Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Dagsorden Baggrund Status Udfordringer
Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger Udredning Behandling Visitation til rehabilitering Information og undervisning Optimering af behandling Reducer risikofaktorer Livsstilsændringer Fysisk træning Livslang kontrol for: Recidiv af symptomer Optimal medicinsk behandling Risikofaktor kontrol Fastholdelse af livsstilsændringer (Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark & Hjerteforeningen 2007)
Hvorfor er hjerterehabilitering vigtigt? Reducerer dødeligheden Mindsker risikoen for ny sygdom Begrænser forekomsten af depression og selvmord Nedsætter behovet for medicin Medfører færre skadestuebesøg, genindlæggelser og sengedage Øger de hjertesyges velvære, livskvalitet, funktionsniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet
Et eksempel Et kohortestudie udført i Århus Kommune om forskelle mellem borgere med blodprop i hjertet, som deltog og ikke deltog i hjerterehabilitering, fandt: Deltog Deltog ikke I live efter 1 år: I live efter 2 år: 97,9 % 97,2 % 85,5 % 78,2 % Konklusion: Overlevelse efter blodprop i hjertet kan forbedres, især blandt ældre og socialt udsatte patienter, hvis deltagelse i hjerterehabilitering øges Nielsen K.M., Færgeman O, Foldspang A, Larsen M. L. (2008): Cardiac rehabilitation: health characteristics and socio-economic status among those who do not attend. European Journal of Public Health Vol 18, No. 5: 479-483
DRG-kroner pr. patient Ambulant kardiologisk efterbehandling Hjerterehabilitering Sædvanlig efterbehandling Meromkostning 7.261 2.187 5.074 Anden ambulant behandling 3.022 2.700 322 Indlæggelser 38.594 46.299-7.705 Skadestuebesøg 641 679-38 Sygesikringsydelser 1.222 1.435-214 Total 50.740 53.301-2.561 Nettogevinst for sundhedsvæsenet pr. patient: 2.561 kr. over 12 måneder 8.050 kr. over 21 måneder 125.550 kr. over 5 år (Sundhedsstyrelsen, B. H. (2006): Hjerterehabilitering - en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og MTV )
Et voksende behov Antal Forekomst Dødelighed Flere og flere lever med en hjertekarsygdom Tid (Hjerteforeningen & Statens Institut for Folkesundhed: Dansk Hjertestatistik 2010)
Status En landsdækkende patientundersøgelse fra 2010 Spørgeskema sendt til patienter indlagt med rehabiliteringskrævende iskæmisk hjertesygdom i 2009 (8.860 personer) Svarprocent på 59 % (5.520 gyldige besvarelser) Dataindsamlingen og behandling udført af Incentive Partners, UNI C og Sundhedsstyrelsen Kan downloades fra: www.hjerteforeningen.dk/hjertekarrehabilitering
Tilbud og deltagelse i rehabiliteringselementer Kontrol af den medicinske behandling 68% 4% 28% Fysisk træning 52% 14% 34% Rådgivning om hjerterigtig kost 55% 10% 35% Undervisning i sygdomsforståelse 32% 11% 57% Psykosocial støtte til patienten 19% 16% 65% Psykosocial støtte til patientens pårørende 13% 16% 71% Har fået tilbuddet og vil bruge det Har fået tilbuddet, men vil ikke bruget det Har ikke fået tilbud om
Forskel i, hvem der får rehabilitering Kvinder får mindre rehabilitering end mænd 42% af kvinderne er tilbudt fuld eller delvis rehabilitering - for mænd er det 55% 29% af kvinderne har deltaget i fuld eller delvis rehabilitering for mænd er det 39 % Ældre får mindre rehabilitering end yngre 33% af de ældre over 67 år har deltaget i delvis eller fuld rehabilitering - for de på 67 år eller yngre har 39% deltaget Enlige får mindre rehabilitering end dem, der bor sammen med en partner 29% af de enlige har deltaget i fuld eller delvis rehabilitering for de, der bor sammen med en partner er det 39 %
Andel patienter, der deltager i fuld eller delvis rehabilitering Andel patienter, der får tilbud om fuld eller delvis rehabilitering Region Nordjylland 42 % 55 % Region Syddanmark 41 % 56 % Region Sjælland 38 % 51 % Region Midtjylland 35 % 52 % Region Hovedstaden 30 % 45 %
Udfordringer Manglende prioritering: Flere hospitaler og kommuner har ikke de tilbud, der skal til for at sikre optimale rehabiliteringsforløb Kun 53 af 98 kommuner har tilbud til hjertekarsyge Den kommunale rehabiliteringskapacitet var i 2010 på i alt 2113 patienter det skønnes at mindst 10.000 hjertepatienter årligt har behov for rehabilitering Manglende overblik: 86 kommuner får enten slet ikke besked om de patienter, der udskrives fra hospital, eller får kun besked om nogle af patienterne Kun 5 procent af landets kommuner skønner, at alle kommunens hjertepatienter bliver henvist til rehabilitering (Hjerteforeningen 2010 & Statens Institut for Folkesundhed 2011)
Koordinering & samarbejde Hospital Kommune Foreninger mv. Almen Praksis
Fravalg og frafald Fravalg: Hver femte patient med svær hjertesygdom fravælger tilbud om fysisk genoptræning og halvdelen fravælger tilbud om psykosocial støtte Frafald: Mange hjertepatienter, der ikke gennemfører deres rehabiliteringsforløb - frafaldet er estimeret til op mod 50 % God ræson i at øge deltagelse og gennemførselen i hjerterehabiliteringen: Optimeret hjerterehabilitering vil fx kunne give 15 procent færre sengedage på hospitalerne sammenlignet med det nuværende rehabiliteringsniveau Den samlede besparelse ved er på ca. 20.000 sengedage eller mere end 100 mio. kr. det første år efter indlæggelsen eller 90.000 sengedage og ½ mia. kr. efter 3 år
Fysioterapi-faglige udfordringer? Med strukturreform og sundhedslov følger for sygehuse mindre adgang til patienterne i deres hverdag og for kommunerne mindre adgang til patientjournaler og operationsnotater hvordan er vilkårene for at sikre forløbskontinuitet, faglig dialog og videndeling på tværs af sektorer? Større kommuner giver større træningsvolumen og bedre specialiseringsgrundlag kommunalt følger kommunalbestyrelsernes faglige ambitioner med? Udflytningen af ambulant genoptræning giver lavere træningsvolumen på sygehusene forringer det specialiseringsmulighederne?