Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet



Relaterede dokumenter
Erdedanskesøerblevetforstore?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

SENESTE NYT OM SOFODRING

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Viden, værdi og samspil

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Fodersæson 2011/2012

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Spar på krudtet i dit sofoder

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Antal blandinger til fremtidens sohold

Foderkurver til diegivende søer

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

DLG's fodersortiment til søer

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Stil skarpt på poltene

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Fodring af søer, gylte og polte

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

SEGES P/S seges.dk 1

Valinnorm til diegivende søer

Fodring i hvalpeperioden

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Optimal fodring af soen før og efter faring

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Udnyt dine data og boost soholdet

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Du passer soen og soen passer grisene

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

- så den kan passe 15 grise

Fodermanagement. Fodring 2014

Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

Huldstyrring økonomisk gevinst

Smertebehandling til store og små

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Korrekt fodring af polte

Soens produktion af råmælk og mælk

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Optimering af farestalden

Fodringsstrategier for diegivende søer

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Transkript:

Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed

Et samspil af mange faktorer Hormoner Huld Stress Toksiner

Sådan opnår du topresultaterne Alle søerne skal producere Mange døde og aflivede søer er udtryk for at produktionen ikke fungerer optimalt Mange søer med skader er udtryk for at produktionen ikke fungerer optimalt Fejl/mangler ved foderhåndtering og fodertildeling forklarer mange problemer Alle søerne og fodringsanlægget skal fungere for at opnå succesfulde besætninger med en høj produktivitet

Hormoner Melatonin Østrogen (FSH) Oxytocin Insulin Cortisol

Insulin og ægmodning FSH Insulin 1. Prunier A. & H. Quesnel (2000)

Reproduktionsproblemer hvorfor? Begrænsede fedtdepoter Reduceret Æg udvikling Lavt foderoptag Reproduktionsproblemer: Forlænget fravænningbrunst intervaller Forringet ægmodning Dårligere overlevelse(?) Høje krav til mælkeproduktion og vilje til vækst

Hormoner og ægmodning Efter 14dg s diegivning Follikeludvikling over tid Efter 21 dg s diegivning 1 dg efter fravænning

Energibalancen påvirker ægmodning Underforsynede søer Mangel på foder medfører nedsat produktion af insulin. 1 Insulin påvirker follikelvækst og modning 1 Og dermed din løbning! Overforsynede søer Farefeber Nedsat foderoptag Forskudt brunst 1 Quesenel et al., 2009

Konsekvens af vægttab under diegivning Thaker en Bilkei, 2005 (Germany and Slowaky, n = 1600)

Konsekvens af vægttab under diegivning Thaker en Bilkei, 2005 (Germany and Slowaky, n = 1600)

Rygspæktykkelse på fravænningstidspunktet Gruppe 1 2 3 Rygspæktykkelse Kuldnummer Mindre end 12 mm Mellem 12 og 15 mm Mere end 15 mm 1-2 3-5 >5 1-2 3-5 >5 1-2 3-5 >5 Mindre vægttab i diegivningsperioden giver flere grise i næste kuld Antal Søer 233 316 62 287 503 152 48 198 63 Antal totalfødte grise pr. kuld 16,1 16,7 17,2 16,0 17,0 17,2 16,4 17,3 16,9

Huldstyring Magre søer har større risiko for skuldersår Magre søer har dårlig reproduktion Fede søer har dårlig reproduktion Uens søer giver uens produktionsresultater og et stort foderforbrug

Huld, hormoner og optimal reproduktion går hånd i hånd!

Tag på damerne.

Hvem har styr på de slanke damer?

Få overblikket uden overanstrengelse Korrekt huld giver de bedste resultater!!!

Foderkurver til drægtige søer Fede Middel Mager Gylte FEso pr. dag 0 28 dage FEso pr. dag 29 84 dage FEso pr. dag 85 114 dage Vinterregulering, FEso pr. dag Udfodringshastighed i sekunder ved 100 gram (ESF, tørfoder) 2,5 2,0 3,5 3,0 2,5 3,5 4,0 3,7 4,0 2,3 3,0 3,3 0,2 0,3 0,4 0,3 15 15 25 25

Fodring af diegivende søer

Resultat af huldstyring

Prioriter huldstyring!

Stress Rangkampe Foderproblemer Sygdomme/infektioner Hønen eller ægget Haltheder Osv

Stressrelateret kastning

Undertrykker immunsystemet Øger blodsukkeret Cortisol Hæmmer knoglenydannelse

Afprøvning 19 besætninger 1.825 søer Obduktion af døde søer i farestalden Dødsårsag fra producent sammenholdt med fakta.

Uoverensstemmelser? 15 pct. gaspustere ifølge staldpersonale Ikke én gaspuster ifølge laboratoriet i Kjellerup 5 pct. mavesår ifølge staldpersonale 23 pct. ifølge laboratoriet i Kjellerup De 5 pct. staldpersonalet havde diagnosticeret var ikke mavesår, men organdrejning. 5 pct. havde ingen ædelyst og var blege Ruptur af henholdsvis bør og/eller lever

Haltheder

Identificer stressproblemet korrekt!

Høsten 2010/2011

Hvilke toksiner og hvornår? Før høst Efter høst Fusarium-toksiner, bl.a. vomitoksin, zearalenon,t-2, HT-2 Ochratoksin (Fusarium-toksiner)

Forekomst i hvede Gns.indhold af DON og zearalenon i positive prøver Gns. indhold, ppb 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2011: Foreløbige tal DON ZEA 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Årstal 2011 (foreløbige tal): 5 partier ud af 44 med så høje indhold af toksiner, at hveden ikke kan bruges ukritisk i svinefoder

Fusarium Symptomer Svage brunster Aborter Diarré Hævede mælkekirtler Stenfostre Svagtfødte grise Osv..

Ochratoksin Ochratoksin: nyreforandringer, øget vandoptagelse, nedsat foderoptagelse og tilvækst, nedsat immunitet Maks. 0,1 ppm i foder Slagtekroppen kasseres ved fund af mere end 0,025 mg/kg i nyre

Case fra praksis

Tiltag i besætningen Vådfoderanalyse Intet at bemærke Nyre USK for tegn på toksinskader 11 ud af 14 nyrer havde fedtophobning Vinterbyg fra 2010 udskiftet med korn 2009 Juni 2011: Siloen tømtes for gammelt korn i = opblusning af problemer

Løsningsmuligheder Toksinbindere (produkter med dokumentation/godkendelse) Rensning af kornet mindsker problemer Fortynder dig ud af problemet Kasserer kornet

Vær opmærksom på foderet ved uspecifikke symptomer

Konklusion HULD Stress under drægtigheden Toksiner!

Jo større produktivitet, jo større belastning jo større krav til jer!

Tak for opmærksomheden