Få mere livskvalitet med palliation

Relaterede dokumenter
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

En værdig død - hvad er det?

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Temadag: En værdig død

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Hvad er vigtigt for dig?

Politik for værdig ældrepleje

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Terminal palliativ indsats

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Samordnet Pleje og Omsorg

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Basal palliation på et stort hospital

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

palliation lindrende pleje servicedeklaration

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Diakonissestiftelsens Hospice

Sundhedsudvalget. 21.maj Hospice Sydfyn. Marianne Horstmann Hospicechef

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Palliativ indsats i DK

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)

En værdig død. - pleje og omsorg for døende i eget hjem

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Forhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie

Faglige visioner Palliation

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Dansk Palliativ Database

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Status for palliativ indsats i Danmark

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

ALS og palliation

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats"

Den palliative KOL-patients behov

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Danskerne om livet med sygdom og død

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

7. Syg eller døende i eget hjem

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

National klinisk retningslinje

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

Transkript:

PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet.

Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende sygdom og dine pårørende.... 4 Palliation støtter dig både tidligt og sent i sygdomsforløbet.... 6 Tidlig palliation giver bedre livskvalitet.... 7 Fra tidlig til terminal palliation.... 8 Basal eller specialiseret palliativ indsats.... 9 Palliation går på tværs af fagområder... 10 Palliationens fokusområder... 11 Palliation giver mere kvalitet i livet med lungekræft Palliation er et ord, der kan skræmme mange med lungekræft. Desværre. For palliation supplerer behandlingen af lungekræft ved at lindre de symptomer, som sygdommen kan give. Derfor giver palliation dig mere kvalitet og glæde i livet med lungekræft ikke bare i livets sidste fase, men også tidligt i dit sygdomsforløb. Vi håber, at du med denne pjece kan se, hvordan palliation kan hjælpe dig til et bedre liv med lungekræft fra diagnose til helbredelse, livsforlængelse eller den sidste tid. For mens kræftbehandling behandler kræften, behandler palliation dig som menneske. Og du må aldrig glemme at være menneske. Mange hilsner Bestyrelsen for Patientforeningen Lungekræft Kolofon Tak til de sygeplejersker og læger, der har været med til at udarbejde pjecen: Kristoffer Marså, overlæge ved palliationsenheden, Herlev og Gentofte Hospital Gitte Persson, overlæge ved onkologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Marianne Stensøe Oksen, sygeplejerske ved onkologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Udgivet af Patientforeningen Lungekræft, 2019 Mens kræftbehandling fokuserer på at behandle sygdommen, fokuserer palliation på at behandle mennesket, som bærer sygdommen. Passer vi godt på et menneske, får mennesket det bedre og det gælder både patienter og pårørende. Kristoffer Marså, overlæge ved Palliationsenheden, Herlev-Gentofte Hospital 3

Palliation er lindring Palliation betyder at lindre. Behovet for lindring opstår, når en person med en livstruende sygdom har ondt i kroppen eller sindet trods optimal behandling. Her kan en palliativ indsats understøtte kræftbehandlingen ved at lindre symptomerne. Palliation kaldes derfor også for understøttende behandling eller symptombehandling. En palliativ indsats er ikke et alternativ til kræftbehandlingen, men et supplement. Mens kræftbehandlingen fokuserer på at behandle sygdommen, fokuserer palliationen på at behandle mennesket, som bærer sygdommen. Den palliative indsats starter ofte samtidig med, at du er i onkologisk behandling for at forsøge at lindre de gener og symptomer, som kan opstå pga. sygdommen. For dig med livstruende sygdom og dine pårørende Palliation er for alle med livstruende sygdom og deres pårørende. I Danmark gives palliation primært til kræftsyge, men også mennesker med bl.a. KOL, hjertesvigt eller sclerose kan have gavn af en palliativ indsats. Indsatsen tager altid udgangspunkt i den enkeltes behov og kan være målrettet både dig og dine pårørende. Fokus er på det, der skal til for, at du kan leve dit liv bedst muligt ud fra de forudsætninger, du har lige nu. Målet er ikke at behandle lungekræften, men at lindre det ubehag, der er forbundet med sygdommen. 4 Palliation går på tværs af fagområder Du kan bl.a. få hjælp fra: Læge Sygeplejerske Psykolog Præst Socialrådgiver Diætist Fysioterapeut Ergoterapeut 5

Palliation støtter dig både tidligt og sent i sygdomsforløbet Ordet palliation stammer fra 1960 erne, hvor hospicebevægelsen var fortalere for at lindre folk i den sidste tid. I dag tror mange fortsat, at palliation kun er for døende. Men det er forkert. Moderne palliation handler om at hjælpe mennesker til at leve bedst muligt trods livstruende sygdom. Derfor er palliation ikke lig med, at alt håb er ude, og du snart skal dø. Tværtimod starter palliation i dag allerede, når du har det dårligt pga. livstruende sygdom og oplever daglige, svære symptomer trods optimal standardbehandling. Den mest almindelige form om palliation er smertestillende medicin. Palliation ved behov En palliativ indsats bør sættes i gang, når du har behov for det uanset om du lige har fået stillet diagnosen lungekræft eller har været i behandling længe og uanset om behandlingen er helbredende eller livsforlængende. For nogle kan en tidlig palliativ indsats være det, der skal til for at bevare livskvaliteten under sygdomsforløbet. For andre opstår behovet for palliation først, når håbet om overlevelse er ved at rinde ud. Tidlig palliation giver bedre livskvalitet Tidlig palliation hjælper den syge med at bevare kvaliteten i livet trods livstruende sygdom. Og det virker. Faktisk viser et amerikansk studie med lungekræftpatienter, at de patienter, der får palliation sideløbende med kræftbehandlingen, har bedre livskvalitet end dem, der ikke får palliation som en del af behandlingen. Samme studie viser også, at dem, der får palliation løbende, får mindre behandling i den sidste tid og de overlever længere. Du får altså et bedre behandlingsforløb, når palliation supplerer din kræftbehandling. Det kommer samtidig også dine pårørende til gode, fordi du takket være den palliative indsats lever et mere værdigt liv trods livstruende sygdom. Meget palliation foregår hos din praktiserende læge, på din sygehusafdeling eller i kommunen. Ved komplicerede behov, som ikke kan løses her, kan din læge henvise dig til en specialiseret palliationsenhed. Langt fra alle får behov for en specialiseret palliativ indsats. Den palliative indsats behøver ikke at være en livslang indsats. Nogle har glæde af det palliative team, når de har brug for hjælp til bedre vejrtrækning eller bevægelse uden smerter andre når de ønsker at tale med en fagperson om de tanker, de gør sig om livet med en livstruende sygdom. Får du det bedre, behøver du ikke at fortsætte med indsatsen. Skulle du få brug for palliation igen senere i dit behandlingsforløb, kan du tale med din læge om muligheden for atter at blive tilknyttet afdelingen. Din læge vil da vurdere, om dine symptomer er egnet til palliation. Palliative indsatser i et sygdomsforløb Diagnose Sygdommen udvikler sig Behandling ophører Kræftbehandling Palliation Omsorg for Den sidste tid de efterladte Modellen er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til palliation, 2017. 7

Fra tidlig til terminal palliation Den palliative indsats kan inddeles i tre faser: 1. Tidlig palliativ fase kan vare i flere år. Her er du fortsat i behandling for lungekræft med det formål at blive helbredt eller leve længere. Fokus er på, om du eller dine pårørende har behov for lindrende symptombehandling. 2. Sen palliativ fase kan vare måneder. Her er helbredende eller livsforlængende behandling ikke længere muligt. Fokus er nu på at lindre smerter, yde pleje og omsorg og give mest mulig kvalitet i det liv, du stadig har. 3. Terminal palliativ fase er kortvarig og varer dage eller uger. Her er den syge døende. Fokus er nu alene på palliation ved at lindre den syges smerter og andre ubehag som kvalme, angst og uro. Terminalfasen yder også støtte til de efterladte under og efter dødens indtræden. Basal eller specialiseret palliativ indsats Dit behov for understøttende, lindrende behandling bestemmer, hvilken form for palliativ indsats, der er den rette for dig. Traditionelt opdeles en palliativ indsats i basal og specialiseret indsats, defineret af Sundhedsstyrelsen som: Basal palliativ indsats: Til dig med få, ukomplicerede symptomer. Ofte er indsatsen integreret i den pleje og behandling, du allerede får. Basal palliativ indsats ydes af fagpersoner, som ikke har palliation som hovedopgave, bl.a. på sygehusafdelinger, i kommunerne (fx i hjemmesygeplejen, i hjemmeplejen og i plejeboliger) og hos din praktiserende læge og den øvrige praksissektor (fx psykologer og fysioterapeuter). Specialiseret palliativ indsats: Til dig med mange, komplicerede symptomer. Ofte ydes indsatsen af fagpersoner, der har palliation som hovedopgave, fx palliative teams og afdelinger på sygehuse eller hospices. Den specialiserede indsats kan foregå hos din læge, under indlæggelse (fx palliative afdelinger og hospice), i dit hjem/din plejebolig eller på en sygehusafdeling (via et palliativt team). Basal palliation er en naturlig del af behandlingen af lungekræft i Danmark. Den palliative indsats forbinder de forskellige instanser, der er involveret i sygdommen, bl.a. din praktiserende læge, hospitalet og kommunen alle med fokus på at lindre smerter i krop og sjæl og hjælpe dig med praktiske udfordringer i hverdagen. Den specialiserede palliative indsats er kun for dig, der trods optimal behandling og en basal palliativ indsats stadig har det dårligt. Du har ikke direkte adgang til specialiseret palliation heller ikke selvom du måske er uhelbredeligt syg. Din praktiserende læge eller behandlerne på hospitalet skal vurdere, om du kan have gavn af den specialiserede indsats og henvise dig til et palliativt team enten på en særlig palliativ afdeling på hospitalet eller på et hospice. Der kan være ventetid. 8 9

Palliationens fokusområder Palliation går på tværs af fagområder Generelt fokuserer palliation på 4 områder: fysisk, psykisk, social og eksistentiel lindring. Palliation behandler mennesket med lungekræft ikke lungekræften. Det betyder ikke, at palliation handler om at indstille dine behandlinger, men derimod om at finde de rigtige behandlinger for dig. Et palliativt team består derfor af flere faggrupper med alt fra socialrådgivere, fysioterapeuter og diætister til læger, psykologer og præster alle med dig og dine pårørende i centrum. Den tværfaglige tilgang er afgørende for at kunne give dig de bedst mulige betingelser for at leve dit liv uden for megen lidelse. Fysisk palliation Hoste Kvalme Forstoppelse Mundtørhed Føleforstyrrelser Smerter i knogler og muskler Vejrtrækningsbesvær og åndenød Massage og afspændingsøvelser Fysisk træning Kostrådgivning Hvilken palliativ indsats du skal have, og hvilke fagpersoner der skal indover, afhænger af, hvordan du har det, hvor du er i dit sygdomsforløb, og hvilken form for lindring du har behov for. Indsatsen kan foregå både i hjemmet, hos din praktiserende læge, på hospitalet eller på et hospice. Palliation kan enten være problemløsende eller ledsagende. Problemløsende palliation er, når du oplever smerte eller et problem, som kan løses fx at du har svært ved at trække vejret eller har mange smerter i kroppen. Ledsagende palliation er mere komplekst, fordi dit problem ikke kan løses. Formålet med palliationen er i stedet at gøre det lettere for dig at leve med problemet. Ledsagende palliation kan fx være støtte, når du er trist over, at du ikke kan det samme, som du har kunnet eller du er bange for, hvad fremtiden med lungekræften vil bringe. Social palliation Økonomisk rådgivning Rekvirering af handicapskilt Psykisk palliation Angst Uro Tristhed Træthed Magtesløshed Ensomhed Kommunal vejledning Justering af arbejdsforhold Eksistentiel palliation Støtte i erkendelsen af, at livet er ved at nå sin afslutning Støtte til at leve bedst muligt, selvom man er så svækket, at man ikke kan det, man vil Hjælp til at skrive breve til de efterladte 10 11

Palliation = lindring Palliation er for alle med en livstruende sygdom og deres pårørende. Formålet med en palliativ indsats er at give mest mulig kvalitet i livet både tidligt og sent i behandlingsforløbet. Patientforeningen Lungekræft Telefon: 40 16 23 35 E-mail: info@lungekraeft.com www.lungekraeft.com Patientforeningen Lungekræft - gruppe for patienter og pårørende 12