BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS BOLIGFORENING
Rapport for INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. Indledning 3 2. Beboerundersøgelsens repræsentativitet 3 3. Beboernes tilfredshed 3.1. Beboernes tilfredshed med de fysiske rammer 3.2. Hvad efterspørger beboere i området?. Beboernes trivsel i deres boligområde.1. Beboernes tryghed og oplevelse af kriminalitet.2. Beboernes mening om tilbud til børn og unge i området. Boligområdets omdømme 6. Sociale relationer og engagement i boligområdet 6 7. Konklusion 6-7
1. INDLEDNING Bysekretariatet har i samarbejde med boligorganisationerne Møllevænget og Storgaarden, Lejerbo, Randers Boligforening af 190, Randersegnens Boligforening og Fælleskontoret i løbet af foråret 2010 gennemført en beboer-- undersøgelse i 30 boligafdelinger i Randers. De 30 afdelinger er i undersøgelsen inddelt i 8 områder afhængig af deres geografiske placering. Denne rapport tager udgangspunkt i i Randers Boligforening af 190 s afd. 29 (Ved Byskellet, Bambushaven, Basthaven, Sivhaven, Rørhaven og Græshaven), som vi videre i undersøgelsen vil referere til som Vangdalen. 1 Formålet med beboerundersøgelsen er at få et øjebliksbillede af, hvad beboerne i Vangdalen synes om at bo i et alment boligområde i Randers, og hermed se hvordan det står til i området Til at belyse dette, er beboerne blevet spurgt til deres syn på deres boligområde. De temaer, der er spurgt ind til, er følgende: Beboernes generelle tilfredshed, herunder tilfredshed med forskellige fysiske elementer og hvad det er, der skal til for at gøre området til et endnu bedre sted at bo i. Beboernes trivsel i boligområdet: opfattelse af udendørs opholdssteder samt oplevelse af tryghed og kriminalitet. Beboernes opfattelse af boligområdets omdømme. Beboernes opfattelse af de sociale relationer og deltagelse i arrangementer i boligområdet. 3 2. BEBOERUNDERSØGELSENS REPRÆSENTATIVITET Som det fremgår af undersøgelsen, rammer undersøgelsen demografisk bredt. 3 % af besvarelserne kom således fra kvinder, mens 7 % af besvarelserne kom fra mænd. Undersøgelsens repræsentativitet er ligeledes undersøgt i forhold til aldersfordelingen. Beboerne er repræsenteret i alle aldersgrupper, dog med de yngre beboere svagt repræsenteret. Således er 3 % af beboerne der har deltaget i undersøgelsen mellem 18 og 3 år. 6 % er i alderen 36 til 6 år, og 32 % er over 6 år. Ifølge undersøgelsen kom de fleste besvarelser fra etniske danskere. 97 % af beboerne svarer således, at de altid har boet i Danmark og 93 % svarer, at begge deres forældre er født i Danmark. Dette står i kontrast til KÅS-tal for boligområdet, der viser, at 18,9 % af husstandene i boligområdet bebos af familier med anden etnisk baggrund end dansk og/eller efterkommere. 2 1 Ønskes en uddybet rapport af den samlede beboerundersøgelse Beboerundersøgelse i 8 almene boligområder i Randers 2010, henvises der til undersøgelsens hovedrapport, der kan findes på Bysekretariatets hjemmeside www.bysekretariatet.dk 2 KÅS-tabeller er fastlagte statistikker, udarbejdet af Danmarks Statistik angående beboersammensætning, indkomstgrundlag og husstandstyper i et bestemt område. Tal for boligområdet anvendt i denne undersøgelse er fra 2008/2009.
3. BEBOERNES TILFREDSHED Når beboerne i Vangdalen spørges ind til deres tilfredshed generelt, er besvarelserne positive. Således svarer 83 %, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i området, mens % svarer, at de er utilfredse. I undersøgelsen blev beboerne ligeledes spurgt til deres ønsker om at flytte fra området og om deres grunde til det. På trods af den overordnede høje tilfredshed med at bo i området, er der alligevel en del beboere, der overvejer at flytte. For eksempel har % tænkt på at flytte fra området en gang i fremtiden, mens 2 % overvejer at flytte til en anden lejlighed i samme område. 9 % af beboerne har aktuelle flytteplaner, og % har ingen planer om at flytte fra deres område. Ifølge undersøgelsen vil 3 % af beboerne med flytteplaner flytte på grund af larm, uorden og affald, 2 % vil flytte på grund af huslejens størrelse og 18 % på grund af forholdet til naboerne. 1 % af beboerne angiver utryghed og kriminalitet, og 1 % lejlighedens størrelse, som en årsag til deres ønske om at flytte. Skolens aktiviteter og mangel på fritidsaktiviteter er ikke nævnt som et problem. 3 3.1. BEBOERNES TILFREDSHED MED DE FYSISKE RAMMER Beboerne blev spurgt ind til deres tilfredshed med de grønne områder, bygningernes fysiske tilstand, deres egen lejligheds standard, legepladser og de udendørs opholdssteder. Generelt er der stor tilfredshed på alle områder. 88 % af beboerne udtrykker således, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med de grønne områder. Bygningernes fysiske tilstand angiver % af beboerne sig tilfredse eller meget tilfredse med, mens 16 % er utilfredse. Hvad angår lejlighedens standard, er der stor enighed blandt beboerne, hvor 71 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med den, mens 13 % er utilfredse eller meget utilfredse. Ifølge denne undersøgelse er % af beboerne tilfredse eller meget tilfredse med legepladser, og 69 % af beboerne er tilfredse med muligheder for at opholde sig udendørs. 3.2. HVAD EFTERSPØRGER BEBOERE I OMRÅDET? I forbindelse med den overordnede tilfredshed er der i undersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilke ting beboerne mener, kunne gøre deres boligområde til et bedre sted at bo. På dette spørgsmål er beboerne blevet opfordret til at afkrydse flere svarmuligheder. Som nedenstående figur 1 viser, er det fysiske forbedringer af bygninger og lejligheder, der vil kunne gøre boligområdet et bedre sted at bo, men også mere tryghed, bedre udendørsfaciliteter og ændring af beboersammensætning er vigtige for beboerne. Besvarelser fordelt procentvis Fysiske forbedringer og vedligeholdelse af lejligheder 0% Forbedring af udendørs faciliteter (grønne områder, legeplads, spisepladser m.m.) 26% Forbedringer og vedligeholdelse af bygninger 28% Ændring af beboersammensætningen 29% Flere aktiviteter i boligområdet 2% Bedre kontakt mellem beboerne i boligområdet 10% Mere tryghed i boligområdet 28% Andet 17% (Figur 1, beboernes ønsker om forbedring af området.) 3 KÅS-tal er fastlagte statistikker udarbejdet af Danmarks Statistik angående beboersammensætning, indkomstgrundlag og husstandstyper i et bestemt boligområde. Tal anvendt i denne undersøgelse er fra 2008/2009. Beboerne fik her mulighed for at sætte krydser, så de kunne angive flere muligheder som årsagen til at deres ønske om at flytte.
. BEBOERNES TRIVSEL I DERES BOLIGOMRÅDE For at finde ud af hvordan beboere oplever deres boligområde, og hvordan de trives i det, blev de spurgt ind til forskellige emner. Herunder til deres tryghed ved at færdes i området om dagen og om aftenen, deres oplevelse af kriminalitet og til deres mening om forskellige tilbud til børn og unge..1. BEBOERNES TRYGHED OG OPLEVELSE AF KRIMINALITET Hovedparten af beboerne føler, at de trygt kan færdes i deres boligområde både om dagen og om aftenen. Således svarer 97 % af beboerne, at de føler sig trygge om dagen. Om aftenen er der en større utryghed at spore, da 6 % af beboerne svarer, at de føler sig meget trygge eller trygge ved at færdes i området om aftenen. Det betyder omvendt, at 36 % føler sig utrygge eller meget utrygge ved at færdes i boligområdet om aftenen. I forlængelse af spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt ind til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres boligområde. Her svarer 60 % af beboerne, at de ikke opfatter kriminalitet som noget problem eller at det kun udgør et mindre problem. Samtidig mener 17 % af beboerne, at kriminalitet udgør et stort problem. Den opfattede kriminalitet er suppleret med spørgsmål, om beboere har været udsat for ubehagelige hændelser som tyveri, chikane, hærværk og lignende i deres boligområde. Hertil svarer 66 % af beboerne, at de eller personer i deres husstand har været udsat for en eller flere ubehagelige hændelser. De har i det seneste år oplevet forskellige former for kriminalitet, som tyveri af cykler eller bil (31 %), chikane, tilråb (21 %), indbrud i bolig eller garage (19 %), hærværk (19 %), vold eller trusler om vold (12 %)..2. BEBOERNES MENING OM TILBUD TIL BØRN OG UNGE I OMRÅDET Beboere med børn og unge i husstanden er blevet spurgt om, hvor godt de mener, det er at være henholdsvis barn og ung i området. Over 60 % af beboerne mener, at området hverken er dårligt eller godt for børn og unge. For at uddybe blev beboerne spurgt til, om de var tilfreds med deres barns folkeskole. Resultaterne viser, at 62 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres barns folkeskole. Hvad angår benyttelse af fritids- og ungdomsklubber svarer 11 %, at deres børn benytter de eksisterende aktiviteter, og 89 % svarer, at børnene ikke benytter aktiviteter. Det samme billede tegner sig omkring benyttelse af fritidstilbuddene i idrætsforeninger. Den vigtigste årsag er, at barnet ikke ønsker at gå til aktiviteter(0 %). Når man spørger, hvor ofte beboernes børn mødes/leger med andre børn i deres område, svarer % af beboerne, at deres børn har kontakt med andre børn mange gange om ugen. 20 % svarer, at deres børn har sjældent kontakt med andre børn.. BOLIGOMRÅDETS OMDØMME I undersøgelsen indgår et spørgsmål om beboernes vurdering af deres boligområdes omdømme. Her svarer 27 % af beboerne, at deres boligområdes omdømme enten er godt eller rigtig godt, mens 2 % mener, at området har et dårligt eller meget dårligt omdømme. De beboere, som har vurderet boligområdet til at have et dårligt omdømme, er desuden bedt om at angive den væsentligste årsag hertil. De peger på, at især fordomme og rygter ( %) og sociale problemer (20 %) er af afgørende betydning for boligområdets negative omdømme.
6. SOCIALE RELATIONER OG ENGAGEMENT I BOLIGOMRÅDERNE I undersøgelsen indgår en række spørgsmål om beboernes indbyrdes kontakt og deltagelse i aktiviteter i deres boligområde. Overordnet set tegner der sig et billede af, at beboerne har kontakt med hinanden. Således svarer 71 %, at de taler med nogle enkelte naboer og 22 % taler med mange beboere. Beboerne er ligeledes blevet spurgt ind til, om de synes, det er nemt eller svært at komme i kontakt med andre beboere. Her svarer 8 %, at de oplever, at det er nemt at komme i kontakt med naboer, mens 19 % mener, at det er svært. Når beboerne bliver spurgt om de ønsker mere kontakt med andre beboere, svarer %, at det gør de ikke. Ifølge undersøgelsen taler 63 % af beboerne aldrig med beboere med anden etnisk baggrund. 3 % er sikker på, at der ikke er nogen beboere med anden etnisk baggrund i deres område, mens KÅS-tal for boligområdet viser, at 18,9 % af husstandene i boligområdet bebos af familier med anden etnisk baggrund og/eller efterkommere. Ifølge denne undersøgelse, føler hovedparten af beboerne sig respekteret af de øvrige beboere, og 78 % af beboerne svarer således, at de føler sig i høj eller i nogen grad respekteret af deres naboer. I forhold til deltagelse i forskellige arrangementer i boligområdet, svarer 33 % af beboerne, at de deltager i arrangementer i deres boligområde. Samtidig er kun 3 % af beboerne med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter. 6 7. KONKLUSION Formålet med denne rapport er at belyse beboernes oplevelse af at bo i deres boligområde og dermed bliver klogere på, hvordan det står til i området. Derfor blev fire forskellige emner nærmere analyseret: beboernes generelle tilfredshed med at bo i deres boligområde og deres tilfredshed med forskellige fysiske elementer. Beboernes trivsel i deres boligområde, herunder oplevelse af kriminalitet, tryghed og trivsel hos børn/unge. Områdets omdømme og de sociale relationer i området. Det kan konkluderes, at overordnet set er der en høj tilfredshed med at bo i Vangdalen. Således svarer cirka ud af at de er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i boligområdet. Den generelle tilfredshed går igen i forhold til fysiske rammer. Selv om det ikke er mange beboere, som viser utilfredshed med de fysiske rammer, er det først og fremmest forbedring af de fysiske rammer, som bliver nævnt som en vigtig faktor af beboerne i forhold til, hvad der kan gøre området et bedre sted at bo. Når det gælder beboernes trivsel i området, tegner der sig et billede af, at beboerne trives godt i Vangdalen i forhold til børnenes kontakt til hinanden indbyrdes i boligområdet, og de fleste synes deres boligområde fremstår pænt og rent. Men på andre faktorer, er der mulighed for forbedringer at spore. To ud af fem udtrykker utryghed ved at færdes i boligområdet om aftenen. Og næsten hver femte beboer oplever, at kriminalitet er et stort problem.
Når beboerne bliver spurgt til deres boligområdes omdømme, så svarer 2 %, at de mener deres boligområde har et dårligt omdømme. Herved er Vangdalen blandt de to boligområder i den samlede beboerundersøgelse, hvor beboerne i størst grad oplever, at deres boligområde har et dårligt omdømme. Endelig har undersøgelsen også omhandlet sociale relationer i området. Det er her værd at bemærke, at næsten alle beboere taler med andre beboere, og cirka 3 ud af oplever, at det er nemt at komme i kontakt med naboer. Taget andelen af beboere med anden etnisk baggrund i betragtning, er der en begrænset kontakt, da over halvdelen af beboerne svarer, at de aldrig taler med beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Når det handler om respekt og tillid mellem naboer, ser det ud til at beboere oplever en høj grad af respekt. 78 % af beboerne i Vangdalen svarer således, at de føler sig i høj eller i nogen grad respekteret af deres naboer. Overordnet set efterlader undersøgelsens resultater et indtryk af, at beboerne er tilfredse med at bo i Vangdalen. De fleste beboere er således tilfredse både med de fysiske rammer og den sociale kontakt. På den anden side er der plads til forbedringer i forhold til områdets omdømme og kriminalitet. Se hovedrapport for Beboerundersøgelse i 8 almene boligområder i Randers 2010 på Bysekretariatets hjemmeside www.bysekretariatet.dk 7
CONFIDENZ 261 08 Bysekretariatet Glarbjergvej 11, st. tv 8930 Randers NØ