Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring Relationer Organisering Faglighed Relationsdannelse Gode relationer mellem såvel voksne og børn, som børn imellem som bygger på anerkendelse og tillid. Relationens primære medie er sproget og samtalen. Det er et mål, at eleverne opnår kompetencer til aktivt at kunne deltage i, præge samt benytte sig af sociale fællesskaber. Det er et mål, at eleverne opnår kendskab til sig selv, samt forståelse for hvordan han/hun virker i relation til andre. Det er nødvendigt, at eleverne lærer at bruge samt bidrage til faglige fællesskaber. Klasserumsorden Tydelig organisering, struktur, rollefordeling og orden i klassen. Såvel samarbejdsstrukturer som arbejdsmetoder m.m. automatiseres og sublimeres. Det er et mål at eleverne kan deltage aktivt og respektfuldt i demokratiet på dets mange forskellige niveauer og i dets mange sammenhænge. Det er grundlæggende for elevernes personlige udvikling, at de opnår indsigt i metoder og måder at arbejde med sig selv på,samt får forståelse for egne erkendelsesprocesser. Eleverne skal lære om samt opnå gode arbejdsvaner og arbejdsmetoder. Eleverne skal opleve, at undervisningen bliver organiseret på en måde, der aktivt understøtter elevernes læring og udvikling. Faglighed Høj grad af fag-faglig indsigt i såvel faget, som metodikker og didaktikker. Indsigt i fagets betydning og hvilke muligheder det har i tværfaglige sammenhænge. Eleverne skal opnå et godt kendskab til egen samt andres kulturer, samt hvad der skaber kultur. Det er et mål, at eleverne arbejder aktivt med egen etik, moral samt værdier. Det er et mål, at elevernes opnår kendskab til andres etik, moral og værdier. Eleverne skal mødes med en høj faglighed, som udfordrer eleverne passende. Eleverne skal møde en undervisning, som understøtter deres lyst til at lære, at være kreative, at opsøge viden samt at løse problemstillinger. Folkeskolenloven 1 Stk.1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk.2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk.3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Det er et mål, at eleverne opnår kompetencer til aktivt at kunne deltage i, præge samt benytte sig af sociale fællesskaber Siden opblomstringen af individualiseringen i den vestlige verden for omkring 200 år siden har den udfordret fællesskabsånden bl.a. i kraft af en frigørelse af sociale bånd. Samtidig er normer og værdier gradvist blevet opløst, og de er nu konstant til forhandling i sociale sammenhænge. Individualismen er således trængt ind i kernen af det danske samfund, sådan at vores børn i dag fødes som individualister. Det giver udslag i forringede evner til at opbygge relationer blandt børn og kommer stærkt til udtryk gennem f.eks. social isolation, mobning, cutting, rodløshed, uro og eksistentiel forvirring. Som et vægtigt modspil til disse samfundstendenser skal folkeskolen skabe gunstige rammer om et fællesskab, hvor børn kan udvikle deres interpersonelle kompetencer. Den nærmeste ramme om denne udvikling er klassefællesskabet, hvilket placerer læreren i en særlig rolle som facilitator og vejleder. Med denne rolle bevæger læreren sig forsøgsvist væk fra sin fagfaglige identitet for at skabe rum for børnenes sociale udvikling og fællesskabsforståelse gennem lydhørhed og respekt for den enkelte elevs oplevelse af tilværelsen og sine relationer. Skabe rammer for at eleverne skaber venskaber Holde en opmærksomhed på hvert enkelt barns deltagelse i fællesskaber, herunder at tage højde for barnets præmisser for og interesse i at indgå i bestemte relationer Aktionslæring med fokus på lærerernes egne relationskompetencer Styrke forældresamarbejdet i klassen Begunstige elevernes medindflydelse Systematisering af social læring / god adfærd: Forsøg kan igangsættes med inspiration fra Rasmus Alenkær: AKT ink. Inkluderende AKT-arbejde i folkeskolen (2010)
Det er et mål, at eleverne kan deltage aktivt og respektfuldt i demokratiet på dets mange forskellige niveauer og i dets mange sammenhænge Demokratisk dannelse er en af grundstenene i det danske samfund. Dannelsesidealet placerer sig i spændingsfeltet mellem en udbredt udlevelse af demokratiske værdier i hverdagen og de mere formaliserede demokratiske systemer fra Grundloven til elevråd eksempelvis. På den ene side skal eleverne lære om demokratiet i et fagligt og historisk perspektiv herunder skal de lære om mulighederne i et demokrati samt om hvilke rettigheder og pligter der følger og på den anden side skal de kende demokratiet gennem praksis. En central forudsætning for en demokratisk praksis i skolehverdagen er den inkluderende skole, hvor det vægtes at give alle ret til at være med til at definere og præge det, som anses for at være det normale og ligeledes at skabe plads til større bredde og mere forskellighed i skolens fællesskaber såvel som i almenundervisningen. Inklusion er således at arbejde med demokrati som fællesskabets grundvilkår, og det indebærer, at alle har en stemme i samfundet og skolefællesskabet, og at demokratiet udvikles sammen med eleverne. Herigennem bliver demokratiets grundpræmisser til praksis, hvilket understøtter den faglige læring om demokrati i og med, at det gør demokratiet levende. Det fordrer ansvarlighed og respektfuldhed af alle, men læreren fungerer i høj grad som en rollemodel for den demokratiske adfærd. Generelt set har lærerrollen bevæget sig væk fra en autoritær position siden reformpædagogikken vandt frem i begyndelsen af 1920 erne til en mere ligeværdig og demokratisk position i forhold til eleverne. Denne lærerrolle bidrager til den demokratiske dannelse, men samtidig har den undermineret læreres generelle status i samfundet. Læreren skal genfinde sin naturlige autoritet, dvs. at den enkelte lærer skal være sin rolle bevidst og hvile i rollen som den vidende eller anvisende. Autoriteten legitimeres gennem lærerens nærvær, lydhørhed og i bestræbelserne på at se den enkelte elev. Lære eleverne at praktisere demokrati i hverdagen f.eks. at lytte til synspunkter, danne sin egen mening samt respektere andres holdninger og Cooperative Learning Aktionslæring med fokus på den demokratiske og inkluderende undervisningspraksis
Eleverne skal opnå et godt kendskab til egen samt andres kulturer, samt hvad der skaber kultur Kultur skal forstås bredt som et fænomen, der udtrykker menneskers måde at være på og at leve sammen på. Vi lærer fra barndommen, hvordan vi skal opføre os bl.a. gennem opdragelse og socialisering. Kulturen er for de fleste helt naturlig, og vi stiller sjældent spørgsmålstegn ved, hvorfor vi gør, som vi gør. Imidlertid kan det være begunstigende for den generelle udvikling og dannelse at spørge sig selv, hvad kultur er? For det første berører det vores fælles identitetsskabelse, som er præget af fortiden og historien, men også af bevægelser i nutiden og den ankommende fremtid i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv. For det andet udfordrer det en menneskelig tendens til at måle andres handlinger ud fra ens egen kulturs logik. Derfor er forståelsen og bevidstheden om egen kultur en forudsætning for at forstå andres kultur og for at gøre op med stereotyper om de andre. Nødvendigheden af at være i stand til at forstå kulturer understreges af globaliseringen og den generelle samfundsudvikling, som er årsag til, at samfund til stadighed ændrer sig og bliver til mosaikker af forskellige folkeslag, kulturer, subkulturer, religioner osv. Bevidstgørelse gennem observation gøre observation til en del af dagligdagen Aktionslæring Skabe rum til refleksion som en del af skolehverdagen Lære eleverne om globalisering, religioner og menneskers forskellige måder at organisere sig på
Det er et mål, at eleverne opnår kendskab til sig selv samt forståelse for, hvordan han/hun virker i relation til andre Institutionslivet udgør i dag så stor en del af børns opvækst, at selve opvæksten og opdragelsen er blevet vigtige samfundsanliggender. I forlængelse af dette foregår en væsentlig del af børnenes personlige dannelse i folkeskolen, hvilket nødvendiggør en professionel tilgang til denne udvikling. Generelt set er anerkendelse grundlæggende for enhver udvikling og positiv dannelsesproces: Gennem et fokus på den enkelte elevs ressourcer bidrager læreren til at opbygge eller understøtte elevens selvværd, og samtidig rettes opmærksomheden mod elevens udviklingspotentialer. Hensigten er bl.a. at fremme udviklingen af de intrapersonelle kompetencer ved, at eleven etablerer en dybdegående forståelse af sit eget indre liv. Samtidig tilskyndes eleven til at reflektere over omgivelsernes feedback på egen adfærd og handling. Derigennem kan den enkelte opnå et realistisk billede af sig selv samt en forståelse af sit samspil med andre, og hvordan han/hun fungerer mest hensigtsmæssigt i forhold til fællesskabet. Denne selvforståelse og disse kompetencer skal have frihed til at udvikle sig, dog i en positiv retning, hvilket kræver, at læreren støtter eleven, når han/hun har brug for støtte. Det er nødvendigt at skelne mellem ens egen, subjektive opfattelse af, hvad der er rigtigt for barnet og barnets mere eller mindre direkte udtryk for et behov for støtte. Det er en hårfin balance mellem aktivt at tage del i elevens udvikling og at trække sig tilbage for at lytte, observere og reflektere. Denne dimension i lærergerningen bringer bl.a. lærerens empatiske evner i spil, hvilket forudsætter en intrapersonel forståelse, solide interpersonelle evner, tålmodighed samt genuint nærvær og tilstedeværelse særligt i relationerne. Aktionslæring med fokus på stilladsering og lærerernes relationskompetencer Filosofiundervisning med det formål at undre sig og reflektere over livet, ens omgivelser, sig selv osv. Individuelle elevplaner samarbejde mellem de professionelle der omgiver det enkelte barn
Det er grundlæggende for elevernes personlige udvikling, at de opnår indsigt i metoder og måder at arbejde med sig selv på samt får forståelse for egne erkendelsesprocesser Personlig dannelse er en livslang udviklingsproces en bevægelse som berører eksistentielle spørgsmål som hvem er jeg og hvad vil jeg. At blive konfronteret med og reflektere over disse spørgsmål kan fremme følelsen af sammenhæng og meningsfuldhed i såvel livet som i skolegangen, hvilket har betydning for kvaliteten af den enkeltes liv. Personlig udvikling er et menneskeligt vilkår, og det er skolens opgave at skabe et rum, hvor eleverne bliver udfordret eksempelvis ved at integrere kontinuerlige elevevalueringer i dagligdagen. Elevevalueringerne bringes i spil og bruges aktivt, sådan at de bliver til en naturlig del af at reflektere over bl.a. læreprocesser. Evalueringerne bør tage udgangspunkt i elevens egen evaluering af sig selv og de dimensioner, han/hun gerne vil evalueres i forhold til. Erkendelser af en selv og ens udvikling kan bidrage til en forståelse af forskellige aspekter og dybden i udviklingsprocesser. I en forenklet form handler personlig dannelse om at være et konsistent menneske at forbinde det man laver her og nu dels med den, man tænker, man er som menneske og dels med det, man vil. I forlængelse af dette kan forståelsen af egne erkendelsesprocesser fremme selvstændigheden og ansvar for egen læring i kraft af erfaringer om en foretrukken læringsstil og andre forhold, der influerer på læringsprocessen. Udvikle evalueringsformer der skaber udvikling hos den enkelte elev, og som inddrager eleven Skabe rum til refleksion f.eks. filosofiundervisning Fælles refleksion: Eleverne kan f.eks. fremlægge deres evalueringsprocesser for hinanden og bruge fællesskabet til refleksion
Det er et mål, at eleverne arbejder aktivt med egen etik, moral samt værdier. Det er et mål, at elevernes opnår kendskab til andres etik, moral og værdier At skabe bevidsthed om egen etik, moral og værdier forudsætter en erkendelse af, at de eksisterer på forskellige niveauer samtidigt. Det er således nødvendigt at skelne mellem et niveau af eksplicitte etikker, moraler osv. og et niveau af mere eller mindre implicitte værdier, som danner grundlag for vores handlinger, uden at vi nødvendigvis er særligt bevidste om det, og som oftest uden at der er en sammenhæng med den etik, moral og de værdier, som vi italesætter og gerne vil efterleve. Gennem observationer, refleksiv tænkning og samtaler synliggøres grundlaget for ens handlinger og adfærd, og denne virkelighed kan holdes op i mod ens idealforestillinger om god adfærd, det gode menneske osv. Refleksioner over etik, moral og værdier åbner op for at mærke efter, hvad der er rigtigt og forkert både i forhold til sig selv og i forhold til fællesskabet. På det individuelle plan bør det ikke tages i brug som et disciplineringsredskab, men det handler om at blive et konsistent menneske. Det medfører at skabe bevidsthed om sammenhænge/uoverensstemmelser mellem det vi gør, det vi tror, vi gør, og det vi synes, vi bør gøre og på den måde at skabe konsistens mellem handling på den ene side og etik, moral og værdier på den anden side. På det kollektive plan drejer det sig om at få kendskab til, hvilken etik, moral og værdier der udgør grundlaget for andres handlinger på et lokalt, nationalt og globalt plan. Det kan medføre en erkendelse af, at vi har forskellige værdier, hvilket vi er nødt til at lære at leve med uden nødvendigvis at sympatisere med andres værdigrundlag. Filosofiundervisning Aktionslæring Bevidstgørelse gennem observation gøre observation til en del af dagligdagen Skabe rum til refleksion som en del af skolehverdagen, f.eks. at bruge tid på
Det er nødvendigt, at eleverne lærer at bruge samt bidrage til faglige fællesskaber I den senere tid er der opstået et behov for at forstå læring som andet og mere end transmissionen og internaliseringen af viden, hvilket har ført til en social dimension i forståelsen af læringsprocesser. Læring kan således ikke alene forstås som en individuel, kognitiv proces, men skal også forstås som et aspekt af menneskelig handling, som den udspiller sig i konkrete sociale fællesskaber. Dermed er der skabt et fokus på konteksten og de sociale aspekter, herunder faglige fællesskaber, der influerer på den enkeltes læring. Et af de mest åbenlyse eksempler på social læring er udbredelsen af IT, hvor børn opnår kompetencer inden for IT ad tilsyneladende ustrukturede og socialt baserede veje. I tråd med dette kan lærergerningen sigte mod at skabe forskellige faglige såvel som sociale fællesskaber, hvor mangfoldigheden i elevernes kompetencer kan folde sig ud, og hvor de kan supplere og komplementere hinanden. Det indebærer mentale ændringer i forhold til elevernes læring og til undervisningspraksis generelt. Samtidig åbner det op for en bred vifte af undervisningsmuligheder, idet læringen kan foregå uden for klasselokalet og endda uden lærerens deltagelse og uden for skoletid. Undervisningspraksis kan således tilrettelægges ved at inddrage de lokale, nationale og internationale fællesskaber, som eleverne er en del af. Ligeledes er der læringspotentiale i at udnytte de virtuelle netværk og andre netværk, som elever indgår i. Skabe pluralistiske læringsrum eksempelvis gennem holddannelser Forholde sig til om eleverne er inkluderet i forskellige fællesskaber, hvor læring foregår mellem elever uden at bryde med veletablerede og gode (lege)relationer Udvide undervisningen til at inddrage elevernes øvrige fællesskaber og allerede etablerede netværk (som er Cooperative learning med dens fokus på mangfoldigheden, gruppedynamik og elevernes aktive deltagelse Inddrage forældrekredsens ressourcer Åbne dørene til klasselokalerne og invitere kollegaer ind (f.eks. gennem aktionslæring) Åbne op for egen faglighed dele viden og erfaringer samt sparre med kollegaer
Eleverne skal lære om samt opnå gode arbejdsvaner og arbejdsmetoder. Eleverne skal opleve, at undervisningen bliver organiseret på en måde, der aktivt understøtter elevernes læring og udvikling. Den fag-opdelte undervisning er et produkt af tidligere tiders behov for faktuel viden og paratviden, hvor læring hovedsageligt er foregået som en tilegnelsesproces. Nutidens overflod af informationer og tilgængelighed af viden fremkalder nye behov herunder nytænkning af undervisning, læring, vidensformidling osv. Viden er ikke blot én sandhed, men udgøres af en mangfoldighed af sandheder og fornufter, som eleverne skal lære at forholde sig til. At lære er en aktiv proces, hvor den enkelte elev skal skabe en plausibel viden, hvorfor det er nødvendigt, at eleven lærer at opsøge og tage kritisk stilling til viden og informationer. Lærerrollen bliver herved en støttende ledelsesfunktion, hvor der tages hensyn til forskellige elevforudsætninger og læringsstile. Arbejdet bæres af et positivt syn på, at den enkelte elev besidder et potentiale til at lære som individuelt lærende. Det kræver en erkendelse og udfordring af lærerens egen foretrukne læringsstil, som ofte er analytisk og logisk og ligeledes veludviklede interpersonelle kompetencer såsom nærvær i og opmærksomhed på relationen til den enkelte elev. Endvidere indebærer det refleksion over didaktik og eksperimenter med at variere undervisningsmetoderne. Eksempelvis er anvendelsen af de teknologiske og digitale muligheder en højaktuel og uundgåelig tendens, som i høj grad er baseret på elevernes viden og kompetencer. Her er det nødvendigt i et vist omfang at trække sig tilbage for at lade vidensdeling og læring få frit spil, hvor læreren skal virke faciliterende, rammesættende og netværksdannende frem for styrende for læringen. Didaktiske overvejelser vedrørende elevernes læringsforudsætninger, undervisningens rammefaktorer, mål, fagindhold, læreprocessen samt vurdering /evaluering Udvikling af undervisningen gennem aktionslæring Debattere betydningen af lektier Differentiering som et bærende princip Tværfaglig / niveaudelt undervisning
Undervisningsdifferentiering som bærende princip Eleverne skal mødes med en høj faglighed, som udfordrer eleverne passende. Eleverne skal møde en undervisning, som understøtter deres lyst til at lære, at være kreative, at opsøge viden samt at løse problemstillinger Siden 1970 erne har elevernes lyst og selvudfoldelse skulle udgøre fundamentet for læring, hvilket skal ses i lyset af den tidligere disciplin og endnu tidligere tugt. Der er således sket en ændring i opfattelsen af læring i kraft af en ny diskurs om lysten til at lære. Lysten kan anspore en nysgerrighed og en interesse i at vide mere eller at ville mere. Lyst kan være en drivkræft i forhold til at opnå et mål her og nu, men den adskiller sig fra det (hårde) arbejde, der skal til for at forfølge mål i et langsigtet perspektiv. Lysten skal være til stede for at give næring til de kreative processer, som er fremtidens råstof. Kreativitet skal ikke forstås i en kunstnerisk forstand, men det drejer sig om at tænke i nye baner og at være innovativ. Skolen skal skabe mentale og fysiske læringsrum, som inviterer eleverne ind i kreative læringsprocesser, der er drevet af nysgerrighed og viljen til at udforske det, der er ukendt. Dette indebærer en dybdegående forståelse for den enkelte elev og en evne til at udfordre og støtte eleven, hvor han/hun har brug for det. Samtidig indebærer det en frigørelse af læreprocessen fra en stram struktur ved bl.a. at lade eleverne påvirke undervisningskonteksten. Dette bringer lærerens kreative evner i spil f.eks. gennem en anvendelse af de didaktiske redskaber på nye og mere hensigtsmæssige måder og generelt ved at løse faglige problemstillinger på nye måder. Lærergerningen kan ligeledes være drevet af en nysgerrighed i faglig forstand eksempelvis ved at opdage og udvikle nye redskaber i samværet med eleverne og i forhold til, hvor samfundet er på vej hen, og dermed hvad der er brug for i fremtiden. Debat om hvad en høj faglighed er Inddragelse af de faglige vejledere i udviklingen af undervisningen Aktionslæring med fokus på vidensdeling mellem lærere Skabe rum for en naturlig læringsproces, hvor eleverne får mulighed for at undre sig over, observere, eksperimentere og forklare fænomener