Sundhed og sygdomsbehandling

i de næste 30 år tredobles antallet af mennesker i norden, der har behov for behandling. længere levealder, nye mediciner og bedre behandlingsmetoder øger vores LIVSKVALITET, men stiller også det nordiske sundhedsvæsen over for et afgørende spørgsmål. HVem skal betale? sundhed 3.0 Indeholder et sammendrag af If-året 2008

start fremtidens SUNDHED og sygdomsbehandling hvem skal betale? Sundhed og sygdomsbehandling er et par af de vigtigste samfundsspørgsmål. De politiske beslutninger, der træffes, de opdagelser, der gøres, og de nye behandlingsformer, der udvikles, har direkte betydning for vores liv. Der er gjort enorme fremskridt på dette område de seneste 100 år. Levealderen i Norden er øget med over 20 år. En lang række dødelige eller meget alvorlige sygdomme som kopper, polio og difteri er blevet uskadeliggjort. Og udviklingen fortsætter. Nye lægemidler og behandlingsmetoder medfører, at udsigterne til at overleve cancer og andre store folkesygdomme bliver lysere i fremtiden. n n n På samme tid er sundhed et vanskeligt politisk spørgsmål. Om 30 år er antallet af gamle, der kan have behov for hospitalsbehandling, vokset stærkt i de nordiske lande. Samtidig revolutionerer ny forskning både behandlingen og lægemidlerne. Det indebærer øgede omkostninger. Det offentliges ressourcer vil ikke være nok til alt det, det bliver muligt at gøre. Det stiller os over for alvorlige etiske afgørelser. Hvem har ret til de nye og ofte dyre behandlinger? Og hvem skal tvinges til at afstå? n n n Et centralt spørgsmål er: Hvad har samfundet mulighed for og vilje til at påtage sig i fremtiden og hvad må vi selv betale for? Tendensen går mod flere private løsninger. If og andre forsikringsselskaber supplerer allerede den offentlige sundheds- og behandlingssektor inden for nogle områder, for eksempel gennem børneforsikringer og arbejdsskade- og sygdomsbehandlingsforsikringer. Jeg tror, at vi kun har set starten af denne udvikling. Om 20 30 år finansieres med stor sikkerhed en væsentligt større del af behandlingen via private eller arbejdsgiverbetalte forsikringer. Der er nogle, der synes, at det er en bekymrende udvikling, og tror, at den fører til et samfund, der begunstiger de mest ressourcestærke. Andre, som jeg, ser private og arbejdsgivertilknyttede løsninger som en vej til at skabe en bedre behandling for alle. Og det er spændende i sig selv, at mange virker interesserede i en diskussion om at bruge vores velstand til en bedre sundhedstilstand snarere end til flere materielle ting. n n n Debatten om fremtidens sundhedsog behandlingssystem pågår allerede. Men den skal intensiveres og gøres bredere, og hensigten med dette skrift er at bidrage til det. Lad os komme i gang nu. Torbjörn Magnusson, koncernchef hos If PS. Sidst i dette skrift er der et afsnit, der præsenterer If og vores resultat for 2008. Gå ikke glip af det! Foto: thron ullberg

indhold et nyt sygdomsbillede og LÆNGERE levealder skaber andre behandlingsbehov. forskningen giver os nye metoder og NY medicin. en anstrengt sundhedssektor får STADIG sværere VED at få pengene TIL at SLÅ TIL. HvAD kommer du til betale? kapitel 1 sådan VIL DU blive syg n den næste generations sygdomme 6 n fire sygdommes udvikling 9 n fremtiden gør os mere raske og mere syge 10 kapitel 3 kapitel 2 sådan får du hjælp n i forskningens frontlinje 14 n science fiction eller virkelighed? 18 HVem skal betale? n prioriteringer i fokus, når norden bliver ældre 22 n 24 svarer: hvem skal betale for behandlingen i fremtiden? 26

4 kapitel 1 sådan vil d 2009 Billedet viser en blodprop, der vil kunne føre til et slagtilfælde eller et hjerteslag. Hjertekarsygdomme er i dag den mest almindelige dødsårsag. Men kurven er for stadig nedadgående. I Sverige er risikoen for at dø af kransårelidelser faldet med 40 procent bare mellem 1987 og 2002. Præventivt arbejde og bedre akutbehandling ved hjerteinfarkt er forklaringerne.

5 u blive syg 2025 En sygdom, der bliver stadig mere almindelig, er cancer. Antallet af nye cancertilfælde stiger med 1 1,5 procent om året i alle de nordiske lande. Intet tyder på, at stigningstendensen vil aftage. I 2025 vil cirka 700 personer for hver 100.000 af Nordens indbyggere blive ramt af cancer. På billedet ses en brystcancercelle, altså en lille del af en malign cancertumor. Brystcancer er den almindeligste cancerform hos kvinder.

6 sådan vil du blive syg kapitel 1 VIL vi Blive syge, Ældes og dø PÅ SAMME MÅDE som vores forfædre? næppe. Nye sygdomme vokser frem, andre aftager. du vil med stor sandsynlighed blive Ældre, være raskere og arbejde i en højere alder end DINe FoRÆldre. den næste generations sygdomme Bedre medicin, bedre vacciner og en bedre levestandard har bidraget til, at de nordiske befolkninger har forlænget deres levealder med omkring to år for hvert årti i det seneste århundrede. Den udvikling ser ikke ud til at flade ud. De allerældste vil blive endnu ældre, og stadig flere får lov til at opleve deres alderdom. Der bliver flere ældre i Norden, og flere friske og raske ældre. I Norge har det statistiske centralbureau beregnet, at ældrebølgen vil starte omkring 2013, og allerede i 2060 vil antallet af personer, der er 67 år eller ældre, være omkring dobbelt så stort som i dag. Andelen af personer over 80 år vil stige fra omkring fem til ni procent fra 213.000 til over 440.000 personer i Norge. I henhold til rapporten Vær med til at bestemme!, der er udarbejdet af det svenske statslige institut for folkesundhed, vil omkring 44 procent af svenskerne være 50 år eller ældre i 2025 pensionister, eller på vej til at blive det. I 2050 vil så mange som halvdelen af den svenske befolkning være 50 år eller ældre, og der vil være flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer ind på det. Der vil sandsynligvis blive født færre børn, hvilket vil resultere i, at der er færre erhvervsaktive til at forsørge pensionisterne. Ældrebølgen vil ikke bare skylle ind over Sverige og Norge, men over resten af Norden og Europa. Vores del af verden får på denne måde en ny menneskeressource. Instituttet for fremtidsforskning, IFF, i tekst: Vigdis Askjem Dahl Danmark har udarbejdet rapporten Bag Facaden. Heri beskrives fremtidens gamle som hverdagsromantikere, de rygsækrejsende ældre, videnskabsakrobater og lokale helte med tid og overskud. Fremtidens 100-årige vil være som nutidens 80-årige, og de 80-årige som nutidens 60-årige. Der er med andre ord snart mange flere ældre med et godt helbred og et meningsfuldt liv. Ældre mennesker vil sandsynligvis være på arbejdsmarkedet længere, fordi manglen på arbejdskraft fører til, at pensionsalderen hæves i mange lande. Desuden har de færre belastningsskader, fordi deres arbejde ikke har været så fysisk belastende. De holder helt enkelt længere på arbejdsmarkedet, siger Kristina Laksáfoss Søgaard, projektledere på IFF. Hun mener også, at de gamle i fremtiden vil have en bedre økonomi og dermed større mulighed for at bruge penge. De vil have meget bedre muligheder for at udleve deres ønskedrømme og opfylde deres behov, afhængigt af hvad de er interesserede i. Et nyt sygdomsbillede En pige, der bliver født i dag, kan regne med at leve til hun er mindst 82 år, og en nyfødt dreng til han er 78 år. Men det

7 har ikke altid været sådan. For 125 år siden var Norge en fattig del af Europa. Dårlig kost og manglende hygiejne førte til, at fattigdomssygdomme som tuberkulose og spedalskhed florerede, siger Geir Stene-Larsen, direktør på det nationale institut for folkesundhed i Norge. Spædbørnsdødeligheden lå på hele ti procent og i 1880 var epidemier og lignende typer infektionssygdomme de dominerende folkesygdomme. Af disse var tuberkulose, kopper og spedalskhed de mest frygtede, mest tabubelagte og dem, der fik størst opmærksomhed. Det var først, da de forskellige antibiotika begyndte at dukke op i 1940 erne og 1950 erne, og børnevaccinationsprogrammet startede i 1950 erne, at vi for alvor fik bugt med de mange livstruende infektionssygdomme. Sygdomme, som vi næsten ikke regner med længere. Stene-Larsen fortæller, at efter anden verdenskrig er det hjertekarsygdomme og cancer, i den senere tid også type 2-diabetes og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), der har været de største folkesygdomme. Siden 1950 er levealderen blevet forlænget med næsten ti år, men på samme tid er sygdomme som hjertekarsygdomme og cancer blevet stadig mere almindelige. Noget skal vi jo dø af til sidst, og hjertekarsygdomme er stadig en almindelig dødsårsag, men nu i en højere alder. Det er muligt, at antallet af disse vil stige endnu mere, hvis befolkningen fortsætter med at tage på i vægt. Fedmeepidemien rammer i dag både rige og fattige lande, men folkesygdommene cancer og hjertekarsygdomme er de mest almindelige dødsårsager, siger Stene-Larsen. Han mener, at det er svært at forudse, hvilke typer sygdomme der vil komme til at dominere i fremtiden, men tror, at vi også fremover vil komme til at trækkes med de store folkesygdomme. Desuden vil de psykiske lidelser antagelig få større opmærksomhed. De seneste 30 40 år er der i gennemsnit dukket en til to nye infektionssygdomme op om året. De fleste findes i de fattige lande, men sygdomme som legionærsyge og hiv/aids har også ramt de rige lande, siger Stene-Larsen og påpeger, at det ikke er utænkeligt, at infektionssygdomme atter kan blive de alvorligste folkesygdomme i de rige lande. Forskellen mellem før og nu og mellem fattig og rig er, at vi i Illustration af KOL. Luftvejene er hævede, forsnævrede og delvist blokerede, hvilket fører til alvorlige åndedrætsproblemer. Efter anden verdenskrig har dette været en af de store folkesygdomme. hjertekarsygdomme Er STADIG en ALMINDE- LIG døds- ÅRSAG, men nu i en højere Alder Kristina Laksáfoss Søgaard, projektleder på IFF i Danmark. Geir Stene-Larsen, direktør ved det nationale institut for folkesundhed i Norge. Norden bor i et velfærdssamfund med hospitaler og et sundhedsvæsen i verdensklasse. Offentlig behandling dominerer Kristina Laksáfoss Søgaard på IFF mener dog, at fremtidens behandlingssektor og hospitalsvæsen bliver endnu mere servicebetonede, end de er i dag, og at de ældre vil stille endnu større krav til serviceydelserne. Da fremtidens gamle vil have en bedre privatøkonomi, har de også mulighed for at købe sig sundhed og omsorg i meget højere grad, end det der er almindeligt i dag. De vil sandsynligvis heller ikke lade sig nøje med den standard, som den offentlige sektor kan tilbyde, siger Søgaard. Allerede i dag kan man se, at den private sundhedssektor har fået større betydning i de 9 1 faktorer, DER påvirker dit HELBRED Motion For at få energi til at arbejde og beskytte os mod sygdomme skal vi have en god kondition. Udholdenhed er vigtig for at bevare et godt helbred og forebygger også belastningsskader, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. 2 Kost Det vi spiser, har betydning for vores sundhed, men hvordan? Det skændes de lærde om. Nogle mener, at vi ikke skal spise fede produkter, mens andre mener, at det netop er fedt, kroppen har brug for. 3 Sex Mænd, der får udløsning to gange om ugen, har 50 procent mindre risiko for at dø for tidligt i forhold til dem, der får orgasme en gang om måneden. I henhold til en tysk undersøgelse lever de, der kysser hinanden hver morgen, også fem år længere end andre. 4 Uddannelse Uddannelse har stor indvirkning på fremtidige levevilkår, levestandard, økonomi og livsstil. En undersøgelse har vist, at ambitiøse mænd i 40- og 50-årsalderen blev ramt af Alzheimers i mindre grad end dem, der blev på samme arbejdsplads størstedelen af livet.

8 sådan vil du blive syg kapitel 1 nordiske lande. Tandplejen er et eksempel på dette. I alle de nordiske lande, bortset fra Sverige, er også apotekerne blevet privatiseret. Og nu gives også det svenske apoteksmarked frit, siger Mika Gissler, professor ved den nordiske højskole for folkesundhedsvidenskab i Sverige og udviklingschef ved forsknings- og udviklingscentralen for social- og sundhedsvæsenet (Stakes) i Finland. Men selvom den private sundhedssektor er vokset, er det stadig det offentlige udbud inden for sundhedssektoren, der dominerer. Gissler fortæller, at udbuddet af sundhedstjenester i den offentlige sektor ser forskelligt ud, alt efter hvilket nordisk land patienten bor i. I Finland har patienterne ingen valgmuligheder, mens de i Sverige kan vælge hospital frit inden for landstinget. I Norge er valget frit, og i Danmark kan man til og med vælge et hospital i udlandet, hvis ventetiden er længere end to måneder. I dag betaler det offentlige i Sverige, Norge og Danmark 82 84 procent af alle omkostninger, der vedrører sundhedssektoren. Finland ligger noget lavere her betaler den finske stat 76 procent af omkostningerne, og det er også det nordiske land, hvor egenbetalingen er størst. Sundhedsvæsenet er hovedsagelig decentraliseret; det vil sige inddelt i regioner eller kommuner. I Finland er det stort set kommunerne, der er ansvarlige for sundhedssektoren, især den primære sundhedssektor. I de mindste kommuner bor der bare et par hundrede indbyggere, så dette er virkelig nærdemokrati, på både godt og ondt, siger Gissler. Han mener, at det finske hospitalssystem vil blive ændret, og at en omorganisering til større sundhedsdistrikter er under planlægning. I Danmark og Sverige har regioner og landsting fået en stærk position, mens det i Norge er staten, der er ansvarlig for sygehussektoren via regionale sundhedsvirksomheder. I Finland har patienterne ingen valgmuligheder, mens de i Sverige kan vælge hospital frit Langsommelig udvikling af vacciner Sideløbende med at hospitalsstrukturen er blevet forandret, udvikles der også hele tiden ny medicin. Verdenssundhedsorganisationen har for eksempel en lang liste over infektioner, som de ønsker at få fremstillet vacciner mod. I den senere tid har lægemiddelindustrien imidlertid været tilbageholdende med at investere store summer i udviklingen af nye vacciner. Årsagen er, at vacciner giver et dårligere udbytte sammenlignet med medicin. Desuden har der været en del erstatningsprocesser, hvor lægemiddelproducenter er blevet dømt til at betale store økonomiske erstatninger til patienter, der har fået bivirkninger af vaccinerne. Udviklingen går derfor langsommere, end vi kunne ønske os. Men trods alt kommer der hele tiden nye og praktiske vacciner. Vaccine mod human papillomavirus er det sidste nye, man er begyndt at anvende i Norge. Vaccinationerne starter i efteråret 2009 og omfatter alle piger i 11-12 årsalderen. Det er en vaccine, der beskytter mod cancer i livmoderhalsen, siger Geir Stene-Larsen. Bidrager den medicinske udvikling til, at levealderen stiger yderligere? Ja, det regner vi med. Især fremskridt inden for behandlingen af cancer forhindrer mange for tidlige dødsfald. Men også inden for en række andre områder kommer der ny medicin og nye behandlingsmetoder, som kan forlænge livet. Stadig flere vil komme til at leve, til de er hundrede år. Beregninger viser, at kvinder, der fødes i 2060, vil have en forventet levealder på 87 93 år og mænd en levealder på 83 88 år. n 5 SØVn Hvis man får for lidt søvn, kan det gå ud over humøret og livskvaliteten. Sandsynligvis skyldes mange trafik- og arbejdsulykker for lidt søvn. 6 Genetisk arv Hvis en af dine forældre er bærer af et sygdomsgen, er der 50 procents sandsynlighed for, at du og dine søskende arver genet. Men det er ikke nødvendigvis alle, der arver et sygdomsgen, der også udvikler sygdommen. 7 alkohol og rygning Øl, vin og spiritus indeholder en hel del kalorier. Desuden er det en kendsgerning, at for meget alkohol kan have en meget negativ effekt på helbredet. At rygning bidrager til lungecancer, hjertesygdomme, emfysem og andre alvorlige sygdomme er ingen nyhed. 8 LyKkE Et godt grin forlænger livet. Ja i henhold til humorforsker og professor Sven Svebak er det faktisk fuldstændig sandt humoristisk sans gør livet lettere, giver et bedre helbred og kan påvirke levealderen. 9 Globalisering Hvor der er mennesker, er der også smitstoffer. Hverken virus, bakterier, radioaktive stoffer eller kemikalieforureninger respekterer landegrænser. Ud fra et sundhedsperspektiv bliver Norden derfor stadig mere afhængig af et internationalt samarbejde.

9 2025: canceren vil brede sig, men hjertet bliver sundt cancer 1899 færre hjertekarsygdomme, samme procent TUNGSIND, men flere cancertilfælde. I værste fald vender tuberkulosen tilbage. SåDAN Er vores HELBREDSstatus I 2025 I HENHOLD TIL eksperterne. Thor Stenbeck genemfører verdens første vellykkede strålebehandling i Stockholm. Og det bare tre år efter røntgenstrålernes opdagelse. Hjertekar og slagtilfælde Risikoen for at blive ramt og dø af en kransårelidelse falder dramatisk fra slutningen af 1980 erne. Der er flere teorier om årsagen. En er en sundere levevis og mindre rygning. 1980 ERNE psykisk SYGDOM 1980 At de psykiske sygdomstilfælde er stigende i Norden er lidt af en myte. Finske data viser, at antallet af psykisk syge har ligget på cirka 10 % af befolkningen siden 1980 erne. Kristian Wahlbeck, professor i psykiatri, Gruppen for mental sundhed, Stakes, Finland. tuberkulose 1900 Sygdommen er ansvarlig for 25 % af den totale dødelighed i Sverige. De første sanatorier til isolering og behandling af tuberkuloseramte bygges. Vi får stadig større viden om, hvordan cancer udvikles. Opdagelsen af onkogenerne, vigtige for væksten af cancer, samt tumorsuppressorgenerne, der derimod undertrykker cancer, er et stort skridt fremad. 1980 ERNE 1990 ERNE 1940 ERNE Andelen af dødsfald på grund af iskæmisk hjertelidelse er halveret i Norden fra og med 1960 erne, for både mænd og kvinder. I Sverige er risikoen for at dø af en kransårelidelse faldet med 40 % bare mellem 1987 og 2002. 1990 Almen vaccination mod tuberkulosebakterien med den såkaldte BCGvaccine, som stadig anvendes, indføres. af: Madeleine Bäck Tallet 10 % passer stadig. Undtagelsen er børn og unge, hvor vi ser en stigning i de psykiske lidelser i form af, at flere og flere får antidepressiv behandling. 1975 2000 Antallet af nye cancertilfælde er større i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Fra og med år 2000 vokser også antallet af cancerpatienter i Norge. En usund livsstil menes at være årsagen; for Danmarks vedkommende først og fremmest rygning. 2001 Slagtilfælde er til forskel fra andre karsygdomme kun faldet marginalt. Risikoen for at dø inden for et år efter et slagtilfælde udviser dog et fald. Fra 47 % i 1987 til 39 % i 2001. 2000 Truslen synes at være under kontrol i Sverige, og vaccineringen ophører. Finland halter bagefter på grund af svære tider efter borgerkrig og anden verdenskrig. I dag har Finland indhentet resten af Norden, som efterhånden har det laveste antal smittede i verden. De psykiske sygdomme koster samfundet store beløb hvert år. Alene omkostningerne ved depression svarer til 2.300 svenske kroner om året per person i Europa, når alle indirekte omkostninger medregnes, for eksempel arbejdsløshed, nedsat arbejdsevne og kriminalitet. 2025 2025 2025 Antallet af nye cancertilfælde stiger med 1 1,5 procent om året i alle de nordiske lande. Intet tyder på, at stigningen aftager. I 2025 vil cirka 700 personer for hver 100.000 af Nordens indbyggere blive ramt af cancer. Forhåbentlig får vi et scenarie, hvor hjertekarsygdomme og dødelighed fortsætter med at falde. Vores livsstil og forebyggende behandlinger er afgørende. Urban Janlert, Umeå Universitet, Sverige. 2025 Forskerne tror, at antallet af psykisk syge er det samme om 30 år altså 10 % af den nordiske befolkning. Problemet med antibiotikaresistent TB i de baltiske lande og Rusland samt indvandring herfra til Norden kan medføre en stigning i tilfældene af TB. En ny vaccine og nye behandlinger er dog under udvikling, hvilket kan bremse dette scenarie. Gunnar Boman, Uppsala Universitet, Sverige. Kilder: Wiman, Beskow, Läkartidningen nr. 15 16, vol 103, 2006/Sjukvårdsrådgivningen, Smittskyddsinstitutet/Svensk förening för radiofysik/cancerfonden, Rädda Livet, nr 4 2007/ NOMESCO Helsestatistik i de nordiske lande, 2006/Tuori, Gissler, Wahlbeck Mental health in the nordic countries, STAKES 2006/Statens institut for folkesundhed, Danmark, Folkesundhedsrapporten 2007/ Socialstyrelsen Sverige, Folkhälsorapport 2005/Urban Janlert, professor i epidemiologi og folkesundhedsvidenskab ved institutionen för folkhälsa och klinisk medicin, Umeå Universitet, Sverige/ Gunnar Boman, professor emeritus i lungemedicin og allergologi, Uppsala universitet/carsten Rose, leder ved onkologiska kliniken på Universitetssjukhuset i Lund.

10 sådan vil du blive syg kapitel 1 Anders Sandberg, forsker i filosofi ved Oxford universitet Fremtiden gør os mere raske og mere syge Morgendagens teknologi øger muligheden for at kurere og diagnosticere sygdomme. Samtidig ændrer den synet på sygdomstilstand. I fremtiden vil det opfattes som en sygdomstilstand at være glemsom eller at have en lav stresstærskel, mener Anders Sandberg, forsker i filosofi ved Oxford Universitet. Forestil dig, at du går til lægen for at få kigget på din hårdnakkede efterårsforkølelse. I stedet for at få diagnosen snue går du derfra med en rapport om, præcis hvilket virus du har, sammen med en analyse af, hvordan dette virus påvirker netop din personlige medicinske konstitution. Desuden får du, i forbifarten, at vide, at du har en begyndende hjernetumor, og at du er bærer af en mutation, der gør dig disponeret for søvnunderskud og hukommelsessvækkelse. Science fiction eller snart virkelighed? Det sidste i det mindste hvis man skal tro Anders Sandberg, doktor i biologisk fremskrivning og forsker i filosofi ved Future of Humanity Institute ved Oxford Universitet i England. Han forsker i, hvordan nutidens hurtige teknologiudvikling påvirker synet på vores sygdomme. En følge af udviklingen er, at vi får mange flere individualiserede sygdomme end tidligere. Du er ikke tekst: Tobias Hammar foto: Anthony Oliver VORES HURTIGT FORANDER- LIGE LIVS- STIL INDE- BÆRER, AT SYGDOMS- BEGREBET ER PÅ VEJ TIL AT ÆN- DRE SIG RADIKALT længere bare forkølet ; nu har du virus CV-A2. Det gør dig ganske vist ikke mere rask, men din diagnose er blevet mere specificeret, siger han, og tilføjer: Det er det samme, hvis du kommer på hospitalet. Med stadig billigere magnetkameraer vil vi om 20-30 år rutinemæssigt skanne patienterne. Fordelen ved dette er, at vi får et godt billede af vores patienter. Ulempen er, at vi vil opdage en skrækkelig masse småting. Selvom vi rent faktisk bliver stadig mere raske, vil vi føle os betydelig mere syge, fordi vi alle vil gå rundt med en diagnose på et eller andet. n n n Men forbedret diagnosticering er bare en følge af fremtidens stadig mere avancerede teknologi. En anden er, at grænsen mellem syg og rask vil blive flyttet. Traditionel sygepleje er indrettet på at kurere, lindre eller forebygge sygdom. Men i fremtiden vil vi også med teknikkens hjælp få nye muligheder for at forbedre os på forskellige måder. Dette åbner for nye etiske dilemmaer, mener han. For selvom vi stadigvæk vil prioritere behandling af for eksempel kighoste og cancer, vil det være betydelig sværere at afgøre, om det er godt ved hjælp af medicinske metoder at udvikle fysisk stærkere kroppe eller biologiske superhukommelser. I det lange løb indebærer vores hurtigt foranderlige livsstil, at hele sygdomsbegrebet er på vej til at ændre sig radikalt. Hvis det i går blev betragtet som

11 helt normalt at være glemsom, have søvnproblemer eller trækkes med forskellige typer afhængighed, vil disse egenskaber i fremtiden blive opfattet som unormalt og en sygdom og dermed helt relevante at behandle på medicinsk vis. Denne udvikling foregår hele tiden. Karies, alkoholisme og fedme er eksempler på tilstande, som vi tidligere betragtede som normale, men som vi med tiden har udnævnt til sygdomme. Og i Japan bliver det betragtet som en sygdomstilstand at have en ubehagelig kropslugt, siger Anders Sandberg, og tilføjer: Mange af vores forbedringer vil i højere grad være målrettet mod vores livsstil end mod vores arbejde. Det vil måske blive interessant at manipulere sig selv, så man bliver bedre til at sejle eller klatre i bjerge for eksempel. Og med den nye viden om at kunne slå forskellige gener til og fra vil man måske med tiden også kunne bortmedicinere en del traumatiske følgevirkninger af en dårlig barndom. n n n I bund og grund kan den vurderingsmæssige forskydning reduceres til et eneste punkt: det bliver mere og mere dit eget ansvar som individ, hvis du ikke er på toppen uanset om dine skavanker er fysiske, emotionelle eller mentale. Men hvordan vil så dette nye syn på sygdomme påvirke fremtidens etiske prioriteringer? En stor del af prioriteringerne er stadig helt SYGDOMStilstand eller normalt? Det afhænger af den tid, man lever i. Karies En tilstand, der altid har eksisteret, men som vi efterhånden har udnævnt til en sygdom. AlkoholismE Tidligere have vi kun moralske indvendinger; efterhånden er vi begyndt at se det som en mental sygdomstilstand, som alkoholikeren ikke selv er ansvarlig for. vær på toppen Tidligere så vi på aldersbetinget glemsomhed og træthed som noget helt naturligt. I dag er vi selv i stadig højere grad ansvarlige for at være på toppen. Ginseng piller, sudoku og forskellige typer stimulanser gør, at vi konstant forventer høje præstationer af os selv. enkel. Det vil aldrig blive særlig svært at vælge mellem en almindelig forkølelse og en svær leverskade for eksempel. Problemet er, at folk som følge af nettet får stadig større viden om deres tilstand. I visse tilfælde ved de til og med mere end deres læge hvilket også indebærer, at de forventer mere behandling. Lægerne bliver nødt til at blive bedre til at sige nej. Vi kan derfor påregne en højlydt kamp om grænsetrækningen mellem sygdom og normaltilstand de kommende år. I mange lande foregår debatten allerede. I Storbritannien, hvor Anders Sandberg selv arbejder, er man allerede langt fremme i diskussionen om forbedrende medicin. I USA tøver man af religiøse grunde, mens man på det europæiske kontinent debatterer spørgsmålets retfærdighedsaspekter. I Norden indtager vi lidt af en midterposition. n n n Det store spørgsmål handler naturligvis som altid om penge. Grundreglen er, at vi gerne vil betale for andres behandling op til et gennemsnitshelbred, men ikke for mere. Staten kommer formodentlig til at stille bunden til rådighed i det mindste i de nordiske lande mens den enkelte selv må betale for det, hvis han eller hun ønsker mere end et gennemsnitligt helbred. Plastikkirurgi, hukommelsesforbedring, hjernedoping og genmassage vil med andre ord vedblive med at være en privat sag. Men at behandlingen successivt vil blive dyrere er helt indlysende. Anders Sandberg taler om den fremtidige sygdomsbehandling som en a la carte menu, hvor patienten i stadig højere grad kan vælge, hvilken helbredsstatus han eller hun ønsker. Lægen bliver en del af individets private helbredsteam sammen med diætisten, sundhedskonsulenten, naprapaten og mange andre. Vurderingsmæssigt tegner der sig et klart billede af, at patienter mere bliver en slags behandlingskunder. De begynder at stille krav til deres læge, tager på helserejser og prøver alternative behandlingsmåder. Dette er noget helt nyt sammenlignet med for bare et par årtier siden. Det fører unægtelig til, at folk med flere penge vil kunne købe sig til et bedre helbred i det lange løb. Men, kan man så spørge: er det retfærdigt? Det kan man altid diskutere. Men det er helt klart, at uanset hvordan man løser finansieringen, vil de med mange penge altid få en bedre sygdomsbehandling end majoriteten. Det har ikke bare noget med penge at gøre; det har også noget at gøre med den kendsgerning, at folk med højere socioøkonomisk status normalt er bedre til at stille krav. De er helt enkelt bedre skåret for tungebåndet end vi andre! siger Anders Sandberg. n Anders Sandberg, 36 år og fra Solna, Sverige, forsker ved The Future of Humanity Institute på Oxford Universitet. Han har en doktorgrad i neurobiologisk fremskrivning fra Stockholms universitet og er medstifter af den svenske tænketank Eudoxa.

12 kapittel 2 sådan får Foto: Alcor Life Extension Foundation du hjælp Forskningens fremskridt har gennem årene gjort det umulige muligt, og den forfængelige drøm om et evigt liv synes måske ikke længere uopnåelig. Nye iagttagelser bidrager hele tiden til nye, avancerede og kostbare metoder og mediciner. Vi kommer med en statusrapport fra den nordiske forsknings frontlinje.

Et ekstremt eksempel på håbet for den fremtidige forskning er valget af at fryse sine døde pårørende ned, for at de skal kunne blive behandlet engang i fremtiden. Her forbereder en kirurg en patient til nedfrysning ved at sprøjte en væsketype ind i kredsløbssystemet. Væsken beskytter vævene mod forfrysningsskader. Sted: Alcorinstitutet i Arizona, USA. 13

14 kapitel 2 sådan får du hjælp i forskningens Fem år Er gået, siden menneskets arveanlæg blev kortlagt i DERES helhed. Kortet over generne viser sygdomsforskningen vejen til ny effektiv, men ofte dyr, medicin. MEN SygDOMmene slår igen. tekst: Mathias Luther, Patricia Bruun Forskerne har store forventninger. Med genkortene kan man ikke bare forudsige sygdomme, men også forudsige og forstå, hvordan lægemidlerne fungerer. Man kan fremstille og dosere medicinen meget præcist. Mens vi tidligere skød med spredehagl og nedlagde en hel bunke duer, kan vi nu skyde netop den fugl ned, som vi vil have ram på, siger forskerprofessor Sirpa Jalkanen. Hun leder Finlands Akademis frontgruppe, der studerer de humane forsvarsmekanismer. De nye mediciner fremstilles på en anden måde end de gamle syntetiske. Biotekniske mediciner produceres af celler fra bakterier eller pattedyr, der er genmodificeret specielt til dette formål. Cellerne kan producere stoffer, der er meget mere komplicerede, end dem vi kan fremstille ved en kemisk syntese i reagensglas, siger Jalkanen. De nye mediciner er dyrere end de gamle, som regel mange gange dyrere. Men læger fra alle fagområder argumenterer for, at de alligevel er deres pris værd for samfundet, hvis de kan gøre en sengeliggende patient eller en person, der er bundet til en rullestol, arbejdsdygtig igen. Et eksempel er Natalizumab, en lovende medicin mod den alvorlige nervesygdom MS, som uden behandling altid fører til invaliditet. MS har ofte et forløb med perioder med hurtige tilbagegange, men Natalizumab halverer antallet af sådanne anfald sammenlignet med de bedste af de tidligere former for medicin. Ulempen er den høje pris, omkring 15.000 euro om året. Men betyder det en bevaret arbejdsevne, kan det alligevel betale sig, også for samfundet. Natalizumab er en medicin, der bygger på monoklonale antistoffer, en voksende familie af avancerede mediciner. Viser forskellene Genforskningen har også medført, at vi kan forudsige forskelle i forskellige menneskers reaktioner på

15 frontlinje medicin. Farmakogenetik kaldes det. De første iagttagelser kom i 1950 erne, da man konstaterede, at asiater ikke reagerer på samme måde som europæere på visse typer medicin. Nu, hvor hele genkortet kan bredes ud på bordet, kan man for eksempel se, at 35 50 millioner europæere enten mangler genet CYP2D6 eller har to og derfor risikerer at blive overdoseret med, få alvorlige bivirkninger af eller slet ikke reagere på omkring 15 procent af de medicintyper, der er i brug. Til disse mennesker må lægerne vælge en anden slags medicin eller tilpasse doseringen individuelt. Dette er bare ét eksempel af mange. Farmakogenetikken er en meget vigtig forskningsgren; den er fremtiden, siger Mette Rosenkilde, professor i molekylær farmakologi ved Københavns Universitet, Danmark, og medlem af det danske forskningsråd for sundhed og sygdom. Og det er et af de områder, der satsets meget på i Danmark. Hun er selv involveret i molekylærbiologisk forskning, centreret omkring receptorerne i cellemembranen. De er bogstavelig talt nøglen til flere sygdomstilstande, og Rosenkilde forventer, at der vil ske mange spændende ting inden for de nærmeste år. Blandt andet studerer man de receptorer, som hiv-virusset benytter til at trænge ind i cellerne. Canceren slår igen Meget af det, der for 20 år siden syntes umuligt, er i dag virkelighed. Samtidig tvinges forskerne til at indse det faktum, at: for hvert eneste spørgsmål, hvor vi finder et svar, opstår der nye spørgsmål. Biologien er dynamisk. Virus og cancerceller er tit snedigere end mennesker. Det sker gang på gang, siger professor Lea Sistonen, som forsker i cellestress i Åbo, Finland. Hendes kollega og mand, professor John Eriksson, forsker i cellernes overlevelsessignaler. En cancercelle, der behandles med en cellegift, 5STORE fremtids- Udfordringer 1 Hvordan skal vi overleve de store folkesygdomme? Cancer, hjertkarsygdomme, neurale og psykiske lidelser kræver konstante forskningsfremskridt. 2 Hvordan kan man påvirke menneskers livsstil i en sundere retning? 3 Hvordan bevarer man individets integritet i behandlingen og forskningen? 4 Hvordan lokkes læger og medicinstuderende til at forske videre? 5 Hvordan erstatter man brugen af forsøgsdyr uden at få ringere resultater? Sirpa Jalkanen, leder af Finlands Akademis frontgruppe, der studerer vores forsvarsmekanismer. Lea Sistonen, forsker i cellestress, Åbo, Finland. Mette Rosenkilde, professor i molekylær farmakologi ved Københavns Universitet, Danmark. John Eriksson, forsker i cellernes overlevelsessignaler, Åbo, Finland. hvis opgave det er at slå cellen ihjel, kan addiktere sig altså mutere, så cellen i stedet bliver afhængig af netop det stof. Dette er en relativt ny viden, mener Sistonen. Forskere har kunnet konstatere, at cancerceller, der er blevet bekæmpet ved at standse tilførslen af næring via blodomløbet i cellen, lærer at leve også under disse knappe betingelser. Den LILLE MEDICINORDBOG BIOTEKNISKE MEDICINER: Mediciner fremstillet af genmodificerede celler, der producerer et specielt molekyle. CELLE: Man kan sammenligne cellen med et bibliotek. Går vi ind i cellens kerne, ser vi reoler; det er kromosomerne. På reolerne er der bøger; det er generne. CELLESTRESS: Cellens evne til at overleve afhænger af, hvordan cellen klarer stress. Inde i cellens kerne findes også stressgenerne; de har fulgt os i millioner af år. FARMAKOGENETIK: Bedømmelse af, hvordan et og samme lægemiddels effekt er forskellig på forskellige mennesker, afhængigt af arveanlæg, gener. GENFORSKNING: Kortlægningen af, hvilken rolle hvert enkelt af de identificerede gener (hos mennesket 20.000 25.000) spiller for, hvordan individet ser ud og fungerer.

16 sådan får du hjælp kapitel 2 Lægemangel i laboratorierne Eriksson og Sistonen er begge dr.phil., men arbejder som cancerforskere i medicinforskningens frontlinje. I år 2006 udgjorde lægerne mindre end en tredjedel af doktoranderne ved de medicinske fakulteter i Sverige, en andel, der er faldende. Forholdene er de samme i de andre nordiske lande. Lægestanden er helt enkelt ikke villig til at udføre det forskningsarbejde, som udviklingen kræver. Tomrummet udfyldes nu af forskere fra andre videnskabsgrene. I de sidste ti år har vi set, at en stadig større andel af dem, der forsker ved de medicinske fakulteter, kommer fra andre fagområder end lægestudierne. Det er andet sundhedspersonale, og det er kemikere, biologer og ingeniører, siger professor Steinar Hunskår, der leder forskerlinjen ved det medicinske fakultet ved universitetet i Bergen, Norge. Dette har beriget den medicinske forskning. De har medbragt andre indfaldsvinkler og en viden, specielt en teknologisk, som er af stor værdi. Men der er også behov for det perspektiv og den fornemmelse for patienternes problemer og behov, som man kun opsamler på operationsstuen, på afdelingen og i modtagelsen. Desværre er forskning ikke en attraktiv karrieremulighed for læger, fortsætter Hunskår. Lønstrukturen er sådan, at selv den yngste læge på et norsk hospital tjener mere end en anerkendt professor på universitetet. Overalt i Norden er det svært at lokke læger til at forske, og dermed er det også svært at udvikle den kliniske forskning; den forskning, der på den ene eller anden måde arbejder inden for behandlingsapparatet. Tit, men ikke altid, er den kliniske forskning anvendt forskning, altså forskning, der skal løse et bestemt problem eller fremstille et bestemt produkt. Modsætningen er grundforskning, som egentlig bare skal drives ud fra videnskabelig nysgerrighed, og som ikke er afhængig af, hvad denne viden kan bruges til. I de forskningsstrategier, der er opstillet af blandt andet EU og verdenssundhedsorganisationen WHO, tales der meget om at sætte vores viden i arbejde for at forbedre behandlingerne. Tanken er, at der flyder en masse viden rundt, som ikke udnyttes. GENFORSK- NINGEN REJSER MANGE ETISKE SPØRGS- MÅL OG FI- LOSOFISKE BETÆNKE- LIGHEDER Olle Stendahl, professor, Linköping Universitet, Sverige. Steinar Hunskår, professor ved det medicinske fakultet i Bergen, Norge. Flere led i kæden Finnerne Sistonen og Eriksson kræver en større satsning på grundforskningen. Man må betale for hele videnskæden, siger de. Finland fusker med det, mener de. Sverige og Danmark, som satser meget på grundforskning, høster lidt efter lidt også brugbare anvendelsesmuligheder. På Karolinska Institutet slog man hul på den almindeligt anerkendte sandhed om, at hjerneceller ikke kan forny sig hos voksne. Man kunne påvise, at der findes neurale stamceller, som altså kan dele sig og danne nye nerveceller. Opdagelsen er af betydning blandt andet for behandling af Parkinsons syndrom. Det var også grundforskningen i Danmark, der lå bag de moderne antidepressive lægemidler, lykkepiller som Prozac og Cipramil. Men professor Olle Stendahl fra Linköping, Sverige, der arbejder med nationale evalueringer af både den svenske og den finske kliniske forskning, har også eksempler på banebrydende opdagelser inden for den kliniske forskning. Den bakterie, der forårsager mavesår, blev opdaget klinisk af nogle kirurger, og det førte til en radikalt ændret mavesårsbehandling ironisk nok sådan, at vi holdt op med at behandle kirurgisk. Forbedringerne af mediciner mod reumatiske sygdomme, nye mediciner baseret på monoklonale antistoffer, kom i stand gennem et samarbejde mellem grundforskning og klinisk forskning. Disse har revolutioneret behandlingen. Visse patienter kan bogstavelig talt tage deres seng og gå, siger Stendahl. Etiske grænser På Karolinska Institutet udføres behandlinger, der får nye blodkar til at vokse i hjertet. Det kaldes regenerativ medicin, og mulighederne synes ubegrænsede. For nylig fik en finsk patient en ny overkæbe som blev dyrket under patientens egen hud, på maven. Dette blev gjort muligt takket være stamceller, og den teknik afhænger igen af genforskningen. Genforskningen og brugen af stamceller, som i nogle tilfælde udvindes fra humane embryoner, rejser mange etiske spørgsmål og filosofiske betænkeligheder. Europakonventionen om menneskerettigheder og biomedicin forbyder, at forskere skaber humane embryoner bare for forskningens skyld. I flere katolsk Den LILLE MEDICINORDBOG KLINISK FORSKNING: Den forskning, der ikke bare udføres i laboratorier, men som i det mindste delvist foregår i relation til patienter, der er under behandling, eller som deltager i afprøvning af lægemidler. MOLEKYLÆR FARMAKOLOGI: Udvikling af lægemidler, baseret på forståelsen af, hvordan molekylerne påvirker cellerne. MONOKLONALE ANTIstoffer: Antistoffer, der er fremstillet med klonteknik, og som har vist sig at være virksomme mod visse former for reumatisme, cancer og leukæmi. NERVeCELLE: En nervecelle, eller et neuron, er den celletype i nervesystemet, der er ansvarlig for at modtage og overføre nerveimpulser. Nervecellen er nervesystemets mest grundlæggende enhed. NEURAL STAMCELLE: Centralnervesystemets stamceller. Dyreforsøg antyder, at stamcelletransplantation ville kunne benyttes til at behandle skader på centralnervesystemet.

17 dominerede lande er det forbudt. De nordiske lande, der ønsker at fortsætte med forskningen, må derfor tage forbehold mod konventionen. EU har også stoppet sine planer om forskningsprogrammer, der skaber nye stamcelledyrkninger fra humane embryoner, mens dyrkninger, der blev sat i gang inden 2003, får lov at fortsætte. Set fra det enkelte individs synsvinkel er det ikke kun behageligt at få sine arveanlæg kortlagt i detaljer. Genkortet er den ultimative selverkendelse, sagde chefen for et genlaboratorium i Californien, da han i 2007 opvartede James D Watson, nobelpristager, der har været med til at beskrive DNA ets struktur i 1953, med hans personlige genkort. Watson var imponeret over arbejdsindsatsen og teknikkens fremskridt. Men det gen, der kan prædisponere sin bærer for at få Alzheimers syndrom, ønskede Watson ikke at se. n nye nordiske iagttagelser rygproblemer uanset erhverv Arbejdslivets betydning for rygproblemer er blevet overdrevet, mener forskere ved Syddansk Universitet. De finder, at mennesker oplever stort se lige mange rygproblemer helt fra teenageårene op til hundredårsalderen. Forskerne anbefaler, at man endnu mere omhyggeligt end tidligere skelner mellem forskellige slags rygproblemer for at kunne konstatere årsagerne til dem. Visse problemer skyldes helt klart belastning under arbejdet, hvis man for eksempel skal løfte meget. En international ekspertgruppe skal i løbet af 2009 studere, hvordan man kan mindske problemet. venner gør os raskere Helbredet er ikke bare molekyler. I visse tilfælde ser det også ud til at være et spørgsmål om sprog. Folkesundhedsforskere i Finland har opdaget, at finsksvenskere generelt set er mere raske end finner. Det gælder også, når man sammenligner personer, der tilhører samme klasse, er i samme alder og bor på samme egn. Forskellen tilskrives noget, man kalder den sociale kapital. Finsksvenskere har tilsyneladende flere og bedre fungerende kontakter til slægt og venner end finnerne. En anden forskel kan være, at opvækstmiljøet i de finsksvenske hjem på en eller anden måde giver børnene en tryggere start. Men hvordan påvirker det kroppen? Forskeren Markku T. Hyyppä i Åbo, Finland, spekulerer i en artikel i det finske lægetidsskrift over den mulighed, at et trygt socialt netværk betyder, at man sover bedre. de indbildte syge er RENT faktisk syge Også hypokondri kan have en fysisk forklaring. Det antyder en undersøgelse af et lille antal patienter med en lang historie af vanskeligt forklarlige symptomer og problemer. I disse patienters hjerner er der små forskelle, der kan ses med et såkaldt PET-kamera, opdagede en forsker i Åbo, Finland. Han har mistanke om, at disse menneskers nervesystem alt for nemt videresender små smerteimpulser. obduktion bliver et minde blot Avanceret medicinsk afbildningsteknik kan benyttes til at opklare forbrydelser. På universitetet i Linköping i Sverige har man udviklet en metode til at scanne tredimensionale billeder af døde ofre for forbrydelser med en kombination af en computertomograf og et magnetkamera. Billederne granskes i computeren og behandles, så man tydeligt kan påvise indre skader. Metoden kan erstatte og er i mange tilfælde bedre end en obduktion. hjerneiagttagelser kan hjælpe patienter med slagtilfælde Hjerneceller, der rammes af et slagtilfælde, har en mekanisme til at beskytte sig mod en ellers truende forgiftning med kalciumjoner fra hjernevæsken. Cellerne kan meget hurtigt lukke for optagelsen af kalcium, der normalt fungerer som en del af signalsystemet i hjernen. Det har forskere ved universitetet i Oslo, Norge, opdaget. Kalciumindholdet inde i hjernecellerne skal normalt bare være en brøkdel af koncentrationen i væsken udenfor. Men cellerne skal bruge energi og ilt til at pumpe overflødigt kalcium ud igen. Ved en forstyrrelse af blodcirkulationen udsættes de for energimangel, og de ville blive oversvømmet af kalciumjoner, hvis de ikke havde haft en hurtigtvirkende lukkeventil. Opdagelsen kan få betydning for behandling af slagtilfælde og epilepsi. PRÆDISPONERE: Øge risikoen eller muligheden for, at noget bestemt indtræffer. RECEPTORER I CELLeMEMBRANEN: Molekyler, der som en slags dørhåndtag eller nøgler passerer lige igennem cellens ydervæg. De videregiver forskellige stoffer og signaler til cellen. MEDICIN MOD REUMATISME: Modvirker reumatiske sygdomme, for eksempel reumatisme. Der findes nye mediciner, der påvirker sygdommen direkte og ikke bare symptomerne. De er lovende, men meget dyre. REGENERATIV MediCIN: Erstatter skadede eller svækkede komponenter i menneskekroppen med nye permanente komponenter, som eliminerer eller reducerer sygdomssymptomer. STAMCELLER: Umodne celler, der findes i alle flercellede organismer. Har to egenskaber, der adskiller dem fra andre celletyper: De kan gennemgå et ubegrænset antal celledelinger, og de kan modnes til flere celletyper.

18 sådan får du hjælp kapitel 2 science fiction eller virkelighed? det er spørgsmålet 1 Klon et menneske Allerede i dag er det teknisk muligt at klone et menneske, men vi afstår fra dette af etiske grunde. Det kan dog ikke udelukkes, at det første klonede menneske vil blive skabt inden for de næste 30 år der findes rent faktisk videnskabsmænd, der er villige til at trodse det generelle forbud mod kloning af mennesker. Er vi på vej mod en verden af supermennesker med computeropkoblede hjerner, teknisk forbedret bevidsthed og robotter i blodet, som sørger for, at vi altid har det godt? Vi har spurgt forskerne, hvilke science fictionlignende metoder, der bare er en myte, hvilke vi vil komme til at opleve i fremtiden, og hvilke der ender midt imellem. tekst: Søren Rathje 2 Evigt liv Tanken om en gennemsnitlig levealder på 150 år, for ikke at tale om udødelighed, er ren science fiction, siger Sissel Rogne, direktør for det norske biotekniknævn. Vi kan for eksempel ikke forudsige fremtidens sygdomme nye vil opstå, og gamle vil mutere. På den anden side tvivler hun ikke om, at helbredskløften vil blive bredere, så de velhavende i fremtiden vil komme til at leve betydelig længere end de mindre privilegerede. 3 Design et barn Da det er muligt at genmodificere dyr, er det i princippet også muligt at gå ind i et ufødt barns dna og ændre dets gener. Dette gøres dog ikke i dag, fordi det anses for at være etisk uforsvarligt. Men der er allerede visse muligheder for at designe sit eget barn. Det er ikke helt ualmindeligt, at barnløse par søger ekstra kønne donorer, og nobelpristagere har skabt deres egen sædbank til dem, der ønsker sig et klogt barn

19 4 En menneskelig maskine Allerede i dag kan man erstatte mange legemsdele med højteknologiske proteser. Og vi vil komme til at se meget mere af det i fremtiden, siger forfatteren og etikeren Klavs Birkholm. Et afgørende spørgsmål er dog, om teknikken alene skal anvendes til at hjælpe syge, eller om den også skal kunne anvendes til at gøre raske mennesker endnu raskere og hurtigere. Her ser Birkholm etiske problemer. Mystikken omkring, hvor langt dygtighed og talent kan bringe et menneske, vil gå tabt. Også kløften mellem rige og fattige vil vokse, da det i høj grad er den enkelte person, der selv vil komme til at betale for det, siger Birkholm. 5 Gentester De såkaldte biomarkører giver et fingerpeg om fremtidens sygdomme. De begynder allerede nu så småt at indfinde sig i sygdomsbehandlingen, og de vil få endnu større betydning i fremtiden. Med markørerne kan man ud fra ganske små mængder biologisk materiale få en indikation om kroppens tilstand. Markedet for tester og screeninger vil i det hele taget vokse markant. Det vil føre til et meget stort pres på den offentlige behandlingssektor, for alle vil insistere på netop deres rettigheder, mener Sissel Rogne, direktør for det norske biotekniknævn. Hun tror derfor, at tester af denne type vil blive stadig mere almindelige på det private marked, hvor man selv skal betale for dem. 6 NanorobotTEr i blodet Udviklingen af nanorobotter er allerede i fuld gang over hele verden, men vi har bare set en brøkdel af, hvad der vil komme til at ske inden for området. Det mener Ilpo Vattulainen, professor i biofysik. I bedste fald vil disse små robotter, der bevæger sig rund i blodet, ikke bare kunne identificere cancerceller, men også ødelægge dem, inden de når at sprede sig. Vattulainen tror, at denne metode vil gavne mange: Hovedparten af al forskning sker for offentlige midler, så jeg tror, at dette er noget, som alle vil komme til at få fordel af. 7 Medicin FRA DNA I fremtiden vil der med meget stor sandsynlighed dukke flere verdensomspændende epidemier op, som kan få fatale konsekvenser, hvis de spreder sig for alvor. I et sådant tilfælde kan dna-vaccinen, der er fremstillet af dna med en bestemt sygdom, blive et effektivt våben. I dag er dna-vaccinen under udvikling der pågår forsøg med hiv, malaria, tuberkulose, flere cancerformer og en række andre sygdomme. 8 kirurgrobotter Opererende robotter er i allerhøjeste grad en sandhed. På Karolinska Sjukhuset i Stockholm, Sverige, har man to robotter med arme, der er udstyret med gribeklør, og som først og fremmest opererer cancerpatienter. Men de opererer ikke helt alene. Armene styres med to joystick af kirurgen. Urologen Peter Wiklund forventer, at der i fremtiden vil være robotter, der kan udføre visse opgaver helt selvstændigt. Det er også allerede teoretisk muligt i dag, at kirurgen og patienten, der er sammen med robotten, befinder sig hver sit sted. Når prisen på robotterne falder, kan det være en måde at holde hus med lægeressourcerne på, men endnu er det en dyr spydspidsteknik. Foto: Intuitive Surgical, Inc.

20 kapitel 3 Foto: anders hansson