Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering P7 er den største medicinske afdeling på Regionshospitalet. Afdelingen er en intern medicinsk afdeling med plads til 40 patienter, fordelt på tre specialer. Lungemedicin, primært KOL patienter, astma patienter og patienter med lunge cancer. Gastroenteologi, primært patienter med tarmbetændelser og patienter med alkoholrelaterede sygdomme. Samt geriatri, primært patienter over 65 år, med flere medicinske sygdomme og et genoptræningspotentiale. Afdelingen modtager størstedelen af patienterne fra Akutafdelingen. Enkelte patienter, med terminale forløb, har åbne indlæggelser, og kan komme direkte i P7 uden at kontakte egen læge eller Akutafdelingen. Afdelingen er en del af Medicinsk afdeling på Regionshospitalet, og en del af Region Midtjylland. Hospitalet er en af regionens akuthospitaler. Hele hospitalet blev akkrediteret i foråret 2012. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle1 I P7 er ansat sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere, sekretærer og læger. Vores samarbejdspartnere fra andre steder i huset, er primært farmaceuter, serviveassistenter samt fysio- og ergoterapeuter. I afdelingen modtages der sygeplejestuderende på forskellige moduler samt social og sundhedsassistent elever i deres første praktik. I afdelingen arbejdes der i fire grupper, med primært én stuegangsgående sygeplejerske, som har gruppelederfunktionen, og 2 andre personaler på gulvet, der varetager pleje af patienter. Der er et tæt samarbejde mellem gruppelederen og personalet på gulvet. Der kommer dagligt visitatorer fra og Skanderborg Kommune i afdelingen. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske samt en administrerende overlæge. Den daglige ledelse varetages af to afdelingssygeplejersker. Side 1 af 9
Patientkategorier/borgerkategorier I gruppen med lungemedicinske patienter findes patienter med eksempelvis KOL, astma og lungecancer. KOL patienterne i denne gruppe, bruger ofte al eller meget af deres energi på at trække vejret, hvilket kan gøre selv små gøremål i hverdagen uoverskuelige. De forbrænder meget energi, men har ikke kræfter til at spise den tilsvarende mængde. Deres lungestatus gør dem meget modtagelige for infektioner, og dermed periodevis forværring af deres i forvejen dårlige lunefunktion. Lungeteamet i afdelingen arbejder tæt sammen med et stort ambulant netværk, der følger patienterne mellem indlæggelserne. Det er en stor faglig og pædagogisk udfordring at støtte disse patienter til at leve et liv med en invaliderende kronisk sygdom. I gruppen med gastroenteologiske patienter findes patienter med eksempelvis alkoholrelaterede sygdomme, colitis og levercancer. Patienter tilknyttet dette afsnit spænder meget vidt aldersmæssigt. Det kan være helt unge mennesker der har udviklet mb. Crohn eller colitis ulcerosa (inflammatoriske tarmlidelser), eller alle aldersgrupper til udredning for diarré, patienter med cirrose hepatitis (skrumpelever) eller leverkoma, oftest som følge af et stort alkoholforbrug og patienter til udredning for cancer i de indre organer. Mange patienter følges via et velfungerende ambulatorium, ligesom en del af patienterne kommer til planlagt indlæggelse, for at få udført en coloscopi eller en gastroscopi (kikkertundersøgelse af tarm eller mave) I gruppen med geriatriske patienter findes hovedsageligt patienter der er over 65 år, og som har to eller flere medicinske sygdomme og et genoptræningspotentiale. Der ses på det hele menneske, da det kan være udefrakommende faktorer, der gør at patienten bliver dårlig. Der tales om olympiadesyndromet. Sygdommene griber ind i hinanden som ringe. Det kan betyde, at de fleste syge ældre har lige så mange problemstillinger, af både social og psykisk art, som skal løses ved indlæggelsen, som der er ringe i det olympiske symbol. Der vælges derfor i geriatrien at se på andre problemstillinger, end blot indlæggelsesårsagen. I alle tre afsnit kan der til tider være store sociale problemstilllinger ved de enkelte patienter, dette kan være udfordrende, men særdeles spændende Side 2 af 9
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige opgaver på afdeling P7 kan være at identificere patientens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte under indlæggelsen samt medvirke til at identificere og observere symptomer med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere et målrettet pleje- og behandlingsforløb. Ofte har patienter med respirationsbesvær brug for hjælp til at få en sufficient iltning af blodet. Dette kan gives via nasal ilt eller via en Lomholt fugter, optimal lejring samt støtte og vejledning i korrekt administration af inhalationsmedicin. Nogle patienter har brug for hjælp, støtte eller vejledning i forhold til personlig hygiejne. Andre patienter kan have brug for hjælp til såvel den grundlæggende som den sygdomsrelaterede sygepleje. Mange af afdelingens patienter har brug for råd og vejledning omkring den optimale kost og ernæring i kortere eller længere perioder. I den daglige pleje kan det også være en opgave at skabe lindring for den dødende patient og dennes pårørende. Her vil plejen rette sig mod at lindre eventuelle smerter og angst. I denne sammenhæng samarbejdes der med det palliative team og hospitalspræsten. Både patient og pårørende kan være i en sorgproces, og kan have brug for omsorg og støtte til at opnå en værdig død og afsked. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at den studerende: Indsamler og analyserer data. Identificerer sygeplejebehov og handler herpå, herunder behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger og medicingivning. Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at den studerende: Samarbejder med de pårørende. Kommunikerer med patienten og de pårørende. Formidler relevant information, vejledning og undervisning til patienten og de pårørende. Dokumentation: Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer. Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere. Side 3 af 9
Argumenterer for sygeplejehandlinger i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, uviklings- og forskningsbaseret viden. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at den studerende: Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden. Prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb. Planlægge, tilrettelægge og medvirke til diagnostiske undersøgelser og behandlinger. Medvirke til et åbent og udviklende miljø i afdelingen. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer at den studerende: Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Medvirker ved implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient, pårørende, medstuderende, sygeplejersker og andre samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer. Samarbejde med patienten/pårørende herunder at medinddrage patienten i plejen og formidle ny viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløb. Patientforløb tager udgangspunkt i, at den studerende samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne kan komme til afdelingen hele døgnet fra Akutmodtagelsen. Allerede ved modtagelse i afdelingen begynder vi at tænke på udskrivelsen. Hvor kommer patienten fra, er hjemmeplejen koblet på patienten, hvordan klarer patienten sig i hverdagen og skal der tages kontakt til visitator? Samarbejdet med pårørende og primær sektor vægtes højt. Vi lægger vægt på at leve op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), ved dagligt at foretage diverse screeninger og dokumentation. Indlæggelsesvarigheden kan være fra et par dage til flere uger. Den medicinske behandling vægtes højt i en til tider travl hverdag, og under indlæggelsen vægtes også mobilisering og dags rytmen højt. Patienterne inddrages, og et højt informationsniveau tilstræbes. Side 4 af 9
En typisk dagvagt på P7 ville kunne tage sig sådan ud: Dagvagtsholdet møder kl. 7.00. Patienterne fordeles, og der læses kort rapport. De der skal være på gangen går ud og måler TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom) ved alle patienter. Den stuegangsgående sygeplejerske læser en mere grundig rapport, og forbereder sin stuegang. Patienterne tilbydes morgenmad, og de der skal have hjælp til personlig hygiejne hjælpes. I forbindelse med morgenplejen vil der også blive foretaget sårskift og ligende, hvis der er patienter, der har sådanne. Det plejepersonale der har den enkelte stue, har også ansvaret for, at få ryddet op på stuen, og være behjælpelig ved patienterne, hvis der er nogen der har brug for hjælp senere på dagen. Den stuegangsgående sygeplejerske går sammen med lægen stuegang, og der lægges planer for og med patienterne omkring deres indlæggelse og behandling. Når det er besluttet, hvornår en patient skal udskrives, er det også stuegangsgående sygeplejerske, der tager kontakt til primær sektor, hvis der skal det, eller til de pårørende. Det personale der er på gangen, har også til opgave at melde tilbage til stuegangsgående sygeplejerske, hvis de får nogle oplysninger eller gør nogle observationer i forbindelse med plejen, der kan være relevante for stuegangen eller udskrivelsen. Til måltiderne er det også personalet på gangen, der er behjælpelig med maden til de patienter, der ikke selv kan gå i dagligstuen og spise. Over middag skal der doseres medicin, det kan både være den stuegangsgående sygeplejerske eller personalet på gangen, der gør dette. Alt efter hvem der har tiden til det. Metoder i klinisk praksis Den studerende skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patienten/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter f.eks. TOKS, ISBAR, ernæringsvurdering og smertevurdering Side 5 af 9
Refleksionsmetoder: Patientforløb. Anvendelse af e-portfolio. Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder og standarder. Udveksling med anden afdeling. (Mere information om dette gives ved modul start). Forsknings- og udviklingsmetoder: Kvalitetsudvikling herunder relevante retningslinjer. Deltagelse i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet/området. Anvende og udvikle metoder til patientsikkerhed. Søge informationer relateret til de sygeplejefaglige problemstillinger, den studerende møder i praksis. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Den studerende skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som den studerende er involveret i. Derudover skal den studerende orientere sig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Medicinsk afdeling P7 er der ansat en praktikansvarlig sygeplejerske samt kliniske vejledere. I et tæt samarbejde varetager de den daglige vejledning, som foregår meget ad hoc og bed side. Der kan også forekomme vejledning fra andet uddannet personale. Inden for de to første uger afholdes der forventningssamtale. Her afstemmes diverse forventninger mellem den studerende og afdelingen. Du bedes som studerende have forberedt dig til denne samtale inden du starter i afdelingen. Samt have læst det fremsendte materiale. E-Portefolie anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og praktikansvarlig sygeplejerske. Den studerende vil gennem hele forløbet for vejledning ved både klinisk vejleder og daglig vejleder. Det vil være vejledning som er relateret til patientsituationer. Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje. Side 6 af 9
Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer. Cirka halvvejs i forløbet afholdes der midtvejsevaluering. Den praktikansvarlige sygeplejerske vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator. Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. Den studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis, understøttet af refleksion før-, underog efter patientsituationer. Den studerende udarbejder den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb. Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces. Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. Den studerende skal i relation til forventningssamtalen forberede et udkast i e-portfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i e-portfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet. Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har Side 7 af 9
forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af. Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning. Vi forventer at den studerende i den sidste del af modul 12, kan varetage tildelt patientpleje til 2 patienter selvstændigt. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den praktikansvarlige sygeplejerske i afdelingen er uddannet kliniks vejleder, dvs. at hun har pædagogiske kompetencer til at varetage vejledning af den studerende. Hun er ikke en del af normeringen i afdelingen, og hun har primært dagvagter i hverdagene. Hun har en del klinisk erfaring fra afdelingen, og ligeledes en stor interesse i at uddanne kommende kollegaer. Den praktikansvarlige sygeplejerske samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerske uddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for både den praktikansvarlige sygeplejerske og den kliniske vejleder Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder. Dvs. at den kliniske vejleder har samme pædagogiske kompetencer, som den praktikansvarlige sygeplejerske, men hun er en del af normeringen. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra klinisk undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Det samlede pensum er på 30-50 ECTS- point, svarende til 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejledergodkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensumindskrives i e-portfolio sendes en uge før klinisk prøve. Side 8 af 9
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den praktikansvarlige sygeplejerske vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Derudover betyder det, at den studerende i gennemsnit skal være til stede i klinisk praksis 30 timer ugentligt. Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i e-portfolio udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode. Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul. Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt. Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i e-portfolio. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve. Anvender og ajourfører de relevante elementer i e-portfolio. Dette betyder, at den studerende skal anvende e-portfolio i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje. Modulet afsluttes med en intern kliniks prøve, som består af to delprøver. (Se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 1) Side 9 af 9