Vi ved alt om de kære kunder

Finansforbundets magasin nr. 6, 2006 Vi ved alt om de kære kunder Banker har investeret i avancerede IT-programmer, der kan samle oplysninger om kundernes adfærd Kapitalisme på 500 dage Live Danish die young TEMA: Landsmøde 2006

Indhold 8 12 15 Vi ved alt om de kære kunder Nye avancerede IT-programmer samler oplysninger om kundernes adfærd "Folk tror jeg er dum" En blodprop i hjernen satte en stopper for et aktivt liv Speakers corner Hvorfor er løn mere tabuiseret end sex 16 18-31 Live Danish die Young BRFkredits 900 medarbejdere og deres ægtefæller får frivilligt sundhedstjek TEMA: Landsmøde 2006 Finansforbundets landsmøde i maj blev et levende bevis på, at fornyelse ikke bare er noget, de taler om i Finansforbundet, det er tværtimod noget de gør 32 36 Kapitalisme på 500 dage I 90'erne kollapsede det økonomiske system i Sovjetunionen Hemmelighedskræmmeri Der er huller i en ny netportal Frikvarter Spørgehjørnet Ajour Ledige & seniorer 38 40 42 44 2 Finans juni 2006

Finanskuelser Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og blide kommentarer om den finansielle sektor. "Nedskæringer gør da ondt. Selvom enhver økonomisk betragtning viser, at det er det eneste rigtige, er der jo altid ansigter bag." Det kan lyde brutalt, indrømmer Sven Erik Lystbæk, direktør for Danske Bank Koncern Service Center. Men til Berlingske Tidende siger han, at hvis banken skal være i branchens elite, må man i en fart få ubehagelighederne overstået og komme videre. "Jeg tror snarere, forklaringen er, at både bank- og forsikringsansatte har rigtig gode pensionsordninger i forhold til andre funktionærer, så de har simpelthen bedre råd til at holde op." I Finanssektorens Arbejdsgiverforening vil direktør Steen A. Rasmussen overhovedet ikke anerkende, at det er et hårdt arbejdspres, der får mange bankmedarbejdere til at takke tidligt af. "Hvor mange af Nykredits omkring 300.000 kunder mon er klar over, at de er medejere af kreditforeningens formue på 47 milliarder kroner? Næppe mange. Det er da også synd at sige, at Nykredits direktion gør meget for at fortælle dem det." I Politiken skriver journalist Steen Valgreen-Voigt, at i Nykredit er demokratiet en velbevaret hemmelighed. Når der er valg til repræsentantskabet, Nykredits øverste myndighed, nøjes man med en lille annonce i udvalgte dagblade. I praksis bliver repræsentantskabet udpeget af bestyrelsen. "Vi har haft et revisionsfirma til at gennemgå Nykredits regnskaber, og undersøgelsen viser, at pengetanken er fyldt i en uhørt grad. Især når man fra officielt hold signalerer, at man har beskedne ambitioner om organisk vækst." Den stopfyldte pengetank, hvor der tilmed er næsten 14 milliarder kroner ekstra, har provokeret direktør i Industriens Realkredit Fond, Niels Wilhjelm, der kræver, at Nykredit betaler noget mere udbytte til aktionærerne. "Vi bidrager ikke til lønstigningerne. Det ville være at skyde sig selv i foden." Siger underdirektør i Lån & Spar Bank Keld Tornæs til Politiken, der fortæller, at der lokkes med store lønstigninger, når bankerne går på jagt efter medarbejdere hos konkurrenterne. Alle banker siger, at de har hørt om andre, der gør det, de gør det bare ikke selv. Finans juni 2006 3

Kort nyt International toppost til Allan Bang Finansforbundets formand, Allan Bang, er valgt til præsident for såvel UNI-Europe Finance som UNI Finance Globale Union og dermed for hele den internationale sammenslutning af finansforbund verden over. Som præsident vil Allan Bang komme til at stå i spidsen for omkring 3 millioner finansansatte verden over. En post, der vil give Finansforbundet en unik mulighed for at være med til at præge udviklingen i den finansielle sektor mange år frem. 80 procent af den lovgivning, som gælder for den finansielle sektor i Danmark i dag, stammer fra EU, og de finansielle arbejdsgivere anses for at være blandt de stærkeste lobbyister i Bruxelles. Det, sammenholdt med at danske banker i stigende grad etablerer sig i udlandet, har gjort, at Finansforbundet i en årrække har prioriteret det internationale arbejde højt. Det er første gang, at Finansforbundet varetager en international toppost, og Allan Bang afløser den hidtidige præsident, Sandy Boyle, der trådte tilbage på UNI Finance s konference den 22.-25. maj i Geneve. Allan Bang fortsætter som formand for Finansforbundet, hvor næstformændene Kent Petersen og Michael Budolfsen og Allan Bang som formandskab deler de forskellige ansvarsområder. Svenske mænd scorer lønkassen Også i Sverige stiger lønniveauet i finanssektoren. Men kigger man nærmere på tallene, ser man også, at der er store forskelle mellem kønnene, og kvinderne taber kampen om de store lønchecks. Mens mændene det sidste år har fået 8 procent mere i løn, har kvinderne kun fået 5,2 procent. Det viser tal fra det svenske Finansförbund. Tallene er medregnet provisioner, men hvis man ikke medregner dem, viser det sig, at forskellen på mænd og kvinders lønudvikling er mindre end tidligere år./lv "Tydeligvis er det fordi man har forgyldt ledere og ansatte, som arbejder med jura, information og foraltning, og i de stillinger er hovedparten mænd", udtaler Lillemor Smedenvall fra Finansförbundet. Fusion med fyringer 18 måneder efter den spanske Santander købte britiske Abbeys, erklærer ledelsen, at realiseringen af fusionen går hurtigere end planlagt. Det gælder i hvert fald for fyringerne. Da handlen blev offentliggjort i november 2004, var det den største tværnationale bankhandel til dato, og mange har spændt fulgt, om Santander var i stand til at høste fusionsgevinsten. Det kunne være afgørende for, hvor mange der efterfølgende lod sig inspirere til tværnationale fusioner og opkøb. Én ting er klart: besparelserne er høstet hurtigere end forventet primært ved personalereduktioner. Da handlen blev offentliggjort, var målet at skære 4.000 job over tre år. Det mål er imidlertid allerede nået, og 2.000 yderligere job forventes at ryge i år, og ifølge Financial Times kan de samlede fyringer i forbindelse med fusionen komme op på 10.000./ET 4 Finans juni 2006

Andersens kommentar Bredbånd er helt i orden, men massage flere gange om måneden går ikke. Medarbejdere, der går ned i løn mod at få bredbånd og sundhedsordninger, er glade for ordningerne. Men da et firma ifølge Børsen ville tilbyde massage og zoneterapi i den såkaldte bruttolønsordning, sagde Skatterådet nej, hvis det foregår oftere end en gang om måneden. Hver sjette FTF'er sygemeldes af stress Mere end hver sjette lærer, pædagog, økonoma og bankmedarbejder har været sygemeldt på grund af stress eller stressrelaterede sygdomme sidste år. Det viser en undersøgelse blandt mere end 7000 offentligt og privat ansatte medlemmer af FTF. Undersøgelsen dokumenterer også, at det er arbejdsbyrden, der er den helt store synder, når det handler om stressrelaterede sygemeldinger. Mere end halvdelen har altid eller ofte for meget at lave. Og næsten ni ud af ti skal altid eller ofte overskue mange ting på én gang, når de er på arbejde. Langt over halvdelen nemlig 62 procent skal ifølge undersøgelsen ofte tage stilling til andre menneskers problemer. "Der er en klar sammenhæng mellem omfanget af sygefravær på grund af stress, og i hvor høj grad man som medarbejder skal tage stilling til andre menneskers problemer. Samtidig bliver knapt halvdelen ofte sat i følelsesmæssigt belastende situationer på arbejdet. Det er også noget, der slider på folk og giver stress", siger arbejdsmiljøkonsulent Signe Kofoed til FTF's nyhedsbrev Resonans./ CR Finans juni 2006 5

Kort nyt Ny Vendsyssel Sparekasse Brovst Sparekasse og Vendsyssel Sparekasse er parat til en sammenlægning, der skal give den nye sparekasse en stærk position i såvel Han Herred som den øvrige del af Vendsyssel. De to sparekasser har erkendt, at virksomheder skal have en vis minimumsstørrelse for at kunne leve op til kundernes øgede krav om billigere produkter og højere rådgivningsniveau. Der vil som følge af sammenlægningen ikke ske personalereduktion, så Sparekassen Vendsyssel vil med virkning fra 1. januar 2007 have 15 afdelinger og beskæftige over 150 medarbejdere./cr Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening ISSN 0907-0192 Nr. 6, 2. juni 2006, 15. årgang Næste nummer 4. august 2006 Udgiver: Finansforbundet, Langebrogade 5 Postboks 1960, 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 telefax 3296 1225 www.finansforbundet.dk Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), redaktør, cr@finansforbundet.dk Mette Jensen, redaktionssekretær, mj@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Louise Mousten Vestergaard (DJ), lv@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Studiestræde 5-7, 1455 København K, telefon 3377 8892, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest 14. juli. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning. Oplag: 52.200 Layout og tryk: Datagraf Auning AS Forsidefoto: Territorium Det bedste image Et godt image er vigtigt for enhver virksomhed. Det er for eksempel godt for afsætningen og det letter rekrutteringen af nye medarbejdere. Berlingske Nyhedsmagasin har fået udarbejdet en image-undersøgelse, der viser, at selv om finanssektoren ofte får tæsk i medierne, ligger den finansielle sektor højt imagemæssigt i forhold til andre brancher. Bedst klarer Jyske Bank, Danske Bank og Nykredit sig. Blandt eliten inden for dygtig ledelse finder man i toppen Danske Bank i selskab med A.P. Møller og Novo Nordisk. Da ledelse er den vigtigste disciplin, er der her lagt et godt fundament til et godt image. Danske Bank er dygtig til mange ting, men ifølge Berlingske Nyhedsmagasin ikke til kommunikation. Når det gælder om at formidle virksomhedens vision og værdier til omverdenen er Jyske Bank den bedste finansielle virksomhed. Kun overgået af Jysk og Novo Nordisk. Danske Bank ligger på en 8. plads. Danske Banks topchef Peter Straarup stiller op i både positive og negative sammenhænge. Ofte tegner han hele branchen. Det sidste forventes ikke af Jyske Banks topchef, Anders Dam, fordi banken ikke er markedsleder./cr Jobgaranti til forflyttede SEB-folk SEB flytter 90 arbejdspladser fra Sverige til den lettiske hovedstad Riga, hvor medarbejderne kun skal have 30 procent i løn i forhold til svenskerne. Men udflytningen af de mange arbejdspladser kommer ikke til at gå ud over de svenske ansatte, som har fået garanteret et nyt ligeværdigt job senest seks måneder efter, at de laverelønnede lettere overtager deres arbejdsopgaver. De berørte medarbejdere er dermed garanteret, at deres nye job har samme sværhedsgrad, løn, arbejdstid og udviklingsmuligheder, som det job de må afgive til de lettiske kolleger. 6 Finans juni 2006

Leder VI TÆNKER OG HANDLER GLOBALT Allan Bang Formand Den finansielle sektor er en af de mest internationaliserede sektorer i Europa og på verdensplan. De finansielle virksomheder holder sig ikke længere inden for de nationale grænser. De opkøber som den selvfølgeligste ting i verden udenlandske virksomheder og opretter afdelinger uden for landets grænser. Skal vi som forbund varetage jeres interesser i en internationaliseret verden, skal vi også tænke og handle internationalt og globalt. Den danske model med et reguleret arbejdsmarked, der bygger på overenskomster og aftaler mellem parterne, kan være et forbillede for andre, og vi kan være med til at lægge niveauet for, hvilken retning udviklingen i Østeuropa og det meste af resten af verden skal tage. Det er min overbevisning, at vi har store interesser på spil, men også meget at byde på. Derfor har vi også en forpligtelse til at tage et medansvar for udviklingen og løfte internationale opgaver inden for vores sektor. Danmark er et mønstereksempel i den globale konkurrence. Og vi er heldigere end de fleste. Men det betyder også, at vi har et ansvar over for dem, der er født på helt andre breddegrader. Derfor støtter vi også, at der etableres faglige organisationer og skabes bedre arbejdsvilkår i lande uden for Danmarks grænser. Det handler om solidaritet og om at sikre den sociale og menneskelige dimension i det faglige arbejde. UNI, Union Network International, har fokus på de globale virksomheder i sektoren og arbejder på at sikre, at de lever op til deres sociale ansvar, uanset hvor på kloden de opererer. Og den opgave er af vital betydning, fordi globale virksomheder som IBM, Den Europæiske Centralbank og Wal-mart i stigende grad sætter standarden for andre virksomheder. Globaliseringen er en af de største udfordringer, vi står overfor. Dens betydning vil vokse, og den vil komme til at fylde mere i de kommende år. Derfor skal vi bevare det globale perspektiv på vores politiske arbejde og udbygge de internationale relationer. Finans juni 2006 7

Kundeadfærd Vi ved alt om de kære kunder Banker har investeret i avancerede IT-programmer, der kan samle oplysninger om kundernes adfærd. Oplysningerne kan bruges, ikke bare når kunden skal have kredit, men også til at tilbyde skræddersyede produkter. Lektor Henrik Juul spørger, om der skal være grænser for bankernes brug af den nye viden Af Lizette Ottensten Foto: Territorium Når en kunde får løn eller ikke får løn når hans faste udgifter stiger eller falder, når hans obligationer bliver udtrukket, når han ændrer på sine aftaler eller pludselig ændrer adfærd. Lige meget hvad han gør eller ikke gør, bliver det registreret i bankernes maskinrum i avancerede dataprogrammer, som kan trække en ufattelig mængde oplysninger om kunden ud og sammenstille dem ved hjælp af statistiske og matematiske metoder. Set gennem de lyserøde briller kan banken bruge disse programmer til at skræddersy tilbud, der passer som hånd i handske til den enkelte kunde. Set gennem de mørkere briller vil disse systemer være medvirkede til at sløre gennemsigtigheden. Det mener lektor Henrik Juul fra Center for Kreditret på Handelshøjskolen i København. For ham at se bør der politisk tages stilling til, hvor grænserne skal gå, herunder hvilke oplysninger bankerne må bruge i forbindelse med såkaldte adfærdsscoresystemer. Kunderne scorer Banker investerer i disse år i avancerede IT-programmer, der kan analysere og sammenholde oplysninger om alt det, kunderne foretager sig eller er involveret i. Begrebet har været kendt som kreditscoring, fordi kunden scorer et antal points 8 Finans juni 2006

Vi kontakter for eksempel en kunde, når vi får besked om, at der er udtrukket 300.000 på hans obligationsbeholdning, for at høre, om han har overvejet, hvad der nu skal ske." ggg Finans juni 2006 9

Kundeadfærd "Det kan jo godt være, at man gerne vil holde for sig selv, at man har købt tre pornofilm eller har spillet 3.000 kroner op på et kasino også selv om det ikke er ulovligt." ggg for at opfylde forskellige krav. Det har været brugt siden begyndelsen af 1990'erne af finansieringsselskaber og de største pengeinstitutter til at udregne, hvor meget kredit man vil give den enkelte kunde. Jyske Bank beskriver for eksempel i sit resultat for 2005, at de nu klassificerer deres kunder i et antal styrkeprofilkategorier for at få en bedre kreditrisikostyring. Danske Bank skriver ligeledes om avancerede interne modeller til opgørelse af kapitalkravet i sit resultat. Fordel for kunden Lektor Henrik Juul er ret overbevist om, at bankerne vil bruge de oplysninger, de har i deres systemer proaktivt altså ikke kun i kreditafdelingen - til at vurdere den enkelte kundes kreditværdighed, men også til at udvikle ydelser og produkter som passer til kundens præcise behov ud fra den adfærd, man kan læse, at han har. "Hvis man kan se, at kunden ofte foretager valutavekslinger, kan man for eksempel tilbyde kunden et kreditkort med tilknyttet rejseforsikring. Langt hen ad vejen er det jo en fordel for kunden, at banken afdækker, hvad kunden har brug for, og tilbyder ham det. Man vil også bruge de mange kundeoplysninger i forbindelse med prissætningen af kundernes samlede engagement". Derfor mener Henrik Juul, at de nye systemer vil gøre brugen af loyalitetsprogrammer endnu mere individuel og dermed endnu mindre gennemsigtig, og derfor skal man gøre op, hvor den etiske grænse går. Kun støtteværktøj I Jyske Bank fortæller funktionsleder i forretningskoncepter indland Per Thuesen, at banken kun bruger oplysningerne som støtteværktøj for rådgiverne til at opgøre risici på kundeengagementer og til at kunne fremkomme med en pris på det. "Vi har ingen planer om at bruge adfærdsscoring til at skræddersy produkter til kunderne. Vi har ikke analyseret nærmere, hvad vi ellers kan bruge dem til", siger Jens Ove Nielsen, som er områdeleder i afdelingen. Christian Bagger, som er chefkonsulent i Forretningsudvikling i Danske Bank, mener, banken især har glæde af oplysninger om kunderne for at kunne rådgive bedre. Når vi betjener vores kunder, bruger vi deres adfærd til at give en hurtig kreditbehandling og til at tilpasse vores produkter til kundens individuelle behov. Hvis vi sammenligner vores produkter med en habit, kan vi bruge oplysningerne om kundens adfærd til at lægge den op på arme og ben, så den passer." Oplysningerne kan også bruges til at give uopfordret rådgivning. Vi kontakter for eksempel en kunde, når vi får besked om, at der er udtrukket 300.000 på hans obligationsbeholdning, for at høre, om han har overvejet, hvad der nu skal ske." Christian Bagger ser det som en fordel at være en stor koncern, fordi man kan bruge oplysninger om kunden til rådgivning på tværs af koncernen, hvis kunderne har givet en koncernsamtykkeerklæring i forbindelse med, at de har produkter i forskellige dele af koncernen. Til gengæld forestiller Christian Bagger sig ikke, at banken i højere grad vil benytte sig af adfærdsscoresystemer til udvikling af nye produkter. Uproblematiske data Professor Peter Blume fra Det Retsvidenskabelige Institut på Københavns Universitet, som har skrevet flere bøger om databeskyttelsesret, ser ikke adfærdsscoresystemer som et problem, så længe bankerne er åbne omkring det, og så længe det ikke har konsekvenser i forbindelse med de løbende forretninger, hvis man siger nej til adfærdsscoring. "Det hænger sammen med det klassiske problem, om banken skal følge med i kundens engagementer og sige til, hvis kunden kan investere sine penge bedre, eller om banken skal lade kunden være, fordi vedkommende ikke er interesseret i, at man sammenstiller fakta omkring ham. Det kan jo godt være, at man gerne vil holde for sig selv, at man har købt tre pornofilm eller har spillet 3.000 kroner op på et kasino også selv om det ikke er ulovligt." Peter Blume mener, det er uproblematisk, at systemerne kan mere og mere, fordi vi har den traditionelle bankhemmelighed. Men herved bliver der ikke samtidig sikret en gennemskuelighed, mener Henrik Juul, fordi data, der er givet i en sammenhæng, bruges i andre sammenhænge. "De færreste kunder er klar over, at de bliver scoret, og allerede derfor er det vanskeligt at tale om gennemskuelighed. Derfor er der behov for at få en drøftelse af, hvor grænsen for den markedsføringsmæssige brug af disse systemer skal gå", siger han. 10 Finans juni 2006

brf.dk

Blodprop i hjernen Nu er jeg sikker på, at jeg vender tilbage, måske ikke på fuld styrke, men i hvert fald sådan at jeg kan passe mit job uden at lave fejl, siger Gitte Aaskilde " Folk der ikke kender mig tror jeg er dum" Fra at være aktiv og engageret i politik, arbejde og fagbevægelsen, måtte Gitte Aaskilde fra den ene dag til den anen indstille sig på en ny tilværelse, da hun fik en blodprop i hjernen. Nu skal genoptræning redde hende fra en fyreseddel og give hende livskvaliteten tilbage Af Louise Mousten Vestergaard Foto: Christoffer Regild En dag for to år siden mærker Gitte Jonna Aaskilde, at noget er galt. Musklerne strejker, og kroppen vil ikke makke ret. Om aftenen taber hun kaffen ud af hænderne, hun skvatter på køkkengulvet og må forsikre sin gæst om, at hun ikke har drukket. Da hun vågner næste morgen, har hun lammelser i den ene side af kroppen og ansigtet, hun har svært ved at tale, og når hun spiser, tygger hun sig i tungen. Sådan begynder helvede for Gitte. Som 47-årig har hun fået en blodprop i hjernen, og selv om lammelsen forsvinder, og hun hurtigt bliver udskrevet, er hun ikke rask. I blodproppens kølvand følger en hjerneskade, og en neurologisk undersøgelse viser, at hun har svært ved at regne, se strukturer og sammenhænge, og neurologen oplyser hendes arbejdsplads om, at hun vil få svært ved at komme tilbage som privatrådgiver i banken. "Det var ikke sådan, jeg selv oplevede det, og jeg havde slet ikke forventet, at andre kunne mene det om mig." Men da hun ringer til arbejdet for at høre, hvornår hun kan starte igen, beder de hende om at vente, til de har overvejet situationen. Misforstået hensyn Da de endelig ringer, er det for at sige, at de ikke har ressourcer til at have hende mere, men at hun kan blive flyttet til en anden afdeling ikke langt væk. Og sådan blev det. "Neurologen havde givet dem indtryk af, at jeg ikke kunne noget mere, og sådan blev jeg behandlet. Kollegaerne regnede ikke mere, det jeg sagde for noget, og mange ignorerede mig bare. Selvfølgelig var det ikke i en ond mening, men de må have følt, at det var svært at tackle min situation." Hun starter med at lave forefaldende arbejde fire timer om dagen, og efter noget tid bliver hun tilknyttet en mentor, som følger hende, mens hun langsomt får flere og mere krævende opgaver. "Jeg var godt klar over, at jeg somme tider lavede fejl, og at 12 Finans juni 2006

jeg generelt var meget træt, men alligevel syntes jeg selv, at arbejdet gik strygende." Da hendes indsats skal evalueres, må hun indse, at kollegaerne ikke deler hendes opfattelse. Hun laver for mange fejl og er alt for langsom. Endnu et slag i ansigtet på Gitte: "Selvfølgelig havde de rettet mig, når jeg lavede fejl, men ingen havde før sagt, at jeg lavede noget lort, sådan som jeg følte, at evalueringen lagde op til." Næste dag da Gitte kører på arbejde, tænker hun på at køre i grøften. Brækker hun ryggen eller benet, vil de da kunne se på hende, at hun fejler noget, og at hun ikke bare er dum. Sådan har hun det hver dag den næste måned. Til sidst tager hun ferie og bliver væk i otte uger. Fyresedlen over hovedet Banken forsøger at søge penge til hende, så hun kan deltage i privat genoptræning, men uden held. Til sidst mener de ikke, at de kan gøre mere og har ikke mulighed for at have hende ansat under de vilkår. "De sagde, at hvis jeg ikke havde forbedret mig inden et halvt år, ville de stoppe ansættelseskontrakten. Men hvordan Hvert år rammes ca. 11.000 danskere enten af en blodprop eller blødning i hjernen. Det anslås, at 30.000-40.000 danskere lever med følger efter tilstanden. Cirka en femtedel overlever ikke det akutte tilfælde. Følgevirkningerne er typisk lammelser i venstre side af kroppen, talebesvær, koncentrations- og hukommelsesbesvær, træthed og koordinationsforstyrrelser. ggg Finans juni 2006 13

Blodprop i hjernen ggg skulle jeg overhovedet kunne forbedre mig uden genoptræning", spørger Gitte Aaskilde. Derfor tager hun sagen i egen hånd og forsøger at få kommunen til at bevilge et genoptræningsforløb hos "Center for Hjerneskade". Det bliver et langt sejt træk, for kommunen mener ikke, hun er syg nok. "Jeg havde det da også godt i forhold til mange andre med hjerneskade, men problemet var jo, at jeg stadig risikerede at blive fyret på grund af det." Da der lå flere uvildige vurderinger af, at skaderne ikke var varige, hvis hun fik genoptræning, godkendte kommunen opholdet på fire måneders intensiv genoptræning med otte måneders efterfølgende jobtræning i en anden af Danske Banks afdelinger. Et forløb hun allerede er godt i gang med. Styrketræning, psykologbehandling og matematiktræning skal forberede hende på igen at blive selvkørende på sin nye arbejdsplads. "Mine forventninger til at arbejde igen er blevet meget styrkede. Nu er jeg sikker på, at jeg vender tilbage, måske ikke på fuld styrke, men i hvert fald sådan at jeg kan passe mit job uden at lave fejl." Men med blodprop og skader på hjernen er Gitte Aaskildes sociale status faldet betydeligt. "For mange er jeg bare hjerneskadet, og folk, som ikke har kendt mig før, tror, at jeg er dum. Jeg er da glad for, at jeg ikke døde af min blodprop, men samtidig stoppede livet også der. Før gik jeg op i hundesport, var aktiv i den lokale partiforening og var områdetillidsmand. Alt det kan jeg ikke passe mere, nu er jeg bare en skygge af mig selv." 14 Finans juni 2006

Speaker's corner Af Kenneth Reinicke, Ph.D, Lektor Center for Ligestillingsforskning, RUC Hvorfor er løn mere tabuiseret end sex Der er ofte forskel på den måde, som mænd og kvinder forhandler løn på. Mænd er ofte mere opmærksomme på at kvantificere, hvad de har foretaget sig i løbet af året og stiller derfor hyppigere og højere lønkrav. Kvinders arbejde værdsættes ofte ikke på samme måde som mænds. Dette gælder specielt, når indsatsen skal omsættes i løn. Kvinder er ofte også mere tilbageholdende med at stille lønkrav. Der er stadig en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd ønsker, at chefen skal opdage' deres kvalifikationer frem for selv at skulle fremhæve dem. Dette skyldes måske, at arbejdsmarkedet på en måde kan opfattes som en mandlig arena, som gennem århundreder er bygget op efter mandlige normer, og som man derfor skal have lyst til at kæmpe på ud fra mandlige principper. Mænd er i højere grad socialiseret til at kæmpe og dermed have lyst til at konkurrere om spillet om lønnen. Det er forhandlinger, der foregår på mandlige præmisser. Det er lettere for de fleste mænd at prøve at gå til grænsen, og de kan i højere grad lide kampen om lønnen. Jeg interviewede for nogle år siden forskellige ledere om deres holdning til åbenhed i forbindelse med lønforhandlinger. Der var store forskelle i den måde, de svarede på. Nogle ledere mente, at det ville være fuldstændigt absurd at forestille sig, at man åbent kunne præsentere resultaterne af lønforhandlinger. Andre nogle få var tilhængere af fuldstændig åbenhed ud fra overbevisningen om, at hvis forhandlingsresultatet ikke kunne tåle at blive offentliggjort, måtte der være noget galt med tildelingskriterierne. Andre igen gav udtryk for, at de aldrig havde tænkt på muligheden som værende realistisk. Privatsag Det er vigtigt at tage hensyn til ligelønsspørgsmålets kompleksitet og de specielle eksistensbetingelser, der er for at få ligeløn på dagsordenen ude i virksomhederne. Overordnet set er det vigtigt at få ændret på forestillingen om løn som udelukkende værende et privat anliggende til at blive en slags offentligt anliggende der har relevans og som skal kunne forsvares over for hele organisationen. Men det er ikke let at ændre på denne opfattelse, fordi det ofte både er "vinderne og taberne" af lønspillet, der ikke ønsker belysning af resultatet. Det er ligeledes sigende, at mange ledere måske ikke ønsker at kunne blive stillet konkret til regnskab for de forhandlinger, de har gennemført. Det står klart, at fuldstændig åbenhed om resultater og argumenter kræver en dynamisk, visionær, modig og konsekvent leder. Ligeledes kræver det en medarbejderstab, som ser deres kollegaer som en gruppe eller et team, hvortil det gælder om at optimere de flest mulige menneskelige ressourcer. En sådan visionær konsensus er svær at etablere. Tabuer og hurdler En åben atmosfære omkring, hvem der får hvad i løn, og hvilke kriterier der ligger til grund for hvem, der får diverse løntillæg, kan stimulere til læring og udvikling i en organisation og motivere den enkelte medarbejder. Det er ikke let at præcisere, hvilken grad af åbenhed, som den enkelte virksomhed er gearet til. Men hvis man vil skabe ligeløn i det danske samfund, er det vigtigt at etablere de instrumenter og redskaber, som kan gøre det muligt at overkomme de tabuer og hurdler, der er forbundet med at skulle forholde sig til ligelønsspørgsmålet. Det er ofte mere kontroversielt at skulle diskutere løn end at skulle snakke om sex. Der er mange faldgruber og undvigelsesmanøvrer, når fokus falder på køn og løn. Kønsopdelt lønstatistik er i den forbindelse et vigtigt instrument i forsøget på at skabe den nødvendige kontinuerlige diskussion om fup og fakta vedrørende ligeløn. Ud over en lønstatistik som kan afdække uberettigede lønforskelle, handler det dog også om meget banalt at sørge for at tage diskussionen ude i virksomhederne om, hvilke kriterier der skal ligge til grund for løntillæg men det også være svært nok. Finans juni 2006 15

Sundhed Live Danish die young BRFkredits 900 medarbejdere og deres ægtefæller bliver tilbudt frivilligt sundhedstjek for at blive sundere, gladere og mere effektive. Kampagnen er finansieret ligeligt af medarbejdere og virksomhed af overenskomstmidler. Vi var med til opstartsmøde Af Lizette Ottensten, freelancejournalist Foto: Stig Stasig "Sundhedskampagnen er ikke den spanske inkvisition, der er kommet tilbage. Vi prædiker ikke selvfornægtelse, og vi skal ikke gå og gnaske gulerødder. Den er et spørgsmål om balance i vores liv ikke om at opfylde skønhedskrav og idealmål. Det er ikke vores bord." Sådan siger den slanke, cykelglade næstformand i BRFkredits personaleforening, Mogens Nissen, da han indleder det første af dagens to opstartsmøder til sundhedskampagnen for medarbejderne, iført en T-shirt med kampagnens manende mantra: Balance. "Vi stiller store krav til hinanden, og det er ikke sundt hverken fysisk eller psykisk at leve under konstant pres. Vi tilbyder en ramme, et værktøj, som I kan vælge at bruge", forklarer han i kantinen, hvor næsten alle de blå stole er besat af medarbejdere, som generelt er glade for tilbuddet. De har muligheden for at udfylde en sundhedsprofil og få et sundhedstjek, og når man har set, hvordan deres sundhedstilstand rent faktisk er, kan man se, hvor man skal sætte ind. Det står for slemt til Den sporty læge Claus Hyldahl, som mest af alt ligner en jægersoldat, tager over: "Danmark ligger på en 34. plads i verden, når det gælder folkesundhed og det er jo ikke specielt imponerende! Vi ligger efter 3. verdens lande som Cuba og Chile. Svenskerne ligger på førstepladsen. Hvis det havde været damehåndbold, ville det jo være en katastrofe." Selv om han indleder med nogle få hyggebemærkninger, falder det ham svært at komme med morsomheder om vores livsstil. Det står simpelthen for slemt til: "Lev stærkt dø ung, eller som de siger ude i Europa: Live Danish, die young", spøger han. 16 Finans juni 2006

Han lægger ikke fingrene imellem, fordi alt for mange falder døde om af livsstilssygdomme: "70 procent af alle overvægtige er ikke parate til at snakke om det. Og det tragiske er jo, at bliver man først ramt af alvorlige sygdomme, som sukkersyge, hjerte/karsygdomme eller for højt blodtryk, så er man patient resten af livet. Der er nemlig en grundlæggende sandhed: Man kan ikke behandle sig til sundhed." Masser af lovord Personaleforeningen og ledelsen i BRFkredit er gået ind i projektet ved at skyde 300.000 kroner ind hver. Til juli skal ordningen genforhandles, og Laila Busted, som er formand for personaleforeningen, forventer, at parterne vil skyde et tilsvarende beløb ind igen. "Vi syntes, det var positivt, at ledelsen ydede 300.000 oven i overenskomstkronerne, fordi det giver en merværdi", siger hun og understreger, som alle i projektet, at det skal opfattes som et tilbud. "Ledelsen er naturligvis meget fikseret på bundlinien og på sygedage. Og det er fint at have det som fælles mål, selv om vi går mere efter velvære og det gode liv for vores medlemmer", siger hun. "Meningen er ikke, at vi skal leve det perfekte liv hele tiden. Hvis nogen har lyst til at ligge på sofaen og spise chips i stedet for at løbe en tur i skoven, så vil vi ikke være med til at puste til den dårlige samvittighed. Man skal have lov at være sig selv og leve det liv, man ønsker. Men hvis tilbuddet kan medføre, at man får lidt mere fokus på sin måde at leve på, og på hvordan man kan gøre det bedre for sig selv, så er det også alle pengene værd." Laila Busted håber naturligvis ikke, at undersøgelsen af medarbejdernes sundhedstilstand vil vise, at der er problemer "Men hvis vi kan se, at visse afdelinger måske er belastet af stress, er det positivt, at vi får mulighed for at gøre noget proaktivt i stedet for først at gøre noget, når folk er brudt sammen." Personalechef Lars Hilberg synes, at tilbuddet viser, at parterne tager et fælles ansvar. Vi vil gerne skabe nogle rammer for et sundt arbejdsliv, og det hele menneske er vigtigt for os. Men dybest set tror vi da også, at det hjælper på bundlinien, at vi får nogle medarbejdere, der er sundere. Vi poster ikke penge ud i noget, der ikke har en effekt. Vi er helt sikre på, at vi får gladere og mere effektive medarbejdere, hvis de er i god form", siger han. Facts om sundhedskampagnen Balance Medarbejdere og ledelse afsatte ved sidste overenskomstforhandlinger midler til at fremme sundheden i BRFkredit 300.000 kroner fra hver af parterne det første år. Kampagnen er frivillig og sætter fokus på motion, kost og trivsel. Indhold: Frivilligt anonym sundhedsprofil med kostvaner, daglige aktivitet, helbred og arbejdsliv Helbredstjek hos sygeplejerske, der måler kolesterol, blodsukker, blodtryk Ny samtale om et halvt år Medio juni og januar samles sundhedsprofilerne i en sundhedsprofil for hele virksomheden Finans juni 2006 17

TEMA Landsmøde 2006 Vi er parate til et globalt ansvar 18 Finans juni 2006

Landsmødet i maj var optaget af at udvikle Finansforbundet og ændre det, så forbundet matcher udviklingen omkring os og lever op til medlemmernes behov, krav og ønsker Af Carsten Rasmussen, Elisabeth Teisen og Louise Mousten Vestergaard Foto: Martin Dam Kristensen Finans juni 2006 19

TEMA Landsmøde 2006 Fornyelse er noget vi gør Finansforbundets landsmøde i maj blev et levende bevis på, at fornyelse ikke bare er noget, de taler om i Finansforbundet, det er tværtimod noget de gør. "Samfundet er i konstant forandring, og den finansielle sektor ændrer og udvikler sig hele tiden. Derfor skal vi ændre og udvikle vores forbund, så vi matcher udviklingen omkring os og lever op til medlemmernes forventninger og behov", sagde formand Allan Bang til de 243 delegerede, der sad parat i den store sal i Aalborg Kultur & Kongres Center. Fra det første minut fik de delegerede en oplevelse af forandring, da landsmødet åbnede med et billedshow, der markerede overgangen til en ny fælles visuel identitet. "Jeg vil ønske os alle tillykke med vores fælles identitet", sagde Majbritt G. Tobberup, formand for Kreds Nordea. "Jeg er stolt af, at alle kredsene har slagtet nogle hellige køer. Det er en synliggørelse af det forpligtende fællesskab." Finansforbundet har nu en identitet, som er stærk og fleksibel. Som er fælles for alle. Med den følelse tog landsmødet fat på tre dages debat om samfund, finanssektor og arbejdslivet. Og i rigtig mange af de 178 indlæg, der kom fra talerstolen var globaliseringen til stede som et vilkår for de politiske udfordringer. Som virksomheder skal også fagforeninger arbejde på tværs af grænserne for at møde udfordringerne i det 21. århundrede, understregede gæstetaleren Sandy Boyle, præsident for UNI Finance. Hans budskab var "profit and people" i stedet for "profit or people". Sektorens image skal forbedres Sektorens dårlige omdømme, regler for god fagforeningsledelse og medlemmernes arbejdsmiljø var blandt de emner, Finansforbundets formandskab tog op til behandling i deres fælles mundtlige beretning "Det går rigtig, rigtig godt i sektoren", sagde Allan Bang, formand for Finansforbundet i sin del af den mundtlige beretning. "Men faktisk har det på nogle områder aldrig gået så skidt", fortsatte han. "Befolkningen ser ikke positivt på sektoren, mange synes, at banker og sparekasser er for grådige og mangler moral og samfundssind." Og det er ikke bare Ekstra Bladets sædvanlige kampagnejournalistik, vurderede han. "En stor del af ansvaret ligger hos virksomhederne selv. Ikke mindst hos de store virksomheders top." Sektorens topfolk virker tilknappede og arrogante. De kommunikerer til aktionærerne og analytikerne, men ikke til forbrugerne, og den går ikke i dag, konstaterede Allan Bang. Virksomhederne ved godt, at den er gal. Finansrådets strategi for at rette op på sektorens dårlige image, der har år 2010 som tidshorisont, kaldte Allan Bang for alt for langsigtet og uambitiøs. Der skal ifølge Finansforbundets formand rettes op på finanssektorens omdømme her og nu, og Finansforbundet vil gerne gå ind i debatten og tage et medansvar. "Vores medlemmer kan ikke være tjent med, at standens renommé trækkes ned af sektorens mildt sagt dårlige renommé. Beskæftigelsessituationen betyder også, at vi skal kunne tiltrække medarbejdere fra andre dele af arbejdsmarkedet, ligesom vi skal kunne tiltrække de unge til sektoren. Og de er som gruppe ikke bare ombejlede. De er kræsne, og de tager også forhold som etik og social ansvarlighed med i deres valg af uddannelses- og ansættelsessted." God fagforeningsledelse For første gang var det ikke kun Finansforbundets formand, men også de to næstformænd, der gik på talerstolen for at ggg 20 Finans juni 2006