TILLÆG BRUNS PLAN- TAGEVEJ 1 TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE UDVIDELSE AF HUSDYR PRODUKTIONEN

Transkript

1 BRUNS PLAN- TAGEVEJ 1 UDVIDELSE AF HUSDYR PRODUKTIONEN Bruns Plantagevej 1, 8970 Havndal, Mariager Kommune Mariager Nørhald Mellerup Voer Purhus Randers Tammestrup Sønderhald Langå Hevringhol Rougsø Midtd TILLÆG TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT OKTOBER 2006

2 Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Udgivelsesår: 2006 Titel: BRUNS PLANTAGEVEJ 1 Udvidelse af husdyrproduktionen Mariager Kommune Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Redaktion: Foto: Layout: Natur og Miljø Lene Gold Andersenn Århus Amt Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: Oplag: Sideantal: Grundmateriale: Udskrives fra nettet 26 + bilag T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Denne rapport findes kun som digital udgave. Den kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside

3 J.nr Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for Udvidelse af husdyrproduktionen på Bruns Plantagevej 1 Mariager Kommune Indholdsfortegnelse side Indledning 2 Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Retningslinie 3 Redegørelse 3 Resumé af VVM-redegørelsen 5 VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Husdyrproduktion Arealer Forbrug Husdyrgødning Kvælstof- og fosforregnskab samt ammoniakfordampning Øvrige afkast og reststoffer Transport Renere teknologi Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger alternativ Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 3.1 Nabobebyggelse og trafik Grundvand Overfladevand Naturområder Landskabelige forhold og nybyggeri Øvrige forhold Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag Fravalgte alternativer 23 Bilag: 1. Oversigtskort 2. Bedriftens bygningsanlæg 3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder 5. Forslag til miljøgodkendelse Natur og Miljø - Lyseng Allé Højbjerg - Tlf Fax nm@ag.aaa.dk Selvvalg lokalnr. Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13

4 - 2 - Indledning Århus Amt offentliggør hermed regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Bruns Plantagevej 1, 8970 Havndal i Mariager Kommune. Husdyrproduktionen på ejendommen ønskes godkendt til en årlig produktion på smågrise og slagtesvin svarende til 497 DE (dyreenheder). På ejendommen er i dag en årlig produktion af slagtesvin svarende til 210 DE. I forbindelse med udvidelsen ønskes der opført en ny stald i forbindelse med eksisterende staldanlæg samt en ny gyllebeholder i det åbne land i forbindelse med den eksisterende gyllebeholder. Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. Det hidtidige sagsforløb Århus Amt offentliggjorde i perioden 10. november til 8. december 2004 "Debatoplæg for udvidelse af slagtesvineproduktionen, Bruns Plantagevej 1. Amtet modtog ingen bemærkninger. VVM-redegørelsen Da husdyrproduktionen på Bruns Plantagevej bliver større end 250 DE, er der udarbejdet en særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVMredegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. Miljøgodkendelse Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i bilag 5. Mariager Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Bruns Plantagevej under forudsætning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen. Landzonetilladelse Da den nye gyllebeholder ønskes opført ved siden af den eksisterende gyllebeholder i det åbne land kræves landzonetilladelse. Mariager Kommune er myndighed i forhold til landzonetilladelse. Mariager Kommune har tilkendegivet er de er indstillet på at meddele landzonetilladelse.

5 - 3 - Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for udvidelse af husdyrproduktionen på Bruns Plantagevej 1, Mariager Kommune. Retningslinie I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæg, der påvirker miljøet i væsentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsejendommen Bruns Plantagevej 1, 8970 Havndal, mat.nr. 3 m.fl. Bjerre By, Udbyneder i Mariager Kommune kan svineproduktionen udvides op til 497 DE. I forbindelse med udvidelsen kan der opføres en ny staldbygning i forbindelse med eksisterende stald samt en ny gylletank i det åbne land. Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie, er baseret på følgende forudsætninger for produktionen: Kvælstofoverskuddet på markerne må ikke overstige det nuværende overskud på kg N/år, inkl. den uudnyttelige del af husdyrgødning afsat til gylleaftaler. Fosforoverskuddet må ikke overstige 0 kg P/år Redegørelse Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVMredegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. Forudsætningen vedrørende kvælstof- og fosforoverskud er opstillet af hensyn til miljøet i Hevring Bugt, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Udpegningen omfatter Habitatområde nr. 14, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 samt Ramsarområde nr. 11. Området er følsomt overfor yderligere tilførsel af kvælstof og fosfor. Der er i næringsstofregnskabet i VVM-redegørelsen sandsynliggjort, at forudsætningerne kan overholdes ved at ansøger ændrer sædskiftet, fjerner halmen fra egne arealer, har en effektiv foderudnyttelse samt tilsætter fytase til foderet. Overholdelse af forudsætningerne vil kunne dokumenteres via et årligt kvælstof- og fosforregnskab, som indsendes til kontrolmyndigheden evt. som løbende gennemsnit over 3 år. I næringsstofregnskabet i VVM-redegørelsen er forudsat, at den ikke udnyttelige del af kvælstof i husdyrgødningen (jf. Plantedirektoratets regler) afsat til aftalearealer medregnes i kvælstofregnskabet.

6 - 4 - Det forventes, at forudsætningerne fastlægges via vilkår i den miljøgodkendelse, som Mariager Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Regionplantillægget er ikke omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, idet tillægget ikke medfører en ændring i eksisterende regionplan. Væsentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen. Såfremt projektets forudsætninger ændres, skal dette forelægges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om ændringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfælde af, at ændringen kan være til skade for miljøet, kræver den godkendelse gennem et nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen. Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.

7 - 5 - Resumé af VVM-redegørelsen Ejeren af Bruns Plantagevej 1 ønsker et husdyrhold på 497,1 DE svarende til smågrise (7,2-30 kg) og slagtesvin ( kg) på ejendommen. I forbindelse med udvidelsen opføres en ny smågrise- og slagtesvinestald i forbindelse med eksistende staldanlæg, og der etableres en ny gyllebeholder ved siden af den eksisterende i det åbne land. Ejendommen Bruns Plantagevej 1 ligger i det sydøstlige hjørne af landsbyen Bjerre i Mariager Kommune. Til ejendommen hører 170,3 ha udbringningsareal til husdyrgødning. Desuden er der indgået gylleaftale på 227,8 ha. Den nærmeste nabobeboelse ligger 200 m nordøst for den nye stald. Det er vurderet, at udvidelsen ikke vil være til gene for naboerne. Efter udvidelsen vil kvælstoftabet til vandmiljøet falde, og der vil være fosforbalance. Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som jordbrugsområde. Udbringningsarealerne ligger udenfor område med drikkevandsinteresse. Der er ingen vandværker til almen vandforsyning i nærheden af udspredningsarealerne. På grund af den høje grundvandsstand, og den intensive dræning vurderes det dybere grundvand ikke at blive påvirket af produktionen. Udbringningsarealerne afvander til Hevring Bugt, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Da næringsstofbelastningen efter udvidelsen er uændret i forhold til kvælstof og reduceret til fosforbalance vil udvidelsen ikke medføre en merbelastning af området. De nærmeste naturområder, er vurderet ikke at blive påvirket af den øgede ammoniak fordampningen fra stald, lager og udspredningsarealer. Projektet vurderes ikke at påvirke Habitatdirektivets bilag IV-arter eller deres levesteder. Projektet ligger udenfor alle typer af udpegninger i Regionplanen, som har til formål, at sikre landskabselementer og/eller kulturværdier.

8 - 6 - VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1. Placering og udformning af anlægget Ejendommen ligger Bruns Plantagevej 1 i Bjerre, 8970 Havndal. Produktionen ligger i det sydøstlige hjørne af landsbyen Bjerre, i Mariager Kommune. Ejendommen ligger i et område, som er udpeget som jordbrugsområde i Århus Amts regionplan. På Bruns Plantagevej 1 er der på nuværende tidspunkt en produktion på slagtesvin, svarende til 210 DE. Udover staldbygningerne er der maskinhus, halmlager, garage og gylletank, samt stuehus. Bygningsanlægget på Bruns Plantagevej 1 kan ses på bilag 2. Indkørsel med halmlade og eksisterende svinestald til venstre, og maskinhus samt halmlade til højre. Den nye stald på ca m² ønskes opført syd for eksisterende stald og parallelt med denne. I en forbindelsesgang mellem de to staldbygninger etableres en foderlade på ca. 400 m². Mellem de to staldbygninger opsættes 3 fodersiloer. Der planlægges en ny

9 - 7 - gyllebeholder på m³ beliggende i det åbne land ved siden af den eksisterende gyllebeholder. Nærmeste nabobeboelse ligger 200 m fra den nye stald. Afstand fra staldanlæg til: Eksisterende Nye stalde Lovkrav * stalde Beboelse på samme ejendom 130 m 145 m 15 m Beboelse i landzone 160 m 200 m 100 m Byzone, i luftlinje (Havndal) 5 km 5 km 300 m Beboelse i samlet bebyggelse 3 km 3 km 300 m (Udbyneder) Vandløb, sø eller vandhul 300 m 260 m 15 m Naboskel og privat fællesvej 50 m 30 m 30 m * Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1.2 Husdyrproduktionen Der ansøges om at øge produktionen fra slagtesvin til smågrise og slagtesvin, svarende til en stigning fra 210,0 DE til 497,1 DE. Staldsystem Nuværende drift Ansøgt drift antal/de antal/de Slagtesvin Fuldspaltegulv / 210,0 7350/210 Smågrise Delvis spaltegulv /128,6 Slagtesvin Delvis spaltegulv 5.550/158,6 Ialt 210,0 497,1 1.3 Arealer De ejede udbringningsarealer og gylleaftaler ligger syd og øst for gården, se bilag 3. Ejet udspredningsareal Gylleaftaler Total Udbringningsareal efter udvidelsen 170,3 ha 227,8 ha 398,1 ha Harmonikrav En produktion på 497,1 DE kræver ifølge lovgivningen et harmoniareal på 355,07 ha. Til produktionen indgår et ejet udspredningsareal på 170,3 ha, og med gylleaftaler på 227,8 ha er det samlede udspredningsareal på 398,1 ha. Dvs. harmonikravet er opfyldt.

10 - 8 - Arealkrav Kravet til egen jord skal opfyldes for den enkelte ejendom. For DE skal der til ejendommens ejes 25 % af harmoniarealet, fra DE skal der til ejendommen ejes 60 % af harmoniarealet og for DE over 250 skal ejendommen eje 100 % af harmoniarealet. Dog kan op til 1/3 af kravet opfyldes ved andre ejede ejendomme eller 5-årige forpagtnings- og gylleaftaler. Arealkravet til 497,1 DE er 253,3 ha, mens det reducerede arealkrav er på 169,7 ha. Det ejede udspredningsareal på Bruns Plantage er på 170,3 ha, og med 5-årige tinglyste aftaler på 83 ha er arealkravet opfyldt Forbrug Her beskrives de stof- og energimængder, der tilføres for at opretholde produktionen før og efter udvidelse med hensyn til: Vand, energi, foderstoffer, handelsgødning og kemikalier. Årligt enhed Nuværende forbrug Fremtidigt forbrug forbrug Foder Tons Handelsgø tons dning El kwh Vand m Brændstof L dieselolie Vand Ejendommens vandforsyning sker fra Udbyneder vandværk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene, vask af stalde og maskiner, spildvand og husholdning. Det årlige forbrug er m 3 og forventes at blive m³. El Elforbruget fordeler sig på foderhåndtering, ventilation, gødningshåndtering, belysning og husholdning. Det årlige forbrug er nu på ca kwh og forventes at blive ca kwh. Brændstof Det årlige forbrug er nu l dieselolie og det fremtidige forbrug forventes at blive det samme. Dieselolie anvendes til markarbejde, transport af foder, og gødningshåndtering. Der anvendes ikke olie til opvarmning af boligen, den opvarmes med fast brændsel.

11 - 9 - Foder og gødning Der forbruges tons foder til slagtesvinene ved den nuværende produktion. Heraf er 500 tons egen avl af korn, mens de resterende 900 tons indkøbes. Ved den ansøgte produktion, vil der yderligere blive indkøbt tons foder til svinene. Det årlige forbrug af handelsgødning på Bruns Plantagevej er på 50 tons. Dette er i alt ca kg kvælstof og 0 kg fosfor. Dette tal er uændret, da der ikke modtages mere handelsgødning til fremtidig drift. Kemikalier og medicin Efter udvidelsen forventes forbruget af kemikalier på ejendommen at være uændret. Medicin og vacciner anvendes i det omfang det er nødvendigt for at sikre dyrevelfærden og et højt sundhedsniveau i besætningen. Medicin og vacciner udleveres og anvendes efter dyrlægens anvisninger Husdyrgødning Den årlige produktion af gylle vil være ca tons. Ejendommen har en gyllebeholder på i alt m 3. I forbindelse med udvidelsen etableres endnu en gylletank, på m³. Når den nye gylletank medregnes opnås en opbevaringskapacitet på ca m 3, svarende til ca. 10,8 måneders opbevaringskapacitet. Dermed er kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Der gøres en aktiv indsats for at sikre, at der dannes et tæt flydelag i tankene. Arealer til udbringning af husdyrgødningen kan ses på bilag Kvælstof- og fosforregnskab samt ammoniakfordampning Kvælstof- og fosforbalancen på udbringningsarealerne fremgår af nedenstående tabel. Beregningen bygger på den aktuelle mark- og gødningsplan, med faktiske tal for udsæds- og gødningsmængder. Udbytterne er normtal for jordtypen. Kvælstof og fosfor ab lager er beregnet i det tværamtslige regneark version 2,5 (19. april 2006). Denitrifikation er beregnet i SIMDen version 2.2 på baggrund af SIMDen en simpel model til kvantificering af N2O-emission og denitrifikation DJF-rapport nr. 104 (2004).

12 Kvælstof og fosfor Kvælstof N Fosfor P overskud Nudrift 210 DE Ansøgt drift 497 DE Nu-drift 210 DE Ansøgt drift 497 DE Produceret ab lager Køling af gylle Deposition (16,2 kg N/ha/år) Tilført med handelsgødning Fordampning fra mark Denitrifikation i marken ejede arealer - aftalearealer Meroptagelse på aftalearealer *) Fjernes med afgrøderne Afsættes via gylleaftaler Uudnyttet N på aftalearealer Overskud til jordpulje, udvaskning og ammoniakfordampning Dyrket areal, ejet 148,5 170,3 148,5 170,3 Overskud pr. ha *) meroptagelse af kvælstof som følge af gødskning med husdyrgødning og dermed opbygning af jordpulje. Den udnyttelige del af det kvælstof, der afsættes til gylleaftaler (75 % for svinegylle) indgår i modtagerens gødningsregnskab. Den ikke-udnyttelige del, dvs. de resterende 25 % af kvælstoffet, indgår i ovenstående beregning sammen med det kvælstof, der tilbageholdes som følge af gyllekøling, således at det i VVM-redegørelsen er muligt at se hele det potentielle overskud af kvælstof fra produktionen. Det fremgår af tabellen at det samlede kvælstofoverskud reduceres efter udvidelsen i forhold til nudriften reduceres fra kg N/år til kg N/år. Dette skyldes et ændret sædskifte, hvor sædskiftet i nudrift er 2 % vårbyg, 66 % vinterhvede, 28 % triticale og 4 % vårraps ændres til: 18 % vinterbyg, 39 % hvede, 35 % triticale og 8 % vinterraps. Desuden fjernes al halmen fra egne arealer. Efter udvidelsen er der fosforbalance, dvs. tilført fosfor er lig fraført fosfor.

13 I ansøgt drift tilsættes foderet enzymet fytase, hvorved fordøjeligheden af det naturlige fosforindhold i kornet øges og udledningen af uudnyttet fosfor i gyllen minimeres. I beregningen indgår et foderforbrug hos slagtesvinene på 2,76 FE/kg tilvækst og indholdet af fosfor i foderet er 3,9 g fosfor/fe til slagtesvinene og 5,2 g fosfor/fe til smågrisene. Fosforbalance på aftalearealer: kg P fordeles på 227,8 ha. Af aftalearealerne er 220,6 ha sandjord, der frafører 18 kg P/ha, og 7,2 ha er lerjord, der frafører 23 kg P/ha. I alt fraføres kg P/ha svarende til et fosforoverskud på 0 kg på aftalearealerne. Udbringning og anvendelse af husdyrgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning sker mest koncentreret via ventilation fra staldene og i mindre omfang fra gyllebeholderne og fra den udbragte gylle. Der etableres og vedligeholdes et tæt flydelag på gyllebeholderne i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Beregning af ammoniakfordampning sker ud fra staldtype og antal dyr i hver staldtype. I de eksisterende stalde går alle dyr på fuldspaltegulv, i den nye smågrisestald og slagtesvinestald etableres delvis spaltegulv. Der etableres gyllekøling i den nye slagtesvinestald. Ammoniakfordampning er temperaturafhængig, så lavere temperatur medfører reduceret ammoniakfordampning. Beregning af ammoniakfordampning er foretaget i det tværamtslige regneark version 2.5 (19. april 2006). Årlig ammoniakfordampning Nudrift 210,0 DE Ansøgt drift 497,1 DE Stald kg N/år kg N/år Lager 394 kg N/år 931 kg N/år Udbringning kg N/år kg N/år Ialt kg N/år kg N/år 1.7. Øvrige afkast og reststoffer Affald og spildevand Indtil afhentning opbevares de døde dyr i lukket beholder og bortskaffes til destruktionsanstalt i henhold til bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale dagrenovation en gang pr. uge. Spildevand fra produktionen er indregnet i husdyrgødningsmængden og afledes til gylletanken.

14 Sanitært spildevand ledes til septiktank, som tømmes en gang pr. år. Kemikalier Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler skal ske i henhold til gældende lov, dvs. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/- bevis, og der skal føres journal over sprøjtemidlernes afvendelse og dosering. Opbevaringen sker i aflåst rum. Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på bedriften at være uændret. Disse produkter opbevares i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler i et aflåst rum. Eventuelle rester og affald afleveres på den kommunale modtageplads. Støj Støj ved den nuværende produktion hidrører primært fra ventilation, som er permanent. Der vil være periodevis støj fra foderfremstilling, fodring, pumpning af gylle, kornblæser og kompressor m.m. Disse aktiviteter vil i vidste muligt omfang foregå inden for normal arbejdstid, dog vil tørring af korn holdsagligt foregå i høstperioden; august - september. Der forventes ingen væsentlig ændring af støjniveauet. Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved nærmeste nabobeboelse. Lugt De primære kilder til lugt fra husdyrproduktion vil være fra staldene samt fra gyllebeholderne og ved transport og udspredning af gylle på markerne. Udspredning af gylle sker inden for korte perioder om foråret og lidt om sommeren og efteråret. Lugtgener fra gyllebeholder og udbringning skal minimeres ved overholdelse af husdyrbekendtgørelsens regler om opbevaring og håndtering af gylle, bl.a. om etablering af flydelag på gyllebeholderne. Lugtemission og geneafstand er beregnet ud fra Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne (2002). Lugtafgivelse og geneafstand Nudrift (210,0 DE) Ansøgt drift (497,1 DE) Lugtafgivelse LE/s LE/s Bolig i landzone 141 m 217 m Bolig i samlet bebyggelse 250 m 386 m Bolig i byzone 445 m 687 m Nærmeste bolig ligger i landzone ca. 160 m fra eksisterende stald og 200 m fra den nye stald. Nærmeste bolig i hhv. samlet bebyggelse og byzone ligger i afstand af hhv. 3 km og 5 km fra staldanlægget. Husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav er overholdt.

15 Der er mekanisk ventilation i den eksisterende stald (undertryksanlæg). Dette vil også blive installeret i den nye stald. 1.8 Transport På offentlig vej vil der foregå transport med afhentning af slagtesvin, foder, gylle mv. Det tilstræbes, at transporterne foregår inden for normal arbejdstid. Antal transporter pr. år Nudrift Ansøgt drift Afhentning af slagtesvin Levering af smågrise Afhentning af døde dyr Øvrige, bl.a. olie og handelsgødning 6 9 Gylle Foder Udbringning af gylle vil i størst muligt omfang ske på egne markveje. Der er ca. 2,5 km til de gylleaftalearealer, der ligger længst væk, så vidt muligt vil transport hertil foregå af egne markveje, resten vil medføre kørsel på offentlig vej. Udbringning hertil vil være begrænset til den tid, som udbringning tager i forårsperioden 1.9. Renere teknologi Driften kører som alt-ind-alt-ud, dvs. staldene tømmes sektionsvis og rengøres inden indsættelse af et ny hold grise. Derved sikres en høj hygiejne og et lavt smittetryk. En god hygiejne er forudsætningen for begrænsning af fordampning af såvel ammoniak som lugtstoffer. Smågrisestalden og den nye slagtesvinestald indrettes med delvis spaltegulv, og smågrisestalden med overdækket lejeareal. Ved at reducere gyllekummen reduceres fordampningsoverfladen og dermed ammoniakfordampningen. Da grisene kan opholde sig under overdækning, kan rumtemperaturen sænkes, og dette vil også reducere ammoniakfordampningen, idet fordampningsprocessen er temperaturafhængig. Der etableres gyllekøling i den nye slagtesvinestald. Ved at sænke temperaturen i gyllen, reduceres fordampningen af ammoniak og sandsynligvis lugtstoffer. Foderet tilsættes enzymet Fytase, der øger grisenes evne til at fordøje det naturlige fosfor i kornet. Derved reduceres det ufordøjede fosfor, der ellers ville passere lige gennem grisen og ud i gyllen. Ansøger vil løbende holde sig orienteret om ny teknologi til reduktion af miljøbelastning fra produktionen, med henblik på at implementere den når den er tilstrækkelig udviklet og driftssikker.

16 Alternative løsninger og 0 alternativet 2.1 Alternative løsninger En anden placering af nyanlægget kan medfører, at der bygges i det åbne land, og da området er meget fladt og der er udsigt langt ud mod horisonten, vil et nyt staldanlæg virke meget dominerende i landskabet. Derfor er valgt en løsning med opførelse af en ny stald i tilknytning til det eksisterende staldanlæg. Samtidig vil en placering af ny stald ude i marken, medfører en meromkostning til foderopbevaring, foderblander og gyllesystem alternativ 0-alternativet er, at produktionen fortsætter uændret med 210,0 DE, svarende til slagtesvin. 3. Beskrivelse af omgivelserne og vurdering af påvirkningen af disse Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en række bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 3.1 Nabobebyggelse og trafik De nuværende stalde ligger ca. 160 m fra nærmeste nabobeboelse. Den nye stald bygges syd for eksisterende og kommer derved længere væk fra naboer i Bjerre. Husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav er overholdt. Lugt fra produktionen vil primært komme fra staldanlægget, og fra håndtering og udbringning af gylle. Lugtgener fra håndtering og udbringning af gylle minimeres ved overholdelse af Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. Den beregnede geneafstand for lugt fra staldanlægget er beregnet i afsnit 1.7 til hhv.: 217 m, 386 m og 687 m efter udvidelsen for boliger i hhv. landzone, samlet bebyggelse og byzone. Efter udvidelsen kommer en beboelse i Bjerre (landzone) indenfor geneafstanden, men da boligen ligger nordøst for staldanlægget og den fremherskende vindretning er sydvest vurderes lugtgener som følge af udvidelsen ikke at være væsentlige. For at begrænse lugtgener fra anlægget opstiller Mariager Kommune et vilkår om etablering af gyllekøling. Ved at køle gyllen reduceres fordampningen af ammoniak og sandsynligvis lugtstoffer. Nærmeste bolig i hhv. samlet bebyggelse og byzone ligger i afstand af hhv. 3 km og 5 km fra staldanlægget. I afsnit 1.8 er antallet af årlige transporter gjort op. Det fremgår, at den største del af transporterne vedrører transport med grise og gylle. Transport af gylle vil i videst mulig omfang ske på interne markveje. Det tilstræbes, at transporterne foregår indenfor normal arbejdstid.

17 Vurdering: Efter udvidelsen kommer en beboelse i Bjerre (landzone) indenfor geneafstanden, men da boligen ligger nordøst for staldanlægget og den fremherskende vindretning er sydvest vurderes lugtgener som følge af udvidelsen ikke at være væsentlige. Det vurderes, at håndtering og udbringningen af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. Transport af gylle vil i størst muligt omfang foregå på egne markveje. Al transport vil så vidt mulig foregå inden for normal arbejdstid. På den baggrund vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til væsentlige gener for omkringboende. 3.2 Grundvand Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med særlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindings-områder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at der i disse områder skal udvises særlig opmærksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af ) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsætningen for nitratfølsomme OSD-områder, at det gennemsnitlige nitratindhold holdes under 25 mg/l i grundvandet generelt. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på mg/l være problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser.

18 Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvælstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. I en VVM-sag kan der stilles skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. Samtlige udspredningsarealer ligger udenfor område med særlig drikkevandsinteresse (OSD), og hovedparten i område med begrænsede drikkevands-interesser. Der ligger ikke nogen vandværker til almen vandforsyning i nærheden af udspredningsarealerne. Geologisk er der tale om marint forland dannet siden stenalderen. Overfladejorden består af sand samt lerblandet sand. Boringer i området viser sand i de øverste meter de fleste steder, stedvis er der beskrevet tørv eller lerede sedimenter. I de dybere lag er der sand og ler i meget vekslende proportioner. Landskabet er domineret af drængrøfter og grundvandsstanden er meget nær terræn, dvs. i eller lidt over kote 0. Vurdering: Der er ikke nogen bestående almen vandforsyning, som vil kunne blive påvirket af produktionen. På grund af den høje grundvandsstand og den intensive dræning vurderes det dybere grundvand ikke at blive påvirket af produktionen. De fremtidige interesser for indvinding af drikkevand vurderes som værende små. Projektet overholder Regionplanens retningslinie for grundvand. 3.3 Overfladevand I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt én af følgende målsætninger: (A) Skærpet målsætning: Vandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Målsætningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. For kystvande er denne naturtilstand ikke opnåelig, da den generelle forureningspåvirkning af Kattegat har betydning i alle kystvande i Århus Amt. Skærpet målsætning for kystvande betyder derfor, at der ikke må ske en påvirkning fra lokale forureningskilder, der kan hindre opfyldelse af målsætningen. Alle fjorde og kystvande samt mange søer og vandløb, der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder, har skærpet målsætning. Skærpet målsætning anvendes dog også i enkelte vandområder, som ikke ligger i internationale naturbeskyttelsesområder. (B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. (C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt

19 påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning. Vandløb Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætningerne, og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. Alle vandløbene i eller langs udbringningsarealerne er C-målsat i Århus Amts Vandkvalitetsplan, med et krav om, at forureningsgraden skal være II-III eller bedre. Der stilles kun krav til vandkvaliteten i C-målsatte vandløb, mens der ikke stilles krav til de fysiske forhold. Målsætningen er således, at de alene skal tjene til afledning af vand. Der er næppe nogle af de berørte vandløb, der kan betegnes som naturlige, og dermed vil der ikke være krav om bræmme langs vandløbene i medfør af vandløbslovens bestemmelser. Alle vandløbene er besigtiget i I det følgende gennemgås de enkelte vandløb: Lillevejle Bæk Ved undersøgelsen i 1998 blev forureningsgraden bedømt til at være III, og målsætningen var dermed ikke opfyldt. Det vurderes, at dårlige fysiske forhold samt hårdhændet vedligeholdelse er de væsentligste årsager til den manglende målsætningsopfyldelse. Kanal fra Dalbyneder Kær I den sydlige del af udbringningsarealerne blev forureningsgraden i 1998 bedømt til at være II-III, og målsætningen var dermed opfyldt. I den nordlige del blev forureningsgraden bedømt til at være III-IV, og målsætningen var dermed langt fra opfyldt. Det blev vurderet, at en igangværende maskinel oprensning kombineret med de eksisterende dårlige fysiske forhold var den væsentligste årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. Store Vejle Pumpekanal På de to undersøgte lokaliteter i Store Vejle Pumpekanal blev forureningsgraden i 1998 bedømt til at være II-III, og målsætningen var dermed opfyldt. Storevejle Bæk I den øvre del af Storevejle Bæk blev forureningsgraden i 1998 bedømt til at være III- IV, og målsætningen var dermed langt fra opfyldt. Det blev vurderet, at en igangværende maskinel oprensning kombineret med de eksisterende dårlige fysiske forhold var den væsentligste årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. På den nedre del af bækken blev forureningsgraden bedømt til at være II-III, og målsætningen var dermed opfyldt. Søer Der ligger ingen søer indenfor afstrømningsoplandet.

20 Vurdering i forhold til vandløb: Det vurderes, at hårdhændet maskinel oprensning og dårlige fysiske forhold er de væsentligste årsager til manglende målsætningsopfyldelse i vandløbene. Projektet vurderes derfor ikke at have indflydelse på vandløbenes tilstand. Projektet vil være i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier og målsætninger for vandløb. Kystvand: Hevring Bugt Langt hovedparten af udbringningsarealerne ligger i pumpelaget Udbyneder Enges Landvindingslag. Afstrømningen fra udbringningsarealerne til kysten sker gennem Store Vejle Pumpekanal. Afvandingen af pumpelaget sker ved udpumpning af vandet fra Store Vejle Pumpekanal til Hevring Bugt. Hevring Bugt er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Udpegningen omfatter Habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord), EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlig del) samt Ramsarområde nr. 11 (Dele af Randers og Mariager Fjorde og havet udfor). I relation til denne sag omfatter udpegningsgrundlaget fra EF-Habitatdirektivets bilag II arterne: Havlampret, Flodlampret, Stavsild og Spættet sæl og naturtyperne: 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand), 1140 (Mudder- og sandflader blottet ved ebbe) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige). Relevant udpegningsgrundlag fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I er Pibe- og Sangsvane, Klyde, Hjejle, Fjord-, Hav- og Dværgterne. Desuden er kystområdet i Hevring Bugt vigtigt fourageringsområde for en række dykænder i vinterperioden. Det gælder Bjergand, Ederfugl, Sortand, Fløjlsand, Hvinand og Stor Skallesluger. Sidst men ikke mindst er området vigtigt rasteområde for en betydelig del af verdensbestanden af Lysbuget knortegås. I forbindelse med administrationen af BEK 477 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder skal amtet sikre, at der ikke gives tilladelser, der kan hindre opfyldelsen af bevaringsmålsætningerne for de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Den skærpede målsætning om et kun svagt forstyrret plante- og dyreliv i det internationale naturbeskyttelsesområde i Hevring Bugt er ikke opfyldt. Dette skyldes, at bundfaunaen i de dybere dele af området rammes af tilbagevendende iltsvind og at ålegræs og tangplanter begrænses af en for voldsom overbegroning af forureningsbetingede påvækstalger. Disse forhold skyldes en for høj tilførsel af næringsstoffer, herunder specielt kvælstof, fra oplandet til kystområdet. En reduceret udbredelse af ålegræs og tangplanter samt en ustabil forekomst af bundfauna medfører en forringet kvalitet af området som spisekammer for en række af de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde, bl.a. arterne af svaner, gæs og dykænder. Desuden vil markante iltsvindshændelser som f.eks. iltsvindet

21 i 2002 medføre negative effekter også for de øvrige arter i udpegningsgrundlaget. Af afsnit 1.6 fremgår, at udvidelsen vil medføre, at produktionens samlede kvælstofoverskud til jordpulje og udvaskning reduceres fra kg N/år til kg N/år. Efter udvidelsen vil fosforoverskuddet på marken, som potentielt kan tabes til vandmiljøet være 0, dvs. tilført fosfor vil være lig med fraført fosfor. Forudsætninger: Fosforoverskuddet på udbringningsarealerne må ikke overstige 0 kg P/ha. Kvælstofoverskuddet på udbringningsarealerne må ikke overstige det nuværende overskud på kg N/år, inkl. den uudnyttelige del af kvælstoffet afsat til aftalearealer. Vurdering i forhold til Hevring Bugt: Det vurderes, at de opstillede forudsætninger er tilstrækkelige til at sikre, at næringsstofbelastningen ikke øges til det internationale naturbeskyttelsesområde Hevring Bugt. På den baggrund vurderes, at udvidelsen vil være i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier og målsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder. 3.4 Naturområder Ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. 3 områder Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan være indirekte ved ændret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæng specielt forøget kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis for gødskning, og/eller deposition af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholder og evt. markstakke).

22 Ammoniak er et næringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næringsstofkrævende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågældende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi baggrundsbelastningen af kvælstof mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor værdifuldt arealet kan blive. Når et areal er besigtiget, bliver det desuden værdisat ud fra den aktuelle status efter samme skala. A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. C-målsætning: Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. I afsnit 1.6 er ammoniakfordampningen beregnet. Depositionen af kvælstof på naturarealerne er beregnet på baggrund af Jesper Bak: Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug, DMU (2003). Beregningen er foretaget i det tværamtslige regneark version 2.5 (19.april 2006). Resultatet af beregningen er anført efter beskrivelsen af hvert naturområde. Overdrev sydvest for ejendommen Overdrevet er ikke besigtiget af amtet. Lokaliteten er på ca. 1 ha og ligger i fladt terræn med grovsandet jord. Lokaliteten ses på luftfoto at være ugræsset, og vurderes at være domineret af højtvoksende græsser og urter. Overdrevet er B-målsat i Naturkvalitetsplanen. Tålegrænsen for overdrev på sur til neutral bund er af UN/ECE fastsat til kg N/ha/år. Produktionens bidrag til kvælstofdepositionen på overdrevet er beregnet til 0,2 kg N/ha/år, hvoraf 0,1 kg N/ha/år er en følge af udvidelsen. Den samlede belastning efter udvidelsen er ca. 16 kg N/ha/år. Tålegrænsen er ikke overskredet. Bidraget vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer, og der vurderes ikke i det konkrete tilfælde at være grundlag for at lægge særlig vægt på den kumulative effekt. Habitatområde nr. 14 Øst for ejendommen et internationalt naturbeskyttelsesområde (Habitatområde nr. 14). Ved Eskeplet i den nordlige del af det store strandengsområde er der fortrinsvis egentlig strandeng og kvellervade med strand-annelgræs, strand-malurt, vingefrøet hindeknæ, tætblomstret hindebæger, strand-trehage, jordbær-kløver, smalbladet kællingetand, harril, sandkryb, kveller, strandgåsefod m.fl. Umiddelbart nordøst for Sødringholm

23 Skov på strandengen, findes et område, som ikke udelukkende har de salttolerante arter, men også arter som er karakteristiske for overdrev på sur-neutral bund (habitattype 6230). I naturtyperne indenfor NATURA 2000 findes ikke en type, der passer præcis på dette strandoverdrev. Strandeng (habitatnaturtype 1330) og kvellervade (habitatnaturtype 1310) samt overdrev på sur-neutral bund (habitatnaturtype 6230*) er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Sidstnævnte overdrevstype er en prioriteret naturtype, hvis bevarelse er højt prioriteret i EU. Naturområderne er A-målsat i amtets Naturkvalitetsplan En A-målsætning indebærer, at der normalt kun gives tilladelse til indgreb, der understøtter naturtypekvaliteten. For overdrev på sur-neutral bund er tålegrænsen fastsat til kg N/ha/år, mens den for strandeng er fastsat til kg N/ha/år. Produktionens bidrag til kvælstofdepositionen til strandengen er beregnet til 0,2 kg N/ha/år heraf 0,1 kg N/ha/år som følge af udvidelsen, og den samlede belastning kommer dermed op på ca. 16 kg N/ha/år. Tålegrænsen for strandengen er ikke overskredet. Der ingen deposition fra produktionen til strandoverdrevet. Bidraget vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer, og der vurderes ikke i det konkrete tilfælde at være grundlag for at lægge særlig vægt på den kumulative effekt. Udspredningsarealer Et ejet areal grænser direkte op til strandengen i det internationale naturbeskyttelsesområde. Kvælstofdepositionen fra udspredningsarealet er beregnet til i alt 0,2 kg N/ha/år, og den samlede deposition kommer dermed op på 16 kg N/ha/år. Depositionen kan ikke i sig selv påvirke strandengen, og da tålegrænsen ikke er overskredet er der ikke grundlag for at inddrage den kummulative effekt. Habitatdirektivets bilag IV-arter Gennemgang af forekomsten af bilag IV-arter og trusler mod disse i området er baseret på de foreliggende beskrivelser af udbredelse på Pattedyr: Ifølge NATURA2000-hjemmesiden er der mulighed for forekomst af følgende flagermus, der er optaget på bilag IV: vandflagermus, dværgflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, brunflagermus og damflagermus. Århus Amt har ikke nogen registreringer af forekomster af flagermus. Fælles for flagermusene er, at de trues, såfremt deres levesteder, sovesteder eller fourageringsområder forsvinder eller forringes. Endvidere kan mangel på overvintringspladser være et alvorligt problem.

24 Det vurderes, at udvidelsen ikke har nogen effekt på flagermusene, da hverken levesteder, sovesteder, fourageringssteder eller overvintringssteder påvirkes af den nutidige eller fremtidige landbrugsdrift på Bruns Plantagevej 1. Der vurderes ikke at være forekomst af odder i området, ligesom der heller ikke er kendskab til forekomst af padder omfattet af bilag IV. Vurdering: Det vurderes, at ingen naturområder, registreret efter naturbeskyttelseslovens 3, vil blive væsentligt påvirket af udvidelsen. Dermed opfyldes Regionplanens retningsline for målsatte naturområder og internationale naturbeskyttelsesområder. Det vurderes desuden, at idet naturen ikke påvirkes væsentligt, vil eventuelle ikke-registrede bilag-iv arter heller ikke blive væsentligt påvirket. 3.5 Landskabelige forhold og nybyggeri I forbindelse med udvidelsen opføres en ny stald i forbindelse med eksisterende staldanlæg samt en ny gylletank ved siden af den eksisterende i det åbne land. Der kræves landzonetilladelse til etablering af gyllebeholderen. Mariager Kommune er myndighed på området, og har tilkendegivet, at de er indstillet på at meddele tilladelse. Projektet ligger udenfor alle typer af udpegninger i Regionplanen, som har til formål, at sikre landskabselementer og/eller kulturværdier. Vurdering: Projektet er i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier. 3.6 Øvrige forhold Århus Amt vurderer, at husdyrproduktionen på Bruns Plantagevej 1 ikke vil få væsentlig indvirkning på omgivelserne i øvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de som følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. 4. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således: Kvælstofoverskuddet på markerne må ikke overstige det nuværende overskud på kg N/år, inkl. den uudnyttelige del af husdyrgødning afsat til gylleaftaler. Fosforoverskuddet må ikke overstige 0 kg P/år

25 Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets sårbarhed. Det er amtets vurdering, at der ikke er væsentlige mangler i oplysningerne, og at alle væsentlige miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. 6. Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag Vurdering: Den ansøgte udvidelse af svinebesætningen på Bruns Plantagevej 1, 8970 Havndal, vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, overfladevand, landskab og natur, under forudsætning af, at de stillede forudsætninger efterkommes. 6.2 Fravalgte alternativer Alternativet til den ansøgte produktion vil være at bibeholde produktionen på 210,0 DE. I dette tilfælde vil der ikke kunne opstilles forudsætninger om kvælstof- og fosforoverskud fra bedriften, hvorfor overskuddet kan blive større end det er ved den ansøgte produktion. Bilag: 1. Oversigtskort 2. Bedriftens bygningsanlæg 3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder 5. Forslag til miljøgodkendelse

26 BILAG 1 Bruns Plantagevej 1 Mål 1:50.000

27 BILAG 2A

28 BILAG 2B

29 Bruns Plantagevej 1 Signaturforklaring Udspredningsarealer Ejet Forpagtet Aftaleareal 3 områder eng hede mose overdrev strandeng Vedr.: Bruns Plantagevej 1, i Bjerre Århus Amt Natur & Miljø sø Internationale Naturbeskyttelsesområder EF-Habitatområder EF-fuglebeskyttelsesområder Ramsarområde Dato: 7. juni 2006 J. nr Sagsbeh.: ibp Mål: 1: Afdeling: Landbrug Bilag 3 Kort og matrikelstyrelsen Kortet må alene anv. iflg. aftale med kortejer

30 Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 Bilag 4 SPA 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del Vejlednin g Pibesvane T F2, F4 Sangsvane T F2, F4 Klyde Y F1 Hjejle T F2,F5 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F3 Skarv T F4 Knopsvane T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Bjergand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4 Fløjlsand T F4,F7 Hvinand T F4 Stor skallesluger T F4 Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget skal arten være angivet på EFfuglebeskyttelsesdirektivet bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2. For de arter der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er det angivet i hvilke perioder af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger.