2015 #Selfie Mitzi Zacho Eriksen Cpr.: 080193 mitzi_eriksen@hotmail.com 18-12-2015 Anslag: 12.082 Vejleder: Rene Odgaard Lene Juhl Nielsen
Bemærk Denne rapport er et produkt af en tidligere rapport. Rapporten indeholder afsnit, som er udarbejdet og skrevet i samarbejde med Julie Arnold, Rikke Mathisen Hansen og Murat Tarik Güney. Det forekommer derved, at nogle afsnit i denne rapport er identiske med den oprindelige rapports afsnit. 1
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsninger:... 3 Anvendte arbejdsmetoder... 4 Analyse/problemløsning/research... 4 Kunde... 4 Virksomheden DR3:... 4 Kommunikation Målgruppen... 5 Visualisering/design... 7 Logline:... 7 Lynopsis/narrativ metode/hvilken dokumentar?:... 7 Konklusion... 8 Kildeliste... 9 Bilagsliste... 11 Bilag 1:... 12 Bilag 2:... 14 Bilag 3:... 15 Bilag 4:... 16 Bilag 5:... 17 Bilag 6:... 18 Bilag 7:... 19 Bilag 8:... 20 2
Indledning Selfie-fænomenet er blevet kæmpestort i hele verden. Nogle tager flere hundrede selfies om dagen, efterfulgt af at de bliver postet på de sociale medier, som f.eks. Facebook, Instagram og Snapchat. Men hvorfor er det lige, at vi nyder at tage billeder af os selv, fylde det med filtre, og så se hvor mange likes vi kan få på det? Hvorfor vil nogen gå så vidt, at de risikere at gå i døden for det perfekte selfie? Dokumentarfilmen #Selfie ser netop på dette. Dokumentarfilmen går bag frontkameraet og finde ud af, hvad det er der sker med en, når billedet bliver postet på de sociale medier. Problemformulering #Selfie er en dokumentar der tager emnet op om unges afhængighed til at uploade billeder af dem selv til diverse sociale medier. Den stiller spørgsmål såsom, hvorfor selfie fænomenet er blevet så stort, og hvad dette kan fører til i fremtiden. Filmen retter sig mest mod unge seere i alderen 15 til 35 år, da det er dem der oftest er de mest aktive inden for sociale medier, og dermed også de mest aktive til at poste og dele selfies. Hvorfor tager folk selfies, og hvad siger det om os som menneske? Hvorfor tager folk billeder af sig selv, og poster dem på sociale medier? Hvorfor tager nogle det til det ekstreme? Hvad siger det om os som personer, og hvad kunne det føre til? Hvilken aldersgruppe tager flest selfies? Hvordan begyndte selfie-trenden, er det noget der har udviklet sig over længere tid, og hvorfor er fænomenet blevet så stort? Hvad er konsekvenserne? Afgrænsninger: Der er fokus på kun én målgruppe, samt hvad individet får ud af at tage selfies af sig selv og uploade dem til de sociale medier. Der kigges ikke på den samfundsmæssige holdning til 3
fænomenet. Dertil har dokumentarfilmen kun en vinkel, hvor drenge Oskar og Elias følges (for uddybning se Lynopsis/narrativ metode/hvilken dokumentar ). Anvendte arbejdsmetoder I projektet er der brugt forskellige arbejdsmetoder (brainstorm- og ikke-definitionsmetoden) samt modeller; SWOT-analysen og Gallup Kompas (for uddybning se bilag 1, 2, 3 og 7). Analyse/problemløsning/research Dokumentarfilmens fakta er baseret på udtagelser og avisartikler fra Bent Fausing (cand. mag. i Dansk, Film & Medievidenskab og Psykologi) og Sørine Gotfredsen (journalist, forfatter, sognepræst og samfundsdebattør). Bent Fausing er professor, og har forsket i netop selfiefænomenet. Hans udtagelser er derfor med til at give en mere faktuel og indsigtsfuld forståelse af fænomenet. Sørine Gotfredsen har skrevet bogen Løft Blikket, hvilken tager fat på det narcissistiske samfund. Hendes udtagelser er med til at skabe debat omkring emnet. Også andre emne-relevante avisartikler og eksperter er brugt, herunder Jacob Brøndums (kommunikationskonsulent og medstifter af Center for Digital Dannelse) som har ekspertise indenfor de sociale medier. Der er blevet foretaget interviews med tilfældige forbipasserende i Odense gågade (se bilag 4) for at forstå, hvad deres viden og vaner er i forhold til selfies. På den måde gives et indblik i, hvordan den almindelige dansker omgås fænomenet. Ligeledes er en reportage/observation blevet foretaget. Her følges de to facebook-blogger Oskar og Elias. Oskar og Elias er med deres blog vant til at poste og dele mange selfies. Først giver drengene et dybdegående interview (se bilag 5). Dernæst følges drengenes færden gennem Odense gågaden. Her undersøges, hvor mange selfies drengene tager, og hvor ofte billederne oploades (se bilag 6). Kunde Virksomheden DR3: DR3 er valgt som den mest optimale kunde dokumentarfilmen. Dette skyldes, at kanalen er lanceret som TV til de yngre seere (unge). DR3 bestræber sig på at levere tv af høj kvalitet, der 4
underholder, udfordrer, lægger op til debat og giver indsigt og udsyn. På DR3 sendes mange udenlandske film og serier og der laves TV i reality formater. Generelt har programtilbuddene et stærkt fokus på videnskab, dokumentar, humor, sport, fiktion og musik. Dertil indeholder DR3 også de traditionelle public service-kvaliteter, nemlig at udfordre og oplyse. Netop bestræbelsen på at lave programmer, der lægger op til debat, giver indsigt og udsyn samt fokusset på dokumentargenren, gør DR3 til en ideal kunde for dokumentarfilmen. Ligesom DR3 sætter også dokumentarfilmen fokus på at være belærende og oplysende for seeren. Målgruppen for DR3 er unge i alderen 15 39 år 1. I årene 2013 2014 har en stigende del af målgruppen brugt deres tv-sening på DR3 2. I 2015 har DR3 for alvor formået at få fat på målgruppen med en stigning i seerandele på hele 35 procent. Stigning sker samtidig med, at netop den yngre seergruppe generelt ser mindre tv end tidligere 3. Med kanalens unge seere (de 15 39 årige) og stigningen i seerandele, er der gode muligheder for at nå ud til dokumentarfilmens målgruppe. Kommunikation Målgruppen Målgruppen for dokumentarfilmen er de 15 35 årige. Denne målgruppe er de mest aktive på sociale medier. 93 % af mændene i alderen 16 24 år er aktive på de sociale medier, mens tallet for kvinderne ligger på 96 %. For de 25 34 årige glæder det, at 86 % af mændene er aktive på de sociale medier. Tallet for kvinderne ligger på 92 %. Målgruppen er mest aktiv på Facebook, Snapchat, Instagram, Twitter osv. 4 dvs. de medier, hvor de har muligheder for at dele deres selfies med andre. Dertil udgør selfies 30 % af de billeder, der bliver taget af unge i alderen 18 24 år 5. Vores målgruppe er således den generation, som er en del af selfie-fænomentet, dvs. den generation vores dokumentarfilm omhandler. 1 Nielsen, S. H. (2013) DR3 går i luften den. 28 januar: DR3, 2013. på http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=21345. 2 Huusom, Henrik. (2014) TV-stationernes andele (i pct.) af seertid efter tv-kanal og målgruppe: Danmarks Stastistik, 2014. på http://www.statistikbanken.dk/for4210. 3 Thomsen, J. V. (2015) DR3 har fået hul igennem: DR, 2015. på http://www.dr.dk/om_dr/nyt+fra+dr/artikler/2015/02/26111720.htm 4 (2015) Sociale medier 2015 i Danmark: Socialemedier.dk, 2015. på http://www.socialemedier.dk/sociale-medier-2015-i-danmark/. 5 Bennett, Shea. (2014) The year of the selfie - statistics, facts, figures [infographic]: adweek.com, 2014. på http://www.adweek.com/socialtimes/selfie-statistics-2014/497309. 5
Til en specifikation af dokumentarfilmens målgruppe kunne Gallup Kompas bruges. Indenfor Gallup Kompas segmenter, vil målgruppen udgøre det individorienterede, det moderne og til dels det fællesorienterede segment (se bilag 7) 6. Gallup Kompas bygger på en meget grov opdeling, og er med til at sætte forbrugerne i kasser. F.eks. vil det moderne-fællesorienterede segment kun blive medtaget, fordi kvinder udgør en større del af segmentet, hvilket kunne opveje, at de andre segmenter primært består af mænd. Gallup Kompas vil derfor primært blive brugt til at give en geografisk ind sigt i, hvor målgruppen er bosiddende. I stedet for udelukkende at gøre brug af Gallups Kompas, er der fokus på en bestemt generation. Denne genration kaldes Millennials, Generation Y eller Mig-generationen. Generationen dækker over mænd og kvinder født i 80 og 90 erne. Kendetegnet for denne generation er, at de er vokset op i en højkonjuktur og i en periode med en enorm teknologisk fremgang. Generation er de hurtige til at tage ny teknologi til sig. Dertil er Millenials også den generation, hvor flest har postet en selfie på et social medie 7. For denne generation er individualisme også et kodeord. Millenials er mig-generationen. Det handler ikke, om hvad jeg kan gøre for dig, men hvad jeg kan gøre for mig selv. Dette betyder dog ikke, at de er rene egoister. Godt nok er de først og fremmest loyale over for sig selv men også deres arbejdsplads. Dertil er generationen kendetegnet ved at være hårdt arbejdende. Da Millenials er vokset op i en periode med enorme teknologiske fremskridt, er de dermed også vokset op med en konstant mulighed for kommunikation med omverdenen via telefoner og computere. Generelt gælder det for generationen, at den har en forventning om, at kontakt altid er mulig. Derfor er generationen også online, mobile og tjekker hele tiden, om der er kontakt til omverdenen (det sociale netværk). Dette betyder således, at de har et meget stort netværk, og at netværket konstant benyttes i forskellige sammenhænge 8. 6 Kromann-Larsen, Morten. (1998) Gallup Kompas: TNS Gallup, 1998. på http://www.gallup.dk/services/gallup-kompas. 7 Taylor, Paul. (2014) More than half of Millennials have shared a selfie': Pewresearchcenter.org, 2014. på http://www.pewresearch.org/fact-tank/2014/03/04/more-than-half-of-millennials-have-shared-a-selfie/. 8 Viinberg, Lene. (2009) Få styr på generationerne: Væksthus for ledelse, 2009. på http://www.lederweb.dk/personale/motivationog-fastholdelse/artikel/80218/fa-styr-pa-generationerne. 6
Målgruppen for dokumentarfilmen er altså de 15 35 årige, hvilke er karakteriseret ved at være en del af mig-generationen. Visualisering/design Logline: Hvorfor tager folk selfies, og hvad siger det egentlig om os som individer? Dette er kernen i dokumentarfilmen, altså spørgsmålet hvorfor? Hvad er det der gør, at folk bliver så besatte af at uploade deres selvportrætter til Facebook, Twitter, Instagram osv.? Visionen har været at tage dette spørgsmål op til diskussion. Er det positivt, at vi er så selvbevidste, eller er det mere negativladet, at vi er så narcissistiske? I sagen kerne fokuserer dokumentaren på, hvorvidt selfies er gode for os som individer. Lynopsis/narrativ metode/hvilken dokumentar?: Dokumentarfilm #Selfie er en film om nutidens ungdom og deres trang til at tage billeder af dem selv og poste dem på nettet. Den handler om selfie-fænomenet, dets opstand, samt hvad trenden viser om os som menneske. Den viser, hvor afhængige folk er blevet af at opnå perfektion, og hvilke konsekvenser det vil have for fremtiden. Filmen er lavet som en interviewfilm eller reportagefilm, fordi denne metode virker bedst i forhold til emnet og målgruppen. I en reportagefilm er det nemmere at fastholde et ungt publikum ved brug af forskellige filmiske virkemidler såsom, stillbilleder, live shots og evt. arkivbilleder. Derudover bibeholder stemningsmusik også seerens opmærksomhed. Disse virkemidler samt en voice-over (en fortællerstemme) er brugt. Fortælleren er alvidende og objektiv. Hun er den røde tråd, som seeren kan følge igennem filmen. Derudover er filmen sat op efter plot-point-modellen, hvilken går ud på at lave et Set-up med en begyndelse, en Midte (der hvor handlingen udfolder sig) og et Pay-Off (afslutningen hvor hovedpersonen enten får opfyldt sit ønske eller ikke) (se bilag 8). Ud fra plot-point-modellens principper følger dokumentarfilmen Oskar og Elias gennem Odense gågade. Før turen giver drengene et dybdegående interview omkring deres forhold til fænomenet (se bilag 5). Under selve turen bliver der kun stillet korte spørgsmål, og vægten lægges på, hvor mange selfies de tager, hvornår de tager dem, og hvad de bruges til (se bilag 6). Dokumentarfilmen er altså rettet mod de to drenge, 7
men fakta og interviews med tilfældige mennesker er også fremtrædende del af dokumentarfilmen. Konklusion I dag er selfies en integreret del af unges hverdag. Det gælder især for unge i alderen 15 35 år, hvilke er en aktiv del af selfie-trenden. Med smartphones har det aldrig været nemmere og hurtigere for unge at tage og poste en selfie på de sociale medier. Med teknologier der er rettet mod selvet, og hvordan selvet fremstår udadtil, er det ikke underligt, at flere unge tager selfies i søgen efter anerkendelse. Unge har et ønske om at male det perfekte billede af dem selv. Selfies bliver et spejl for selvbilledet, hvor det ydre ansigt møder den indre bevidsthed. Gennem selfies får unge muligheden for at vurdere dem selv i forhold til andre, og derved træde i karakter og blive et individ. Selfies handler altså om spejling, identitet og anerkendelse mennesket vil selv styre, hvordan det bliver set. Netop søgen efter anerkendelse har resulteret i, at nogle unge vil gøre, hvad som helst for at tage det perfekte billede, også selvom det kan koste dem livet. Selfietreden har allerede krævet flere liv, dog er det svært at se en ende på fænomenet, da nye teknologier kun er med til at holde liv i fænomenet. 8
Kildeliste 1. Ahmed, Irfan. (2013) The Rise Of Selfies [INFOGRAPHIC]: Digitalinformationworld.com, 2013. på http://www.digitalinformationworld.com/2013/10/the-rise-of-selfies-infographic.html. 2. Bennett, Shea. (2014) The year of the selfie - statistics, facts, figures [infographic]: adweek.com, 2014. på http://www.adweek.com/socialtimes/selfie-statistics-2014/497309. 3. Brix, M. s. (2013) Derfor tager vi fotos af os selv: Livsstil.tv2.dk, 2013. på http://livsstil.tv2.dk/kropogsundhed/2013-11-10-derfor-tager-vi-fotos-af-os-selv. 4. Fausing, Bent. (2013) Selfies og jagten på anerkendelse: Kommunikationsforum.dk, 2013. på http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/selfies-og-jagten-paa-anerkendelse. 5. Horton, Helena. (2015) More people have died from taking selfies than shark attacks: telegraph.co.uk, 2015. på http://www.telegraph.co.uk/technology/11881900/more-peoplehave-died-by-taking-selfies-this-year-than-by-shark-attacks.html. 6. Huusom, Henrik. (2014) TV-stationernes andele (i pct.) af seertid efter tv-kanal og målgruppe: Danmarks Stastistik, 2014. på http://www.statistikbanken.dk/for4210. 7. Kromann-Larsen, Morten. (1998) Gallup Kompas: TNS Gallup, 1998. på http://www.gallup.dk/services/gallup-kompas. 8. Mikkelsen, Svend-Vilhelm. (2011) TV2 Zulu: MediefonenSvend-Vilhelm, 2011. på http://www.mediefonen.dk/leksikon-tv2zulu.htm. 9. Networks, TV2. (2000) Zulu: TV2 Zulu, 2000. på http://omtv2.tv2.dk/tv-2s-medier/kanaler/tv- 2-zulu/. 10. Taylor, Paul. (2014) More than half of Millennials have shared a selfie': Pewresearchcenter.org, 2014. på http://www.pewresearch.org/fact-tank/2014/03/04/morethan-half-of-millennials-have-shared-a-selfie/. 11. Thomsen, J. V. (2015) DR3 har fået hul igennem: DR, 2015. på http://www.dr.dk/om_dr/nyt+fra+dr/artikler/2015/02/26111720.htm 12. Viinberg, Lene. (2009) Få styr på generationerne: Væksthus for ledelse, 2009. på http://www.lederweb.dk/personale/motivation-og-fastholdelse/artikel/80218/fa-styr-pagenerationerne. 9
13. (2012) Hver femte ung ser ikke TV: business.dk, 2012. på http://www.business.dk/diverse/hver-femte-ung-ser-ikke-tv. 14. (2015) Sociale medier 2015 i Danmark: Socialemedier.dk, 2015. på http://www.socialemedier.dk/sociale-medier-2015-i-danmark/. 10
Bilagsliste Bilag 1. Ide liste/brainstorm s. 12 13 Bilag 2: Ide liste/brainstorm s. 14 Bilag 3: SWOT analyse s. 15 Bilag 4: Interview med tilfældige forbipasserende s. 16 Bilag 5: Dybdegående spørgsmål s. 17 Bilag 6: Korte spørgsmål s. 18 Bilag 7: Gallup Kompas s. 19 Bilag 8: Plot-point modellen s. 20 11
Bilag 1: Uddybning af ideudviklingsprocessen: I idéprocessen blev der gjort brug af to forskellige idé-udviklingsværktøjer. Først i idéprocessen blev der brainstormet ideer. Alle fik lov til at tale uden afbrydelser, og alle kom med input og forskellige ideer, som blev skrevet ned (bilag 1 og 2). Herefter blev ikke-definitionsmetoden brugt. Metoden blev brugt som en slags udelukkelsesmetode, hvilket gjorde at mængden af ideer kunne indskrænkes og der kunne findes frem til selve essensen af projektet. 12
13
Bilag 2: 14
Bilag 3: SWOT-analyse: Også SWOT-analysen er bruget til at analyser dokumentarens kunde for at skabe en bedre forståelse for/af kunden. - DR3 har forbedret deres evne til at få fat i den unge målgruppe - DR3 har en afgrænset og målrettet målgruppe (målgruppen er konkret, og derved nem at definere og ramme) - DR3 har en lille målgruppe (de rammer ikke det brede publikum) - DR3 har en lille seerandel (grundet den smalle målgruppe) -Da selfies er en kæmpe trend, vil dokumentarfilmen om fænomenet have mulighed for at tiltrække en mange unge seere - Færre unge ser tv (grundet det store udbud af streaming-tjenester) 15
Bilag 4: Interviews med tilfældige forbipasserende: Spørgsmål: Kan du forklare os, hvad et selfie er? Er det kun unge mennesker der benytter sig af selfies? Tager du selv selfies? Hvad bruger du dem til? Hvor poster du dem? Hvor mange selfies tager du om dagen? I hvilke situationer tager du selfies? Hvad tager du selfies af? Hvorfor tror du, at der er så mange der tager billeder af sig selv? Hvorfor tager du billeder af dig selv? Noget psykisk evt.? Behov for anerkendelse? Kan det skade ens selvværd? Tror du, at man kan blive afhængig af at tage selfies? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvor går din grænse i forhold til selfies? I hvilken/hvilke situation(er) er det ikke okay at tage et selfie? Vidste du at smartphones er bygget til at tage selfies? (Front-kamera). Lægger teknologien op til, at vi skal være egoistiske? Hvorfor tror du, at selfie-trenden er blevet så stor? Er det et problem? Ekspert udtagelser Tror du nogensinde, at trenden stopper? 16
Bilag 5: 17
Bilag 6: 18
Bilag 7: Gallup Kompas (Det individorienterede segment, det moderne segment, det moderneindividorienterede segment og det moderne-fællesorienterede segment): Gallup Kompas udgør kun delvist karakteristikken af dokumentarens målgruppe. Dertil er målgruppen fordelt over flere segmenter. Da selfie-trenden er et moderne fænomen, er målgruppen placeret i disse segmenter: Det moderne, individorienterede, moderneindividorienterede, og til dels det fællesorienterede segment. I det individorienterede segment er der en jævn aldersmæssig fordeling, dog udgør den yngre del af befolkningen under 40 år samt mænd største delen af segmentet. Dertil kan segmentet hovedsageligt i Jylland. I dette segment bruges medierne mere til egen fornøjelse end i arbejdsmæssige sammenhænge. Også i det moderne segment finder man i stor udstrækning den yngre del af befolkningen. Igen er en overvejende del under 40 år med en lille overvægt af mænd. Geografisk er segmentet ofte bosiddende i hovedstadsområdet. For segmentet gælder, at computeren udgør en vigtig del af hverdag. I det moderne-individorienterede. I denne segment findes ligeså unge i alderen 20 39 år med en overrepræsentation af mænd. Segmentet er hyppige brugere af computeren og internet. Det moderne-fællesorienterede segment er bredt repræsenteret i aldersgruppen 20 49 år, dog udgør kvinder en væsentlig del af segmentet. Geografisk er segment stærk overrepræsenteret i Københavnsområdet. Dertil er de hyppige brugere af computeren og internettet. Baggrunden for at vores målgruppe passer bedst som det individorienterede, det moderne og/eller til dels det fællesorienterede segment skyldes, at det netop er i disse segmenter den yngre del af befolkningen befinder sig, samt de er de mest aktive brugere af internettet 19
Bilag 8: Pay-Off: Handling: Set-Up: 20