Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist



Relaterede dokumenter
Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist

d dansk 6. klasse, kapitel 2: Læs en roman Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist

Madopskrift forløbsvejledning

Turbo Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist og Maria Lukowski

Resumé af fagtekst forløbsvejledning

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic

Fantasyfortælling forløbsvejledning

Handlingsreferat forløbsvejledning

Digt 1 Forløbsvejledning

Myte - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning

Turbo Fantasy forløbsvejledning

Digt 2* forløbsvejledning

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

Realistisk novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Årsplan med Fandango 5

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

Bent Haller Af Louise Molbæk

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

Årsplan for 6. klasse i dansk Skoleåret 2016/2017

Novellen Af Louise Molbæk

Bilag 1 - Dansk Kompetencemål ( klasse)

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Novellen Af Louise Molbæk

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Årsplan for 4.klasse i dansk

Dansk årsplan 5. klasse /18

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Dansk årsplan 5. klasse /20

Boganmeldelse forløbsvejledning

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side FORTOLKNING

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

Årsplan dansk 1. klasse

Præsentation af din by/ hjemegn Uldjyder og Højlandsfolk - 5.f Ikast Østre Skole og 5.b Hvinningdalskolen

Fælles Mål i dansk for 6. klasse omfatter fire kompetenceområder med tilhørende kompetencemål:

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Årsplan dansk 2. klasse

Læseplan for faget dansk

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik

Jeg kan skimme en tekst og orientere mig i overskrifter, tekstens formål. Jeg kan tale om teksters indhold. Jeg kan anvende nye ord i nye kontekster

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og

Årsplan for 3.klasse i dansk

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

B-prøven - En lærerhåndbog

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Dansk 6. klasse årsplan 2018/2019

Faglig læsning i matematik

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Astrid Lindgren Janus Neumann

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Børnenes Egen U-landskalender Lav en flot, digital lågekalender

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side FREMSTILLING

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Klart på vej - til en bedre læsning

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Animeret til læsning

Dansk 5. klasse årsplan 2018/2019

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Dansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen

Årsplan for dansk i 6. kl

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016

Transkript:

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5. 6. klasse Tidsforbrug Omkring 10-12 lektioner. Mål Målet med forløbet er at give eleverne forståelse for reportagens genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og analysere en reportage og at skrive deres egne reportager, hvor de ved at gengive iagttagelser giver læseren en oplevelse af at være på stedet. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere ved at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret. Analysér Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved analyse af en eksemplarisk tekst får indgående kendskab til genrespecifikke træk. 1

Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden eller derhjemme. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. 2

Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Indledning og målsætning for forløbet Læreren introducerer reportagegenren og de faglige mål. Mål for forløbet: Eleverne skal lære reportagegenren at kende ved at læse og undersøge reportager Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen reportage Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet. Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren. 3

1. fase: Hvad ved du? Inden eleverne går til computeren, kan de i fællesskab se og læse reportager i aviser, blade og på nettet og tale om deres kendskab til genren. Når klassen i fællesskab får sat ord på den viden, eleverne allerede har om genren, forberedes de på det forestående arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i læsning af eksempelteksten Kongen af karamelpapir. På side A får eleverne nogle praktiske informationer. Side B Hvad ved I om reportager? Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet forklarer læreren, hvad det bruges til og modellerer, hvordan man udfylder det. Om VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre kolonne (L), skal først udfyldes senere i forløbet. Her skal eleverne skrive, hvad de har lært. Eleverne får besked, når de skal arbejde i skemaet igen. På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet. Side D Hvad handler reportagen om? Eleverne laver førlæsningsaktiviteter. De skal her forsøge at forudsige handlingen i teksten ud fra billedet. På side E er der mulighed for opsamling i klassen. Side F Åbn teksten - Læs reportagen Reportagen ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Teksten kan læses på skærmen eller printes. Side G Tal om reportagen Kongen af karamelpapir Eleverne skal svare på spørgsmål, hvor de med udgangspunkt i den konkrete reportage forholder sig personligt til indholdet. Side H Tal om reportager Eleverne taler generelt om reportagen som genre og svarer på, hvem der skriver, og hvem der læser reportager. Side I Hvorfor er teksten en reportage? Nu skal eleverne dykke ned i teksten og finde de ting frem, de synes, kendetegner en reportage og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget de enkelte elever kan 4

byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side J er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 5

2. fase: Analyse Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Sportsånd, slikorgie og sure sokker. Læreren skal introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse. På side A introduceres eleverne til forløbet. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Teksten er den samme, som den klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen, med undtagelse af at læreroplægget indeholder påtegninger om artiklens genretræk. De fremhævede elementer er dem, som skal have fokus i oplægget. Læreren skal under oplægget introducere eleverne til det fagsprog, der knytter sig til reportagen. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, indhold og andre kendetegn. NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har læst. Dvs., den der er uden påtegninger. Teksten hentes da op på et whiteboard, og læreren markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser eleverne gradvist en analyse vokse frem for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget lokalt på computeren bagefter. 6

Følgende emner bør omtales i læreroplægget Formål Formålet med en reportage er at informere om begivenheder og underholde sine modtagere ved at berette om hændelser på en måde, så modtageren får en følelse af at have været på stedet. Opbygning En reportage fortæller om en begivenhed, der er sket i den virkelige verden. Det er en faktatekst med faktuelle oplysninger fra begivenheden. Reportagen har en indledning, der forsøger at fange læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Derfor begynder den med det, som journalisten vurderer, er det mest interessante for læseren. Reportagen giver svar på hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvornår. Sprog Sprog: Læseren skal have en oplevelse af at have været på stedet, og der er derfor mange beskrivelser i teksten. Beskrivelserne bygger på sansninger og fremhæves blandt andet med brugen af tillægsord. Reportagen skrives i nutid. I rubrikken kan der være bogstavrim, eller der kan være ordspil og talemåder. Andre kendetegn Interviews og citater: Der kan være citater i teksten fra folk, der bliver interviewet af journalisten. Det er deres oplevelse af begivenheden, der kommer frem. Afsender: Påpeg gerne, at journalisten ikke citerer sig selv (objektivitet) og ikke giver sin egen mening til kende. Layout Layout: Overskriften kaldes en rubrik. Den skal med højst fire ord fortælle, hvad artiklen handler om. Teksttypen er større end øvrig tekst på siden. Underrubrikkens teksttype er mindre end rubrikkens, men større end øvrig tekst. Den opsummerer artiklen. Oplysninger, der kommer frem i underrubrikken, skal uddybes i artiklen. Brødteksten sættes i spalter. Læreren bør vise eleverne, hvordan man laver spalter i skolens tekstbehandlingsprogram. Foto: Teksten kan ledsages af et foto, der illustrerer indholdet i artiklen. Journalistens navn står i en byline. Billedtekst: Der er en billedtekst placeret under fotoet. Den knytter sig både til billede og tekst. Billedteksten skal ikke være en gentagelse af oplysninger, der fremkommer i teksten, men et supplement. 7

Side C Læs teksten Eleverne læser reportagen Sportsånd, slikorgie og sure sokker individuelt eller i fællesskab. Teksten kan læses på skærmen eller printes ud. Side D Få styr på teksten med hv-spørgsmål Ved at besvare en række hv-spørgsmål om tid, sted, tilstedeværende osv., analyserer eleverne teksten. På side E kan eleverne sammenligne svar i klassen. Side F Undersøg sproget - Beskrivelser Målet med de sproglige øvelser er at gøre eleverne bevidste om, hvordan sansninger bruges som virkemiddel i teksten. Eleverne skal finde eksempler på beskrivelser i teksten og relatere dem til sanser. Opgaven løses med et tankekort. Side G Undersøg sproget - Tillægsord Eleverne skal fokusere på brugen af tillægsord for at blive bevidste om, hvordan tillægsordene kan gøre sansebeskrivelserne detaljerede. Eleverne skal finde tillægsord og fjerne dem fra teksten for at se, hvordan ordklassen påvirker helheden. På side H er der mulighed for opsamling i klassen. Side I Undersøg sproget - Citater I øvelsen har eleverne fokus på brugen af citater, og analysen vil vise dem, hvordan citater fra forskellige personer kan inddrage holdninger til den begivenhed, der er i fokus. Eleverne finder citater, som de skriver ind i et kolonnenotat. Bagefter svarer de på spørgsmål om citaterne. På side J er der mulighed for opsamling i klassen. Side K Sammenlign reportagerne I denne øvelse skal eleverne blive bevidste om ligheden mellem to reportager, men også om forskellene. Eleverne skriver deres notater i sammenligningskort. Målet er at hæve abstraktionsniveauet fra de konkrete reportager til genren generelt. På side L kan eleverne sammenligne deres svar i klassen. Side M Opsamling Som afslutning på analysen lægges der op til at eleverne kan samle op på den viden, de har fået gennem arbejdet med faserne Hvad ved du? og Analysér. Eleverne henter VØL-skemaet i Hvad ved du?-fasens skuffe og diskuterer, hvad de har lært. Svaret skriver de i skemaets sidste spalte. 8

3. fase: Planlægning Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen reportage med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i forløbet, besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på planlægningen med de relevante elever. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter hver del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne. Oplægget til skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste konference. Svarene er altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er mere praktisk. Vejledningen kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen. Til allersidst, når eleven har skrevet den endelige reportage, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1. I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé. Skrivekonferencen Ved konferencen afklarer lærer og elev formålet med artiklen (klasseavis, skolebladet, højtlæsning, afleveringsopgave, skriveøvelse). Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det? Eleverne har inden konferencen truffet valg om begivenhed samt besvaret alle hv-spørgsmål, der knytter sig til begivenheden. I fællesskab gennemgår elev og lærer elevens svar. Lærerens opgave er at stille uddybende og opklarende spørgsmål, der hjælper eleven til at få overblik over den fiktive begivenhed. Hvorfor har du valgt netop denne begivenhed? Hvad ved du om den slags begivenheder? Har du oplevet/læst om noget tilsvarende? 9

Planlæg, 2. del. I anden del skal eleverne prioritere rækkefølgen af de oplysninger, der skal med i teksten. Eleverne laver dermed en disposition, som tager udgangspunkt i besvarelsen af hv-spørgsmål. Før eleverne skriver de første sætninger, skal de lave en oversigt over de sansebeskrivelser, de kan benytte i teksten. Bagefter skriver de en indledning til reportagen på baggrund af de valg, de har truffet om prioritering og sansninger. Skrivekonferencen Til konferencen skal eleverne præsentere deres indledning og disposition for læreren. Læreren stiller som vejleder kritiske spørgsmål til elevens valg for at tvinge eleven til at overveje, om han/hun har truffet den rigtige beslutning samt sætte ord på årsagen til de enkelte valg. Målet er at gøre eleverne bevidste om konsekvenserne af deres valg. Hvilken af vores fem sanser kan fortælle mest? Hvorfor? Hvorfor har du valgt at prioritere de valgte sansninger? Hvad ville der ske, hvis du valgte en anden beskrivelse i indledningen? Læreren skal gøre eleven opmærksom på, at sansebeskrivelser, der ikke er brugt i indledningen, kan udbygges og bruges senere i teksten. Konferencen skal forløbe som en samtale, hvor lærer og elev i fællesskab når frem til den bedste løsning for elevens tekst. Planlæg, 3. del. I tredje del er der fokus på beskrivende tillægsord, rubrik, underrubrik, foto og billedtekst. Via en sproglig øvelse inspireres eleverne til at udvælge tillægsord, der kan gøre deres beskrivelser bedre. Eleverne skriver derefter både rubrik og underrubrik. Den eksemplariske rubrik er på 4 ord, men det kan fraviges. Læreren skal være opmærksom på, om eleverne skriver spørgsmål i deres rubrik og sikre, at de vælger en anden løsning. Det skal tydeliggøres, at reportagen ikke er bygget op af spørgsmål og svar svarende til en vokspop. Eleverne kan med fordel finde eksempler fra aviser og blade, som de kan lade sig inspirere af. Skrivekonferencen Til konferencen medbringer eleven et print af rubrik og underrubrik samt oversigten over tillægsord. Læreren stiller kritiske spørgsmål til elevens forslag, eleven argumenterer for sine valg og kan på den måde bringes videre i processen. For svagere elever kan det være en fordel, hvis konferencen bærer præg af at være en brainstorm, hvor lærer og elev i fællesskab finder løsninger. Konferencen er først slut, når eleven er klar til at skrive den endelige tekst. Kan din læser tegne ud fra dine beskrivelser? Hvis ikke, hvad mangler du at beskrive? Hvad fortæller rubrik og underrubrik? Hvilke ideer har du valgt ikke at bruge? Hvorfor 10

4. fase: Skriv I fasen Skriv skriver eleverne deres reportage og uploader teksten til sitet. Den lægger sig i skuffen. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Formålet med denne skrivekonference: Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt Er du tilfreds med resultatet? Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 11

Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Forløbet Reportage dækker de fremhævede mål i skemaet feb-15 Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning Fremstilling læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer 1. 2. 1. 2. vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- og fuldtekstsøgning bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- og fuldtekstsøgning it- og tænkeredskaber til ideudvikling orientere sig i tekstens dele sammenholde teksters formål og indhold med læseformål konkretisere ideer gennem tænkeskrivning om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik om teksters formål og om læseformål om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster om morfemer i danske ord om stavemåde og betydning af ord i fagtekster kommenterende og forklarende fremstillingsformer anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons om fremstillingsproce sser udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner synopse, manuskript og storyboard udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet give og modtage respons respondere kriteriebaseret på virkemidler Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering ord og udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier responsmetoder respons ud fra fastlagte kriterier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold anvende afsnit og sætte komma stave alle almindelige ord sikkert Korrektur Eleven har viden om fagteksters struktur Perspektivering om grafiske modeller sætnings- og tekststruktur bøjningssystemer og ords oprindelse vurdere teksters perspektiv på et emne vurdere teksters anvendelighed fremlægge sit produkt for andre revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktions-forløb om metoder til sammenligning af teksters perspektiver om kriterier for teksters anvendelighed Præsentation og evaluering om modtagerforhold om revision af arbejdsproces og målsætning Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. 2. læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning om at læse på, mellem og bag linjerne om måder at udtrykke teksters stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge teksters rum og tid fortællertyper scenarier og tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema anmelde litteratur og andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer 1. 2. påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur frie og formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, koreografi og scenografi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele og samarbejde via internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmulighed er på internettet indgå i sprogligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed trække tråde fra et sprog til et andet iagttage en kommunikationssituation sprogets historie og sprogfamilier kommunikationsmodeller Alinea