1. udkast RAR Bornholm Strategi- og handlingsplan 2019-2022 Januar 2019
Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Rekrutteringsindsatsen - afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer 3. Opkvalificeringsindsatsen samt styrket indsats for voksen-, efter og videreuddannelse (VEU) 4. Indsatsen for udsatte grupper af ledige Bilag: 1. Oversigt over RAR Bornholms mål resultatmål for det aktuelle år 2. Beskæftigelsesministerens mål for det aktuelle år
1. Forord Udviklingen på det bornholmske arbejdsmarked er karakteriseret ved en fortsat vækst i både beskæftigelsen og arbejdsstyrken, og ledigheden har gennem en årrække været faldende. Samtidig har virksomhederne på Bornholm udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i tilstrækkeligt omfang. Det er derfor vigtigt at sikre, at arbejdskraften besidder de nødvendige kompetencer, og at så mange som muligt bliver inkluderet på arbejdsmarkedet herunder de udsatte grupper. RAR Bornholms strategi- og handlingsplan tager udgangspunkt i de centrale udfordringer på det bornholmske arbejdsmarked med henblik på at bidrage til fortsat vækst. Derudover indgår beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen som en del af den overordnede ramme for planen. RAR Bornholms fokusområder frem til udgangen af maj 2022 er: Rekrutteringsindsatsen - afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer Opkvalificeringsindsatsen samt styrket indsats for voksen-, efter og videreuddannelse (VEU) Indsatsen for udsatte grupper af ledige Hvert fokusområde beskrives kort i strategi- og handlingsplanen, og RAR Bornholms konkrete mål for indsatsen samt de aktiviteter, som skal medvirke til at opnå målene, angives. RAR Bornholm vil hvert kvartal følge op på indsatsen inden for de enkelte fokusområder i form af en kort status på aktiviteterne og resultaterne heraf. Herudover vil RAR Bornholm hvert år drøfte strategi- og handlingsplanen og eventuelt tilpasse mål, aktiviteter og opfølgning i forhold til udviklingen på det bornholmske arbejdsmarked og de overordnede beskæftigelsespolitiske udmeldinger. RAR Bornholm ser frem til de kommende års samarbejde med aktørerne på det beskæftigelsespolitiske område samt aktørerne på tilgrænsende politikområder. Jens Christian Olsen Formand for RAR Bornholm Jakob Rolsted Jensen Næstformand for RAR Bornholm Jonna Nielsen 2. næstformand for RAR Bornholm
1. Rekrutteringsindsatsen - afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer Målsætning: Mangel- og paradoksproblemer skal begrænses Det bornholmske arbejdsmarked er karakteriseret ved en stigende beskæftigelse og en faldende ledighed. Samtidig er der generelt stor jobomsætning på Bornholm. Forventningen er, at denne udvikling vil fortsætte. Det understreger behovet for målrettet at arbejde på, at virksomhederne har adgang til den rette arbejdskraft med de rette kompetencer. Det bedste match mellem udbuddet af kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel forudsætter, at jobcenter, uddannelsesinstitutioner, a-kasser m.v. har et indgående kendskab til virksomhedernes behov, og at virksomhederne oplyser præcist herom. RAR Bornholm følger udviklingen tæt og vurderer på hvert rådsmøde, om der er behov for at igangsætte nye aktiviteter. RAR Bornholm fastsætter for hvert af årene 2019-2022 mål for: Udviklingen i forgæves rekrutteringer i RAR Bornholm (målt ved forgæves rekrutteringsrate sammenlignet med samme periode året før). Udviklingen i antallet af stillingsbetegnelser på Arbejdsmarkedsbalancen med paradoksproblemer sammenlignet med samme periode året før. Handlinger og aktiviteter RAR Bornholm vil følge op på rekrutteringssituationen kvartalsvist med fokus på: At identificere stillingsbetegnelser og brancher med særlige udfordringer og tage stilling til, om der skal iværksættes initiativer. At anbefale (hvis relevant) brancherettede samarbejder på Bornholm om fx uddannelse og efteruddannelse. At de gode erfaringer bliver delt. At den del af den bornholmske arbejdskraft, der står uden for arbejdsmarkedet, får mulighed for at komme i spil (evt. ved at understøtte etableringen af klynger af virksomheder, hvor arbejdskraften som et led i sæsonarbejde kan flytte sig på tværs af virksomhederne). At markedsføre Bornholm i forhold til at tiltrække arbejdskraft fra resten af landet. VEU-indsatsen vil bl.a.: Kortlægge ét eller flere konkrete arbejdskraftbehov (med specialiserede kompetencer) i en klynge af virksomheder.
Årligt fastlægge VEU-strategien, herunder hvilke brancher der skal fokuseres særligt på, hvilke aktiviteter der skal til for at opfylde de opstillede succeskriterier, og hvilke analyser der bør iværksættes. 2. Opkvalificeringsindsatsen samt styrket indsats for voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) Målsætning: Rådet vil medvirke til, at opkvalificeringsindsatsen styrkes, målrettes og koordineres. Det er vigtigt for et velfungerende arbejdsmarked, at arbejdskraftens kompetenceniveau matcher virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. I forlængelse heraf bliver det afgørende at sikre opkvalificering på områder, hvor arbejdskraften ikke har de fornødne kompetencer. Som led i Trepartsaftalen fra oktober 2017 har RAR fået til opgave at sikre bedre koordination og aktørsamarbejde i forbindelse med voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen (VEU) netop med henblik på at sikre et match mellem arbejdskraftens kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Indsatsen på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet skal være rettet mod både ledige og beskæftigede. Det er en udfordring på Bornholm at få fyldt kurser op og at kunne reagere hurtigt i forhold til her-og-nu behov. Derfor vil der være fokus på branchepakkerne, hvor jobcentret også er med (her fyldes kurserne med både ledige og beskæftigede og forløb kan kombineres). Samtidig vil en VEU-konsulent fra AMK Øst være til rådighed for at understøtte VEU-arbejdet på Bornholm. RAR Bornholm fastsætter for hvert af årene 2019-2022 mål for: Hvordan RAR (og AMK Øst) kan medvirke til at sikre, at de ønskede kurser oprettes og bliver fyldt op/afholdt. Udviklingen i virksomhedernes tilfredshed med RAR/VEU indsatsen set i forhold til året før (årlig survey). Anvendelsen af de regionale puljemidler (positivlisten). Handlinger og aktiviteter VEU-strategien fastlægges årligt, herunder tages der stilling til: Hvilke brancher/stillingsområder der særligt skal fokuseres på. Hvilke aktiviteter, der skal medvirke til at succeskriterierne for VEUindsatsen opfyldes, og hvilke analyser der skal iværksættes. Der foretages en VEU-kortlægning, der bl.a.: Viser koncepter for brancherettede samarbejder på Bornholm om uddannelse og efteruddannelse. Overordnet afdækker virksomhedernes behov for opkvalificering. Identificerer virksomhedernes parathed og kapacitet i forhold til at opkvalificere både egne medarbejdere, unge og lærlinge.
Peger på konkrete tiltag (VEU-indsats), der kan være med til at fremme virksomhedernes parathed og kapacitet. RAR Bornholm vil medvirke til en systematisk dialog med de bornholmske virksomheder med henblik på at afdække og imødekomme de lokale kompetencebehov herunder medvirke til at virksomhederne får et bedre overblik over relevante kurser. RAR Bornholm vil arbejde for en synliggørelse af mulighederne for et samarbejde mellem de bornholmske uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutionerne udenfor øen, Bornholms Regionskommune, de bornholmske virksomheder og kulturinstitutioner m.v. RAR Bornholm vil medvirke til udbredelse af viden om kompetencefondene med henblik på, at opkvalificering måske kan blive mere økonomisk bæredygtigt for virksomhederne. RAR Bornholm har fortsat fokus på positivlisten, herunder udvikling af metode til afgangs-/effektopgørelse som grundlag for rådets løbende målretning af puljen. RAR Bornholm vil inddrage relevante aktører i beslutningsprocesser vedrørende VEU, herunder VEU-koordinationsgruppen og de bornholmske erhvervsfremmeaktører med henblik på at sikre fokus på uddannelsesområdet i den bornholmske erhvervsservice.
3. Indsatsen for udsatte grupper af ledige Målsætning: RAR Bornholm vil medvirke til, at antallet af udsatte personer på offentlig forsørgelse skal reduceres og flest muligt skal være en del af arbejdsmarkedet. Den nuværende situation på det bornholmske arbejdsmarked giver god mulighed for at sikre de udsatte grupper af ledige en plads på arbejdsmarkedet. De udsatte grupper af ledige har mange forskellige problemstillinger ud over ledighed. Der kan være tale om utilstrækkelige kompetencer, manglende erhvervserfaring, sociale eller helbredsmæssige udfordringer m.v. Men fælles for de udsatte grupper er, at de har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Mange af dem er allerede langtidsledige eller i risiko for at blive det. Det gælder blandt andet: Aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse Modtagere af ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse Personer med handicap Ledige med sprogbarrierer, herunder især kvinder RAR Bornholm prioriterer en særlig indsats for at fastholde disse grupper i beskæftigelse eller bringe dem tilbage til arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Der er evidens for, at virksomhedsrettet aktivering med fokus på ordinære timer virker, og selv en lille tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning. RAR Bornholm vil for hvert af årene 2019-2022 måle på: Antallet af udsatte personer på offentlige ydelser. Brugen af virksomhedsrettet indsats, ordinære timer eller ordinær uddannelse for målgrupper langt fra arbejdsmarkedet. Antallet af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap i ordinært arbejde eller fleksjob. Handlinger og aktiviteter RAR Bornholm drøfter løbende indsatsen for de udsatte grupper og vurderer mulige initiativer, herunder: Anbefalinger til og understøtning af kommunen i forhold til indsatsen for målgrupperne Særligt fokus på handicapindsatsen, bl.a. via RAR Bornholms hjemmeside, hvor konkrete aktiviteter på området kan synliggøres (fx den nationale handicappolitiske handlingsplan, jf. satspuljeaftalen) Generel synliggørelse af muligheder og problemstillinger på området. Dialog med Specialfunktionen for Job og Handicap samt aktører, hvis indsatser på området har gode resultater med henblik på opsamling og formidling af viden.
Bilag: RARs fokusområder, mål og handlinger og opfølgning 2019 Målsætning Mål Opfølgning Status 1. RAR Bornholm vil medvirke til at antallet af mangel og paradoksproblemer begrænses 1.1. Antallet af forgæves rekrutteringer skal nedbringes. Den forgæves rekrutteringsrate skal nedbringes fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019. Baseline: Forgæves rekrutteringsrate i RAR Bornholm 4. kvartal 2018: 27 pct. 1.2. Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer skal nedbringes fra 2. halvår 18 til 2. halvår 19. Baseline 2. halvår 2018: Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer (afventer offentliggørelsen af Arbejdsmarkedsbalancen) 1.1. Antallet af forgæves rekrutteringer (+ den forgæves rekrutteringsrate) opgøres kvartalsvis via STARs rekrutteringssurvey og sammenlignes med samme periode året før 1.2. Antallet af stillingsbetegnelser med paradoksproblemer på Arbejdsmarkedsbalancen opgøres hvert halve år og sammenlignes med samme periode året før. 2. RAR Bornholm vil medvirke til, at uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen styrkes, målrettes og koordineres 2.1. AMK Øst/RAR skal medvirke til, at der iværksættes kursusforløb indenfor VEU-strategiens indsatsområder. 2.1. Der følges op på antallet af afholdte kursusforløb - koordineret af VEU-koordinatorerne hvert halve år. 2.2. Virksomhedernes tilfredshed med VEU-indsatsen skal stige set i forhold til december 2018. Baselinemåling 2018 (Figur 13 i VEUbaselinerapport): Tilstrækkeligt udbud: 3,5 Relevant udbud: 3,0 Timing: 3,0 Tilgængelighed: 2,71 2.2. Opgøres på baggrund af en særlig survey blandt virksomhederne ult. 2019. Der måles på tilstrækkelig og relevant udbud, timing og tilgængelighed. Skala fra 1-5. 1
Målsætning Mål Opfølgning Status 2.3 De regionale puljemidler skal anvendes fuldt ud. 2.3. Forbruget på den regionale uddannelsespulje opgøres på baggrund af regnskabstal. 3. RAR Bornholm vil medvirke til, at antallet af udsatte personer på offentlig forsørgelse skal reduceres og flest mulige skal være en del af arbejdsmarkedet 3.1. Antallet af udsatte personer på offentlige ydelser skal falde fra 4. kvartal 2018. Baseline 3. kvartal 2018: RAR Bornholm i alt 630 3.2. XX % af målgrupper langt fra arbejdsmarkedet skal have en virksomhedsrettet indsats, ordinære timer eller ordinær indsats. Baseline 2. kvartal 2018. Gennemsnit på 25,4 % 3.1 Opgøres kvartalsvis for målgrupperne: Aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse (uden for program) samt ressourceforløbsydelsesmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Sammenlignes med samme kvartal året før. (Tal fra Jobindsats.dk) 3.2. Opgøres kvartalsvist og sammenlignes med samme kvartal året før. Udsatte grupper i denne måling = alle aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp, integrationsydelse (uden for program) samt ressourceforløbsydelsesmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. (Tal fra Jobindsats.dk) 3.3. Antallet af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap i ordinært arbejde eller fleksjob skal øges fra XX til YY 3.3 Der tages udgangspunkt i ministerens udmeldte mål på området. Afventer central metode til opfølgning. 2
N O T A T Bilag 1: Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 22. november 2018 J.nr. Center for Arbejdsmarkedspolitik (I) MLD 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres uændret beskrivelse) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres uændret beskrivelse) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følge op på udviklingen regionalt og nationalt.
3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres uændret beskrivelse) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrationsgrunduddannelsen udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres uændret beskrivelse) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. På landsplan er der 86.000 kontanthjælpsmodtagere og 25.000 integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf henholdsvis godt 26.000 og 13.000 er jobparate, svarende til henholdsvis ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommunerne i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af jobparate ydelsesmodtagere, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. 5. Udsatte ledige skal have en indsats (videreføres uændret beskrivelse) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har mere end 27.000 borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats får kommunerne 2
mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de ikke kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen. 6. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (nyt mål) Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Alligevel viser SFI (i dag VIVE) seneste rapport om handicap og beskæftigelse for 2016, at det kun er hver tredje person med et større handicap, der er i job mod knap 8 ud af ti blandt personer uden handicap. Samtidig viser tallene, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Det er derfor vigtigt, at der i kommunerne sættes fokus på at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap. Målsætningen er, at frem til 2025 skal ca. 15 procent af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap, ind på arbejdsmarkedet. Det kan enten være i ordinær beskæftigelse eller i et fleksjob. Det svarer til, at cirka 13.000 personer kommer i beskæftigelse. 3
Det regionale Arbejdsmarkedsråd Bornholm Januar 2019 Møder i Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Bornholm 2019 Tidspunkt Tirsdag den 8. januar, kl. 8.00 Onsdag den 23. januar, kl. 8.30 Onsdag den 13. februar, kl. 12.00 Tirsdag den 5. marts, kl. 8.30 Onsdag den 20. marts, kl. 12.00 Torsdag den 6. juni Tirsdag den 11. juni, kl. 8.30 Onsdag den 26. juni, kl. 12.00 Tirsdag den 3. september, kl. 8.30 Møde Formandskabsmøde Formandskabsmøde Møde i RAR Formandskabsmøde Møde i RAR Møde med JUFU Formandskabsmøde Møde i RAR Formandskabsmøde Tirsdag den 17. september, kl. 12.00 Møde i RAR Uge 44 Onsdag den 20. november, kl. 8.30 Strategiseminar Reserveres til eventuelt Formandskabsmøde