TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

Relaterede dokumenter
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Anbringelsesstatistik

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

Bilag 3 - Baggrundsanalyse

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Anbringelsesstatistik

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Hjemmehjælp til ældre

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde

SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)

Orientering om familieplejens niveau for vederlagsfastsættelse

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

FORVENTET REGNSKAB-2018

De ældres boligforhold 2015

Baggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Nøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Enhedspris- og produktivitetsanalyse på Socialområdet

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Anbringelsesstatistik

Hjemmehjælp til ældre

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Orientering fra Velfærdsanalyse

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

Velfærdspolitisk Analyse

Hjemmehjælp til ældre

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

ANBRAGTE BØRNS LÆRING

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

De ældres boligforhold 2018

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

Notat. Andel skattepligtige årige med en årlig indkomst under kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Anbringelsesstatistik

Transkript:

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Forord Anbringelsesstatistikken for oktober 2018 er udarbejdet af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune (KK) og giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet. Oktober-udgaven af anbringelsesstatistikken indeholder en sammenligning af anbringelsesmønsteret ved udgangen af 2017 for Danmarks seks største kommuner (6-bykommunerne). 6-bykommunerne er København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. Data over 6-bykommunerne er udtrukket d. 10. januar 2019 fra Danmarks Statistiks anbringelsesstatistik 1 ultimo 2017. Data på anbringelsesområdet i KK pr. 1. oktober 2018 er udtrukket d. 9. januar 2019 fra KK s interne registreringssystem CSC Social. Anbringelsesstatistikken afspejler alene børn og unge anbragt af KK, og børn og unge anbragt af andre kommuner på eksempelvis KK s institutioner er således ikke inkluderet heri. Der skelnes løbende i anbringelsesstatistikken mellem en børne-/ungegruppe i alderen 0-17 år og en ung voksengruppe i alderen 18-23 år. Den sidste gruppe refereres til som unge i efterværn. Anbringelsesstatistikken for oktober 2018 er inddelt i fire afsnit. Afsnit 1 sammenligner anbringelsesmønsteret for 0-17-årige i KK med anbringelsesmønsteret for 0-17-årige i de øvrige 6-bykommuner, samt i hele landet ultimo 2017. Afsnit 2 viser anbringelsesmønsteret for børn og unge i døgnanbringelse for Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH) i KK med nedslag 1. oktober i årene 2018, 2017 og 2016 2. Afsnit 3 viser en oversigtsgraf over udviklingen af andelen i familiepleje ud af samtlige anbringelsestyper i KK i årene 2012-2017. Afsnit 4 viser fordelingen a børn og unge i aflastning. Anbringelsesmønsteret er opgjort i procent og fremgår af figurerne. For overblikkets skyld er procentandelen vist uden decimaler. Enhederne Nørrebro og Bispebjerg blev lagt sammen 1. januar 2019 og bliver behandlet således også tilbagerettet. Indhold 1. Anbringelsesmønster for 6-bykommunerne 2. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune 3. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune 4. Børn og unge i aflastning fordelt på aflastningstyper og alder 1 Tidligere udgivet af Ankestyrelsen 2 Tidligere års anbringelsesstatistikker tilbage til 2011 kan findes på vores hjemmeside: http://centerforfamiliepleje.kk.dk/artikel/statistik-over-anbringelser 2

1. Anbringelsesmønster for 6-bykommunerne Tabel 1. Anbringelsesmønsteret i 6-bykommunerne (0-17 år) 31. december 2017 i både antal og procent fordelt på samtlige anbringelsesindsatser København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 6-byerne Hele landet Netværksfamiliepleje 114 28 26 20 37 (15,4%) (6,4%) (9,4%) (8,6%) (7,) Ordinær familiepleje 308 221 107 159 215 (41,7%) (50,5%) (38,5%) (68,) (42,0%) Kommunal familiepleje 3 24 9 3 3 11 (3,3%) (2,1%) (1,1%) (1,3%) (2,1%) Eget værelse, kollegium, 35 7 5 8 19 kollegielignende opholdssted (4,7%) (1,6%) (1,) (3,4%) (3,7%) 4 Døgninstitution 5 217 100 68 26 162 (29,4%) (22,) (24,5%) (11,) (31,6%) Kost- og/eller efterskole, 13 2 7 0 7 skibsprojekt (1,) (0,5%) (2,5%) (0,0%) (1,4%) Socialpædagogisk opholdssted 26 69 62 14 58 (3,5%) (15,) (22,3%) (6,0%) (11,3%) Uoplyst 1 2 0 3 3 (0,10 %) (0,5%) (0,0%) (1,3%) (0,6%) I alt 738 438 278 233 512 (100,0 %) (100,0%) (100,0%) (100,0%) (100,0%) * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik 43 (8,3%) 293 (56,9%) 21 (4,1%) 16 (3,1%) 90 (17,5%) 2 (0,4%) 50 (9,7%) 0 (0,0%) 515 (100,0%) 268 (9,9%) 1303 (48,0%) 71 (2,6%) 90 (3,3%) 663 (24,4%) 31 (1,1%) 279 (10,3%) 9 (0,3%) 2714 (100,0) 963 (8,1%) 6356 (53,) 296 (2,5%) 323 (2,7%) 2136 (18,1%) 213 (1,) 1504 (12,7%) 33 (0,3%) 11 824 (100,0%) Tabel 1 viser anbringelsesmønstret blandt de 0-17-årige for 6-bykommunerne samt for hele landet ultimo 2017. Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Per 31. december 2017 var der 11.824 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt. 738 af disse var anbragt i KK. Tabellen viser, at KK har en større andel anbragt i Netværkspleje (15,4 %) sammenlignet med gennemsnittet for både 6-bykommunerne og hele landet (8,1 %). Modsat er der kun 41,7 % børn og unge, der er anbragt i Ordinær familiepleje i KK, hvilket er mindre end den tilsvarende andel for 6-by kommunerne (48 %) og på landsplan (53,8 %). Randers har flest anbragt i ordinær familiepleje med 68,2 %. KK har en noget mindre andel anbragt på Socialpædagogisk opholdssted (3,5 %) sammenlignet med både 6-bykommunerne (10,3 %) og hele landet (12,7 %). KK har til gengæld en høj andel anbragt på døgninstitution (29,4 %) sammenlignet med landsgennemsnittet på 18,1 %. Overordnet for hele landet er over halvdelen anbragt i Ordinær familiepleje, næstflest på Døgninstitution og færrest på Kost- og/eller efterskole, skibsprojekt. 3 Kommunal familiepleje kaldes for forstærket familiepleje i KK 4 Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted inkluderer Kommunalt døgntilbud 5 Døgninstitution inkluderer Akutinstitution 3

Figur 1. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i hele landet i 2012-2017. 2012 (N=11.907) 7% 50% 6% 19% 3% 15% 2013 (N=11.498) 7% 49% 5% 20% 3% 14% 2014 (N=11.127) 7% 50% 3% 4% 19% 3% 13% 2015 (N=11.049) 51% 3% 3% 19% 13% 2016 (N=11.889) 53% 3% 3% 19% 1 2017 (N=11.824) 54% 3% 3% 1 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Netværksplejefamilie Ordinær familiepleje Kommunal familiepleje Eget værelse, bofællesskab Døgninstitution Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Ankestyrelsen og Danmarks Statistik Af figur 1 ses anbringelsesmønstret for hele landet i årene 2012-2017. Fordelingen mellem indsatserne har holdt sig relativt stabil og har kun rykket sig lidt. En voksende andel anbringes i en af familieplejeindsatserne. Andelen af børn i kommunal familiepleje er steget fra 0 % i 2012 til 3 % i 2017 og har ligget stabilt på det niveau siden 2014. Der er ligeledes sket en stigning fra 50 % til 54 % i Ordinær familiepleje. Samlet set var der d. 31. december 2012 57 %, der var familieplejeanbragt, mens det tilsvarende tal pr. 31. december 2017 var 65 %. Altså en stigning på 8 procentpoint. Der er dog kun sket en stigning antalsmæssigt på ét barn, der er familieplejeanbragt. Overordnet set er er nemlig sket et fald antalsmæssigt fra år 2012 til 2015. I 2012 var der 11.907 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt i hele landet. I 2015 var dette tal faldet til 11.049 anbragte børn og unge. I 2017 var antallet af anbragte børn og unge steget igen til omtrent samme niveau som i 2012. Der var i 2017 11.824 anbragte, hvilket er et fald på 83 børn og unge sammenlignet med 2012. 4

Tabel 2. Antal og andel af anbragte børn og unge i en familieplejeindsats i 6-bykommunerne (0-17 år) ultimo 2017 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 6-by Hele landet Antal i familieplejeindsats 446 258 136 182 263 357 1642 7615 Andel i familieplejeindsats 60,4 % 58,9 % 48,9 % 78,1 % 51,4 % 69,3 % 60,5 % 64,4 % * Andel i familiepleje er summen af de tre anbringelsesindsatser Netværkspleje, Ordinær familiepleje og Kommunal familiepleje. Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik Tabel 2 viser, at der i slutningen af 2017 er 60,4 % af anbragte børn mellem 0 og 17 år i KK, der er anbragt i en af de følgende tre familieplejeindsatser: Netværkspleje, Ordinær familiepleje og Kommunal familiepleje. Denne andel er den samme som gennemsnitsandelen af 0-17-årige anbragt i en familieplejeindsats for 6-bykommunerne (60,5 %). Det tilsvarende tal for hele landet samlet er på 64,4 %, og KK ligger således 4 procentpoint under landsgennemsnittet for børn og unge anbragt i en familieplejeindsats. Randers Kommune har klart flest 0-17-årige anbragt i en familieplejeindsats, med 78,1 %, men også Aalborg Kommune med 69,3 % har en meget stor andel børn og unge i alderen 0-17 år anbragt i en familieplejeindsats sammenlignet med de andre kommuner. Esbjerg Kommune har 48,9 % børn og unge anbragt i en familieplejeindsats og dermed den laveste andel. 5

Figur 2. Aldersfordeling blandt anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i 6-bykommunerne, ultimo 2017 København (N=738) 12,1% 25,9% 62,1% Odense (N=438) 11,9% 33, 54,3% Esbjerg (N=278) 10, 29,9% 59,4% Randers (N=233) 17,6% 22,3% 60,1% Aarhus (N=512) 12,1% 26, 61,1% Aalborg (N=515) 15,3% 30,5% 54, 6-byerne (2714) 13,0% 28,3% 58,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-5 år 6-11 år 12-17 år * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 viser aldersfordelingen for anbragte der er mellem 12 og 17 år, mens det tilsvarende tal for 6-bykommunerne er på 58,7 %. børn og unge for 6-bykommunerne i alderen 0-17 år ultimo 2017 opdelt i 5-års intervaller. Det er en forskel på 3,4 procentpoint. KK anbringer generelt senere end gennemsnittet for Overordnet viser figuren, at aldersfordelingen 6-bykommunerne. for de anbragte børn og unge kun har mindre variationer på tværs af 6-bykommunerne. Ens for alle 6-by kommunerne er, at de har færrest anbragt i alderen 0-5 år og flest i alderen 12-17 år. Randers og Aalborg Kommune I KK er de anbragte børn og unge lidt ældre end gennemsnittet for 6-bykommunerne. Der har en større andel anbragte børn i alderen 0- er 62,1 % af de anbragte børn og unge i KK, 5 år sammenlignet med de øvrige kommuner. De anbringer dermed børn og unge tidligere. Esbjerg har den mindste andel anbragte børn i alderen 0-5 år (10,8 %). 6

Tabel 3. Anbringelseshyppigheden i 6-bykommunerne i alderen 0-17 år, ultimo 2017 København N = 738 Odense N = 438 Esbjerg N = 278 Randers N = 233 Aarhus N = 512 Aalborg N = 515 6-byerne N = 2714 Hele landet N = 11 824 0-5 år 2 4,1 4,1 6,8 2,7 6,1 3,3 4,3 6-11 år 5,6 11,4 10,5 7,6 6,7 12 8,1 8,4 12-17 år 16,3 19,1 20,7 19,8 15,7 21,5 18 17,1 0-17 år 6,8 11,5 12 11,7 8,1 13,2 9,3 10,2 * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik af KK s befolkning i aldersgruppen 0-17 år anbragt uden for hjemmet, mens det tilsvarende tal for gennemsnittet af 6-bykommunerne er 9,3 promille. Aalborg har den højeste andel af anbragte med 13,2 promille af befolkningen i aldersgruppen 0 17 år. Dvs. at ud af 1000 børn og unge mellem 0 og 17 år, er der i Aalborg anbragt 13,2 børn. Tabel 3 giver en oversigt over anbringelseshyppigheden i 6-bykommunerne ultimo 2017. Anbringelseshyppigheden er andelen af alle børn og unge i alderen 0-17 år, der ved udgangen af 2017 er anbragt uden for hjemmet. Værdierne er opgivet i promille og er baseret på Danmarks Statistiks anbringelsesstatistik samt på befolkningstallet pr. 1. januar 2018 fra Danmarks Statistik. Af tabellen ses det, at der i hele landet er anbragt 10,2 promille af befolkningen mellem 0 og 17 år. Det betyder, at der i gennemsnit er 10,2 ud af 1000 børn og unge anbragt (1,02 %). I aldersgruppen 12-17 år er anbringelseshyppigheden i KK ligeledes en af de laveste i 6- bykommunerne. Her er det igen Aalborg, der har den højeste promille af anbragte med 21,5 promille. Overordnet gælder det for alle 6-bykommunerne, samt på landsplan, at jo højere Anbringelseshyppighed lavest i KK Tabel 3 viser, at antallet af anbragte børn og unge pr. indbygger i aldersgruppen 0-17 år er lavere i KK end gennemsnittet for 6-bykommunerne. I slutningen af 2017 er 6,8 promille aldersgruppe, jo større en andel af befolkningsgruppen er anbragt. 6-bykommunerne har i gennemsnit ca. én promille flere børn og unge mellem 0 og 17 år anbragt uden for hjemmet end der er på landsplan. 7

Figur 3. Udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune efter børnenes alder i perioden 2010-2017 35,0 30,0 31,9 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 21,7 16,3 12,1 10,8 10,1 9,1 8,6 8,6 7,1 6,8 9,0 6,9 5,6 2,5 2,0 2,0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 0-5 år 6-11 år 12-17 år 0-17 år * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 er en grafisk illustration af udviklingen i anbringelseshyppigheden opdelt på aldersgrupper i KK fra udgangen af 2010 til udgangen af 2017. Af den stiplede linje ses det, at anbringelseshyppigheden i KK for børn og unge mellem 0 og 17 år næsten er halveret fra 2010 og frem til udgangen af 2017. Ved udgangen af 2010 var 12,1 promille af befolkningen i alderen 0-17 år anbragt, mens det tilsvarende tal ved udgangen af 2017 er 6,8 promille. Der er altså sket et fald i anbringelseshyppigheden på 5,3 børn og unge pr. 1000 børn og unge i perioden 2010-2017. Størst fald i de ældste aldersgrupper Aldersgruppen 0-5 år har ligget mest stabilt og oplevet det mindste fald i årene 2010-2017 fra 2,5 til 2 promille. Det er en lille stigning fra de 1,8 promille, der var anbragt i 2016 6. Aldersgruppen 6 11 år er faldet med 3,4 promillepoint fra 9 promille i 2010 til 5,6 promille i 2017. Det største fald er sket i den ældste aldersgruppe, 12-17 år. Her er anbringelseshyppigheden faldet fra 31,9 promille i 2010 til 16,3 promille i 2017. Det er et stort fald på 15,6 promillepoint, hvilket betyder, at der i KK i 2017 er 15,6 færre anbragte børn og unge i alderen 12-17 år pr. 1000 børn og unge sammenlignet med i 2010. 6 Se Anbringelsesstatistikken for oktober 2017 8

2. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune Børn og unge i alderen 0-23 år anbragt via Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap Figur 4A og 4B illustrerer anbringelsesmønstret i KK for børn og unge i alderen 0-23 år net med 32 % i oktober 2016. Det er et fald andel anbragt i Døgninstitution sammenlig- pr. 1. oktober 2016, 1. oktober 2017 og 1. oktober 2018 i Borgercenter Børn og Unge og på 34 børn og unge i alderen 0 23 år. Borgercenter Handicap. Figur 4A angiver anbringelsesmønstret i antal, mens figur 4B er uforandret fra 2016 2018. Antallet af anbrin- Ser man ellers på fordelingen er den næste angivet med procent. gelser i familiepleje var i 2016 496 børn og unge, hvilket i 2018 var faldet med tre børn til Af figur 4A ses det, at der fra 1. oktober 2016 493. Det er dog en stigning i andelen på 2 procentpoint. Der er en klar overvægt af anbrin- til 1. oktober 2018 er sket et fald i antallet af børn og unge 0-23 år anbragt af KK via BBU gelser i Ordinær plejefamilie, samt i Døgninstitution. Derefter er det Netværkspleje- eller BCH. I 2016 gjaldt det 960 børn og unge, mens det tilsvarende tal i 2018 er 914 børn og familie og Eget værelse/bofællesskab, hvor unge: Et fald på 46 børn. flest børn og unge i alderen 0-23 år under BBU og BCH er anbragt. Stabilt anbringelsesmønster Overordnet er anbringelsesmønstret forblevet stabilt fra 1. oktober 2016 til 1. oktober 4A og 4B for samtlige anbragte børn og unge i På næste side ses anbringelsesmønstret i figur 2018. Der er med 30 % i 2018 en lidt mindre alderen 0 23 år. På de efterfølgende sider er det opdelt efter hhv. 0-17 år og 18-23 år samt efter BBU og BCH. 9

Figur 4A. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-23 år i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap pr. 1. oktober i hhv. 2016, 2017 og 2018, angivet i antal 2018 (N =914) 324 112 14 43 95 12 43 271 2017 (N =939) 332 113 11 36 95 15 44 293 2016 (N =960) 340 106 15 35 89 15 55 305 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Figur 4B. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-23 år i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap pr. 1. oktober i hhv. 2016, 2017 og 2018, angivet i procent 2018 (N =914) 35% 1 5% 10% 1% 5% 30% 2017 (N =939) 35% 1 1% 4% 10% 5% 31% 2016 (N =960) 35% 11% 4% 9% 6% 3 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 10

Børn og unge i alderen 0-17 år anbragt via Borgercenter Børn og Unge Figur 5, 6 og 7 viser anbringelsesmønstret i KK fra 52 % til 46 % mellem 2016 og 2018. Omvendt er andelen i ordinær plejefamilie steget for børn og unge i alderen 0-17 år anbragt via BBU med nedslag d. 1. oktober 2016, 2017 og for City-Østerbro fra 36 % i 2016 til 40 % i 2018. Af figurerne 5-7 ses det, at der fra 1. oktober 2016 til 1. oktober 2018 er sket et minnær plejefamilie tæt på uændret. 2018. For de andre enheder er andelen i ordidre fald i antallet af anbragte børn i KK. I 2016 var der 605 anbragte børn, i 2017 steg dette Den største andel anbragt i døgninstitution pr. til 612 og i 2018 var det igen faldet til 599 anbragte børn og unge i alderen 0 17 år under med 28 %, hvilket er en stigning fra 22 % i 1. oktober 2018 ses hos Nørrebro-Bispebjerg BBU. Antallet af anbragte børn og unge ligger 2016. Enheden Valby-Vesterbro har den mindste andel med 16 %. City-Østerbro har ople- nogenlunde stabilt på tværs af enhederne. vet et markant fald i andelen anbragt på døgninstitution fra 31 % 2016 til 18 % 2018. City- Anbringelsesmønsteret viser, at der er en klar overvægt af anbringelser i en ordinær plejefamilie. Andelen for KK var i 2018 på 44 %. An- og unge anbragt i netværksplejefamilie med 30 Østerbro har den klart største andel af børn delen for Brønshøj-Husum-Vanløse er faldet % i 2018, hvilket er en stigning fra 21 % i 2016. Figur 5. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2018 Amager (N =109) 4 17% 11% 6% 1% 19% Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 124) 46% 23% 4% 3% 20% Valby-Vesterbro (N =151) 4 15% 1% 9% 5% 4% 3% 16% Nørrebro-Bispebjerg (N =165) 4 9% 7% 5% 4% 2 City-Østerbro (N =50) 40% 30% 4% 1 Hele København (N =599) 44% 17% 7% 5% 3% 21% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 11

Figur 6. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2017 Amager (N =108) 44% 19% 5% 1% 21% Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 123) 49% 2 20% Valby-Vesterbro (N =159) 44% 1 1% 5% 4% 4% 3% 21% Nørrebro-Bispebjerg (N =167) 4 10% 7% 5% 24% City-Østerbro (N =55) 3 20% 5% 31% Hele København (N =612) 44% 17% 6% 4% 3% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Figur 7. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2016 Amager (N =115) 43% 15% 3% 4% 24% Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 125) 5 21% 3% 3% 1% 3% 3% 14% Valby-Vesterbro (N =147) 47% 15% 1% 5% 1% 5% 3% 2 Nørrebro-Bispebjerg (N =165) 41% 14% 3% 7% 2 City-Østerbro (N =53) 36% 21% 36% Hele København (N =605) 45% 16% 6% 3% 4% 2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 12

Børn og unge anbragt via Borgercenter Handicap fordelt på anbringelsesindsatser Figur 8 illustrerer anbringelsesmønstret i KK I denne periode har fordelingen mellem anbringelsesindsatserne ligeledes ændret sig. for børn og unge i alderen 0-17 år pr. 1. oktober 2016, 1. oktober 2017 og 1. oktober 2018 Andelen af børn og unge i alderen 0-17 år, der i Borgercenter Handicap. er anbragt på en døgninstitution, er steget fra 58 % i 2016 til 62 % i 2018. Andelen, der er Fortsat fald i antal børn og unge anbragt af anbragt hos en ordinær plejefamilie, er faldet BCH fra 26 % i 2016 til 24 % i 2018. Det er et fald Figuren viser, at der er sket et fald i antallet af på 27 børn og unge. anbragte børn og unge under Borgercenter Handicap fra 149 børn og unge i oktober 2016 til 109 børn og unge i oktober 2018. Figur 8. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Handicap pr. 1. oktober i hhv. 2016, 2017 og 2018 2018 (N =109) 24% 1% 1% 11% 6 1% 2017 (N =129) 2 1% 9% 59% 1% 1% 2016 (N =149) 26% 1% 1% 1 5 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 13

Anbragte unge i alderen 18-23 år opgjort efter anbringelsesindsatser Tabel 4 viser en oversigt over anbragte unge i Af tabellen ses det, at den største andel af alderen 18-23 år i efterværn anbragt via BBU unge, der forbliver i deres anbringelse efter, de og BCH fordelt på anbringelsesindsatser. Efterværn er en støtte, som tilbydes fra kommurioden oktober 2016 (41 %) til oktober 2018 er fyldt 18 år, boede på Døgninstitution i penal side, efter den unge er fyldt 18 år, og til og (37 %). Den næststørste andel boede på Eget med den unge er fyldt 23 år. Dette kan f.eks. værelse/hybel/kollegium med 34 % i 2016 og være i form af opretholdelse af eksisterende 33 % i 2018. Andelen anbragt i enten Eget værelse/hybel/kollegium eller Døgninstitution anbringelse efter det 18. år, rådgivning, økonomisk bistand mv. udgør nu 70 % af alle anbringelser. Den tredjestørste gruppe er anbringelser i Ordinær familiepleje, som udgør 16 % af alle unge i ef- 7 ud af 10 i efterværn er på Døgninstitution eller Eget værelse/hybel/kollegium terværn. Antalsmæssigt er der fra oktober 2016 til oktober 2018 ikke sket ændringer, der er 206 De unge i efterværn fra BBU og BCH er centreret på få indsatser, og der er f.eks. ingen i unge i efterværn anbragt via BBU og BCH i begge år. Antallet dykkede til 198 i 2017, men Akutpleje eller på Kostskole, efterskole, steg til 206 igen i 2018. skibsprojekt. Der er også kun én enkelt i Forstærket pleje i 2018. Tabel 4. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH), pr. 1. oktober 2018, 1. oktober 2017 og 1. oktober 2016 i Københavns Kommune opgjort på anbringelsesindsatser. 2018 2017 2016 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ordinær familiepleje 33 16% 27 14% 30 15% Netværksplejefamilie 12 6% 9 5% 5 Akutpleje 0 0% 0 0% 0 0% Forstærket pleje 1 0% 0 0% 0 0% Kostskole, efterskole, skibsprojekt 0 0% 0 0% 0 0% Eget værelse/hybel/kollegium 68 33% 68 34% 71 34% Døgninstitution 77 37% 78 39% 85 41% Socialpædagogisk opholdssted 15 7% 16 15 7% Total 206 100% 198 100% 206 100% 14

Anbragte unge i alderen 18-23 år opgjort efter BBU-enheder samt Borgercenter Handicap Tabel 5 viser ligesom tabel 4 fordelingen af fra 26 unge i 2016 til 31 unge i efterværn i unge i alderen 18-23 år i efterværn i form af 2018. opretholdt døgnanbringelse nu fordelt på BBU-enheder samt BCH. Den modsatte tendens gælder for BCH. I oktober 2016 var 34 unge anbragt i efterværn via Fald i antal unge anbragt af BBU BCH, mens dette tal i oktober 2018 er steget Af tabel 5 ses det, at der er sket et fald i antallet af unge i efterværn i BBU i perioden 2016- en øget andel af det samlede antal anbragte til 65 unge. Derfor står BCH således i 2018 for 2018. I oktober 2016 var der 172 unge i efterværn, mens tallet i oktober 2018 var faldet til var BCH s andel af anbringelserne i efterværn unge i en efterværnsindsats. I oktober 2016 141. Det er et fald på 31 unge, hvilket er 15 17 %, mens det tilsvarende tal i oktober 2018 procentpoint. Alle enhederne inden for BBU er 32 %. har oplevet et fald i antallet af unge i efterværn, undtagen Vesterbro-Valby, hvor antallet steg Tabel 5. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH), pr. 1. oktober 2018, 1. oktober 2017 og 1. oktober 2016 i Københavns Kommune opgjort på BBU-enheder og Borgercenter Handicap 2018 2017 2016 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Amager 34 17% 36 1 46 2 Nørrebro-Bispebjerg 45 2 46 23% 52 25% City-Østerbro 17 18 9% 26 13% Vesterbro-Valby 31 15% 27 14% 26 13% Brønshøj-Husum-Vanløse 14 7% 21 11% 22 11% Borgercenter Børn og Unge 141 6 148 75% 172 83% Borgercenter Handicap 65 3 50 25% 34 17% Total 206 100% 198 100% 206 100% 15

3. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune Figur 9 illustrerer udviklingen i andelen af børn ses der en konvergerende tendens BBU-enhederne imellem, i og med alle, på nær Nørre- og unge anbragt i en familieplejeindsats ud af det samlede antal anbragte børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Udviklingen vises hen- har en andel af børn og unge i familiepleje på bro-bispebjerg, nærmer sig hinanden og i 2018 holdsvis i Borgercenter Børn og Unge-enhederne og Borgercenter Handicap. har en andel på 61,2 %, hvilke trækker gen- mellem 72 % og 75 %. Nørrebro-Bispebjerg nemsnittet for BBU ned. Samlet har BBU 69,9 Af figur 9 ses det, at der er en stor forskel BBU % af anbragte børn og unge mellem 0 og 17 år og BCH imellem, men også BBU-enhederne anbragt i en familieplejeindsats. imellem. City-Østerbro har oplevet en stor stigning i andelen af børn og unge anbragt i en Andelen af børn og unge anbragt i en familieplejeindsats via BCH er faldet fra 28,2 % i 2016 familieplejeindsats. I 2016 var andelen på 60,4 %, mens den i 2018 var på 74 %. Derudover til 25,7 % i 2018. Figur 9. Udviklingen i andelen af børn og unge anbragt i en familieplejeindsats ud af det samlede antal anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap i perioden 1. oktober 2016 til 1. oktober 2018 75,0% 65,0% 79, 69,3% 65,5% 75,0% 74,0% 72,5% 68,3% 69,9% Borgercenter Børn og Unge (BBU) City-Østerbro 60,4% 61, Nørrebro-Bispebjerg 55,0% Valby-Vesterbro Brønshøj-Husum-Vanløse 45,0% Amager Borgercenter Handicap (BCH) 35,0% 25,0% 28, 29,5% 2016 BCH: N = 149 BBU: N = 605 2017 BCH: N = 129 BBU: N = 612 25,7% 2018 BCH: N = 109 BBU: N = 599 16

4. Børn og unge i aflastning fordelt på aflastningstyper og alder Afsnit 4 fokuserer på, hvordan børn og unge i aflastning fordeler sig på aflastningstyper samt på alder. Aflastning er en forebyggende foranstaltning, der tilbydes både til hjemmeboende og til i forvejen anbragte børn og unge. Aflastningen består typisk i, at barnet/den unge er i en aflastningsfamilie, en døgninstitution eller lignende, oftest et par weekender om måneden. Der er meget få unge i aflastning, der er over 17 år. Derfor vil denne anbringelsesstatistik kun give et indblik i anbringelsesmønsteret for børn og unge i alderen 0-17 år. Figur 10A. Fordelingen af samtlige børn og unge i alderen 0-17 år i aflastning pr. 1. oktober 2018, 1. oktober 2017 og 1. oktober 2016 i Borgercenter Handicap og Borgercenter Børn og Unge, angivet i antal 2018 (N =349) 178 90 40 41 2017 (N =359) 177 101 50 31 2016 (N =376) 192 93 65 26 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 10B. Fordelingen af samtlige børn og unge i alderen 0-17 år i aflastning pr. 1. oktober 2018, 1. oktober 2017 og 1. oktober 2016 i Borgercenter Handicap og Borgercenter Børn og Unge, angivet i procent 2018 (N =349) 51% 26% 11% 1 2017 (N =359) 49% 2 14% 9% 2016 (N =376) 51% 25% 17% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Af figur 10A og figur 10B ses en samlet oversigt over alle børn i alderen 0-17 år i aflastning via Borgercenter Handicap samt Borgercenter Børn og Unge angivet i hhv. antal og procent. 17

Figurerne herover er således en samling af figur 12B og 14 for at give et overblik over alle børn i aflastning. Samlet set færre børn og unge i aflastning Samlet set er der i perioden sket et fald i antal børn og unge i aflastning i alderen 0-17 år på 27 børn og unge: fra 376 børn og unge i 2016 til 349 børn og unge i 2018. Fordelingen af børn og unge i aflastning på aflastningsindsatserne er ellers nogenlunde stabil. Andelen af børn og unge i aflastning i enten Ordinær familiepleje eller I netværket er næsten uændret, fra 76 % i 2016 til 77 % i 2018. Den tydeligste forandring ses i andelen, der er i Aflastning på døgninstitution, som er faldet fra 17 % i oktober 2016 til 11% i oktober 2018. Samtidigt har der været en stigning fra 7 % i 2016 til 12 % i 2018 i andelen af børn og unge i alderen 0 17 år, der er i Øvrige aflastningsforhold. Figur 11. Børn og unge i aflastning i alderen 0-17 år fordelt på Borgercenter Børn og Unge-enheder pr. 1. oktober 2018 Amager (N =54) 41% 50% 4% 6% Brønshøj-Husum-Vanløse (N =61) 57% 26% 3% 13% Valby-Vesterbro (N =83) 65% 23% 4% Nørrebro-Bispebjerg (N =54) 57% 11% 9% 2 City-Østerbro (N =25) 2 36% 16% 20% Hele København (N =277) 54% 2 6% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 11 viser fordelingen af børn og unge i aflastning opdelt på BBU-enheder. Af figuren ses det, at 54 % af alle børn og unge i aflastning i BBU er i Aflastning i ordinær familiepleje i oktober 2018. Der er væsentlige forskelle enhederne imellem. City-Østerbro har eksempelvis kun 28 % i aflastning i ordinær familiepleje, mens Valby-Vesterbro har 65 % børn og unge i aflastning i ordinær familiepleje. Der er ligeledes store forskelle i aflastning i netværket. Nørrebro-Bispebjerg har 11 % i aflastning i netværket, mens Amager har 50 % børn og unge i aflastning i netværket. City-Østerbro har 16 % af anbragt i aflastning på en døgninstitution, hvor Brønshøj-Husum-Vanløse kun har 3 % i aflastning på døgninstitution. 18

Figur 12A. Fordelingen af samtlige børn og unge i aflastning på indsatsområde, fra 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2016, 2017 og 2018, angivet i antal 200 150 100 50 165 81 142 88 149 77 26 19 22 26 16 35 Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold 0 2016 N= (291) 2017 N= (278) 2018 N= (277) Figur 12B. Fordelingen af samtlige børn og unge i aflastning på indsatsområde, fra 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2016, 2017 og 2018, angivet i procent 60% 57% 54% 51% 50% 40% 30% 20% 10% 3 2 9% 7% 9% 2 13% 6% Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold 0% 2016 N= (291) 2017 N= (278) 2018 N= (277) Figur 12A og 12B giver et indblik i fordelingen af børn og unge i aflastning i oktober 2016, 2017 og 2018 i hhv. antal og procent. Aflastningstypers fordeling er relativt stabil Fordelingen mellem aflastningstyper har fra 1. oktober 2016 til 1. oktober 2018 været rimelig stabil. Der har dog været mindre ændringer. Antalsmæssigt er der sket et fald fra 291 børn og unge i alderen 0-17 år i aflastning i oktober 2016 til 277 børn og unge i alderen 0-17 år i aflastning i oktober 2018. Det faldende antal børn og unge er primært i gruppen i Aflastning på døgninstitution og Aflastning i ordinær familiepleje. I 2016 var der 26 børn og unge i Aflastning på døgninstitution, mens det tilsvarende tal i 2018 er faldet til 16 børn og unge, altså 10 børn færre. Andelen i Aflastning i ordinær familiepleje er faldet med 16 børn og unge, fra 165 i 2016 til 149 i 2018. Andelen i øvrige aflastningsforhold er steget fra 19 til 35 i samme periode. 19

Figur 13. Aldersfordelingen af børn og unge i aflastning i Borgercenter Børn og Unge, fra 0-17 år pr. 1. oktober 2018 0-3 år (N=17) 71% 1 1 4-8 år (N=70) 57% 33% 1% 9% 9-12 år (N=102) 53% 25% 9% 14% 13-17 år (N=88) 49% 30% 7% 15% Alle aflastningsbørn (N=277) 54% 2 6% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aflastning i familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 13 illustrerer aldersfordelingen for børn og unge i aflastning i Borgercenter Børn og Unge. Af figuren ses det, at der med 102 børn er flest i aflastning i aldersgruppen 9-12 år sammenlignet med de andre aldersgrupper i oktober 2018. Der er 17 børn i aflastning i alderen 0-3 år, der således er den mindste gruppe. For alle aldersgrupper gælder, som det også sås i figur 11 og 12B, at aflastningsindsatserne primært er i en familieplejetype. Aldersgruppen med den største andel i Aflastning i familiepleje er de yngste 0-3 år med 71 %. Omvendt er det den ældste aldersgruppe, 13-17 år, der har den mindste andel i Aflastning i familiepleje med 49 %. Det gælder gennem alle fire aldersgruppetrin, at jo ældre aldersgruppe, jo mindre en andel er i Aflastning i familiepleje. Fordelingen mellem Aflastning i netværket, Aflastning på døgninstitution og Øvrige aflastningsforhold varierer på tværs af aldersgrupperne. 20

Figur 14. Fordelingen af samtlige børn og unge i aflastning, fra 0-17 år pr. 1. oktober 2018, 1. oktober 2017 og 1. oktober 2016 i Borgercenter Handicap 2018 (N =72) 40% 1 33% 2017 (N =81) 43% 16% 35% 6% 2016 (N =85) 3 14% 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 14 viser fordelingen af børn og unge i alderen 0-17 år i aflastning anbragt via Borgercenter Handicap. Fald i antal i aflastning under BCH Figur 14 viser, at der i perioden 1. oktober 2016 til 1. oktober 2018 har været et fald på 13 børn i antallet af børn og unge i aflastning i Borgercenter Handicap. I 2016 var 85 børn og unge i aflastning, og i 2018 er det tilsvarende tal 72 børn og unge. Fald i andel på Døgninstitution Der er variationer i fordelingen af børn og unge blandt de forskellige aflastningsindsatser i perioden oktober 2016 oktober 2018. Den største forandring ses i andelen af børn og unge i aflastning på døgninstitution under BCH. I 2016 var andelen 46 %, mens den i 2018 var 33 %. Der har været en tilsvarende stigning i andelen i aflastning i familiepleje, hvor andelen samlet set er 58 % i 2018, mens den var 46 % i 2016. Det er en stigning på 2 børn i Aflastning i ordinær familiepleje og 1 barn i Aflastning i netværket, på trods af at det samlede antal i aflastning er faldet. Det viser, at der har været et skifte til flere børn og unge i alderen 0 17 år i aflastning under BCH bliver anbragt i aflastning i familiepleje. Hvis figur 14 sammenholdes med figur 12B fremgår det, at tendensen om flere børn i aflastning i familiepleje ligeledes gør sig gældende hos BBU. Den er dog endnu stærkere, da andelen af børn og unge i aflastning i en familieplejeindsats her er 85 %. 21

Figur 12. Aldersfordelingen af børn og unge i aflastning i Borgercenter Handicap, fra 0-17 år pr. 1. oktober 2018 4-8 år (N=17) 65% 6% 29% 9-12 år (N=20) 30% 30% 30% 10% 13-17 år (N=35) 34% 17% 37% 11% Alle aflastningsbørn (N=72) 40% 1 33% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aflastning i familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 15 illustrerer aldersfordelingen af børn og unge i aflastning i Borgercenter Handicap pr. 1. oktober 2018. I alt er der 72 børn og unge anbragt i aflastning via BCH. Der er ingen børn i alderen 0 3 år i aflastning under BCH, hvorfor de ikke er afbilledet i figur 12. Der er flest børn i aflastning via BCH i aldersgruppen 13 17 år, nemlig 35 børn og unge. De er i aflastning primært i hhv. Aflastning i familiepleje (34 %) og Aflastning på døgninstitution (37 %). Børn i aldersgruppen 13-17 år har dermed den største andel i aflastning på en døgninstitution, mens aldersgruppen 4 8 år, udgør den mindste andel her, med 29 %. Størstedelen af de 4 8årige er i Aflastning i familiepleje, da det er 65 % der er i aflastning her. 22