbundet med positive og negative sider. De rummer mange forskellige følelser. Modellen er inspireret af Stroebe og Schut, 1999
Efterladte besøg I 2017 var der i Vejle Kommune 245 borgere over 65 år, der mistede en ægtefælle/samlever, og som var omfattet af indsatsen for forebyggende hjemmebesøg 161 borgere i målgruppen svarende til 66% eller to ud af tre takkede ja til tilbuddet Både mænd og kvinde sagde ja til samtalen. Af mændene sagde 71% ja tak, hvor der blandt kvinderne var 63%, der sagde ja til et besøg 80 af dem, der takkede ja til samtalen svarende til halvdelen havde ikke tidligere haft besøg af en sundhedsvejleder. Projektet fangede dermed også borgere, der ikke tidligere har haft kontakt til kommunen
Borger der tager imod besøg fordelt på aldersgrupper Besøg omkring 8 uger efter tab af ægtefælle Besøg omkring 20 uger efter tab af ægtefælle Aldersgrupper, n (%*) 65-69 år 20 (51 %) 17 (44 %) 70-74 år 36 (60 %) 30 (50 %) 75-79 år 44 (72 %) 40 (66 %) 80-84 år 37 (70 %) 35 (66 %) 85 år 24 (75 %) 19 (60 %) Total, n 161 (66%) 141 (58%). *Viser andelen af borgere i målgruppen som modtager et forebyggende hjemmebesøg.
Undersøgelse af samtalens betydning for borgeren Observation Dybdegående interview Beskrivelse af gruppen: 14 borgere i alderen 66 og 88 år, 9 kvinder og 5 mænd er inkluderet. De har været gift med afdøde ægtefælle imellem 24 og 60 år. Flere oplevede at miste ægtefælle pludseligt eller efter kort sygdomsforløb. Halvdelen var omsorgsperson for ægtefælle i en længerevarende periode inden ægtefælles død.
Borgerne Borgerne oplever, at det er vigtigt, at sundhedsvejlederen er en professionel fagperson. Det giver en anden fortrolighed, der kan være svær at have med familie og venner. Ældre efterladte oplever at samtalerne giver en forbundethed med den sundhedsprofessionelle, som gør det muligt at tale om svære områder af livet efter at have mistet, der ellers ikke deles med andre.
Tale om livet der skal leves efter tabet Interviewer: Hvad var det du tænkte, der ville være rart, at sundhedsvejlederen kom og talte med dig om? Informant: Jo men, det var ligesom om, at hun kunne hjælpe mig videre i tilværelsen. For det var jo det, som hun sagde den [første] gang. At, hun kan komme med nogle forslag, men hun kunne ikke bestemme noget. Det har der også stået i brevene hun har sendt. Kan det ikke passe? Interviewer: Jo. Det kan sagtens passe. Informant: Altså det står lige der, at hun kommer den og den dato. Og så kommer der en [samtale] mere, tror jeg. Og så var det, ud fra det, at jeg syntes, det kunne være rart lige at tale med en. Og nu er jeg da kommet i gang med noget, og det er da på grund af hende.
Taler om svære ting i livet Interviewer: Hvordan oplevede du samtalen med sundhedsvejlederen? Informant: Jamen, det synes jeg var fint. Jeg vidste godt, hvor det ville ende, og at jeg ville sidde og græde og alt det der. Men jeg synes, at var fint at have snakken alligevel. Og det var nogle andre ting vi talte om og sådan. Det synes jeg egentlig det var. Interviewer: Hvordan er det i forhold til, når du taler med dine nære venner omkring det, er det anerledes synes du? Informant: Jeg bliver ikke så følsom ved at tale med venner om det. Det gør jeg ikke, det er sådan ligesom det er Vi kan godt tale om minderne. Interviewer: Hvad var det du talte med Sundhedsvejlederen om. Hvad var det du syntes, der var godt at I fik talt om? Informant: Jamen det var jo, det var nok det der med at jeg gik alene, og at man lige pludselig, det er jo ikke kun dig, der har det sådan (gråd i stemmen) Det var nok det. Jeg kan ikke lige huske specifikt, men der var ligesom et eller andet værktøj man kunne tænke på, og prøve og prøve på (begynder at græde). Det at opleve, at man ikke er alene om, at håndtere at skulle være alene?
Tale med en professionel Informant: Sundhedsvejelederen var yderst professionel og indfølende. Fordi det var jo det indtryk hun gav. Jeg ved ikke om jeg fik sagt det før. Men jeg følte, at jeg nok havde så mange parader, men at hun læste dem, inden jeg næsten blev sat ned. Sådan følte jeg det. Og det det var jo fantastisk fornemt. Jeg tror, at det var derfor, at vi fik så god en kemi, altså fik snakket så godt sammen. Det betyder da noget, den person der kommer er professionel. Interviewer: Så det at tale med en professionel om bestemte emner er vigtigt. Om det at have mistet og livet efter at have mistet? Informant: Ja, om det liv man skal til at leve. Det er jeg slet ikke i tvivl om.
Kompetenceudvikling Undervisningsforløbet strakte sig over et halvt år med 4 undervisningsdage jævnt fordelt i perioden medio marts til primo maj 2016. Den 5. undervisningsdag blev afholdt medio oktober 2016. Undervisningen indeholdt følgende temaer: Dag 1: "Den gode samtale med mennesker i sorg" Dag 2: "Samtaler om ensomhed og selvmord" Dag 3: "Om ressourcer og det livgivende hos den efterladte" Dag 4: "At passe på sig selv og hinanden" Dag 5: Samtale med mennesker i sorg Gruppesupervision 3 gange årligt
Sundhedsvejlederne Uddannelse blandt sundhedsprofessionelle opleves overordnet som et kompetenceløft i at samtale med ældre efterladte og der opbygges en fælles samtalepraksis Gruppesupervision opleves at bidrage til at sundhedsvejledere blev bedre til at reflektere over egen praksis. I hverdagen arbejder de alene i borgernes hjem. I supervisionssessioner får de mulighed for at få fagkollegers syn på egen praksis Undervisning og gruppesupervision skabte trygge rammer for erfaringsudveksling, der er væsentligt for at udvikle den fælles faglige praksis
Evaluering af kursus samtale med mennesker i sorg
Gruppesupervisions betydning for den sundhedsprofessionelle Dybdegående interview Beskrivelse af gruppen: Køn Alder Uddannelsesmæssige baggrund En mand og fem kvinder. 48-63 år. Sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeut. Uddannelsesår 1977-1997. Nuværende arbejde 4-15 års erfaring som sundhedsvejleder.
Læring i praksisfællesskab som gruppesupervision Informant: Det giver rigtig meget. Altså en følelse af tryghed. - Når vi kommer til at tale om der hvor man bliver usikker, altså fordi vores arbejde er ikke noget man bare gør. Altså man bliver berørt af det man møder hele tiden (pause), så for mig giver det en tryghed eller sådan en jeg er ikke alene, andre kan også være i tvivl eller blive drænet eller ja.
Læring i reflekterende teams Informant: Jamen det at reflektere over sin egen praksis på den måde man kommer til [ ] det gør at man tænker over hvordan det egentlig er, at vi agerer i vores hverdag [ ] så det er sådan en måde egentlig at få delt med sine kolleger hvordan er det jeg fungerer, og hvad er det for problematikker jeg har [ ] Det oplever jeg egentlig at det gør at man dels bliver mere kritisk overfor om jeg gør det nu på den rigtige måde, men måske også omvendt får et skulderklap.
At tale om sorg med borgerne Informant: Den måde jeg nu får italesat sorg overfor borgerne, er jeg meget mere sikker i, fordi jeg véd at det er det der er gældende. Jeg kan også meget bedre være i det. Det var ikke fordi at jeg ikke kunne rumme at folk selvfølgelig var naturligt påvirket af sorg og var kede af det, men den der to-sporsmodel som vi arbejder med, er blevet et godt værktøj til at jeg også kan få synliggjort overfor borgerne at sorg er en naturlig reaktion.
Konklusion Samtale om tab og livsmod til ældre efterladte synes at kunne støtte op om den ældres reetablering af en hverdag uden partner Kompetenceudvikling og supervision til sundhedsprofessionelle opleves væsentlig for at udføre samtale til ældre efterladte
Projektleder Lisbeth Rosenbek Minet, Lektor, Syddansk Universitet Styregruppe Uffe Nymark Breum, Leder af forebyggende hjemmebesøg, Vejle Kommune Poul Bruun, Leder af Afdeling for Anvendt Sundhedsforskning, UCL Team for forebyggende hjemmebesøg, Vejle Kommune Dorte Bladt Jane Langberg Nielsen Ulla Bruselius Jytte Højmose Appel Susanne Voss Lyhne Laila Martinsen Kirsten Spøer Susanne Vincentz Per Kaiser Lehne Andersen
Tak for opmærksomheden