sprogpolitik i dagtilbud. Specialiseringer og kategoriseringer i dagtilbud Casestudie i Viborg kommune. Indledning: Et voksende indsatsområde er sprogstimulering af børn i dagtilbud. Denne indsats er under udvikling med klare ministerielle initiativer. Dette er et eksempel på statslig styring i et område som for ca. blot 15 år siden stort set var overladt til de enkelte kommuner. I Viborg kommune er der, på baggrund af ovenstående, i gangsat organisatoriske forandringer og det har indflydelse på de forskellige faggruppers positioner og faglige tilgange. Det medfører bl.a. øget samarbejde mellem forskellige faggrupper, men måske også at nye faggrupper konstituerer si g i feltet. Forskellige professioner har forskelligt fagligt fokus og forskellig organisatorisk forankring og position. Yderligere har Viborg kommune lagt sig på en overordnede politik hvor de special- og social-pædagogiske tiltag mere og mere skal gives som konsultativ bistand. Det betyder at også Tale pædagoger (audiologopæder) skal yde konsulent bistand til daginstitutionernes personale omkring sprogstimulering af børn. Pædagoger bliver i højere grad udførende i arbejdet med sprogstimulering, generelt og af børn der har behov for det. Talepædagoger skal dermed være mindre udførende, men bevar dog dette omkring de børn der har særlige behov omkringsprog undervisning. Igennem en generation har tale høre- pædagoger været den faggruppe, der har taget sig af børn med tale og høre problematikker. Der er imidlertid fremkommet en ny gruppe af medarbejder i daginstitutionsområdet som også har særlig fokus på sprog. Det er pædagoger som har taget (diplom) efteruddannelse i sprogstimulering. De dukker op på scenen som en ny gruppe der lige som pædagoger, tale høre- pædagoger skal arbejde med sprogstimulering på dagtilbudsområdet. Hvordan dette samarbejde fordeles og skæres er interessant at udforske yderligere. Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering, Delrapport 1 og 2. Nationalt Videncenter for Læsning, 2009. Ser nærmere på det tværfaglige samarbejde. Det er dels en tilfredshedsundersøgelse af det tværfaglige samarbejde på området dels case beskrivelser af konkrete kommuner fungere som en form for spejlingsmulighed/best practice. I konklusionen opridses et perspektiv hvor den pædagogiske faglighed udfordres i forandringsprocessen. Her kan det være interessant at se på hvordan pædagoger og talepædagoger oplever at deres faglighed, deres kompetenceområder og deres samarbejdsformer forandres og reetableres i forhold til sprogvurderinger og det opfølgende sprogarbejde.
Her er spørgsmålene om der sker en kategorisering af det pædagogiske personale i forbindelse med implementeringen af sprogvurderinger, sådan at sprogområdet udpeges som specialistområde? Og yderligere spørges hvordan etableres henholdsvis faglige skel og nye samarbejdsformer mellem pædagoger og talepædagoger? (side 18) 2011 udkom Fælles indsats for sproget Danmarks evaluerings institut 2011. Rapporten formidler grundlæggende viden om sprogindsatser og peger på udviklingsområder i forhold til organisering og samarbejde. Rapporten kan igen ses som et forsøg på at beskrive best practice, dog med en analyse model, der kan danne afsæt for refleksioner og diskussioner omkring samarbejdet og organisering i kommuner. Rapporten udmunder i en model for vellykket særlig sprogindsats, her betones en indsats der kombinerer forskellige tiltag. Evalueringen bygger primært på casestudie af to kommuner og spørgeskema undersøgelse Evaluerings rapporten arbejder med at se på fire aktører. Det er Talehørepædagogen, sprogpædagogen, stuepædagogen og forældrene. Analysemodellen opstiller en dikotomi mellem to yder positioner i organisering og samarbejde omkring sprogindsatsen. På den ene side er der den autoritative position og den anden side den samskabende position. (side 46 49) Den autoritative position forsøger at beskrive en tilgang til samarbejdet hvor rollerne vil være fordelt så det primært er talehørepædagogen, der har den faglige specialviden og rollefordelingen er kendetegnet ved at viden siver ned fra eksperten, talehørepædagogen til semi eksperten sprogpædagogen og derefter stuepædagogen. Det er stuepædagog evt. sprogpædagog som er udførende med udgangspunkt i ekspertviden tilvejebragt af talehørepædagogen. Den autoritative position tager udgangspunkt i en lineær forståelse af sprog indsatsen. Her startes med udgangspunkt i en videnskabelig/forskningsbaseret tilgang og denne viden skal derefter overføres til de øvrige led i den lineær kæde, som er sprogpædagog, stuepædagog og forældre. Den samskabende tilgang beskriver en tilgang hvor de forskellige samarbejdsparter bringer forskellig viden ind i samarbejdet. Dette bygger på en socialkonstruktivistisk forståelse. Her er antagelsen at der er mange versioner af virkeligheden og at viden konstrueres i relationer i forskellige kontekster. Talehørepædagogens viden indgår her i et samspil med andre videnformer med fokus på at skabe en fælles konstruktion. Den samskabende tilgang lægger op til en cirkulær forståelse af processen. Samarbejdet vil løbende etablere fælles konstruktioner som er meningsgivende for aktørerne. Talehørepædagogens viden kan her ses som input i faserne hvor der derved bliver tilført forskningsbaseret viden i konstruktionsprocesserne. I rapporten fra det nationale videncenter for læsning fokuseres på forandringsprocessernes indvirkning på talepædagoger og pædagogers faglighed og samarbejde. I ovenstående EVA rapport inddrages yderligere sprogpædagoger og forældre i spørgsmålet om samarbejde. Forældre perspektivet er interessant i et borge inddragelses perspektiv, men skal ikke gøres til genstand for undersøgelse i dette arbejde. Dermed står tilbage at der er et slags trekløver med talepædagoger, sprogpædagoger og pædagoger, der dagligt arbejder med sprog stimulering af børn i dagtilbuddet. I EVA rapporten bliver det med de to idealtypiske samarbejdsformer tydeligt at det ikke er underordnet hvordan dette er organiseret i forhold til at udfolde faglighed og tværfagligt samarbejde. Sagt med andre
ord spiller rammefaktorer en vigtig rolle for udøvelse af professionel faglighed. Derfor vil dette projekt forsøge at belyse hvordan professionsgrupperne opfatter disse forandringsprocesser og hvordan den faglige identitet udfordres i disse processer. Projektet vil især sætte fokus på pædagoger og sprogpædagoger, men pga. forandringernes karakter må talepædagoger også inddrages i undersøgelsen. Problemformulering: Den øgede specialisering (sprogpædagoger)medfører strukturelle forandringer hvordan opfattes disse og hvordan indvirker dette på det faglige samarbejde både indad til, pædagog sprogpædagog, og udad til i forhold til talepædagog? Tese: Opfattelsen afhænger af professionsidentitetens styrke og kvaliteter Teoretisk ramme -professions sociologi, professions identitet Det teoretiske udgangspunkt har udgangspunkt i at der er modsætningsforhold/dilemmaer i de forskellige ideologier og tanker der er dominerende i den offentlige forvaltning og politiske styring. Et grundlæggende modsætningsforhold kan være forholdet mellem politiske målsætninger og organisering, hvor politiske målsætninger tager udgangspunkt i idealer mens organisering er struktureret af en effektivitets tænkning. Udgangspunktet er her at vi ikke kun kan forstå organisering som en rationelt spørgsmål. Organisationer har et mål og skal have et mål. Hvordan målet nås er ikke kun et spørgsmål om en rationel tilgang til organisering. Her kan M. Webers bureaukrati forståelse eller den mekaniske tilgang været et udgangspunkt men ikke tilstrækkeligt til at forstå organisering. Ikke alt kan gennemtænkes og planlægges og struktureres på en bestemt måde. Derfor bliver dette rationelle perspektiv på organisering udfordret af et normativt perspektiv på organisering. Her forstås organisation mere som et spørgsmål om normer og værdier altså kultur. E. Shein er en måde at arbejde med kultur perspektivet her fremstå organisationen som et samlet hele med en enhedskultur. Det er dog lige så interessant at se hvordan professionelles normer og værdier præger kultur i organisationer. Med særlig fokus på hvordan politikformuleringer forsøges implementeret. Her kan sociologisk nyinstitutionalisme give en forståelses ramme. Sociologisk nyinstitutionalisme studere organisationsfelter medinstitutioner som analytisk udgangspunkt, hvor en normbaseret logik er den centrale handlingslogik. (james G. March og Johan P. Olsen) Udgangspunktet er her at interaktionen mellem institutioner indenfor et politikområde etablerer meningsdannelsesprocesser. Disse former aktørenes tænke og handlemåder. Dette tager policy initiativer fra politikker og embedsmænd højde for, således at forstå at organisationsfeltet udgør det meningsreservoir, man har, for at kunne føre politik.
Metodisk fremgangsmåde: Kortlægning af organisering bliver en del af belysning af problemstillingen. Hvordan er sprogstimulering og sprog arbejdet organiseret eller tænkt af kommunen. Her vil indgå officielle politikker på børn området, samt organisationsbeskrivelser. En anden del af metodikken bliver Interviews med centrale ansatte i forhold til problemstillingen. Projektet har fokus på hvordan politiker bliver implementeret i institutions højde. Her vil det være relevant at interviewe Pædagoger, institutionsledere og tale/høre konsulenter, der arbejder med området. Derfor er der etableret kontakt til følgende som er villige til at stille op til interviews: Stuepædagog sprogpædagog Institutionsleder Område leder Talepædagog I forbindelse med implementering af politik er det vigtig at se på de forskellige aktør/professioners forståelse af politikken. Her er det særligt organisering, samarbejde og roller der vil være fokus på. Kvale og Brinkman ser analyse ud fra det perspektiv at det kan ske i tre forskellige fortolkningskontekster. Her arbejdes med en selvforståelses kontekst en Kritisk commen sence kontekst og sidst en teoretisk kontekst. (s. 238) Denne undersøgelse vil inddrage de tre kontekster i et forsøg på at stille skarpt på bestemte sociale mekanismer og fænomener. Samarbejdspartnere: Undersøgelsen af sprog indsatsen er i Viborg kommune. Der er ikke nogen aftale om et forløb. Pt. Stiller lederen af daginstitutionerne sig til rådighed bl.a. som gate åbner og gør det muligt at finde interviewpersoner. Der kan blive tale om en tilbagemelding omkring undersøgelsesresultatet til daginstitutionslederen/området. Budget: Intern financieren med 200 timer. PT. ingen ekstern financieren.
Slutprodukt: Belysningen af problemstillingen vil blive et undersøgelsesresultat. Undersøgelsen og resultatet kan danne baggrund for oplæg om emnet og skriftlig formidling. Oplæg og undervisning kan være på pædagoguddannelsen omkring faget IIS og tværfaglig tema. Det kan være i form af undervisning og oplæg på workshops. Den skriftlige formidling kan munde ud i en artikel til VIAs tidskrifter eller andre tidskrifter. Litteratur: Berg-Sørensen, Anders red. Mfl.: Organiseringen af den offentlige sektor. HR 2011 Hansen, Steen Juul: Professionelle i velfærdsstaten. HR 2011 Launsøe, L.: Rieper, O.: Forskning om og med mennesker. 2005 Kornerup, Ida: Inklusion som begreb og styringsredskab. I Inklusionens pædagogisk. HR 2009. Kristensen, Catrine Juul red. Mfl.: Innovation og entreprenørskab. HR 2011 Kvale, S.; Brinkman, S.: Interview-Introduktion til et håndværk. HR 2009 Villumsen, Anne Marie: Ude af sammenhæng. Systime 2011 Fælles indsats for sproget Evaluering af særlige sprogindsatser for treårige, 2011. Danmarks evalueringsinstitut. Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering, Delrapport 1. Nationalt Videncenter for Læsning, 2009. Kortlægning af modeller for tværfagligt samarbejde - Afsluttende. Socialstyrelsen januar 2012. Modeller for tværfagligt samarbejde i forhold til børn og unge med særlige behov - Delrapport 2, Casestudier. Socialstyrelsen Januar 2012