SKARNÆS UDVIDELSE AF HUSDYR- PRODUKTIONEN Dæmningen 42 A, 8570 Trustrup Grenå Kommune Mariager Nørhald Mellerup Voer Purhus Randers Tammestrup Sønderhald Langå Hadsten Rosenholm Hevringholm Rougsø Nørre Djurs Midtdjurs Grenaa Rønde Gjern Hammel Hinnerup Ebeltoft Silkeborg Galten Århus Them TILLÆG TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE Ry Hørning Skanderborg Odder ÅRHUS AMT ÅRHUS AMT Samsø NATUR OG MILJØ SPETEMBER 2006
Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Udgivelsesår: 2006 Titel: Redaktion: Foto: Layout: SKARNÆS Udvidelse af husdyrproduktionen Grenå Kommune Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Natur og Miljø Lene Gold Andersen Århus Amt Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: 87-7906-399-3 Oplag: Sideantal: Grundmateriale: Udskrives fra nettet 29 + bilag T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Denne rapport findes kun som digital udgave. Den kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside www.aaa.dk/nm
Forslag til Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for J.nr. 8-50-707-8-05 Indholdsfortegnelse Udvidelse af husdyrproduktionen på Skarnæs, Grenå Kommune side Indledning 2 Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Retningslinie 3 Redegørelse 3 Resumé af VVM-redegørelsen 5 VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning 6 1.2. Husdyrproduktion 7 1.3 Arealer 7 1.4 Forbrug 8 1.5 Husdyrgødning 8 1.6 Kvælstof- og fosforregnskab samt ammoniakfordampning 9 1.7 Øvrige afkast og reststoffer 10 1.8 Transport 12 1.9 Renere teknologi 13 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger 13 2.2 0-alternativ 13 3. Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 3.1 Nabobebyggelse og trafik 13 3.2 Grundvand 14 3.3 Overfladevand 16 3.4 Naturområder 18 3.5 Landskabelige forhold og nybyggeri 23 3.6 Øvrige forhold 27 4. Afværgeforanstaltninger 27 5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne 27 6. Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag 27 6.2 Fravalgte alternativer 27 Bilag: 1. Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæg 3. Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Forslag til miljøgodkendelse Natur og Miljø - Lyseng Allé 1-8270 Højbjerg - Tlf. 8944 6666 - Fax 8944 6982 - E-mail nm@ag.aaa.dk Selvvalg 8944 + lokalnr. Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13
- 2 - Indledning Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Skarnæs, Dæmningen 42 A, 8570 Trustrup i Grenå Kommune. Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. Det hidtidige sagsforløb Århus Amt offentliggjorde i perioden 23. august til 20. september 2005 "Debatoplæg: Udvidelse af svineproduktion på Skarnæs. Amtet modtog ingen bemærkninger. VVM-redegørelsen Da husdyrproduktionen på Skarnæs bliver større end 250 DE, er der udarbejdet en særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVM-redegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften, og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur, samt konsekvenserne for de omkringboende. Miljøgodkendelse Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i bilag 4. Grenå Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Skarnæs under forudsætning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen. Det videre forløb Efter offentlighedsfasen skal forslaget behandles af Århus Amts udvalg for Miljø og Trafik igen. Udvalget vil træffe beslutning om hvorvidt regionplanforslaget kan endelig vedtages, og dermed om den ansøgte husdyrproduktion bliver mulig.
- 3 - Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for udvidelse af husdyrproduktionen på Skarnæs, Grenå Kommune. Retningslinie I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæg, der påvirker miljøet i væsentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsbedriften Skarnæs, Dæmningen 42 A, 8570 Trustrup, matr.nr. 21 m.fl., Kolindsund, Albøge i Grenå Kommune kan slagtesvineproduktionen udvides op til 350 DE. I forbindelse med udvidelsen kan der opføres en ny stald og en ny gyllebeholder. Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for denne retningslinie, er baseret på følgende forudsætninger for produktionen: Ammoniakfordampning fra stald og lager må ikke overstige 4.500 kg N/år. Redegørelse Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVMredegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002. Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. Der opstilles en forudsætning om, at ammoniakfordampning fra stald og lager ikke må overstige 4.500 kg N/år. Dermed er Skarnæs bidrag til kvælstofdepositionen på engen 1.501 m nord for Skarnæs uændret i forhold til nudriften Engen er A-målsat i amtets Naturkvalitetsplan 2005, og der findes en række karakteristiske plantearter, som er kvælstoffølsomme. Ved etablering af delvis spaltegulv samt reduktion af råproteinindholdet i foderet er det sandsynliggjort, at ammoniakfordampningen fra stald og lager begrænses til maksimalt 4.500 kg N/år, så der ikke sker en væsentlig påvirkning af engen. Overholdelse af forudsætningen vedr. kvælstofdeposition vil kunne dokumenteres ved en årlig beregning af ammoniakfordampning ud fra aktuelle tal på proteinindhold i foder samt foderforbrug. Det forventes, at forudsætningen fastlægges via vilkår i den miljøgodkendelse, som Grenå Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Væsentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen.
- 4 - Såfremt projektets forudsætninger ændres, skal dette forelægges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om ændringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfælde af, at ændringen kan være til skade for miljøet, kræver den godkendelse gennem et nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen. Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.
- 5 - Resumé af VVM-redegørelsen Skarnæs, Dæmningen 42 A i Grenå Kommune, ønsker at udvide sin eksisterende svineproduktion på 9.000 slagtesvin (30-100 kg) svarende til 248,1 DE, til 12.690 slagtesvin (30-100 kg) svarende til 349,9 DE. I forbindelse med udvidelsen nedrives en del af de ældre staldbygninger, og en ny stald opføres. Desuden etableres en ny gyllebeholder ved siden af de to eksisterende. Skarnæs ligger ret isoleret på sydsiden af Kolind Sund, mellem Fannerup og Søby. Den nærmeste nabobeboelse ligger 830 m i nordvestlig retning. Det er vurderet, at udvidelsen ikke vil være til gene for naboer. Til ejendommen hører 122,8 ha udbringningsareal heraf ligger 16,3 ha midlertidig brak. Desuden er indgået gylleaftaler på 144,3 DE. Efter udvidelsen udbringes således husdyrgødning på 250,8 ha, med 1,4 DE/ha. Arealkravet opfyldes med tinglysning af en løbende 5-årig gylleaftale på 25,7 ha. Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som jordbrugsområde. Udbringningsarealerne ligger i et område, der er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Det er vurderet, at udvidelsen kan se uden påvirkning af nærliggende indvindingsanlæg og grundvandsressoursen. Projektets udbringningsarealer afvander via Kolindsund Midt- og Nordkanal til Grenåen med udløb syd for Grenå Havn til kystområdet ud for det østlige Djursland ved Fornæs. Efter udvidelsen reduceres kvælstoftabet til vandmiljøet. Det vurderes, at udledningen af næringsstoffer fra projektet til kystområdet ved udmundingen af Grenåen, er af et omfang der ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøtilstanden i kystområdet. Det vurderes, at de nærmeste naturområder ikke bliver væsentlig påvirket af projektet, når ammoniakfordampningen fra stald og lager maksimalt udgør 4.500 kg N/år. Dette kan opnås ved en effektiv fodring samt etablering af delvis spaltegulv. Projektet vil ikke påvirke områder udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområder. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke Habitatdirektivets bilag IV-arter eller deres levesteder. Skarnæs ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som område med særlig landskabelig interesse. Det er vurderet, at projektet ikke vil ændre det landskabelige udtryk væsentligt.
- 6 - VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Bedriften Skarnæs ligger Dæmningen 42A, 8570 Trustrup. Gården er beliggende i Kolindsund, mellem Fannerup og Søby i Grenaa Kommune. Både bedriften og udbringningsarealerne ligger i et område, der i Regionplan 2005 for Århus Amt er udpeget som jordbrugsområde. På Skarnæs er der på nuværende tidspunkt et produktionsanlæg til en årsproduktion af 9.000 slagtesvin (30-100 kilo). Udover staldbygningerne er der maskinhus, værksted, kornlager, 2 gylletanke samt stuehus. Bygningsanlægget på Skarnæs kan ses på bilag 2. Efter udvidelsen bliver den samlede produktion på 349,9 DE, svarende til en årsproduktion af 12.690 slagtesvin (30-100 kilo). I forbindelse med udvidelsen bygges en ny slagtesvinestald på cirka 1.000 m², en fodersilo og en ny gylletank på 3.000 m³. Det planlagte nybyggeri opføres i forbindelse med eksisterende bygninger. Foto fra eksisterende svinestald
- 7-1.2. Husdyrproduktion Der vil blive 349,9 DE, svarende til en årsproduktion af 12.690 slagtesvin (30-100 kilo). Afgangsvægten afviger fra normen på 102 kg, hvilket der er korrigeret for. Staldanlæg Nudrift Antal/DE Ansøgt drift Antal/DE Eksisterende Slagtesvin (30-100 kg) 9.000 / 248,1 8.500 / 234,4 Nyt Slagtesvin (30-100 kg) 4.190 / 115,5 I alt, DE Slagtesvin (30-100 kg) 9.000 / 248,1 12.690 / 349,9 Udvidelsen er på 101,8 DE i slagtesvin. 1.3 Arealer De ejede udbringningsarealer ligger omkring gården. Ved udbringning af husdyrgødning til disse arealer køres ikke på offentlig vej. Den ene af de tre gylleaftaler ligger fordelt på to arealer henholdsvis cirka 3 km nordøst for Skarnæs, - samt i sundet øst for Skarnæs. Det andet aftaleareal er ligeledes fordelt på to områder, dels længere ind i Kolindsund (med transportvej på privat vej) (mod vest) og dels ved Søby. Det sidste aftaleareal er beliggende ved Asgård i Ginnerup, der kan hvert år disponeres over 36 ha, indenfor de på kortet markerede knap 95 ha. I bilag 3 er vist kort over udbringningsarealet. Arealerne fordeler sig således: Arealer Samlet udbringningsareal (ha) Heraf til udbringning af husdyrgødning fra ansøgt produktion (ha) Ejet Dæmningen 42A 122,8 106,5 Gylleaftaler 144,3 144,3 Total 267,1 250,8 Harmonikrav Det lovpligtige harmoniareal til en produktion på 349,9 DE er 249,93 ha. I projektet er 250,8 ha udbringningsareal, dvs. harmonikravet er opfyldt. Arealkrav Kravet til egen jord skal opfyldes for den enkelte ejendom. For 0-120 DE skal bedriften eje 25 % af harmoniarealet, fra 120-250 DE skal der ejes 60 % af harmoniarealet og for DE over 250 skal bedriften eje 100 % af harmoniarealet. Dog kan op til 1/3 af kravet opfyldes ved andre ejede ejendomme eller 5-årige forpagtnings- og gylleaftaler. Arealkravet til en produktion på 349,9 DE er 148,5 ha og det reduceret arealkrav på 99,5 ha.
- 8 - Det ejede udspredningsareal til Skarnæs er 122,8 ha heraf ligger 16,3 ha midlertidig brak. Det reducerede arealkrav er således opfyldt, og med en løbende 5-årig tinglyst gylleaftale på 25,7 ha er arealkravet opfyldt. 1.4 Forbrug Vand Ejendommens vandforsyning sker fra privat vandværk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene og vask af stalde samt til husholdning. Det årlige forbrug til dyr og staldvask er på omkring 5.030 m 3 og forventes at blive 7.100 m³. Overskydende vand fra produktionen ledes med gyllen til lagertankene. El Elforbruget fordeler sig på foderhåndtering, ventilation, gødningshåndtering, belysning og husholdning. Det årlige forbrug er nu på ca. 100.000 kwh og forventes at blive ca. 115.000 kwh. Brændstof Det årlige forbrug er nu på cirka 30.000 l dieselolie og det fremtidige forbrug forventes at forblive uændret i det niveau. Foder og gødning Der forbruges 1.800.000 FE ved den nuværende produktion. Dette stiger til 2.560.000 FE ved den ansøgte drift. Der fodres udelukkende med færdigfoder. Det årlige forbrug af handelsgødning på Skarnæs bliver fremover på i alt ca. 6.320 kg kvælstof, hvilket grundet uændret sædskifte fremover og arealstørrelser - kun varierer årene imellem i forhold til de aktuelle kvælstofnormer samt kvælstofprognoser. Der indkøbes ikke fosfor i handelsgødning. Kemikalier og medicin Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på ejendommen at være uændret. Medicin og vacciner anvendes i det omfang det er nødvendigt for at sikre dyrevelfærden og et højt sundhedsniveau i besætningen. Medicin og vacciner udleveres og anvendes efter dyrlægens anvisninger. 1.5 Husdyrgødning Al husdyrgødning håndteres som gylle. Den årlige produktion af gylle vil være ca. 6.220 tons. På ejendommen er to gyllebeholdere på i alt 2.450 m 3, samt 475 m 3 i kanaler og fortank. I forbindelse med udvidelsen etableres endnu en gylletank, på 3.000 m³. Når den nye gylletank medregnes, opnås en opbevaringskapacitet på ca. 5.925 m 3, svarende til godt 11 måneders produktion. Kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet er således opfyldt. Arealer til udbringning af husdyrgødningen ses på bilag 3. Gyllen bringes ud med nedfælder i vårsæd og slæbeslanger i vintersæd.
- 9-1.6 Kvælstof- og fosforoverskud samt ammoniakfordampning Markbalancerne for Skarnæs fremgår af nedenstående tabel med følgende forudsætninger. Beregning af kvælstof og fosfor ab lager samt fordampning fra mark er foretaget i det tværamtslige regneark version 2.5 2005/2006 (19.april 2006). Der er regnet med samme sædskifte i nudrift og ansøgt drift hvad angår de arealer, der indgår begge steder. Der er 100 % grønne marker, hvorfor kravet om efterafgrøder bortfalder. Al halm fjernes på nær halmen fra vinterraps (vinterraps indgår kun i nudriftens sædskifte på det forpagtede areal, der udgår i ansøgt drift). Udbytteniveauet er med baggrund i de seneste års avl på arealerne vurderet til: 85 hkg/ha hvede (i nudrift blev der på det forpagtede areal kun dyrket 1. års hvede), 65 hkg/ha vinterbyg (vinterbyg dyrkes kun i nudrift), 55 hkg/ha vårbyg, samt 3.300 kg/ha vinterraps. I ansøgt drift reduceres det ejede/forpagtede areal i forhold til nudriften med 17 ha. N- og P-overskud Kg Kvælstof Kg Fosfor Nudrift 248,1 DE Ansøgt drift 349,9 DE Nudrift 248,1 DE Ansøgt drift 349,9 DE Produceret ab lager 23.998 28.352 5.035 6.442 Deposition, Grenaa kommune 1.643 1.416 - - *) Tilført med udsæd 410 307 78 58 Tilført med handelsgødning 7.021 6.319 0 0 Afsættes via gylleaftaler - 7.232-16.762-1.645-3.850 Tilført marken i alt 25.840 19.632 3.468 2.650 Fordampning fra mark - 2.040-2.410 - - Fjernes med afgrøderne - 17.210-14.867-4.165-2.863 Overskud til jordpulje, 6.590 2.355-697 - 213 udvaskning og denitrifikation Ejet og forpagtet areal (dyrket) 123,5 106,5 123,5 106,5 Overskud pr. ha 53,4 22,1-5,6-2,0 25 % uudnyttet N fra aftalearealer **) 1.808 4.191 - - Overskud inkl. uudnyttet N 8.398 6.546 - - fra gylleaftaler *) 13,3 kg N/ha/år **) Minimumskravet for kvælstofudnyttelsen i svinegylle er ifølge Plantedirektoratets regler 75 % i gødningsåret 2005/06. Kvælstofoverskuddet til jordpulje og udvaskning på de ejede/forpagtede arealer reduceres fra 6.590 kg N/år til 2.355 kg N/år. Dette skyldes primært afsætning af en
- 10 - større mængde gylle til aftalearealer. På arealer med gylleaftaler kan beregnes et ændret overskud fra 1.808 kg N/år til 4.191 kg N/år. Samlet er der beregnet et fald i kvælstofoverskuddet fra 8.398 kg N/år til 6.546 kg N/år. Fosforoverskuddet på ejede/forpagtede arealer reduceres i projektet fra -5,6 kg P/ha/år til -2,0 kg P/ha/år. Den årlige tilførsel af fosfor til aftalearealerne er 3.850 kg P/år. På aftalearealerne fraføres på lerjord 23,0 kg P/ha/år, og på sandjord 18,0 kg P/ha/år. Aftalearealerne er klassificeret som 68 % lerjord og 32 % sandjord, dvs. på aftalearealerne fraføres 3.089 kg P/år. Der er således et fosforoverskud på aftalearealerne på 761 kg P/år svarende til 5,2 kg P/ha/år. Udbringning og anvendelse af husdyrgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning sker mest koncentreret via ventilation fra staldene og i mindre omfang fra gyllebeholderne og fra den udbragte gylle. Der etableres og vedligeholdes et tæt flydelag på alle gyllebeholdere. Beregning af ammoniakfordampning sker ud fra staldtype og antal dyr i hver staldtype. I de eksisterende stalde går alle dyr på delvis spaltegulv. I den nye stald vil dyrene være på samme staldsystem. Beregning af ammoniakfordampning er foretaget i Det tværamtslige regneark version 2.5 2005/2006 (19. april 2006). Årlig ammoniakfordampning Nudrift 248,1 DE Ansøgt drift 349,9 DE Stald 3.323 kg N/år 3.923 kg N/år Lager 490 kg N/år 579 kg N/år Udbringningsarealer 2.040 kg N/år 2.410kg N/år Total 5.853 kg N/år 6.912 kg N/år Efter udvidelsen stiger ammoniakfordampningen kun ganske lidt. Dette skyldes en stram foderstyring, hvor der er maksimal udnyttelse af foderets proteindel. I beregningen er regnet med et foderforbrug på 2,7 FE/kg tilvækst og et råproteinindhold på 150 g/fe. Desuden indgår etablering af delvis spaltegulv, hvorfra fordampningen er reduceret p.g.a. en mindre fordampningsoverflade i forhold til systemer med fuld gyllekumme. 1.7 Øvrige afkast og reststoffer Kemikalier og medicin Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler sker i henhold til gældende lov, dvs. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/-bevis, og der føres journal over sprøjtemidlernes afvendelse og dosering. Opbevaringen sker i aflåst rum.
- 11 - Kemikalieaffald (bl.a. rester af sprøjtemidler og emballage) opbevares i et aflåst rum, og eventuelle rester afleveres på den kommunale modtageplads. Medicin og vacciner opbevares i lukkede skabe. Brugte kanyler opbevares i en kanyleboks og bortskaffes til dyrlægen. Affald Døde dyr opbevares indtil bortskaffelse i en lukket beholder. Døde dyr bortskaffes til destruktionsanstalt i henhold til bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v. Spildolie opbevares i tromler og bortskaffes til kommunal modtageplads. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale dagrenovation Spildevand Drikkevandsspild samt vaskevand fra slagtesvineproduktionen udgør knap 1.300 m 3 pr. år og afledes til gylletanken. Sanitært spilldevand ledes til nedsivningsanlæg, som er godkendt af Grenaa Kommune. Regnvand fra tage og befæstede arealer ledes til dræn og grøfter. Støj Der vil være periodevis støj fra fodring og pumpning af gylle. Disse aktiviteter vil i vidste muligt omfang foregå inden for normal arbejdstid. Der vil være et permanent støjbidrag fra ventilationsanlægget. Der forventes ingen væsentlig ændring af støjniveauet. Grundet ejendommens beliggenhed påvirker støj fra produktionen kun beboerne på Skarnæs. Lugt De primære kilder til lugt fra husdyrproduktion vil være fra staldene samt fra gyllebeholderne og ved transport og udspredning af gylle på markerne. Udspredning af gylle sker inden for en kort periode om foråret og forud for såning af vinterraps om efteråret. Lugtgener fra gyllebeholder og udbringning minimeres ved overholdelse af Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaring og håndtering af gylle, bl.a. om etablering af flydelag på gyllebeholderne. Lugtemisssionen og genegrænser er beregnet ud fra Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne (2002).
- 12 - Lugtemission og genegrænser Nudrift 248,1 DE Ansøgt drift 349,9 DE Lugtemission 21.938 LE/s 30.956 LE/s Genegrænse for boliger i 468 m 556 m byzone Genegrænse for boliger 263 m 313 m indenfor samlet bebyggelse Genegrænse for boliger i landzone 148 m 176 m Skarnæs ligger meget isoleret med en afstand til nærmeste beboelse i byzone (Lyngby), samlet bebyggelse (Fannerup) og landzone på hhv: 2.930 m, 1.100 m og 830 m. Der er mekanisk undertryksventilation på de eksisterende stalde. Dette vil også blive installeret på de nye stalde. Støv Der kan forekomme støv fra staldanlægget, og ved håndtering af fodermidler på ejendommen. Håndtering af fodermidler foregår i en lukket lade, derfor vil støvbelastning herfra være minimal. Støvbelastningen vil ikke øges væsentligt ved udvidelsen. Fluer Fluer (stuefluen) i staldrummet bekæmpes med gyllefluer, som fungerer således: Fra starten indkøbes gyllefluerne som pupper, stuefluen og gyllefluen lægger æg i gylle i gyllekanalerne, og gyllefluens larver bekæmper stuefluens larver. 1.8 Transport På offentlig vej vil der foregå transport ved afhentning af slagtesvin, levering af smågrise og foder samt transport af gylle til udbringningsarealerne. Det tilstræbes, at transporterne foregår inden for normal arbejdstid. Den gode beliggenhed af udspredningsarealet giver relativt lidt gyllekørsel på offentlig vej. Gyllekørslerne udføres med egne maskiner, hvilket også bliver tilfældet efter udvidelsen. I dag køres gylle ud 8 dage om året, - afstemt efter de optimale tidspunkter for tildeling i afgrøderne. På disse dage køres der oftest fra morgen til aften. Der bliver sandsynligvis behov for at øge de 8 dage årligt med gyllekørsel til i alt 12 dage årligt efter udvidelsen.
- 13 - Antal transporter pr. år Nudrift 248,1 DE Ansøgt drift 349,9 DE Afhentning af slagtesvin 52 58 Levering af grise 6 6 Afhentning af døde dyr 52 52 Øvrige, bl.a. olie og handelsgødning 13 13 Gylle 8 dage om året 12 dage om året Foder 52 104 1.9 Renere teknologi Der holdes rent i staldene for at formindske fordampningen af ammoniak og lugtstoffer fra staldanlægget. Staldene er indrettet med delvis spaltegulv for at reducere ammoniakfordampningen fra anlægget. Ved at reducere gylleoverfladen nedsættes fordampningen. Foderet optimeres med et lavere indhold af råprotein, så overforsyning i dele af dyrenes vækstperiode undgås, og indholdet af kvælstof i gødningen reduceres. Ejendommens ejer vil løbende holde sig orienteret om ny teknologi til reduktion af miljøbelastningen fra produktionen med henblik på at implementere den i når den er tilstrækkelig udviklet og driftssikker. 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2. 1 Alternative løsninger Der er ikke undersøgt alternative placeringer, fordi udvidelsen sker i forbindelse med eksisterende staldanlæg, og dette ligger forholdsvis isoleret med langt til naboer. 2.2 0-alternativ 0-alternativ er, at produktionen på Skarnæs fortsætter uændret med 248,1 DE svarende til 9.000 slagtesvin (30-100 kg). 3. Beskrivelse af omgivelserne og vurdering af påvirkningen af disse Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en række bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven og Landbrugsloven. 3.1 Nabobebyggelse og trafik Skarnæs ligger ret isoleret ca. 1.100 m sydvest for Fannerup og 1.230 m øst for Søby, og med 830 m til nærmeste nabobeboelse.
- 14 - Afstand Eks. anlæg Fremtidigt anlæg Lovkrav*) Bolig i landzone 830 m 830 m 100 m Bolig i samlet 1.100 m 1.100 m 300 m bebyggelse (Fannerup) Bolig i byzone 2.930 m 2.930 m 300 m (Lyngby) * Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK nr. 161 af 17/3/2004 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) Husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til naboer er overholdt. Den beregnede geneafstand for lugt fra staldanlægget er beregnet til hhv. 556 m, 313 m og 176 m efter udvidelsen for boliger i hhv. byzone, samlet bebyggelse og landzone. Der ligger ikke boliger indenfor den beregnede geneafstand efter udvidelsen. Lugt fra opbevaring, håndtering og udbringning af gylle vil være minimeret ved overholdelse af kravene i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. I afsnit 1.8 er antallet af transporter gjort op. Det fremgår, at den største del af transporterne vedrører transport med grise og gylle. Transport af gylle vil i videst mulig omfang ske på interne markveje. Det tilstræbes, at transporterne foregår indenfor normal arbejdstid. Vurdering: Skarnæs ligger ret isoleret med en afstand til nærmeste nabo på 830 m. Der ligger ingen beboelser indenfor den beregnede geneafstand for lugt efter udvidelsen. Transport af gylle vil i størst muligt omfang foregå på egne markveje. Al transport vil så vidt mulig foregå inden for normal arbejdstid. Det vurderes, at udbringningen af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. På den baggrund vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til væsentlige gener for omkringboende. 3.2 Grundvand Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med særlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening.
- 15 - Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindings-områder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at der i disse områder skal udvises særlig opmærksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af 21.9.2001) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsætningen for nitratfølsomme OSD-områder, at det gennemsnitlige nitratindhold holdes under 25 mg/l i grundvandet generelt. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på 25-50 mg/l være problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvælstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. I en VVM-sag kan der stilles skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. Ejendommens udspredningsarealer Udspredningsarealerne ligger ved Kolindsund. Der er arealer i den tidligere fjordbund og på nord- og sydsiden heraf. Geologisk er der tale om et kuperet morænelandskab på henholdsvis nord og sydsiden af Kolindsund. Kolindsund er en flad lavning, hvor overfladejorden består af postglacialt saltvandsand, -tørv og -gytje aflejret i tiden før tørlægningen. Overfladejorden nord og syd for Kolindsund består af smeltevandssand og morænesand og mindre områder med moræneler. Boringer i området viser, at de kvartære aflejringer ligger direkte på kalken i kote -10-10 m. Det primære grundvandsmagasin er kalken. Magasinet er overvejende frit. Grundvandet strømmer mod kanalerne ved Kolindsund, der løber til Kattegat. Følgende tre vandværker ligger i nærheden af udbringningsarealerne: Søby Vandværk, Fannerup Vandværk og I/S Ginnerup Vandværk. Søby Vandværk ligger syd for Kolindsund 250 meter nedstrøms for det nærmeste udspredningsareal. Vandværket havde indtil 1985 et stigende nitratindhold med værdier
- 16 - op til 90 mg/l. Efter sløjfning af en boring har vandværket haft nitratfrit vand. Sulfatindholdet er i dag 9 mg/l. Søby vandværk indvinder fra en boring, der er 74 m dyb. Boringen er filtersat i kalken i dybden 54-74 m under terræn. Over kalken ligger der moræneler og sand. Den samlede mægtighed af moræneleret er 29,5 m. Fannerup Vandværk ligger nord for Kolindsund ca. 850 m delvist nedstrøms for et af udspredningsarealerne. Boringen er 51 m dyb. Øvrige boringsoplysninger er ukendte. Nitratindholdet er ca. 30 mg/l. Sulfatindholdet er 65 mg/l. I/S Ginnerup Vandværk ligger nord for Kolindsund med udspredningsarealer hhv. 600 m sydøst (nedstrøms) for boringen, og ca. 1.350 m delvist opstrøms for boringen. Nitratindholdet er 5 mg/l. Sulfatindholdet er 85 mg/l. Det vurderes generelt, at grundvandsmagasinet i kalken kan blive påvirket, men da grundvandet strømmer til Kolindsund vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig i forhold til grundvandet. For Søby Vandværk vurderes det konkret, at aflejringerne af moræneler på dette sted giver en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet, hvilket underbygges af, at vandet er nitratfrit og har et lavt sulfatindhold. For Fannerup vandværk vurderes det, at indvindingen ikke er tilstrækkelig stor til at trække grundvand fra udspredningsarealet. På baggrund heraf vurderes udvidelsen at kunne ske uden en væsentlig påvirkning af nærliggende indvindingsanlæg og grundvandsressourcen. Vurdering: Det vurderes, at grundvandet under udbringningsarealerne er tilstrækkelig beskyttet, og at udvidelsen vil kunne ske uden påvirkning af nærliggende indvindingsanlæg og grundvandsressoursen. Udvidelsen vil være i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier. 3.3 Overfladevand I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt én af følgende målsætninger: (A) Skærpet målsætning: Vandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Målsætningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. For kystvande er denne naturtilstand ikke opnåelig, da den generelle forureningspåvirkning af Kattegat har betydning i alle kystvande i Århus Amt. Skærpet målsætning for kystvande betyder derfor, at der ikke må ske en påvirkning fra lokale forureningskilder, der kan hindre opfyldelse af målsætningen. Alle fjorde og kystvande samt mange søer og vandløb, der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder, har skærpet målsætning. Skærpet målsætning anvendes dog også i enkelte vandområder, som ikke ligger i internationale naturbeskyttelsesområder. (B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko.
- 17 - (C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning. Vandløb Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætningerne, og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. Udbringningsarealerne afvander via Kolindsund midt- og nordkanal til Grenåen med udløb syd for Grenå Havn til kystområdet ud for det østlige Djursland ved Fornæs. Kolindsund Midtkanal er C-målsat med et krav om, at forureningsgraden skal være II- III eller bedre på hele den strækning, der berøres af udbringningsarealer. Forureningsgraden på strækningen er i 1999 bedømt til at være III, og målsætningen var derfor ikke opfyldt. Det vurderes, at dårlige fysiske forhold er årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. Det vurderes, at både den nutidige og planlagte landbrugsdrift ikke vil have betydning for målsætningsopfyldelsen i Kolindsund Midtkanal. Kolindsund Nordkanal er B2-målsat med et krav om, at forureningsgraden skal være II eller bedre på hele den strækning, der berøres af udbringningsarealer. Ved Fannerup er forureningsgraden i 1999 bedømt til at være II, og målsætningen er dermed opfyldt. Derimod er forureningsgraden bedømt til at være II-III omkring Enslev i 2002. Det vurderes, at en nylig opgravning af kanalen kort før besigtigelsen var den væsentligste årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. Det vurderes, at både den nutidige og planlagte landbrugsdrift ikke vil have betydning for målsætningsopfyldelsen i Kolindsund Nordkanal. Andkær Grøft er B3-målsat med et krav om, at forureningsgraden skal være II-III eller bedre. Ved den seneste besigtigelse i 1999 blev forureningsgraden bedømt til at være II- III, og målsætningen var derfor opfyldt. Det vurderes, at både den nutidige og planlagte landbrugsdrift ikke vil have betydning for målsætningsopfyldelsen i Andkær Grøft. Samlet set er det således vurderingen, at den planlagte udvidelse ikke vil have betydning for miljøtilstanden i vandløbene. Søer Der ligger ingen søer indenfor afstrømningsoplandet. Kystområdet ud for det østlige Djursland ved Fornæs. Afstrømningen af næringsstoffer til kystområder ud for Fornæs sker via Grenåen med udløb syd for Grenå Havn. Udstrømningen til kystvandsområdet sker omkring 1,2 km
- 18 - syd for Kalkgrunden. Den fremherskende strømretning i overfladevandet ud for Fornæs er mod nord. Området ud for Grenåens udløb er udlagt med en generel målsætning i Århus Amts Regionplan 2005. Målsætningen betyder, at området skal være upåvirket eller kun svagt forureningspåvirket. Målsætningen for området er ikke opfyldt på grund af den generelle eutrofiering af Kattegat. Kystområdet ud til 10 meters dybde fra Kalkgrunden om langs kysten mod nord er udlagt med en skærpet målsætning i Århus Amts Regionplan 2005. I forhold til en påvirkning med næringsstoffer medfører den skærpede målsætning ingen skærpelser i forhold til den generelle målsætning. Særligt værdifulde forekomster af bundvegetation findes på Kalkgrunden ud for Grenå Havn omkring 1,2 km nord for Grenåens udløb til Kattegat. Her findes en af de mest artsrige bevoksninger af makroalger i Århus Amts kystvande. Der er dog tegn på, at vegetationen er påvirket af forhøjede tilførsler af næringsstoffer. Vegetationen af makroalger har en forhøjet forekomst af forureningsbetingede enårige alger og antallet af arter af flerårige makroalger er for lavt. I forhold til den generelle eutrofiering af Kattegat vurderes de lokale tilførsler af næringsstoffer fra projektet, at være mindre væsentlig for miljøtilstanden i kystområdet ud for Fornæs. Af næringsstofregnskabet i afsnit 1.6 fremgår, at det samlede kvælstofoverskud reduceres efter udvidelsen også beregnet pr. ha. Der vil ikke være fosforoverskud på ejede arealer efter udvidelsen, mens der vil være et fosforoverskud på godt 5 kg P/ha/år på aftalearealer. Vurdering: I de vandløb, som ikke lever op til målsætningen vurderes den væsentligste årsag, at være dårlige fysiske forhold. Det vurderes, at den lokale tilførsel af næringsstoffer, som følge af udvidelsen til kystområdet ved udmundingen af Grenåen, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøtilstanden af kystområdet. Udvidelsen vurderes at være i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier. 3.4 Naturområder Ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning.
- 19-3 områder Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan være indirekte ved ændret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæng specielt forøget kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis for gødskning, og/eller deposition af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholder og evt. markstakke). Ammoniak er et næringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næringsstofkrævende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågældende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi baggrundsbelastningen af kvælstof mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor værdifuldt arealet kan blive. Når et areal er besigtiget, bliver det desuden værdisat ud fra den aktuelle status efter samme skala. A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. C-målsætning: Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. I afsnit 1.6 er ammoniakfordampningen for stald og lager beregnet til 4.500 kg N/år efter udvidelsen, bl.a. under forudsætning af nedsat råprotein i foderet i forhold til normen og delvis spaltegulv i alle staldafsnit. Depositionen af kvælstof på naturarealerne er beregnet på baggrund af Jesper Bak: Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug, DMU (2003). Beregningen er foretaget i det tværamtslige regneark version 2.5 2005/2006 (19. april 2006). Resultatet af beregningen er anført efter beskrivelsen af hvert naturområde. Skiffard Kær: Nordøst for Skiffard ligger flere væld ned mod Skiffard Bæk. I området findes to små ekstremrigkær på svagt skrånende terræn, hvor trykvand træder frem. Området er undersøgt i forbindelse med Århus Amts overvågning af ekstremrigkær i 2000. Det mest artsrige parti afgræsses sammen med et stort kulturengsområde. Vegetationen er lav og domineres af Butblomstret Siv, Tagrør og Toradet Star. Hyppige er desuden Top-Star, Hjertegræs og Fløjlsgræs. En del af området er tørrere med små tuer. Her findes en spændende flora med Vild Hør, Hjertegræs, Tormentil, Blåtop, Stjerne- og Hirse-Star. Af sjældne/ualmindelige arter findes Maj-Gøgeurt (> 3), Kødfarvet Gøgeurt
- 20 - (> 35), et individ af hybriden Maj-, Kød- farvet Gøgeurt, Plettet Gøgeurt (> 40), Engblomme, Lancetbladet Høgeurt, Hjertegræs, Blåtop, Krognæb- og Loppe-Star. Desuden er Vibefedt angivet fra lokaliteten. Den vestlige del af kæret er ugræsset og er som følge heraf artsfattigt og domineres helt af Butblomstret Siv, Top-Star, Tagrør og Alm. Mjødurt. For ekstremrigkær er tålegrænsen af DMU fastsat til 10-15 kg N/ha/år. På baggrund af forekomsten af flere arter af fredede orkidéer, vurderes den konkrete lokalitet at have tålegrænser i den lave ende af intervallet, det vil sige 10 kg N/ha/år. Ejendommens bidrag til Skiffard Kær er beregnet til 0,1 N/ha/år, og den samlede belastning til ca. 13,5 kg N/ha/år. Der sker ikke nogen merbelastningen som følge af udvidelsen. Tålegrænsen er overskredet, men idet kvælstofdepositionen ikke øges som følge af udvidelsen - fordi foderets indhold af råprotein er reduceret i forhold til norm, og der etableres delvis spaltegulv i den nye stald, vurderes projektet ikke at påvirke miljøtilstanden for Skiffard Kær væsentlig. Naturområdet er A-målsat i amtets Naturkvalitetsplan. En A-målsætning indebærer, at der normalt kun gives tilladelse til indgreb, der understøtter naturtypekvaliteten. Mose og eng langs Ørum Å, nord for Skarnæs: Øst for Ørum Å, nord for Fannerup ligger et naturområde med mose og enge, som er A- målsat i amtets Naturkvalitetsplan. Ud fra luftfoto fremgår det, at mosen er en skovsump, formentlig domineret af pil, mens engen formentlig er en star/græs eng, med nogle meget våde partier, visse steder blankt vand. På luftfoto kan ses relativt store områder med lav eller bidende ranukel. Den vestlige del af engen kunne udfra luftfoto ligne rigkær. Området er besigtiget i 1999, hvor engen var afgræsset, og meget våd. Der blev ikke udarbejdet en planteliste. Mosen vurderes ikke at være kvælstoffølsom, mens engen vurderes at have en tålegrænse på 10-15 kg N/ha/år. Ejendommens bidrag til området er beregnet til 0,4 kg N/ha/år, og den samlede belastning er beregnet til knap 22 kg N/ha/år. Der sker ikke nogen merbelastning som følge af udvidelsen. Tålegrænsen er overskredet, men idet kvælstofdepositionen ikke øges som følge af udvidelsen - fordi foderets indhold af råprotein er reduceret i forhold til norm, og der etableres delvis spaltegulv i den nye stald, vurderes projektet ikke at påvirke miljøtilstanden for området væsentligt. Eng i Fannerup: Engen er B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan. Engen er ikke besigtiget af amtet. På luftfoto fra 2004 ses, at engen udnyttes, og formentlig gødes. Dermed er det en kultureng, som ikke vurderes at være kvælstoffølsom. Ejendommens bidrag til engen er beregnet til 0,4 og den samlede belastning til knap 14 kg N/ha/år. Ejendommens bidrag vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer, og der vurderes ikke at være grundlag for at inddrage den kumulative effekt.
- 21 - Mose godt 600 m øst for Skarnæs: Øst for Skarnæs, ned til Midtkanalen i Kolindsund, ligger en B-målsat mose, som består af buske og små-træer. Mosen er ikke besigtiget af amtet, men ud fra luftfoto vurderes, at der formentlig er tale om opvækst af pil. Ud fra kendskab til andre moser ved Kolindsund kanalerne, er det sandsynligt at der er tale om en pilesump. En pilesump vurderes normalt ikke at være kvælstoffølsom. Ejendommens bidrag til mosen er beregnet til 3,3 kg N/ha/år, heraf 0,5 kg som følge af udvidelsen. Den samlede belastning er beregnet til godt 24 kg N/ha/år. Mer-bidraget vurderes ikke at påvirke mosen i sig selv, og der vurderes ikke at være grundlagt for at inddrage den kumulative effekt. Eng umiddelbart vest for Fævejle: Engen ligger umiddelbart vest for Fævejle, knap 1,5 km øst for Skarnæs, langs sydkanal i Kolindsund. Engen blev besigtiget i 1999. På det tidspunkt var det en uudnyttet eng, med opvækst af høje stauder og pil. I den sydvestlige ende af engen er gravet et vandhul. Engen er B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan. I dag afgræsses engen af får. Tålegrænsen vurderes at være 15-25 kg N/ha/år. Ejendommens bidrag til engen er beregnet til 0,6 kg N/ha/år, heraf 0,1 kg som følge af udvidelsen. Den samlede belastning er beregnet til godt 19 kg N/ha/år. Ejendommens bidrag vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer. Tålegrænsen vurderes ikke at være overskredet for mosen. På denne baggrund, vurderes der ikke at være grundlag for at lægge særlig vægt på den kumulative effekt. Mose knap 500 m sydvest for Skarnæs: Sydvest for Skarnæs ligger et område registreret som mose, som er B-målsat. Mosen er ikke besigtiget af amtet. Ud fra luftfoto ses det at hovedparten af området består af træer og buske, formentlig domineret af pil og høje stauder. På gamle kort fremgår, at der meget langt tilbage i tid, har været eng på dette sted. Af disse kort fremgår desuden at området har været grøftet. Tålegrænsen vurderes at ligge på 20-25 kg N/ha/år. Ejendommens bidrag til mosen er beregnet til 1,0 kg N/ha/år, heraf 0,1 kg som følge af udvidelsen. Den samlede belastning er beregnet til 17 kg N/ha/år. Ejendommens bidrag vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer. Tålegrænsen vurderes ikke at være overskredet for mosen. På denne baggrund, vurderes der ikke at være grundlag for at lægge særlig vægt på den kumulative effekt. Eng 1,8 km øst for Skarnæs: Engen ligger langs Midtkanal i Kolindsund, øst for Fannerup. Engen er ikke besigtiget af amtet. Af luftfoto ses, at engen formentlig har en vegetation bestående af høje urter. Visse partier er formentlig meget fugtige. Engen er B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan. Tålegrænsen for enge ligger på 15-25 kg. Ejendommens bidrag til engen er beregnet til 0,2 kg N/ha/år, og den øges ikke som følge af udvidelsen.. Den samlede belastning er beregnet til godt 13 kg N/ha/år. Ejendommens bidrag vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer. Tålegrænsen vurderes ikke at være overskredet for mosen. På denne baggrund, vurderes der ikke at være grundlag for at lægge særlig vægt på den kumulative effekt
- 22 - Overdrevet ved Løvfærge Dal: Overdrevet ved Løvfærge Dal er B-målsat i amtets naturkvalitetsplan. Vegetationen er domineret af alm. hundegræs, men indeholder dog et stort parti domineret af enghavre. Herudover er der registreret græsbladet fladstjerne, æble-rose, tjærenellike, alm. pimpinelle, vellugtende gulaks m.fl. Tålegrænsen for overdrev på kalkholdig bund er fastsat til 15-25 kg N/ha/år. Ejendommens bidrager ifølge beregningen ikke til den samlede belastning til godt 13 kg N/ha/år. Overdrevet vil dermed ikke blive påvirket af projektet. Udspredningsarealer: Ingen udspredningsarealer grænser op til, eller ligger tæt på særligt kvælstoffølsomme naturområder. Ammoniakfordampningen fra markerne vurderes derfor ikke at medføre væsentlig påvirkning på naturarealerne. Internationale naturbeskyttelsesområder: Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Habitatområde nr. 43: Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov. Habitatområdet ligger 14 km nordvest for ejendommen. Der vil ikke ske nogen påvirkning af området som følge af udvidelsen. Bilag IV-arter Gennemgangen af forekomsten af Habitatdirektivets bilag IV-arter og trusler mod disse i området er baseret på en kombination af amtets kendskab og de foreliggende beskrivelser af udbredelse på http://www2.skovognatur.dk/natura2000/. De padder, der kan forekomme i området iflg. NATURA2000-hjemmesiden er: spidssnudet frø, løgfrø og stor vandsalamander. Spidssnudet frø lever primært i større sammenhængende naturområder, der er næringsfattige. På den baggrund anses det for usandsynligt, at spidssnudet frø skulle forekomme i området. Løgfrø er i Århus Amt kun udbredt på det nordlige Djursland. Det nærmeste kendte levested er i vandhuller ved Skiffard. Løgfrø findes således efter al sandsynlighed ikke i området. Stor vandsalamander lever primært i vandhuller beliggende i skov. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der findes stor vandsalamander i området. Århus Amt har dog ikke kendskab til en evt. forekomst i nogle af de vandhuller, der ligger i tilknytning til udbringningsarealerne. En del af vandhullerne er besigtiget i 1999 og 2000, og her blev der ikke konstateret forekomst af padder. Følgende pattedyr kan forekomme i område ifl. NATURA2000-hjemmesiden: flagermus og odder Følgende flagermus kan muligvis forekomme i området: damflagermus, langøret flagermus, troldflagermus, vandflagermus, dværgflagermus, sydflagermus og brun flagermus. Århus Amt har ikke nogle registreringer af forekomster af flagermus.