Juni 2012 Sprogmentorordningen
03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor på virksomheden? Trin 1: Afklaring af dansksproglige færdigheder Trin 2: Find en virksomhed og indgå aftale Trin 3: Find sprogmentoren og giv redskaber Trin 4: Aftale om rammer og mål Argumenter til virksomheden for at igangsætte sprogmentorordningen Hvornår er sprogmentorordningen en god idé? Privat løntilskud og virksomhedspraktik har vist sig at være en effektiv vej til beskæftigelse også for etniske minoriteter 1. Der er imidlertid forskel på, i hvor høj grad ledige med etnisk minoritetsbaggrund modtager løntilskud og virksomhedspraktik sammenlignet med ledige med dansk oprindelse. Én af årsagerne kan være, at arbejdsgiveren eller jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at den lediges dansksproglige niveau ikke er tilstrækkeligt. Et godt dansk bliver med andre ord ofte en forudsætning for, at en ledig med ikke-vestlig baggrund kan få adgang til arbejdsmarkedet, også når det gælder virksomhedspraktik eller en stilling i løntilskud. SEBI vil med denne guide sætte fokus på muligheden for at sprogtræne på arbejdspladsen ved hjælp af en sprogmentor. Brugen af sprogmentorer kan øge etniske minoriteters muligheder for at indgå i virksomhedsrettet aktivering, fastholde beskæftigelse og opnå kompetenceudvikling. Sproget giver samtidig adgang til udviklingen af en lang række andre kompetencer. Det fremgår af en evaluering af et sprogmentorprojekt i Skive Sprogcenter at: Virksomhedspraktik og sprogmentorskab øger udlændingens kulturforståelse, kendskab til danske arbejdsmarkedsnormer og giver et socialt fodfæste, der virker fremmende for integrationen Denne guide giver anvisninger til, hvordan jobcentret kan sætte gang i arbejdet med at benytte sprogmentorer. Guiden er derfor relevant for den jobcentermedarbejder, der møder borgere med etnisk minoritetsbaggrund, som deltager eller har deltaget i danskuddannelse, men for hvem sproget stadig er en barriere for at komme i arbejde. Foregår på virksomheden Guiden bygger på erfaringer fra sprogcentre samt aktiverings- og ansættelsesforløb, hvor sprogmentorer har haft stor betydning, fordi læringen er foregået i praksis på arbejdspladsen. SEBI vil gerne takke Skive Sprogcenter, Temponik, Rose Poultry og Hvidbjerg Børnehave for input til guiden. En rundspørge blandt 1.000 virksomheder viser, at tre ud af fire virksomheder forventer, at der er sproglige udfordringer i forbindelse med at ansætte borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Samtidig viser det sig, at kun 22 procent af virksomhederne kender til muligheden for sprogtræning på arbejdspladsen. Foreningen Nydansker 1 Med etniske minoriteter menes her indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
05 Hvad er en sprogmentor? En mentors rolle kan omfatte faglige, sociale og sproglige aspekter. Ved en sprogmentor forstås her en mentor med et stærkt fokus på udviklingen af den lediges danskkundskaber. Det faglige og sociale kommer til at indgå som en del af det sproglige aspekt, der skal hjælpe sprogmentor og mentee til at opnå sproglige resultater. Når guiden omtaler mentorer, er det i henhold til mentorordningen som beskrevet i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LAB, og Lov om integration af udlændinge, LIU. I et sprogmentorforløb optræder forskellige aktører: Jobcentermedarbejderen Mentee en som her er en ledig med ikke vestlig baggrund, der har brug for sprogtræning Sprogmentoren for eksempel en ansat på virksomheden, der melder sig til at være sprogstøtte for mentee Sprogeksperten typisk en dansklærer fra sprogcenteret Virksomheden En sprogmentor kan være en medarbejder på virksomheden, men det kan også være en af jobcenterets eller sprogcenterets egne medarbejdere, som fungerer som sprogmentor, mens den ledige er på virksomheden. I denne guide tages udgangspunkt i, at mentor er en ansat på den virksomhed, hvor mentee er i aktivering eller beskæftigelse. Hvem kan være sprogmentor? Sprogmentoren skal hjælpe mentee med at udvikle de dansksproglige kompetencer, som er nødvendige for at indgå både socialt og fagligt på arbejdspladsen. Det er vigtigt at have et godt kendskab til arbejdsopgaverne og kulturen på arbejdspladsen. Sprogmentoren kan eksempelvis illustrere, hvordan arbejdsopgaver udføres via billeder af arbejdsredskaber eller via ordlister, som omfatter de mest anvendte udtryk på arbejdspladsen. Samtidig kan mentoren drøfte dagligdagens opgaver og situationer med mentee.
07 Fordelen ved at udpege en sprogmentor blandt virksomhedens ansatte er, at den ledige hurtigere lærer det sprog, der skal til, for at kunne varetage præcis de arbejdsopgaver virksomheden efterspørger. Når virksomhedens leder skal finde en sprogmentor, er det vigtigt, at han eller hun vælger en person der har lyst til og interesse i at arbejde med sprogtræning. SEBI sætter fokus på en sprogmentorordning, hvor en ansat, og ikke en leder, på arbejdspladsen påtager sig sprogmentorrollen. Det har en god effekt, når sprogmentoren er en af virksomhedens ansatte, for dermed er mentoren en del af dagligdagen på arbejdspladsen, og sprogtræningen bliver et led i samværet med kolleger og blandt kolleger. Kirsten Christensen har fungeret som sprogmentor for en piccoline på sin arbejdsplads. Hun siger: Det at være sprogmentor handler om at tale, tale og tale. Som ny i virksomheden og med et andet sprog, er det en stor hjælp med en, der har tid til at træne sproget. Man lærer hurtigt at tale højt og tydeligt og ikke at bruge for mange billedlige udtryk som ben i næsen, og hvad vi ellers kan finde på at sige i Danmark Hvordan etableres et forløb med sprogmentor på virksomheden? Dette afsnit fortæller kort om etableringen af et sprogmentorforløb på en virksomhed - fra afklaringen af borgerens danskkompetencer, over udpegning af en sprogmentor, til indgåelse af aftale med virksomheden om blandt andet rammer og mål. Det er vigtigt at understrege, at selv om guiden bygger på erfaringer fra forløb, der er iværksat af sprogcentre, så kan initiativet til at benytte sprogmentorer lige så vel tages af jobcentret. Trin 1: Afklaring af dansksproglige færdigheder Først er det vigtigt som jobcentermedarbejder at foretage en individuel vurdering af den lediges dansksproglige kompetencer. Hvordan er den lediges skriftlige og mundtlige danskkundskaber? (Dette kan afklares i samarbejde med en dansklærer fra sprogskolen) Hvilke sproglige barrierer har den ledige for at kunne komme i praktik, løntilskud eller ordinært job? Hvordan vurderes den lediges dansksproglige kompetencer i praksis ved udførelse af arbejdsopgaver? Er der behov for at kombinere virksomhedspraktikken med en sprogmentor på arbejdspladsen? Er der behov for yderligere at kombinere med et forløb på en sprogskole? Afdækningen af kandidatens sproglige kompetencer kan varetages af en medarbejder i jobcentret, eventuelt i samarbejde med en dansklærer. De sproglige kompetencer vurderes i forhold til de specifikke jobfunktioner, som den ledige/nyansatte skal varetage i virksomheden. På den baggrund tilrettelægges et forløb i et samarbejde mellem virksomheden, jobcentermedarbejderen og eventuelt dansklæreren fra sprogskolen. 2 I guiden benyttes begrebet mentee om den ledige med anden etnisk baggrund end dansk, der skal sprogtrænes.
09 Eksempel på afdækning af dansksproglige behov Begynd med at optage fem minutters samtale med borgeren Kom i løbet af samtalen ind på: Gloser fra arbejdsområdet Beskrivelse af arbejdsopgaver Samtale- og omgangsformer på arbejdspladsen Fastsættelse af sproglige mål Vurder ud fra dette: Ordforråd Udtale (hvor let er borgeren at forstå) Kilde: Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet Trin 2: Find en virksomhed og indgå aftale Det er vigtigt indledningsvis at sætte virksomheden grundigt ind i, hvad et sprogmentorforløb indebærer. Dernæst indgås aftale med virksomheden om praktik/løntilskud/ansættelse med støtte og opkvalificering af sproget ved hjælp af en sprogmentor. Endelig ansøger virksomheden om tilskud til en mentorordning, som søges på baggrund af de ressourcer, virksomheden bruger på introduktion eller fastholdelse i form af timeantal og timeløn. Økonomi: Jobcentret dækker udgifter til sprogmentorens løn og kan tilbyde uddannelse af kommende sprogmentorer Der gives 50 procent refusion til jobcentret ved brug af mentorordningen Nogle virksomheder har klare fortrin i forhold til at arbejde med sprogmentorforløb. Ligesom nogle arbejdspladser og -situationer egner sig bedre til sprogtræning end andre. I et supermarked er der f.eks gode muligheder for at give den ledige arbejdsopgaver, der indebærer kundekontakt. Og sprogmentoren i en børnehave kan i forvejen være præget af en pædagogisk og sprogkompetent tilgang. Jeanett var analfabet, så her brugte jeg mange billeder, og vi talte og spillede spil, det gjorde det nemmere for hende at lære sprog Grethe, sprogmentor i børnehave Trin 3: Find sprogmentoren og giv redskaber Indledningsvis udpeger virksomheden en sprogmentor. Det er bedst, hvis det er en kollega, der skal have tæt, daglig kontakt til mentee, og som derfor kan indgå som støtte i forbindelse med arbejdsopgaver. Erfaringer viser, at ledere sjældent har den fornødne tid til, i tilstrækkelig grad, at følge mentee i det daglige. Fælles modersmål mellem mentor og mentee er ikke nødvendigvis en fordel. På et sprogmentorkursus på sprogskolen klædes sprogmentor på og får udleveret materiale til sprogtræningen på virksomheden. Det anbefales, at kurset ligger i starten af forløbet, da sprogmentoren kan være usikker på, hvordan sprogstøtten skal foregå. Kurset kan eksempelvis vare ½ - 1 dag og omhandle følgende emner: Formålet med sprogstøtte på virksomheden Sprogmentorens rolle og funktion Mentorens adfærd Lovgivning: Mentorordningen er beskrevet i: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 14, 78-81 Integrationsloven kapitel 4, 23d og 24a
11 sprogmentorens opgaver Det er vigtigt, at sprogmentoren udviser interesse for mentee og er opmærksom på at inddrage mentee i samtaler under pauser, ved sociale arrangementer mv. Sprogmentoren kan indlede sprogtræningen med samtaler om personlige emner som familieliv, personlig baggrund, kulturelle forhold og fremtidsdrømme. Udover at mentor og mentee lærer hinanden at kende, vil samtalerne give mulighed for at parterne skiftes til at lytte og fortælle under sprogtræningen. Sprogmentoren kan introducere forskellige praktiske redskaber over for mentee. Det kan for eksempel være: Illustrationer: Billeder af genstande kan gøre det lettere at forklare og forstå arbejdsgange. Notesbog: Mentee kan bruge en notesbog til noter, tanker og overvejelser undervejs samt til at indsætte billeder af arbejdsgange og forklaringer. Mobiltelefon med kamera og optager er lille og let at have med rundt, så der kan optages lyd og billeder i forbindelse med for eksempel arbejdsinstruktioner eller information fra møder. Samtidig kan mentee selv indtale kommentarer. Virksomhedsmappe kan bruges til at samle informationsmateriale som for eksempel lønsedler, beskeder fra virksomheden, information om fagforeninger, nyhedsbreve, referater fra opfølgningsmøder etc. Mappen kan bruges som udgangspunkt for samtaler mellem mentor og mentee. Trin 4: Aftale om rammer og mål På et formøde mellem jobkonsulenten, dansklæreren, sprogmentoren, mentee en og eventuelt lederen forventningsafstemmes i forhold til, hvilke sproglige mål der særligt er behov for at arbejde med, eller som mentee en har et ønske om at nå.
13 Rammer Dernæst aftales rammer for den lediges sprogtræning på virksomheden. Det vurderes i det enkelte tilfælde, hvor mange sprogmentortimer, der er behov for ugentligt, samt hvornår og hvordan sprogstøtten skal foregå. Det er rart med klare aftaler, så ved jeg, at torsdag fra kl.10 til 11 skal der bruges ekstra energi på mentee Steffen, sprogmentor på en produktionsvirksomhed. Det anbefales, at sprogmentoren har mulighed for at hjælpe mentee direkte i arbejdssituationen. Mentor og mentee aftaler spilleregler indbyrdes, for eksempel hvornår det er i orden at rette sproget samt at stille spørgsmål til sproget. Opfølgning En tæt kontakt mellem jobcenter og virksomhed er vigtig. Hvis der opstår problemer undervejs i forløbet, kan jobcentermedarbejderen bistå den ledige og virksomheden med sparring. Udviklingen af kandidatens dansksproglige kompetencer evalueres løbende med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere støtte og undervisning, for at kandidaten kan udvikle sine faglige og sproglige færdigheder på arbejdspladsen. Der aftales opfølgningsmøder, hvor jobcentermedarbejderen og/eller dansklæreren kommer ud og besøger virksomheden cirka en gang om måneden. Udover jobcentermedarbejderen og/eller dansklæreren deltager typisk mentor, mentee og mentees leder. På møderne drøftes blandt andet udvikling og værktøjer. Argumenter til virksomheden for at igangsætte sprogmentorordningen Det er jobcentermedarbejderen, der introducerer muligheden for at tilbyde støtte fra en sprogmentor til en virksomhed. Formålet med dette afsnit er at give inspiration til samtalen med virksomheden. Generelt set får en mindre andel af ledige med etnisk minoritetsbaggrund tilbudt virksomhedsrettet aktivering end ledige med dansk oprindelse. Manglende danskkompetencer kan blive anset som en barriere for at kunne varetage arbejdsopgaver på en virksomhed. Jobcentermedarbejderen kan bringe muligheden for at etablere en sprogmentorordning i spil, når der er usikkerhed om, hvorvidt den lediges dansksproglige kompetencer matcher virksomhedens krav. En sprogmentorordning på arbejdspladsen kan give virksomheden og den ledige følgende fordele: Den daglige sprogtræning kan varetages af en af virksomhedens ansatte, så sprogtræningen nemt kan integreres i hverdagen. Den ledige bliver opkvalificeret sprogligt i forhold til specifikke arbejdsopgaver, som varetages i virksomheden. Den sproglige opkvalificering gør, at medarbejderen vil kunne varetage nye arbejdsopgaver, så arbejdspladsen får det fulde udbytte af medarbejderens kompetencer Virksomheden får en socialt ansvarlig profil og arbejdspladsen præges af mangfoldighed God sproglig forståelse og deltagelse i det sociale liv på arbejdspladsen fremmer medarbejderens arbejdsglæde og stolthed Den ledige får øget motivation og tryghed i udførelsen af arbejdsopgaver Måske har den ledige tilstrækkelige sproglige kompetencer til at udføre arbejdsopgaverne, men har brug for en opkvalificering af almene danskkompetencer for at kunne indgå i det sociale fællesskab på virksomheden. Det kan også være, at der er særlige arbejdsopgave, som den ledige har svært ved. For eksempel at læse mails og følge med i møder. På opfølgningsmøderne aftales det, hvordan der kan sættes målrettet ind på at løse vanskelighederne.
15 Hvornår er sprogmentorordningen en god idé? Sprogmentorordningen kan være en god idé: Når den ledige er usikker på, om det dansksproglige niveau er tilstrækkeligt i forhold til en konkret aktivering eller ansættelse Når jobcentermedarbejderen er usikker på, om borgeren er klar til aktivering eller ansættelse Når virksomheden er usikker på den lediges sproglige kompetencer i forhold til de krav, der stilles i jobbet Sprogmentorordningen giver mulighed for at afklare og forbedre de sproglige kompetencer i et aktiverings- eller ansættelsesforløb. Derudover kan ordningen benyttes som fastholdelsesredskab i forhold til ordinært ansatte, som er i risiko for at miste deres job, fordi deres dansksproglige niveau ikke lever op til virksomhedens krav. Når den ledige er usikker Samtidig kan tilbuddet om at finansiere en sprogmentor være en vigtig brik i forhold til at få en aftale om praktik eller løntilskud på plads, når virksomheden er i tvivl om, hvorvidt de sproglige færdigheder rækker. Lovgivningen, LAB og LIU, giver også mulighed for at benytte mentorer, og dermed også sprogmentorer, i forbindelse med fastholdelse. 23-årige kurdiske Mohammed havde været i praktik i en måned, da en produktionsvirksomhed i Skive besluttede at give ham muligheden for at indgå i et sprogmentorforløb. Mohammed blev på virksomheden opfattet som meget kommanderende, og han havde svært ved at løse arbejdsopgaverne. Sprogmentoren Steffen, var hurtigt i stand til at gennemskue den uhøflige opførsel som noget, der bundede i sproglige vanskeligheder. Han lærte blandt andet Mohammed korrekt ordstilling ved eksempelvis at spørge Vil du hjælpe mig? i stedet for: Du skal hjælpe mig!. Efter seks måneders sprogtræning, var Mohammed blevet meget bedre til sproget, en dygtig medarbejder og ikke mindst en vellidt kollega. Han blev ansat på virksomheden. Manglende sprogkompetencer kan være en udfordring på flere måder. Virksomheden kan være i tvivl om, hvorvidt den ledige er i stand til at indgå i arbejdsmiljøet, og den ledige kan føle sig usikker både fagligt og socialt. Et utilstrækkeligt fagspecifikt ordforråd kan gøre det vanskeligt for den ledige at forstå arbejdsgangen. Den ledige kan også have et behov for opkvalificering af sproglige kompetencer, som ikke direkte relateres til udførelsen af arbejdsopgaver på virksomheden, men handler om at kunne kommunikere i sociale og kollegiale sammenhænge. Et forløb med sprogmentor kan imødegå den sociale sprogusikkerhed, og virksomheden kan aktivt sikre, at mentee lærer det nødvendige fagsprog. Når jobcentermedarbejderen eller virksomheden er usikker Sprogtræning er i sprogmentorordningen en opgave, der løftes af virksomheden og ikke alene af en sprogskole. Muligheden for at benytte en sprogmentor kan være det, der gør, at man som jobcentermedarbejder tør tro på, at en ledig er klar til praktik eller løntilskud, selv om der stadig kan være nogle sproglige vanskeligheder. Tekst og research: Anne Frisenette Kilder: Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (2010): Sprogmentorer på virksomheder Als Research (2011): Inspiration i praksis - inspiration fra etniske jobkonsulenter i jobcentrene Forening Nydansker: Konklusioner på baggrund af virksomhedsturnéen (notat) Design: Hjort&Mikkelsen Oplag: 350 Dato: Juni 2012
Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats www.bmetnisk.dk Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Telefon: 7222 3500