BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Relaterede dokumenter
Lysinnorm til diegivende søer

BAGGRUND FOR REVISION AF NORMER FOR AMINOSYRER OG PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Mælk nok til et stort kuld grise

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Ændringer i normer for næringsstoffer

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

- så den kan passe 15 grise

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

NY AMINOSYREPROFIL TIL DIEGIVENDE SØER REDUCERER BEHOVET FOR PROTEIN

PROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

RESPONS AF LYSIN TIL DIEGIVENDE SØER VED KONSTANT PROTEINNIVEAU

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Valinnorm til diegivende søer

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Foderkurver til diegivende søer

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

Soens produktion af råmælk og mælk

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

ÆNDRING AF AMINOSYREPROFIL SPARER PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

INGEN EFFEKT AF FEDTINDHOLD I DIEGIVNINGSFODER PÅ KULDTILVÆKST OG SOENS MOBILISERING

EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

MERE PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER ØGER KULDTILVÆKSTEN

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Spar på krudtet i dit sofoder

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Antal blandinger til fremtidens sohold

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

Stil skarpt på poltene

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

AMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER

VALIN TIL HØJTYDENDE DIEGIVENDE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

Transkript:

Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning valgt at fastholde alle normer for aminosyrer og protein til diegivende søer for at sikre grundlaget for maksimal kuldtilvækst. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION THOMAS SØNDERBY BRUUN, CAMILLA KAAE HØJGAARD OG PER TYBIRK UDGIVET: 11. DECEMBER 2018 Dyregruppe: Fagområde: Søer Ernæring Sammendrag Normudvalget har valgt at fastholde normerne for alle aminosyrer og protein til diegivende søer. Det skete på baggrund af et gennemført forsøg med stigende tildeling af lysin i intervallet 5,4-10,0 g fordøjeligt lysin pr. FEso. Indholdet af øvrige aminosyrer var konstant og tæt på de gældende normer for de fleste aminosyrer, dog var indholdet af tre aminosyrer marginalt under normen. Valin lå på 98 % af normen, methionin og methion+cystin på 96 % af normen, mens treonin kun udgjorde 94 % af normen. I afprøvningen var der positiv effekt af lysin på kuldtilvækst, og maksimal kuldtilvækst blev opnået ved 7,4-7,9 g fordøjeligt lysin pr. FEso, afhængigt af om der blev brugt en broken-line eller en kurvelineær model til at estimere toppunktet. Det svarede til, at lysin udgjorde 96-103 % af normen i toppunktet. 1

Den aminosyreprofil, der blev opnået i toppunktet for kuldtilvækst, var stort set lig med den nuværende aminosyreprofil i gældende norm, og da det optimale forhold mellem lysin og øvrige aminosyrer var stort set ens i de to forsøg, blev denne aminosyreprofil dermed bekræftet, og samtidig konstateredes det, at lysin ikke var mere begrænsende end de øvrige aminosyrer. Derfor har Normudvalget valgt at fastholde normerne for alle aminosyrer og protein til diegivende søer. Baggrund Siden 2013 er normerne for aminosyrer og protein til diegivende søer blevet ændret ad flere omgange [1-4]. Den seneste ændring skete i 2017 [4] på baggrund af to afprøvninger med et stigende indhold af protein og med tilstræbt fast niveau af lysin, methionin, methionin+cystin, treonin og tryptofan. Disse blev udført for at kunne vurdere, hvilket proteinniveau der var nødvendigt for at sikre en maksimal kuldtilvækst ved konstant niveau af de pågældende aminosyrer. Disse afprøvninger samt en gennemgang af litteraturen resulterede i en justering af forholdet mellem lysin og følgende aminosyrer: methionin, methionin + cystin, leucin, histidin og valin [5]. Når resultaterne af de tidligere afprøvninger vedrørende protein og aminosyrer til diegivende søer vurderes samlet [6-8], vidner de om, at fordøjeligt lysin (og ikke fordøjeligt protein) med stor sandsynlighed var begrænsende for kuldtilvæksten for normafprøvningen i 2015. Imidlertid blev afprøvningerne fra 2016 [7] og 2017 [8] som nævnt gennemført med et fast niveau af både lysin, methionin, methionin + cystin, treonin og tryptofan, hvorfor det ikke kan afgøres, om lysin var den mest begrænsede af disse aminosyrer. Resultater fra seneste danske forsøg med lysin til diegivende søer For at sikre at aminosyreprofilen i de danske normer er den optimale, og for at sikre at lysin ikke var mere begrænsende end methionin, methionin + cystin, treonin og tryptofan, blev der derfor gennemført en afprøvning med seks grupper i et dosis-responsdesign, hvor niveauet af fordøjeligt lysin blev forøget i intervallet 5,4-10,0 g pr. FEso, og alle andre aminosyrer var tilstræbt at overholde gældende norm [4]. Afprøvningen viste, at det ikke var muligt at øge den daglige kuldtilvækst ved at øge tildelingen af fordøjeligt lysin ud over 7,4-7,9 g pr. FEso, når indholdet af alle andre aminosyrer var konstant. Resultaterne viste, at den daglige kuldtilvækst blev maksimeret, når diegivningsfoderet indeholdt 7,4 [konfidensinterval 6,2;8,7] til 7,9 [konfidensinerval 6,7;9,2] g fordøjeligt lysin pr. FEso, alt efter om knækpunktet blev estimeret med en broken-line model eller en kurvelineær model. Ved eller over dette lysinniveau blev der estimeret en daglig kuldtilvækst på 2,9 kg pr. dag for 1. kulds søer og en tilsvarende daglig kuldtilvækst på 3,4 kg pr. dag for øvrige søer [9]. Søernes vægttab blev minimeret ved et indhold af fordøjeligt lysin på 8,3 g [konfidensinterval 7,1;9,5] pr. FEso [9]. Foderanalyserne viste, at der for tre aminosyrers vedkommende var et marginalt underindhold i forhold til gældende norm. Valin lå på 98 % af normen, methionin og methion+cystin på 96 % af normen, mens treonin kun udgjorde 94 % af normen. Det kunne ikke udelukkes, at underindholdet, 2

specielt for treonins vedkommende, resulterede i et lavere respons af lysin på søernes mælkeproduktion. Fastholdelse af lysinnorm og aminosyreprofil til diegivende søer Da den aminosyreprofil, der blev opnået i toppunktet for kuldtilvækst, stort set var lig med aminosyreprofilen i gældende norm (Tabel 1) [4], valgte Normudvalget, som bestod af repræsentanter fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, foderrådgivere fra den lokale svinerådgivning samt medarbejdere fra SEGES Svineproduktion, at fastholde denne. Vurderingen var, at denne aminosyreprofil sikrer den maksimale udnyttelse af foderets proteinindhold. Tabel 1. Gældende norm for fordøjelige aminosyrer pr. FEso og vejledende minimumsindhold for fordøjeligt protein pr. FEso til diegivende søer. Parameter g fordøjeligt pr. FEso % af lysin Lysin 7,7 100 Methionin 2,4 31 Methionin + cystin 4,5 58 Treonin 5,0 65 Tryptofan 1,54 20 Isoleucin 4,3 56 Leucin 8,3 108 Histidin 2,8 36 Fenylalanin 4,2 55 Fenylalanin+tyrosin 8,7 113 Valin 5,3 69 Protein, vejl. min. 2 118 1 Vejledende minimumskrav til fordøjeligt protein pr. FEso sikrer mod deciderede optimeringsfejl, hvis krav til en aminosyre forglemmes. Generelt anbefales det, at minimumskravene til alle essentielle aminosyrer bør indgå ved optimering af en foderrecept. Anbefalinger ved ændring af lysin- eller proteinkoncentration i diegivningsfoder En vurdering af resultaterne fra Højgaard et al. (2018) [9] og tidligere gennemførte afprøvninger [6-8] pegede samlet på, at hvis der ønskes anvendt et andet niveau af fordøjeligt lysin, end normen anbefaler, bør hele aminosyreprofilen justeres, så den følger gældende norm. Der må som vist af Højgaard et al. (2018) ikke forventes en effekt ved alene at øge niveauet af fordøjeligt lysin uden at justere de øvrige aminosyrer [9]. På baggrund af de gennemførte afprøvninger vurderes det, at aminosyrerne treonin, methionin, leucin, histidin og valin alle i mere eller mindre grad vil være begrænsende for kuldtilvæksten, hvis det kun er lysin, der øges. På baggrund af dette anbefales det således, at aminosyreprofilen følges, hvilket også bør ske, hvis en manuel tildeling af udvalgte foderkomponenter finder sted. Målet vil være at maksimere udnyttelsen af aminosyrer til mælkeproduktion, og eksempler på skalering af aminosyreprofilen fremgår af Tabel 2. 3

Tabel 2. Gældende norm for fordøjelige aminosyrer pr. FEso og til sammenligning aminosyreindhold i blandinger med et lavere og højere indhold af fordøjeligt lysin pr. FEso til diegivende søer. Tilsvarende er angivet en faglig vurdering af anvendeligheden af de enkelte næringsstofprofiler. Indhold, g fordøjeligt Gældende Gældende Gældende Gældende Gældende pr. FEso norm - 0,6 g norm - 0,3 g norm + 0,3 norm + 0,6 norm + 0,9 Gældende fordøjeligt fordøjeligt g fordøjeligt g fordøjeligt g fordøjeligt norm lysin pr. lysin pr. lysin pr. lysin pr. lysin pr. FEso FEso FEso FEso FEso Lysin 7,10 7,40 7,7 8,00 8,30 8,60 Methionin 2,20 2,29 2,4 2,49 2,59 2,69 Methionin + cystin 4,12 4,29 4,5 4,68 4,86 5,05 Treonin 4,62 4,81 5,0 5,19 5,39 5,6 Tryptofan 1,42 1,48 1,54 1,60 1,66 1,72 Isoleucin 3,98 4,14 4,3 4,47 4,64 4,82 Leucin 7,67 7,99 8,3 8,62 8,96 9,31 Histidin 2,56 2,66 2,8 2,91 3,02 3,14 Fenylalanin 3,91 4,07 4,2 4,36 4,53 4,71 Fenylalanin+tyrosin 8,02 8,36 8,7 9,04 9,39 9,76 Valin 4,90 5,11 5,3 5,51 5,72 5,94 Protein, vejl. min. 2 109 113 118 123 128 133 Faglig vurdering Anbefales generelt ikke Anbefales Anbefales kun ved erkendt behov Generelt anbefales det ikke at opjustere eller nedjustere diegivningsfoderets indhold af fordøjeligt lysin og øvrige aminosyrer uden et væsentlig fagligt belæg. Hvis produktiviteten i en given besætning ligger væsentligt højere end 12,9-13,2 fravænnede grise pr. fravænning, og med en daglig kuldtilvækst på væsentlig over 3,2-3,3 kg pr. dag, eller hvis foderoptagelsen hos diegivende søer ved maksimal mælkeydelse omkring 16-19 dage efter faring [10] ligger væsentlig under 9,0 FEso pr. dag, kan dette være argumenter for at øge mængden af aminosyrer pr. FEso. Omvendt kan en besætning med 10,0-11,5 fravænnede grise pr. fravænning, en kuldtilvækst på under 2,7-2,8 kg pr. dag og en foderoptagelse på mere end 10,0 FEso dag 16-19 dage efter faring overveje, om der skal spares på diegivningsfoderet (mængden) eller foderets indhold af aminosyrer. Det kan dog være et væsentligt problem at gå under gældende normer, for i givet fald produktiviteten stiger, f.eks. som følge af forbedret management eller sundhed, så vil et aminosyreniveau under gældende norm være begrænsende for søernes mælkeproduktion. Ved afvigelser bør det kun ske på baggrund af en kendt daglig kuldtilvækst på mere end 30-40 kuld inden for besætningen, hvilket kan danne baggrund for en vurdering af foderets nødvendige indhold. Denne procedure bør i givet fald gentages f.eks. hvert kvartal for løbende at kunne vurdere, om foderet bør afvige fra gældende normer. Hvis der gennemføres vejehold i en besætning, kan kuld ved førstekuldssøer med fordel udelades, idet disse typisk har både en lavere foderoptagelse og en lavere daglig kuldtilvækst [11] men oftest mobiliserer en øget procentandel af deres kropsvægt. 4

Konklusion På basis af en gennemført afprøvning, hvor diegivende søer fik stigende mængder af fordøjeligt lysin pr. FEso ved en fast tildeling af alle øvrige aminosyrer, valgte Normudvalget på baggrund af faglige overvejelser at fastholde gældende norm for lysin og øvrige essentielle aminosyrer til diegivende søer. Den primære begrundelse er, at gældende aminosyreprofil medfører maksimal kuldtilvækst Referencer [1] Bruun, T.S.; Hansen, A.V.; Tybirk, P. (2013): Baggrund for ændring af aminosyrenormer til diegivende søer. Notat nr. 1312. Videncenter for Svineproduktion. [2] Tybirk, P.; Sloth, N.M.; Bruun, T.S.; Kjeldsen, N.J. (2015): Normer for næringsstoffer. 22. udgave. Videncenter for Svineproduktion [3] Tybirk, P.; Sloth, N.M.; Jørgensen, L. (2013): Normer for næringsstoffer 18. udgave. Videncenter for Svineproduktion [4] Tybirk, P.; Sloth, N.M.; Kjeldsen, N.J.; Shooter, L. (2017): Normer for næringsstoffer. 26. udgave. SEGES Svineproduktion. [5] Bruun, T.S.; Tybirk, P. (2017): Baggrund for revision af normer for aminosyrer og protein til diegivende søer. Notat nr. 1738. SEGES Svineproduktion. [6] Bruun, T.S.; Strathe, A.V.; Vinther, J.; Tybirk, P.; Hansen, C.F. (2017): Mere protein og aminosyrer til diegivende søer øger kuldtilvæksten. Meddelelse nr. 1098. SEGES Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning. [7] Højgaard, C.K.; Bruun, T.S.; Hansen, C.F. (2017): Ændring af aminosyreprofil sparer protein til diegivende søer. Meddelelse nr. 1110. SEGES Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning. [8] Højgaard, C.K.; Theil, P.K.; Bruun, T.S. (2017): Ny aminosyreprofil til diegivende søer reducerer behovet for protein. Meddelelse nr. 1122. SEGES Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning. [9] Højgaard, C.K.; Theil, P.K.; Bruun, T.S. (2018): Respons af lysin til diegivende søer ved konstant proteinniveau. Meddelelse nr. 1151. SEGES Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning. [10] Hansen, A.V.; Strathe, A.B.; Kebreab, E.; France, J.; Theil, P.K. (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows: A Bayesian approach. Journal of Animal Science. 90:2285-2298. [11] Strathe, A.V.; Bruun, T.S.; Hansen, C.F. (2017): Sows with high milk production had both a high feed intake and high body mobilization. Animal. 11:1913-1921. Aktivitetsnr.: 093-202100 //LISH// 5

Anvendte forkortelser Forkortelse Betydning Fordøjeligt Protein og aminosyrer: standardiseret ilealt fordøjeligt Protein Råprotein Tlf.: 33 39 45 00 svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 6