Kulturlandskabet 1513 I NV

Kulturlandskabet 1513 I NV Indstillingsopgave 2 Katrine Larsen Mosbæk 30101211 Line Købmand Petersen 30281023 Lars Bo Hansen 30281002 Institut for Skole og Læring Professionshøjskolen Metropol

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 AREALANVENDELSE... 3 BEBYGGELSE... 5 BEFOLKNING... 7 BALLERUPS BEFOLKNINGSUDVIKLING AF HENHOLDSVIS LEVENDEFØDTE OG DØDE... 7 BALLERUPS MIGRATION OVER BEFOLKNINGEN... 8 ERHVERV... 9 INDKOMSTFORDELING... 12 SAMMENFATTENDE REGIONALISERING... 15 UNDERVISNINGSFORLØB... 16 OVERORDNEDE DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 16 FAGSYN... 16 DET UFORMELLE LÆRINGSRUM... 17 FORMÅL FOR FAGET GEOGRAFI... 18 CKF- MÅL FOR VORES UNDERVISNINGSFORLØB... 18 Regionale og globale mønstre (RG)... 18 Kultur og levevilkår (KL)... 18 Arbejdsmåder og tankegange (AT)... 18 TEGN FOR AT MÅLENE ER NÅET... 19 UNDERVISNINGEN... 20 1.lektion: GPS- løb... 20 2.lektion... 21 3.lektion Arealanvendelse... 22 4.lektion Befolkning... 22 5.lektion Urbanisering... 23 6.lektion Urbanisering... 23 LITTERATURLISTE:... 24 2

Indledning Det udvalgte område er præget af forskellige landskabstyper, dog er de generelle træk søer, åer, vandløb, mose- og vådområder. Der er moser med tørveskær, bl.a. Porsemose i den sydlige del af kortet. Heraf er den største sø Søndersø, der ligger syd for Kirke- Værløse i den nordøstlige del af kortet. Signaturforklaringen på kortet fortæller os at der flere steder sker dræning. Dette er bl.a. i nærheden af Vårsøgård øst for Stenløse, i området omkring stadion i Ballerup og på en stor del af jernbanestrækningen. Mellem 5- og 10 % af området er dækket af henholdsvis nåle- og løvskov. En stor del af kortet er dækket af landbrugsjord. Den største by i området er Ballerup, ellers er der en del mindre byer i området - fx Stenløse, Smørum og Hove. Der går en jernbane gennem landskabet, den går fra den nordvestlige del af kortet til den øst- syd- østlige del af kortet. Området har mange bronzealdergravhøje, fx. Kong Svends Høj (45m), Maglehøj (36 m) og Tjørnehøj (42 m), der alle er placeret på høje bakketoppe i landskabet. Det generelle kurveforløb er roligt. Den generelle tæthed er stor/middel- stor, dog er der områder med ringe tæthed, fx. nord for Måløv og øst for Margretelund. Slyngningsgraden er generelt middel- ringe. Paralleliteten er generelt middel, dog har området omkring fx Veksø en god parallelitet. Der ses også områder med ringe parallelitet, dette er fx området nord for Lavtrupgård. Det højeste kotepunkt i området er 49 m og er øst for Ganløse. Det laveste kotepunkt er 2 m og strækker sig over Værebro Å i den vestlige del af området. Vi kan finde højdevariationen ved at trække de to højder fra hinanden. Vi får derved en højdevariation på 47 m og det viser at der er en relativ stor højdeforskel i området. I det følgende ses en sammenligning af arealanvendelse i hhv. Danmark og Ballerup. Først en procentvis fordeling af arealanvendelsen fra begge områder, med tilhørende cirkeldiagram og derefter et søjlediagram med en sammenligning af disse. Arealanvendelse DK 2000 (Voigt 2008) Kortblad 1513 I NV Ballerup egen skønsmæssige vurdering Ager 57,2% 47% Vedvarende græs 3,8% 1% Mose 2,3% 5% Bebygget/befæstet areal 9,7% 25% 3

Andre arealer 11,5% 10% Skov 11,2% 10% Hede 2,3% 0% Klit 0,2% 0% Søer og vandløb 1,7% 2% Figur 1 Arealanvendelsen i Danmark Figur 2 Arealanvendelsen Ballerup 4

Figur 3 Sammenligning af de to datasæt Der er lidt mindre agerjord i det valgte område end i resten af landet. Vedvarende græs er der meget mindre af. Der er dobbelt så meget mose i området som i resten af Danmark, i forhold til det samlede areal. De bebyggede arealer dækker 2 ½ gange mere i området end i resten af Danmark. Andre arealer og skov er stort set samme procent og hede og klit findes slet ikke i det valgte område. Søer og vandløb er stort set det samme som landsgennemsnittet. Sammenfattende kan man sige, at det der afviger mest fra landsgennemsnittet er bebyggelsesarealet, der er langt mere dominerende i området end landsgennemsnittet. Bebyggelse I det følgende vil vi give en beskrivelse af bebyggelsen på det valgte kort. Mod nordvest findes byen Stenløse, som primært består af villakvarterer, en station, en skole og et gymnasium. Boligerne er opdelt i små parceller og der løber to større veje igennem byen. Skolen og gymnasiet har mindre tærskelværdi, hvorfor byen ikke er så geografisk stor. På kortet ser Stenløse ud til at være en stationsby, da hele byen ligger rundt om jernbanen. Dog fortæller navnet os, at byen er opstået omkring år 500-800, hvilket gør at det ikke kan være en stationsby, da byen lå her før stationen (Clausen 2007, s. 60). Stationen kan dog tilskrives stor betydning for udviklingen af byen, bl.a. pga. industrialiseringen og de muligheder som jernbanen førte med sig. Mod nord ligger byen Ganløse, som har en kro, en kirke og en skole. 5

Dette virker mest som en soveby, da der ikke umiddelbart er nogle store fabriksbygninger, disse findes dog i byen lige syd for, nemlig Toppevad. Ganløse består af villakvarterer og parceller af ca. samme størrelse. Ganløse er en typisk landsby, bl.a. fordi der er en relativ stor afstand til den nærmeste større by, Ballerup. Arealet mellem Ganløse og Ballerup er landbrugsjord, lidt skov, åløb og moser. Den er gået fra i middelalderen at være et landbrugssamfund til i dag et være en soveby. Vi antager at udviklingen af byen er sket senere end de byen som ligger langs jernebane strækningen, da det et stykke tid efter jernbanens opståen er blevet normalt at have bil. Sydøst på kortet er Ballerup og Skovlunde placeret. Dette er de største byer og det ses tydeligt at der både er mange boligkvarter, almene boligbyggerier og større industrikvarterer. Industrikvartererne ses i form af store sorte firkanter på kortet. De to byer er vokset sammen til en suburbaniseringszone. Der er en station i Ballerup og mange indfaldsveje til byen, hvilket umiddelbart vil indikerer at transportinfrastrukturen er god. Der er en stor mængde pendlere som hver dag anvender vejene, for at komme ud til industrikvartererne, som skaber fyldte veje og køer, hvilket gør at infrastrukturen ikke er tilstrækkelig god. Der findes ligeledes haller, skoler og andre faciliteter der har en mindre tærskelværdi. Ud fra endelsen af navnet Ballerup er byen opstået omkring år 1000. Rundt om Ballerup ses store rekreative områder bl.a. Golfbane, skydebane, skove og fodboldbaner. Generelt for området kan det siges at der findes flere små byer. Blandt andet mod syd Ledøje, sydvest Herringløse, vest Østrup Holme og midt på kortet Måløv og Veksø. Disse byer vil vi betegne som sovebyer, da man kan se på tallene for ind og udpendling i Egedal kommune, at der er væsentligt flere som kører ud af byen end som kommer ind i byen. Foruden de mindre byer er der en del landbrugsejendomme, hvortil der er en større mængde landbrugsjord. 2009 Samlede indbyggertal 41031 TOT Erhverv i alt Egedal Indpendling 6271 Udpendling Forskel 16740 10469 I alt pendler 25,51% 6

Af tabellen ses det at 6271 kører til Egedalkommune hverdag og 16740 kører ud. Dvs. at der er en forskel på 10469 som kører ud af Egedal for at arbejde andetsteds. I forhold til det samlede indbyggertal kører 25,51% ud af byen for at arbejde, hvilket er ikke er over landsgennemsnittet for pendling over 10km. Dette tal ligger på ca. 43% ifølge dansk statistik (dst.dk). Befolkning Befolkningstal: 47 951 (d. 10/6-10) Mænd: 23 547 Kvinder: 24 404 6,7 % af kommunes borgere har et udenlandsk statsborgerskab. Over en fjerdedel af dem kommer fra Norden og for EU lande. Ballerups befolkningsudvikling af henholdsvis levendefødte og døde Som man kan se i kurvediagrammet ovenfor kan man se hvordan befolkning har udviklet sig. Fra 1769 og indtil ca. 1945 var der en jævn stigning i befolkningstallet. Fra 1950 og til 1975 var der en kraftig stigning i befolkningstallet. Derefter er befolkningstallet gået lidt ned og derefter i ca. år 2000 begyndt at gå lidt op igen. En af årsagerne til den store stigning i befolkningstilvæksten er suburbaniseringsperioden, hvor folk flyttede fra København til de omkringliggende byer, hvor Ballerup var en af disse. Derudover skete der generelt set en befolkningsudvikling i Danmark efter 1945, hvilket også afspejlede sig på byen Ballerup. Det er fra efterkrigstidens børn, man havde de store årgange. Dette kan man også se på diagrammet nedenfor, hvor man kan se hvor mange der er blevet født og hvor mange der er døde i kommunen siden 1945. 7

Ballerups migration over befolkningen Befolkningens udvikling efter område, køn, nytilgang/bestand og tid 2006 2007 2008 2009 2010 Ballerup Mænd Tilflyttede 1 314 1 255 1 268 1 140 1 282 Fraflyttede 1 252 1 171 1 228 1 164 1 213 Kvinder Tilflyttede 1 176 1 136 1 155 1 059 1 196 Fraflyttede 1 121 1 188 1 131 1 025 1 180 Man kan ud fra denne model se, at det er i år 2010 at der har været den største immigration af kvinder til Ballerup. Derudover kan man se for kvinderne at det var i år 2007 at der var den største emigration af kvinder ud af kommunen. Der er i løbet at de sidste fem år 5722 kvinder som er immigreret og 5645 kvinder som er emigreret fra Ballerup. Dvs. at der er flere kvinder som er immigreret til kommunen end der er emigreret i løbet af de sidste fem år. For mænd har det været i 2006 hvor der har været den største immigration og i 2009 hvor der har været den største emigration af mænd til kommunen. I alt er der de seneste fem år 6259 mænd som der immigrerede og 6028 der emigrede i Ballerup. Dvs. at der er flere der er kommet til kommunen end der er flytte fra kommunen. Samlet set både på mænd og kvinder er der flere som flytter til Ballerup end der flytte 8

fra. Der er i alt 11981 som er flyttet til og 11673 der flytte fra kommunen. Det betyder at der er 308 personer flere som er imigeret i forhold til dem der er emigret i kommunen. Man kan ud fra befolkningspyramiden over Ballerup se, at den aldersgruppe der er størst er i alderen 40-55 år. Man kan også se, at der er flere kvinder der lever lidt længere end der er mænd. I alderen 20-30 år er det et markant færre. Der kan være flere årsager til dette, men en af dem kunne være, at det er i denne alder, hvor mange flytter hjemmefra og flytter derved væk fra kommunen til evt. større byer, for bl.a. at læse en videregåendeuddannelse. Det er også denne alder som der generelt set i Danmark er små årgange. Man kan ud fra modellen sige, at der er en regressiv udvikling, hvilket vil sige, at der i en periode har været et fald i fødselsraten. At modellen ser sådan ud kan betyde, at der på længere sigt vil være flere i Ballerup kommune, som vil dø end der vil blive født. Erhverv Primære Landet Ballerup A Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,63% 0,18% B Råstofindvinding 0,16% 0,04% I alt 2,80% 0,22% Sekundære - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 2,28% 1,47% CB Tekstil- og læderindustri 0,29% 0,24% CC Træ- og papirindustri, trykkerier 1,06% 0,65% CD Olieraffinaderier mv. 0,03% 0% CE Kemisk industri 0,46% 0,73% CF Medicinalindustri 0,61% 2,66% 9

CG Plast-, glas- og betonindustri 1,20% 0,46% CH Metalindustri 1,67% 0,83% CI Elektronikindustri 0,67% 1,65% CJ Fremst. af elektrisk udstyr 0,47% 0,50% CK Maskinindustri 2,42% 1,26% CL Transportmiddelindustri 0,41% 0,03% CM Møbel og anden industri mv. 1,25% 0,54% I alt 12,82% 11,02% Tertiære - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - D Energiforsyning 0,44% 0,50% E Vandforsyning og renovation 0,57% 0,57% F Bygge og anlæg 6,41% 6,04% G Handel 15,99% 17,26% H Transport 5,04% 5,09% I Hoteller og restauranter 3,01% 2,14% JA Forlag, tv og radio 1,29% 1,32% JB Telekommunikation 0,58% 0,85% JC It- og informationstjenester 1,73% 3,66% L Ejendomshandel og udlejning 1,42% 1,79% 10

MC Reklame og øvrige erhvervsservice 1,32% 0,77% N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 4,50% 5,75% O Offentlig administration, forsvar og politi 5,26% 5,69% R Kultur og fritid 1,69% 1,51% S Andre serviceydelser mv. 2,53% 2,58% I alt 51,76% 55,52% Kvartære - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - K Finansiering og forsikring 3,08% 5,42% MA Rådgivning mv. 3,39% 3,38% MB Forskning og udvikling 0,56% 0,91% P Undervisning 7,44% 6,19% QA Sundhedsvæsen 5,95% 5,28% QB Socialeinstitutioner 12,20% 12,06% I alt 32,62% 33,24% - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - X Uoplyst aktivitet 0,64% 0,44% Ballerup Landet Primære 0,2 % 2,8 % Sekundære 11 % 12,8 % 11

Tertiære 55,5 % 51,8 % Kvartære 33,2 % 32,6 % Fordelingen af de fire erhvervsgrupper er lidt anderledes i Ballerup end landsgennemsnittet. Der er færre i Ballerup der er beskæftiget i de primære erhverv end landsgennemsnittet og det samme gælder også for de sekundære erhverv. Derimod er der flere i Ballerup der er beskæftiget i de tertiære og kvartære erhverv end der er i resten af landet. Da Ballerup er en forstad til København og leverer meget arbejdskraft til denne by, passer det godt at flere er beskæftiget ved de tertiære og kvartære erhverv, da det er disse der er flest af i en storby. Indkomstfordeling Indkomstfordelingen 2009 Landet Ballerup Landet Summeret Ballerup Summeret Under 25.000 kr. 6,02% 6,24% 6,02% 6,24% 25.000-49.999 kr. 2,55% 2,45% 8,57% 8,69% 12

50.000-74.999 kr. 2,27% 2,00% 10,84% 10,69% 75.000-99.999 kr. 3,22% 2,89% 14,06% 13,58% 100.000-124.999 kr. 5,76% 5,40% 19,82% 18,98% 125.000-149.999 kr. 5,72% 5,25% 25,54% 24,23% 150.000-174.999 kr. 7,29% 6,45% 32,83% 30,68% 175.000-199.999 kr. 7,54% 8,18% 40,37% 38,86% 200.000-224.999 kr. 5,34% 5,04% 45,71% 43,90% 225.000-249.999 kr. 5,36% 5,05% 51,07% 48,95% 250.000-299.999 kr. 11,71% 10,77% 62,78% 59,72% 300.000-349.999 kr. 11,28% 11,05% 74,06% 70,77% 350.000-399.999 kr. 8,62% 9,24% 82,68% 80,01% 400.000-449.999 kr. 5,80% 6,27% 88,48% 86,28% 450.000-499.999 kr. 3,46% 4,32% 91,94% 90,60% 500.000 kr. og derover 8,08% 9,41% 100,02% 100,01% 13

Medianindkomsten i Ballerup kommune ligger på ca. 250.000 kr. Landsgennemsnittet ligger på ca. 237.500 (Statistikbanken.dk) dvs. at Ballerups befolkningsgruppe med en raltiv lav indkomst ligger under landsgennemsnittet og de resterende 50% ligger over landsgennemsnittet i indkomst. Med andre ord der er færre som tjener få penge og flere som tjener relativt mange penge. Dette indikere at Ballerup kommunes skatteindtægter må være højere end landsgennemsnittet og derfor er en relativ rig kommune. Dette nævnes dog uden at se på kommunes udgifter. 14

Sammenfattende regionalisering Inden for område 1 ses flere sovebyer, hvor der ikke er meget industri. Der er en del landbrug og et enkelt sted med stjerneudskiftning, dette område af kortet vil kunne betegnes som rural spredt, da der er en del landsbyer spredt placeret. I område 2 ses typiske stjerneudskiftning omkring byerne Smørum ovre, Herringløse og Ledøje. Igen er dette et område med stort procentvis landbrugsudnyttelse. Dette område er lige ledes ruralspredt, da der også her er en del landsbyer spredt på kortet. Område 3 er en suburbaniseringszone hvor Ballerup og Værløse er på vej til at vokse sammen. Der er store industrikvarterer, boligkvarterer og almene boligbyggerier. Øst- delen af kortet vil betegnes som forstad til København og midt igennem byen Ballerup løber en hovedvej, som er en del af femfingerplanen inde fra København. Hvilket gør at pendlerforholdene til København er gode. På grænsen til område 3 kan der ses at jorden er udnyttet til flere rekreative formål, blandt andet golfbane og 15

skydebane. I det nordøstlige hjørne omkring Værløse er der både skov og sø, som ligeledes kan bruges til rekreative formål. Undervisningsforløb Overordnede didaktiske overvejelser Eleverne vil i deres deltagelse i samfundet blive konfronteret med en masse spørgsmål om anvendelsen af Danmarks areal. Det kunne være spørgsmål som: Hvor skal der være mere skov, rekreative områder, veje parker mm.? For at eleverne kan tage aktivt og ansvarligt del i denne debat, er det vigtigt at de kender til det danske kulturlandskab og dets udvikling. Dette område er hermed et væsentligt element i geografi undervisningen for at vi kan danne eleverne til at være aktive demokratiske samfundsborgere (Clausen 2007, s. 48). Fagsyn I vores fagsyn tager vi udgangspunkt Svein Sjøberg. Han omtaler fire argumenter for at arbejde med naturfagene i folkeskolen, økonomiargumentet, nytteargumentet, demokratiargumentet, kulturargumentet. Økonomiargumentet omtales i forhold til, at vi som samfund orienterer os mere og mere om videnskab og teknologi. Så hvis en elev kommer ud med gode kvalifikationer og færdigheder indenfor videnskaben, vil denne elev være bedre rustet til at tage del i det danske arbejdsmiljø. Gennem naturfagene i folkeskolen, vil eleverne tilegne sig metoder og teknikker, til at kunne omstille sig til nye teknologier, også selvom eleven umiddelbart ikke har de tekniske færdigheder, som nævnt ovenfor (Sjøberg 2012:190). Nytteargumentet er det argument der bygger på at vi skal mestre vores dagligdag. Overordnet bygger dette argument på, at vi fra fødsel til død, omgås teknik og videnskab, endog før vi bliver født, møder vi disse ting, i form af en ultralydsscanning. Og for at vi skal kunne forstå alle disse ting, må vi tilegne os en grundforståelse for naturvidenskaben. Med nytteargumentet mener Sjøberg også, at vi bliver nødt til at kunne forstå og forklare vores omverden, for ikke at blive fremmedgjorte i den. Og samtidig også kunne se på, hvad der er muligt og hvad der er fup (Sjøberg 2012:194). Sjøbergs tredje argument demokratiargumentet er med, fordi han mener, at alle bør have den naturvidenskabelige kompetence for at demokratiet kan fungere. Man bør kunne, som tidligere nævnt, skelne mellem gode og dårlige argumenter indenfor f.eks. politik. Han beskriver demokratiet ved at individet er sin egen aktør, som både er lyttende og åben overfor andres holdninger. Man lader sig hverken narre eller blive manipuleret med (Sjøberg 2012:198). Den sidste af de fire argumenter kalder Sjøberg kulturargumentet. 16

Sjøberg mener, at videnskaben er en del af kulturarven. Han skriver at naturvidenskabens tanker er uløseligt forbundet til bl.a. filosofien. Alle de tanker og teorier som ligger indenfor naturvidenskaben, er med til at skabe et verdensbillede, som vi alle kender til (Sjøberg 2012:204). Det uformelle læringsrum Hvor ligger forskellen på det formelle læringsrum og det uformelle læringsrum? Ifølge Tove Rasmussen, lyder en kort og forenklet definition således: Formel læring sker i forbindelse med aktiviteter, som har det definerede formål at føre til læring, og hvor læringen er i fokus. Uformel læring sker derimod i forbindelse med aktiviteter, som ikke har det definerede formål at føre til læring, og hvor læringen ikke er i fokus. (Rasmussen, 2008, s. 7) Yderligere mener hun, at det der kendetegner det uformelle læringsrum, er en høj grad af flygtighed. Dette medfører, at det bliver vanskeligt for læreren at vide, hvad der er genstanden for læring, hvordan selve læringen foregår, hvor meget eleverne egentlig får lært osv. Derfor mener hun, at der vil være behov for struktur, når man arbejder i det uformelle læringsrum. På den måde kan vi støtte læringsprocessen, samtidig med, at vi gør den mere synlig, både for elever og læreren. Hvilket bør være med til, at det hun kalder flygtighed, bliver mindre tilstede. Til sidst konkluderer hun, at vi kan anvende nogle af fordelene fra det formelle læringsrum, såsom struktur og fokus, i det uformelle læringsrum. (Ibid.) Når vi snakker om det uformelle læringsrum, skal vi huske på, at det ikke er nok, at flytte sin undervisning fra klasseværelset og for eksempel ud i skoven. Selvfølgelig er det at flytte undervisningen fra de vante rammer også en god idé, men alt i alt er det lærerens rolle, som har en betydning for, hvordan det uformelle læringsrum lykkes. Nogle eksempler på et uformelt læringsrum, kunne blandt andet være et museumsbesøg, naturskoler, en tur på et rensningsanlæg osv. Men når vi vælger netop sådan et uformelt læringsrum, er det vigtigt at huske på, at det skal integreres i et undervisningsforløb, og ikke stå som en separat ekskursion. (Achton, 2008) Som sagt er lærerens rolle i det uformelle læringsrum af stor betydning. Først og fremmest, skal læreren kunne forberede eleverne på den respektive tur, hvilket vil sige, at der skal være afstemt, med en eventuel naturfagsvejleder, hvilke emner der kommes omkring. Således at de forventninger eleverne måtte have forinden et besøg, stemmer overens med virkeligheden. Læreren skal også gøre vejlederen opmærksom på, hvilke krav/ønsker til det faglige han/hun har. En sidste ting, som har en stor betydning i forhold til det uformelle læringsrum, er at der skal være mulighed for at kunne evaluere forløbet/besøget (ibid.) For at vække elevernes interesse, vælger vi at lave opdagelsesfeltarbejde som det første i vores forløb. Vi vil forsøge at skærpe elevernes opmærksomhed på deres omgivelser herunder bebyggelse, landskab, befolkning, arealanvendelse mm. Vi vil gerne at elever bliver opmærksomme når de færdes i deres uformelle læringsrum. 17

Formål for faget geografi...tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark...anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder... (UVM 2009, s.4) Ckf- mål for vores undervisningsforløb Regionale og globale mønstre (RG) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande (Trin 8.) 2. give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening (Slut 9.) Kultur og levevilkår (KL) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande (Trin 8.) 2. kende til befolkningsudvikling i lande med forskellige udviklingstrin den demografiske transitionsmodel (Trin 8.) 3. kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft (Trin 8.) (UVM 2009, s.5) 4. beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold (Slut.) 5. beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund (Slut) Arbejdsmåder og tankegange (AT) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. anvende geografiske metoder og færdigheder herunder regional analyse i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menne- skets udnyttelse af naturgrundlaget, 18

herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, erhvervsforhold og befolkningsfordeling (Trin 8.) 2. læse og forstå informationer i faglige tekster (Trin 8.) 3. anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som klimaændringer, landskabsdannelse, plantevækst, levevilkår, handel, bæredygtighed, infrastrukturer og fysisk planlægning (Trin 8.) 4. foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, jordbundsbestemmelser, stenbestemmelse, trafiktælling, infrastruktur, bykartering og bosætningsmønstre informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner (Trin 8.) 5. kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling (Trin 8.) 6. anvende it- teknologi til informationssøgning, data- opsamling, kommunikation og formidling (Trin 8.) (UVM 2009, s.6) 7. undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler (Slut) 8. anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng (Slut) 9. foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet (Slut) 10. læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster (Slut) 11. anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse (Slut) 12. anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog (Slut) (UVM 2009, s.4) Tegn for at målene er nået Eleverne kan finde lokaliteterne i GPS- løbet. Eleverne tager billeder af relevante ting, så som industribygninger, alm. boligbyggeri, parcelhus, forskellige befolkningsgrupper. Eleverne kan med en kombination af egne ord og fagbegreber skriftligt give en beskrivelse af Ballerups kulturlandskab. 19

Eleverne kan med egne ord beskrive hvad de ser ud af en befolkningspyramide og forklare hvorfor den ser ud som den gør. Eleverne kan med egne ord beskrive de forskelle de ser på kort og matrikelstyrelsens hjemmeside mht. de gamle og de nye kort. Undervisningen 1.lektion: GPS- løb (Ckf er: KL4, KL5, AT3, AT4, AT6, AT9, AT11) - tværfagligt samarbejde med idræt - derfor er der tre lektioner til løbet For idræt er konceptet bike n run - dvs. tre elever deles om to cykler, så der hele tiden er én som skal løbe og to som cykler. Den der løber har GPS en! Eleverne får udleveret en keyhanger med seks laminerede stykker papir. På den ene side en QR- kode med GPS- koordinater til den respektive lokalitet og på den anden side en QR- kode med spørgsmål til samme lokalitet. Spørgsmålene er genereret i google.docs som en form, dvs. et spørgeskema, så svarene automatisk bliver opsummeret og underviseren kan løbende følge med. Se bilag xx for mere info. Eleverne skal desuden på lokaliteterne tage billeder, der kan understøtte deres observationer/iagttagelser. Disse billeder uploades på den fælles wiki inden næste undervisningsgang. De skal desuden uploade skærmbilleder af kort og data fra historikken i Endomondo. Endomondo er en GPS- tracker, hvor man kan se den rute man har kørt. Eleverne skal starte denne app når de tager afsted, så de når de kommer hjem kan se hvor langt de har været omkring og på kortet kan se ruten. App en kan både bruges til Iphone og Android. Free GPS er en gratis app, der kan bruges til Iphone. Man kan her indsætte sine koordinatsæt. Tilsvarende program kan findes til Android. 20

2.lektion (Ckf er: KL1, KL3, RG2, AT1, AT2, AT5, AT6) Opsamling og diskussion omkring indsamlede billeder og observationer. Eleverne inddeles i fem grupper og bliver sat sammen med nogle de ikke var i gruppe med i lektion 1. Hver gruppe får en af de fem lokaliteter og skal nu lave en karakteristik af området ud fra arealanvendelse, bebyggelse, befolkning og erhverv. Inden grupperne går i gang tales kort om hvad de forskellige begreber betyder og indebærer. Eleverne skal desuden på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside finde historiske og nutidige kort over deres lokalitet på følgende side: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm?map=dkfor En skriftlig præsentation af dette uploades på klassens fælles wiki. 21

3.lektion Arealanvendelse (Ckf er: RG1, AT7, AT8, AT10) Lektionen starter med en quiz om arealanvendelse med tre spørgsmål. Inden der svares på hvert spørgsmål diskutere eleverne i grupper, hvad det rigtige svar kan være. Der forsøges at komme til et fælles svar i klassen ud fra de forskellige gruppers argumentationer. http://www.geografifaget.dk/miljoe/at- styre- naturen/arealanvendelse/quiz- om- arealanvendelse/ Læs om arealanvendelse http://www.geografifaget.dk/miljoe/at- styre- naturen/arealanvendelse/ Lav opgaven - Arealanvendelse i Danmark http://www.geografifaget.dk/no_cache/miljoe/at- styre- naturen/arealanvendelse/arealanve ndelse- i- danmark/ Svarene på opgaven uploades til elevernes egne side i klassens wiki. 4.lektion Befolkning (Ckf er: KL1, KL2, AT2, AT3) Eleverne får udleveret to befolkningspyramider over Ballerup Kommune for henholdvis år 1971 og 2011. De skal nu i grupper tale om de enkelte figurer og se efter forskelle og ligheder. De skal forsøge at beskrive hvad figurerne kan sige om befolkningen på de to tidspunkter. Hvad er der sket fra 1971 til 2011? Eleverne læser nu om befolkningspyramider fra geografifaget.dk i en udprintet version. http://www.geografifaget.dk/samfund/befolkning/befolkningspyramider/ Der er både en let og en svær udgave og eleverne vælger selv, hvilken de vil læse. Med baggrund i teksten skal de nu igen snakke om befolkningspyramiderne og anvende nogle af fagudtrykkene fra teksten. 22

5.lektion Urbanisering (Ckf er: KL5, AT2, AT7) Faglig læsning Eleverne læser i makkerpar s.76-79 i Xplore Geografi 7 - elevbog. Eleverne deles ind i fem grupper, hvor hver gruppe skal finde på tre spørgsmål til en undersøgelse om pendling. De tre spørgsmål afleveres til læreren, som udvælger et spørgsmål fra hver gruppe. Disse spørgsmål indsættes i en google.docs form og uploades på forsiden af skoleintra, så alle forældre og lærere kan se det. Elevernes opgave er at få deres forældre til at svare og underviseren opfordrer kollegerne. 6.lektion Urbanisering (Ckf er: RG2, KL3, AT4, AT6, AT12) Eleverne arbejder med den indsamlede data i samme grupper som lektion 5, der sammenlignes med de data der kan findes på statistikbanken.dk, som læreren har fundet før lektionens start. En kort fælles snak på klassen i forhold til hvad eleverne mener at de er blevet klogere på deres by og området heromkring. I denne klassesamtale opfordres eleverne til at anvende det fagsprog de har lært. Lektionen sluttes af med en google.docs form, hvor eleverne skal svare individuelt på spørgsmål vedr. det faglige indhold om forløbet. Selvom dette i udgangspunktet er en summativ evaluering er det meningen at den skal bruges formativt, dvs fremadrettet. Det skal tydeliggøres for eleverne at det ikke ses som en test af den enkelte elevs viden, men klassens samlede viden, så læreren har et overblik over hvad der er lært og hvor der er huller. 23

Litteraturliste: Voigt, Steen: Store huller i data over arealanvendelse i Danmark - Danmarks Miljøundersøgelser - Aalborg Universitet, 2008 http://www.dmu.dk/nyheder/artikel/store_huller_i_data_over_arealanvendelsen_i_danmark/ Statistikbanken.dk: http://www.statistikbanken.dk/indkp4 - lokaliseret d. 3.2.12 Kristensen, Poul: Xplore Geografi 7 - elevbog, Geografforlaget 2010a Kristensen, Poul: Xpolore Geografi 7 - elevhæfte, Geografforlaget 2010b Kristensen, Poul m.fl: Geografiundervisning - Fagdidaktisk grundbog, Geografforlaget 2011 Sjøberg, Svein: Naturfag som almendannelse, Didaktiske Bidrag 2012 Dst.dk: Danmarks statistik. http://www.dst.dk/da/statistik/emner/pendling/pendling- til- arbejdssted.aspx - lokaliseret d.1.5.12 24