LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 7.0 August 2016 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Fase 6 Hvad vil vi prioritere for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd?
Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 LTU-MODELLEN... 5 SKEMAER OG VÆRKTØJER... 16 Analyseskema...16 Handleplan...17 Opfølgningsskema...18 PROCESSTYRERENS OPGAVER... 19
3 LTU-modellen Baggrund LTU-modellen i Rødovre Kommune LTU-modellen er et analyse- og handleværktøj udviklet på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) i Rødovre Kommune. Værktøjet kan effektivt hjælpe lærere og pædagoger med én af deres største udfordringer: at skabe Læring, Trivsel og Udvikling (LTU) hos børn, der er i lærings- og trivselsmæssige vanskeligheder. I 2009 blev det besluttet, at LTU-modellen skulle udbredes og anvendes som fælles pædagogisk værktøj for alle lærere og pædagoger på skoler og SFO i Rødovre Kommune. LTU-modellen i daginstitutioner På baggrund af de gode resultater valgte de første daginstitutioner i 2010 at implementere LTU-modellen. Aktuelt er der 3-4 daginstitutioner i gang pr. år. Modellen er dels blevet udviklet på baggrund af den meget omfattende erfaring fra skoler og SFOer, samt mere specifikt justeret efter erfaringerne fra LTU arbejdet i daginstitutioner i Rødovre. LTU-implementering og kompetenceudviklingsstøtte Kompetenceudviklingsforløbene består af fem moduler af i alt 18 timers varighed. Alle pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, støttepædagoger og eventuelt studerende) deltager i forløbene sammen. De arbejder i teams af 4-8 personer, som inden forløbene udvælges i samarbejde mellem daginstitutionslederen og konsulenterne i forhold til, hvordan det bedst matcher arbejdet med børnene i hverdagen. Hovedparten af tiden på de 4 første moduler arbejdes der med konkrete LTU-analyser, hvor hvert team har en konsulent, der intensivt understøtter teamet i arbejdet. På 5. modul arbejder ledere og medarbejdere med en løsning til, hvorledes anvendelsen af LTUmodellen rent praktisk kan integreres som et aktivt redskab i hverdagen. Psykologer og konsulenter fra PUC kender LTU-modellen særdeles godt og kan derfor også bruge modellen i andre sammenhænge, hvor man samarbejder med det pædagogiske personale på skoler og i daginstitutioner omkring specifikke sager.
4 LTU modellen Processtyrer I arbejdet med LTU-modellen er det vigtigt at have en god processtyrer. For hvert deltagende team vælges en processtyrer. Samtidigt med selve LTU-forløbet vil processtyreren sammen med en gruppe af andre processtyrere deltage på et uddannelsesforløb, som strækker sig over 5 uddannelsesgange. LTU Kontrakt Der udarbejdes en kontrakt i samarbejde med PUC, som institutionslederen eller skolelederen underskriver.
5 LTU-modellen LTU-modellen LTU-modellens faser Illustrationen viser, at LTU-modellen skal forstås som en cirkulær proces. Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Fase 6 Hvad vil vi prioritere for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd?
6 LTU modellen Hvad er Observeret adfærd? Det er helt afgørende, at man i denne fase får beskrevet den rene adfærd, man er bekymret for og filtrerer egne tolkende udsagn og forforståelse fra. Dette betyder bl.a., at man skal undgå alle formuleringer, hvor man tillægger barnet motiver eller intentioner for den adfærd, man ser. Drengen gemmer sig bag gardinet. Her tillægger vi barnet en intention om, at han gemmer sig i den rene observation vil formuleringen være, at han står bag gardinet. Man skal undgå generaliserende og vurderende formuleringer af barnet: En god rettesnor for dette er bl.a. at undgå alt, hvad man kan sætte er foran. Eksempelvis er han er dominerende, konfliktsky, opmærksomhedssøgende mv. ikke objektive beskrivelser af adfærd. Den observerede adfærd er noget, man helt konkret har set barnet sige eller gøre. Forberedelse Inden teamet udarbejder en LTU-analyse, har man aftalt, hvilket barn man vil tale om. Erfaringerne viser, at muligheden for at finde nye handlemuligheder er langt større, hvis én eller flere medarbejdere har lavet observationer af barnet forud for LTU-analysen. Ved observationerne skal man særligt kigge på, i hvilke situationer barnet har en hensigtsmæssig adfærd, og i hvilke situationer barnet har en bekymrende adfærd. Det er en fordel, at en medarbejder inden mødet har fundet ud af, hvad der eventuelt har været af særlige tiltag i forhold til det barn, man vil tale om i LTU-analysen. Det kan eksempelvis være: Hvilke undersøgelser af barnet er der lavet? Har psykologen været involveret hvordan? Har der været foretaget observationer af barnet? Har der været samtaler med forældrene om særlige bekymringer?
7 LTU-modellen Fase 1: Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Trin 1: Hvad har der hidtil været gjort for barnet? Er barnet eksempelvis indstillet til PPR eller andet? Har der været ressourcepersoner involveret? Har der været et samarbejde med andre institutioner? Trin 2: Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Hvad siger eller gør barnet helt konkret? Personalet laver en liste over den konkrete observerede adfærd, man er bekymret for. Beskrivelsen af den Observerede adfærd skal udelukkende opliste, hvad barnet helt konkret gør eller siger. Trin 3: I skal nu prioritere max tre bekrymringer fra listen, dem som bekymrer jer mest. Ofte ender man med en længere liste af observeret adfærd, som man er bekymret over. I disse tilfælde drøfter man kort og prioriterer, de 2 til 3 typer af observeret adfærd man er mest bekymret over, og derfor ønsker at tage udgangspunkt i under arbejdet med LTU-analysen. Formålet med denne fase er, at teamet sammen får en konkret og objektiv beskrivelse af den adfærd, man er bekymret over uden at fortolke den.
8 LTU modellen Fase 2: Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Når teamet er blevet enige om, hvilken observeret adfærd man er særligt bekymret for, drøfter man kort følgende spørgsmål: Trin 1: Hvilke konsekvenser har adfærden for barnet nu og på sigt? Trin 2: Hvilke pædagogiske udfordringer giver adfærden os? Eksempel hvis ift andre børn og voksne? Fase 3: Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljøet, relationer og den observerede adfærd? Teamet undersøger i denne fase sammenhænge og mønstre mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd i forhold til følgende perspektiver: A. Tid B. Barn-barn relation C. Aktiviteter, hverdags- og undervisningssituationer og lege D. Relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet E. Børnene og de voksnes samværsformer og sociale fællesskaber F. De voksnes samarbejde om barnet G. Aktør Isbjerget Hver gang du ser ikonet isbjerget, skal du med dine spørgsmål forsøge at få dine kollegaer til at undersøge dybereliggende sammenhænge mellem mønstre og adfærd.
9 LTU-modellen A) Tid Trin 1: Tegn en tidslinie fra først gang i mødte barnet til i dag Trin 2: Hvilke væsentlige udsving har i set i perioden i forhold til den observerede adfærd? Trin 3: Hvad er der sket/ kan der være sket i barnets liv/omgivelser, som kan have påvirket de udsving? Er der sket væsentlige ændringer i barnets kontekst og relationer omkring dette tidspunkt eksempelvis i forhold til børn eller personale, som barnet har haft nære relationer til, i forhold til børnegruppen, i hjemmet eller andre væsentlige ændringer i omgivelserne. Trin 4: Hvordan hjælper det os med at forstå barnets adfærd? B) Barn-barn relation Trin 1: Med hvilke børn forekommer den observerede adfærd særligt ofte? Trin 2: Med hvilke andre børn forekommer den observerede adfærd sjældent eller aldrig? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. spørge til kvaliteten af relationen til specifikke børn.
10 LTU modellen Trin 3: Hvilke mønstre og sammenhænge kan I se i barnets relationer og adfærd og hvilke undtagelser? I forhold til specifikke aktiviteter, drenge, piger, yngre, ældre, jævnaldrende, på tomandshånd med andre børn, med større eller mindre grupper af børn, typer af børn mv. Trin 4: Hvordan hjælper det os med at forstå barnets adfærd? C) Aktiviteter, hverdags- og undervisningssituationer Trin 1: I hvilke aktiviteter, hverdags- og undervisningssituationer og lege forekommer den observerede adfærd særligt ofte? Trin 2: I hvilke aktiviteter, hverdags- og undervisningssituationer og lege forekommer den observerede adfærd sjældent eller aldrig? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. overveje: specifikke typer aktiviteter undervisningsformer lege aktiviteter med høj eller lav grad af voksenstyring, eller hvor der slet ikke er voksne til stede udenfor indenfor ved fysisk aktivitet kreative aktiviteter fordybende aktiviteter ro uro særlige aktiviteter på specifikke tidspunkter på dagen mv. Overgange
11 LTU-modellen Trin 3: Hvilke mønstre og sammenhænge kan I se mellem aktiviteter og adfærd og hvilke undtagelser? Undersøg betydningen af de grupper, barnet er en del af: aldersopdelt, funktionsopdelt, stueopdelt. Trin 4: Hvordan hjælper det os med at forstå barnets adfærd? D) Relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet Trin 1: Hvilken voksenadfærd reagerer barnet henholdsvis godt og mindre godt på? F.eks.: Hvordan er de voksnes relation til barnet? Hvordan søger barnet kontakt med den voksne? Er der forskel på, hvem barnet søger og trives særligt med? Er der forskel på hvordan man i teamet oplever barnet og den observerede adfærd? Hvad karakteriserer den kontakt, der er med barnet (daglige samtaler, fysisk kontakt, konflikter, irettesættelser osv.)? Trin 2: Hvordan hjælper det os med at forstå barnets adfærd?
12 LTU modellen E) Børnene og de voksnes samværsformer og sociale fællesskaber Trin 1: Hvilken adfærd giver status i børnegruppen? Hvilke holdninger/adfærd giver status i forhold til de andre i børngegruppen? Hvor er barnet i hierarkiet? Trin 2: Hvilken adfærd hos børnene reagerer de voksne henholdsvist positivt og negativt på? Trin 3: Hvordan hjælper det os med at forstå barnets adfærd? F) De voksnes samarbejde om barnet Trin 1: Hvordan vurderer I kvaliteten af jeres samarbejde omkring barnet i forhold til den observerede adfærd? Hvordan samarbejdes der om barnet? Arbejder teamet mod samme mål? Håndterer teamet udfordringerne ens/ forskelligt? Hvilken betydning har det? Trin 2: Hvordan vurderer I kvaliteten af samarbejdet med forældrene (både mor og far) omkring barnets trivsel og udvikling i forhold til den observerede adfærd? F.eks.: Hvordan bruger vi den information, vi har fra forældrene i hverdagen? Hvordan vil I karakterisere jeres relation til forældrene? Er der tale om informationsudveksling eller reelt samarbejde? Er der væsentlige familiemæssige forhold, der kan have betydning for de vanskeligheder, barnet er i?
13 LTU-modellen Trin 3: Hvordan hjælper det os med at forstå barnets adfærd? G) Aktør Trin 1 (små børn): Hvad tror I barnet ville sige om den observerede adfærd, hvis det var her? Trin 1 (store børn): Hvad siger barnet selv om den observerede adfærd? F.eks. kan man spørge til, hvad barnet udtrykker eller viser (verbalt/nonverbalt) om den adfærd, man er særligt bekymret for. Spørg eventuelt til hvordan barnet vil færdiggøre følgende sætninger: jeg har brug for., Jeg vil gerne have., Det jeg ville ønske mig. at i hjælper med mig med Trin 2: Hvilke særlige kompetencer har barnet? Trin 3: Hvordan hjælper det os med at forstå barnets adfærd?
14 LTU modellen Fase 4: Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? I denne fase er formålet at identificere de faktorer i relationer og leg- og læringsmiljø, der er med til at fastholde barnet i den adfærd, man er særligt bekymret for. På baggrund af analysen i fase 3 laver teamet en brainstorm på spørgsmålet: Hvad skulle vi gøre, hvis vi ville fastholde barnet i den adfærd, vi er særligt bekymrede for? Fase 5: Hvad kan vi gøre for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Formålet med denne fase er, at teamet finder handlemuligheder, der kan støtte barnets positive udvikling. Brainstorm på ideer og nye tiltag: Hvilke ting kan I som team gøre for at ændre det, der er med til at fastholde barnet i den bekymrende adfærd? Hvad har I af ideer til nye tiltag? Brainstorm er en kreativ metode med nogle særlige regler, som skal følges, se skema side 17. Reglerne er: Alle ideer er velkomne Al kritik af ideerne er forbudt Ideerne skal ikke diskuteres
15 LTU-modellen Fase 6: Hvad vil vi prioritere for at støtte barnets trivsel og udvikling? Ud fra brainstorm-listen prioriterer teamet hvilke tiltag, man ønsker at prøve af i de følgende fire uger. Det er afgørende, at de prioriterede tiltag er realistiske og overkommelige for teamet at gennemføre. Samtidig kan man i prioriteringen af tiltag også skele til hvilke tiltag, man tror vil have den største positive effekt for barnet. Teamet udfylder handleplanen for de prioriterede tiltag. I handleplanen beskriver teamet kort, de prioriterede tiltag de vil gennemføre: Hvem har ansvar for at gennemføre de enkelte tiltag? Hvornår gennemføres de enkelte tiltag? Hvornår følges der op på de enkelte tiltag. Fase 7: Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets læring, trivsel og udvikling Teamet gennemfører de aftalte tiltag over en periode på fire uger. Det er afgørende, at perioden ikke bliver for lang, da det vil gøre det vanskeligere at foretage eventuelle løbende justeringer. Fase 8: Vi følger op på tiltagene hvordan går det med barnet? Teamet følger op og vurderer, om de valgte tiltag er gennemført. Teamet tager udgangspunkt i handleplanen og vurderer, om der er sket en forandring i forhold til den observerede adfærd, som de beskrev i fase 1.
16 LTU modellen Skemaer og værktøjer Analyseskema Fase 1: observeret adfærd Fase 2: Konsekvenser Fase 3: Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljøet, relationer og den observerede adfærd? A. Tid B. Barn-barn relation C. Aktiviteter, hverdags og undervisningssituationer D. Relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet E. Børnene og de voksnes samværsformer og sociale fællesskaber F. De voksnes samarbejde om barnet G. Aktør Fase 4: Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd?
17 LTU-modellen Handleplan
18 LTU modellen Opfølgningsskema Fase 8 Hvad var den bekymrende adfærd? Hvordan har barnet det i dag på en skala fra 0-3, med den bekymrende adfærd, hvor 3 er status quo Har vi gjort det vi besluttede? Hvis ja: hvad virkede? Hvorfor? Hvad virkede mindre godt? Hvad skal der ske nu? Hvis nej: Hvorfor mon? Hvad skal der til for, at vi får iværksat handleplanen, eller nye tiltag? Hvordan har LTU processen været denne gang? Hvad har været særlig hjælpsomt?
19 LTU-modellen Processtyrerens opgaver Processtyreren har fire opgaver under LTU-analysen. Nedenfor er vist nogle eksempler på, hvad de fire opgaver kan indebære: Mødeledelse: Rammesætte mødet (hvem fremlægger en udfordring, rolleafklaring) Tidtager (kan uddelegeres) Holde styr på talerækken (kan uddelegeres) Sørge for at mødelokalet er godt indrettet (opstilling af stole/bord/smartboard/flip-over) Sørge for de nødvendige LTU-støttematerialer Sørge for at der noteres i LTU-skemaerne Facilitering: Stille undersøgende og nysgerrige spørgsmål til perspektiverne i fase 3 Sørge for at alle i teamet bidrager og deltager Holde fast i at dialogen tager udgangspunkt i/forholder sig til den observerede adfærd (jf. fase 1) Processtyring: Tage styring på processen Fastholde at teamet går frem efter LTU-modellens faser Lave opsummeringer ved faseskift Sørge for at der noteres i LTU-skemaerne Produktstyring: Understøtte at teamet når frem til at beslutte konkrete tiltag Opfordre teamet til at vælge tiltag, der er overkommelige og realistiske Konkretisere tiltagene med henblik på hvem, hvornår og hvad der skal komme ud af det Få sat punktet følge op på tiltag (jf. fase 8) på dagsordenen
Kolofon Udgivet af Pædagogisk Udviklinscenter - Rødovre Kommune Guiden findes digitalt på www.puc.skoleintra.dk Illustrator: Karina Lange Grafisk Design: Lone Helleskov-Duus Rødovre kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Tæbyvej 9 2610 Rødovre Tlf. 36 37 70 00 Fax 36 37 77 66 www.puc.skoleintra.dk E-post puc@rk.dk