VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE



Relaterede dokumenter
BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Den danske Rødliste. Status for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Folket og forskerne i forening

Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen

Danmarks største citizen science projekt vil have skolerne ud i naturen

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Danmarks Naturdata. Jesper Fredshavn, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Kalø

1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

OVERVÅGNING AF ARTER

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Det Grønne Råd. Onsdag den 18. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Kopi fra DBC Webarkiv

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1,5 meter.

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

BIOWATER - Fra faskine til gadekær. Klimasikring i frøperspektiv. Lars Briggs lb@amphi.dk

Efterbehandling og natur i råstofgrave

Mosserne i Nationalpark Thy. Biodiversitetssymposium 2015 Aarhus Universitet Rasmus Fuglsang Frederiksen (VINK) Erik Aude

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Nyt naturmålsætningsværktøj

Finn Danielsen, dr. scient. Citizen Science: Fra Observationer til Naturforvaltning

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 587 Offentligt

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Til: Se fordelingsliste. Emne: Invitation til bioblitz på Skive Øvelsesplads

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

BRUG NATURTJEK. når du planlægger og gennemfører din tur

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider:

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns

Til: Se fordelingsliste. Emne: Invitation til bioblitz på Holstebro Øvelsesplads

Store lineære infrastrukturanlæg

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter 1)

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde Nationalmuseet.

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015

RØDLISTEDE ARTER I BIODIVERSITETS- KORTET

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Dispensation til oprensning og slåning

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej Snekkersten. Mail: Dispensation til oprensning af sø.

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe hvad kan vi bruge det til?

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Erfaringer med dannelse af markvildtlav

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Prioritering af indsatser i den danske natur

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Næringsstoffer, græsning og natur

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. DNA & liv. Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager

Landzonetilladelse til opførelse af en hestehytte

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

1. Session - G3 Natur

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej Jægerspris

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Certificering og Naturhensyn

Fugle i Guldager Plantage

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger

Biodiversitetskortets bioscore

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Biowide kan man bruge DNA til at måle Biodiversitet?

O V E R L E V E L S E N S A B C

Alle afgange er fra Cementen i Nyk. F..

Basisregistrering og naturovervågning i Nationalpark Thy

Fagligt grundlag for udpegning af et naturnetværk i Danmark

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Transkript:

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE

MYNDIGHEDERNES NATURDATA

MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000 Kortlægning Habitatnaturtyper 2004-2009 33.000 400.000 Overvågning 2004-2013 116.000 2.000.000 3 arealer - kommuner 2007-2013 60.000 1.400.000 3 arealer stat Besigtigelse 2011-2013 37.000 500.000 3 arealer amt 1900-2006 63.000 1.200.000 Arter Bilagsarter 2004-2013 15.000 Overvågning Fugle (vintertælling) 2004 25.000 Andre Diverse 1900-2013 5.000 Samlet 325.000 5.845.000 + ODA (overfladevandsdatabasen): fisk, padder, invertebrater, planter, plankton

ATLAS UNDERSØGELSER MÅLRETTET CITIZEN SCIENCE Fugle (1971-1974/1993-1998/2012-2019) Dagsommerfugle (1989-1994 og 2014-2016) Guldsmede (2014-2016) Svampe (2009-2013) Planter (1992-2008) Saltvandsfisk (2009-2012) Ferskvandsfisk (2006-2008) Pattedyr (2001-2003) Bredtæger, randtæger og ildtæger (1992-2000), Svirrefluer (1990-92), Padder og krybdyr (1976-1986) Flagermus

CITIZEN SCIENCE PORTALER

FRIVILLIGE ARTSREGISTRERINGER PR 15. DECEMBER 2013 Datakilde Tilgængelighed Organismegruppe Datamængde Arter Registreringer DOF basen www ($) (Q) Fugle mm 209? 13.500.000 Fugle og natur www ($) (Q) Alle 5-8.000 1.070.000 Svampeatlas www Q Svampe 2.850 350.000 Atlas Flora Danica $ Q Karplanter 3.000 4-600.000 GBIF www Alle 8.600.000 (Q) www Offentligt tilgængelig (webbase) $ Betaling for nogle dataudtræk Q Kvalitetssikring

CITIZEN-POLICY Biodiversitet.nu CITIZEN SCIENCE At skabe ny viden om - og engagement i - Danmarks biodiversitet CITIZEN-SCIENCE BioWide (Biodiversity in Width and Depth)

BIODIVERSITET.NU DN, CMEC/KU OG DCE/AU 2014-2020 Formål: At involvere naturinteresserede danskere At dokumentere udviklingen i naturens tilstand i de 98 kommuner Indikatorer: 30 arter 10 levesteder

Gamle træer Rigt blomsterflor AARHUS BIODIVERSITET.NU LEVESTEDSINDIKATORER Skov og krat Lysåben natur Søer og vandløb Urban - grøn Urban - befæstet Småbiotoper Marker

REGISTRERING AF INDIKATORER MOBIL HJEMMESIDE

BIOWIDE BIODIVERSITY IN WIDTH & DEPTH 2014-2017

RAMME OG MÅLSÆTNINGER Tidsramme: 2014-2017 Budget: 12,6 mio (VILLUM-fonden) Målsætninger 1) At gennemføre en kortlægning af landbaseret biodiversitet I Danmark 2) At blive klogere på årsagerne til variation i landjordens biodiversitet 3) At integrere frivillige i arbejdet med at kortlægge biodiversitet for at skabe engagement, læring og bedre data. 4) At bringe naturhistorie og naturvidenskab sammen igen.

KORTLÆGNING I 130 PRØVEFLADER Geografisk stratificering i 5 regioner med hver 3 klynger. 90 naturlige prøveflader - 18 kombinationer af: fugt (3) succession (3) næringsstof (2) 30 kultiverede prøveflader: Marker, kulturenge/græsmarker, brakmarker og plantager (bøg, eg, rødgran) 10 hotspot prøveflader

BIOWIDE HVAD GØR VI? Prøveflader 40 x 40 m: Variation i naturligt økologisk rum Variation i antropogene forstyrrelser (dyrkning, eutrofiering, dræning) Måling af næringsstatus, ph, fugtighed, temperatur, forstyrrelser (antropogene og naturlige), kontinuitet i tid og rum, dimensionalitet Biodiversitet: Artslister og sekvenser/edna

INSTITUTIONER Aarhus Universitet Bioscience (projektledelse: Rasmus Ejrnæs) Naturhistorisk Museum i Århus Københavns Universitet: Center for geogenetik Københavns Universitet: Zoologisk Museum Københavns Universitet: Biologisk Institut Københavns Universitet: Center for makroøkologi