Referat Integrationsrådet Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Referat Integrationsrådet Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 17:00 Mødet afsluttet: kl. 18:40 Mødested: Fraværende: Mødelokale 049, Hjørring Rådhus Mai Thi Nguyen, Jasna Idrizovic, Margot Xavier Jensen, Gholam Sakhi, Tom A. Issac, Thanh Chau, Helle Glyø, Mogens Bjerre (stedfortræder Frank Tronborg også fraværende), Uta Lorentz, Heidi S. Villadsen (stedfortræder Henning Sigsgaard også fraværende) Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst 1 Udkast til dagsorden 2 2 Temamøder i Integrationsrådet 2016 4 3 Etablering af kollektive bofælleskaber uden ekstraværelse 6 4 Tiltag til at lette flygtninges adgang til foreningsverdenen 10 5 Bedre rammer for at modtage og integrere flygtning - aftale mellem 12 regeringen og KL 6 Justering i forventede antal flygtninge i 2016 20 7 FAST ORIENTERINGSPUNKT: Boligplacering af flygtninge 22 8 FAST ORIENTERINGSPUNKT: Projekt ægtefælleforsørgede 24 indvandrere 9 Eventuelt og orientering Integrationsrådet 25 Side

Side 2. 15.40.00-A00-1-16 1. Udkast til dagsorden Resumé Integrationsråd skal godkende udkast til dagsorden. Sagsfremstilling Efter 11, stk. 3, i Integrationsrådets forretningsorden kan rådets medlemmer få optaget en sag på dagsordenen ved at sende forslag til formand eller sekretariat senest 2 uger for mødets afholdelse. Niels Rosenbom har ønsket at få optaget et punkt om "Tiltag til at lette flygtninges adgang til foreningsverdenen". Punktet behandles som dagsordenspunkt 4. Efter 11, stk. 4, i Integrationsrådets forretningsorden kan en sag, der ikke har været optaget på den udsendte dagsorden, ved mødets begyndelse optages på dagsordenen, hvis formanden finder, at sagen ikke tåler opsættelse, og hvis dette kan tiltrædes af et flertal af rådets medlemmer. En sag kan endvidere optages på dagsordenen, hvis der er enighed herom. Økonomi Ingen bemærkninger. Formanden for Integrationsrådet indstiller, at rådet godkender dagsordenen. Beslutning Dagsorden godkendt. Blandt medlemmer og ikke-personlige stedfortrædere med anden baggrund end nordisk deltog Seghir Ajjouri, Abdul W. Noorzada, Mehrsad Sadjadi og Aneta B. Kaca-Christensen under punktets behandling.

Blandt medlemmer og personlige stedfortrædere for organisationerne m.v. deltog Inge Nielsen, Gitte Adamasen, Niels Rosenbom og Peter Duetoft under punktets behandling. Ole Valsson deltog med observatørstatus under punktets behandling. Side 3.

Side 4. 15.40.00-A00-1-16 2. Temamøder i Integrationsrådet 2016 Resumé Rådet skal skitsere indhold af tre temamøder i rådet. Sagsfremstilling Integrationsrådet besluttede i møde 3. februar 2016, at gennemføre de næste tre møder som temamøder med fokus på uddannelse og integration: (1) Folkeskolen / modtageklasser, (2) Sprogskole / danskuddannelse, og (3) Uddannelse for voksne (24. august) Temaerne er hver især ganske store, og formandsskabet har derfor tiltrådt, at dagens møde bruges til nærmere at indkredse, hvad de enkelte temaer skal indeholde. Fastholdes temarækkefølgen, giver det følgende: 1. Folkeskolen / modtageklasser (8. juni) 2. Sprogskole / danskuddannelse (24. august) 3. Uddannelse for voksne (5. oktober) Økonomi Ingen bemærkninger. Formanden for Integrationsrådet indstiller, at rådet skitserer indhold af de tre temamøder. Beslutning Rådet besluttede, at der i første omgang arbejdes med at arrangere temamøde i integrationsrådet om integrationsindsatsen grundskolen. Temamødet skal indeholde følgende elementer: 1. Hvad sker der aktuelt / hvad er på vej i? 2. Hvad kunne gøres bedre i? 3. Hvad kan Lundergaardskolen tilbyde øvrige grundskoler i kommunen?

Side 5. Gitte Adamsen, Aneta B. Kaca-Christensen og Mehrsad Sadjadi bistår sekretariatet i tilrettelæggelsen af temadagen. Det blev endvidere besluttet, at integrationsrådet - i fald ovennævnte giver anledning hertil - arrangerer en tilsvarende temadag med deltagelse af bredere kreds af interessenter. Blandt medlemmer og ikke-personlige stedfortrædere med anden baggrund end nordisk deltog Seghir Ajjouri, Abdul W. Noorzada, Mehrsad Sadjadi og Aneta B. Kaca-Christensen under punktets behandling. Blandt medlemmer og personlige stedfortrædere for organisationerne m.v. deltog Inge Nielsen, Gitte Adamasen, Niels Rosenbom og Peter Duetoft under punktets behandling. Ole Valsson deltog med observatørstatus under punktets behandling.

Side 6. 03.25.00-P00-1-15 3. Etablering af kollektive bofælleskaber uden ekstraværelse Resumé Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket at høre Integrationsrådet, før en sag om udnyttelse af en mulighed for at etablere kollektive bofællesskaber for flygtninge uden et ekstra værelse behandles i Byrådet. Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget har i møde 8. februar 2016 behandlet en sag om etablering af kollektive bofællesskaber for flygtninge, jf. nedenfor. Som det fremgår af beslutningen, har udvalget ønsket at høre Integrationsrådet, før sagen behandles i Byrådet. Repræsentant for Ydelseskontoret deltager under punktets behandling. Resumé For at lette boligplaceringen af flygtninge anbefales bl.a., at Byrådet godkender, at flygtninge kan boligplaceres i kollektive bofællesskaber, der ikke indeholder et ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet, hvis bofællesskaberne i stedet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v. Sagsfremstilling Efter integrationsloven har pligt til at anvise en passende bolig til de flygtninge som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen. Flygtningen skal selv kunne afholde udgifter til husleje og forbrug, samt afdrage eventuelt lån til indskud indenfor sin integrationsydelse. Det er imidlertid vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal mindre og prisbillige lejemål til de enlige mænd, der aktuelt udgør langt størstedelen af de flygtninge, der visiteres til. På den baggrund, er der et ønske om at kunne forfølge muligheden for at boligplacere flygtninge i kollektive bofællesskaber. Efter reglerne i lov om almene boliger gælder i udgangspunktet, at et kollektivt bofællesskab skal bestå af mindst tre værelser, og at bofællesskabet skal indeholde et

ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet. Byrådet kan dog godkende, at bofællesskabet ikke indeholder dette ekstra værelse, hvis bofællesskabet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v. Side 7. Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at Byrådet godkender dette. Den generelle dispensation er ikke i sig selv nok til at etablere kollektive bofællesskaber uden et ekstra værelse. Dels forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret og individuel vurdering af om køkkenet i lejemålet giver mulighed for at spise sammen m.v., og dels gælder, at den relevante beboerrepræsentationen i boligselskabet også skal godkende etableringen af det kollektive bofællesskab. Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at Byrådet beslutter at delegere kompetencen til at foretage den konkrete og individuelle vurderingen af om køkkenet i lejemålet giver mulighed for at spise sammen m.v. til Arbejdsmarkedsforvaltningen. Arbejdsmarkedsforvaltningen har indgået forhåndsaftale med et enkelt boligselskab om at afprøve ordningen, hvis Byrådet godkender den. Tilsvarende aftaler vil blive søgt indgået med øvrige boligselskaber og private udlejere, hvis afprøvning af ordningen viser, at boligplaceringsopgaven kan lettes herved. Det er forvaltningens vurdering, at Byrådets godkendelse vil betyde, at der med et lavt omkostningsniveau vil være mulighed for at indrette kollektive bofællesskaber i den eksisterende bygningsmasse eller såfremt det ikke er tilstrækkeligt eventuelt i pavillonbyggeri. Lovgrundlag 12, stk. 1 i lov om integration af udlændinge i Danmark, jf lovbek. nr. 1094 af 7. oktober 2014 3, stk. 4 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbek. nr. 1278 af 18. november 2015 Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag:

Ingen. Side 8. Direktionen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Byrådet godkender, at flygtninge kan boligplaceres i kollektive bofællesskaber, der ikke indeholder et ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet, hvis bofællesskaberne i stedet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen, spille kort m.v. - at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Byrådet beslutter, at delegere kompetencen til at foretage den konkrete og individuelle vurderingen af om køkkenet i lejemålet giver mulighed for at spise sammen m.v. til Arbejdsmarkedsforvaltningen. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingerne. Arbejdsmarkedsudvalget indstillede endvidere, at der ved placeringen af bofællesskaberne tages hensyn til den aktuelle fordeling af asylansøgere og flygtninge i kommunens geografi, samt at boligplaceringen understøtter integrationsindsatsen. Arbejdsmarkedsudvalget indstillede desuden, at der ved boligplacering af flygtninge i bofællesskaber i muligt omfang tages hensyn til kendte kulturelle sammenhænge og modsætningsforhold. Endelig besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at sagen sendes til høring i Integrationsrådet forinden behandlingen i Byrådet. Økonomi Ingen bemærkninger. Formanden for Integrationsrådet indstiller, at rådet drøfter sagen

at sekretariatet på baggrund af de faldne bemærkninger udarbejder udkast til høringssvar, der godkendes af rådets formandsskab inden fremsendelse til Arbejdsmarkedsforvaltningen. Side 9. Beslutning Rådet besluttede, at det overfor Arbejdsmarkedsudvalget skulle tilkendegives, at rådet i den nuværende boligsituation i kommunen, støtter en ordning hvorefter flygtninge kan boligplaceres i kollektive bofællesskaber. Blandt medlemmer og ikke-personlige stedfortrædere med anden baggrund end nordisk deltog Seghir Ajjouri, Abdul W. Noorzada, Mehrsad Sadjadi og Aneta B. Kaca-Christensen under punktets behandling. Blandt medlemmer og personlige stedfortrædere for organisationerne m.v. deltog Inge Nielsen, Gitte Adamasen, Niels Rosenbom og Peter Duetoft under punktets behandling. Ole Valsson deltog med observatørstatus under punktets behandling. Mona Sproegel, chef for Ydelseskontoret, deltog under punktets behandling.

Side 10. 15.40.00-A00-1-16 4. Tiltag til at lette flygtninges adgang til foreningsverdenen Resumé Tiltag til at lette flygtninges adgang til foreningsverdenen drøftes. Sagsfremstilling I Frederikshavn Kommune, er der gode erfaringer med en ordning, der kort giver mulighed for, at forskellige foreninger tilbyder en prøveperiode for alle interesserede herfor betales et meget beskedent beløb. For flygtninge, der henvises af fx DRK, DFH o.l, bliver dette beskedne beløb ordnet uden at flygtningen skal til lommerne. Niels Rosenbom uddyber. Økonomi Ingen bemærkninger. Formanden for Integrationsrådet indstiller, at rådet drøfter tiltag der kan lette flygtninges adgang til foreningsverdenen Beslutning Rådet besluttede, at Niels Rosenbom skal følge med i hvad der sker i Frederikshavn Kommune. Mehrsad Sadjadi bidrager, hvis nødvendigt, og der skal eventuelt tages kontakt til Folkeoplysningsudvalget. Blandt medlemmer og ikke-personlige stedfortrædere med anden baggrund end nordisk deltog Seghir Ajjouri, Abdul W. Noorzada, Mehrsad Sadjadi og Aneta B. Kaca-Christensen under punktets behandling. Blandt medlemmer og personlige stedfortrædere for organisationerne m.v. deltog Inge Nielsen, Gitte Adamasen, Niels Rosenbom og Peter Duetoft under punktets behandling. Ole Valsson deltog med observatørstatus under punktets behandling.

Side 11.

Side 12. 15.40.00-I00-1-16 5. Bedre rammer for at modtage og integrere flygtning - aftale mellem regeringen og KL Resumé Regeringen og KL har indgået en aftal om Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. Integrationsrådet gives en orientering om indhold. Sagsfremstilling Regeringen og KL er 18. marts 2016 blevet enige om aftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. Aftale vedlagt i bilag 1. Aftalen mellem regeringen og KL omfatter mere end 50 initiativer inden for syv hovedtemaer, og i det følgende præsenteres temaer og et uddrag af initiativerne. Styrkede muligheder for boligplacering Regeringen og KL er enige om, at det er afgørende, at boligplaceringen af flygtninge så vidt muligt modvirker opbygningen af parallelsamfund. Boligplaceringen er en ramme for den integrationsindsats, som kommunerne har ansvaret for, og skal bidrage til at skabe relationer mellem de nytilkomne og lokalsamfundene. Regeringen og KL er enige om en række tiltag, der sikrer bedre rammer for kommunernes boligplacering af flygtninge, herunder bl.a.: Små almene boliger målrettet flygtninge: Der afsættes 640 mio. kr. i 2016 til et fast tilskud svarende til 75 pct. af det kommunale grundkapitalindskud til nye almene boliger, der har en begrænset størrelse på 40 m2 og en billig husleje. Investeringspulje til midlertidig indkvartering: Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge. Refusion af udgifter til midlertidig indkvartering: Der ydes i 2016 og 2017 refusion på 50 pct. af kommunernes serviceudgifter til midlertidig indkvartering.

Smidiggørelse og tydeliggørelse af regler om boligplacering: Integrationsloven ændres fra, at kommunen snarest muligt skal finde en permanent bolig, til når det er muligt. Side 13. Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats Flygtningesituationen stiller kommunerne over for store udfordringer i forbindelse med modtagelsen af nytilkomne flygtninge og den efterfølgende integrationsindsats. Det stiller store krav til blandt andet undervisning, helbredsvurderinger og kommunernes administration. Regeringen og KL er enige om en række tiltag, der sikrer bedre rammer for den kommunale integrationsindsats, herunder bl.a.: Lempelse af krav til modtagelsesklasser: Klasseloftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige baggrund). Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud: Kommunerne får mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtagelsesklasser. Større fleksibilitet i forbindelse med sprogstimulering til flygtningebørn uden for dagtilbud: Kommunerne får i en midlertidig periode mulighed for selv at tilrettelægge rammerne, herunder det tidsmæssige omfang, for sprogstimuleringsindsatsen for visse nytilkomne flygtningebørn. Målretning af tilbud om helbredsmæssige vurderinger: Tilbuddet om helbredsvurderinger målrettes, så det er op til kommunerne at beslutte, om der er behov for en opfølgende helbredsvurdering. Forenkling af regler om integrationskontrakt og integrationsplan: Der lægges op til at afskaffe integrationsplanen. Visse elementer fra integrationsplanen integreres i integrationskontrakten. Forenkling af regler om samtaler i integrationsprogrammet: Kravet om opfølgningssamtaler hver 3. måned ændres til minimum 4 gange årligt for at skabe øget fleksibilitet om afholdelsen af opfølgningssamtalerne. Tidlig indsats Regeringen og KL er enige om, at den enkelte flygtnings fremtidige mulighed for beskæftigelse skal være et helt centralt hensyn, når den enkelte flygtning skal visiteres til en kommune, samtidig med at informationen om den enkelte flygtnings forudsætninger forud for overdragelsen til kommunen skal være bedre. Regeringen og KL er enige om bl.a. følgende tiltag, der sikrer en tidlig indsats:

Side 14. Tidlig afdækning og styrket informationsudveksling: Der skal i asylfasen ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og uformelle kompetencer. Overgivelsen af information fra asylfasen til kommunen skal samtidig forbedres. Styrket information i overgangsfasen: Med udgangspunkt i best practice i kommuner og asylcentre udarbejdes en fælles basis standardpakke for information, som skal tilbydes alle nye flygtninge i overgangsfasen. Styrket beskæftigelsesfokus i visiteringen: I visiteringsbeslutningen skal muligheden for at komme i beskæftigelse i modtagerkommunen være et helt centralt hensyn. Styrket samarbejde mellem asylcenter og kommune: I forbindelse med visiteringen vil geografisk nærhed mellem asylcenter og kommune blive et selvstændigt kriterium, da det kan styrke samarbejdet mellem det enkelte asylcenter og kommunen ved overgangen. Aktivering i asylfasen: Der indføres krav om, at asylansøgere i højere grad end i dag gør sig nyttige i asylcentrene, fx ved at hjælpe med rengøring, lettere vedligeholdelsesopgaver, eller at de deltager i aktiviteter i de institutioner, hvor deres børn går. Styrket beskæftigelsesindsats Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at alle nytilkomne skal mødes med forventningen om, at de skal i beskæftigelse. Alle flygtninge og familiesammenførte mødes som jobparate fra første dag. Alle nytilkomne skal som udgangspunkt have en virksomhedsrettet indsats, da det understøtter beskæftigelsesmulighederne. Regeringen og KL er enige en række tiltag, der styrker beskæftigelsesindsatsen, herunder: Integrationstilskud til kommunerne: Der gives en kontant belønning på 25.000 kr. til de kommuner, der får flygtninge i arbejde. Nytilkomne skal mødes som jobparate: Alle nytilkomne flygtninge og familiesammenførte mødes som jobparate. Tidlig virksomhedsrettet indsats: Kommunerne skal sigte efter at igangsætte den virksomhedsrettede indsats inden 2 uger, og de er forpligtet til at give en virksomhedsrettet indsats senest efter 1 måned. Kommunerne skal i løbet af det første år tilbyde en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats således, at der højst kan være 6 ugers pause mellem tilbuddene.

Et mere intensivt integrationsprogram: Integrationsprogrammet intensiveres med henblik på at sikre den korteste vej til beskæftigelse. Det vil sige, at integrationsprogrammet afkortes til 1 år med mulighed for forlængelse. Forforløb for aktivitetsparate: De aktivitetsparate, som ikke med det samme er i stand til at modtage et tilbud om virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud, skal ligeledes tilbydes en virksomhedsrettet indsats. Afskaffelse af 37-timers-kravet: Aktiveringskravet på 37 timer erstattes med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats skal fylde mest muligt og mindst 15 timer ugentligt for de jobparate, således at den samlede indsats for jobparate som udgangspunkt fortsat modsvarer en almindelig arbejdsuge. En mere fleksibel redskabsvifte: Redskabsviften i pauserne mellem de virksomhedsrettede tilbud i det første år af integrationsprogrammet skal være fleksibel, så tiden udnyttes bedste muligt. Bedre virksomhedsservice: Som led i den tværkommunale virksomhedsservice skal jobcentrene i kommunerne sikre, at virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet beskæftigelse, har mulighed for at modtage en koordineret service på tværs af kommunegrænserne. Side 15. Øget brug af medbragte kompetencer De kompetencer, som nytilkomne flygtninge har, skal i højere grad anvendes, end det sker i dag. Regeringen og KL er derfor enige om at styrke kompetenceafklaringen, således at nytilkomnes kvalifikationer afklares hurtigere og dokumenteres bedre. En mere grundig og præcis kompetenceafklaring vil styrke mulighederne for beskæftigelse og gøre det lettere for kommunerne at tilrettelægge indsatsen. Regeringen og KL er enige om bl.a. følgende tiltag, der øger brugen af nytilkomnes medbragte kompetencer: Øget brug af eksisterende muligheder for formel kompetencevurdering: Kommunerne skal informere flygtninge og familiesammenførte om muligheden for at få foretaget en vurdering af formelle uddannelseskvalifikationer. Den formelle kompetencevurdering skal allerede påbegyndes i overgangsfasen fra asylfasen til kommunen, hvor det vurderes relevant.

Kompetenceafklaring til beskæftigelse: Der udvikles et nyt værktøj til kompetenceafklaring med jobperspektiv målrettet ufaglærte og faglærte jobs, som kan anvendes i de enkelte jobcentre. AMU-branchepakker målrettet beskæftigelse: Kommunernes brug af branchepakker i AMU-regi styrkes gennem udvikling og information. Branchepakkerne kan suppleres med danskundervisning. Styrket samarbejde mellem sprogcentre og AMU: Regeringen vil søge Folketingets opbakning til, at der åbnes for, at godkendte Sprogcentre igen kan forestå undervisningen i generelle og tværgående AMUuddannelser i samarbejde med en AMU-udbyder. Bedre veje til en ungdomsuddannelse for unge flygtninge: Regeringens nedsatte Ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse vil komme med anbefalinger til, hvordan de forberedende uddannelsestilbud (tilbud mellem folkeskole og ungdomsuddannelse) kan fokuseres og målrettes, så de i højere grad matcher bl.a. flygtninge og indvandrere med ringe danskkundskaber. Side 16. Erhvervsrettet danskuddannelse Regeringen og KL er enige om, at der er brug for et styrket erhvervsrettet fokus i danskuddannelsen for at understøtte en bedre integration på de danske arbejdspladser. Det gøres bl.a. ved oprettelsen af forløb med turbodansk, ved at pengene til danskuddannelse kan følge den enkelte og ved at integrere danskuddannelse i de virksomhedsrettede tilbud. Regeringen og KL er enige om en række tiltag, der styrker den erhvervsrettede danskuddannelse, herunder: Turbodansk i overgangsfasen: Der skal være et styrket fokus på intensiv danskundervisning i overgangsfasen. Der udarbejdes en fælles basis standardpakke for danskundervisning, som skal tilbydes alle nye flygtninge i overgangsfasen. Beskæftigelsesrettet danskuddannelse: Danskundervisningen skal give sprogkundskaber, som er anvendelige på arbejdsmarkedet, hvilket fx kan ske ved anvendelse af sprogpraktik og ved at integrere virksomhedsbesøg, oplæg fra aktører på beskæftigelsesområdet mv. i undervisningen. Målrettet finansiering af danskundervisning: Finansieringen af danskuddannelse til voksne udlændinge skal i højere grad tilskynde, både at sprogcentrene sikrer, at kursisterne gennemfører undervisningen og består en afsluttende danskprøve, og at undervisningen bliver rettet mod arbejdsmarkedet. Modultakstfinansieringen omlægges, således at den sluttakst, sprogcentrene får udbetalt, når en kursist har bestået en

modultest eller en prøve, forøges sammenlignet med i dag. Samtidig gives der mulighed for, at taksterne kan differentieres med henblik på at sikre sprogcentrenes incitamenter til at understøtte et samlet virksomhedsrettet forløb for den enkelte kursist. Der vil eksempelvis kunne fastsættes særskilte takster for udlændinge, der er i virksomhedsrettede tilbud eller i beskæftigelse. Virksomhedsorganiseret danskundervisning: Der etableres bedre muligheder for, at danskundervisningen kan foregå på virksomhederne. Det kan ske ved, at en virksomhed indgår aftale med en udbyder af danskundervisning om at organisere undervisningen på arbejdspladsen. Der skal samtidig være mulighed for, at større virksomheder selv kan organisere og etablere danskundervisningen på virksomheden med udgangspunkt i, at pengene til danskundervisning følger den enkelte udlænding. Side 17. Fokuseret finansiering I forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2016 er der gennemført et eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet, herunder de grundtilskud og resultattilskud, som kommunerne modtager i forbindelse med integrationsprogrammet. På baggrund af eftersynet har regeringen og KL drøftet den nuværende finansiering af integrationsindsatsen. Regeringen har tilkendegivet, at den lægger vægt på, at finansieringen i højere grad går til de kommuner, der har flest udgifter til modtagelse af flygtninge og til de kommuner, der skaber de største resultater i integrationsindsatsen. Regeringen har tilkendegivet, at den vil iværksætte følgende tiltag, der sikrer en mere fokuseret finansiering: Styrket resultattilskud: Med henblik på at fastholde et stærkt økonomisk incitament for kommunerne forhøjes resultattilskuddet til kommunerne ved at få nytilkomne i beskæftigelse/uddannelse i de første tre år. Resultattilskuddet for bestået danskprøve nedjusteres samtidig. Tilskudsperioden for resultattilskuddet vedrørende beskæftigelse og uddannelse forlænges fra 3 til 5 år. Forhøjelse af grundtilskud: I lyset af den ekstraordinære situation med et højt antal nytilkomne flygtninge forhøjes grundtilskuddet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 50 pct. for 2017 og 2018. Herved vil en øget andel af finansieringen af kommunerne følge med den enkelte

flygtning/familiesammenførte til flygtninge. Grundtilskuddet ydes fortsat i tre år. Side 18. Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om at forhøje integrationstilskuddet på 200 mio. kr., som blev aftalt med økonomiaftalen for 2016, med 225 mio. kr. til i alt 425 mio. kr. i 2016 svarende til en forhøjelse af grundtilskuddet allerede i 2016. Der henvises til bilag 1 for en uddybning af aftalens indhold. Aftalen ligger i forlængelse af og udmønter delaftale om øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen, som arbejdsmarkedets parter og regeringen har aftalt som led i tre-partsforhandlingerne. Delaftale kan rekvireres ved sekretariatet. Økonomi Det er endnu for tidligt, at vurdere, hvilken økonomisk konsekvens topartsaftalen får for, men under et tilføres landets kommuner godt 1 mia. kr. i 2016. Langt den største del er til etablering af permanente og midlertidige boliger. Midlerne fordeles til følgende indsatser: 640 millioner kroner til etablering af permanente boliger. 150 millioner kroner til etablering af midlertidige boliger. 225 millioner kroner til forhøjet grundtilskud til flygtninge. 25 millioner kroner i 2016 og 50 millioner kroner i 2017 til en styrket jobindsats for flygtninge. Refusion af driftsudgifter til midlertidig indkvartering i 2016 og 2017. Formanden for Integrationsrådet indstiller, at rådet tager orienteringen til efterretning Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning. Blandt medlemmer og ikke-personlige stedfortrædere med anden baggrund end nordisk deltog Seghir Ajjouri, Abdul W. Noorzada, Mehrsad Sadjadi og Aneta B. Kaca-Christensen under punktets behandling.

Blandt medlemmer og personlige stedfortrædere for organisationerne m.v. deltog Inge Nielsen, Gitte Adamasen, Niels Rosenbom og Peter Duetoft under punktets behandling. Ole Valsson deltog med observatørstatus under punktets behandling. Side 19. Bilag Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge

Side 20. 03.25.07-P27-1-15 6. Justering i forventede antal flygtninge i 2016 Resumé Udlændingestyrelsen har meddelt, at landstallet for 2016 justeres fra 12.000 til 17.000 flygtninge. Sagsfremstilling Integrationsrådet blev i møde 26. august 2015 orienteret om, at Udlændingestyrelsens skønnede, at der i 2016 ville blive givet opholdstilladelse til 12.000 flygtninge i hele landet. Udlændingestyrelsen har 14. december 2015 meddelt, at landstallet for 2016 justeres til 17.000 flygtninge. KKR Nordjylland besluttede i møde 12. februar 2016, at de 2.445 flygtninge, der herefter skal boligplaceres i Nordjylland fortsat skal fordeles efter en matematisk model. En ny beregningsmodel tager i højere grad højde for kommunernes integrationsopgaver. I den nye beregningsmodel tæller fx udenlandske arbejdstagere, studerende, forskere, landbrugspraktikanter og au pairs ikke længere med. Det samme er tilfældet for familiesammenførte til andre end flygtninge, bl.a. danske statsborgere. Det skyldes, at kommunerne typisk ikke har integrationsopgaver for disse grupper, ud over eventuelt danskuddannelse. Som en konsekvens heraf, er s kvote for 2016 steget fra 176 flygtninge til 254 flygtninge.

Efter integrationsloven er en flygtning en udlænding, der får opholdstilladelse fx fordi vedkommende er omfattet af Flygtningekonventionen af 28. juli 1951, risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig behandling el. lign. ved hjemsendelse, har fået afslag på opholdstilladelse, men hvor udsendelse ikke har været mulig i mindst 18 måneder, eller er under 18 år og ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling. Side 21. Økonomi Den endelige økonomi for kommunen på flygtningeområdet er for nuværende uafklaret, men falder forventeligt på plads i forbindelse med den kommende kommuneaftale. Formanden for Integrationsrådet indstiller, at rådet tager orienteringen til efterretning. Beslutning Orienteringen taget til efterretning. Blandt medlemmer og ikke-personlige stedfortrædere med anden baggrund end nordisk deltog Seghir Ajjouri, Abdul W. Noorzada, Mehrsad Sadjadi og Aneta B. Kaca-Christensen under punktets behandling. Blandt medlemmer og personlige stedfortrædere for organisationerne m.v. deltog Inge Nielsen, Gitte Adamasen, Niels Rosenbom og Peter Duetoft under punktets behandling. Ole Valsson deltog med observatørstatus under punktets behandling.

Side 22. 15.40.00-A00-1-16 7. FAST ORIENTERINGSPUNKT: Boligplacering af flygtninge Resumé Integrationsrådet har besluttet, at der skal være et fast dagsordenspunkt om boliplacering af flygtninge. Sagsfremstilling Rådet besluttede 10. december 2014, at der skal et fast punkt på dagsordenerne om status for boligplaceringerne. Seneste opgørelse ses nedenfor. Antal modtagelser (Antal flygtninge fordelt på Nationaliteter nationalitet) 2013 2014 2015 2016 Syrien 27 118 63 9 Rusland 24 1 0 0 Colombia 9 6 0 0 Eritrea 0 8 83 5 Iransk 6 0 4 0 Congo 9 2 14 0 Burma 0 0 2 0 Afghanistan 2 2 0 0 i alt: 77 137 166 14 Pr. 1. april skal vi modtage 4 fra Rusland (Tjetenien), 2 fra Eritrea og 1 fra Syrien. I bilag gives opgørelse over tolkeforbrug m.v. Økonomi Ingen bemærkninger.

Formanden for Integrationsrådet indstiller, at rådet tager orienteringen til efterretning. Side 23. Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning. Blandt medlemmer og ikke-personlige stedfortrædere med anden baggrund end nordisk deltog Seghir Ajjouri, Abdul W. Noorzada, Mehrsad Sadjadi og Aneta B. Kaca-Christensen under punktets behandling. Blandt medlemmer og personlige stedfortrædere for organisationerne m.v. deltog Inge Nielsen, Gitte Adamasen, Niels Rosenbom og Peter Duetoft under punktets behandling. Ole Valsson deltog med observatørstatus under punktets behandling. Bilag Oversigt over boligplacering, tolkeforbrug m.v.

Side 24. 15.40.00-A00-1-16 8. FAST ORIENTERINGSPUNKT: Projekt ægtefælleforsørgede indvandrere Resumé Rådet har besluttet, at der skal et fast punkt om status for projektet. Sagsfremstilling Rådet besluttede 10. december 2014, at der skal et fast punkt på dagsordenerne om status for projektet. Seneste statusredegørelse medbringes i møde. Økonomi Ingen bemærkninger. Formanden for Integrationsrådet indstiller, at rådet tager orienteringen til efterretning Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning. Blandt medlemmer og ikke-personlige stedfortrædere med anden baggrund end nordisk deltog Seghir Ajjouri, Abdul W. Noorzada, Mehrsad Sadjadi og Aneta B. Kaca-Christensen under punktets behandling. Blandt medlemmer og personlige stedfortrædere for organisationerne m.v. deltog Inge Nielsen, Gitte Adamasen, Niels Rosenbom og Peter Duetoft under punktets behandling. Ole Valsson deltog med observatørstatus under punktets behandling.

Side 25. 15.40.00-A00-1-16 9. Eventuelt og orientering Integrationsrådet Eventuelt Ingen bemærkninger. Orientering 1. Formanden orienterer Prisuddeling af Integrationsrådets påskønnelse gik fint. 2. Medlemmerne orienterer Niels Rosenbom orienterede om møde i asylgruppen i Vrå. 3. Sekretariatet orienterer Rikke Østergaard Ishøy overtager sekretariatsbetjeningen af Integrationsrådet.