Fokusområde Sundhed for alle. Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2017

Transkript

1 Fokusområde Sundhed for alle Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen

2 Indhold Baggrund og Introduktion... 3 Særlige forhold den demografiske udvikling... 5 Overordnet udvikling Somatik stationær og ambulant Forebyggelige indlæggelser Genindlæggelser Sygesikring Psykiatrien stationær og somatik Konklusion

3 Baggrund og Introduktion Velfærdsforvaltningen i Fanø Kommune har med denne rapport udarbejdet en analyse af området for aktivitetsbestemt medfinansiering. Velfærdsforvaltningen ønsker at sikre styring af området, herunder etablere en fakta baseret viden, der kan udgøre basis for dialogen omkring, hvilket serviceniveau og hvilke tilbud, der bør tilbydes kommunens borgere for, at sikre en hensigtsmæssig og ressourceoptimal tilrettelæggelse af sundhedsområdet. Med denne rapport skabes således grundlag for, at undersøge sammenhænge mellem kommunens sundhedstilbud og de faktiske sundhedsudfordringer. /Velfærdsforvaltningen, oktober 2017 Aktivitetsbestemt medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) blev indført med virkning fra Formålet med ordningen var, at give kommunerne et generelt incitament til at varetage pleje- og forebyggelsesopgaver. Den aktivitetsbestemte medfinansiering er løbende blevet justeret. I perioden bestod den kommunale medfinansiering af to dele: et grundbidrag pr. indbygger samt en aktivitetsbestemt medfinansiering. Med virkning fra 2012 blev ordningen omlagt således, at grundbidraget blev afskaffet og den aktivitetsbestemte medfinansiering blev forhøjet (på det somatiske område og for speciallæger). Omlægningen var stort set udgiftsneutral for kommunerne under ét, idet forhøjelsen af den aktivitetsbestemte medfinansiering svarede til afskaffelsen af grundbidraget. For de enkelte kommuner var der tale om nogle mindre byrdefordelingsmæssige forskydninger (Økonomi og Indenrigsministeriet, 2013). Ordningen bliver atter justeret i 2018, idet det vurderes at kommunernes reelle indflydelse på forebyggelse af sygdom og dermed indlæggelser, er begrænset og varierer med f.eks. patient- og diagnosetype. Som resultat heraf indføres en differentieret medfinansiering (KL, 2016). Justeringerne omfatter: Differentiering af medfinansiering (alder) Én opkrævning af KMF pr. indlæggelse Et reduceret regionalt incitament til aktivitet En mere målrettet tilbagebetaling af KMF til kommunerne Regionale sundhedsydelser som Fanø Kommune medfinansierer delvist (udenfor servicerammen): 1. Stationære behandlinger på det somatiske område Når patienten er indlagt på et sygehus og modtager behandling for den sygdom med fysiske symptomer. 2. Stationær genoptræning Genoptræning der foregår under indlæggelse på somatisk sygehus 3. Ambulante behandlinger på det somatiske område Når behandling af sygdom med fysiske symptomer foregår på et ambulatorium i dagtimer og ikke kræver indlæggelse. 4. Stationære behandlinger på det psykiatriske område Når patienten bliver indlagt med en sindslidelse 5. Ambulante behandlinger på det psykiatriske område 3

4 Når behandling af sygdom med sundlidelse foregår på et ambulatorium i dagstimer og derfor ikke kræver indlæggelse 6. Sygesikring Ydelser leveret af privatpraktiserende sygesikringsydere som f.eks. almen praktiserende læger, speciallæger m.m. Regionale sundhedsydelser som Fanø Kommune fuldt finansierer (indenfor servicerammen): 7. Betaling for færdigbehandlede dage på somatiske og psykiatriske hospitaler. Plejetakst for færdigbehandlede borgere, som efter endt behandling fortsat optager en sengeplads på et sygehus. 8. Betaling for ophold på hospice Indlæggelse på hospice 9. Specialiseret ambulant genoptræning på sygehus Specialiseret genoptræning efter udskrivelse. Aktiviteten finder sted på et sygehus. 4

5 Særlige forhold den demografiske udvikling Nedenfor skitseres den demografiske udvikling for Fanø Kommune og landet som helhed. Det fremgår af figur 1, at aldersgruppen år i Fanø Kommune udgør den største befolkningsgruppe i 2017 (21 %), mens den største aldersgruppe i 2045 forventes at udgøre borgere i aldersgruppen år (20 %). Endvidere ses at aldersgrupperne år og år forventes at stige med hhv. 30 % (2017: 497, 2045: 648) og 169 % (2017: 164, 2045: 441). Figur 1. Demografisk udvikling, Fanø Kommune, fordelt på 10 års interval aldersgrupper, antal prs år år år år år år år år år år 100 år Kilde: Danmarks Statistik, FRKM117 Sammenlignet med landet som helhed, ses en forskydning i den aldersgruppe, som udgør den største gruppe. Det fremgår af figur 2, at den største aldersgruppe i 2017 på landsplan udgør de årige, mens det i 2045 er de årige. Figur 2. Demografisk udvikling, landsplan, fordelt på 10 års interval aldersgrupper, antal prs år år år år år år år år år år 100 år Kilde: Danmarks Statistik, FRKM117 Udviklingen illustreres i nedenstående figur 3. Det fremgår at antallet af borgere i aldersgruppen årige i Fanø Kommune forventes at stige med knap 12 procentpoint i perioden (2017: 6 %, 2045: 18 %). Til sammenligning forventes gruppen på landsplan at stige med 5 procentpoint (2017: 4 %, 2045: 9 %). 5

6 Figur 3. Den procentvise andel årige fordelt på årene , landsplan og Fanø Kommune, pct. 20,00 15,00 10,00 5, Landsplan Fanø Kilde: Fanø Kommune, Danmarks Statistik. 6

7 Overordnet udvikling Fanø Kommunes medfinansieringsudgifter er illustreret i nedenstående tabel 1. Det fremgår af tabellen, at udgifterne som helhed er steget med 12 % i perioden Tilsvarende er området for somatik og psykiatri steget med hhv. 11 % og 103 % i samme periode. Området for sygesikring er uændret i perioden. Tabel 1. Medfinansieringsudgifter fordelt på type, perioden Fanø Kommune Udvikling i % Somatikken % Psykiatrien % Sygesikringen % Total % Det fremgår af nedenstående figur 4 og tabel 2, at Fanø Kommune i 2016 overordnet set bruger flere penge pr. indbygger til medfinansiering end de øvrige kommuner i regionen (13 %), ø-kommunerne (Samsø, Ærø og Læsø) (6 %), og hele 16 % mere end på landsplan svarende til en merudgift på 630 kr. pr. indbygger. Figur 4. Udvikling i medfinansiering i perioden pr. indbygger i Fanø Kommune, sammenlignet med Region Syddanmark og landsgennemsnit, kr Fanø Kommune Region Syddanmark Landsgennemsnit Ø-Kommuner Kilde: KØS, Fanø Kommune. Tabel 2. Udvikling i medfinansiering i perioden pr. indbygger i Fanø Kommune, sammenlignet med Region Syddanmark og landsgennemsnit. Differencen angives som kr. pr. indbygger og pct Kr. Kr. /indbygger Kr. /indbygger /indbygger Kr. /indbygger Kr. /indbygger Fanø Kommune Region Syddanmark Landsgennemsnit Ø-kommuner Difference Fanø / ø-kommuner* 84 (2 %) 59 (-2 %) -18 (0.5 %) -82 (2%) 260 (6 %) Difference Fanø / Region Syd 293 (8 %) 88 (2 %) 59 (2 %) 160 (5 %) 514 (13 %) Difference Fanø / Landsgns. 459 (14 %) 235 (7 %) 160 (5 %) 241 (7 %) 630 (16 %) *Ærø, Samsø og Læsø. Kilde: KØS, Fanø Kommune. 7

8 Medfinansiering pr. indbygger fordelt på aldersgrupper Af figur 5 fremgår det, at den gennemsnitlige medfinansiering pr. indbygger i Fanø Kommune er særlig høj som helhed for aldersgrupperne 0-4 år, år og år i forhold til landsgennemsnittet og Region Syddanmark. I de ældste befolkningsgrupper (fra 80 år) er omkostningerne til gengæld lavere i Fanø Kommune sammenlignet med omkostningerne på landsplan og Region. Figur 5. Gennemsnitlig medfinansiering pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2016 (kr.) Syddanmark Landsplan Fanø Kilde: KØS, Fanø Kommune. 8

9 Medfinansiering pr. indbygger fordelt på køn (kvinder, mænd) og aldersgrupper Nedenstående figur 6 og 7 illustrerer den gennemsnitlige medfinansiering pr. indbygger fordelt på køn og aldersgrupper. Af figur 6 fremgår det, at kvinder (og piger) i aldersgruppen 0-4 år, år, år, år og år bidrager med en særlig høj medfinansieringsudgift i Fanø Kommune sammenlignet med tilsvarende aldersgrupper i resten af landet og i Region Syddanmark (Fanø Kommune, E-sundhed, 2017). Figur 6. Gennemsnitlig medfinansiering pr. kvindelig indbygger fordelt på aldersgrupper, Syddanmark Landsplan Fanø Kilde: KØS, Fanø Kommune. 9

10 Den gennemsnitlige medfinansiering for de mandlige indbyggere er illustreret i figur 7. Det fremgår at det særligt er mænd i aldersgruppen år og år 1, der bidrager til en høj medfinansiering sammenlignet med tilsvarende aldersgrupper i Region Syddanmark og på landsplan som helhed (Fanø Kommune, E-sundhed, 2017). Figur 7. Gennemsnitlig medfinansiering pr. mandlig indbygger fordelt på aldersgrupper, Syddanmark Landsplan Fanø Kilde: KØS, Fanø Kommune. 1 Medfinansieringsudgifterne for aldersgruppen år er ligeledes højere sammenlignet med Region Syddanmark og Danmark som helhed. Imidlertid var der i 2016 kun 1 borger i denne aldersgruppe, og derfor medtages denne gruppe ikke i de videre analyser. 10

11 Fanø kommunes medfinansieringsudgifter er illustreret i nedenstående tabel 3. Det fremgår af tabellen, at Fanø Kommunes udgifter pr. aktivitet til genoptræning (stationær) er 17 % lavere sammenlignet med Region Syddanmark. Omvendt er gennemsnitsudgiften pr. aktivitet til den stationære somatik 5 % højere sammenlignet med Region Syddanmark. Tabel 3. Medfinansieringsudgifter i Fanø Kommune og Region Syddanmark, fordelt på type, Medfinansiering % (mio. kr.) Kr./indbygger Gns. - kr./aktivitet Fanø Region Syd. Fanø Region Syd. Fanø Region Syd. Forskel% Ambulant somatik % Stationær somatik % Genoptræning, stationær % Ambulant psykiatri % Stationær psykiatri % Sygesikring % Total 100% ( ) 100% ( ) Kilde: KØS. Fanø Kommune. 11

12 Somatik stationær og ambulant Det fremgår af nedenstående figur 8, at udgifterne til det somatiske område som helhed er steget med 10 % i perioden , herunder er det stationære område steget med 16 % mens det ambulante er steget med 3 %. Figur 8. Udgifter. Somatik (total), ambulant og stationære (kr.) Somatik Total Somatik - stationær Somatik - ambulant Kilde: KØS. Fanø Kommune. Det fremgår af nedenstående tabel 4, at den gennemsnitlige indlæggelsestid (stationær) er faldet med 11 % i perioden Antallet af indlæggelser pr. individ i samme periode er steget med 4 %. På det ambulante område, er det gennemsnitlige antal besøg pr. individ steget med 14 % i perioden Tabel 4. Somatik sygehusaktivitet for borgere i Fanø Kommune Udvikling i % Stationær Udskrivelser ,93% Individer ,79% Gns. indlæggelsestid (dage) 4,29 5,54 4,4 4,21 3,98 3,83-10,49% Gns. indlæggelser pr. individ 1,63 1,67 1,58 1,63 1,72 1,7 4,29% Ambulant Besøg ,69% Individer ,00% Gns. antal besøg pr. individer 4,4 4,4 4,9 4, ,60% Kilde: KØS. Fanø Kommune. Nedenstående figur 9 illustrerer et generelt fald i indlæggelsestiden over de seneste fem år. Faldet er større i Esbjerg Kommune (-12 %), sammenlignet med Fanø Kommune (-11 %) og Region Syddanmark som helhed (-3 %). 12

13 Figur 9. Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid (antal dage) i hhv. Region Syddanmark, Esbjerg og Fanø Kommune, ,5 5 4,5 4 3, Region Syddanmark Esbjerg Fanø Det fremgår af figur 10 og 11, at antallet af udskrivelser (stationære) samt antallet af besøg (ambulante) er steget med hhv. 22 % og 38 %. Figur 10. Stationær somatik, antal udskrivelser fordelt på perioden Figur 11. Ambulant somatik, antal besøg fordelt på perioden

14 Figur 12 og 13 illustrerer medfinansieringsudgifterne fordelt på aldersgrupper og køn i 2016 for hhv. det stationære og det ambulante område. Det fremgår af figurerne, at hovedparten af udgifterne til de to områder (stationær- og ambulant somatik) fordeler sig på de årige (både kvinder og mænd). Endvidere ses af figur 12, at forbruget på området for stationær somatik er højere for kvinderne i aldersgruppen år, mens forbruget er vedvarende højere for mændene i aldersgruppen +65 år. Denne tendens er tilsvarende på det ambulante område (figur 13). Figur 12. Stationær somatik, medfinansieringsudgifter fordelt på aldersgrupper og køn, Udgifter Mænd Udgifter Kvinder Kilde: KØS. Fanø Kommune. Figur 13. Ambulant somatik, medfinansieringsudgifter fordelt på aldersgrupper og køn, Udgifter Kvinder Udgifter Mænd Kilde: KØS. Fanø Kommune. 14

15 Det fremgår af nedenstående figur 14, at den største andel (58 %) af de samlede medfinansieringsudgifter til somatik er placeret blandt de årige ( kr.). Figur 14 Samlede medfinansieringsudgifter (kr.) til somatik i 2016 fordelt på aldersgrupper, (pct.) 6% 58% 36% 0-19 år år år Kilde: KØS. Fanø Kommune. Nedenstående figur 15 illustrerer medfinansieringsudgifterne fordelt på borgere i aldersgruppen år og deres modtagelse af EOJ 2 ydelser. Hovedparten (70 %) af medfinansieringsudgifterne til somatik for borgere i aldersgruppen år, udgør borgere, der ikke er modtagere af EOJ ydelser ( kr.). Modtagere af EOJ ydelser i den samme målgruppe udgør til sammenligning kr. Ovenstående indikerer at gruppen, der udgør den største udgiftspost i somatikken, ikke er omfattet af EOJ systemet. Figur 15. Medfinansieringsudgifter til somatik for aldersgruppen år, fordelt på modtagere og ikkemodtagere af EOJ ydelser, % 70% Modtaget EOJ ydelser Ikke modtaget EOJ ydelser 2 EOJ ydelser (Elektronisk Omsorgs Journal). EOJ er en journal, hvor medarbejderne rapporterer fakta om borgerne for eksempel om medicin, pleje og sociale emner. I Fanø Kommune er det hovedsageligt de ældre borgere, der er omfattet af EOJ ydelser. 15

16 Figur 16 illustrerer fordelingen af medfinansieringsudgifter fordelt på målgruppen årige og deres beskæftigelsesstatus. Det fremgår af figuren, at hovedparten (32 %) af udgifterne fordeler sig på målgruppen af borgere der modtager Sygedagpenge ( kr.), mens de resterende af udgifterne fordeler sig på Førtidspension ( kr.), Øvrige (efterløn, folkepension, barselsdagpenge og dagpenge) ( kr.), Jobcenterets målgruppe ( kr.) og SU modtagere (SU, uddannelsesstøtte, voksenlærling mv). ( kr.). Der er 0 % (<5 borgere) af medfinansieringsudgifterne, som inkluderer borgere i arbejde/ ikke understøttet. Variablen Ikke relateret ( kr.) er ikke inkluderet i nedenstående figur. Figur 16. Medfinansieringsudgifter til somatik for aldersgruppen år, fordelt på type beskæftigelsesydelser, % 32% 7% 24% 21% Jobcenterets målgruppe SU, uddannelseshjælp, voksenlærling Førtidspension Øvrige (efterløn, folkepension, barselsdagpenge, dagpenge mv.) Sygedagpenge 16

17 Nedenstående Tabel 5, illustrerer de 10 diagnosekoder, som fylder mest i de somatiske medfinansieringsudgifter i Fanø Kommune (alle aldersgrupper). Tabel 5. Oversigt over de 10 diagnoser, der udgør den største procentvise andel af det samlede medfinansieringsforbrug (somatik), Fanø kommune, Diagnosekode Antal ambulante besøg Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering Pct. af somatisk medfinansiering DC509 - Brystkræft UNS % DJ18 - Lungebetændelse f.a. ikke nærmere specificeret mikroorg % DM17 - Slidgigt i knæ % DJ44 - Kronisk obstruktiv lungesygdom % DK72 - Leverinsufficiens IKA % DC61 - Kræft i blærehalskirtlen % DC 83 - Ikke follikulære lymfomer % DC06 - Kræft i andre og ikke specificerede dele af mundhulen % DI73 - Andre sygdomme i perifere kar % DI48 - Atrieflagren og atrieflimren % Det fremgår af ovenstående tabel 5, at Brystkræft UNS (DC509) og Lungebetændelse (DJ18), i 2016 udgør den største andel (hhv kr. og kr.) af den totale somatiske medfinansiering ( kr.) i Fanø Kommune. Til sammenligning udgør Smerter i bughule og bækken (DR10) samt Brud på lår (DS72) hovedparten (hhv. 5.5 % og 3.7 %) af den totale kommunale medfinansiering i Region Syddanmark ( kr.) (tabel 6). Tabel 6. Oversigt over de 10 diagnosekoder, som fylder mest i somatiske medfinansieringsudgifter, Region Syddanmark. Diagnosekode Kommunal medfinansiering Pct. af somatisk medfinansiering DR10 - Smerter i bughule og bækken % DS72 - Brud på lår % DR52 - Smerter ikke klassificeret % DS52 - Fraktur af albue og underarm % DC50 - Brystkræft % DT81 - Kompl. til indgreb ikke klassificeret % DN18 - Kronisk nyreinsufficiens % DJ18 - Lungebetændelse, agens ikke spec % DO80 - Spontan enkeltfødsel % DC34 - Kræft i bronkier og lunger % Kilde: Fanø Kommune, KØS 17

18 Forebyggelige indlæggelser I denne rapport er en forebyggelig indlæggelse defineret som en indlæggelse med en af nedenfor nævnte aktionsdiagnoser. Der er således ikke afgrænset til borgere, der har haft kontakt med det offentlige i form af pleje eller lign. Se bilag 1. for overblik over aktionsdiagnoser, der er defineret som forebyggelige diagnoser (Sundhedsaftalen. 2016). Tabel 7. Udvikling i forebyggelige indlæggelser og udgifter , Fanø Kommune Antal <65 Antal >65 Udgifter Udgifter Udgifter Antal <65 Antal >65 Udgifter Blærebetændelse <5 (0 %) 7 (100 %) (62 %) 5 (38 %) Brud 42 (69 %) 19 (31 %) (51 %) 35 (49 %) Dehydrering 0 (0 %) <5 (0%) (0 %) <5 (0 %) Blodmangel, ernæringsmæs. <5 (0 %) 0 (0 %) <5 (0 %) <5 (0 %) Forstoppelse 10 (100 %) <5 (0 %) (100 %) <5 (0 %) Gastroenteritis <5 (0 %) <5 (0 %) <5 (0 %) <5 (0 %) 465 Nedre luftvejssygdom 30 (48 %) 32 (52 %) (50 %) 42 (50 %) Sociale og plejemæs. forhold 0 (0 %) <5 (0 %) (0 %) 0 (0 %) 0 Tryksår 0 (0 %) <5 (0 %) (0 %) <5 (0 %) Total 82 (59 %) 58 (41 %) (54 %) 82 (46 %) Det fremgår af ovenstående tabel 7, at udgifterne til de forebyggelige indlæggelser er steget med kr. (56 %) i perioden (2013: kr., 2016: kr.). Udgiftsfordelingen er illustreret i nedenstående figur 17. Nedre luftvejssygdomme (DJ12-15, DJ18, DJ20-22, DJ40-47) udgør den tungeste udgiftspost (51 %), af det samlede forbrug til forebyggelige indlæggelser i Fanø Kommune i I 2013 udgjorde diagnosen tilsvarende andel (53 %) af de samlede forebyggelige indlæggelser. Brud (DS02. DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82 samt DS92) udgør en tilsvarende stor andel af det samlede forbrug. Brud er steget med 9 procentpoint (2013: 26 %, 2016: 35 %) af det samlede forbrug i hhv og Figur 17. Opsummering, fordeling forebyggelige indlæggelser, Fanø Kommune, pct. 4% 5% 53% 35% 1% 1% 1% Blærebetændelse Brud Dehydrering Blodmangel, ernæri. Forstoppelse Gastroenteritis Nedre luftvejssygdom Sociale og plejemæs. forhold Tryksår 18

19 Genindlæggelser Fornyet kontakt er i KØS defineret som en akut indlæggelse indenfor 30 dage, som ikke sker som følge af en ulykke eller efter henvisning fra sygehus. Tabel 8. Genindlæggelser i Fanø Kommune, Genindlæggelser Total antal indlæggelser Genindlæggelser i % af total antal indlæggelser % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Total % Det fremgår af ovenstående tabel 8, at den største andel af genindlæggelser ses hos borgere i aldersgruppen år (31.3 %). Dernæst i aldersgruppen årige (21.2 %), årige (19.5 %) samt de 5-9 årige (16.7 %). Totalt ses en genindlæggelsesprocent på 8.2 % af det samlede antal indlæggelser. Til sammenligning er Fanøs genindlæggelsesprocent på 8.2 %, 3.9 procentpoint højere sammenlignet med Region Syddanmark (4.3 %), og 1 procentpoint højere sammenlignet med landsplan (7.2 %). Tabel 9 illustrerer udviklingen i genindlæggelsesprocenten i perioden Det fremgår af tabellen, at særligt andelen af genindlæggelser i aldersgrupperne 5-9 år, år og år, er steget (hhv procentpoint (5-9 år), 9.6 procentpoint (75-79 år) samt 31.3 procentpoint (90-94 år)). Totalt er antallet af genindlæggelser steget med 0.3 procentpoint i perioden KØS angiver dataværdien <5 i forhold til visse variable. I ønsket om at kunne arbejde med data i praksis, er det valgt at omskrive denne værdi til

20 Tabel 9. Udvikling i genindlæggelser i Fanø Kommune, , fordelt på aldersgrupper. Genindlæggelser i % af total antal indlæggelser % 4.4% 11.9 % % 8.3% 16.7 % % 12.5% 0 % % 0 % 0 % % 0 % 0 % % 0 % 0 % % 0 % 0 % % 0 % 0 % % 0 % 9.3 % % 6.7 % 0 % % 7.4 % 13.6 % % 4.6% 9.2 % % 11.1% 8.9 % % 15.7 % 7 % % 10% 4.3 % % 8.6% 19.5 % % 9.1 % 4.2 % % 10% 21.2 % % 16.7% 31.3 % % 0 % 0 % % 0 % 0 % Total 7.9 % 9.1 % 8.2 % 20

21 Sygesikring Aktiviteten på sygesikringen er illustreret i nedenstående tabel 10. Tabel 10. Sygesikringsaktivitet i Fanø Kommune fordelt på type, Almen Lægehjælp (80) Fodterapi (+51) Kiropraktik (53+64) Psykologhjælp 222 Psykiatri Tandlægehjælp Øvrige Total Af ovenstående tabel 11, fremgår at udgifterne til området som helhed er faldet med 15 % i perioden (2011: kr., 2016: kr.). Endvidere ses et fald i området for psykiatri, som er faldet med 92 % i perioden (2011: kr., 2016: kr.). Omvendt ses et påfaldende lavt udgiftsniveau på området for psykologhjælp (2016: 222 kr.). Området for fodterapi er faldet med 93 % i perioden (2011: kr., 2016: 184 kr.). Figur 18. Medfinansiering til sygesikring i Fanø Kommune, fordelt på køn, Kvinder Mænd Det fremgår af ovenstående figur 18, at medfinansiering til sygesikring har - for både mænd og kvinder - holdt sig på nogenlunde samme niveau i perioden I perioden ses et mindre fald i udgifterne til almen lægehjælp på 13 % (2011: kr., 2016: kr.). 21

22 Psykiatrien stationær og somatik Udgifterne til det psykiatriske medfinansieringsområde er som helhed (stationært og ambulant) steget med 103 % i perioden (2013: kr., 2016: kr.). Dette er ligeledes tilfældet for hhv. det ambulante- og det stationære område, der er steget med hhv. 95 % (2013: kr., 2016: kr.) og 124 % (2011: kr., 2016: kr.). Tabel 11. Medfinansieringsudgifter til det psykiatriske område, fordelt på type og perioden Medfinansiering Ambulante psyk. besøg Medfinansiering Stationære psyk. udskrivelser Total Nedenstående tabel 12 illustrerer sygehusaktiviteten i psykiatrien for borgere i Fanø Kommune i perioden Det fremgår af tabellen, at antallet af udskrivelser er steget med 75 %. Tilsvarende er antallet af unikke individer steget med 100 % i perioden. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er steget med 24.2 % mens det gennemsnitlige antal indlæggelser pr. individ er faldet med 13 %. På det ambulante område, er antallet af individer faldet med 9.2 % mens det gennemsnitlige antal ambulante besøg i samme periode er steget med 15.1 %. Dette peger på, at der er flere gengangere på dette område. Tabel 12. Sygehusaktivitet i psykiatrien for borgere i Fanø Kommune, Udvikling i % Stationær Antal udskrivelser % Individer % Gns. indlæggelsestid (dage) % Gns. antal indlæggelser pr. individ % Ambulant Besøg % Individer % Gns. antal besøg pr. individ % Det fremgår af figur 19, at det gennemsnitlige antal ambulante besøg i Region Syddanmark er 39 % højere sammenlignet med Fanø Kommune (Region Syd: 7.62 besøg, Fanø Kommune: 5.49 besøg). Tilsvarende er det gennemsnitlige antal stationære udskrivelser 37 % lavere i Fanø Kommune sammenlignet med Region Syddanmark (Region Syd: 1.83 udskrivelser, Fanø Kommune: 1.16 udskrivelser). 22

23 Figur 19. Gennemsnitlig antal ambulante besøg og stationære udskrivelser, fordelt på Region Syddanmark og Fanø Kommune, Ambulante besøg Stationære udskrivelser Region Syddanmark Fanø Kommune Det fremgår af nedenstående figur 20, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i Fanø Kommune er steget med 24 % i perioden I samme periode er indlæggelsestiden i Region Syddanmark faldet med 3 %, mens den på landsplan er steget med 26 %. Figur 20. Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid i hhv. Fanø Kommune, Region Syddanmark og på Landsplan, Fanø Kommune Region Syddanmark Landsplan 23

24 Nedenstående figur 21 illustrerer medfinansieringsudgifter til den stationære psykiatri fordelt på køn og aldersgrupper. Figur 21. Stationær psykiatri, medfinansieringsudgifter for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper, Fanø Kommune Kvinder Mænd De samlede medfinansieringsudgifter ( kr.) til det stationære psykiatriområde er hovedsageligt fordelt på kvinderne (76.7 %) og særligt kvinder i aldersgruppen år ( kr.). I Region Syddanmark som helhed, er de to køn mere ligeligt fordelt (mænd: 47 %, kvinder: 53 %) (se figur 20). Endvidere ses, at der i Region Syddanmark er en større andel af udgifter på de lavere aldersgrupper, sammenlignet med Fanø Kommune. Figur 22.Stationær psykiatri, medfinansieringsudgifter for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper, Region Syddanmark Kvinder Mænd Medfinansieringsudgifter til den ambulante psykiatri er illustreret i nedenstående figur 23. Det fremgår af figuren, at det er kvinderne der udgør den største gruppe. Særligt kvinder i aldersgruppen år samt år og år tegner sig for hovedparten af udgifterne på området. 24

25 Figur 23. Ambulant psykiatri, medfinansieringsudgifter for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper, Fanø Kommune, Kvinder Mænd Det fremgår ligeledes af nedenstående figur 24, at hovedparten (53 %) af de samlede medfinansieringsudgifter ( kr.) til psykiatri er fordelt på aldersgruppen år ( kr.). Figur 24. Samlede medfinansieringsudgifter til psykiatri, fordelt på aldersgrupper, Fanø Kommune, % 24% 53% 0-19 år år 65+ år Hovedparten (36 %) af udgifterne til medfinansiering til psykiatri for aldersgruppen årige, er fordelt på borgere der modtager Førtidspension ( kr.). De resterende er fordelt på borgere der er Jobcenteret målgruppe ( kr.), Modtagere af sygedagpenge ( kr.), samt Øvrige (efterløn, folkepension, barselsdagpenge, dagpenge) (3.745 kr.). Ingen af de pågældende borgere er i arbejde / selvforsørgende. 25

26 Figur 25. Fordeling af medfinansieringsudgifter til psykiatri for aldersgruppen årig, Fanø Kommune, % 34% 3% 36% Jobcenterets målgruppe Førtidspension Øvrige (efterløn, folkepension, barselsdagpenge, dagpenge mv.) Sygedagpenge Tabel 13. Oversigt over de 10 diagnosekoder, som fylder mest i psykiatrisk medfinansieringsudgifter for Fanø Kommune, Diagnosekode Antal ambulante besøg Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering Pct. af total somatisk medfinansiering DF31 - Bipolar affektiv sindslidelse 61 < ,70% DF20 - Skizofreni 13 < ,08% DF43 - Reaktioner på svær belast. og tilpasnings. 49 < ,34% DF50 - Spiseforstyrrelser ,99% DF00 - Demens ved Alzheimers sygdom 16 < ,81% DF44 - Dissociativ tilstande og forstyrrelser 12 < ,80% DF41 - Andre angsttilstande 8 < ,08% DF34 - Vedvarende affektive tilstande ,90% DF33 - Periodisk depression ,54% DF32 - Depressiv enkeltepisode 6 < ,99% Det fremgår af ovenstående tabel 13, at Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) udgør den største medfinansieringsudgift på det psykiatriske område i Udgifter forbundet med diagnosen udgør 14.7 % ( kr.) af de samlede medfinansieringsudgifter på området ( kr.). 26

27 Konklusion I Fanø Kommune er de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering steget med 12 % i perioden I 2016 udgjorde udgifterne til området kr. Fanø Kommunes udgifter pr. indbygger er højere end de øvrige kommuner i regionen (13 %), ø-kommunerne (6 %) og landsplan (16 %) - svarende til en merudgift på 630 kr. pr. indbygger. Sammenlignet med landsplan og regionen som helhed, er den gennemsnitlige medfinansiering pr. indbygger i Fanø Kommune særlig høj for borgere i aldersgrupperne 0-4 år, år og år. Udgifterne til det somatiske område er i perioden steget med 10 % (2013: kr., 2016: kr.), udgifterne til det stationære område er steget med 16 % mens det ambulante område er steget med 3 %. Udgifterne til det stationære- og ambulante område fordeler sig hovedsageligt på kvinder i aldersgruppen år, mens mændene udgør den største gruppe i aldersgruppen + 65 år. Den største andel af de samlede udgifter til somatik er placeret ved de årige (58 %). Heraf udgør hovedparten (70 %) borgere, som ikke er kendt i kommunens eksisterende EOJ system (Elektronisk Omsorgs Journal). Hovedparten af borgerne i aldersgruppen år, modtager sygedagpenge (32 %). Ingen (0 %) af de pågældende borgere er i arbejde / selvforsørgende. I perioden er den gennemsnitlige indlæggelsestid faldet med 11 %, og det gennemsnitlige antal ambulante besøg er steget med 14 %. Brystkræft og Lungebetændelse udgør de to diagnoser, som fylder mest i medfinansieringsudgifterne på det somatiske område. Udgifterne til forebyggelige indlæggelser er steget med kr. (56 %) i perioden (2013: kr., 2016: kr.). Nedre luftvejssygdomme udgør den tungeste udgiftspost (51 %), af det samlede forbrug til forebyggelige indlæggelser i Fanø Kommune i I 2013 udgjorde diagnosen tilsvarende andel (53 %) af de samlede forebyggelige indlæggelser. Brud udgør en tilsvarende stor andel af det samlede forbrug. Brud er steget med 9 procentpoint (2013: 26 %, 2016: 35 %) af det samlede forbrug i hhv og Andelen af genindlæggelser udgjorde i 2016, 8.2 % af det totale antal indlæggelser. Genindlæggelsesprocenten var 3.9 procentpoint højere end Region Syddanmark som helhed (2016). I Fanø Kommune ses den største andel af genindlæggelser hos borgere i aldersgruppen år (31.3%). Udgifterne til sygesikringen, er faldet med 15 % i perioden Kvinder udgør en større andel af de samlede udgifter. Udgifterne til psykiatrien er som helhed steget med 103 % i perioden (2013: kr., 2016: kr.), heraf er udgifterne til det ambulante område i samme periode steget med 95 %, og det stationære område med 124 %. Antallet af udskrivelser er steget med 75 % i perioden , mens den gennemsnitlige indlæggelsestid er steget med 24 %, og antallet af ambulante besøg er steget med 15 %. I regionen som helhed var antallet af ambulante besøg og antallet af stationære udskrivelser hhv. 39 % og 37 % højere sammenlignet med Fanø Kommune (2016). De samlede medfinansieringsudgifter til den stationære psykiatri er hovedsageligt fordelt på kvinderne (77 %) og særligt kvinderne i aldersgruppen år. Tilsvarende udgør kvinderne den største gruppe på det ambulante psykiatriområde dog er aldersgruppen her fordelt på de årige, årige og årige. Hovedparten (53 %) af de samlede medfinansieringsudgifter til psykiatri er fordelt på aldersgruppen år ( kr.) (2016). Hovedparten (27 %) modtager førtidspension. Ingen (0 %) af de pågældende borgere er i arbejde / selvforsørgende. Diagnosen Bipolar affektiv sindslidelse og Skizofreni udgør de to diagnoser, som fylder mest i medfinansieringsudgifterne på det psykiatriske område. 27

28 Bilag Bilag. Oversigt over navn og diagnosekoder for forebyggelige indlæggelser Navn Nedre luftvejssygdom Væskemangel Blærebetændelse Forstoppelse Ernæringsbetinget blodmangel Knoglebrud Tarminfektion Tryksår Sociale og plejemæssige forhold Diagnosekoder/Aktionskoder DJ12-15, Dj18, DJ20-22, DJ40-47 DE869 DN30, undtagen DN303 og DN304 DK590 DD50-53 DS02, DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82, DS92 DA09 DL89 DZ59, DZ74-DZ75 Kilde: LIS. Region Hovedstaden, Sundhedsaftale