Arbejdsmigration Forklædt som Kulturel Udveksling: Problemer med den Danske Au Pairordning

Arbejdsmigration Forklædt som Kulturel Udveksling: Problemer med den Danske Au Pairordning Marie Olsen Nynne Mørkeberg Nina Marie Hoff Pheodora Dyhr Vejleder: Andreas Egelund Christensen Anslag: 136.981 Metode og Problemorienteret Projektarbejde. Geografi & Geoinformatik, 2.år. Det Naturvidenskabelige Fakultet. 12.juni 2012.

INDHOLD Forkortelser brugt i opgaven... 4 1. Titel... 5 2. Indledning... 5 3. Problemformulering... 6 3.1 Emneafgrænsning... 6 4. Metode... 7 4.1 Litteratur... 7 4.2 Interviews... 8 4.2.1 Teori... 8 4.2.2 Udvælgelse af au pairer til Interviews... 8 4.2.3 Udførelse og Overvejelser... 9 5. Teori... 11 5.1 Begrebsafklaring... 11 5.2 Definitioner på migration... 12 5.3 Migranttyper... 13 5.4 Migrationstyper... 14 5.5 Sustainable Livelihood Framework... 15 6. Analyse... 17 6.1 Hvad er au pair ordningen?... 17 6.1.1 Definitionen au pair... 17 6.1.2 Udviklingen af au pair i Danmark... 18 6.2 Hvordan forholder den Danske og Filippinske regering sig til au pair-ordningen?... 20 6.2.1 Filippinerne... 20 6.2.2 Danmark... 22 6.3 SLF-analyse informanternes livsverden... 24 6.3.1 Forhold i Filippinerne... 25 6.3.2 Forhold i Danmark... 26 2

6.3.3 Kapital-pentagon... 28 6.3.4 Motiver og Strategier... 29 6.4 Au pair-ordningen i praksis... 31 6.4.1 Problemer med ordningen... 31 6.4.2 Hvordan minder ordningen om en arbejdsordning?... 33 6.4.3 Hvordan passer ordningen med teori om arbejdsmigration?... 35 7. Diskussion: Er der behov for en omdefinering af au pair-ordningen?... 39 7.1 Hvilke fordele og ulemper er der ved ordningen, for de danske værtsfamilier og au pairerne?... 39 7.2 Diskussion af resultater fra analyse... 40 7.3 Au pair som arbejdsordning... 42 7.3.1 Konsekvenser af mindstelønskravet... 43 7.4 Diskussion af metodebrug... 45 8. Konklusion... 47 9. Perspektivering... 48 10. Litteratur... 49 11. Proceskritik... 52 Bilag 1: Projektbeskrivelse... 54 Bilag 2: informant-interviews... 65 3

FORKORTELSER BRUGT I OPGAVEN Brug af begrebet au pair : en au pair-person benævnes i medierne ofte som au pair-piger, men for at undgå denne noget farvede beskrivelse, har vi valgt at bøje au pair som et dansk ord, som det ses i nogle avisartiker. Dvs. En au pair, to au pairer, etc. Når der henvises til au pair-ordningen, vil det blive skrevet således, eller blot ordningen. CFO: Comission on Filipinos Overseas DFID: Department for International Development FOA: Fag og Arbejde. IDS: Institute for Development Studies ILO: International Labour Organisation IOM: International Organization for Migration OFW: Overseas Filipino Workers SF: Socialistisk Folkeparti SLF: Sustainable Livelihood Framework SOSU: Social og Sundheds uddannelse 4

1. TITEL Arbejdsmigration forklædt som kulturel udveksling: Problemer med den danske au pair-ordning. 2. INDLEDNING Au pair betyder på fransk på lige fod og er på papiret en kulturel udveksling (Udlændingeservice, 2011). Au pair-ordningen bliver efterhånden af mange betragtet som arbejdsmigration frem for kulturel udveksling. Grunden til dette er at ordningen i praksis ikke fungerer som en udvekslingsordning, set i forhold til det arbejde som au pairen udfører i hjemmet, men stadig formelt fungerer som en kulturel udveksling mht. rettigheder, økonomiske forhold og reguleringsmetoder (FOA, 2008). Au pair-ordningen har været oppe i den offentlige debat flere gange i løbet af det sidste årti. Samtidig er antallet af au pairer i Danmark stærkt stigende. Debatten kredser hovedsageligt om de spørgsmål, der melder sig i gråzonen mellem arbejde og kulturel udveksling. Disse spørgsmål og problemer finder vi det relevant at analysere i en kontekst af kvindelig arbejdsmigration, da kun omkring 5 % af de filippinske au pairer i Danmark er mænd (Information, 2011). Vi vil beskæftige os med au pairer i Danmark. I 2010 blev der givet 2.649 opholdstilladelser til au pairer, hvoraf 81 % af ansøgerne var fra Filippinerne (Udlændingeservice 2010:24). Den store andel, de filippinske kvinder udgør af au pairerne, er grund til at vi fokuserer på Filippinerne som afsenderland. Med globaliseringen er der blevet åbnet op for en højere grad af mobilitet, som gør det muligt for flere at migrere, og gør det lettere at migrere over større afstande. Flere af de asiatiske lande oplevede fremgang i løbet af 1980 erne, og i disse nyindustrielle områder faldt fødselsraten i takt med at levestandarderne blev forbedret. Filippinerne oplevede ikke den økonomiske udvikling, men bibeholdt en høj fødselsrate og et forholdsvis godt uddannelsessystem (Castles & Davidson, 2000). Derfor blev Filippinerne til et godt afsenderland for arbejdsmigration til de lande der oplevede en større økonomisk fremgang. Af Filippinernes befolkning på over 80 millioner befinder ca. 10 % sig udenlands (Rodriguez, 2010: xii). I den politiske debat er bølgerne omkring au pair-ordningen gået højt, og der er blevet diskuteret mange forskellige aspekter af, hvordan man kunne revidere ordningen, og hvordan den fungerer. Søren Pind, fhv. Udviklingsminister, har udtalt at Jeg er helt sikker på, at det er en af verdens bedste former for ulandshjælp (Politiken, 2010a). Dette har været en stor igangsætter for debatten. Modstandere af dette synspunkt modsvarer tiltalen med Den fulde konsekvens af hans holdning må jo være, at alle fattige afrikanere bedst hjælpes ved at komme til Danmark og arbejde. Men det mener han jo næppe, siger formanden for Mellemfolkelig Samvirke, Trine Pertou Mach (Information, 2010b). Det ser ud til at det kun er på papiret at ordningen er en udvekslingsordning. Problemet opstår derved i, at personer, som egentlig er arbejdstagere, ikke får lige rettigheder og lønforhold med andre arbejdstagere i Danmark. I samfundet er det ligeledes etiketten kulturel udveksling der er årsag til debat, fordi hvis ordningen ikke i praksis passer til dens definition, bør den ændres, så au pairerne kan få bedre forhold, løn og rettigheder. Projektet tager derfor udgangspunkt i problemerne med definitionen af ordningen, og vil undersøge au pairernes rolle i skellet mellem kulturel udveksling og arbejdsmigration. Dette gøres med henblik 5

på at afdække hvorvidt der er behov for at ordningen ændres, set ud fra bl.a. au pairernes motiver for at komme til Danmark, teori om migrationsstrømme og den politiske holdninger bag ordningen i både afsender- og modtagerlandet. 3. PROBLEMFORMULERING Hvordan fungerer au pair-ordningen i praksis, og er der et behov for en ændring af ordningen? Underspørgsmål: Hvad er au pair-ordningen? Hvordan forholder den filippinske og den danske regering sig til au pair-ordningen? o Hvordan er lovgivningen om au pair fra filippinsk side? o Hvordan er lovgivningen om au pair fra dansk side? Hvordan kan man ud fra Sustainable Livelihood Framework (SLF) anskue au pairernes liv, motiver for migration og leveforhold i både hjemland og opholdsland? o Hvordan er au pairernes livelihood-kapitaler anderledes i Danmark end i Filippinerne? o Hvad er au pairernes livelihood-strategier? Kulturel udveksling eller arbejdsmigration? o Vurdering på baggrund af interviews, og sammenholdning med litteratur (FOA): hvordan fungerer au pair ordningen i praksis? o Vurdering ud fra teori; hvordan passer au pair ordningen i praksis ind i teori om arbejdsmigration? Er der et behov for en omdefinering af au pair-ordningen? 3.1 EMNEAFGRÆNSNING Vi vil i dette projekt arbejde med begrebet au pair, her som filippinske au pairer i Danmark. Vi vil se på definitionen af au pair, og undersøge hvordan ordningen fungerer både formelt og i praksis. Vi vil se på au pair som en migrationsstrøm, og undersøge denne gruppes forhold og motiver for migration. Vi vil også inddrage det politiske aspekt i debatten. Vi har valgt at indsamle egen empiri gennem interviews med au pairer og har valgt ikke at interviewe andre, som f.eks. værtsfamilier eller politikere. Remitter vil blive berørt i forbindelse med au pairernes motiver for at komme til Danmark, men vi vil ikke beskæftige os med hvilken indflydelse de hjemsendte remitter har på Filippinerne, da vi har valgt at fokusere på Danmark som udgangspunkt for vores problemstilling. Dog ser vi på Filippinernes rolle som afsenderland af au pair. Au pairernes sociale netværk vil ligeledes blive berørt i forbindelse med hvordan disse netværk har påvirket at de filippinske kvinder er endt i Danmark. Integration og au pairernes evt. rolle i forhold til det danske arbejdsmarked ligger udenfor projektets rammer. 6

4. METODE Projektet er en kombination af et litteraturstudie og kvalitative interviews med au pairer, som vi selv udfører. Der findes begrænsede mængder udgivet litteratur om au pairer i Danmark. Derfor vil vores analyse, mht. litteratur, hovedsageligt basere sig på teori om migration, samt på en rapport udarbejdet af FOA om au pairer. Netop fordi litteraturmængden er sparsom, er det vigtigt at udvide datamængden med egen empiri. Vi vælger derfor at interviewe au pairer, hvilket tillige varierer vores dataindsamling til at indeholde deres subjektive oplevelser af au pair-ordningen. Vi vil benytte SLFanalyse værktøjet til at bearbejde vores interviews. På denne måde ønsker vi at belyse au pairordningen både indefra og udefra hvordan den fungerer i praksis og teori. Dette vil så blive brugt til at identificere problematikker med ordningen, hvilket skal danne grundlag for den diskussion, som skal bruges til at besvare problemformuleringen. 4.1 LITTERATUR For at undersøge hvorvidt au pair-ordningen kan karakteriseres som en arbejdsmigration, vil der blive inddraget relevant teori herom. For at bedømme hvorvidt au pairer kan betegnes som arbejdsmigranter vil forskellige definitioner på migration og migranttyper gennemgås. Disse vil indebære International Organization for Migration (IOM) s definition af arbejdsmigranter, samt Castles & Millers studier af arbejdsmigration. IOM er den største internationale organisation for migration, som samarbejder med både statslige og ikkestatslige organer for at løse migrationsproblemer og skabe opmærksomhed på emnet. Castles & Miller er ledende eksperter inden for migrationsteori, og deres værk The Age of Migration anses som et vigtigt værk om emnet, og henvises til af mange kilder. FOAs rapport af Helle Stenum (FOA, 2011) vil bl.a. blive benyttet til at sammenstille vores interviews med de interviews hun har udført ifm. rapporten. Stenums interviews vil dermed indgå i analysen, samt som verificeringen af vores egen empiri. FOA kommer med bud på ændringer af au pair-ordningen i tre niveauer. Som minimum en forbedring af eksisterende ordning; dette indebærer bl.a. højere løn, tidsbegrænset opholdstilladelse uafhængig af værtsfamilien samt rådgivnings -, klage - og mæglingsinstans. Andet niveau er et forslag til, hvordan au pair kunne blive et trinbræt af arbejdsmarkedet ved at de fik arbejdstilladelse. Niveau tre skulle være en valgfri model, der giver mulighed for at vælge mellem de to forrige niveauer (FOA, 2008: 61). Vi vil også anvende avisartikler som litteratur. Disse bruges til at kontekstualisere projektet i den aktuelle debat, samt som kilde til politikeres udtalelser på emnet. Blandt disse avisartikler benytter vi særligt en artikel fra Information skrevet på baggrund af en undersøgelse om au pairs forhold, udført af Vanessa Faith Agreda. Vanessa er en selv filippinsk au pair, der har lavet undersøgelsen på baggrund af 50 interviews med filippinske kollegaer (Information, 2012b). 7

4.2 INTERVIEWS 4.2.1 INTERVIEWTEORI Et interview er en dialog mellem to eller flere parter intervieweren og interviewperson(erne) hvis formål er at indsamle data som ikke kan indfanges på anden måde, idet den er baseret på interviewpersonens erfaringer eller specialiserede viden (Christensen, 1994). Et kvalitativt interview er en samtale hvor strukturen ikke er komplet fastlagt, dvs. et åbent interview. Her har interviewpersonen mulighed for at svare på spørgsmål indenfor åbne rammer, i modsætning til kvantitative interviews spørgeskemaer hvor der svares på en række fastlagte spørgsmål indenfor fastlagte svarmuligheder. Kvalitative interviews kan derfor ikke bruges til at indsamle data, hvis værdier kan sammenlignes kvantitativt. Det semistrukturerede interview er et, hvor der på forhånd er udformet en interviewguide i form af en række temaer eller åbne spørgsmål til interviewpersonen. Guiden er en måde at sikre at alle de emner der ønskes afdækket, bliver gennemgået i interviewet. Den kan dog også være en blokering for en åben samtale, og det er derfor vigtigt at sørge for at guiden ikke antager rollen som spørgeskema, der følges slavisk (Christensen, 1994). Det livsverdensorienterede interview drejer sig om den livsverden, som interviewpersonen er del af, og hvordan han/hun oplever denne, frem for hvem selve personen er. Dette passer i høj grad på vores motiver for at interviewe au pairer; vi er interesseret i at afdække au pair-ordningen, og hvordan den opleves af de involverede (Christensen, 1994). Det vil sige, at vores interviewmetode bliver at benytte os af retningslinjerne for et semistruktureret og livsverdensorienteret interview. Begge disse typer interviews er af kvalitativ art. 4.2.2 UDVÆLGELSE AF AU PAIRER TIL INTERVIEWS Som tidligere nævnt vil vi udelukkende interviewe filippinske au pairer i Danmark; dette betyder at andre nationaliteter ikke er blevet opsøgt. For at finde og tage kontakt til filippinske au pairer til interviews fandt vi frem til Skt. Annæ Kirke og www.aupairnetwork.dk, som holder fredags-chill out hver fredag på Café Cadeau på Frederiksberg, som har en særlig tilknytning til au pair. Vi tog kontakt til en rådgiver for au pair network, og fik at vide at vi kunne komme forbi fredag eftermiddag. Da vi kom fredag var der ikke kommet nogen au pairer, og de kunne ikke garantere at der ville komme nogle, især fordi de havde et førstehjælpskursus om lørdagen hvor der var ca. 25 tilmeldte. Rådgiveren foreslog at vi kiggede forbi kl. 19 efter kurset. Lørdag efter dette førstehjælpskursus introducerede vi projektet for de fremmødte, og spurgte om der var nogle der kunne tænke sig at blive interviewet. Fire skrev deres mail ned og vi har derefter taget kontakt til dem og aftalt individuelt at mødes til interview med dem. Alle fire interviewpersoner er således fundet igennem au pair network, og vi er opmærksomme på, at det kan give et unuanceret billede af au pair-livet, da det dermed kun er piger som aktivt deltager i et socialt netværk af au pairer, som blev interviewet. Det er tænkeligt, at der ville forekomme en større variation i svarene, hvis interviewpersonerne var indhentet fra en bredere vifte af steder. Derfor forsøgte vi at få flere interviewpersoner ved først at opsøge den katolske kirke Skt. Annæ på Amager, som holder engelsk gudstjeneste hver søndag. Der var næsten 400 mennesker til gudstjenesten, og stort set alle var fra asiatiske lande, så det var svært at udvælge nogle der så ud til at være filippinske. Dernæst forsøgte vi på Hellerup station, som er tæt på Sprogcenter Hellerup, at opsøge piger der så ud 8

til at være filippinske og inden for aldersgruppen. Det var ikke svært at finde nogle der ville tale med os, men den efterfølgende kontakt mislykkedes, og der blev derfor ikke udført flere interviews. Angående interviewets udførelse besluttedes det at der skulle være 2-3 på hvert interview, da vi syntes at 4 mennesker var for mange til én interviewperson. Samtidig havde vi aftalt at der altid skulle være en fra det foregående interview med ved næste interview, så de blev udført på nogenlunde samme måde. 4.2.3 UDFØRELSE OG OVERVEJELSER Interviewene er foregået på engelsk, fordi dette er det kommunikationssprog au pairerne bruger i deres dagligdag i Danmark. Engelsk er ikke hovedsproget hverken for interviewperson og interviewer, og derfor kan der være nogle pointer som tabes, fordi det er sværere at formulere og udtrykke sig på fremmedsproget. Vi forsøgte dog at undgå dette ved at være opmærksomme på at omformulere spørgsmålene hvis det virkede som om de ikke blev forstået korrekt. Efter flere af interviewene opdagede vi at der var nogle ting vi gerne ville havde spurgt lidt nærmere ind til, for at få bedre svar til at analysere på især kapitalpentagonen. Vi valgte efterfølgende at kontakte informanterne per mail for at få svar på dette, men ikke alle svarede. Informant A To fra gruppen mødtes med informanten på en café, fordi det skulle være tæt på Hovedbanegården hvor det var nemt for hende at komme til. Vi havde inden interviewets start aftalt at én fungerede som interviewer, mens en anden tog noter og tjekkede om alle spørgsmål blev besvaret. Interviewet blev også optaget, så vi kunne få alle detaljer med. Interviewpersonen var meget snaksalig og reflekterende og fortalte om sin historie med mange detaljer, samtidig med at hun besvarede vores spørgsmål, så det var ikke nødvendigt at stille mange konkrete spørgsmål, hvilket passede godt med hvordan vi gerne ville lave et åbent interview. Informant B Tre fra gruppen mødtes med informanten på Café Cadeau, som er mødestedet for au pair network. Vi diskuterede senere om det måske havde været mere hensigtsmæssigt at snakke et mere neutralt sted, fordi pigerne måske i højere grad her ville føle sig forpligtet til at tale pænt om ordningen. Interview var vellykket; interviewpersonen havde tidligere været engelsklærer, og var derfor nem at forstå. Vores engelske var derimod lidt rustent, vi prøvede at varme lidt op ved at snakke engelsk sammen en halv time inden interviewet, hvilket hjalp lidt. Interviewpersonen var ret reflekteret over sin position og hendes formål med at være au pair. Hun talte især frit om sin uddannelse og jobmuligheder. Hun virkede lidt anspændt i starten, beholdt jakke på og sad med tasken i skødet, men hun begyndt hurtigt at slappe af og virkede til sidst som om hun syntes det var fedt at fortælle sin egen historie. Informant C Interviewet med informant C blev afholdt lige efter interviewet med informant B. Vi var derfor de samme personer til at afholde interviewet, men byttede funktioner. Interviewet var ikke helt så flydende som det forrige; der var et par sproglige misforståelser, og interviewpersonen var ret nervøs, men vi fik dog svar på det meste. Dette interview sluttede også med at informant C følte sig godt tilpas. 9

Vi snakkede sammen efter interviewpersonerne var gået, om at vi ikke skulle være bange for at holde pauser. Au pairerne nåede ikke at få drukket deres kaffe, og det er meget fint med nogle tænkepauser. Vi skal passe på at vores spørgsmål ikke bliver for ledende, hvilket nogle gange er lidt svært når man er i tvivl om man er blevet forstået, og når personen virker lidt usikker. Informant D Interviewet foregik på Sprogcenter Hellerup, efter au pairens ønske. Igen var der tre til stede fra gruppen. Au pair D var i begyndelsen lidt nervøs over at vi spurgte om vi måtte optage interviewet, men det virkede dog som generthed og ikke som urolighed over sine udtalelsers brug. Interviewet forløb forholdsvis flydende, efter et stykke tid hvor genertheden forsvandt. Interviewpersonen var ret god til engelsk, og god til at formulere sine meninger og refleksioner. Interviewet tog kun ca. en halv time, og vi fik svar på alt i vores interviewguide. Til gengæld gjorde det også, at interviewet fremstod mere styret end de tidligere. 10

5. TEORI I dette afsnit vil vi redegøre for den migrationsteori, vi finder relevant ifm. analysen af au pair som en migrationsstrøm. For at besvare vores problemstilling finder vi det nødvendigt at karakterisere au pair-ordningen i en migrationskontekst. Der vil blive redegjort for forskellige definitioner af begrebet migration, og derefter på teorier om forskellige typer af migranter og migrationer. Disse vil så blive diskuteret i analysen for at finde frem til hvorvidt au pair-ordningen vil kunne kaldes for arbejdsmigration. Aspekterne i det såkaldte Sustainable Livelihoods Framework vil kort blive gennemgået med henblik på at anvende dette analyseredskab senere i opgaven. Dette afsnit vil blive brugt som baggrund i analysen til at bedømme den migrationstype som filippinske au pair i Danmark falder ind under. 5.1 BEGREBSAFKLARING For at forstå hvordan migration fungerer i dag og for at kunne benytte vores teori i analysen er det vigtigt at se det i lyset af følgende beskrevne begreber. Globalisering Globalisering skal forstås som et langvarigt historisk fænomen, og ikke kun som noget der er opstået i det sene 20. århundrede som et resultat af ny teknologi og anden udvikling (Williams et al., 2009). Globalisering kan betegnes som den dynamiske udveksling af kapital, varer, ideer, information og mennesker hen over landegrænser og kontinenter, og den deraf følgende stadig mere vidtgående gensidige afhængighed lande og folk imellem (Den store danske, 2012). Med globaliseringen er blevet åbnet op for en højere grad af mobilitet, som gør det muligt for flere at migrere og som gør det lettere at migrere over større afstande. Dermed migrerer millioner af mennesker til andre nationer, mange kun for midlertidige ophold, men i forbindelse med de fleste migrationsstrømme vil der ofte være en del af migranterne der bosætter sig (Castles & Davidson, 2000). Transnationalisme Transnationalisme hænger sammen med globalisering og omhandler økonomiske, sociale og politiske processer som finder sted over internationale grænser. Processerne over grænser sker løbende, og i tilfælde med migration bruges begrebet i den forbindelse, at det er muligt for internationale migranter at holde kontakt med familie og venner i deres hjemland gennem besøg, telefonopkald, e-mail og remitter. Face-to-face kommunikation mellem naboer, venner, familie og arbejdes relateret kommunikation erstattes af langdistance virtuel kommunikation. Transnationalisme giver mulighed for at individer eller grupper kan udligne den eksisterende ulighed i eller mellem lande, og er med til at skabe transnationale samfund, idet at det er muligt at være en del af flere samfund samtidig (Williams et al., 2009). Transnationalisme forårsager en stigning i cirkulær og midlertidig mobilitet, fordi man nemmere kan migrere mellem flere destination. Begrebet transnationale samfund sætter menneskelig ageren i fokus. Begrebet transnationale samfund erstatter til en vis grad det ældre begreb diaspora, som dog er et mere følelsesladet begreb end transnationale samfund, der bliver brugt som et mere neutralt begreb (Castles & Miller, 2009). 11

Transnationale familier/ samfund globalt husstande globale omsorgskæder Transnationale familier opstår i forbindelse med det stigende antal af internationale migranter, familiens husstand bliver til globale husstande, idet at arbejdsmigranter sender remitter hjem som indgår i husstandens økonomi og på den måde maksimerer husstandens indkomstmuligheder. Globale omsorgskæder opstår i forbindelse med at migranter, især kvinder, rejser væk fra deres hjemland for at passe ældre eller børn i middelklassefamilier verden over, og på den måde efterlader deres egne børn i hjemlandet, hvor de bliver passet af andre familiemedlemmer eller andre fra samfundet (Williams et al., 2009). Remitter Remitter er kapitaler, især penge, men f.eks. også viden, som overføres fra oversøiske arbejdsmigranter til familie eller samfund i hjemlandet (Williams et al., 2009). Remitter spiller en vigtig rolle i forbindelse med migration og udvikling, og udgør et langt større beløb til udviklingslande end det beløb der gives i bistandshjælp. I 2005 blev der sendt 232 milliarder US$ hjem som remitter af migranter, heraf blev 72 % af dem sendt til udviklingslande (United Nations, 2006). I mange lande, herunder Filippinerne, bidrager remitter betydeligt til den nationale økonomi (BNP), og har samtidig stor betydning for individer, familier og samfund rundt omkring i verden (Williams et al., 2009). Female centered networks Disse netværk bygger på tillid til hinanden og udveksling af erfaring. Kvinder er ofte de første i husstanden der migrerer. Kvindelige migranter påvirker familie og slægtninge, ved at flere kvinder bliver en del af arbejdsstyrken, udfører betalt arbejde og får nye roller og mere magt i husstanden. Kvindelige migranter opnår en bedre position både i forhold til husstanden, arbejde, familie struktur, køn, roller og livsstil. De får mere kontrol og indflydelse på eget liv, men det kan også være en svær balance for kvinder at skulle veksle mellem arbejde, familie, kontrol og muligheder. Nogle kvindelige migranter oplever dog også at gå ned i arbejdsniveau, hvilket vil sige at de som migranter udfører et mere simpelt stykke arbejde end derhjemme og oplever problemer med diskrimination (Brettell & Hollifield, 2008). 5.2 DEFINITIONER PÅ MIGRATION Migration er en betegnelse for en bevægelse eller flytning af mennesker fra et sted til et andet, og motivationerne for at migrere kan være mange og der findes mange typer af migranter. Migrationstypen defineres ud fra forskellige kriterier som rum; intern eller international tid; permanent, midlertidig eller gentagen motivation; arbejde, krise eller familieforhold migrationsnetværk; familie, husstand, lokalsamfund eller social gruppe Disse er påvirket af forskellige push-pull-faktorer. Push-faktoren skal forstås som det der skubber mennesker til at migrere fra deres hjemland, mens pull-faktoren er det der trækker dem mod et nyt land. For at definere migrationstypen kan det altså være væsentligt at undersøge hvorfor en migrationsstrøm opstår, hvordan den fortsætter eller slutter, hvem der migrerer fra f.eks. en husstand, hvem der bliver tilbage og hvordan denne beslutning træffes (Castles & Miller, 2009). 12

Ifølge International Organization for Migration (IOM) kan arbejdsmigration karakteriseres som bevægelser over landegrænser med formålet at arbejde i et andet land end personens oprindelsesland. De påpeger dog også at der ikke er nogen officiel betegnelse for hvad arbejdsmigration er. Klassificeringen af arbejdsmigration er ofte baseret på varigheden af arbejdsaktiviteten, samt modtagerlandenes overvejelser bag de regelsæt der er opsat på området. Herunder hører betingelser for indrejse og ophold, og disse er afgørende for arbejdsmigranters position og muligheder (IOM, 2011). Diner påpeger at migrationsstrømme er påvirket fra begge sidder, altså både afsenderland og modtagerland. Afsenderlandet er med til at påvirke strømmen, idet migranterne har forskellige incitamenter i forbindelse med evner, muligheder og motiver for at migrere. Fra modtagerlandets side påvirkes strømmen selektivt, afhængig af hvordan fordelingen af immigrantvisa er, og hvordan landets immigrationslov er. Dette er nemlig med til at regulere hvilke migranter der kommer til landet, og hvilke kvaliteter, evner, uddannelse, sundhed, indtægt og erhvervsmæssig status de har (Brettell & Hollifield, 2008). Castles & Miller påpeger at migration og den udvikling det medfører igennem tiden har haft en både negativ og positiv klang. Over de sidste 10-20 år er der dog sket et skift i den måde hvorpå afsenderlande ser på deres emigranter som Heroes of development, idet meget af udviklingslandenes udvikling ofte er afhængig af de evner, den viden og de remitter, som migranterne sender tilbage til deres hjemland (Castles & Miller, 2009). 5.3 MIGRANTTYPER International Labour Organization (ILO) betegner domestic workers hvilket kan oversættes til husarbejdere således; Det arbejde husarbejdere udfører, er madlavning, rengøring og pasning af børn, ældre eller handicappede. De kan endvidere fungere som gartnere, vagter og chauffører, men fælles for alle de opgaver de varetager er at de forgår i andre menneskers hjem. De fleste husarbejdere i dag er kvinder, hvilket kan hænge sammen med at de opgaver de varetager traditionelt set er opgaver som kvinder altid har varetaget i deres eget hjem. Denne type af arbejdsmigranter er ofte udelukket (de jure eller de facto) fra at være arbejdskraft og fra social beskyttelse. Dog er der blevet mere fokus på husarbejdernes arbejds- og levevilkår både nationalt og internationalt, og der er kommet en bredere forståelse for vigtigheden af det arbejde de udfører, både socialt og økonomisk for deres familier/ husstand. Det er dog stadig meget forskelligt hvordan lande regulerer husarbejdere, og ifølge ILO er det især gennem kontakt til de familier der ansætter husarbejdere at det kan blive muligt at beskytte dem og give dem bedre rettigheder. ILO har også lavet en konvention for international beskyttelse af husarbejdere (ILO, 2012). Brettell & Hollifield definerer begrebet økonomiske migranter. Økonomiske migranter er dem, der migrerer fra at bo og arbejde et sted, til at bo og arbejde et andet sted - både internt og internationalt. Dette sker i kraft af migranternes egne økonomiske muligheder, som kan være at forøge indtjening, opnå ansættelse, forbedre uddannelse eller ved andre økonomiske fordele for dem og deres efterkommere. I sammenligning med andre migranter ses de ofte som mere selvvalgte migranter, der vælger ud fra deres evner, sundhedstilstand og andre karakteristika. De beskrives også som værende mere ambitiøse, målrettede og sundere. Der er en opfattelse af at jo mere selvvalgt det at 13

migrere er, jo bedre mulighed er der for at migranter opnår succes i det nye land, og landet får også større gavn af dem i forhold til landets økonomi og samfund, hvilket giver en mere positiv opfattelse af migration (Brettell & Hollifield, 2008). Margolis fremsætter betegnelsen sojourners således; Sojourners er en særskilt migranttype som fremstår som target earners, hvis motiver for migration er ønsket om at spare penge sammen for at kunne opnå specifikke mål i hjemlandet. Dette kan være ønsket om at købe et hus, en bil, en telefon, starte en forretning eller for at kunne have råd til at vende tilbage til en uddannelse (Brettell & Hollifield, 2008). Nogle migrerer af andre grunde end økonomiske. Herunder finder man tied movers/ knyttet migration folk der migrerer for at slutte sig til familiemedlemmer, flygtninge som flygter på baggrund af trusler mod dem og deres frihed forbundet med religion, race m.m. og ideologiske migranter folk der frivilligt migrerer pga. deres ideologi (Brettell & Hollifield, 2008). Disse migranttyper er dog ikke nogen vi vil beskæftige os med i denne opgave. Karakteriseringen af migranttyperne vil blive brugt til at vurdere hvilken type migranter, man med rette kan betegne au pairerne som. 5.4 MIGRATIONSTYPER Ifølge IOM er cirkulær migration forbundet med en gentagende migration, hvor den samme person krydser landegrænser mere end en gang gennem sin tid som migrant. Cirkulær migration kan dog også være intern. Herunder hører begrebet om sæsonmigration, som er en migrationsform hvor migranten er ude for at arbejde i under et år, f.eks. i forbindelse med en høstsæson, for derefter at vende hjem igen. Begrebet midlertidig migration hører også herunder og omfatter en migrationstype hvor opholdet væk fra hjemmet varer over et år. Cirkulær migration medfører ofte en større fleksibilitet for migranten og mulighed for at migrere lovligt. Det er ofte forbundet med hjemsendelse af remitter, bedre forhold for familien/husstanden, men også længerevarende fravær af migranten (IOM, 2007). Gonzales deler ligeledes cirkulær migration op i sæsonmigration, midlertidig ikke-sæsonmigration, men også tilbagevendende migration. Udover cirkulær påpeger hun to andre migrationstyper; kontinuert migration(f.eks. nomader, der kan siges at være migranter hele livet), og permanent migration hvor hensigten med migration er at bosætte sig permanent (Brettell & Hollifield, 2008). Gmelch påpeger i sin definition af return migration, at der er en forskel mellem migranter der ved afrejse forventer at bosætte sig et nyt sted permanent eller forventer at bosætte sig midlertidig. Den primære grund til at vende tilbage er ikke af økonomisk karakter, eller fordi migranten ikke har opnået finansiel succes, men er forbundet med at have stærke familiebånd i hjemlandet. Grunden til at vende hjem kan skyldes flere forskellige motiver. Det kan f.eks. være påvirket af at det går dårligt i hjemlandet, at migranterne føler sig forpligtet til at hjælpe slægtninge, eller at migrationen fungerer som et midlertidigt åndehul disse faktorer er dog også medvirkende til at folk migrerer (Brettell & Hollifield, 2008). Migrationstyperne vil ligesom migranttyperne blive brugt til at teoretisere au pair-ordningen, ved at benytte dem som baggrund i analysen. 14