Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 1 Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Dette er et samlesæt hvormed I kan jamme eller lave et hit sammen på holdet, imens i spiller mere end i snakker. Eller sagt på en lidt mere præcis måde: Jeg definerer her en bane og et sæt spilleregler, som kan udgøre et spil i hvilket man kan skabe musik i fællesskab. Enten kun som jam i øjeblikket eller som komposition. Et spil hvori deltagerne har mulighed for at udtrykke en vifte af stiltræk der forekommer dem relevante. Et spil hvor bane og spilleregler forekommer overskuelige for den der træder ind. Et spil som giver mulighed for at komponere i en situation hvor alle deltager ved at spille, samtidigt, samt at styre diskussionernes omfang ned på et minimum. Et materialet der også kan bruges som råstof til åbne oplæg i instruktion af andres numre. Det kan være en fordel at starte med at se papiret (evt. blot videoen) på dette link. Eks. på brug af sikre toner på klaver Se derefter video 1 som knytter sig til dette papir. Video1 (PC) Video1 (MAC) Samt video nr. 2 Video 2 (PC) Video 2 (Mac)
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 2 Indhold Underlæggende værdi.... 3 Strategi.... 3 Materialet, de sikre toner..... 3 Eksempel 1. Opstillingen her følger kronologien i video 1, men med baggrund og flere muligheder. 4 Akkompagnerende roller der er akkord neutrale.... 4 Improvisation af Melodi... 6 Generelt.... 6 Specifikt for sangere:... 6 Klaverspilleren får ansvaret for at improviserer en akkordrækkefølge.... 7 Hvornår skal man gå fra jam til komposition, i en gruppe.?... 8 Hvordan fastholder man guldet.... 8 Lydoptagelses løsning.... 8 Notar løsning.... 9 Æstetik, smager det af noget?... 11 Video eksempel 2.... 12 Guitaristen må lave lydtæppe indeholdende 5.trin og dissonansen mellem 7. og 1.trin.... 12 Alternativt kunne guitaristen benytte dissonansen mellem 3. og 4. Trin.... 12 Denne gang finder bassisten grundtonerne.... 12 Ideer til det videre forløb.... 13 Arbejde i gear.... 13 Arbejde med flere form elementer. F.eks.... 13 1 Ligge stille på én akkord,... 13 2 Bevæge sig på en akkord, dvs. akkordbevægelse over en fast bastone. (orgelpunkt)... 14 3 Parafraser over de valgte akkord bevægelser (kurver).... 15 4 Andre måder at behandle akkorderne på i et kontraststykke.... 16 Organisering af elementer til en form.... 16 Man kan lade fire formelementer komme på tegn fra Sangeren.... 17 Kill your darlings eller fasthold de resultater der er opnået.... 17 Appendiks... 19 1 Omformuleringer af akkordrækkefølger.... 19 2 Links... 20
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 3 Underlæggende værdi. Overordnet: Det at skabe musik, selv og i fællesskab med andre. Dvs. ikke kun at reproducere, opføre andres numre (værker). Underordnet: Det at kunne fortolke andres musik kreativt. Strategi. At opleve at man i rammerne af et fællesskab kan skabe musik der opleves meningsfyldt for deltagerne, og på længere sigt også for tilhørerne i deltagernes egen omgangskreds. Overordnet: At man oplever at improvisere i trygge rammer. Underordnet: At man oplever at træffe og afprøve valg i trygge rammer. Med trygge rammer menes ud over det sociale også at det musikalske materiale er tilrettelagt og afgrænset sådan at alle valg giver en grad af positiv mening. Samt at den der improviser er ledt hen midt i et landskab der er ryddet for landminer. (altså at der ikke pludseligt er noget der lyder dårligt). Med opleve at mener jeg, at deltageren føler at hans/hendes rolle er meningsfyldt (legitim). Fra denne platform kan en læring evt. finde sted og udtrykket oplever at kan evt. erstattes af opnå erfaring med og lærer at. At de musikalske elementer, der rummer bindinger som fordrer en teoretisk forståelse, begrænses til en overskuelig mængde. Gerne elementer som deltageren i forvejen behersker i forbindelse med reproduktion af andres musik. I det hele taget at opstille/formidle rammer der minimerer bindingerne. Med til strategien hører også det at opbygge et sprog og en kommunikationsform i gruppen som er passende for den kreative proces. Dvs. at kommunikationsformen er effektiv og målrette, samt ikke mindsker trygheden. Materialet, de sikre toner.. Hvad skal man vide for ikke at spille noget der lyder forkert? Denne forforståelse har jeg mødt fra elever der netop er kommet i gang med at spille. Tankegangen går igen i mit udtryk ovenfor, at undgå landminer. Hvor i en C-durskala kan landminerne ligge?, hvilke toner kan indgå i uheldige kombinationer? Svaret er, at det kan halvtonetrinene. Dvs. tonerne h, c, samt e og f. Tilbage har vi tonerne d, g og a. Det er nemt at huske, - de ligger beskyttet af de sorte tangenter og kan derfor ikke indgå i halvtonesammenstød.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 4 Denne definition bruger jeg i papiret med titlen; Eks. på brug af sikre toner på klaver I denne sammenhæng udvider jeg definitionen til også at omfatte tonen e, Formålet er at udvide banen / spillerummet til noget mindre snerrende. Teorien bag er at e hvis den spilles i toppen af musikken (over nøglehullet), altså som en høj tone ikke kan indgå i dissonansen en lille none. Samt heller ikke kan indgå dissonansen tritonus. Men jeg har nu sjældent fundet det relevant at gennemgå dette, jeg konstaterer blot at jeg ved at prøve mig frem har erfaret at e også er tryg og sikker. Altså definerer jeg de sikre toner som: d, e, g og a Eksempel 1. Opstillingen her følger kronologien i video 1, men med baggrund og flere muligheder. Det er dejligt for en gang skyld at kunne sige til en trommeslager; Spil lige hvad du vil. eller Find på en rytme som vi kan spille til. eller Vælg en rytme vi skal spille i det næste stykke tid. eller lign Men det behøver ikke være trommeslageren som starter, det kunne i princippet også være en hvilken som helst af de øvrige roller. Jeg vil vælge trommeslageren i de tilfælde hvor jeg på forhånd har den forventning at han/hun måske ikke vil spille så aktivt ud i diskussionen senere i processen når vi drøfter akkorder og lign. At lade trommeslageren lægge ud sikre at han/hun i udgangspunktet har afgørende indflydelse på tempo, den grundlæggende feeling, og til en vis grad stil. Jeg kunne også finde på selv at spille ud den første gang, ved at sige en rytme. Eller simpelthen starte på en af de akkompagnerende roller som er akkordneutrale. Dette vil jeg vælge i de situationer hvor holdningen til projektets lødighed er en smule afventende, da et udspil fra mig muligvis kan sikre at jeg har størst muligt overblik over det musikalske landskab, og dermed er i stand til at hjælpe alle deltagerne bedst muligt på vej. Eller helt banalt sagt; at jeg som leder går først. Akkompagnerende roller der er akkord neutrale. I videoeksemplet siger jeg ; Spil hvad I vil på de sikre toner. Jeg vil dog ikke være bange for de første gange at eksemplificere, men vil undgå at der bruges tid på at nogen lærer de figurer jeg spiller. Ved kun at spille sikre toner undgår deltagerne at være bundet af akkordforløbet. De kan dermed koncentrere sig om at lege med andre af musikkens elementer f.eks., lave mønstre, placere sig rytmisk, klang, uden at skulle bekymre sig om hvilken akkord der klinger samtidigt.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 5 I videoen spiller fire deltagere denne rolle, men der er i princippet ingen begrænsninger mht. antal. Hvis bandet kun består af fire deltagere er det måske kun en deltager som har denne rolle. Hvis bandet består af 7 deltagere er det måske fire der har rollen. I de senere faser, når akkorderne er fastlagte kan man flytte deltagere fra denne rolle, over til en mere traditionel akkord -rolle, sådan som klaver og bas gør i videoen (2:42). Er der flere deltagere i denne rolle er det vigtigt at deres lyd dels hænger sammen dels profilerer sig i forhold til hinanden. Det vil jeg uddybe i det følgende. I videoen bruger jeg først boomwacker. Det er jo et herligt fysisk instrument, som f.eks. kunne tiltale holdets trommeslager nr.2. Der er selvfølgelig en grænse for hvor kraftigt bandet kan spille uden at overdøve boomwackerne. I denne sammenhæng er de først og fremmest tænkt som inspiration til brug af oktapad 1 eller lignende hvor trommeslageren netop har mulighed for at bruge stikker. Dernæst bruger jeg en dæmpet guitar (mute guitar). Med mute menes at højre håndrod dæmper strengene en smule helt nede ved stolen, sådan tonerne er korte. (er guitaristen ikke for ærekær, kan man evt. sætte et lille stykke skumgummi eller lignende under strengene lige foran stolen.) Eksemplet er spillet klingende ved nøglehullet, dvs. f.eks. på h og e strengen i 3. og 5. bånd. Skal to guitarister spille denne rolle kan den anden guitarist evt. spille en oktav over. Så keyboard med clavinet-lyd. Et clavinet er det originale keyboard som ligger tættest på guitarlyden. Med en clavinetlyd kan en keyboardspiller filtre sig ind i det en guitarist spiller, så det for lytteren kan være svært at spille ad. Pga. det markante attack lokkes (/tvinges) Keyboard-spilleren til at være opmærksom på det rytmiske og dermed sammenspillet i denne fase. Så bas flageoletter.. I videoeksempel 2, er det bassisten som improviserer akkordrækkefølge, men i eksempel 1 er det pianisten, og bassisten er derfor i første omgang sat fra bestillingen som grundtone spiller. Men bassisten kan heldigvis også deltage med en akkordneutral rolle. (ud over at det kunne være bassisten som står ved tavlen og holder styr på akkorderne). På bas kan man i 3-4-5 bånd spille en kombination af en D og A dur skala. Dvs. d spilles i 5.bånd på d-strengen. e spilles i 3.bånd på a-strengen g spilles i 5.bånd på g-strengen a spille i 3.bånd på d-strengen. (Flageoletterne i 3.bånd spilles bedst en lille smule ind i 4.bånd.) 1 En oktapad er en plade med 8 felter som man spiller på med trommestikker. Hvert af de 8 felter kan udløse en lyd, man kan vælge at lade disse lyde være stemt percussion, f.eks marimba eller logdrum. Der findes også en lang række trommemaskiner lavet fra slutningen af 80 erne og frem som rummer tilsvarende felter som kan spilles ved at tromme med fingrene. I videoeksempel 2 indgå en virtuel oktapad.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 6 Sidst keyboard med klokkelyd. På dette tidspunkt er der ved at være lidt overfyldt på midtbanen, tre deltagere spiller hvad der svarer til midt på klaveret. En fjerde deltager her ville mudre lydbilledet, og udløse en kamp om pladsen, med øget lydstyrke til følge. Men oppe i lydbilledets himmel er der god plads. Men keyboard er det bedste instrument at lave himmel på, og alle de øverste tangenter er hverken slidte eller fedtede, så jeg vælger en klokkelyd. Improvisation af Melodi. I videoen improviserer sangeren (Daniel Vengsgaard) på de sikre toner. Her beskriver jeg først en generel tilgang til improvisation af melodi, dernæst en tilgang specifikt for sangere. Generelt. Den der skal improvisere melodi kan forinden have deltage med akkompagnementsrollerne beskrevet ovenfor. Så ligger tonerne allerede i fingrene, og melodispilleren har et rytmisk udgangspunkt en sammenhæng med de øvrige i rytmegruppen, inden der skal fabuleres melodiske forløb i længere perioder. (og det rytmiske måske derved kommer ud af fokus). Trin et: Et godt råd kan være at begrænse sig til en oktav, og det at spille trinvist. Det føles naturligt at følge dette råd hvis man prøver at synge det samme som man spiller. Dette giver også naturlige vejrtrækninger i melodien. (og er et godt sted for sangerne at starte. Det vender jeg tilbage til). Trin to: Nu må du spille trinvist forbi/igennem tonen f. Det kan hjælpe at tænke på de sikre toner som heller når man leger tag fat, heller er steder hvor man ikke kan tages. Og så at tænke på tonen f som et farligt område man blot løber igennem, og ikke stopper op. Som i dette eksempel, der kan spilles over en hvilken som helst akkordrækkefølge i C dur. Trin tre: Nu må du også benytte tonerne h og c, efter de samme regler som for brugen af tonen f. Specifikt for sangere: Sangere har meget forskellige måder at gå til en kreativ opgave på. Det jeg foreslår i det følgende kan du betragte som en hovedvej, men vær åben overfor at sangeren måske er frisk på at skyde genveje, eller benytter helt andre strategier til at løse opgaven.. Formålet med de sikre toner er at rydde en vej for landminer men måske er sangeren slet ikke bange for landminer, og er frisk på at springe ubekymret rundt i landskabet. Altså at improvisere frit rundt på de toner der nu falder ham/hende ind. A). Start med at spille som i trin 1 ovenfor dvs. at synge og spille der samme på keyboard. Alle sangere kan improvisere over de fire toner på et keyboard mens de synger til, det passer lige med en håndfuld tommelfingeren på d og lillefingeren på a. For nogle mænd kan det være en hjælp at spille under nøglehullet for at stemmen og klaveret er i samme oktav.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 7 B ) Det næste trin kan være undervejs at skrue ned for keyboardet med venstre hånd, og op igen når man er usikker på tonerne. Som der viser på video eksempel fra 1:33 til 1:43. C) Når sangeren kan finde tonen g uden at keyboard-lyden behøver at klinger med, vil rollen skifte karakter. Den maske som keyboardopgaven udgjorde, er nu faldet, og der mangler en ny maske, eller en ny rød tråd. Benyt nogle ukendte sang tekster som maske vers. De tekster som har korte og meget regelmæssige linjer er nemmest at bruge. Det kan være en hjælp at formulere opgaven som syng (/råb) teksten på tonen g. (så kommer tonen a og e helt af sig selv.) Dette kan igen give noget at holde sig til, en rød tråd - en ny maske. Har man flere sangere kan man dele teksten så én har vers, og en anden omkvæd. Vær opmærksom på at det kan virke uheldigt, hvis man som udgangspunkt giver hver sit bud på samme opgave. Man kan også dele sådan at de hver især har hver anden linje. Eller lade den ene kommentere den anden, altså så én holder sig til teksten og den anden improvisere ny tekst eller blot vælger noget at gentage, et ekko. Hvis projektet går ud på at komponere noget der skal gentages næste gang man mødes, kan sangerne arbejde hjemme på at erstatte maske-teksten med deres egen tekst. Klaverspilleren får ansvaret for at improviserer en akkordrækkefølge. Han/hun improviserer en akkordrækkefølge på keyboardet og leverer bassen med venstre hånd. Start med at hver akkord fylder mindst en takt, men i øvrigt er alt tilladt på de hvide tangenter. Dette kan gøres i forskellige sværhedsgrader f.eks. 1. kun spille bas toner. (altså en tone ad gangen) 2. bas toner i venstre og helnoder på en af de fire sikre i højre. 3. Spille decimer. Grundtone i venstre og ters (en oktav og en ters over) i højre, f.eks trinvis - helnoder. 4. almindelige treklange (brugsklaveragtigt) med eller uden omlægninger. 5. Improvisation allá Eks. på brug af sikre toner på klaver 6. Improvisation med alle typer akkorder incl. f.eks C/d, F/g og G/a. I videoeksemplet har jeg valgt tredje sværhedsgrad. Den er rimeligt let at spille, og fabulere på. Den kan også rumme den fordel at den kan udgør en anderledes rød tråd der kan holde pianisten lidt væk fra at spille akkorderne i de sidste tre numre han/hun har haft for til klaver. periodefornemmelse Faste perioder kan gradvist opstå af sig selv i samspillet, evt. med trommeslageren som ankermand. Men man kan også hjælpe periode fornemmelsen på vej ved at bede trommeslageren markere f.eks 8 takts perioden.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 8 Hvornår skal man gå fra jam til komposition, i en gruppe.? Man kan vælge at lade det ovenstående eksempel flyde i en jam der udvikler sig, i situationer hvor det ikke fornemmes oplagt at stoppe op og snakke, f.eks. ved aftenvagten på efterskolen hvor det måske mest handler om at deltage. Og hvor lærerens dagorden mest går ud på at hjælpe de sidste passive tilstedeværende over i at være deltagere. Derfor kan der jo godt opstå mønstre, og der vil blive forhandlet på livet løs gennem deltagelse. I andre situationer er der brug for at stoppe op og snakke. At give situationen mening gennem snak. Forhandle struktur ved hjælp af symboler. Opbygge sprog om det som netop er sket og det hver især ønsker skal ske. Begge dele kan jo som nævnt i indledningen udgøre råstof for holdet når der arbejdes med fortolkning af andres numre. (altså både det at byde ind deltage, og så det fælles symbolsprog). Måske er det et fælles projekt at lave et nummer selv. En proces som oftest vil opleves som mere ekstensiv af de fleste deltagere, i forhold til at indstudere andres numre. Dette en udfordring til læreren. Deltagerne kan have fået undervisning på deres instrument og endog deltaget i sammenspilsundervisning, uden at have nogen forestilling om hvordan en gruppe egentlig arbejder sammen om sådan et projekt. De overfører måske blot strategier for gruppearbejde i andre fag, måske ikke. Nogen sætter sig på det verbale rum, andre moser på med deltagelse, altså spiller imens de første snakker. Det er vigtigt at undgå at komme i situationer hvor man som lærer er låst fast i kun at kunne understøtte den ene strategi. Altså kun at spille, eller kun forhandle (snakke). Da det dels sætte dem af projektet som har den modsatte strategi idet de vil føle at forløbet er særligt ekstensivt, dels sandsynligvis forsinker projektet. Hvordan fastholder man guldet. Det ekstra lag der skal tilføjes en jam for at gøre det til kompositionsarbejde er at kunne holde styr på og vælge blandt det der netop er spillet. Så at sige holde rede på komponenterne, sådan at man kan være i stand til at spille nogenlunde det samme igen, og vælge ud. Dette udgør en banal fælde, idet jeg har taget mig selv i at komme til at undervise et hold i deres eget nummer efter en juleferie. Et nummer der hverken var lige så godt som Poul McCartneys eller lige så logisk opbygget. I en meget traditionel lærerolle brugte jeg tiden på noget andet end det der egentlig var tanken, at arbejde kreativt. En vej ud af fælden er at være parat til at lade nyt opstå hvor det gamle er forsvundet. Man skal altså have en velsmurt maskine på plads i bandet der kan generer nyt, og så gradvis opbygge metoder til at skille guldet fra ind og fastholde det ind mellem. Lydoptagelses løsning. Denne løsning er benyttet i video eksempel 2. Lad en lydoptager (cassette bånd, MD, HD, eller lign), køre imens I jammer. Noter undervejs minut og sekund tal for; Særlige hændelser (skift) som en eller helst flere deltagere vil kunne huske, og som der sandsynligvis vil blive refereret til i den efterfølgende samtale. (hændelser der kan sættes ord på) Hændelser (passager) hvor du oplever stemningen særligt intens. Hændelser som du oplever som vellykkede (/heldige).
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 9 Disse notater kan opfattes som bogmærker i det I lige har foretaget jer. Du kan også få signaler fra deltagerne om at visse passager skal bogmærkes eller du kan simpelthen uddelegere bogmærkerollen. Bogmærkerne kan bruges når man efterfølgende skal gøre op hvilke brugbare komponenter der er skabt. De hjælper til at kunne nøjes med at lytte til mindre bidder af det optagne. Så man ikke stopper den aktive deltagelse og låses fast i for megen pacificerende lytten og snak. Når man er kommet langt i processen kan man vælge at deltagerne i fællesskab lytter til en optagelse af hele kompositionen. For sangere og trommeslagere vil det at høre deres spil igen i stort omfang være at genkalde erindringen om en bevægelse, og de vil umiddelbart kunne efterligne det de tidligere har spillet. Hvorimod pianister, guitarister, blæsere, nok kan genkalde sig bevægelsen til en vis grad, men ikke præcist hvilke tangenter der blev trykket på, hvilket bånd de var i. Det er særligt i dette område læreren kan havne i fælden omtalt ovenfor. Undervejs vil der hos nogle opstå den tanke, at de egentlig godt kunne tænke sig at arbejde videre på egen hånd i fred og ro med materialet, uden at blive forstyrret af de andre. For så at komme med resultatet som oplæg til gangen efter. Som f.eks. sangerne der erstatter maske-teksten med deres egen. Det er ikke i alle situationer en god ide at arbejde med lytte til lydoptagelser i fællesskab. Det kan virke som at videooptage en fest, og så stoppe festen for at se på optagelserne om det er en god fest. Nogle blomstre først op / lader opfindsomheden flyde når de har en fornemmelse af at det de lige har lavet er væk og ikke giver tanker der genere det de foretagere nu og i næste øjeblik. Altså at de ikke risikerer at blive tvunget til at lytte i fællesskab til at de lige har dummet sig. Notar løsning. (Denne løsning er benyttet i videoeksempel 1.) Et alternativ eller supplement til det at bruge lydoptagelser til at fastholde og definere komponenterne. I dette eksempel improviserer bassisten en bastone rækkefølge, og dermed en akkordrækkefølge. I det nedenstående benytter jeg dog ikke direkte de samme toner som i videoeksempel 1. Skriv taktstreger i firtakts perioder på hele tavlen osv. Bandet starter og notaren skriver de grundtoner som der improviseres, op på tavlen. C F H D F E D G C H A G A F G A H C A G D F osv.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 10 Efter et par minutter står I med en tavle fyldt med grundtoner. I har altså noget konkret stof hvor kompositionsprocessen igen kan forenkles til at træffe æstetiske valg. Måske har en af deltagerne allerede en erindring om hvor det lød bedst. Prøv evt. at spille passager igen, hvis bassisten er i stand til at læse og spille hurtigt nok. Ellers kan du selv spille. Indram de passager som I kan lide. F.eks. C F H D Det kan også være tre takter hist og fem takter pist. F E D G C H A G A F G A H C A G D F osv. Hvis man f.eks. godt kan lide de første tre akkorder men ikke den fjerde. Kan man notere C F H? C F H? Og så spille de fire takter i ring med en ny akkord til sidst for hvert forsøg, som notaren skriver op på tavlen. De noterede bastoner kan så omsættes til hele akkorder /becifringer. Man kan notere flere valg som så prøves af. I akkordrækkefølgen nedenfor kan man ved bastonen E spille akkorden C (altså C/e) eller f.eks. akkorden G (altså Em7). Ved bastonen F kan man spille F, Am, (C eller G). F E D G Den enkleste måde er dog blot at skrive dur og mol ud for grundtonerne. (bortset fra h som bliver G/h). Det kan dog gøres endnu enklere for f.eks pianisten som ifølge sikre toner på klaver kan nøjes med akkorden F og G. F G/e F/d G Eller det kan gøres komplekst: G/F C/E F/D C/G G/A C/F F/G C/A I et senere afsnit vil jeg komme ind på hvordan en akkordrækkefølge kan blive til et helt nummer.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 11 Æstetik, smager det af noget? Den rolle som deltagerne står med skal virke vedkommende og inspirerende. Om den er det afhænger af mange ting som er svære at få hold på. Men vigtigt er det hvem deltageren er, hvilken musik som virker vedkommende for denne deltager. Det er jo banalt at (maske-) sang teksten skal være vedkommende for sangeren, eller i hvert fald ikke fremmed. Det samme gælder for de øvrige instrumenter. Jeg deler sikkert den erfaring med mange at deltagere ikke automatisk bliver glade af at de spiller noget de selv har lavet, det skal være ligeså fedt og smage at ligeså meget som det hit af Coldplay bandet spillede sidste gang. 2 Selve tone materialet, de sikre toner var jo som udgangspunkt de som ikke kunne lave halvtone trin. Dermed er der jo fjernet noget af det som kradser, og bevæger sig. Dominant tonika opløsningen ligger jo netop på f-e og h-c. Så der kan være en risiko for at det hele virker lidt ferskt på nogle af deltagerne. Hvordan kan man så modvirke den ferske smag, gøre rollen vedkommende?. Man kan åbne et rum af muligheder rundt om det sted deltageren befinder sig. Mulighederne (knapperne) i sig selv udløser ikke altid, at deltageren begynder at lege. Nogle gange skal man som lærer gå ind og lege med materialet først, før interessen er vagt. Trommeslageren kan jo gøre hvad hun vil, blot hun ikke rammer de andre eller spiller for højt. Keyboard. Hvor der blot skal laves klang på sikre toner, er der flere muligheder alt efter om det drejer sig om et elklaver eller et keyboard. 1. Spil i forskellige oktaver. Keyboardet er det instrument der kan lave himmel, spille højt over de andre. Evt. med kraftig lang rumklang. 2. Moduler tonen med volumekontrollen, slå an mens der er skruet ned og skru op mens tonen klinger. 3. Lav en equalisering som er speciel, - giver en særlig smag. 4. Tag fat i parametre som cutoff og resonance som giver en slag wav-wav effekt og skru på dem undervejs i musikken. Brug dem på en lang tone som det der modulere dem. 5. Hvis lyden er sammensat af flere lyde så skru undervejs på de forskellige volume kontroller. 6. På et orgel med drawbars kan man modulere tonen med dem. Mute-guitar eller klavinetrollen, kan f.eks spille med wav-wav pedel, faser eller ekko. Eller hvis den varetages at keyboard eller lignende så med en etnisk (percussiv) lyd, som f.eks. koto, kalimba, Shamira eller lignende. Lydene kan så moduleres som beskrevet ovenfor. Selv om den teoretiske viden, samt den praktiske og rytmisk motoriske kunnen, måske er tæt på et nulpunkt, men den musikalske ageren med en volumeknap, en cutoff knap på basis af æstetisk fornemmelse godt give en stor oplevelse. 2 Thomas Ziehe, beskriver i Øer af intensitet i et hav af rutine hvordan en lærestab på 50+ bliver overraskede og frustrerede over at unge i dag ikke uviser taknemmelighed over at lærerne inddrager og underviser indenfor deres livsverden. De tager det som en selvfølge. T. Ziehe foreslår at man i stedet introducere anderledeshed, noget som ikke som udgangspunkt er en del af deres livsverden.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 12 Video eksempel 2. Guitaristen må lave lydtæppe indeholdende 5.trin og dissonansen mellem 7. og 1.trin. Med lydtæppe mener jeg her baggrund, eller underlag som er et gennemgående element i en stor del af sangen. I video eksempel 2 har guitaristen fået til opgave at lave et lydtæppe på dette greb. Grebet indeholder dissonansen på en lille sekund mellem h og c. Effekten er bl.a. inspireret af U2 s guitarist The Edge. Hvis der spilles luftigt nok og uden at dissonansen overspilles, kan vi holde til (/ siden 80 erne, vænnet os til) at høre denne funktion dækket af en person på tværs af alle akkorder i dur skalaen. Jeg har bedt guitaristen om at lege med sine pedaler i kaffepausen, for at få opgaven til at smage af noget, gøre den markant, men samtidigt lægge op til at spille luftigt og bagtæppeagtigt. Hun har fundet et ekko i et passende tempo og en modulation. Alternativt kunne guitaristen benytte dissonansen mellem 3. og 4. Trin. Evt. blot ved at skifte mellem dur og sus akkorden, altså ikke nødvendigvis spillet samtidigt blot brugt som melodisk bevægelse. Dette valg tillader bassisten at vælge at spille Bb, altså lavt 7. trin (det vender jeg tilbage til.) Denne gang finder bassisten grundtonerne. I dette eksempel har jeg bedt bassisten om at finde grundtoner. I lighed med mange af U2 s numre er det som om det er bassisten alene der definere akkordforløbet. Jeg noterer på tavlen hvad der spilles. I video eksempel 1 spillede hele bandet det som keyboardspilleren havde improviseret. I dette eksempel lytter bandet til en optagelse, og snakker sig frem til et valg. Oftest vil jeg vælge at spille mest muligt, men fremgangsmåden med at lytte til en optagelse, rummer mulighed for at sætte ord på i ro og mag. Rummer tid til at flere kan komme til orde. (fremgangsmåden er beskrevet tidligere på side 8) Bandet i eksemplet beslutter denne akkordrækkefølge. : C Dm Am Am F G/h Am Am :
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 13 Ideer til det videre forløb. Arbejde i gear. Finde frem til et dynamisk varieret forløb. Vha at arbejde med at klippe huller og definere en række gear som den enkelte kan spille i. Se: Spil i forskellige "gear" (Dynamik) Dette arbejde med at spille dynamisk, kan dels bruges i komposition, eller i arrangementet af kompositionen, dels udgøre god tone i fælles jam, som det at give plads til hinanden, og markere periode fornemmelsen. Arbejde med flere form elementer. F.eks. 1 Ligge stille på én akkord, Den enkleste variation er vel at finde en akkord at ligge stille på. En måde at arbejde med andre stykker på er skiftevis at spille det vedtagne og så lade en af deltagerne improvisere der nye. Alle spiller C Dm Am Am F G/h Am Am Guitar alene med trommer Dm % % % % % % % Alle spiller C Dm Am Am F G/h Am Am Bas alene med trommer G % % % % % % % Alle spiller C Dm osv. Guitaristen har besluttet sig for at Dm skal prøves. De øvrige finder ud af at han spille Dm og spiller med på den i resten af 8-takts perioden. Indtil alle igen spiller den fastlagte akkordrække følge.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 14 2 Bevæge sig på en akkord, dvs. akkordbevægelse over en fast bastone. (orgelpunkt) Dette kan udgøre en selvstændig metode eller være en måde at arbejde videre på ovenstående metode. Når bassen har placeret sig på en tone og holder den evt. markeret rytmisk, er det muligt at improvisere akkorder oven på denne.. I dette eksempel har bassisten fået frihed til at måtte bruge nabotonerne (inden for skalaen) til at opbygge en ostinat. Ovenpå dette har en guitarist eller keybordspiller improviseret en akkordrækkefølge. Alt efter niveau vil jeg foreslå at man starter på akkorden med samme grundtone som bassen (i dette tilfælde Dm) og så bevæger sig trinvist. Hvis det på nogen måde har relevans vil jeg kort nævne modes (kirketonearterne). Jeg kunne f.eks. bruge denne formulering. C dur skalaen lyder forskelligt alt efter hvilken tone der hviler i bassen. (jeg erstatter evt. lyder med smager forskelligt, eller er i forskelligt humør ) C dur skalaen er i forskellige tilstande, eller på Engelsk; modes. Disse modes har navne, et navn for hver at skalaens toner, og den vi lige har spillet hedder dorisk, eller på engelsk dorian mode..
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 15 3 Parafraser over de valgte akkord bevægelser (kurver). Den valgte akkordbevægelser (udgangspunktet) er: C Dm Am Am F G/h Am Am Her er de markeret med en grøn fuldt optrukket kurve. Em Em Em Em Em Em Em Em Dm Dm Dm Dm Dm Dm Dm Dm C C C C C C C C G/h G/h G/h G/h G/h G/h G/h G/h Am Am Am Am Am Am Am Am G G G G G G G G F F F F F F F F Em Em Em Em Em Em Em Em Dm Dm Dm Dm Dm Dm Dm Dm C C C C C C C C G/h G/h G/h G/h G/h G/h G/h G/h Med stiplede kurver har jeg angivet alternativer, hvor jeg spiller samme bevægelse (kurve) men flytter den op eller ned i forhold til udgangspunktet. Jeg holder af det stiplede alternativ til venstre: Dm Am G G I praksis kan man skrive skemaet op på tavlen, eller have det kopieret op på et A3 ark som kan hænges på en del af tavlen. Så kan man eksempelvis følge denne fremgangsmåde; Udgangspunktet den allerede vedtagne, tegnes ind i skemaet som kurve. Deltagerne foreslår på skift parafraser som de kunne tænke sig afprøvet. Forslagene noteres ned i skemaet med forskellige farver. Bandet spiller på skift den allerede besluttede akkordrundgang og så den som læreren udpeger på tavlen. (samme fremgangsmåde som beskrevet side 13 ) Bandet beslutter hvilken parafrase som vil udgøre et godt selskab /god kontrast for udgangspunktet, den allerede besluttede akkordrækkefølge. Bemærk i øvrigt at i en situation som denne, kunne læreren ved tavlen skiftes ud med en deltager (evt. udpeget af læreren ud fra en strategi. ).
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 16 4 Andre måder at behandle akkorderne på i et kontraststykke. I alle eksempler indtil nu har jeg haft nogenlunde en akkord pr. takt, og jeg har ikke eksperimenteret med rækkefølgen af akkorderne. Hvis man kan holde hovedet oven vande og ikke drukne i muligheder er der meget at hente ved at eksperimentere: Hvis denne (akkord-) rækkefølge er en god historie: 1. 2 3. 4..er denne rækkefølge muligvis også en god historie: 1. 2 1. 2. 1. 2 3. 4. Det er egentlig samme historie blot fortalt med en stammen, sådan at den nu er dobbelt så lang. mit hjerte kan gå itu, mit hjerte kan gå i tusind stykker (Johannes Møllehave) Dette er den samme historie blot med endnu mere stammen : 1. 1. 1. 2. 1. 2 3. 4. Prøv at spille skemaet med gængse akkordrækkefølger. F.eks. 1=Am. 2=G, 3=F, 4=Em, Eller med akkordrækkefølger (historier) du selv har lavet, her anden linje fra video eksempel 1. 1=Dm, 2=Em, 3=Am, 4=G I appendiks 1 finder du eksempler på omformuleringer af akkordrækkefølger bestående af 4 akkorder Organisering af elementer til en form. Henrik Marstald har udgivet en bog med titlen hitskabelonen. Hvori han peger på at en meget stor del af hits igennem mange år har fælles træk mht. form. Han kalder disse træk for en hitskabelon. Intro. Første vers Første omkvæd Andet vers Andet omkvæd Kontraststykke Afsluttende omkvæd Han knytter en række spilleregler til disse fælles form elementer. F.eks. at introen ikke bør være længere en 10-20 sekunder. Denne skabelon og disse spilleregler kunne udgøre rød tråd i bandets diskuteren sig frem til en færdig form. Men man kunne også eksperimentere på en måde hvor bandet spiller mere end de snakker, måske efter nogle lidt andre idealer end det at lave et P3 hit.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 17 Idealerne kunne f.eks. være. Nummeret skal i første omgang give mening at deltage i nu og her i sammenspilslokalet. Dernæst skal bandets nummer i første omgang stå sin prøve live, som er et helt andet medie med mange andre muligheder for at opnå, fange og fastholde opmærksomhed, og deraf følgende muligheder for at fortælle historier (sammensætte forløb). F.eks. hitskabelonens spilleregel at en intro helst skal være på under 10-20 sekunder. På 10 sekunder kan folk nå at skifte kanal på deres radio, mens de i en live situation ikke nå ud af lokalet. For nogle af deltagerne giver aktiviteten som udgangspunkt kun mening hvis de kan forestille sig at et publikum med bestemte idealer (evt. P3 idealer) vil finde den god. Og dette var jo også hvad jeg lovede på side 1 skulle være tilfældet med dette oplæg. Disse deltagere vil sandsynligvis finde det legitimt meningsfyldt at eksperimentere ude i kanten af hitskabelonen. Det vil f.eks. sige i mellemrummene mellem numrene, altså introen og outroen. Her er det ok at eksperimentere. Det er så muligt at disse deltagere efterhånden lader sig rive med og bliver indforståede med at man også kan trække nogen af resultaterne af denne eksperimenteren ind i div. mellemstykker. Man kan lade fire formelementer komme på tegn fra Sangeren. Det vil typisk dreje sig om: Vers Omkvæd Kontraststykke. (overgang, - bridge) Instrumental (solo/tema) Dette kan evt. forenkles til tre stykker, samt et tegn til at spille solo eller evt. tema i enten verset, omkvæddet eller kontraststykket. Fordelen kan være: Vi behøver ikke de evindelige huske form diskusioner. Øget opmærksomhed på sangeren (kan overføres til publikum) Flexibilitet, efter situationen, hvem er mødt op denne dag., hvem har en solodag. Denne eksperimenteren i fællesskab genererer nye muligheder, som på et senere tidspunkt ville kunne lægges ind i en fast form.. Kill your darlings eller fasthold de resultater der er opnået. En komponist, forfatter eller billedkunstner skal være klar til at træde et par skridt væk fra værket og måske kassere den del af det som oprindeligt udgjorde udgangspunktet, hvis det tjener værkets helhed bedst. En for stædig fastholdelse af det oprindelige valg eller indskydelse kan derfor skade værket. Omvendt kan man havne i den situation, ikke at få gjort noget værk færdigt fordi den del man allerede har lavet gives skylden for alle dårligdommene og de problemer man sidder i, f.eks. at man måske er kommet til at kede sig en smule i det hårde arbejde. Man skrotter rask væk alle halvfærdige værk med kunstnermine, og sidder i sidste ende tilbage uden noget værk der kan præsenteres. Eller måske har man kun et enkelt værk at hænge hele kunstneridentiteten op på, et værk som dog ikke er særligt godt da man kun har opnået ringe erfaring med det at færdiggøre værk. Hvordan finder man så denne balance sammen med et hold? Dette kan der spindes en lang ende over, i denne sammenhæng vil jeg nøjes med at nævne nogle parametre som har indflydelse på hvor denne balance er.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 18 Hvor mange hjemmelavede numre skal bandet have på repertoiret for at deltagelse i bandet giver mening for den enkelte deltager? Hvor længe kan deltageren holde ud at spille det samme? hvor længe er situationen noget ved? Skal bandet i et lydstudie og indspille et nummer, eller skal bandet til en festival og spille en halv time? Hvilken del af processen frem mod et færdigt resultat, har bandet mest behov for at få støtte til?
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 19 Appendiks 1 Omformuleringer af akkordrækkefølger. Denne akkordrækkefølge kan omformuleres. 1. 2. 3. 4. Forskubbet sidelæns i forhold til perioden, sådan at man starter et andet sted i historien f.eks 2. 3. 4. 1. Spillet baglæns: 4. 3. 2. 1. Stamme 1. 2 1. 2. 1. 2 3. 4. ------------------------------------------------------------------------------------------------- 1. 1. 1. 2. 1. 2 3. 4. ------------------------------------------------------------------------------------------------- 1. 1. 2. 2. 1. 2 3. 4. ------------------------------------------------------------------------------------------------- 1. 2. 3. 3. 1. 2 3. 4. ------------------------------------------------------------------------------------------------- 1. 2. 3. 3. 2. 3 4. 4. ------------------------------------------------------------------------------------------------- 1. 2. 3. 3. 2. 3 3. 4. ------------------------------------------------------------------------------------------------- 1. 2. 3. 3. 2. 3 2. 3. 3. 4. Kombinationer af ovenstående og mange flere. Find selv på.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 20 2 Links. Jeg har lånt nogle stiltræk fra U2. Lyt f.eks til Sometimes You Can't Make It On Your Own http://www.youtube.com/watch?v=cudqhtar6l8 Den går i Adur. Det eneste der beskriver akkorderne er bassen. Guitaristen ( the Edge ) benytter her oftest sammenstødet mellem 3 og 4 trin, men også af og til mellem 7 og 1.trin.