Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Relaterede dokumenter
Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Danske forskere tester sædskifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte

Går jorden unde HighCrop

Forenklet jordbearbejdning

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Grøn Viden. Økologiske sædskifter til produktion af korn

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION


Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Afgrødernes næringsstofforsyning

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Pløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger. Mette Goul Thomsen

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Nordic Field Trial System Version:

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Ukrudt i økologiske kornsædskifteforsøg Weed occurrence in organic cereal crop rotation experiments

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Sådan styres kvælstofressourcen

RowCrop workshop på Økologikongressen 2017

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Efterafgrøder (økologi)

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Økologi uden konventionel gødning og halm

Regler for jordbearbejdning

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler


Biogas som økologisk columbusæg

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Prisforudsætninger for salgsafgrøder

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?

GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Nye afgrøder fra mark til stald?

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Kamme et alternativ til pløjning?

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

Transkript:

27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk præsen TATION

Anbefaling fra rådgivningen Mindst 20% kløvergræs til afhugning i sædskiftet (vekstfølgen) Foder hyppige afhugninger Grøngødning rodukrudtsarternes kompensationspunkt Kveke (Elytrigia repens), ingen specifik timing Åkertistel (Cirsium arvense), 8-10 blade Dylle (Sonchus arvensis), 5-7 blade Mekanisk bekæmpelse mellem afgrøder 2

Langvarige vekstfølgeforsøg Behandlinger: Sædskifte (vekstfølge) Startafgrøde / afgrøderækkefølge Gødskning (gjøsel) Efterafgrøde Mekanisk bekæmpelse 3

Økologiske vekstfølgeforsøg i DK, 1997-2009 Foulum 5 % ler, 950 mm 10 % ler, 700 mm 15 % ler, 600 mm Jyndevad Flakkebjerg 4

Vekstfølgeforsøget på Flakkebjerg/Foulum Rotation Vekstfølge O2 Vekstfølge O4 1997-2000 Vårbyg:kløvergræs Havre Kløvergræs Vinterhvede Vinterhvede Vinterhvede Ært:vårbyg Ært:vårbyg 2001-2004 Vårbyg:kløvergræs Vinterhvede Kløvergræs Havre Vinterhvede Vårbyg Lupin:vårbyg Lupin 2005-2008 Vårbyg:kløvergræs Vårbyg Kløvergræs Hestebønne Kartofler Kartofler Vinterhvede Vinterhvede ± efterafgrøde, ± gødning (gylle) 5

Biomass (g m -2 ) Opformering af åkertistel på Flakkebjerg Perennial weeds, main Creeping thistle, at Flakkebjerg Rotation O2 Rotation O4 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 6

Perennial weed biomass (g DM m -2 ) Opformering af rodukrudt Flakkebjerg og Foulum Flakkebjerg Foulum Crop rotation O2 Crop rotation O4 Crop rotation O2 Crop rotation O4 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 7

Faktorer af betydning for væksten af åkertistel Sædskifte (vekstfølge) Startafgrøde, den specifikke afgrøderækkefølge Efterafgrøde Gødskning Mekanisk bekæmpelse efter høst 8

Fresh weight (kg plot -1 ) Betydningen af afgrøderækkefølgen 14 12 10 8 6 4 2 0 Creeping thistle in crop rotation O2 Entry 2 LB SB Entry 3 SB WW LB GC WW GC 2001 2002 2003 2004 Year 9

Afgrødeeffekter på åkertistel Afgrøde Effekt Lupin 8.9 Lupin:vårbyg 2.6 Vinterhvede 2.0 Vårbyg 1.0 10

LOG (friskvægt tistel g m -2 ) Åkertistel friskvægt korreleret med afgrødebiomassen Vekstfølge med kløvergræs Vesktfølge uden kløvergræs 3.5 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0 5 5.5 6 6.5 7 7.5 LOG(Afgrødebiomasse g m -2 ) 11

Rådgivningens anbefalinger til direkte bekæmpelse af åkertistel og dylle Minisommerbrak 2 x pløjning Vingeskærsharvninger efter høst Tidsler og vintersæd er en dårlig kombination

Mekanisk bekæmpelse af åker-tistel efter høst Forsøg på Flakkebjerg (JB6) 2009-2011 Behandlinger Årlig reduktion i % 1. Pløjning november 69 2. Pløjning forår 84 3. Horsch Terrano, udsultning 86 4. Horsch Terrano, udsultning 10 cm dybde 86 5. Som 4, men 15 cm dybde 92 13

Mekanisk bekæmpelse af dylle efter høst Forsøg på Flakkebjerg (JB6) 2009-2011 Behandlinger Antal skud parcel -1 1. Pløjning november 29 2. Pløjning forår 16 3. Horsch Terrano udsultning <1 4. Horsch Terrano udsultning 10 cm dybde 5 5. Som 4, men 15 cm dybde 4 14

Vekstfølgeforsøget på Jyndevad, grovsand Rotation Vekstfølge O1 Vekstfølge O2 1997-2000 Vårbyg:udlæg Vårbyg:udlæg Kløvergræs Kløvergræs Vårhvede Vinterhvede Lupin Ært:vårbyg 2001-2004 Vårbyg:udlæg Vårbyg:udlæg Kløvergræs Kløvergræs Havre Vinterrug Ært:vårbyg Lupin:hestebønne:vårbyg 2005-2009 Vårbyg Vårbyg:udlæg Hestebønner Kløvergræs Poteter Poteter Vinterhvede Vinterhvede ± efterafgrøde, ± gødning (gylle) 15

Antal kvikaks i juli (m -2 ) Kveke på sandjord Uden efterafgrøde Med efterafgrøde 35 30 25 20 15 10 5 35 30 25 20 15 10 5 0 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 0 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 GC WW PB SB GC WR LBB SB GC PO WW SB GC WW PB SB GC WR LBB SB GC PO WW SB 16

Minisommerbrak 17

Effekter på kveke Faktor Effekt Bælgsæd:byg - blanding +736% Vårhvede +501% Vinterhvede / kløvergræs forfrugt +444% Vinterhvede / vårbyg forfrugt +103% Lupin / kløvergræs forfrugt +397% Lupin / korn forfrugt +195% Vårbyg / korn forfrugt +124% Vinterrug 0% Poteter 0% 18

Effekter på kveke Factor Effekt Minisommerbrak -62% Stubharvning efterfulgt af efterafgrøde -26% Harvning forår -20% Gødskning -18% Stubharvning uden en efterfølgende efterafgrøde -14% 19

Konklusioner Mindst 20% kløvergræs i sædskiftet Økonomisk fordelagtigt Akkumulere nitrogen Øge frugtbarheden generelt Gør det muligt at udføre afhugninger Åker-tistel Dylle Kveke 20

Konklusioner Bælgsæd i sædskiftet: ært, hestebønne og lupin Fikserer nitrogen Bliver åbne sent i vækstsæsonen Modner sent, især hestebønne Åker-tistel Dylle Kveke 21

Konklusioner Mekanisk bekæmpelse a. Minisommerbrak b. 2 x pløjning (sensommer før efterafgrøde og igen forår) Åker-tistel Dylle Kveke Stubharvninger efter høst Åker-tistel Dylle Kveke 22