Hvordan bliver vi modigere? Lokal klimatilpasning og borgerinddragelse i et valgår

Relaterede dokumenter
SKYBRUDSKONKRETISERING I HVIDOVRE KOMMUNE

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

Forord. På vegne af Byrådet

Grøn frivillighed i Danmark

Klimatilpasning - Et klimarobust Hvidovre. Risbjerggård Villabyer - Generalforsamling 16. april 2018

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Evaluering af ad hoc udvalg for forebyggelse og sundhedsfremme

Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen

PIXI-udgave af Strategi for Task Force. Opdateret september 2016

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 25. NOVEMBER 2014

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Ejerstrategi for Morsø Forsyning. Gældende pr. 1. januar 2019

Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

Planlægning med borgerne. Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD)

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Kommunikations- politik. December 2017

BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD. Baggrund og proces. Mål for borgerprocessen. Borgerinddragelsen. Form og indhold.

KALVØEN. FREDERIKSSUND KOMMUNE Vision for en helhedsplan Borgerproces.

Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Politik for mødet med borgeren

EJERSTRATEGI FOR RINGKØBING-SKJERN FORSYNING

Når borgerne bliver deltagere

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Program. Teknologirådet. Velkommen!! Borgerinddragelse og Nærdemokrati

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

VÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

17 STK. 4 UDVALG DE 17 VERDENSMÅL. teknik & miljø INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG

Fra top-downtil bottom-up

SYNLIGHED PÅ VESTERBRO KOMMUNIKATION OG DIALOG VESTERBRO LOKALUDVALGS KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2019

1.1 Hvad er opgaven?

Tillidsbaseret adfærd kan ikke kræves!

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder

Referat fra mødet i Miljø- og Teknikudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag Anne Tortzen

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

FURESØMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE

Samskabt Politikudvikling

KAPITEL 1 HVORFOR LOKAL LOBBYISME?

Samskabt Politik i den Almene Boligsektor

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Vesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser. Anne Tortzen

Beslutning: Steen R. Jeppson blev valgt som ordstyrer. Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af et ekstra Punkt 9a: Det Grønne Råd.

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet

Kodeks for god selskabsledelse i forsyningsselskaber. Workshop DANVA. 13. juni 2017

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

VÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige

Værktøjer til god borgerinddragelse

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Relationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag

Michael Søndergaard Daugaard, Trafik og Ejendomme Asser Bærentzen, Plan og Miljø Janne Sommer Nielsen, Plan og Miljø.

1. projektbesøg - inspirationsslides

Møde i 17 stk. 4 udvalget d. 26 marts 2019

Notat. Notat til udvalgsbehandling Teknisk Udvalg. Kopi til: Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 17. september 2012.

REGN & BYER Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen

BYEN TIL VANDET FREMTIDENS RANDERS

Hvordan flytter man en 200 år gammel betonklods? Thomas Kirkeskov

Trafiksikkerhedsråd. Rådet skal via dialog, oplysning m.v. medvirke til videndeling indenfor trafiksikkerhed.

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

NOTAT. Kommunikationsstrategi og koncept for ny affaldsordning i Solrød Kommune Til Dato 22. marts 2019 Udarbejdet af Cajon, llk

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen

Forståelse. Bliv hørt Fremadrettet. Fælles aftale Billigere. Behov Løsning. Interesser. Mediation Hensyntagen win-win. Uafhængig.

Fra Kommunedrevet til Borgerstyret

Det nordfynske ledelsesgrundlag

KURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu

I henhold til 22 i Lov om kommunernes styrelse vælger udvalgene selv deres formand.

Fire råd i projektprocessen. Plan januar 2008 Tove Frederiksen Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Anlæg og Udbud

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Lokaludvalget 17. stk. 4

SAMARBEJDSAFTALE OM OPFØRELSE AF KLIMATORIUM

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

By og land spiller sammen. De 17 lokalområder i Ny Holbæk Kommune, lokaldemokrati og lokalstyring. Gisselfeld 14. Juni 2006

TÆTTERE PÅ FÆLLESSKABET. Nærdemokratimodel bilag. vordingborg.dk/naerdemokrati

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

2. Det vi skaber sammen

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

Ejerstrategi for. Syddjurs Spildevand A/S

1. Baggrund og metode

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Transkript:

Betydningen af den politiske opbakning Hvordan bliver vi modigere? Lokal klimatilpasning og borgerinddragelse i et valgår

Vores borgerproces kommer til at ligge midt i valgkampen?!? Yes! Så kan vi rigtig få politisk fokus på klimatilpasning! Center for Plan og Miljø 12. marts 2018 2

Der lå 3 centrale erkendelser til grund for den klimakonkretiseringsproces, vi påbegyndte i gang i Strandøre: Klimatilpasning skal skræddersyes til et geografisk område og for at få en fælles ansvarsfølelse i området bør en konkretiseringsplan dække et sammenhændende område, hvor der er en væsentlig grad af skæbnefællesskab. For borgerne er klimatilpasning ikke altid det væsentligste, så inddragelse af andre ønsker, visioner og drømme for lokalområdet, kan vise sig at være de drivende motivationsfaktorer i processen. Når kommunalbestyrelsen fastlægger demokrati og borgerinddragelse som centrale værdier i klimatilpasningen, nødvendiggør det et tæt og tillidsfuldt samspil mellem alle parter og at alle kan se sig selv i resultatet. Og brydes tilliden kan forløbet meget vel være tabt Center for Plan og Miljø 12. marts 2018 3

Det første procesdesign Kommunikationsplan og interessentanalyse skal tages alvorligt. Helt fra starten af! Ved klimatilpasning er borgerne og politikerne de centrale interessenter, for de har begge en legitim ret til processen: Det er borgernes lokalområde og det er politikerne, der er valgte repræsentanter og beslutningstagere. Processen designes derfor, så der bygges bro over den umiddelbare interessekonflikt. For at ejerskab kan tages for alvor er det vigtigt både at give det videre og at modtage det i stor gensidig respekt. Gerne en næsten ceremoniel overdragelse á la dåb/konfirmation/bryllup så er der ingen tvivl om, hvem der har bolden hvornår. Center for Plan og Miljø 12. marts 2018 4

fortællingen om processen Overfor både borgere og politikere skal fortællingen om rammerne for procesforløbet i gang så tidligt som muligt. På grundejerforeningsmøder, i Det grønne Råd, med ngo er, på udvalgsmøder i orienteringssager og beslutningspunkter blev historien fortalt enkelt og klart: Det er et problem ingen kan løse alene kommune og borgere må alle bidrage til en løsning. Vi ønsker alle et klimarobust område men også andre ønsker for området skal med i visionen. Vi har ikke en pose penge nu men med en fælles vision, må vi sammen finde finansiering bagefter. Samskabelse kræver gensidig respekt for roller og respektfuld overdragelse af det formelle ejerskab til processen mellem borgerne og politikerne. Center for Plan og Miljø 12. marts 2018 5

borgerprocessen Det stillede krav om en proces, hvor: politikerne accepterede borgerprocessen som borgernes proces. forvaltningen accepterede rollen som ligeværdig part. borgerne accepterede, at det i sidste ende er politikerne, der er beslutningstagere. Center for Plan og Miljø 12. marts 2018 6

gummistøvleturen Kommunen kom med eksempler på, hvor der var brug for en indsats for skybrudssikring og mulige redskaber. Borgerne kom med ønsker til fremtiden om trafikregulering, biodiversitet, sociale mødesteder og skybrudssikring. Sammen snakkede vi om, hvordan det kunne gå op i en højere enhed, hvis vi tænkte det sammen i en fælles vision. Center for Plan og Miljø 12. marts 2018 7

skybrudsgruppen Skybrudsgruppen bestod af de borgere, der ønskede at være med. Den havde en supportgruppe af faglig rådgiver, planlægger fra forsyningsselskab og kommunale myndighedsfolk på vej, park, natur, miljø og klima. En proceskonsulent var uvildig 3.part og sikrede dermed også ligeværdighed mellem kommune og borgere. Center for Plan og Miljø 12. marts 2018 8

overdragelsen til politikerne Borgere selv fra skybrudsgruppen forelagde resultaterne for de øvrige borgere og for politikerne. I praksis skete (den ceremonielle) ansvarsoverdragelse her. Efterfølgende vedtog Teknik- og Miljøudvalget konkretiseringsplanen. og udvalget ønsker nu, at alle dagsordenspunkter om anlæg og vedligeholdelse også inddrager muligheden for samtidig klimatilpasning. Center for Plan og Miljø 12. marts 2018 9

Så hovedpointerne er: Vi skal ikke være så bekymrede for den politiske bevågenhed den er en forudsætning for et godt resultat. Klimatilpasning piller ved kommunens infrastruktur og kan potentielt skabe en by, som både borgerne og politikerne bliver gladere for. Politikerne er ikke kun beslutningstagere, men også borgerrepræsentanter (og borgere selv) med visioner og fremtidsdrømme, som de i bund og grund har fælles med andre borgere. Og når der kommer uforudsete måske skæve politiske indspark undervejs i processen, så inkludér dem eller find et godt rum til dem. Man slipper sjældent godt fra at afvise dem! Jo mere reel inddragelse - jo mere ejerskab - jo mere politisk opbakning og borgertilfredshed. Center for Plan og Miljø 12. marts 2018 10

Spørgsmål eller kommentarer? Center for Plan og Miljø 12. marts 2018 11