Strategidokument for Dialogos. Indhold. Sidst opdateret 15. ma3 2013

Relaterede dokumenter
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CISUs STRATEGI

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2010

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Et kærligt hjem til alle børn

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Målet med indsatsområderne i 2019

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frivillige på bibliotekerne

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

DeIC strategi

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

Viva Danmark. Strategi

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Børn og Unge i Furesø Kommune

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

Strategi Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

ÅBENHED DIALOG GOD SERVICE ALLES ANSVAR

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Vi skal gøre en forskel

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Kompetencestrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Randers Bibliotek AFTALE NOVEMBER 2014

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Eventstrategi. for Furesø Kommune

Mangfoldighedspolitik

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne <

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Strategi for kommunikation om EPJ

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

Kommunikationsstrategi. Styrelsen for Patientsikkerhed

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

BERNERS KERNEVÆRDIER

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

U-LANDSPROFIL Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Kommunikationspolitik

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati

Strategi- og virksomhedsplan

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Internationale principper. for Aalborg Kommune

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

Strategiplan

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

Transkript:

Sidst opdateret 15. ma3 2013 Strategidokument for Dialogos Indhold Strategidokument for Dialogos... 1 Introduktion... 2 Vision... 2 Mission... 2 Organisationen... 2 Organisationsudvikling... 3 Kerneværdier... 3 Fokusområder... 4 Kommunikation... 5 Intern kommunikation... 5 Ekstern kommunikation... 5 Folkelig forankring... 5 Kommunikation på projekterne... 6 Samarbejdspartnere... 6 Kvalitetsikring... 7 Funding... 7 Fremtiden... 7

Introduktion Dialogos strategidokumentet skal medvirke til at styrke og udvikle organisationens fælles identitet og sikre, at der på tværs af projekterne arbejdes for at opnå organisationens fælles vision. Formålet med strategipapiret er henholdsvis at fremvise en klar organisationsprofil for eksterne samarbejdspartnere og donorer og dels internt at sikre, at der i organisationens daglige virke arbejdes i overensstemmelse med organisationens grundlæggende værdier og fælles retningslinjer. Strategidokumentet tjener derudover formålet at tydeliggøre disse værdier, metodiske principper, og retningslinjer for alle interesserede. Vision Dialogos ønsker at verdens fattigste befolkningsgrupper har viden om og kan varetage deres retmæssige basale sundhed og lever i et sundt miljø. Mission At bistå verdens fattigste befolkningsgrupper på deres selvvalgte vej væk fra fattigdom gennem aktiviteter der støtter organisering og kapacitetsopbygning på sundhedsområdet. Gennem tværfagligt samarbejde at udvikle og understøtte sundhedssystemer og demokrati der inkluderer fattige og marginaliserede befolkningsgrupper i løsningen af deres prioriterede sundheds og miljøproblemer. I nord og syd at udbrede kendskab til sundhedsproblemerne gennem øget forståelse og styrket dialog mellem mennesker. Dialogos arbejder i nord gennem frivilligt arbejde, hvor de aktive medlemmers individuelle faglige kompetencer og erfaringer udnyttes. Organisationen Foreningen Dialogos er stiftet i 1993 primært af sundhedsfagligt personale med en alsidig faglig baggrund og et bredt erfaringsgrundlag indenfor ulandsarbejde og udstationering. Den røde tråd i projekterne har fra starten været empowerment og et ønske om at bidrage til at de fattige kunne finde deres egen vej ud af fattigdom. Medlemmerne ønskede at fortsætte deres engagement, samtidig med de ikke afskar sig fra familieliv og karriere i Danmark. Idéen var at lave en forening, hvor det praktiske arbejde på projekterne skulle varetages af lokale professionelle i de lande, vi måtte komme til at arbejde i. I starten var der hovedsagligt projekter i Bolivia, som senere udviklede sig til en bred geografisk vifte med samme fælles, overordnede tema indenfor sundhed, miljø og arbejdsmiljø. Således udgør Dialogos rammen om medlemmernes frivillige arbejde med udviklingsprojekter, ulandsoplysning og information om globale sammenhænge. Dialogos består af en bestyrelse, et antal projektgrupper og en ungdomsgruppe. Bestyrelsen er valgt og består af 5 medlemmer samt 2 suppleanter, det tilstræbes at et af medlemmerne repræsenterer ungdomsgruppen. Bestyrelsen vælges hvert andet år på skift til den årlige generalforsamling. Side 2

De selvstyrende undergrupper er samlet under foreningens vision og mission, og alle projekterne har relation til det overordnede sundhedsfaglige fokusområde. Hver gruppe har en kommunikationsansvarlig som er deres kontakt til bestyrelsen samt en kasserer og webansvarlig. Dette er med til at sikre et samarbejde på tværs af grupperne. Hver projektgruppe har ansvaret for at evaluere, dokumentere og afrapportere de enkelte projekter. Dialogos har en deltidsansat, men ellers er alt arbejdet frivilligt baseret. Dialogos Ungdom Bestyrelse Sekretær Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Organisationsudvikling Det årlige udviklingsseminar er med til at sikre en stærkere organisation, bedre sammenhængskraft, erfaringsudveksling og samarbejde projekterne i mellem. Kerneværdier Dialogos har overordnet set fire grundværdier nemlig empowerment, frivillighed, tværfaglighed og dokumentation samt lokal forankring. Dialogos forstår empowerment som kapacitetsopbygning af lokalbefolkningen, for herigennem at give dem værktøjerne til at kunne følge deres selvvalgte vej væk fra fattigdom og med mulighed for at påvirke egen sundhed positivt. Tilgangen til empowerment er fagligt og rettighedsbaseret. Som organisation er Dialogos kendetegnet ved at al arbejdskraft i nord er baseret på frivillighed. En frivillighed der sikrer en uvildighed og et særligt engagement. Dialogos inddrager erfaringer fra medlemmer med flere forskellige uddannelses og kompetence baggrunde. Vi vil opretholde og styrke tværfaglighed blandt medlemmer. Herigennem sikres base i mange og stærke faglige miljøer/organisationer. Projekterne kan tilføres viden som de ellers ikke ville have adgang til, og det lykkes at inddrage fagpersoner som højst sandsynligt elles ikke ville lave ulandsarbejde. I samarbejde med universiteter og andre faglige institutioner, prioriteres videnskabelig dokumentation af projekterne. Side 3

Fælles for alle projekter er at vi ser lokal forankring som en værdi. Projekterne er forankret gennem lokale organisationer med solid folkelig forankring. Se mere i afsnittet samarbejdspartnere. Fokusområder Den overordnede fællesnævner for Dialogos projekter er det sundhedsfaglige fokus uafhængig af det specifikke faglige eller geografiske område. Det sundhedsfaglige fokus kan omhandle den enkeltes sundhed, arbejdsmiljø og det omgivende miljø. Ved alle nye projekter og aktiviteter indtænkes lokalforankring og samarbejdspartnere som vigtige elementer i planlægning og udførelse. Se mere i afsnit om samarbejdspartnere nedenfor. Eksempel på høj faglighed: Vores pesticid projekter, hvor det overordnede formål er at nedsætte eksponering for arbejderen, dens familie og miljøet. Dette gøres ved at anvende det mindst skadelige sprøjtemiddel på den mest hensigtsmæssige måde på baggrund af videnskabelig dokumentation. Et af de bærende elementer i projekterne er en høj faglighed der er forankret i videnskabelig dokumenteret viden. At dokumentere effekten og effektiviteten af det man laver er grundlæggende for et godt arbejde der for Dialogos projekter foreligger allerede i pilotfasen og gennem projektperioden, så erfaringerne kan komme målgruppe, samarbejdspartnere m.fl. til gode. Dokumentation/forskning har især været vigtig i forbindelse med fortalervirksomhed overfor politikere og beslutningstagere, lokalt, nationalt og internationalt. Men også for målgruppen er effektmål vigtige at kunne vise, hvis vi som projekt gerne vil ændre en adfærd det skal kunne ses og føles at det kan betale sig at investere tid og penge i ny teknologi og nye vaner. Som sideeffekt har mange studerende og professionelle fra både donor og modtagerlande fået lejlighed til at medvirke i disse dokumentationsstudier og er gennem dem i deres efterfølgende virke medgivet en erfaring som i visse tilfælde er bestemmende for deres fremtidige interesseområder, hvilket er en stor fordel for det område man nu arbejder med og skaber folkelig forankring. Kapacitetsopbygning af målgruppen er en vigtig komponent i Dialogos projekter. Gennem vidensopbygning med empowerment som tilgang skabes mulighed for at målgruppen kan ændre deres viden, attitude og praksis. I lige så høj grad er kapacitetsopbygningen af vores lokale samarbejdspartnere i fokus. Gennem projektbesøg, afrapporteringer og dialog sker en gensidig inspiration og læring, der sikrer bedre projekter samt en stærkere lokal organisation. Eksempel på strategiske ydelser: Træning af kvinder i human rights i Uganda Eksempel på dokumentation: Dialogos har set ministerier ændre deres praksis omkring rådgivning af bønder og undervisningsinstitutioner ændre deres læseplaner og materialer. Strategiske ydelser er et middel til på lang sigt at fremme en bæredygtig udvikling. Det skal forstås som det Dialogos og vores samarbejdspartnere giver til målgruppen. Investeringer, såsom biler, bygninger mm sker kun i det omfang det er nødvendigt for at de øvrige aktiviteter kan finde sted. Side 4

Der er fokus på fortalervirksomhed, idet der gennem opbygning af viden i fællesskab sker en udvikling af kompetencerne hos den enkelte og i gruppen, der således bliver i stand til at tale sin egen sag og på sigt ændre vilkår for et større antal mennesker fx en gruppe af kvinder eller bønder. Kommunikation Kommunikation har til formål at sikre, at der kan ske en videns- og erfaringsudveksling sted i organisationen og mellem projektgrupperne. Den skal også være en måde at formidle udadtil i forhold til folkelig forankring lokalt i DK, men også i forhold til den bredere verden. Endelig skal kommunikation i form af skriftlig dokumentation fra projekterne også sikre, at den oparbejdede viden kan bruges og er tilgængelig i forhold for andre projekter, samarbejdspartnere og det globale samfund som helhed. Kommunikationen finansieres gennem projekternes budgetter samt Dialogos organisationsbudget. Intern kommunikation Den interne kommunikation har til formål at sikre viden på tværs af projekterne samt mellem projektgrupperne og bestyrelsen. Dette gøres via projektgruppens kommunikationsansvarlige, bestyrelsens deltagelse i mange af projekterne samt via det fælles arkiv, referater og formandens nyhedsbrev. Ekstern kommunikation Dialogos Nyt udkommer et par gange om året i form af et lille blad. I bladet er beretninger fra projekterne samt nyt fra foreningen. Vores hjemmeside www.dialogos.dk indeholder oplysninger om vores forskellige projekter, organisation og strategier samt kommunikation til organisationens medlemmer. Der udgives flere artikler årligt om Dialogos arbejde i aviser og i fagblade. Ekstern kommunikation er en vigtig brik i folkelig forankring. Folkelig forankring Folkelig forankring sker i største omfang til faggrupper særligt sundhedspersonale og personer tilknyttet universiteterne. Det er vores opfattelse og erfaring, at der i det store netværk af læger, sygeplejersker, sundhedsadministratorer, universitetsansatte mv i Danmark er en stor og delvist uudnyttet pulje af erfaring og kompetencer, der med fordel kan anvendes i udviklingsarbejde. Imidlertid vækkes sådanne højtuddannede personers interesse for udviklingsarbejde ikke nødvendigvis gennem offentlige debatmøder (som de ofte ikke har tid til at gå til), og de kan derfor med fordel nås ad andre kanaler. Dette har vi set i flere af vores projekter, hvor det ved at man netop har målrettet rekrutteringen til arbejdet ved at udnytte folks faglighed er lykkedes os at inspirere et stort antal danske eksperter indenfor forskellige områder, som ellers ikke ville være blevet engageret i udviklingsarbejde. Andre tiltag har været, og kan atter blive, foredrag, konferencedeltagelse med papers, research, hjælp til studenteropgaver, samarbejder, events, deltagelse i møder... og traditionelt PR- og Side 5

mediearbejde i form af inspiration af free lancere, egenproduktion af journalistisk materiale i projektområder og deltagelse i netværk; f.eks via CISU. Kommunikation på projekterne I og med at Dialogos er en sundhedsorganisation anser vi de uddannelsesmæssige tiltag i projekterne som en kritisk form for kommunikation på græsrodsplan. Denne kommunikation og undervisning udmønter sig i produktion af relevante undervisnings- og instruktionsmaterialer, brochurer, pamfletter, magasiner, videoer, radioprogrammer, websites, sociale medier, bøger og research. Set fra det perspektiv, er Dialogos sideordnet med sit sundhedsfokus i højeste grad også en kommunikerende organisation, idet vi altid i projektoplæggene afsætter midler til netop udbredning af den viden, der har sit udgangspunkt i erfaringer opnået på niveau af græsrødderne. Denne angrebsvinkel har gentagne gange haft massiv effekt på den aktions- og indflydelsesradius, som et lokalt projekt har opnået. Partnere har gentagne gange produceret f.eks. radioindslag, som er bragt på lokal- og nationale sendere. I Nepal har et projekt benyttet sig af sin egen radiostation i sit sundheds- og udviklingsarbejde for civilsamfundet. Dialogos er yderst opmærksom på de muligheder, moderne teknologi tilbyder vores partnere og projekter. Dialogos er i flere af sine projekter ansvarlig for eller tager initiativ til research og udvikling af materialer, der via f.eks. WHO er udbredt globalt. Vi har sammen med vores partnere udviklet internet-sites, der har rakt langt ud over Bolivias grænser og nået tusindvis af interesserede i den spansksprogede verden. Samarbejdspartnere Som tidligere beskrevet er lokale samarbejdspartnere et fokusområde for Dialogos. Idet vi arbejder tæt sammen med dem om at nå et fælles mål, er der visse kriterier vi har indset skal være opfyldt forinden projektet kan lykkes. Vi og samarbejdsorganisationen har det samme værdigrundlag om sundhed som rettighed Samarbejdsorganisationerne arbejder med sundhed med vægt på forebyggelse i et bredt folkesundhedsperspektiv At samarbejdsorganisationen deltager aktivt i samfundsudviklingen Vi arbejder aktivt med at udvikle samarbejdsorganisationen. Samarbejdspartneren er typisk en mindre organisation med lokal forankring der lyttes til af magthaverne, og som har et Side 6

udviklingspotentiale samt vil have gavn af kapacitetsopbygning. Vi ligger vægt på at organisationen har en relevant faglighed og viden, endvidere at de har basis for at der kan udvikles færdigheder i forhold til projektets gennemførelse. Endvidere prioriteres det at samarbejdspartneren har erfaring med lignende projekter. Kvalitetsikring Kvalitetsikring af vores projekter sker bl.a. gennem dokumentation/forskning, der muliggør videreudvikling af projektet samt udvikling af nye projekter. Samtidig sikrer dokumentationen at der skabes evidens for opnåede resultater samt fortæller historien bag projekterne og organisationen. Konkret foregår kvalitetssikringen i projekterne i kvartalsrapporter, årsrapporter, evalueringer og monitoreringsbesøg, hvoraf det fremgår om projekterne følger projektdokumenterne samt Dialogos overordnede vision og mission. Der skabes grundlag for høj kvalitet i projekterne gennem grundigt planlægning og involvering af de lokale samarbejdspartnere allerede i idéfasen. Det er kendetegnende for Dialogos projekter, da de ofte udspringer af en konkret forespørgsel fra en lokal CSO i Syd. Funding Finansieret af danske udviklingsmidler hovedsagligt fra CISU samt medlemskontingenter. Fremtiden I fremtiden vil Dialogos stadig følge denne strategi, samt se på mulighederne for at blive en Programaftale organisation. Side 7