Fagene i Haver til Maver

Relaterede dokumenter
Madkundskab Fælles Mål

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

GENEREL LÆRERVEJLEDNING

Vejledning til prøven i idræt

Kompetencemål for Madkundskab

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Besøgsprogram. Opgaver

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

Alle tiders gode mad.

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november

Preview af formularskabelon

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

MANGOEN. Et undervisningsforløb

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Årsplan for 6.klasse i natek

Vejledning til prøven i idræt

SKOLEPOLITIK

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Natur/Teknologi Kompetencemål

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Cykel Design Kost Motion

Årsplan for matematik i 1. klasse

Undervisningsplan for natur/teknik

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

På besøg i et supermarked

Inden den efterfølgende rundvisning på anlægget konkluderes der i fællesskab på dyst- og introduktionsdelen af besøget.

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

Mål for forløb På tur i vildmarken

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Årsplan i biologi klasse

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Natur/teknologi Fælles Mål

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

Udtalelser og elevplaner i idræt

Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

De femårige gymnasieforløb

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

PANGEA MATEMATIK DYSTEN

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på klasse.

Kære kommunalbestyrelse

Fælles netværksmøde. Matematik i bevægelse. Fredag d. 7/11

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Læseplan for valgfaget madkundskab

MatematiKan og Fælles Mål

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Frederikshavn, september, 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde.

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

Transkript:

Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der bliver tilbudt i et Haver til Maver forløb i Aarhus kommune, og hermed dette tilvalgs legimitet, når der skal vælges undervisningsaktiviteter, der supplerer den almindelige undervisning med idéen om Den Åbne Skole - Udeskolen. De Forenklede Fælles Mål Overordnet handler et forløb med Haver til Maver om sundhed, bæredygtighed og økologi. Undervisningsformerne er praktiske og anvendelsesorienterede, og ikke bare eleverne, men også skolen åbner sig ud til den omgivende verden! Som en integreret og naturlig del af skoledagen, opnår eleverne færdigheder og viden indenfor fagområderne madkundskab, natur & teknologi, håndværk & forarbejdning. Hertil kommer også fag som dansk, matematik, musik, færdselslære, idræt og historie. De specifikke målpar bliver sendt ud til lærerne, når I tilmelder jer. Herunder vil der blive udarbejdet læringsmål til klassetrinnene. Komplekst læringsmiljø Ikke nok med, at forløbet vil kunne opfylde flere af kravene der indgår i De Nye Fællesmål, fortæller vores erfaring os også, at elevernes umiddelbare glæde ved at begå sig i et komplekst læringsmiljø, hvor der er højt til loftet, til fulde kommer til udtryk tilligemed deres åbenhed overfor ny læring. Denne rummelighed giver større mulighed for undervisningsdifferentiering, således den enkelte elevs færdigheder kan blomstre op, og udfolde sig på anden positiv vis. I Haver til Maver er der mere fokus på fysisk aktivitet, samt trivsel og motivation. Eleverne får en alsidig udvikling, blandt andet igennem understøttende undervisning, komplekse læringsmiljøer og ved at spille med gensidige forventninger. Samfund og sundhed Evalueringer af Haver til Maver bekræfter at aktuelle sundheds- og samfundsmæssige problemstillinger behandles. Hertil fremgår det endvidere, at flere elever får mulighed for at dyrke naturen i faglige og kammeratlige rammer, hvilket ikke alle har mulighed for i deres fritid. Børn bevæger sig i gennemsnit mere, når de færdes i naturen, og mange vil blive motiveret til at bringe deres oplevelser med hjem til familien. Eleverne opnår et større madmod, da rammerne ikke sættes ud fra de velkendte køkkener både derhjemmefra og fra undervisningen i skolekøkkenet I udekøkkenet prøver man flere grænser af og bliver mere fortrolig med reglerne for denne type undervisningsaktiviter. Mere information om Haver til Maver, evaluering, mål og forløb kan findes på hjemmesiden for hovedorganisationen 0TUwww.havertilmaver.dk U0T under publikationer.

Fagene i Haver til Maver Madkundskab Når vi laver mad ved Haver til Maver, fra jord til bord i det fri over bål, bliver alle elever rustet til at håndtere fødevarer sundhedsmæssigt forsvarligt. De får viden om mikroorganismer, madens holdbarhed og kvalitetskriterier, samt bliver introduceret for hygiejne-, opbevarings- og konserveringsprincipper. Eleverne lærer at lave mad efter en opskrift, får viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift. Sammen vil vi diskutere mål og struktur i opskrifter, samt kombinationsmuligheder mellem grundmetoder og teknikker i madlavning. Under flere forløb får eleverne også frit spil i deres madlavning, hvilket gør dem rustet til selv at opfinde egne velsmagende opskrifter. Herved får eleverne en større forståelse for grundsmage, konsistens og aroma og øver sig i at tilsmage og krydre maden. Ved det fælles måltid diskuteres og reflekteres der over madens æstetiske indtryk og udtryk. Under madlavningen oplever eleven madens fysiske og kemiske egenskaber, som danner grobund for at deres ret skal blive vellykket. Dette vidensmål bliver understøttet af læren omkring bål og hvorledes maden mest hensigtsmæssigt kan blive lavet over det. Maddannelsen og den gastronomiske forståelse øges, da formålet med undervisningen bl.a. er at elverne lærer at smage på nyt og engagere sig i egne måltider. Måltiderne der bliver lavet ved Haver til Maver, tager udgangspunkt i elevernes egne grøntsager, samt kostanbefalingerne. Herigennem får eleverne viden om sund mad og madhåndtering for bæredygtighed og miljø. Når vi arbejder med kompost, genanvendelse og økologiske råvarer og principper, bliver eleverne også i stand til at vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering. Eleverne får viden om faktorer, der påvirker madvalg, sundhed, trivsel og miljø og deres egne madvalg bringes i spil. I forløbende indgår der undervisningsmateriale og -former, der naturligt lægger op til fortællinger om dansk mad- og måltidskulturhistorie. Herved skabes der et naturligt rum for undren og refleksion over samtidens metodikker, råvarer og forarbejdningsprocesser.

Natur/teknologi Under Natur/Teknologi hører også kost, sundhed og hygiejne som blev beskrevet i madkundskab. Derved danner projektet en tværfaglig læringsmål for eleverne og kobler naturen til køkkenet. Energiformer herunder fotosyntese og respiration, som vil blive studeret i forbindelse med planternes vækst samt bålforløbet og vil danne grobund for senere studier indenfor biologi, fysik og kemi. Haver til Maver handler også om økologi i den forstand at eleverne lærer om naturens kredsløb. Hermed kommer eleverne til at få mere viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser. De kommer også til at indsamle og bestemme dyr og planter. Til disse vil der blive diskuteret fødekæder og derved danne en forståelse for naturens cyklus, som økologen arbejder med. Haver til Maver har et økologisk natursyn, hvilket ikke blot giver eleverne et indblik i hvorledes økologisk havedyrkning fungerer, men det giver dem inspiration til at diskutere interessemodsætninger, energiudnyttelse, drivhuseffekt, miljøvurdering samt andre af Danmarks og verdens natursyn. Ved at eleverne kommer med i forløbet helt fra den spæde start, hvor jorden er kultiveret med kvælstofsfikserende planter, vil eleverne hurtigere kunne få en praktisk viden om naturens gang og den cyklus der er i årstidernes skiften. Dvs. de får viden om dyrkning af grøntsager; frøkendskab, jordbundsforhold, mikroorganismer og insekter, nytteplanter/ukrudt, vejrets betydning, samt om kvælstofskredsløbet. Ved jagtundervisningen vil en jæger gennemgå anatomien på en andefugl, og eleverne vil få muligheden for at deltage i dissektion af dyrene. Herved bliver der åbnet op for en samtale om sammenlignende anatomi. Til dette vil der blive undervist i naturforvaltning og derved lagt op til en diskussion om andre interessemodsætninger i forbindelse med jagt. Et af pejlemærkerne for forløbet og underviserne er netop affaldssortering, genanvendelse og madspild. Derfor vil kriterier for sortering og klassifikation af stoffer og materialer gennemgås, herunder sortering af affald i fraktioner, i dén betydning at eleverne dannes til at identificere stoffer og materialer i produkter fra hverdagen samt forskelle på udvalgte menneskeskabte og naturskabte materialer. Hertil vil eleverne få viden om bæredygtige alternativer til el og forsyning, da vi bruger dette som udgangspunkt for praktisk anvendelse. Der perspektiveres til naturens cyklus ved brug af kompost. Ved vores introducerende løb, vil eleverne blive bekendt med brugen af orienteringskort, til brug som et redskab de kan orientere sig efter.

Håndværk forarbejdning Ved Haver til Maver vil der som en del af arbejdsgangene, indgå motivationsskabende undervisningsaktiviteter, der vil ruste eleverne til at kunne arbejde og færdes sikkert i forløbende. Vi inddrager eleverne i at planlægge og udføre enkle arbejdsprocesser, når de bliver undervist i brændekløvning, bål og havearbejde. Herved får eleverne viden om enkle håndværksmæssige arbejdsprocesser og opnår at kunne anvende tilladte, værktøjer, redskaber, maskiner og materialer. Eleven får viden om tilladte maskiners anvendelsesmuligheder de elementære sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter i brugen heraf. Matematik Eleverne opbygger deres egne problemløsningsstrategier, ved udarbejdelsen af haveplanerne. Her lærer eleverne at tolke matematiske resultater i forhold til enkle hverdagssituationer. I samarbejde med underviserne bliver de udfordret på deres ræsonnement når geometriske figurer og matematiske målinger skal gå op i en højere enhed. Efterfølgende skal elverne lave visuelle præsentationer, der bliver redskaber for de enkelte elever. Et eksempel på en matematisk problemløsning som eleverne vil skifte stor bekendtskab med er deling af sine afgrøder iblandt gruppens deltagere. Dette vil motivere dem i at regne i divisioner og andre enheder, således alle i gruppen bliver tilfredsstillet. Dansk I Haver til Maver engagerer vi eleverne i udekøkkenet og i haverne. Når de skal forholde sig til tekster i undervisningsmaterialet, bliver de i deres læsestrategier, udfordret i at skulle identificere og forstå sammenhænge, så budskabet kan tydeliggøres i deres resultater. Hertil kommer også opnåelse af nye færdigheder indenfor ukendte fagord og ordforståelsesstrategier. Historie I Haver til Maver forløbende indgår der undervisningsmateriale og -former, der naturligt lægger op til fortællinger om dansk mad- og måltidskulturhistorie. Herved skabes der et naturligt rum for undren og refleksion over samtidens metodikker, råvarer og forarbejdningsprocesser. På denne måde opnår eleverne viden om elementer, der indgår i historiske scenarier og indsigt i samfundsforhold i fortiden. Igennem forståelse for en økologisk havedyrkning samt diskussion af interessemodsætninger, vil der dannes et perspektiv til ændringer i livsgrundlag og produktion set ud fra Danmarks landbrug. Til dette vil eleverne opleve historiske problemstillinger og løsninger af disse.

Idræt I løbet af de forskellige besøg i Haver til Maver, vil eleverne blive udfordret med forskellige idrætsaktiviteter, der fx kan være balancelege, løb og tillidsøvelser. Hermed dygtiggør eleverne sig i at udvise hensyn og tolerance i idrætsaktiviteter, der indebærer kropskontakt og opnår større viden om kropslige grænser, hensynet og ansvaret for hinanden. Når vi opstiller nye og gamle idrætslege og -aktiviteter, der går udover de traditionelle have- og madlavningsmanøvrer, kommer eleverne til at kende til deres egne og hinandens roller og øves i at opkvalificere deres samarbejdsevner i sammensatte redskabsaktiviteter. I det uundgåelige samarbejde vil eleverne lære om regelsæts formål og struktur, og får viden om individuelle og fælles regler. Vi arbejder med fairplay og ved konkurrence italesætter vi tabe- og vindereaktioner.