Strategi og handleplan A-dagpengeområdet
Indledning Strategiplanen er opbygget, således at første del omhandler udviklingen af ledigheden i Lemvig Kommune, herunder opfølgning på målene i planen for 2018. Herefter følger Jobcentrets strategi, indsatser og mål for arbejdet i 2019. Ledighedsudviklingen Ledigheden er i 2018 faldet kraftigt. I Lemvig Kommune har det betydet, at vi er på niveau med ledigheden i 2008, året før finanskrisen. Lemvig Kommune oplever dog fortsat store forskydninger i ledigheden mellem årstiderne, således at den største ledighed opleves månederne januar, februar og marts, hvorefter ledigheden igen falder kraftigt. Dette skyldes især forholdsvis mange lønmodtagere i erhverv som fiskeri, grønne områder og byggeri og anlæg, hvor der er tradition for højere ledighed i vintermånederne. Hele landet RAR Vestjylland Lemvig 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Fig. 1 Kilde: Jobindsats (udvikling 2008 2018) Ledighedens længde Gnsn. varighed af afsluttede forløb (uger) Januar September 2014 2015 2016 2017 2018 Lemvig 11,2 9,0 10,1 7,5 4,3 Fig. 2 Kilde: Jobindsats.dk Den stigende beskæftigelse har også betydet, at længden af borgernes ledighed er blevet væsentligt lavere. Således er den gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb faldet med 60% fra 2014 til 2018. 1
Den gennemsnitlige varighed for afsluttede forløb i 2018 på 4,3 uger, placerer Lemvig Kommune som den kommune i Danmark med 2. laveste, gennemsnitlige varighed, kun overgået af Læsø. Langtidsledigheden 2015M10 2016M10 2017M10 2018M10 Langtidsledige (antal) Lemvig 23 25 33 17 Fig. 4 Kilde: Jobindsats.dk Den positive udvikling i ledigheden har også slået igennem for borgere med et længere varende ledighedsforløb, således er langtidsledigheden, målt i antal personer, halveret i oktober 2018 set i forhold til samme måned året før. Borgernes A-kassetilknytning A-dagpenge. Antal fuldtidsledige Kilde: Jobindsats.dk I sammensætningen af ledige borgere er det fortsat i de ufaglærtes A-kasse (3F), der i Lemvig Kommune er det største antal ledige borgere efterfulgt af KRIFA og HK. Udviklingen i ledigheden i 2018 har dog bevirket, at ledige borgere fra især 3F og KRIFA udgør en mindre del af den samlede ledighed, set i forhold til 2017. Udviklingen hænger sammen med, at den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, primært er sket indenfor fremstillingsvirksomheder samt byggeri. Oktober 2017 % fordeling Oktober 2018 % fordeling ASE 16 8% 8 5% Akademikernes 4 2% 13 8% BUPL, A-kasse 8 4% 9 5% Byggefagenes A-Kasse 1 0% 1 1% CA, A-kasse 2 1% 1 1% Det Faglige Hus - A-kasse 9 4% 15 9% Din Sundhedsfaglig A-kasse 3 1% 2 1% El-Fagets A-Kasse 0 0% 1 1% FOA - Fag og Arbejdes A-kasse 11 5% 11 7% FTF- A-kasse 5 2% 5 3% Faglig Fælles (3F) A-kasse 80 40% 54 32% Fødevareforbundet NNFs A-kasse 0 0% 1 1% HK /Danmarks A-kasse 20 10% 16 10% Kristelig A-Kasse 21 10% 14 8% Ledernes A-kasse 3 1% 1 1% Lærernes A-kasse 3 1% 5 3% Magistrenes A-Kasse 6 3% 2 1% Metalarbejdernes A-Kasse 6 3% 6 4% Min A-kasse 2 1% 1 1% Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse 2 1% 2 1% 2
Opfølgning på mål for 2018 Den gennemsnitlige ledighed for A-dagpengemodtagere må ikke overstige 2,3 % Den gennemsnitlige ledighed udgjorde i 2017 2,3%. I perioden januar oktober 2018 udgør den gennemsnitlige ledighed 1,8%. Da de 3 første måneder af året traditionelt har den største ledighed, forventes målet helt klart at blive nået. Den gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb overstiger ikke 8 uger målt på hele året Med en gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb i perioden januar september 2018 på 4,3% forventes målet at blive nået. Der oprettes minimum 15 aftaler om uddannelsesløft Der er indtil november 2018 oprettet 7 aftaler om uddannelsesløft. Resultatet forventes ikke at blive opnået, idet der er meget få ufaglærte ledige borgere, der opfylder kriterierne for at kunne påbegynde uddannelsesløft grundet den lave ledighed. Det forventes dog, at antallet af aftaler vil stige den resterende del af året. Der oprettes et stigende antal voksenlærlingeaftaler Ved udgangen af november 2018 er der oprettet 16 voksenlærlingeaftaler. Da der i 2017 blev der oprettet 15 aftaler, er målet nået. Den regionale uddannelsespulje udnyttes 100 %. Gennem den regionale uddannelsespulje kan dagpengemodtagere gennem Jobcenteret få tilbud om vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb fra første ledighedsdag, uanset forudgående uddannelse. Der udarbejdes årligt en positivliste over uddannelser der kan bevilges gennem pulje. Kommunerne kan få dækket 80 pct. af driftsudgifterne til køb af uddannelse. Jobcenter Lemvig har pr. oktober brugt den regionale uddannelsespulje fuldt ud, og målet derfor nået Langtidsledigheden må ikke overstige gennemsnittet for 2017 Det gennemsnitlige antal af langtidsledige borgere udgjorde i 2017 28,6 personer, set for perioden januar - oktober 2018 udgjorde antallet 22,9 personer. Målet forventes derfor at blive nået. Konklusion Året 2018 har i lighed med udviklingen i 2017, set i et beskæftigelsesmæssigt perspektiv på A- dagpengeområdet, været positivt. Jobcentret har således ved udgangen af 3. kvartal 2018 fortsat en meget lav ledighed. Så lav at ledigheden i Lemvig, nu er på niveau med 2008 før finanskrisen. En stor del af de borgere, der er tilmeldt Jobcentret som ledig, er i delvis beskæftigelse. Og det kan konstateres, at de opkvalificerende kurser og den virksomhedsrettede indsats, har haft effekt. Således er der i løbet af 2018 opnået den laveste gennemsnitlige varighed af de lediges forløb siden målingen blev påbegyndt i 2004. I 2018 har Jobcentret i lighed med 2017 haft mulighed for at iværksætte en ekstra indsats i bestræbelsen på at tilføre flere ufaglærte en faglig uddannelse gennem de tildelte projektmidler fra STAR. Ansættelse af en uddannelsesambassadør har betydet, at der er oprettet flere voksenlærlingeaftaler, samt at der er blevet iværksat 7 uddannelsesløft. På landsplan har de 16 jobcentre, der har deltaget i projekt Uddannelsesambassadør, iværksat halvdelen af det samlede antal oprettede aftaler om uddannelsesløft i Danmark i 2017 og 2018. 3
I 2018 oplevede vi desværre igen en større afskedigelsesrunde på FMC/Cheminova hvor 39 medarbejdere blev afskediget. Jobcenter Lemvig søgte i den forbindelse STAR om midler fra varslingspuljerne, hvor der blev bevilget et samlet beløb på kr. 540.000,00 til brug for opkvalificering og efteruddannelse af de afskedigede medarbejdere. Pr. november 2018 har 14 af de berørte medarbejdere gjort brug af midler fra varslingspuljerne. Og det forventes, at en meget lille andel af de afskedige, vil være ledig efter opsigelses- /fratrædelsesperioden. Strategi og indsatser for arbejdet i 2019 Udgangspunktet for 2019 forventes at blive en meget lav ledighed. Dog hvor der igen i 2019 ses store udsving i ledigheden, således at der i vintermånederne er flere ledige borgere, der er beskæftiget indenfor bygge- og anlæg, de grønne områder samt fiskeri end det vil opleves i sommermånederne. Med udgangspunkt i en meget lav ledighed, kombineret med at der fortsat forventes vækst hos de lokale virksomheder de næste år, står Lemvig Kommune med en stor udfordring med hensyn til at kunne levere kvalificeret arbejdskraft til de lokale virksomheder. En del af den manglende arbejdskraft vil dog blive afhjulpet af tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Det bliver et stort fokusområde for Jobcentret, at opkvalificere den resterende del af ledige borgere, således at de også kan blive en del af det lokale arbejdsmarked. Jobcentret vil i 2019 have stort fokus på en motiverende og opkvalificerende indsat. Specielt vil indsatsen blive intensiveret i starten af borgernes ledighed, for herigennem at motivere flest mulige borgere til opkvalificering og uddannelse, samt at der meget tidligt i ledighedsforløbet udarbejdes en plan for den enkelte lediges indsats i ledighedsperiode. Jobcentret vil derfor i 2019 afholde vejledningsdage med det formål at sikre, at alle ledige borgere har et fyldestgørende CV på Jobnet, samt en klart defineret jobsøgningsstrategi ud fra modellen: ABC jobsøgningsstrategi. Der vil desuden være stor fokus på vejledning om de arbejdsmarkedspolitiske muligheder, den ledige borger kan benytte sig af i bestræbelserne på at opnå varig beskæftigelse. Vejledningsdagene vil blive tilbudt ny-ledige borgere, hvor det ved første samtale er konstateret, at der ikke foreligger et fyldestgørende CV, og/eller hvor det ikke har været muligt at fastlægge en jobsøgningsstrategi ud fra ABC-modellen. Vejledningsdagen kan også tilbydes ledige borgere på et senere tidspunkt i ledighedsforløbet, hvis det konstateres, at CV og jobsøgningsstrategi ikke er fyldestgørende. Samtidig vil Jobcentret udarbejde tiltag specielt rettet ledige borgere med 12 mdrs. ledighed, hvor Jobcentret vil tilbyde ledige A-dagpengemodtagere, der omfattes af langtidsledighed, et tilbud om en coachende indsats, hvor borgeren gennem individuelle samtaler får afklaret de eventuelle udfordringer, der gør det svært for borgeren at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Coachingsamtalerne skal hjælpe borgeren til at skabe overblik og give mulighed for at prioritere og arbejde målrettet med eventuelle udfordringer. Jobcentret vil fortsat have stort fokus på, at alle ledige borgere uden faglig uddannelse eller med en forældet faglig uddannelse tilbydes muligheden for uddannelse gennem ordningen om uddannelsesløft eller voksenelevordningen. Dette arbejde udføres i nært samarbejde med uddannelsesinstitutioner og A-kasser. 4
I lighed med tidligere vil Jobcentret afholde et antal uddannelsesdage i samarbejde med områdets uddannelsesinstitutioner og Jobcentrene i Struer og Holstebro. Hensigten er at styrke de ledige borgeres motivation for opkvalificering samt øge kendskabet til uddannelsesmulighederne. Uddannelsesdagene vil blive tilbudt borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge og A- dagpenge, for herigennem yderligere at motivere ledige borgere til opkvalificering og efteruddannelse med henblik på opnåelse af varig beskæftigelse. I samarbejde med eksternt konsulentfirma rettes en særlig mod borgere, der har gentagende skift mellem ydelser (zappere) primært mellem A-dagpenge og sygedagpenge. Erfaringer viser, at gentagne skift mellem ydelser medfører passive perioder, risiko for tab af motivation og arbejdsidentitet samt øget risiko for marginalisering. Indsatsmodellen i projektet har derfor til formål at: Implementere en metode der synliggør borgere i målgruppen Styrke det jobrettede fokus i samtalen med borgeren Reducere antallet af borgere, der skifter mellem sygedagpenge og A-dagpenge Reducere passive perioder i indsatsen, ved bl.a. at iværksætte et tidligere tværgåede samarbejde med A-kasserne og internt i Jobcenteret. 2019 vil desuden blive præget af folketingets aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, samt revision af beskæftigelseslovgivningen (LAB-loven). Ændringerne kan få stor indflydelse på Jobcentrets daglige arbejde og prioriteringer. I foråret 2019 vil i Jobcenteret være stor fokus på at få implementeret elementerne i aftalen i jobcenterets arbejde og indsatser. (herunder især omkring samtalehyppighed m.m.) 0 6 måneders ledighed: Der vil i perioden blive afholdt minimum 6 jobsamtaler med de enkelte ledige, og konkrete planer og aftaler for ledighedsforløbet beskrives i borgerens Min plan. Der vil være særligt fokus på: 1. Jobstrategi Den lediges mål og strategi for jobsøgningen vil blive fastlagt gennem brug af ABC-jobstrategi. Dette er et vejledningsredskab, der tidligt i ledighedsforløbet hjælper den ledige i en bredere og bedre jobsøgningsstrategi: De lokale virksomheders efterspørgsel på arbejdskraft kombineres med borgerens ønsker. Strategien bygger på, at borgeren udvælger 3 forskellige jobs, der matcher efterspørgslen på det lokale arbejdsmarked. Jobbene findes i det lokale jobbarometer som Jobcentrets Virksomhedsservice løbende udarbejder og ajourfører. Jobbarometeret indeholder oplysninger om hvilke brancher i lokalområdet, der har henholdsvis stor, mindre og mindst behov for arbejdskraft. Disse informationer bliver brugt målrettet i dialog med den enkelte borger, med henblik at påvirke borgerens jobsøgning imod brancher med de største jobmuligheder. Jobcentret vil desuden aktivt benytte sig af viden fra Jobbarometeret, når der f.eks. etableres virksomhedspraktikker. Disse etableres så vidt muligt indenfor brancher med gode muligheder for efterfølgende beskæftigelse. De tre jobs borgerne udvælger prioriteres efter følgende model: 5
Det foretrukne job (A) kombinerer både borgers ønsker og kompetencer samtidig med, at jobbet er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Det gode og acceptable job (B) bevæger sig længere væk fra borgers ønsker, men matcher borgers kompetencer bedre og er mere efterspurgt på arbejdsmarkedet. Det nødvendige jobområde (C) er efterspurgt af arbejdsmarkedet, og borger har kompetencerne til at varetage jobbet. Ved benyttelse af denne metode udvider den ledige borger sin jobsøgningsstrategi fra et til tre planer. Kompetencer C-job B-job A-job Ønsker Arbejdsmarked Ny ledige borgere, hvor det ikke har vist sig muligt at indarbejde en plan for jobsøgningen ud fra denne strategi, samt hvor borgerens CV viser sig utilstrækkelig, vil blive tilbudt deltagelse i en vejledningsdag, hvor der arbejdes målrettet med jobsøgningsstrategi og CV. 2. CV på Jobnet CV på jobnet er et centralt arbejdsredskab i bestræbelserne på, at ledige borgere igen kan opnå varig beskæftigelse. Der opdeles i fem formål: Understøtte den lediges jobsøgning Afsæt for vurdering af risiko for langtidsledighed De fem formål med CV et Sælge den ledige til arbejdsgiv er Afsæt for dialog og rådgivning Afsæt for udsøgning til job og formidling 6
Arbejdet med borgerens CV vil have høj prioritet fra starten af ledighedsforløbet. I borgerens samtaler med jobcentret vil dette løbende blive drøftet og ajourført. 3. Jobsøgning Der lægges stor vægt på den lediges jobsøgning gennem Jobloggen, der oplister de jobs borgeren har søgt. Jobloggen indgår således som et element ved alle jobsamtaler. Den ledige borger motiveres til stor bredde i jobsøgningen, både fagligt og geografisk. Så vidt muligt fremlægger beskæftigelsessagsbehandleren til hver jobsamtale relevante forslag til stillinger, som borgeren bør søge inden næste jobsamtale. Ved jobsamtalen evalueres på de søgte jobs, specielt med udgangspunkt i den lediges plan ud fra A, B, C jobsøgningsstrategien. 4. Kompetenceafklaring Ledige borgere uden en kompetencegivende uddannelse, eller med en forældet uddannelse, vil efter første samtale i jobcentret blive tilbudt en samtale med uddannelsesambassadøren (se omtale side 12) for herigennem at motiveres til at få foretaget en realkompetenceafklaring. Efterfølgende kan der påbegyndes en uddannelse gennem udnyttelse af mulighederne for uddannelsesløft eller voksenlærlingeordningen. 5. Opkvalificering Fortsat fokus på brug af seks ugers jobrettet uddannelse, hvor den ledige tilbydes korte, arbejdsmarkedsrettede uddannelsesforløb, der retter sig mod brancher, hvor der er eller forventes gode beskæftigelsesmuligheder. Dette fokus er allerede tidligt i ledighedsforløbet, idet der skal gøres brug af retten indenfor en referenceperiode på 9 måneders ledighed for personer over 25 år og 6 måneder for personer under 25 år. Der vil blive fulgt op på deltagelsen i seks ugers jobrettet uddannelse ved næste samtale på jobcentret. Således kan beskæftigelsessagsbehandleren i dialog med borgeren afklare, om det vil være relevant at tilbyde yderligere opkvalificering, eller om et virksomhedsrettet tilbud vil være det ideelle. 6. Virksomhedssamarbejde Tæt samarbejde med lokale virksomheder om mulighederne for opkvalificering af ledige til at klare de opgaver og funktioner, som arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft til. Bl.a. vil Jobcentret forsøge at øge virksomhedernes viden om og brug af voksenlærlinge i samarbejde med relevante faglige organisationer og erhvervsskoler. 6-12 måneders ledighed I forbindelse med fællessamtalen med borgerens A-kasse ved 6 mdrs. ledighed, fastsættes plan for borgerens eventuelle ledighedsforløb de næste 10 mdr. 1. Borgeren kan, hvis dette skønnes nødvendigt, tilbydes et forløb med fortsat jobsamtale hver måned, mod det lovgivningsmæssige minimumskrav om jobsamtale hver 3. måned. 7
2. Der er fokus på, at borgerens jobsøgning gøres bredere, både fagligt og geografisk, herunder at der påbegyndes jobsøgning af stillinger som ligger indenfor borgerens valgte C job (se forklaring om A, B og C job side 6). 3. Hvis det skønnes, at borgeren ikke umiddelbart kan bringes nærmere varig beskæftigelse, tilbydes borgeren virksomhedsrettede tilbud, med henblik på at afprøve nye brancher, for herigennem at opnå mulighed for hurtig tilbagevenden til varig beskæftigelse. 4. Hvis det vurderes, at borgeren har problemer ud over ledighed. f.eks. begrænsning i personlige og sociale kompetencer, misbrugsproblemer, eget syn på arbejdsmarkedet og egne evner m.m., tilbydes borgeren et coachende samtaleforløb, eller eventuel henvisning til misbrugskonsulenten eller lignende støtte. Coachende forløb tilbydes enten hos ekstern aktør eller hos intern coach i Jobcentret. Efter 12 mdrs. ledighed Borgeren tilbydes en coachende indsats, hvor borgeren gennem individuelle samtaler får afklaret de udfordringer, der gør det svært for borgeren at komme videre. Coachingsamtalerne skal hjælpe borgeren til at skabe overblik og give borgeren mulighed for at prioritere og arbejde med sine udfordringer. Efter 16 mdrs. ledighed Borgerne tilbydes enten et hyppigere kontaktforløb eller en personlig jobformidler jf. arbejdsmarkedsreformen. Målet er, at ingen ledige falder ud af forsørgelse gennem dagpengesystemet. Beskæftigelsessagsbehandleren vælger, i samarbejde med A-kassen, under fællessamtalen ved 16 måneders ledighed, hvilke redskaber i arbejdsmarkedsreformen, der stilles til rådighed for borgeren: 1. Personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden 2. Kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. Tværfagligt samarbejde Der vil være fokus på, at det etablerede samarbejde udbygges på følgende områder: Virksomhedsservice: 1. Personlig Jobformidler. Samarbejdet om den personlige jobformidler jf. arbejdsmarkedsreformen fortsættes. Den ledige tildeles en personlige jobformidler fra virksomhedsservicegruppen, for her igennem at sikre endnu mere fokus på den virksomhedsrettede indsats. Jobformidleren bidrager gennem håndholdt indsats til, at bane den kortest mulige vej til jobmarkedet. Indsatsen sker bl.a. ved at skabe jobåbninger gennem direkte opsøgende kontakt til virksomhederne, samt afgrænse og oversætte den jobsøgendes kompetencer til aktuelle jobmuligheder. Jobformidleren kan desuden bruges til researcharbejde i forbindelse med ansættelse i/oprettelse af jobrotationsvikariater, løntilskuds- og praktikstillinger. 8
2. Vidensdeling Vidensdeling mellem A-dagpengegruppen og Virksomhedsservice bliver mere og mere vigtig, hvorfor det fortsat er vigtigt med fællesmøder, hvor der deles viden omkring f.eks.: Gennemgang af Jobbarometer Identificering af vækstbrancher findes i lokalområdet Virksomheder med særlige udfordringer Profil på de ledige - kompetencer og deres ønsker til fremtidige job Hvilke tiltag sker der på opkvalificeringsområdet, efteruddannelsesmuligheder m.m. Snitflader og udfordringer Aktuelt (ny lovgivning, IT m.m.) Kompetenceværkstedet 1. CV og Jobsøgning Med det stigende antal forespørgsler på arbejdskraft fra kommunens virksomheder, får et korrekt og fyldestgørende CV større og større betydning. Desuden bliver de udvidede digitale muligheder på Jobnet stadig mere komplekse, og det bliver i højere grad nødvendigt at de ledige behersker brugen af dette. Det er samtidig af stor vigtighed, at ledige borgere tidligt i ledighedsforløbet planlægger sin jobsøgning, hvor Jobcentret sammen med borgeren arbejder ud fra A, B, C jobsøgningsstrategimetoden. Der arrangeres vejledningsdage, hvor borgere tilbydes hjælp til optimering af deres CV på Jobnet samt planlægning af borgerens jobsøgningsstrategi. Denne aktivitet etableres i samarbejde med kontanthjælpsgruppen og sygedagpengegruppen. Der ud over etableres ugentlige åbne jobcaféer Kontanthjælps- og sygedagpengeområdet 1. Inspiration til uddannelse/opkvalificering I samarbejde med områdets uddannelsesinstitutioner vil der blive afholdt to årlige uddannelsesdage. Hensigten er at fremme de ledige borgeres motivation til opkvalificering og øge kendskabet til uddannelsesmulighederne. Uddannelsesdagene tilbydes borgere fra hhv. kontanthjælp, sygedagpenge og A-dagpenge. I 2019 vil uddannelsesdagene blive afholdt i samarbejde med Jobcenter Struer og Jobcenter Holstebro. Øvrigt tværfagligt samarbejde Ud over det tværfaglige samarbejde internt på arbejdsmarkedsområdet, vil der være stort fokus på det tværfaglige samarbejde generelt i kommunen. Målet er at A-dagpengesagsbehandlerne bliver bevidste om de eksisterende sundhedstilbud i kommunen f.eks. KOL-forløb, rygestopkurser, vægtstopkurser og sundhedsvejledning generelt. Disse tiltag kan bruges aktivt i dialogen med de ledige, og dermed øge muligheden for en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 9
Plan for tiltag i 2019 1. 1. kvartal 2019 Evaluering af projekt Uddannelsesambassadør Udvikling af vejledningsdag for ny tilmeldte, herunder mulighederne for inddragelse af jobparate kontanthjælpsborgere. Opstilling af kravsspecifikation samt vedtagelse af indhold og formål for nyt tiltag med coachende forløb for borgere med 12 mdrs. ledighed. Implementering af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, herunder beskrivelse af bl.a. samtalehyppighed, organisering i Jobcentret, aftaler med A-kasserne m.m. 2. 2. kvartal 2019 Fortsat planlægning af nyt coachende forløb for ledige med 12 mdrs. ledighed Igangsættelse af vejledningsdag for ny tilmeldte Gennemførsel af uddannelsesdag i samarbejde med Jobcenter Struer og Holstebro Implementering af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats i det daglige arbejde Gennemførsel af virksomhedskampagne omkring øget brug af voksenlærlingeordningen evt. som et led i arbejdet med uddannelsesløft. Gennemføres i samarbejde med relevante A- kasser, relevante erhvervsskoler og Jobcentres Virksomhedsservice. 3. 3. kvartal 2019 Igangsættelse af coachende forløb for ledige med 12 mdrs. ledighed Fortsættelse af voksenlærlingekampagne fra 2. kvartal 4. 4. kvartal 2019 Gennemførsel af uddannelsesdag i samarbejde med Jobcenter Struer og Holstebro Evaluering af strategiplan 2019 samt udfærdigelse af strategiplan 2020 Mål for 2019 Den gennemsnitlige ledighed for A-dagpengemodtagere må ikke overstige niveau for 2018. Den gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb overstiger ikke 6 uger. Der oprettes minimum 6 aftaler om uddannelsesløft. Der oprettes et stigende antal voksenlærlingeaftaler. Den regionale uddannelsespulje udnyttes 100 %. Gennem den regionale uddannelsespulje kan dagpengemodtagere gennem Jobcenteret få tilbud om vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb fra første ledighedsdag, uanset forudgående uddannelse. Der udarbejdes årligt en positivliste over uddannelser der kan bevilges gennem pulje. Kommunerne kan få dækket 80 pct. af driftsudgifterne til køb af uddannelse. Minimum 90 borgere har deltaget i vejledningsdag for ny tilmeldte Minimum 30 borgere har deltaget i coachende forløb for ledige med 12 mdrs. Ledighed. 10