BESTYRELSEN FOR SANAARTORNERMIK & SAVIMINILERINERMIK ILINNIARFIIT Referat fra bestyrelsesmøde nr. 2-2011 den 14. marts i Nuuk Til stede: Alex Nørskov AN formand Hans Kristian Olsen HKO næstformand Peter Pedersen PP bestyrelsesmedlem Gerth B. Lynge GBL bestyrelsesmedlem Jess G. Berthelsen JGB bestyrelsesmedlem Hans Gerstrøm HG bestyrelsesmedlem Gerth Geisler GG fast tilforordnet Hans Frederik Olsen HFO fast tilforordnet Michael Sørensen MS tilforordnet Jokum Møller JM sekretær Jesper Nielsen JN referent Afbud: Nikolaj Ezekiassen NE bestyrelsesmedlem Dagsorden for mødet: 1. Indledning og godkendelse af dagsorden v/ formanden 2. Godkendelse af referat 2.1 Gennemgang af beslutninger, som er behandlet 2.2 Tids- og handlingsplan for de resterende beslutninger 2.3 Underskrivning af referatet 2.4 Kommunikationsstrategi vedrørende referatet og beslutningerne 3. Meddelelser fra formanden 4. Meddelelser fra forstanderen 5. Økonomi 5.1 Regnskab 2010 og budget 2011 Savilin 5.2 Regnskab 2010 og budget 2011 Sanilin 5.3 Aktivitetsregnskab 2010 og budget 2011 for begge skoler 6. Skolens forslag til Resultatkontrakter for 2012 2015 6.1 Savilin 6.2 Sanilin 7. Sager og emner til behandling 7.1 Bestyrelsernes fællesråd 7.2 Praktikpladsskabelse 7.3 Sprogkrav 8. Eventuelt, herunder fastsættelse af tid og sted for næste møde.
Oversigt over beslutninger Under dagsordenpunkt 2: 1. En opdateret tids- og handlingsplan for opfølgningen på bestyrelsens beslutninger skal være et fast bilag til mødeindkaldelserne fremover. 2. JM tager skridt til udarbejdelse af en plan for en fremadrettet helhedsløsning vedrørende skolernes fysiske rammer. 3. Skolen skal udarbejde et forslag til vedtægtsændring, således at fraværende bestyrelsesmedlemmer underskriver læst og set i stedet for godkendt. 4. Skolen udsender til næste ordinære møde et revideret forslag til kommunikationsstrategi vedrørende referatet og beslutningerne. Under dagsordenpunkt 5: 5. Skolen skal i forlængelse af den fremsendte skrivelse til departementet om bestyrelsesansvar spørge specifikt til bestyrelsens ansvar for 2011-budgettet, som bestyrelsen ikke har haft nogen indflydelse på. Under dagsordenpunkt 8: 6. Næste møde er et telefonmøde, som finder sted ca. medio april, så snart skolernes kvartalsregnskaber er færdige. Referatet er godkendt den xx. yyyy 2011 Alex Nørskov Nikolaj Ezekiassen Peter Pedersen Gerth B. Lynge Jess G. Berthelsen Hans Gerstrøm Hans Kristian Olsen Jokum Møller forstander
Mødereferat Ad dagsordenpunkt 1: Indledning og godkendelse af dagsorden AN bød velkommen. Dagsordenen blev godkendt. Ad dagsordenpunkt 2: Godkendelse af referat AN omdelte og gennemgik en oversigt over de beslutninger fra februarmødet, som skolen allerede har handlet på, samt en tidsplan for de resterende beslutninger. Det besluttedes, at en opdateret tids- og handlingsplan for opfølgningen på bestyrelsens beslutninger skal være et fast bilag til mødeindkaldelserne fremover. Den foreliggende tids- og handlingsplan blev godkendt med følgende ændringer: Der skal ikke sendes særskilte breve til Selvstyret om henholdsvis det uhensigtsmæssige lejemål i Industridalen og Saviminilerinermik Ilinniarfiks faldefærdige bygninger. Begge emner skal indgå i en plan for en helhedsløsning vedrørende de fysiske rammer i forbindelse med fusionen. I kolonnen frist skal indsættes datoer i stedet for snarest. Det besluttedes at JM tager skridt til udarbejdelse af en plan for en fremadrettet helhedsløsning vedrørende skolernes fysiske rammer. Der udspandt sig en længere diskussion om de forskellige formalia og procedurer i forbindelse med mødereferaterne: a) Skal de faste tilforordnede underskrive? Det konkluderedes, at det skal de ikke. Med hensyn til deres eventuelle medansvar for bestyrelsens gerninger afventes det responsum om bestyrelsesansvar, som er under udarbejdelse i uddannelsesdepartementet. b) Skal fraværende medlemmer skrive under på, at de godkender referatet? Det skal de i henhold til de gældende vedtægter. På forslag fra GBL besluttedes, at skolen skal udarbejde et forslag til vedtægtsændring, således at fraværende bestyrelsesmedlemmer underskriver læst og set i stedet for godkendt. c) Skal Selvstyret have hele referatet eller kun beslutningsdelen? Det konkluderedes, at al offentliggørelse kun omfatter beslutningsoversigten, således at kun bestyrelsesmedlemmerne og mødedeltagerne får hele referatet. Kun GBL var uenig i dette princip, men han accepterede det. d) Hvornår er referatet afsluttet og klar til underskrivelse? Det konkluderedes, at proceduren er følgende: - Medlemmerne og de faste tilforordnede skal overholde den indsigelsesfrist, som er anført i forretningsordenen. Er der ingen indsigelser, så er referatet godkendt. - Såfremt der indkommer indsigelser, skal det eventuelt reviderede referat udsendes til godkendelse igen. Dette kan i teorien gentage sig flere gange.
Det besluttedes, at det fremlagte forslag til kommunikationsstrategi vedrørende referatet og beslutningerne skal ændres således: Pkt. 1 Kun mødedeltagerne ændres til Kun mødedeltagerne og fraværende medlemmer og faste tilforordnede. Det skal præciseres, at eventuelle personsager i beslutningsoversigten skal tages ud inden offentliggørelse. Det skal ligeledes præciseres, at medlemmer, som er uenige i en beslutning, kan forlange at få dette indført i beslutningsoversigten. Skolen udsender til næste ordinære møde et revideret forslag til kommunikationsstrategi vedrørende referatet og beslutningerne. Endelig blev det foreslået at tage hele problemkomplekset op i det kommende fællesråd med henblik på mest mulig korrekthed og ensartethed i de 5 bestyrelser. Ad dagsordenpunkt 3: Meddelelser fra formanden AN orienterede om en meget udbytterig tur til AMU-Vest i Esbjerg sammen med en række medarbejdere fra skolen. Der blev etableret gode kontakter til brug for de kommende offshore uddannelser, herunder også de uddannelsesinitiativer som skal i gang nu: Terminalarbejder, sikkerhed og engelsk. AN har desuden besøgt Københavns Tekniske Skole og har fået kontakter til uddannelser inden for asbest, pcb o.l., som er et af indsatsområderne på Sanilin/Savilin. Københavns Tekniske Skole er meget villig til at samarbejde med os og laver indledningsvis en opgørelse over alle de ressourcer, som er nødvendige i forbindelse med at drive undervisning inden for asbest og pbc. Ad dagsordenpunkt 4: Meddelelser fra forstanderen JM tog tråden op fra Esbjerg turen. Der er overvældende kursuskrav til de kommende ansatte inden for offshore. Masser af certifikater og konstante recertificeringer. AMU-Vest tilbyder stort set alt: Uddannelsesplaner, materialer, deltagelse i fagudvalgsarbejde og meget mere. I det hele taget er det JM s indtryk, at alle døre er åbne i DK, og at alle gerne vil samarbejde med os. Søren Peter Jensen har udarbejdet en rapport på baggrund af turen til Esbjerg. Den er vedlagt. HKO oplyste, at rederier, som opererer heroppe i forbindelse med offshore aktiviteter, gerne vil hyre grønlandske sømænd, som også skal arbejde uden for Grønland altså en slags fastansatte. JM oplyste, at man er ved at finde 5 personer, som skal uddannes i Norge og ansættes af Cairn både til arbejde i Grønland og i andre lande. JB efterlyste mere handlekraft fra landsstyrets side med hensyn til krav om anvendelse af grønlandsk arbejdskraft.
HKO gjorde opmærksom på, at dette reguleres i IBA-aftalerne. Organisationerne bør skubbe på og påvirke indholdet i disse aftaler. JM orienterede endvidere om en delegation på 60 70 mennesker fra Nunavut, som er på vej til et besøg i Grønland. De skal blandt andet besøge Råstofskolen, som de måske gerne vil bruge som uddannelsessted i stedet for det sydlige Canada. MIS orienterede om Branduddannelsen, hvor der netop dagen i forvejen var afholdt et fagudvalgsmøde i Nuuk. JM deltog også i dette møde, da der er planer om et tættere samarbejde mellem de 2 skoler på beredskabsområdet. Kommunerne står selv for grunduddannelsen af brandmænd, mens Brandskolen står for funktionsuddannelsen og ind imellem også kurser for holdledere og indsatsledere. Alle kurserne gennemføres på Beredskabscentret i Aalborg, men det overvejes at hjemtage dem. Den eksisterende aftale løber frem til 2015, men skolen vil prøve at opsige den inden den tid. Det er nødvendigt med en rationalisering. De afsatte 2,4 mio. kr. årligt forslår ikke, og skolen har da også i 2010 haft stor overskridelse på Branduddannelsen. HKO påpeger behovet for lokal forankring af viden om beredskab og beredskabsuddannelse og oplyste i øvrigt om uddannelsesmuligheder i England. JB ønsker flest mulige kurser afholdt på vores egne skoler. GBL peger på muligheden for at placere kurserne på tidspunkter, hvor der er ledig kollegiekapacitet. GG tilslutter sig. Der findes mange kompetente brandfolk, som kan uddannes til at være undervisere. JM finder det hensigtsmæssigt at flytte hele området til Sisimiut og peger på gode muligheder for indtægtsdækket virksomhed i forbindelse med kurser vedrørende brandtekniske byggetilladelser o.l., som eventuelt kan gennemføres i samarbejde med rådgivningsfirmaerne. HKO minder om, at en kommende offshorehavn i Nuuk skal medtænkes i det forslag til en helhedsløsning, som JM skal udarbejde jf. beslutningen ovenfor under pkt. 2. AN oplyste afslutningsvist, at han i Esbjerg havde hørt, at norsk standard betyder, at certificeringen sker på norsk grund, hvilket vækker stof til eftertanke... Ad dagsordenpunkt 5: Økonomi De udsendte oversigter over skolernes resultater i 2010 og bevillingstallene for 2011 blev taget til efterretning. Første budgetopfølgning i 2011 sker på næste møde, hvor kvartalsregnskaberne forventes færdige.
Der resterer på Bygge- og Anlægsskolen et uafklaret spørgsmål vedr. bogføring af ca. 1 mio. kroner, som fejlagtigt er blevet hængende fra tidligere år. I worst case vil disse penge belaste skolens bevilling i 2011. Bestyrelsen bad JM om så vidt muligt at sikre, at dette ikke sker. Det vil være op til bestyrelsen at beslutte, hvor længe skolernes regnskaber skal forblive adskilte. Det besluttedes, at JM i forlængelse af den fremsendte skrivelse til departementet om bestyrelsesansvar skal spørge specifikt til bestyrelsens ansvar for 2011-budgettet, som den ikke har haft nogen indflydelse på. Dette spørgsmål er især aktuelt, hvis ovennævnte beløb på 1 mio. kroner skal udredes af den eksisterende bevilling. Ad dagsordenpunkt 6: Skolens forslag til resultatkontrakter for 2012-2015 Punktet blev udsat. Fristen for aflevering til departementet er udsat til 1. april. Ad dagsordenpunkt 7: Sager til behandling 7.1 Bestyrelsernes fællesråd Der var ingen bemærkninger til det udsendte oplæg til stiftende møde i fællesrådet. 7.2 Praktikpladsskabelse Mikael Kristensen og Kirstine Borch fra departementet deltog under dette punkt. MK orienterede indledningsvist om, at områderne kirke og kultur er udskilt fra departementet i forbindelse med rokader i landsstyret, og at departementet derfor nu er forkortet til IIN. Endvidere oplyste MK, at Siiva Fleischer er daglig kontaktperson i IIN for begge skolers drift, dog er Kirstine Borch kontaktperson vedrørende Råstofskolens uddannelser. Derefter orienterede MK om de løsningsmuligheder, som for tiden debatteres i forbindelse med praktikpladsskabelse: Skolepraktik og delvis skolepraktik. Begge anses som nødløsninger, delvis praktik dog i mindre grad end egentlig skolepraktik. Et belønningssystem naturligvis også gældende for dem, der allerede nu tager mange praktikanter. Lade de unge udnytte muligheden for et frit geografisk uddannelsesvalg og tage uddannelserne i Danmark er kompliceret i forhold til sprogproblemer o.l. Delepraktik MK gav udtryk for, at så længe alternativet er, at de unge efterlades uden mulighed for uddannelse, så er nødløsningerne at foretrække.
Derefter fulgte en langvarig og omfattende debat om emnet. Debatten viste, at bestyrelsen grundlæggende er af den opfattelse, at der findes andre og bedre løsninger på problemerne. Nedenfor er fremdraget en række udsagn fra debatten, og efterfølgende er forsøgt en konklusion. AN: Der skal tages samfundshensyn i udbudspolitikken ved offentlige anlægsopgaver. Selv om det umiddelbart kan se dyrere ud, når der indlægges uddannelseskrav i anlægsprojekterne, så vil dette vise sig at medføre en samfundsøkonomisk gevinst. JM: Grønland mangler et kompetent overordnet organ, som kan standse den evindelige kortsigtede kassetænkning omkring anlægsopgaverne og indføre samfundsøkonomisk bæredygtig e strategier. JM: Lærlinge er ofte uvelkomne i byggeriet, fordi de kan ødelægge akkorderne for hårdt arbejdende håndværkere, som er på kortvarige besøg udefra. JM: Det eneste middel, der virker, er penge. Der skal indføres straf for ikke at tage praktikanter. GBL: Enig i, at der skal samfundsøkonomiske beregninger ind i licitationerne. GBL: Hvis vi i den nuværende situation sender unge på grunduddannelse i Danmark, vil flaskehalsproblemet omkring praktikpladserne hurtigt blive endnu større. JB: Enig i synspunkterne. Lovgivning er vejen frem og en tilbagevenden til et EFGlignende uddannelsessystem skal overvejes. Opfordrer GA og Nusuka til at lave et forslag i fællesskab. PP: Vi skal afdække årsagerne til, at så mange virksomheder ikke vil tage lærlinge. Måske tør de ikke binde sig til så mange år? Enig i et belønningssystem over for virksomhederne. HFO: Henviser til beslutningen på sidste møde om at presse på for en undersøgelse af årsagssammenhængene omkring det at tage lærlinge. Og opfordrer til at rose virksomheder, som tager lærlinge. JB: Flere firmaer undskylder sig med, at de kun er i Grønland for en kort periode. Det er noget vrøvl og problemet skal løses ved lovgivning. MK: Skal vi overveje at forhøje AMA for at skaffe flere tilskudskroner til arbejdsgivere, der tager lærlinge? PP: Nej tak til forhøjelse af AMA. Ser gode muligheder i en EFG-lignende uddannelsesstruktur. JB: Ikke mere AMA. Lovgivning og håndhævelse. AN: Støtter opfordringen til en undersøgelse: Spørg Nikku, hvorfor han tager så mange lærlinge, og spørg dem, der ikke har lærlinge, hvorfor de ikke har det. Går ind for indførelse af fleksible kontraktperioder.
GBL: Det ser ud til, at flaskehalsproblemet bliver meget stort i år i Nuuk. Har eksempel på en virksomhed, som har modtaget omkring 150 ansøgninger, og en anden som har modtaget omkring 50 ansøgere. HG: Foreslår, at der oprettes værkstedsskoler i stedet for de almindelige efterskoler. Eventuelt indeholdende dele af grundforløbene på håndværkeruddannelserne. HKO: Henviser til RUS-strategien, som går ud på at reducere brobygningsarbejdet og i stedet styrke folkeskolen. HG: Holder fast i, at ikke-boglige skoletrætte elever vil have meget gavn af en værkstedsskole. GG: Gerne 11. klasse i folkeskolen. Eleverne fra 10. klasse er for unge. HFO: Eventuelt lægge praktik ind i folkeskolen? PP: Gerne efterskoler med særlige fagretninger, f.eks. auto. Enig med GG: Elever fra 10. klasse er for unge. GBL: Hellere værkstedsskole end 11. klasse. HKO: Nej tak til 11. klasse. KB: Oplyser, at handelsskolen i Nuuk faktisk har afprøvet et indledende skoleår a la EFG. AN: Oplyser, at Iserit har taget initiativ til at kigge på lærlingesituationen. Mener, at der er gjort både gode og dårlige erfaringer i EFG-tiden. JM: Enig med AN: Der bør indføres tidsbegrænsede praktikaftaler. Og Tasiorti skal udvikles. GBL: Anbefaler fortsat NNC-policy, 7-14-21 ordningen fra Nunavut. KONKLUSIONER PÅ DEBATTEN 1. Der synes at være en sikker konsensus i bestyrelsen om, at det helt afgørende indsatsområde i forbindelse med praktikpladsskabelse er lovgivning og håndhævelse, herunder påvirkning af selvstyrets IBA-aftaler med selskaberne. Samfundsøkonomiske hensyn skal indtænkes i lovgivningen, og der skal konsekvent falde straffe, når krav om brug af lærlinge ikke overholdes. 2. Desuden ses der generelt positivt på at overveje eb ændring af uddannelsesstrukturen hen i retning af den gamle efg-ordning, således at en lærlingekontrakt ikke længere er nødvendig for at påbegynde uddannelserne. 3. Der synes også at være enighed om, at der bør indføres tidsbegrænsede lærlingekontrakter, således at virksomhederne ikke behøver at frygte en binding på 3 4 år. 4. Ideen om værkstedsskoler blev generelt godt modtaget, i hvert fald som alternativ til almindelige efterskoler og 11. klasse i folkeskolen.
5. Beslutningen om en undersøgelse af årsagerne til virksomhedernes forskellige holdninger til at tage lærlinge skal fastholdes. 6. Generelt ønsker man ikke en forhøjelse af AMA. Det er udbudslovgivningen, som skal være det afgørende instrument i denne sag. På næste ordinære bestyrelsesmøde samles der op på resultaterne af debatterne på dette og det forrige møde. 7.3 Sprogkrav HKO indledte med at oplyse, at engelskkundskaber er et must på hele offshore området, herunder havnearbejdere, bemandinger m.v. Det er det blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager, men det er ikke kun derfor. Engelsk er det fælles sprog i branchen, og alle medarbejdere vil have gavn af at lære det. JB oplyste, at i Norge står alle sikkerhedsreglementerne på norsk, og at arbejdssproget på platformene er norsk. Han tilføjede, at han i øvrigt gerne ville standse debatten med det samme. Den er politisk og skal ikke tages i dette regi. HKO fik dog tilføjet, at sammenligningen med Norge ikke holder, fordi man i Norge har en egen kvalificeret arbejdsstyrke. Vi skal være realistiske og erkende, at vi står i en hel anden situation her. HFO gjorde opmærksom på, at ansættelse af grønlandsksprogede mellemledere meget vel kan medføre ansættelse af flere grønlandske medarbejdere. GBL oplyste, at han og JB er deltagere i en følgegruppe i.f.m. ISUA-projektet. Ad dagsordenpunkt 8: Eventuelt, herunder fastsættelse af tid og sted for næste møde JM ønsker at gennemførelse af pædagogikum (PG) skal være obligatorisk for alle lærerne ved skolerne og ville gerne høre bestyrelsesmedlemmernes holdning i denne sag. Der var ingen indvendinger. GBL foreslog at få dette krav ind i annoncering og ansættelseskontrakter. GG ønsker en forbedring af de eksisterende formuleringer om krav og rettigheder i forbindelse med PG. Næste møde er et telefonmøde, som finder sted ca. medio april, så snart skolernes kvartalsregnskaber er færdige. JN/ 27. marts 2011