Fokusområde Udviklingsplan Sundhed for alle En handleplan til fagpersoner, politikere og udvalg på sundhedsområdet i Fanø Kommune
Indhold Indledning... 4 Metode... 5 Sundhed i Fanø Kommune... 6 Fanø-borgerens levevilkår... 6 Fanø-borgeren er +65 år... 6 Middellevetid vs. Gode leveår?... 7 Fanø-borgeren har en god økonomi... 7 Uddannelsesniveau og sygelighed?... 7 Fanø-borgeren har en høj uddannelse... 7 Fanø-borgeren er tilfreds med livet... 8 Fanø-borgerens sundhedsadfærd... 8 Mental sundhed... 9 Konsekvenserne ved dårlig mentalt helbred?... 9 Borgergrupper der er i størst risiko... 9 Kommunale udgifter relateret til mental sundhed... 9 Rygning... 10 Konsekvenserne ved rygning?... 10 Borgergrupper der er i størst risiko... 10 Kommunale udgifter relateret til rygning... 11 Alkohol... 11 Konsekvenser ved højt alkoholforbrug?... 11 Borgergrupper der er i størst risiko... 12 Kommunale udgifter relateret til alkohol... 12 Fysisk inaktivitet... 12 Konsekvenser ved inaktivitet?... 12 Borgergrupper der er i størst risiko... 12 Vægt, kost... 12 Konsekvenser ved usundt kostmønster og overvægt?... 13 Borgergrupper der er i størst risiko... 13 Kommunale udgifter relateret til overvægt... 13 Fanø borgerens sygdomstilstand (sygelighed)... 14 Hvem er den syge Fanø borger?... 14 Hvad fejler Fanø borgeren?... 15 Opsummering... 17 Bilag. Materialer i resuméversion... 18 2
Bilag 1. Aktivitetsbestemt medfinansiering Fanø Kommune... 18 Bilag 2. Sundhedsprofilen, Hvordan har du det?... 22 Referenceliste... 24 3
Indledning I Fanø Kommune har vi en vision om at alle borgere skal sikres velfærd uanset udgangspunkt. For at vi kan lykkes med det, er det afgørende, at vi er tydelige omkring hvor vi vil hen, hvorfor vi vil det og ikke mindst hvordan vi vil gøre det i praksis. Med dette materiale understøttes udvalg, politikere og fagpersoner i at arbejde med velfærdspolitikkens vision i praksis, og dermed sikre velfærd for alle uanset udgangspunkt. Velfærd er mange ting. Vi ved fra nyere definitioner 1 af velfærd, at sundhed indgår som et centralt element i borgerens oplevelse af velfærd. Samtidig ved vi at borgernes sundhedstilstand afhænger af flere faktorer. Nogle faktorer kan vi justere på, andre kan vi ikke. I Fanø Kommune ønsker vi at mindske betydningen af disse faktorer således, at vi opnår velfærd, - og sundhed for alle. For at vi kan lykkes med det, er det afgørende at vi arbejder på flere niveauer, og i flere regi. Allerede nu arbejder vi på flere niveauer vi arbejder med borgerrettede indsatser i forhold til de borgere, der ikke er syge, og som skal vedblive at være raske. Og vi arbejder med patientrettede indsatser i forhold til de borgere, der er blevet syge, men som skal understøttes i at være aktive i eget liv længst muligt til trods for sygdom. Samtidigt indtænker vi sundhed i alle typer indsatser - uanset om der arbejdes med indsatser på sundhedsområdet, socialområdet eller på børneområdet. I ønsket om at sikre sundhed for alle, er det afgørende at prioriteringer på sundhedsområdet tager afsæt i den viden vi har om borgerne, og deres aktuelle behov. En kortlægning af borgernes behov gør os med andre ord systematiske, og mere nuancerede i det fremadrettede arbejde med at forbedre sundhedstilstanden. Velfærdsforvaltningen vil med denne rapport sikre grundlag for fakta baseret viden om sundhedsområdet, herunder de faktiske sundhedsudfordringer, som kendetegner Fanø Kommune. Materialet kan med fordel indgå som grundlag for dialogen omkring, hvilke sundhedsindsatser der bør tilbydes kommunens borgere for, at sikre en hensigtsmæssig og ressourceoptimal tilrettelæggelse af området. /Velfærdsforvaltningen, november 2018 1 Kamper- Jørgensen, Forebyggende Sundhedsarbejde. Munksgaard, 2010. 4
Metode Med dette materiale har forvaltningen udarbejdet et resumé af de tilgængelige rapporter og publiceringer på området for sundhed og forebyggelse. Rapporterne er udarbejdet af staten, regionen og Fanø Kommune selv. Rapporterne omfatter information fra følgende afsendere: Fanø Kommune Aktivitetsbestemt medfinansiering Region Syddanmark Sundhedsprofilen, Hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne, Sygdomsbyrden KL s udspil Forebyggelse for fremtiden Sundhedsstyrelsen Den nationale sundhedsprofil. Region Syddanmark Sundhedsaftalen, 2015-2018. De enkelte rapporter indeholder relevant viden og information vedrørende sundhed og forebyggelse, men der ses også overlap i indhold og anbefalinger. Forvaltningen har derfor gennemarbejdet de enkelte rapporter og sammenfattet en række tendenser i kortfattet og lettilgængelig version således, at de gældende retningslinjer og bekendtgørelser efterleves, men også at relevante beslutningstagere kan danne sig det nødvendige overblik, til brug for det videre arbejde med, at prioritere sundhedsindsatser. Forvaltningen har i processen med udvælgelse- og behandling af materialet, tilstræbt at være objektive. Dog må slutproduktet antages, at bære præg af forvaltningens subjektive til- og fravalg. Udvælgelsen af faktorer tager afsæt i de der, ud fra et folkesundhedsfagligt perspektiv, vurderes som værende relevante: - Hvilke faktorer har størst betydning for dødeligheden - Hvilke faktorer har størst betydning for sygelighed, trivsel og funktionsniveau - Hvilke faktorer er årsag til flest indlæggelser - Hvilke faktorer er årsag til størst træk på kommunale ydelser - Hvilke faktorer bidrager mest til den sociale ulighed i sundhed, f.eks. ulighed i dødelighed, tab af gode leveår Materialet sammenfatter en række tendenser, og indeholder en beskrivelse af hvilke sundhedsudfordringer, der vurderes at være særligt aktuelle, og som derved med fordel bør prioriteres i det fremadrettede arbejde. Figur 1. Illustration, struktur trekløver. Det fremadrettede arbejde med at prioritere sundhedsindsatser ligger hos relevante beslutningspolitikere og udvalg) mens det videre arbejde med af indsats og udarbejdelse af tilhørende handleplan forvaltningen. I denne proces inddrages en række bl.a. praksisanbefalingerne fra Forebyggelsespakkerne. prioritere tagere planlægning ligger hos materialer, 5
Sundhed i Fanø Kommune Nedenstående afsnit indeholder en opsummering af de resultater, som fremgår af hhv. Aktivitetsbestemt medfinansiering (Fanø Kommune), Hvordan har du det samt (Region Syddanmark) samt Sygdomsbyrden (Sundhedsstyrelsen). Desuden indgår Sundhedsaftalen 2015-2018 (Region Syddanmark), Forebyggelse for fremtiden (KL) samt Forebyggelsespakkerne (Sundhedsstyrelsen). Dette afsnit er inddelt i en karakteristik af Fanø borgeren, et afsnit om Fanø borgerens sundhedsadfærd samt et afsnit om Fanø borgerens sygelighed. Endeligt opsummeres resultaterne. For uddybende information vedrørende de særskilte materialer, er der udarbejdet resuméer som er placeret bagerst i denne rapport som bilag. De fulde versioner kan rekvireres efter forespørgsel ved velfærdskonsulenten. Borgeren i Fanø Kommune I ønsket om at sikre Sundhed for alle, er det relevant at blive klogere på, hvad der karakteriserer Fanøborgeren. Fanø Kommunes borgere har en lang række karakteristika til fælles med borgere i resten af Danmark, men på visse parametre adskiller Fanø-borgeren sig fra andre borgere. Følgende karakteristik af Fanø-borgeren er naturligvis udtryk for et generelt billede baseret på statistiske udtræk fra div. databaser, og den enkelte Fanø-borger vil naturligvis kunne afvige +/- fra dette billede. Fanø-borgerens levevilkår Fanø-borgeren er +65 år På Fanø er en stor andel (42 %) af borgerne + 65 år. Til sammenligning udgør andelen af borgere over 65 år kun 25 % på landsplan (DST, 2018). Andelen er steget med 30 % i de sidste 5 år, og befolkningsfremskrivninger estimerer at udviklingen fortsætter (+ 41 % 2017-2037) (Kontur, 2017). Udviklingen illustreres i nedenstående figur 2 og 3. Figur 2. Demografisk udvikling, Fanø Kommune. 2017-2045 fordelt på 10 års interval aldersgrupper, antal prs. 800 700 600 500 400 300 200 100 0 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år 90-99 år 100 år + 2017 2045 Kilde: Danmarks Statistik, FRKM117. 6
Figur 3. Den procentvise andel 80-109 årige fordelt på årene 2017-2045, landsplan og Fanø Kommune, pct. 20,00 15,00 10,00 5,00-2017 2027 2037 2045 Landsplan Fanø Kilde: Danmarks Statistik, FRKM117 Middellevetid vs. Gode leveår? Hvor middellevetid angiver det antal leveår, en nyfødt forventes at leve, defineres gode leveår, som det antal år, der leves med godt helbred (og tilsvarende dårlige leveår, som det antal leveår der leves med dårligt helbred). Indikatoren gode leveår kan derved ses som et mål for kvaliteten af befolkningens restlevetid, mens tabte gode leveår anvendes til beskrivelse af levetid med dårligt helbred. En persons helbredstilstand omfatter forskellige forhold, og indikatoren er derfor en fællesbetegnelse for f.eks. dårligt selvvurderet helbred, funktionsnedsættelse og langvarig sygdom. Der tages ikke højde for demografisk sammensætning i beregningerne. I Region Syddanmark udgør andelen af restlevetiden med gode leveår i 2017 54 % (landsplan 52 %). Den nationale sundhedsprofil, 2017. Fanø-borgeren har en god økonomi Indbyggerne på Fanø har en høj indkomst. I gennemsnit tjener borgeren på Fanø 263.300 kr. om året, hvilket er markant over både regionens og landsgennemsnittet på hhv. 236.400 kr. og 253.200 kr. (Kontur, 2017). Fanø-borgeren har en høj uddannelse På Fanø har hovedparten af borgerne gennemført en mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Andelen af Fanø-borgere, der har en mellemlang videregående uddannelse er 10.7 procentpoint højere end i landet som helhed (Fanø: 28.3 %, landsplan: 17.6 %), og andelen med en lang videregående uddannelse er højere end andelen i Region Syddanmark (Fanø: 11.1 %, Region Syd: 9 %) (Kontur, 2017). Uddannelsesniveau og sygelighed? Forskelle i levevilkår har betydning for sundhedstilstanden og uddannelsesniveau er det bedste mål for sygelighed. En 30-årig mand med en videregående uddannelse kan således forvente, at leve godt fire år længere end en 30-årig uden uddannelse efter folkeskolen. De højt uddannede kan også forvente flere leveår med godt helbred end gruppen med kort, eller ingen uddannelse. I Danmark og på Fanø, er stort set alle sygdomme og risikofaktorer socialt skævt fordelt og oftest vender den tunge ende nedad. SFI, 2007. 7
Fanø-borgeren er tilfreds med livet Hovedparten (66 %) af borgerne på Fanø, er tilfredse med livet, og angiver at de er meget tilfredse til spørgsmålet: Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?. Andelen udgør til sammenligning 63 % af borgerne i Region Syddanmark (Kontur, 2018). Når Fanø-borgerne bliver spurgt ind til tilfredshed med deres sociale relationer er tendensen den samme. Her svarer 67 % af Fanø-borgerne at de er meget tilfredse med deres sociale relationer (62.4 % i Region Syddanmark), og 72 % svarer at de føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen (63 % i Region Syddanmark) (Syddanskernes Liv, 2018). Fanø-borgerens sundhedsadfærd Risikofaktorer som usund kost, rygning, stort alkoholindtag, svær overvægt samt manglende fysisk aktivitet har hver for sig betydning for sundheden, og risikoen for at få en række sygdomme stiger betydeligt, når flere risikofaktorer er til stede på samme tid. Især mændene har flere samtidige risikofaktorer (3-5 risikofaktorer, 8 % mænd og 5 % kvinder). Der er en klar sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og antal risikofaktorer. Andelen med 2 eller flere risikofaktorer falder med stigende uddannelsesniveau, og således falder andelen fra 28 % blandt personer med grundskole som det højeste gennemførte uddannelsesniveau til 4 % blandt personer med en lang videregående uddannelse (Den nationale sundhedsprofil, 2017). En hensigtsmæssig sundhedsadfærd mindsker risikoen for udviklingen af en række langvarige sygdomme. Som led i behandlingen af mange langvarige sygdomme er sundhedsadfærd afgørende for prognosen, idet det øger effekten af behandlingen og mindsker risikoen for komplikationer og nye sygdomme (SST, 2017). Det fremgår af studier, at der blandt borgere med langvarig sygdom er en større andel der ryger dagligt, overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtagelse, har et usundt kostmønster, har stillestående fritidsaktivitet og er svært overvægtige, sammenlignet med borgere, der ikke har en langvarig sygdom (Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 2017). Hvad angår Fanø borgerens livsstil, er der ligeledes en række karakteristika, som øger risikoen for sygdom, og hvor Fanø borgeren adskiller sig fra borgeren på landsplan. Det er således faktorer, der bør indtænkes i den samlede prioritering af de fremadrettede sundhedsindsatser. 8
Mental sundhed Andelen af Fanø borgere med dårlig mental sundhed 2 er høj, sammenlignet med regionen som helhed, og andelen er tilmed stigende. Dette til trods for at Fanø borgeren generelt er meget tilfredse med livet, sammenlignet med andre borgere i Region Syddanmark 3. Det fremgår af undersøgelsen Hvordan har du det? at andelen af borgere på Fanø, der angiver at have et dårligt mentalt helbred udgør 15 % (Region Syd: 13.5 %). I perioden 2013-2017 er andelen med et dårligt mentalt helbred steget med 7.1 procentpoint. Tilsvarende er andelen af borgere der svarer, at de føler sig stressede (ofte/meget ofte føler sig nervøse eller stressede) steget med 2.8 procentpoint. Andelen er dog lavere (14 %) på Fanø, end i regionen som helhed (17 %). Det er især kvinderne, der angiver at have et dårligt mentalt helbred og især de helt unge kvinder (16-24 årige) (Region Syd). På landsplan er samme tendens gældende: andelen af borgere med dårligt mentalt helbred er større blandt kvinder (15.5%), end mænd (11 %), og andelen er især høj blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (24 %) (Den Nationale Sundhedsprofil, 2017). Konsekvenserne ved dårlig mentalt helbred? Det estimeres at dårlig mental sundhed årligt medfører 2.400 ekstra dødsfald, 4.100 tabte leveår (mænd) samt et tab i befolkningens middellevetid på seks måneder (kvinder). Desuden medfører dårlig mental sundhed flere indlæggelser (45.000), psykiatriske indlæggelser (6.500) og 460.000 ekstra psykiatriske ambulante besøg, sammenlignet med borgere med god mental sundhed. Dertil kommer 3.6 mio. ekstra dage med kortvarigt sygefravær og 22.1 mio. ekstra dage med langvarigt sygefravær. Estimaterne for dårlig mental sundhed bør tages med forbehold, da kausaliteten mellem dårlig mental sundhed og sygdom ikke er entydig. Dårlig mental sundhed kan således være en direkte konsekvens af dårligt psykisk eller fysisk helbred, i stedet for det omvendte (SST, 2018). Sygdomsbyrden, 2017. Borgergrupper der er i størst risiko Dårlig mental sundhed er socialt ulige fordelt. Andelen med dårlig mental sundhed er størst i gruppen med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau (17 %) og lavest i gruppen med en lang videregående uddannelse (10 %) (SST, 2018). Af den Nationale Sundhedsprofil fremgår det, at andelen med dårlig mental sundhed er større blandt personer, der ryger dagligt, ikke lever op til WHO s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet, har et usundt kostmønster og overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag (Den nationale sundhedsprofil, 2017). Endeligt viser studier at ældre, der oplever funktionstab, tab af sociale relationer mv. er særligt sårbare for udvikling af dårlig mental sundhed. Desuden er børn og unge, der vokser op i familier med et problematisk alkoholforbrug i øget risiko for dårlig mental sundhed (SST, 2018). Kommunale udgifter relateret til mental sundhed For samfundet medfører dårlig mental sundhed, store udgifter til behandling og pleje. Der er desuden produktionstab relateret til fravær fra arbejdsmarkedet ved et øget sygefravær, flere tilfælde af 2 Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO s definition af mental sundhed som en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. 3 Her bliver borgerne stillet spørgsmålet: Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?. Her angiver 66 % af borgerne at være meget tilfreds (Kontur, 2017). 9
førtidspension samt tidlig død. Baseret på beregninger foretaget af Sundhedsstyrelsen, estimeres den kommunale medfinansiering, som er knyttet til dårlig mental sundhed, at udgøre 2.3 mio. kr. årligt i Fanø Kommune 4 (SST, 2018). Undersøgelser peger på at fremme af mental sundhed er omkostningseffektivt både på kortere og længere sigt. Der ses f.eks. økonomisk potentiale i at forbedre opvækstvilkår for udsatte børn ved f.eks. tidlige intensive hjemmebesøg samt indsatser til fremme af mental sundhed blandt ældre (SST, 2018). Rygning Andelen af storrygere 5 på Fanø er faldende. I perioden 2010-2017 er antallet reduceret med 3.4 procentpoint, og udgør aktuelt 9 %. Antallet er svarende til regionen som helhed. Tilsvarende er andelen af dagligrygere 6 faldende (6 procentpoint, 2010: 23 %, 2017: 17 % 7 ). Det største fald (2010-2017) ses blandt de + 55 årige (4.1 procentpoint), mens der blandt de 16-54 årige kun ses et fald på 1.2 procentpoint. På Fanø er andelen, der aldrig har røget (41 %), lavere end i Region Syd (49 %). Andelen der aldrig har røget er dog steget med 5.5 procentpoint i perioden 2010-2017. Denne tendens er ligeledes gældende på landsplan, hvor andelen af unge mænd (25-34 år), som begynder at ryge er steget med 1.6 procentpoint (2010: 21 %, 2017: 22.5 %), mens andelen blandt de øvrige aldersgrupper, er faldende (SST, 2018). Borgergrupper der er i størst risiko På landsplan er faldet i andelen af rygere ikke ligeligt fordelt mellem uddannelsesgrupperne. Andelen er i Konsekvenserne ved rygning? Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, som har størst betydning for folkesundheden i Danmark. Uanset hvor meget der ryges, er rygning relateret til en øget risiko for sygdom, og risikoen for at udvikle lungekræft hos personer der ryger eller har røget, er 20 gange større. Af rapporten Sygdomsbyrden fremgår det at rygning på landsplan medfører 58.000 tabte leveår. Det svarer i gennemsnit til et tab i befolkningens middellevetid på tre år og seks måneder. Derudover medfører rygning 13.600 ekstra dødsfald blandt rygere og eksrygere sammenlignet med borgere, der aldrig har røget. Det svarer til, at næsten hver tredje dødsfald, skyldes rygning. Desuden medfører rygning flere indlæggelser (150.000), flere ambulante sygehusbesøg (500.000) og ekstra lægekontakter (2.2 mio.). Sygdomsbyrden, 2017. perioden 1985 til 2009 faldet markant mere blandt personer med en lang uddannelse sammenlignet med personer med en kort uddannelse. Dette har resulteret i en stigende social ulighed i rygning, og undersøgelser viser at rygning (sammen med alkohol) kan forklare størstedelen af den sociale ulighed i dødeligheden i Danmark. (Den nationale sundhedsprofil, 2017). Forekomsten af rygning er to til tre gange højere blandt borgere med psykisk sygdom sammenlignet med den øvrige befolkning, og borgere med psykisk sygdom ryger gennemsnitligt flere cigaretter dagligt og er oftere storrygere. Sundhedsstyrelsen estimerer at hovedparten af de, der ryger i dag, begyndte at ryge da de var under 18 år (SST, 2018). 4 Beregningen er baseret på Sundhedsstyrelsens estimater - hvor nettoomkostninger ved dårlig mental sundhed for en gennemsnitlig kommune (59.000 borgere) årligt udgør 35 mio. kr. 5 15 eller flere cigaretter pr. dag (SST, 2018). 6 Ryger cigaretter hver dag (SST, 2018). 7 På landsplan er 17 % dagligrygere (Sygdomsbyrden, 2017). 10
Kommunale udgifter relateret til rygning Baseret på beregninger foretaget af Sundhedsstyrelsen, estimeres den kommunale medfinansiering som er knyttet til rygning, at udgøre 2.6 mio. kr. årligt i Fanø Kommune 8 (SST, 2018). Gevinsterne ved kommunale rygestopforløb er omkostningseffektive således, at meromkostningerne ved indsatsen er lave, sammenholdt med de sundhedsgevinster, der opnås i forhold til andre indsatser (SST, 2018). VIVE (Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har foretaget en modelberegning af rygestopindsatsen i kommunerne, hvor en indsats der inkluderer 3 procent af rygerne i en kommune (50.000 indbyggere), sammenlignet med ingen indsats. På baggrund af modellen estimeres det, at kommunen vil kunne vinde 250-429 leveår pr. år for en indsats, der koster 659.402 kr. 9 (VIVE, 2018). Alkohol Fanø borgeren drikker meget alkohol, og indtager atter 1. pladsen over andelen af borgere, der overskrider lavrisikogrænsen 10 (Fanø: 27.5 %, Region Syd: 15 %) 11. Desuden er andelen af Fanø borgere som vurderer deres alkoholforbrug er problematisk 12 den højeste i regionen (Fanø: 23 %, Region Syd: 13 %). Ikke desto mindre er Fanøborgerens alkoholindtag faldende og andelen af borgere, der overskrider højrisikogrænsen er reduceret med 7.7 procentpoint i perioden 2010-2017 (2010: 18 %, 2017: 10.5 %) (Region Syddanmark, 2017). På regionsniveau, er det primært borgere i aldersgruppen 16-24 år (mænd og kvinder), der overskrider Sundhedsstyrelsens høj- og lavrisikogrænse. Forbruget er ligeledes stort blandt de +45 årige kvinder (lavrisikogrænsen), og +45 årige mænd (højrisikogrænsen) (SST, 2017). Konsekvenser ved højt alkoholforbrug? Et højt alkoholforbrug medfører hvert år 2.900 dødsfald, det svarer til ca. 6 % af alle dødsfald. Et højt alkoholforbrug medfører i gennemsnit 32.000 tabte leveår for mænd, og et tab af 10.000 leveår for kvinder pr. år. Et højt alkoholforbrug medfører et tab i befolkningens middellevetid på 1 år og 2 måneder (mænd). Alkohol er et kræftfremkaldende stof, der sammenkædes med over 60 forskellige sygdomme. Et højt alkoholforbrug medfører 29.000 ekstra indlæggelser og 36.000 ekstra ambulante hospitalsbesøg. Derudover har alkoholafhængighed en lang række psykosociale konsekvenser for den enkelte og dennes familie, og risikoen for at børn og unge udvikler dårlig mental sundhed nu - og senere i livet, er kraftigt forøget. Sygdomsbyrden, 2017. I Danmark vokser ca. 122.000 børn mellem 0-18 år op i familier med alkoholproblemer. En sagsgennemgang af det specialiserede børne- og ungeområde på Fanø estimerer, at 25 % af sagsstammen udgør sager, hvor alkoholproblematikker er den udløsende faktor (KLK, 2017). 8 Beregningen er baseret på Sundhedsstyrelsens estimater af de årlige nettoomkostninger ved rygning for en gennemsnitlig kommune (59.000 borgere) 44 mio. kr. 9 Estimatet er inklusiv udgifter til rekruttering, rådgivning, tilskud til rygestopmedicin, løn og andre driftsomkostninger (VIVE, 2018). 10 Lavrisikogrænsen kvinder, mænd: hhv. max. 7/14 genstande pr. uge, Højrisikogrænse kvinder, mænd: hhv. max. 14/21 genstande pr. uge. 11 Til sammenligning overskrider 17.6 % lavrisikogrænsen, og 6.9 % højrisikogrænsen på landsplan (SST, 2018). 12 De mænd og kvinder der overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, bliver adspurgt, hvorvidt de selv vurderer at deres forbrug er skadeligt for deres helbred. 11
Borgergrupper der er i størst risiko Et højt alkoholforbrug er socialt ulige fordelt. Andelen der overskrider højrisikogrænsen er højere blandt arbejdsløse, førtidspensionister og personer på efterløn, sammenlignet med personer i beskæftigelse (SST, 2018). Desuden ses tæt sammenhæng mellem antallet af kontakter til psykiatrien (ambulante og indlæggelser) og et højt alkoholforbrug. Blandt mænd i alderen 25-64 år, ses det højeste alkoholforbrug blandt gruppen med de korteste uddannelser. Blandt mænd i alderen + 65 år er det højeste alkoholforbrug blandt gruppen med de længste uddannelser. Blandt kvinder i alderen 25-64 år er der ingen markant forskel i alkoholforbruget, men blandt kvinder i alderen 65 år og derover er det højeste alkoholforbrug blandt kvinder med de længste uddannelser. (Sygdomsbyrden, 2017). Kommunale udgifter relateret til alkohol Baseret på beregninger foretaget af Sundhedsstyrelsen, estimeres den kommunale medfinansiering som er knyttet til alkohol, at udgøre 3 mio. kr. årligt i Fanø Kommune 13 (SST, 2018). Endvidere er omkostningerne forbundet med den kommunale medfinansiering 2.5 gange højere blandt borgere, med alkoholoverforbrug, sammenlignet med borgere uden (SST, 2018). Fysisk inaktivitet I alt opfylder 29 % af den voksne befolkning ikke WHO s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. Andelen er størst blandt de + 75 årige og blandt de med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau (42 %) og førtidspensionister (43 %). Blandt de, der ikke opfylder WHO s anbefalinger for fysisk aktivitet, angiver 71 %, at de gerne vil være mere fysisk aktive. Borgergrupper der er i størst risiko Studier viser at der er social ulighed i fysisk inaktivitet. Blandt førtidspensionister er 43 % fysisk inaktive, mens 28 % blandt personer i beskæftigelse er fysisk inaktive (SST, 2018). Tilsvarende ses markant sammenhæng mellem uddannelsesniveau og stillesiddende tid. Således stiger forekomsten fra 38 % Konsekvenser ved inaktivitet? Fysisk inaktivitet medfører tab i leveår 14.000 tabte leveår for mænd og 8.300 tabte leveår for kvinder. Fysisk inaktive mænd og kvinder har en kortere levetid - gennemsnitligt 7 år kortere. Desuden estimeres 6.000 dødsfald at være tilskrevet fysisk inaktivitet. Sammenlignet med fysisk aktive personer, har fysisk inaktive borgere flere indlæggelser (60.000), ambulante hospitalsbesøg (280.000) og 460.000 ekstra dage med langvarigt sygefravær. I forhold til risikofaktoren fysisk inaktivitet, bør der tages højde for omvendt kausalitet, idet sygdom også kan være årsag til inaktivitet. Sygdomsbyrden, 2017. blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau til 77 % blandt personer med en lang videregående uddannelse (SST, 2017). Socialt udsatte børn og unge er mindre aktive i fritidsaktiviteter, og færre i denne gruppe deltager i de idrætsaktiviteter de gerne vil. Vægt, kost I alt er 51 % af den voksne befolkning moderat eller svært overvægtige (BMI>25), og hver 6. er svært overvægtige (BMI>30). I alle aldersgrupper er andelen af overvægtige større blandt mænd, end 13 Beregningen er baseret på Sundhedsstyrelsens estimater af de årlige nettoomkostninger ved alkoholoverforbrug for en gennemsnitlig kommune (59.000 borgere) 5.1 mio. kr. årligt. 12
kvinder. I alt har 16 % af den voksne befolkning et usundt kostmønster. Andelen er større blandt mænd (20 %) end kvinder (12 %). Dette gælder i alle aldersgrupper. Blandt de 7-11 årige, er 7-11 % overvægtige. Der ses en væsentligt stigning i antallet af overvægtige voksne i perioden 1987-2010, og dette især blandt de yngre aldersgrupper (16-44 år). I samme periode er andelen af svært overvægtige fordoblet. Borgergrupper der er i størst risiko Der er social ulighed i forekomsten af moderat overvægt, og i endnu højere grad i forekomsten af svær overvægt. Forekomsten af svær overvægt er højere blandt arbejdsløse (23 %) og førtidspensionister (32 %), sammenlignet med beskæftigede (16 %). Desuden falder andelen med overvægt fra 63 % blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelse, til 39 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. For svær overvægt falder andelen fra 26 % til 8 % i de samme grupper (Socialstyrelsen, 2018). Den sociale ulighed ses også blandt børn og unge f.eks. er forekomsten af overvægt i aldersgruppen 4-14 årige 21 % blandt de, der har forældre med kort uddannelse, og 12 % blandt de, der har forældre med lang uddannelse. Konsekvenser ved usundt kostmønster og overvægt? Et usundt kostmønster kan være medvirkende årsag til udviklings af en række sygdomme som hjertekarsygdomme, type-2-diabetes, flere former for kræft mv. De helbredsmæssige konsekvenser stiger med graden af overvægt. Overvægt, og især svær overvægt hos børn, kan have fysiske og psykiske konsekvenser, herunder psykosocialt som f.eks. mobning og lavt selvværd. Den nationale sundhedsprofil, 2017. Borgere med psykisk sygdom samt psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser har særlig høj risiko for at udvikle overvægt. Det skyldes b.la. den psyko farmakologiske behandling, den psykiske og fysiske sygdom i sig selv samt uhensigtsmæssige mad- og aktivitetsvaner, der ofte forekommer i denne gruppe (Socialstyrelsen, 2018). Endvidere er der væsentlige sociale forskelle i borgernes madvaner. Jo længere uddannelse, jo sundere spiser både mænd og kvinder (Sundhedsstyrelsen, 2018). Således viser studier, at 5 % af borgere med en lang videregående uddannelse har et usundt kostmønster, mens det samme gælder for 27 % af dem med grundskole, som højest gennemførte uddannelsesniveau. Andelen er særlig høj blandt arbejdsløse (23 %), førtidspensionister (25 %) og andre udenfor arbejdsmarkedet (22 %). Blandt personer, der har et usundt kostmønster, angiver 56 % at de gerne vil spise mere sundt (Den nationale sundhedsprofil, 2017). Kommunale udgifter relateret til overvægt Baseret på beregninger foretaget af Sundhedsstyrelsen, estimeres den kommunale medfinansiering som er knyttet til overvægt (BMI 20-30), at udgøre 200.000 kr. årligt i Fanø Kommune 14 (SST, 2018). 14 Beregningen er baseret på Sundhedsstyrelsens estimater af årlige nettoomkostninger ved et BMI 20-30 for en gennemsnitlig kommune (59.000 borgere) 4 mio. kr. 13
Fanø borgerens sygdomstilstand (sygelighed) Et stigende antal danskere må i dag regne med at komme til at leve en del af deres liv med én eller flere langvarige sygdomme (kroniske sygdomme). Denne stigning kan blandt andet forklares med forbedrede levekår, forbedrede behandlingsmuligheder og en højere middellevetid. Med en stigende middellevetid vokser andelen af ældre i befolkningen, og da ældre oftere får kroniske sygdomme, vil en sådan ændring i befolkningens demografiske sammensætning have en betydning for forekomsten af kroniske sygdomme (Den nationale sundhedsprofil, 2017). Det fremgår af nedenstående tabel 1, at antallet af sygdomme og helbredsproblemer stiger med alderen (Den nationale sundhedsprofil, 2017). Tabel 1. Antal sygdomme og helbredsproblemer blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Landsplan, 2017. Procent. Mænd 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75 år Alle Ingen sygdom 67.7 62.8 57.4 50.8 41.9 38.6 35.2 51.9 Én sygdom 21.3 24.0 25.5 26.3 26.1 28.0 27.2 25.3 To sygdomme 8.5 9.2 10.6 12.9 15.3 17.3 19.3 12.8 Tre sygdomme 1.6 2.7 3.9 5.7 9.1 9.2 10.1 5.7 Fire eller flere sygdomme 0.9 1.2 2.6 4.3 7.6 6.9 8.1 4.2 I alt 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 Kvinder Ingen sygdom 56.6 56.7 51.1 42.8 34.0 30.4 26.1 43.1 Én sygdom 26.8 25.3 27.0 27.8 27.5 30.0 28.2 27.5 To sygdomme 11.9 11.9 13.4 15.7 18.4 19.6 21.5 15.9 Tre sygdomme 3.4 4.0 5.4 7.8 10.4 11.1 12.8 7.7 Fire eller flere sygdomme 1.3 2.1 3.1 5.9 9.7 9.0 11.5 5.9 I alt 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 Kilde: Den nationale sundhedsprofil, 2017. Hvem er den syge Fanø borger? I Fanø Kommune udgør hovedparten af de borgere, som modtager en ydelse på sygehuset (indlæggelse, ambulant besøg etc.) de + 65 årige. 74 % af disse borgere er ikke kendt af Fanø Kommune på tidspunktet for deres indlæggelse, idet de ikke er omfattet af EOJ systemet (Elektronisk Omsorgs Journal). Blandt de yngre (20-64 årige) som modtager en ydelse på sygehuset, er hovedparten (51 %) i arbejde (selvforsørgende), 16 % er på sygedagpenge og 12 % er på førtidspension. Det er især mænd på + 60 år, der udgør det største udgiftsniveau i forhold til indlæggelse på sygehus (stationær somatik). Blandt modtagere af en ambulant ydelse (ambulant somatik), er det ligeledes primært de + 60 årige, dog er det her nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. I det sidste år (2016-2017) er andelen af kvinder + 65 år, som bliver indlagt på sygehus markant reduceret 14
(47 %). Fanø-borgeren er kortere tid indlagt, sammenlignet med for 4 år siden (28 %), men har til gengæld flere ambulante besøg (16 %) (2013-2017). Figur 4. Stationær somatik, medfinansieringsudgifter fordelt på aldersgrupper og køn, 2016 og 2017. 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 Udgifter kvinde 2017 Udgifter mand 2017 Udgifter kvinde 2016 Udgifter mand 2016 Kilde: KØS. Fanø Kommune. I de seneste år (2013-2017) benytter Fanø-borgeren sig mindre af sygesikringen (praktiserende læge, mv.). Udgifterne til området er således faldet med 18 %. Forbruget er nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder (kvinder: 56 %), dog med et reduceret udgiftsniveau blandt kvinderne i 2013-2015 på 14 %. Borgernes forbrug af psykiatrien er stigende (+107 %, 2013-2017). Hovedparten (66 %) udgør borgere i aldersgruppen 20-64 år, og dermed borgere i den erhvervsaktive alder. Hovedparten (36 %) af denne gruppe er modtager af førtidspension, og 22 % er i arbejde / selvforsørgende. Det er hovedsageligt (62 %) mænd i aldersgruppen 45-49 år, der bliver indlagt i psykiatrien (stationær psykiatri). Hvad fejler Fanø borgeren? Fanø borgerne er primært indlagt på sygehuset med diagnoserne slidgigt i hofte, lungebetændelse og brud (største udgiftsposter samt højeste andel af samlede indlæggelser). Til sammenligning er det primært brystkræft og kronisk nyreinsufficiens, som udgør de største udgiftsposter i Region Syddanmark. Af figur 5 fremgår de forebyggelige indlæggelser. Her udgør nedre luftvejssygdom og brud de tungeste udgiftsposter. Især er udgifterne til behandling af brud steget meget i det sidste år (6 procentpoint) (figur 6). Blandt borgere i psykiatrien, er det diagnoserne reaktioner på svær belastning, og bipolær affektiv sindslidelse som udgør de primære udgiftsposter. 15
Figur 5. Opsummering, fordeling forebyggelige indlæggelser, andel af det samlede forbrug. Fanø Kommune, 2017. pct. 5% 48% 42% 2% 1% 2% Blærebetændelse Dehydrering Forstoppelse Brud Ernæringsmæssig anæmi (blodmangel) Nedre luftvejssygdom Kilde: Fanø Kommune, KØS. Figur 6. Udvikling, forbrug Forebyggelige diagnoser, brud og nedre luftvejssygdom. Perioden 2014-2017, Fanø Kommune. kr. 450000 430000 410000 390000 370000 350000 330000 310000 290000 270000 250000 2014 2017 Brud Nedre luftvejssygdom Kilde: Fanø Kommune, KØS. 16
Opsummering Dette materiale er forvaltningens bud på, hvordan vi fremadrettet kan prioritere på sundhedsområdet, så indsatserne afspejler de aktuelle sundhedsudfordringer i Fanø Kommune. Materialet tager dels afsæt i den viden vi har om Fanø borgerens aktuelle sundhedstilstand, dels en opsummering af de gældende udspil, bekendtgørelser og anbefalinger fra region, styrelser og ministerier. Materialet udgør derved grundlaget for det videre arbejde, og sikrer et fælles udgangspunkt således, at sundhedsområdet i Fanø Kommune tilrettelægges hensigtsmæssigt og ressourceoptimalt. Foruden vigtigheden af at iværksætte sundhedsindsatser, så de afspejler borgernes aktuelle sundhedsudfordringer, skal vi også have fokus på, at de indsatser vi iværksætter virker efter hensigten, så vi opnår de ønskede effekt for borgeren, og sikrer Sundhed for alle. I den forbindelse er det relevant, at kommunen prioriterer arbejdet med de forebyggelige diagnoser, da disse jf. Sundhedsaftalen med en tidlig forebyggende indsats, kunne være undgået. Fanø Kommune har flere borgere over 65 år, sammenlignet med landsplan. Andelen ser tilmed ud til at vokse i de kommende år. Med stigende alder, øges risikoen for at blive syg (med en eller flere sygdomme). Denne udvikling afspejles ligeledes i Fanø Kommunes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, hvor det er borgeren over 60 år, der udgør hovedparten af udgifterne. Fanø Kommune har derfor en opgave i forhold til at sikre, at Fanø borgeren holder sig sund og rask så længe som muligt samt, at de, der bliver syge, understøttes i at forblive aktive længst muligt i eget liv til trods for sygdom. Sammenlignet med Region Syd og landet som helhed, har Fanø borgeren en høj indkomst, og et højt uddannelsesniveau. Vi ved at uddannelsesniveau er det bedste mål for sygelighed, og dermed Fanø borgerens risiko for at udvikle sygdom i løbet af et liv. Til trods for et generelt højt uddannelsesniveau i befolkningen, kan vi imidlertid se at Fanø borgeren har en sundhedsadfærd, der øger risikoen for en række sygdomme. Særligt kan der peges på en stor andel af unge kvinder (16-24 år) med dårlig mental sundhed. Antallet er tilmed stigende. Tilsvarende er forbruget til psykiatrien steget, men her er det primært mændene, der tegner sig for hovedparten af forbruget. Forbrug af alkohol har længe været, og er fortsat en problemstilling for Fanø borgeren. Særligt interessant er det, at andelen af borgere som selv angiver, at have et problematisk forbrug, er den højeste i regionen. Andelen af dagligrygere på Fanø er faldet. Imidlertid er faldet størst blandt de ældre borgere (+ 55 år), og lavest blandt de yngre borgere (16-54 år). Dertil kommer at andelen af borgere, der aldrig har røget, er lavere blandt Fanø borgerne end blandt borgerne i Region Syddanmark. De to forebyggelige diagnoser som udgør den største udgiftspost (og det højeste antal indlæggelser) i Fanø Kommune er brud og lungebetændelse. Det er samtidigt diagnoser som Fanø Kommune jf. Sundhedsaftalen har mulighed for at forebygge, og derved diagnoser som kunne være undgået med den rette indsats. Endeligt fremgår det af resultaterne, at en stor andel (74 %) af de + 65 årige borgere, som modtager behandling eller indlæggelse, ikke er kendt af kommunen forud for deres behandling/indlæggelse, idet de ikke er omfattet af EOJ systemet (Elektronisk Omsorgs Journal). Var borgeren derimod omfattet af EOJ systemet, var der en sandsynlighed for, at Fanø Kommune var i stand til at forebygge en andel af disse sygdomme, komplikationer mv. 17
Bilag. Materialer i resuméversion Bilag 1. Aktivitetsbestemt medfinansiering Fanø Kommune Baggrund Den kommunale medfinansiering udgør en stor udgiftspost for kommunerne. I Fanø Kommune udgør udgifterne til medfinansiering således 5.5 % af de samlede bruttodriftsudgifter i 2018 (Fanø Kommune, Opus 2018). Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var, at give kommunerne et incitament til at varetage pleje- og forebyggelsesopgaver. Den aktivitetsbestemte medfinansiering er løbende blevet justeret. Senest i 2018 blev ordningen justeret til at omfatte en differentieret medfinansiering (KL, 2018). Den nye ordning medfører b.la. at KMF differentieres med udgangspunkt i borgerens alder. Fanø Kommune finansierer helt eller delvist en række sundhedsydelser. Ydelsen dækker over alt fra stationære behandlinger på sygehus eller psykiatri (indlæggelser), ambulante behandlinger, genoptræning, eller ydelser leveret af f.eks. almen praktiserende læger, speciallæger mv. Den fulde liste over, hvilke sundhedsydelser Fanø Kommune helt eller delvist finansierer er vedlagt som bilag 1 til dette materiale. Overordnet udvikling på området for den kommunale medfinansiering Fanø Kommunes samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering er i perioden 2013-2017 steget med 3 %. I perioden 2016-2017 er udgifterne dog faldet med 7.5 % (2016: 13.225.045 kr., 2017: 12.309.004 kr.) (figur 1). Fanø Kommunes udgifter pr. indbygger er højere end i de øvrige kommuner i regionen (4 %), ø- kommunerne (4 %) og landsplan (9 %) svarende til en merudgift på 347 kr. pr. indbygger. Sammenlignet med landsplan og regionen som helhed, er den gennemsnitlige medfinansiering pr. indbygger i Fanø Kommune særligt høj for borgere i aldersgrupperne 0-9 år, 35-39 år og 90-94 år. Tendensen afspejler primært kvindernes forbrug, mens mændene + 85 år udgør hovedparten af udgifterne (figur 2 og 3). Figur 1. Udgifter (kr.), aktivitetsbestemt medfinansiering. Fanø Kommune, 2013-2017. 13500000 13000000 12500000 12000000 11500000 11000000 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: KØS, Fanø Kommune. Figur 2. Gennemsnitlig medfinansiering pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2017 (kr.) 18
115-119 110-114 105-109 100-104 95-99 90-94 85-89 80-84 75-79 70-74 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 20-24 15-19 10-14 05-09 0-4 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 Syddanmark Landsplan Fanø Kilde: KØS, Fanø Kommune. Figur 3. Udgifter (kr.) pr. borger, fordelt på aldersgrupper (0-89 år) og køn (2017). 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 0-4 05-09 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 Kvinder Mænd Kilde: KØS, Fanø Kommune. 19
Somatiske område Det somatiske område er opdelt i det stationære og ambulante område. Udgifterne til det somatiske område er som helhed steget med 2 % i perioden 2012-2017, herunder er udgifterne til det stationære område faldet med 2 %, mens udgifterne til det ambulante område er steget med 7.5 %. Udgifterne til området som helhed er faldet med 7 % i perioden 2016-2017 (figur 4). Figur 4. Udgifter. Somatik (total), ambulant og stationære (kr.). 2012-2017. 14.000.000 12.000.000 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Somatik Total Somatik - stationær Somatik - ambulant Kilde: KØS. Fanø Kommune. Den største andel af de samlede udgifter til somatik, er placeret ved de 65-100 årige (59 %). Heraf udgør hovedparten (74 %) borgere, som ikke er kendt i kommunens eksisterende EOJ system (Elektronisk Omsorgs Journal). Hovedparten (51 %) af de 20-64 årige er i arbejde og selvforsørgende, mens 16 % er modtagere af sygedagpenge. Udgifterne til det stationære område fordeler sig hovedsageligt på mænd i aldersgruppen + 60 år, mens udgifterne til det ambulante område fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem mænd og kvinder (+ 65 år). Overraskende, er udgifterne til stationær somatik blandt kvinder + 65 år blevet reduceret med 47 % igennem det sidste år (2016: 1.932.921 kr., 2017: 1.316.478 kr.) (figur 4). Figur 4. Stationær somatik, medfinansieringsudgifter fordelt på aldersgrupper og køn, 2016 og 2017. 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 Udgifter kvinde 2017 Udgifter mand 2017 Udgifter kvinde 2016 Udgifter mand 2016 Kilde: KØS. Fanø Kommune. I perioden 2012-2017 er den gennemsnitlige indlæggelsestid faldet med 28 %, og det gennemsnitlige antal ambulante besøg er steget med 16 %. Atrieflagren/atrieflimren, kronisk nyreinsufficiens og brystkræft udgør det største antal ambulante besøg på området. Mens det primært er Slidgigt, 20
Lungebetændelse og Brud der udgør den største andel af det samlede forbrug (og det højeste andel indlæggelser). Udgifterne til de forebyggelige indlæggelser er reduceret med 28 % i det sidste år (2016: 1.241.794 kr., 2017: 888.276 kr.). Nedre luftvejssygdom udgør den tungeste udgiftspost (48 %) af det samlede forbrug til forebyggelige indlæggelser i Fanø Kommune i 2017. Brud udgør en tilsvarende stor andel af det samlede forbrug og er steget med 7 procentpoint (2016: 35 %, 2017: 42 %) af det samlede forbrug. Andelen af genindlæggelser udgjorde i 2016 8 % af det totale antal indlæggelser (svarende til 24 genindlæggelser pr. 1.000 borgere). Genindlæggelsesprocenten var 3.9 procentpoint højere end i Region Syddanmark som helhed (2016). I Fanø Kommune ses den største andel af genindlæggelser hos borgere i aldersgruppen 90-94 år (31 %). Sygesikring Udgifterne til sygesikringen er faldet med 18.5 % i perioden 2013-2017. Forbruget er nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder (kvinder: 56 %, 2015), dog med et reduceret udgiftsniveau blandt kvinderne i 2013-2015 på 14 %. Psykiatrien Det psykiatriske område, er ligesom det somatiske område, opdelt i det stationære og ambulante område. Udgifterne til psykiatrien er som helhed steget med 107 % i perioden 2013-2017 (2013: 144.948 kr., 2017: 299.178 kr.). Hovedparten (66 %) af de samlede udgifter er fordelt på aldersgruppen 20-64 år (198.349 kr.) (2017). Blandt denne gruppe modtager 36 % førtidspension, og 22 % er i arbejde (selvforsørgende) (figur 5). Diagnosen Reaktioner på svær belastning og Bipolær affektiv sindslidelse udgør de to diagnoser, som fylder mest i medfinansieringsudgifterne på det psykiatriske område. De samlede medfinansieringsudgifter på det stationære psykiatriområde, er steget med 80 % i perioden 2013-2017. Udgifterne til det stationære område er hovedsageligt fordelt på mændene (62 %). På det ambulante område er udgifterne i samme periode steget 117 %. Antallet af udskrivelser er steget med 67 % (2013-2017), mens den gennemsnitlige indlæggelsestid er reduceret med 28 %, og antallet af ambulante besøg er steget med 105 %. Figur 5. Fordeling af medfinansieringsudgifter til psykiatri for aldersgruppen 20-64 årig, Fanø Kommune, 2016. 1% 21% 36% 20% 22% Jobcenterets målgruppe (kontanthjælp, ledighedsydelse, fleksjob, integrationsydelse) I arbejde (selvforsørgende) SU, uddannelseshjælp, voksenlærling Førtidspension Øvrig (efterløn, folkepension, barselsdagpenge, dagpenge mv.) Sygedagpenge Kilde: Fanø Kommune, KØS. 21
Region Syddanmark Bilag 2. Sundhedsprofilen, Hvordan har du det? Baggrund Sundhedsprofilen beskriver forekomsten og fordelingen af en række indikatorer for sundhed og sygelighed blandt voksne borgere i Region Syddanmark. Sundhedsprofilen publiceres hvert 4. år, og rapporten fra 2017 udgør således den tredje sundhedsprofil i Region Syddanmark. Materialet muliggør endvidere sammenligning med øvrige kommuner i landet. Undersøgelsen omfatter borgere i Region Syddanmark på 16 år eller derover. I Fanø kommune udgør data 889 borgere (svarprocent 68.4 %). Karakteristik Fanø borgeren Andelen af borgere i aldersgrupperne + 55 år er højere sammenlignet med Region Syddanmark. Desuden er andelen af borgere med kort, - mellemlang og lang videregående uddannelse, højere end i Regionen som helhed. Tilsvarende er andelen med grundskole eller kort uddannelse, lavere sammenlignet med borgere i Regionen som helhed. Andelen af Fanø borgere, der føler sig belastet af sin økonomi er ligeledes lavere sammenlignet med borgeren i regionen som helhed (11.6 % Fanø, vs. 12.7% region syd). Andelen af Fanø borgere med et dårligt fysisk helbred, opgjort på udvalgte indikatorer for sygelighed (langvarig sygdom, astma, diabetes, forhøjet blodtryk, kronisk lungesygdom mv.) er lavere sammenlignet med regionen som helhed. Andelen af Fanø borgere med dårligt fysisk helbred udgør 11.9 % i 2017, mens tallet var 13.4 % for regionen som helhed (Hvordan har du det, 2017). Samtidigt peger resultaterne på, at Fanø borgerne er mere tilbøjelige til, at vurdere deres helbred som godt sammenlignet med andre borgere i regionen. I 2013 angav 87.7 % af borgerne, at have et fremragende, vældig godt eller godt helbred (81.4 % i 2017). Til sammenligning var tallet 83.5 % af borgerne i regionen som helhed (Hvordan har du det? 2017). Andelen af Fanø borgere, som er langvarigt syge udgør 37.3 % (Region syd: 36.2%). En række af de specifikke sygdomme, hvor Fanø borgeren udgør en større gruppe sammenlignet med borgeren i region syd som helhed omfatter: slidgigt (26.1 % 15 ) forhøjet blodtryk (26.2 % 16 ), diskusprolaps eller andre rygsygdomme (16.9 % 17 ), diabetes (7 % 18 ), kronisk lungesygdom (5.6 % 19 ). I forhold til de fem primære parametre relateret til sundhedsadfærd (daglig rygning, alkohol højrisiko, stillesiddende fritid, svær overvægt og usundt kostmønster), er Fanø borgeren eksponeret for alle fem parametre i større eller mindre grad. Dog ses tendens til faldende andel der er daglig rygere og højrisikoforbrug af alkohol. Omvendt er andelen voksende i forhold til stillesiddende fritid, svær overvægt og usundt kostmønster (2010-2017). Rygning Andelen af dagligrygere er faldende på Fanø. I perioden 2013-2017 er andelen af dagligrygere faldet med 6 procentpoint (2010: 23.4 %, 2017: 17.4 %). Til sammenligning udgør andelen af dagligrygere 18.5 % i Region Syd i 2017. Det største fald (2010-2017) ses imidlertid blandt de + 55 årige (4.1 15 Andelen udgør 22.1 % i region syd som helhed. 16 Andelen udgør 21.9 % i region syd som helhed. 17 Andelen udgør 14.5 % i region syd som helhed. 18 Andelen udgør 5.8 % i region syd som helhed. 19 Andelen udgør 4.9 % i region syd som helhed. 22
procentpoint), mens kun 1.2 procentpoint færre er dagligrygere blandt de 16-54 årige. Andelen af storrygere (15 eller flere cigaretter pr. dag) er svarende til regionen som helhed (9.2 %), og antallet er faldet med 3.4 procentpoint, svarende til regionen som helhed. Andelen der aldrig har røget er lavere på Fanø sammenlignet med region syd (41 % Fanø vs. 48.6 % Region Syd). Andelen af Fanø borgere, der aldrig har røget er steget med 5.5 procentpoint i perioden 2010-2017. Alkohol Andelen af borgere, der enten overskrider højrisikogrænsen, overskrider lavrisikogrænsen eller jævnligt drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed er faldende. Imidlertid udgør det største fald borgere + 55 år. I perioden 2013-2017 er andelen af borgere 16-54 år, der overskrider højrisikogrænsen således faldet med 1.1 procentpoint, mens andelen blandt de + 55 årige, er faldet med 6.4 procentpoint. Andelen udgør dog fortsat den højeste i regionen (10.5 %), kun overgået af Ærø (11.1 %). Tilsvarende er andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse den højeste i regionen i 2017 (Fanø, 27.5 %, Region Syd: 15.4 %). Andelen af Fanø borgere, der viser tegn på problematisk alkoholforbrug er den højeste i regionen (Fanø: 23.2 %, Region Syd: 12.9 %). Stillesiddende i fritiden Andelen af borgere der er stillesiddende i fritiden er stigende. Borgere i aldersgruppen + 55 år udgør den største gruppe i 2017 (17.1 %). Imidlertid indikerer data, at andelen der er stillesiddende er kraftigst voksende blandt de 16-54 årige (5.6 procentpoint vs. 1.5 procentpoint blandt de + 55 årige). Andelen af borgere med en stillesiddende fritidsaktivitet er fortsat lavere på Fanø (15.7 %) sammenlignet med Region Syd (21 %). Tilsvarende er andelen af borgere, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden lavere på Fanø, sammenlignet med i regionen som helhed (Fanø: 20.3 %, Region Syd: 24.7 %). Svær overvægt Tilsvarende er det borgerne i aldersgruppen + 55 år, der i 2017 udgør den største gruppe af svært overvægtige (17.2 %), mens de 16-54 årige er kraftigst voksende (5.6 procentpoint vs. 0.4 procentpoint blandt de + 55 årige). Andelen af overvægtige og svært overvægtige er fortsat lavere end i regionen som helhed (Fanø: 52.6 %, region syd: 54.8 %). Andelen med et usundt kostmønster på Fanø er stigende (4.3 procentpoint) men er dog fortsat lavere sammenlignet med regionen som helhed (Fanø: 13.4 %, region syd: 17.8 %), og andelen af borgere der spiser fastfood og drikker sodavand er fortsat lavere på Fanø sammenlignet med i regionen som helhed. Dårligt mentalt helbred Andelen, der angiver at have et dårligt mentalt helbred er højere på Fanø, sammenlignet med regionen som helhed (14.9 %, Fanø, vs. 13.5 % i Region Syd), og tallet er stigende. I perioden 2013-2017 er andelen af Fanø borgere, der angiver at have et dårligt mentalt helbred steget med 7.1 procentpoint. Andelen der svarer at de føler sig stressede ( ofte/meget ofte føler sig nervøse eller stressede ) er steget med 2.8 procentpoint i perioden 2013-2017, men er dog placeret lavere end i regionen som helhed (13.8 % Fanø, 16.6 % Region Syd). Særligt kvinderne angiver dårligt mentalt helbred, og især de helt unge kvinder (16-24 årige). Andelen af Fanø borgere, der indenfor de sidste 14 dage har taget et receptpligtigt- eller håndkøbspræparat for søvnproblemer er højere (13 %) end i regionen som helhed (11.5 %). 23