Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der skal hjælpe det moderne menneske i en evig omskiftelig tilværelse. Den er et opgør med den selvhjælpsindustri, som har gjort os til usikre og selvoptageede børnevoksne Sebastian Abrahamsen 21. september 2014 Der er sket noget med os. Vi aner ikke længere, hvem vi er. Samtidig har vi aldrig været mere optagede af at finde svar på netop spørgsmålet:»hvem er jeg?«et paradoks, som får mange af os til at bruge en stor del af vores voksne liv på at lede efter svar gennem fænomener som coaching, mindfulness og storsælgende selvhjælpsbøger, der på forskellig vis forsøger at hjælpe os med at»mærke efter«og finde ud af,»hvad vi virkelig vil«. Det hjælper os bare ikke en døjt. Og i forsøget på at udvikle os til det bedre risikerer vi i stedet at udvikle os til usikre og selvoptagede børnevoksne, der knap nok når at indrette os efter den nyeste trend, før vi halser af sted efter den næste. Sådan lyder det muntre budskab fra psykologiprofessor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann, der senere på måneden er aktuel med bogen Stå fast et opgør med tidens udviklingstvang.»jeg har i lang tid været interesseret i selvhjælpsindustrien, og i hvordan psykologien bliver brugt til at skabe udvikling og i nogle tilfælde også til at kræve udvikling af mennesker, hvor det måske ikke altid er helt i orden eller relevant,«forklarer Svend Brinkmann om motivationen for sin nye bog. De 150 sider fremstår som en slags karikatur af selvsamme genre af selvudviklingslitteratur, som bogen kritiserer, og er derfor bygget op som en syvtrinsguide. Den skal bistå læseren i at udvikle sig så lidt som muligt i den evigt omskiftelige virkelighed, som Svend Brinkmann har døbt»den accelererende kultur«. Hold op med at mærke efter i dig selv, hedder det første kapitel, og i løbet af bogen får læseren tips til, hvordan man kan begynde at fokusere lidt mere på det negative i sit liv, tage nej-hatten på og undertrykke sine følelser. 1 af 5 24/09/14 11.23
Vi går ikke til præsten men til coachen, terapeuten eller psykologen, og vi læser ikke Biblen, men selvhjælpsbøger. Vi går ikke til bekendelse, vi håber ikke på frelse, men vi håber på selvrealisering, siger Svend Brinkmann. Cathrine Ertmann Ifølge Svend Brinkmann er det vigtigt at diskutere, hvad der sker med os i et samfund, hvor tanken om evig udvikling og forbedring gennemsyrer enhver facet af livet. Arbejdsmarkedet efterspørger ansatte, der er»fleksible«og»omstillingsparate«, og det er en diskurs, som flyder over i privatlivet. Vi dyrker os selv og tanken om konstant optimering i så høj grad, at det ifølge Svend Brinkmann tåler sammenligning med en religion. Vi er blevet guder i vores egen trosretning.»vi har erstattet det kristne tankesæt, hvor alt i livet handlede om at nærme sig Gud, med sådan en psykologisk livsanskuelse, hvor det ikke er Gud, der er i centrum, men selvet. Vi går ikke til præsten men til coachen, terapeuten eller psykologen, og vi læser ikke Biblen men selvhjælpsbøger. Vi går ikke til bekendelse, vi håber ikke på frelse, men vi håber på selvrealisering,«siger Svend Brinkmann. Den forklædte egoisme Som konsekvens af al denne selvdyrkelse risikerer vi ifølge Svend Brinkmann at blive enormt egoistiske. Også selv om en stor del af selvhjælpslitteraturen påstår, at man bliver et bedre menneske af at granske sig selv og finde ind til, hvem man»virkelig er«. Man skal elske sig selv, før man kan elske andre, som man siger.»jeg tror simpelthen bare ikke, at det er rigtigt,«siger Svend Brinkmann.»Jeg tror, at 2 af 5 24/09/14 11.23
det er en forklædt narcissisme eller egoisme, som bliver så meget desto mere kritisabel, fordi den forklæder sig som altruisme.«ifølge professoren er vi blevet dårligere til at udsætte vores egne behov og impulser i det, som sociologen Zygmunt Bauman har døbt»kreditkortets samfund«. Et samfund, hvor vi ikke længere behøver spare op for at få råd til noget. Vi gør, hvad vi har lyst til, når vi har lyst til det.»vi reagerer i det sekund, vi har impulsen til at købe noget. Og det er jo en barnlig, umoden indstilling,«siger Svend Brinkmann. Men hans kritik retter sig ikke mod det enkelte individ.»hvis man har en lille smule sociologisk flair, vil man sige, at sådan bliver vi meget nemt i et samfund, der har så meget fokus på det kortsigtede. Det er ikke et spørgsmål om at sige, at folk er dumme og barnlige. De gør egentlig bare det, som den nuværende samfundsorden forventer af dem. Jeg synes bare, der er problemer ved den nuværende samfundsorden. Der er faktisk alternativer.«modgiften finder Svend Brinkmann i den filosofiske tradition kaldet stoicismen. Romerske tænkere som Marcus Aurelius, Epiktet og Seneca lagde i deres skrivelser vægt på selvbeherskelse, pligtfølelse, integritet, værdighed, sindsro og en vilje til at»affinde sig med sig selv snarere end at finde sig selv«, som Svend Brinkmann skriver i sin bog. Ifølge ham bliver bestræbelsen på at forblive den samme det mest progressive, man kan foretage sig i»den accelererende kultur«.»det er vores mulighed for at skabe små øer af rationel handling og moralsk habitus i et samfund, der ellers er i hastig forandring,«mener Svend Brinkmann. Glem dig selv Nogle mennesker vil måske have gavn af at udvikle sig væk fra en dårlig livssituation. Det er vel ikke altid godt bare at forblive den samme?»selvfølgelig ikke. Jeg er ikke imod, at man udvikler sig væk fra en depression eller noget lignende. Men en tese i bogen er, at de her epidemier af depressioner, vi har, måske skyldes, at folk i høj grad ikke får lov at være den samme over tid og sted, men hele tiden skal udvikle og realisere sig.det, jeg prøver at sige i bogen, er, at udvikling er blevet et mål i sig selv i rigtig mange af vores tanker, praksisser og forestillinger. Det er klart, at der er god grund til at udvikle sig væk fra en depression, hvis man er depressiv. Men det er ikke sikkert, at vejen til det ligger i selvopdagelse, introspektion og mærken efter. Der er tværtimod noget, der tyder på, at depressive mærker alt for meget efter,«forklarer Svend Brinkmann. Du vil gerne have os til at holde op med at mærke efter i os selv. Men hvad er der egentlig galt med at mærke efter?»det er selvfølgelig grotesk overdrevet, fordi jeg har skrevet det som modbillede til noget, der er lige så grotesk, nemlig tanken om at du skal træffe alle beslutninger ved at mærke efter i dig selv. Svaret ligger inde i dig selv. Det er overskriften for hele coaching- og selvudviklingsbølgen. Men svaret er ikke inde i dig selv. Der er ikke noget 3 af 5 24/09/14 11.23
derinde. Kun organer,«griner professoren.»de fleste svar ligger uden for dig selv, i den verden, vi er en del af. Jeg mener faktisk, at al den her mærken efter har taget ekstremt meget overhånd, og at vi nu træffer beslutninger primært ved at mærke efter, hvor vi også burde konsultere vores fornuft.«skal vi så glemme os selv lidt mere?»ja, det ville være sundt. Og så interessere os for de væsentlige ting, der findes; andre mennesker, kulturen, naturen.«en grundtanke i stoicismen er, at opfyldelsen af pligter er noget af det fineste, man kan foretage sig. Og fokus på vores moralske forpligtelser over for andre mennesker tjener som et godt alternativ til den indadskuende selvopdagelse, mener Svend Brinkmann.»Hvis der er noget, der er værd at navigere efter i sit liv, er det pligter og moral. Og så er det jo herligt, hvis man samtidig har det fedt og sjovt med at gøre sine pligter og gøre det ordentligt. Men hvis man ikke har det herligt, er det alligevel værd at gøre det. Det er dét, der er pointen,«siger han. Du skal dø Inden for den positive psykologi taler man ofte om»positiv visualisering«som et middel til at blive gladere og mere produktiv. Tanken er, at vi kan opnå mere succes eller livskvalitet, hvis vi er i stand til at forestille os, at vi allerede har den. Men Svend Brinkmann foreslår, med inspiration fra de romerske stoikere, den præcis modsatte opskrift. Ifølge ham bør vi øve os i at fokusere på alt det negative i livet, vi alligevel ikke kan ændre på. Først når vi accepterer, at vi en dag bliver syge, gamle og dør, og at det samme vil ske for alle vores nærmeste, kan vi for alvor sætte pris på livet og samværet med andre mennesker.»det kan have gavnlige konsekvenser i dit liv, at du accepterer det negative. Noget andet og næsten politisk ved det er jo, at vi simpelthen skal have lov at sætte fokus på det negative. Det skal ikke være et tabu at snakke om det, der ikke fungerer, det dårlige, det negative. Og det er det jo blevet i en del anerkendende, positive retninger inden for uddannelse, ledelse og den slags,«siger Svend Brinkmann. Du skriver også, at vi bør tage nej-hatten på lidt oftere. Hvad mener du med det?»vi har en verden med klimakriser og økonomiske kriser, arbejdsløshed og krige, og hvad ved jeg. I sådan en verden er der jo nok af ting, vi bør sige nej til og afstå fra. Meget af det er frembragt af det, jeg kalder en vækstfilosofi, som på det personlige plan udarter sig i det her med konstant udvikling, men som på et samfundsmæssigt plan også udarter sig i konstant samfundsmæssig udvikling. Og meget af det tror jeg, vi bliver nødt til at sige nej til. Vi bliver nødt til at have nej-hatten på.«burde du ikke bare selv være lidt mere positiv og stoppe med at surmule så meget?»jo, måske. Men jeg synes faktisk ikke, at jeg surmuler nok. Jeg glæder mig, til jeg bliver lidt ældre og forhåbentlig bliver lidt mere gnaven. Jeg synes, der er en kæmpe værdi i at have den der lidt vrisne tilgang til livet og dets problemer, og at man står lidt på afstand og brokker sig over det,«siger Svend Brinkmann. 4 af 5 24/09/14 11.23
Kilde-URL: http://www.information.dk/510311 5 af 5 24/09/14 11.23