Informationsfolder til dagplejere og vuggestuer

Relaterede dokumenter
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver. Hej skal vi lege?

FOrside. Hej. skal vi lære?

Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver. Hej skal vi lege?

Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver. Hej skal vi lege?

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Kendetegn på labyrintproblemer:

Guldsmeden en motorikinstitution

Børneulykkesfonden Henriette Madsen Mail: Tlf:

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Barnet udvikles med kroppen i centrum

LABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

LABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

Hvad har du stjålet fra dit barn i dag?

Bevægelsesugen: leg og motorik på programmet for mere end børn landet over

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

Børns udvikling og naturen

Frilandsbørnehaven Enghøj

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

MUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:

Klub Æblebørn. April 2013

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

MINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Krop og bevægelse i naturen

Mammen Fri - en institution i bevægelse

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

Find vej gennem tunnelen

Lucinahaven som Profilinstitution

Motorik. Sammenhæng. Mål

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Din tilfredshed med institutionen

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Tumleklub. Tumleklub er;

Hashøj IF Gymnastik * Skælskør Landevej 28 * 4200 Slagelse * Tlf.:

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning

Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Krop og bevægelse Indsatsområde

Trille og Trolles. terningleg. Oversigt

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Emne Fælles Mål Lærings mål Aktiviteter (middel/metode) Evaluering Hvad skal børnene lære?

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

Pædagogisk vejledning til institutioner

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Pædagogisk idræt. Politik. Dokumentation. Værdier. Pædagogiske principper & metoder. Rammer og struktur. De 4 fokusområder. Kost. Forældresamarbejde

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Københavns Kommune, Sundhed og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2011.

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

KROP, Aktivitetstema SANSER OG BEVÆGELSE

HVEM HAR SPIST HOPPELINES MAD?

LABYRINTSANSEN LEG MED - INDHOLDSFORTEGNELSE. AKTIVITETSKORT til enkeltbørn: (11 aktiviteter + en blank) AKTIVITETSKORT til grupper: (4 aktiviteter)

Psykiatrifonden og DGI. Boost trivslen i foreningslivet. Øvelseshæfte til trænere. dgi.dk/boost og psykiatrifonden.dk

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige

Holdbeskrivelser sæson 2016 /2017

Aktive børn i dagtilbud

BEVÆGELSESPOLITIK STESTRUP BØRNEGÅRD - ET STED MED ÅBNE VIDDER SUNDHED OG BEVÆGELSE SKAL VÆRE SJOVT STESTRUP BØRNEGÅRD

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser:

Læreplaner Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Transkript:

Informationsfolder til dagplejere og vuggestuer

Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle?... s. 2 Hej skal vi tumle?... s. 4 Hvorfor skal vi tumle?... s. 4 En føler eller en nøler? Lad os udforske sammen!... s. 6 Muskler og led der husker... s. 8 Bare balancer mer og mer!... s. 10 Hvem står bag Hej skal vi tumle?... s. 12 Hvad er Hej skal vi tumle? Børneulykkesfonden, DGI, bobles og FOA er gået sammen om at udvikle tumleugen Hej skal vi tumle?, hvor leg, bevægelse og motorik er i fokus for de 1-3-årige. Formålet med tumleugen er at inspirere til en hverdag med endnu mere leg, bevægelse og fysisk aktivitet for børnene. Med tumlepakken inspireres dagplejere, vuggestuer og forældre til bevægelse og leg, der stimulerer børnenes motorik og sansning som en naturlig del af hverdagen. Hej skal vi tumle? består af en række lege og aktiviteter, hvoraf I frit kan tilrettelægge jeres tumleuge. I hæftet her finder I lege og aktiviteter, kategoriseret ud fra de primære sansestimuli, som legene retter sig mod. Det er dog kun vejledende, da børnene uundgåeligt vil stimuleres på mange krydsende sanseniveauer gennem legene og aktiviteterne. Hej skal vi tumle? handler for dagplejeren, vuggestuen og forældrene om at have det sjovt med leg og bevægelse. Sammen slipper vi legen fri og giver børnene lyst, begejstring og motivation til at bevæge sig. 2

Hej skal vi tumle? Ja, for det er vi helt vilde med! Det er det sjoveste og allervigtigste, børn kan og bør gøre hver dag. De skal have mulighed for at bruge deres krop og udforske verden på så mange forskellige måder som muligt for hele tiden at blive klog med og på kroppen. Den menneskelige hukommelse skabes nemlig gennem motorisk aktivitet i en bevægelig og legende krop med mange udtryksformer, som sanses gennem den vitalitet, det skaber og som frembringes gennem medfølende fællesskaber. Så kort kan det siges, og så enkelt bør det være! Hej skal vi tumle skal gerne være en inspirationskilde til leg, bevægelse og nærvær med de mindste børn. Det er ikke en skabelonmodel for udforskningen af verden, for vi er alle er forskellige, og børnene skal have lov til at lære og udvikle sig i deres tempo. Materialet lægger altså op til en individuel tilpasning, så øvelser og lege bestemmes af jer. Vores ønske er at skabe rammer, der stimulerer og motiverer barnet til læring om sig selv og verden omkring det gennem leg og bevægelse. I år vil vi præsentere jer for vores sansegeometriske kanter Sansekanterne. Årets Sansekanter indeholder, en firkant, to halvcirkler, en sekskant og to trekanter. En kombination af størrelser, farver, former og overflader, der opmuntrer og inspirer til leg og bevægelse. Sansekanterne indeholder et væld af sammensætningsmuligheder til gavn for børnenes kreativitet, nysgerrighed og sansning. Alle flader, som børnene kan gå på, stå på, tale om og lege med til uendelighed. Så grib Sansekanterne og slip fantasien løs! Brug jeres fælles nysgerrighed og nærvær på at tumle og sanse, så er I allerede godt i gang med at motivere, stimulere sanserne og styrke motorikken. Føles det rart, er det med til at skabe tillid, mod og nysgerrighed på alt det, kroppen kan og bare må prøve det er lige præcis det, vi ønsker med Hej skal vi tumle?. Læs meget mere om sanser og sansestimuli på bobles.dk og sikkerhverdag.dk Hvorfor skal vi tumle? Fordi leg skaber sanser, der danser. Børn besidder en naturlig og instinktiv nysgerrighed, lyst til leg og tumleri - dette er en sand gave for deres motoriske udvikling. Det handler blot om at lade børnene røre og gøre. Inspirer dem til 3

at gå selv, cykle, hoppe, lege fangeleg, lege gemmeleg, bygge og samle. Der er som sådan ikke grænser for lege og bevægelse, der stimulerer barnets motoriske udvikling og vækker følelsen af jeg kan selv, som er yderst motiverende for barnet. Det er så enkelt, som det lyder. Det sværeste er bare at huske at gøre det og lade daglige handlinger tage den tid, barnet har brug for. Børn bør tillære sig en række grundfærdigheder, som helt naturligt hører til barnets udvikling fra barnet er spæd og videre gennem livet. Derfor bør nye og forskellige bevægelsesformer være omdrejningspunktet gennem barnets hverdag. Det føles tilfredsstillende for barnet at mestre sin krop. En mestring det opnår ved at opleve med kroppen og skabe kropslige erfaringer. I barnets spæde måneder og de første år er det særligt sansepåvirkningen, der spiller en afgørende rolle og har betydning for, at den motoriske udvikling har de bedste betingelser. Sansestimuli og barnets evne til at tolerere disse har en afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Derfor skal sanserne have vores opmærksomhed. Heldigvis er sansestimuli meget naturlig og sker gennem mange af vores hverdagshandlinger. Når vi rører (følesansen), når vi hopper med barnet på skødet (muskel-ledsansen) og svinger i vores arme (balancesansen). Ved sansestimuli sendes inputs og outputs frem og tilbage mellem hjerne, krop og sjæl. Jo oftere barnet bliver udfordret motorisk og bevæger sig på nye og forskellige måder, dets bedre forudsætninger får det for at skabe erfaringer med sin krop, som kan sammensættes og bruges i nye sammenhænge. Derfor er vi så optagede af at inspirere dagplejer, vuggestuer og forældre til at skabe rammer, der er udfordrende, motiverende og varierende til gavn for barnets udvikling. Sansning, leg og bevægelse er tæt forbundet med barnets selvopfattelse og har betydning for trivsel, indlæring og socialisering med andre børn. Børn udvikler sig i forskellige tempi, men det er samme vej, de følger. Ved at stimulere og skabe nogle fysiske rammer, der motiverer barnet, vil det allerede være godt på vej og klar til at erobre verden. Tøv ikke, slip jer løs og mærk, hvordan jeres sanser danser! Vi håber, at vi med dette lille skriv har skabt grobund for at komme godt i gang med Hej skal vi tumle? og ønsker jer rigtig god fornøjelse! 4

En føler eller en nøler? Lad os udforske sammen! Taktilsansen (følesansen) har med al berøring at gøre, da denne stimuleres via receptorer placeret overalt i huden og i vores slimhinder. Receptorerne hjælper os med at registrere varme, kulde, teksturer, overflader, smerte og velbehag. Følesansen er således en blanding af ydre og inde følelser og et grundvilkår for den motoriske udvikling. Barnet stimulerer sin taktilsans hver gang, det udforsker og rører ved ting og teksturer. Behagelig stimulering, såsom massage eller et kram fremmer eksempelvis velvære, ro og afspænding hos barnet. Omvendt kan barnet også støde på ubehagelige teksturer, fx en stikkende gren eller noget varmt, der instinktivt får barnet til at trække hånden til sig. Når vi med kroppen accepterer nye fornemmelser og vil have mere af det, så er den positive motoriske udvikling under de bedste betingelser. Overordnet er taktilsansen med til at forme barnets kropsfornemmelse, kropsmod og nysgerrighed. Grib Sansekanterne og lad os være taktile! Skal vi puzle? Spred Sansekanterne og deres dele ud på gulvet. Lad børnene gå ud efter de forskellige dele, så de kan samles igen. For de større tumlinger kan delene fra begge Sansekanter blandes, eller legen leges med lukkede øjne. Ved at dreje, vende og føle sig frem, glæder I sanserne. Når der skal mixes og matches, inddrages et kognitivt element, som stimulerer barnets syn, koncentration og logiske sans. 5

Ælde, ælde, top og bag pizza skal vi ha Med en Sansekant i hånden skal barnet lave en pizza på sin egen mave. Først æltes dejen ved at trykke Sansekanten ind mod maven forskellige steder. Så rulles dejen ud ved at føre sansekanten op og ned, fra side til side over maven. Derefter topper I pizzaen med fyld, tomatsovs, ost, pepperoni, krydderi mv., og til sidst skal den bages. Find selv på måde at toppe og bage jeres pizza. De mindste tumlinger kan have brug for at få lavet pizzaen på maven eller ryggen af en voksen, mens de større tumlinger kan prøve at lave en pizza på hinanden. En blid pizzamassage er noget, der både afspænder og stimulerer barnets empati. Når I danser og sanser Tænd musikken og hold fast. Børnene skal prøve at holde en af Sansekanterne (store eller små) under armene eller mellem knæene, mens de danser. Prøv om I kan bevæge jer rundt på gulvet uden at tabe Sansekanterne. At få et tryk på huden uvante steder og fastgøre eksempelvis armene ind til kroppen, låser nogle instinktive bevægelser og bliver pludseligt en udfordring, når barnet skal tumle rundt. Prøv fx sangen En lille and med vinger med de store tumlinger og se, om de kan holde på Sansekanten under hele sangen. 6

Led og muskler der husker Den proprioceptive sans (muskel-ledsansen) findes i alle muskler, sener og led og giver os viden om, hvad vi gør med kroppen. Sansen hjælper os til at styre kroppens bevægelser ved at registrere muskelkraft, kropsstilling og kroppens placering i rummet. Den proprioceptive sans har altså stor betydning for barnets opfattelse af sin egen krop og omgivelserne omkring. Når denne sans er velfungerende, kan barnet fx selv tilpasse sin siddestilling, løfte foden tilpasset over en genstand og på anden vis bevæge sig direkte og ubesværet mod målet. Overordnet er sansen med til at forme barnets fornemmelse for muskelkraft, koordination, hastighed, samt rum og retning. En viden, der kun kan opnås ved at prøve både mange forskellige lege, men også den samme leg igen og igen. Grib sansekanterne og træn jeres muskler, så de husker. Store øre kan høre - dyrene sige eller tie Den voksne slår lyttelapperne ud ved at tage de to store Sansekanter op til hovedet som ørerne. Vendes Sansekanterne ud fra hovedet, kan ørene høre, lukkes de ind mod hovedet, kan ørene ingenting høre. Find på et dyr, som børnene skal imitere. Er I elefanter, finder I snablen frem og tramper rundt som en stor elefant eller trutter højt. Hvornår de skal trutte, og hvornår de skal trampe afhænger af ørene på den voksne. Børnene skal være opmærksomme på, hvornår ørene hører. Når ørene hører, skal elefanterne trutte så højt, de kan. Når ørerne er omkring elefanterne, skal elefanterne tie og blot bevæge sig rundt som en tung elefant. Find selv på flere sjove dyr, lyde og bevægelser. 7

Stærk som en Ninja Ninjaer kan lave mange seje tricks med deres kroppe og er gode rollemodeller for stimulering af den propioceptive sans. I denne aktivitet skal I øve Ninja-tricks. Øv et ninja-hug (slå ud i luften) gerne med lyd, bevæg jer rundt i lokalet som ninjaer, rul rundt fra mave til ryg, kryb, kravl, gå op på tå og ned i knæ. Som ægte ninjaer skal I nu slå igennem brædder. Saml Sansekanterne og brug jeres ninjakræfter til i ét ninja-hug at slå midten ud af Sansekanterne. En ninja slår, mens en voksen, eller en stor ninja holder i yderkanten på Sansekanten. En hjælp til de små ninjaer er at prikke midten lidt ind. 3-2- 1, skyd! At sigte og kaste er motoriske bevægelser, der stiller store krav til barnets koordination og dermed den proprioceptive sans. Stil de store Sansekanter på højkant og skyd efter disse med de små Sansekanter. Prøv først tæt på og bevæg jer derfra længere og længere væk, så barnet bliver udfordret på koordination og styrke. Er I helt skarpe, så sigtes efter en bestemt farve, form eller overflade. På den måde udfordres børnene til at øve farver og former samtidigt. Er I flere sammen, kan alle inddrages i hinandens succeser ved at fejre en væltet Sansekant. Væltes en Sansekant, fejres det ved at lave en sejrsdans, løbe en lille runde i lokalet eller råbe i kor JAAAA! 8

Bare balancér - mer og mer! Den vestibulære sans (labyrintsansen/balancesansen) er et lille sanseorgan i det indre øre, som har betydning for vores balance og sørger for, at vi kan bevæge os op og ned, fremover, bagover, til siden og rundt uden at blive dårlige. Sansen udvikles og har betydning fra det helt tidlige stadie i forstertilstanden og gennem hele livet. Den arbejder meget tæt sammen med kroppens øvrige sanser, især muskel-ledsansen og følesansen, men også de visuelle og auditive indtryk registerets herigennem. Overordnet er den vestibulære sans med til at styrke og påvirke vores balanceevne og stimuleres, når vi tumler, har hovedet opad, nedad, ruller, slår kolbøtter, snurrer og gynger. Op på tå, hop og gå Spred alle Sansekanterne ud som en lille bane. Find eventuelt flere elementer fra institutionen til jeres forhindringsbane. Balancér gennem banen, gå på line, rul eller hop fra klods til klods, gå fra hæl til tå så skal det hele nok gå. Forhindringsbaner er sjove, motiverende og en sand gave til stimulering af barnets balance. Er der brug for en hjælpende hånd gennem banen, lad da tumlingerne hjælpe hinanden. På denne måde styrkes tilmed det sociale samspil og barnets emotionelle udvikling. 9

Tag en hat og pjat Tag en Sansekant på hovedet som en hat (er I mange suppleres med ærteposer eller øvrige ting fra stuen) og balancer med denne over åen. Pædagogen står i den ene ende af institutionen og børnene i den anden. Børnene råber på pædagogen: Bo, Bo, Bo hvordan kommer vi over vandet?, og Bo svarer, det gør I ved at gå på tæer. Når alle børnene er kommet ned til Bo, viser Bo en ny måde at komme over vandet på fx at kravle, svømme, snurre rundt mv. Prøv igen og igen og se, om I kan komme over vandet uden at tabe jeres hat. En hat kan også være en ærtepose. Vi går på alle fire, som en ægte tiger Tigerne er ellevilde og glæder sig til dagens tiger-træning, hvor de skal lære at rulle rundt, snurre på numsen og balancerer med Sansekanter på ryggen. Børnene bevæger sig rundt mellem hinanden på alle fire som en tiger, mens tiger-træneren (pædagogen) digter en historie til tigerne, som beskriver, hvad de skal gøre. Start fx med at fortælle om, hvordan alle tigerne går og nusser sig op ad hinanden under solens varme stråler. Tigerne giver hinanden en highfive, letter ben op ad træerne mv. Måske har børnene nogle gode ideer til tiger-historien. En lille leg med mange variationer og stimuli, som gør glad. 10

Hvem står bag Hej skal vi tumle? Børneulykkesfonden arbejder for at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker. Ulykker er ikke blot årsag til, at ca. 150.000 børn under 15 år hvert år må en tur på skadestuen, men er også den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-19 år. Børneulykkesfonden arbejder med at skabe sikre rammer for børn inden for områderne hjemmet, trafikken og sport/fritid uden at gå på kompromis med børns leg kreativitet og fysiske udfoldelse. Via kampagner og projekter arbejder vi målrettet med bevægelse og motorisk udvikling, da en god motorik blandt børn er med til at reducere risikoen for, at børn får alvorlige skader, hvis de skulle komme ud for en ulykke. DGI er Danmarks næststørste idrætsorganisation med flere end 1,5 millioner medlemmer. Vi arbejder målrettet for at styrke motions- og breddeidræt i Danmark, og vi hjælper vores flere end 6.300 foreninger og 100.000 frivillige med at gøre en forskel. Siden 2019 har DGI certificeret børnehaver og andre institutioner, som sætter nye standarder for, hvordan fysisk aktivitet bliver en succesfuld del af hverdagen. Og i alle DGI s 14 landsdelsforeninger er der ansat konsulenter, som arbejder med idræt og bevægelse for børn i skoler og institutioner. bobles handler om glad og motorisk udvikling. Vi vil gerne give børn den bedste start i livet, og vi tror på, at børn har det bedst, når de er i bevægelse. Når børn har en god kropsforståelse, styrker det deres selvtillid, indlæringsevne og sociale kompetencer. Børnene bliver bedre rustet til at møde verden, som de mennesker, de er. Kort sagt: Happy childhood better world! Siden 2006 har bobles designet multifunktionelle tumlemøbler til børn, der appellerer til motorisk leg og bevægelse. Hvert tumlemøbel er baseret på geometriske former, og designet er enkelt og skandinavisk. Bag brandet står søstrene, Bolette og Louise Blædel. bobles har udviklet, designet og produceret produkterne til Hej skal vi tumle?. FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 186.000 medlemmer fordelt på 39 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner og en mindre del er privat ansatte. FOAs medlemmer leverer offentlig service blandt andet ved at passe børn, pleje patienter på hospitaler og plejehjem, slukke brande, yde hjælp og service til ældre og handicappede, køre busser, gøre rent og lave mad på sygehuse, skoler og kaserner, vedligeholde bygninger. 11

12

Farvekombination 1 1 x sekskant (rosa/grøn) 1 x lille firkant (mørkeblå/lysegrå) 1 x stor firkant med hul (lyseblå/rosa) 2 x lille halv cirkel (gul/mørkegrå) 13

Farvekombination 2 1 x sekskant (mørkeblå/lysegrå) 1 x lille firkant (rosa/grøn) 1 x stor firkant med hul (gul/mørkegrå) 2 x lille halv cirkel (lyseblå/rosa) 14

Kontaktoplysninger Ønsker I at vide mere om tumleugen Hej skal vi tumle?, er du velkommen til at kontakte Børneulykkesfonden. Børneulykkesfonden Mail: buf@borneulykkesfonden.dk Tlf: 30 37 77 22