Hvordan vurderer virksomhederne Virksomhedsnyt?



Relaterede dokumenter
Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Afrapportering af test 2. Test af borgerkommunikation Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Cykelhandler projekt KOM / IT

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune


Bilag 2: Interviewguide

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

[jobsøgende] sådan gør du... [søg job via jobnet.dk]

Brug for en ny medarbejder her og nu?

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

INDHOLD. INDSIGT 1 Danskerne åbner læser og reagerer på dine breve. INDSIGT 2 Unge elsker at få breve fra dig

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Tips til at lave en ansøgning

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Trin for trin guide til Google Analytics

WANEK & MYRNER. Kommunikation der styrker beskæftigelsesindsatsen

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com

Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark

Er du klædt på til test? VPP

statstudio GUIDE Lav en flot survey med Typeform

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen år, i perioden 15. november - 2. december

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

At skrive en artikel

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Denne rapport giver ingen svar, men skal udelukkende bruges til drøftelse omkring ovenstående emne.

Udover denne simple tidsplan har jeg også lavet et GANTT-kort for at vise den reelle tid jeg har brugt på hver opgave.

Før under efter - kommunikation

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen.

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE

God kommunikation på nettet. Hjerteforeningens landsseminar 2015

Visitationen, Afklaring og Forebyggelse. Borgernes oplevelse 2017

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke

Brugervejledning til elever

brevets styrke 2013 og bliv klogere på danskerne

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

GRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«

Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse februar Jobcenter Struer. Antal besvarelser: 51

Borgerne skal opleve øget tilfredshed med jobcentrets service Langt flere virksomheder skal se fordele ved at samarbejde med jobcentret

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Fokus på det der virker

Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i klinikken?

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Poster design. Meningen med en poster

DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER

Spørgeskema til borgere

Svarprocent og fordeling

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Giv tid Alle former for volontør arbejde penge indsamling, rejser mm. Søg Søg felt.

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

Analyse. Kommunikationsstrategi om affald i Kolding

Undervisningsmiljøvurdering

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

Tips og tricks til jobsøgning

Så er du tættere på jobbet. Goddag til Boost dit CV og ansøgning

Kommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i:

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Spotanalyse af Butiksområdet i Midtjylland

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Guide til succes med målinger i kommuner

Rapport fra udvekslingsophold

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår Underviser: Christian Schulz

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Sorgen forsvinder aldrig

Transkript:

Hvordan vurderer virksomhederne Virksomhedsnyt? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser, der tilsammen belyser virksomhedernes brug af og holdning til jobnet og nyhedsbrevet Virksomhedsnyt. Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af, hvordan virksomhederne vurderer Virksomhedsnyt, og hvilke forslag de har til forbedringer. Deltagere 25 læsere af Jobcenter Københavns nyhedsbrev til virksomheder, Virksomhedsnyt, er blevet interviewet pr. telefon, jf. undersøgelsesdesign og spørgeskema vedlagt i bilag. Deltagerne er valgt ud fra, at de har åbnet nyhedsbrevet og klikket på mindst ét link. Konklusion på undersøgelsen i hovedpunkter Den samlede vurdering af Virksomhedsnyt er positiv. Nyhedsbrevets udseende giver umiddelbart lyst til at læse teksten og teksten er forståelig. Specielt er læserne glade for den korte form og overskueligheden ved nyhedsbrevet. Cv er på jobnet lige nu er det mest interessante link. Udsendelse 6 gange om året er passende. Emnelinjen skal enten være fængende eller brancherelateret for at give lyst til at åbne mailen. Timing er altafgørende: Virksomhedsnyt bliver læst mest, når virksomheden i forvejen søger nye medarbejdere. VANDKUNSTEN 3, 2 SAL TLF.: 7020 4081 1467 KBH. K DK WWW.WANEK-MYRNER.DK

2 Undersøgelsesresultater Hvordan vil du helst kontaktes af dit jobcenter? 23 svarer mail 9 svarer telefon 3 svarer direct mail Det er værd at undersøge, om de, der ønsker kontakt pr. telefon (selvom de også kan have svaret mail), kommer fra bestemte brancher. De 9, der har det fint med telefoniske henvendelser, kommer fra følgende arbejdsområder: 4 fra en gros, 2 fra detail, 1 fra fremstilling, 1 fra vikarbureau og 1 fra it-firma. Det kan være værd at tilpasse kontaktform til branchetype, i hvert fald hvad angår engros og måske detail. Hvor henter du oftest information om jobcentrets tilbud? 11 svarer nyhedsbrevet 6 svarer søger på nettet (vi ved ikke hvor præcis) 5 svarer jeg ringer til jobcentret Øvrige med hver 1 svar: Bliver kontaktet af jobcentret, ringer til Else, får tilsendt materiale fra jobcentret. Skønt så mange nævner nyhedsbrevet, kan vi ikke konkludere ud fra dette spørgsmål, at nyhedsbrevet er den foretrukne kontaktindgang til jobcentret for virksomheder, da målgruppen for denne undersøgelse kun er folk, der netop læser nyhedsbrevet. Derfor kan man tværtimod bemærke, at selv blandt nyhedsbrevlæserne er det kun halvdelen, der foretrækker denne kontaktform, når de selv skal søge information, den anden halvdel søger på nettet eller ringer til jobcentret. Deltagerne får på dette tidspunkt i interviewet tilsendt et link til seneste udgave af Virksomhedsnyt (august 2010, Kvikservice-tema). Spørgsmål til nyhedsbrevet, inden de læser det igennem. Når du kommer ind på dette nyhedsbrev, får du så umiddelbart lyst til at læse teksten? 19 svarer ja 5 svarer nej Rosende ord til nyhedsbrevet: Nyhedsbrevet er pænt, indbydende, professionelt layout, overskueligt, simpelt, gennemskueligt, appetitligt, nemt, ikke for meget tekst. (hvert ord nævnes 1-2 gange). Andre begrunder deres ja med at jobcentret er afsender, fordi de har et link til noget med ufaglærte, jeg bliver lokket af spørgsmålene under mailen. Risende ord til nyhedsbrevet: Der bør være større loginfelt og søgefelt, vil have mere fængende overskrift, for lille 2

3 og utydelig skrift, der står ikke, hvad temaet er, titlen Virksomhedsnyt forvirrer mig er det noget andet end jobnet?. Bemærk, at 12 af deltagerne supplerer deres svar med, at det er helt afhængigt af, hvor relevant nyhedsbrevet er for deres konkrete situation, om de får læst det. Umiddelbart giver layoutet og det umiddelbare indtryk ¾ af læserne lyst til at læse nyhedsbrevet (igen skal det huskes, at deltagerne er udvalgt efter, at de alle har været inde og klikke på et link på nyhedsbrevet, så man kan ikke hermed konkludere at ¾ af alle abonnenter har lyst til at læse nyhedsbrevet). De mange bemærkninger om, at nyhedsbrevet kun bliver læst, når det er relevant for modtageren (typisk i situationer, hvor de mangler arbejdskraft), styrker pointen fra de andre undersøgelser, at jobcentret er afhængig af at være heldige med deres timing, når de kontakter virksomhederne. God timing kan enten været et spørgsmål om netop held, eller man kan arbejde bevidst med at time sin markedsføring (fx udvælge virksomheder, der er i gang med at rekruttere, eller udvælge virksomheder i brancher med arbejdskraftmangel). Hvad synes læserne om overskriften Annoncere eller rekruttere direkte? 19 kan give en korrekt forklaring på, hvad overskriften betyder, og svarer med vendinger som god, vækker appetit, informativ, signalerer at det handler om cv-bank, vækker nysgerrighed. 4 synes, at overskriften er dårlig. Både dem, der synes, den er god og dem, der synes, den er dårlig, har bemærkninger til overskriften, nemlig følgende: 4 siger Budskabet i overskriften kunne være tydeligere skriv det klarere Andre siger enkeltvis: Mangler fordele og motivation for, hvorfor man skal læse den Mangler teaser Billedet skærer teksten og gør budskabet usynligt Farvemæssigt differentierer den sig ikke nok til, at man får øje på den Formulér overskriften tydeligere som et tilbud Den er lige kort nok, fænger ikke, er for uspecifik. Der er bemærkelsesværdigt mange negative kommentarer, når langt de fleste forstår, hvad overskriften betyder. En teori kan være, at deltagerne synes, overskriften er for uklar ved første blik, men i interview-situationen, hvor de bliver bedt om at forklare overskriften, så kan de ved nærmere gennemlæsning godt forstå den. Derfor kan man med fordel gøre overskriften endnu tydeligere i nyhedsbreve så den fanges af dem, der kun kaster et blik på den. 3

4 Deltagerne bliver bedt om at læse teksten, og stilles så følgende spørgsmål: Har du nogen kommentarer til teksten? 10 svarer nej, altså hverken gode eller dårlige kommentarer. Resten af kommentarerne følger her: Giver den information, den skal lever op til forventningerne. Før syntes jeg det var besværligt at bruge jobnet og svært at finde svar på det man søgte, men nu (hvor jeg har læst denne tekst) lyder det godt og overskueligt. Forklar hvad HR betyder, jeg kender ikke begrebet ellers udmærket tekst. Fin og kort det er dejligt. Teksten er god. Fint, at den er kort og i punktform. Overskuelig. Den er informativ. Spørgsmålene (punkterne, red.) er relevante. Teksten relaterer til min situation, for vi har ingen HR-afdeling. Den er ret lige til at læse, så den fungerer fint. Man bliver bedt om at være enig i artiklen, og det gider jeg ikke nødvendigvis. Det skal være mere direkte: Hvad har du brug for, hvor kan du gå hen og få det osv. mindre bureaukrati over det. Gider ikke blive tvunget til en konsulents selskab. Vores erfaring er, at det er nemmere at sætte et skilt i vinduet end at udfylde digitalsignatur og alt det andet, jobnet beder om (!) Overskuelig og let forståelig Den er fin nok Bemærk at ca. 5 deltagere har fremhævet punktformen i brødteksten som specielt god. Der er bemærkelsesværdigt få negative kommentarer og overvældende mange rosende kommentarer, så man kan konkludere, at Virksomhedsnyt har ramt en god sproglig stil i brødteksten. Er der nogen af de fire links ude til højre, du kunne finde på at klikke på? (De fire link er: Sådan fungerer Kvikservice, Ledigheden fordelt på fag, Cv er på jobnet lige nu, Virksomhedsservice ). (kun 22 virksomheder er stillet dette spørgsmål) 11 svarer CV er på jobnet lige nu 8 svarer Ledigheden fordelt på fag 6 svarer Virksomhedsservice 5 svarer Kvikservice En overvejende del af deltagerne ledsagede deres svar med bemærkningen om, at det kun er i relevante situationer, at de ville klikke på linkene. 4

5 Der er god interesse for linkene, og specielt lader de to første til at være tilbud, som virksomhederne kan have glæde af. Bemærk, at ved et senere spørgsmål i denne undersøgelse bliver deltagerne spurgt, om de kunne finde på at klikke på Kvikservice, og her svarer hele 13 ja. Det tyder på, at deltagerne i nærværende spørgsmål har prioriteret de 1-2 link i deres svar, der umiddelbart har mest interesse. Den reelle interesse for linkene kan ligge højere. Igen viser undersøgelsen, at timing er afgørende, når man skal have virksomhedernes opmærksomhed. Hvad tror du, ordet Virksomhedsservice dækker over (link i højre side) Når man klikker på linket Virksomhedsservice, kommer man ind på en side, der i punktform præsenterer Virksomhedsservice s 7 servicetilbud/samarbejdsemner til virksomheder. 17 forstår fuldt ud, hvad linket går ind til 4 forstår delvist, hvad linket går ind til (tror, det kun handler om hjælp til rekruttering) 4 forstår det ikke Det er flot, at 17 forstår, hvad linket går ind til, ud fra det korte ord Virksomhedsservice, det må siges at være et flot resultat (i forholdt til, at det jo altid vil være begrænset, hvad man kan skrive på en linktekst). Dog kan man overveje at udvide teksten med et par forklarende ord, der får flere med. Får du lyst til at klikke på linket Kvikservice? 13 svarer ja, fordi de reagerer positivt på ordet Kvik. 11 svarer nej Nej-begrundelser: For svært at vide, hvad det er, har ikke tid til at sætte mig ind i hvad det kunne være, linket forsvinder i teksten, så gør linket mere synligt, pastelfarverne får det hele til at glide sammen Kald det evt. Find din medarbejder på 24 timer. Der er adskillige, der i deres svar afslører, at de selv efter gennemlæsning ikke ser sammenhængen mellem hovedteksten i nyhedsbrevet, der handler om Kvikservice og Kvikservice-linket. Det tyder på, at brødteksten i nyhedsbrevet ikke har fået brandet produktnavnet Kvikservice hos læserne. Nok fordi der ikke står Kvikservice i overskriften i nyhedsbrevet. Jo mere oplysende, man kan gøre linkteksten, jo mere taler den til læserne. Linkteksten skal formuleres som en løsning på et konkret problem, virksomheden står med. 5

6 Hvad synes du, der er godt og skidt ved nyhedsbrevet? Kommentarerne i nedenstående fremstilling er udvalgt og redigeret for at fremme et hurtigt overblik. De uredigerede kommentarer står i de originale spørgeskemaer, som Jobcenter København er i besiddelse af. Positive kommentarer: Det gode er indholdet. Flot layout. Godt at teksten er sat op i punktform. Jeg kan genkende Else Nissen fra tidligere nyhedsbreve det er godt. Også godt, at det er kortfattet.. Et godt tema og nyhedsbrevet har den helt rigtige størrelse. Det er kort, med et direkte og klart budskab. Det er et pænt nyhedsbrev klart og tydeligt. Det fænger måden det er sat op på Fin længde og ikke kedeligt. Alt i alt et gennemsnitligt godt nyhedsbrev Godt at det er interaktivt, at det er mere end et brev Godt at få ny viden på noget, man ikke er helt up to date med. Det er en fin mail Godt at man har mulighed for at komme i direkte kontakt med en god medarbejder. Perfekt længde og godt setup God og brugbar information om rekruttering Godt at det ikke kommer for tit, hurtigt at gennemgå og overskueligt. Godt tema. Det må ikke være længere, end det er. Udmærket nyhedsbrev Det er kort og rimelig klart Det er godt, kort og simpelt. Linkene er gode, så man kan sortere i, hvad man har lyst til at læse om Giver et hurtigt overblik, fordi man kan skimme teksten. Positivt med punktform. Godt med punktform. Godt at man kan klikke sig videre. God størrelse, skal ikke være længere Pænt sat op, enkelt, nemt at overskue. Rart med overskrifter i toppen eller siden, så man kan linke videre. Meget overskueligt, man bliver guidet godt. Det simple layout hjælper, så man ikke skal tage stilling til så mange ting. Fint, at man kan se, hvilke muligheder, man har Negative kommentarer: Substansen og teksten er sekundær, fordi det grafiske overskygger. Billedets placering gør, at jeg stopper med at læse. Jeg ville have sat ude til højre og ladet teksten stå for sig selv. Desuden bruges for mange fonte. Det er fint, I bruger en grafisk designer til det, men teksten bliver sekundær. Farvevalget er lidt dårligt, brug flere farver Det er skidt, at nyhedsbrevet ikke fænger mere, end det gør. Det virker uoverskueligt for mange valgmuligheder. Overskriften er dårlig. Det er dårligt prioriteret med de 4 links i forhold til Kontakt-os servicen (?) Det er skidt, at der bliver brugt for meget plads på logoer og billeder i forhold til tekst. 6

7 Det er tydeligt, at der er overvægt af positive kommentarer, så der er god grund til at være tilfreds med læsernes vurdering af nyhedsbrevet. Specielt bliver den korte form og overskueligheden positivt vurderet. De negative kommentarer viser dog, at det kan være en god idé løbende at teste på forskellige layouts og forskellig opbygning af nyhedsbrevet. Hvad synes du om at få et nyhedsbrev som Virksomhedsnyt i din indbakke 6 gange om året? Alle 25 svarer tilpas 6 nævner, at det ikke skal være oftere 1 nævner, at det gerne må være oftere. Behold de 6 gange om året. Er der emner, du kunne tænke dig at læse om i kommende numre af Virksomhedsnyt? Tallet bag emnet viser, hvor mange gange det er nævnt i besvarelserne Fleksjob 4 Løntilskud 4 Den økonomiske krise og hvornår tiderne vender med hensyn til rekruttering/få nogle ord knyttet til statistikkerne i Ledighed fordelt på fag 3 Fortæl, hvad jobcentret kan tilbyde virksomhederne, også om hvilken hjælp man kan få til rekruttering, fx sortering af ansøgninger 3 Almen faglig viden, lovgivning, barsel, sygdom, medarbejdergaver, link til lovene 2 Støtteordninger Hvilke fordele er der ved at ansætte en ledig 56 Funktionærloven Sygefravær Positive personlige historier om ledige, der har fået job Artikler om medarbejdere, der ikke kan klare et fuldtidsjob, og hvad man som virksomhed gør i den situation, hvilken hjælp man kan få fra jobcentret til at løse problemet Voksenlærlinge Hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet Hvad bruger du Virksomhedsnyt til? 11 svarer at holde mig orienteret (uspecifikt) 5 svarer at få information om jobcentrets tilbud? 5 svarer at søge cv er/til rekruttering 3 svarer at få information om jobmarkedet/arbejdsmarkedet 3 svarer at få kontakt til jobcentret 2 svarer at blive mindet om jobcentret Kun en enkelt svarer, at vedkommende ikke bruger nyhedsbrevet til noget. 7

8 Bemærk at 3 nævner, at de kun bruger nyhedsbrevet, når det er aktuelt for dem. Nyhedsbrevet bliver tilsyneladende brugt hele vejen rundt fra den overfladiske skimmelæsning til handlinger og kontakthandlinger. De fleste bruger det dog ikke interaktivt. Kan du huske, at du har fået en viden, som du ellers ikke ville have fået, ved at læse Virksomhedsnyt? 19 svarer nej 6 svarer ja Blandt ja-svarene nævnes: løntilskud 2, handicappede, at man kan få hjælp til rekruttering At folk uhjulpet skal kunne huske noget, de har læst i et tidligere nyhedsbrev, er urealistisk i forhold til den informationsmængde, man er udsat for i det daglige. Derfor er spørgsmålet stillet, fordi det ville være fantastiske interessant, hvis der vár en bestemt artikel, der havde printet sig ind i en vis mængde læsere. Det er der desværre ikke, men derfor bør man ikke tage de mange nej er som et tegn på et mislykket nyhedsbrev dertil er opgaven simpelthen for svær for deltagerne. Bruger du Ring mig op eller Book et møde -funktionerne? 21 svarer Nej 2 svarer ja 1 svarer måske Af nejsigerne nævner 9, at de godt kunne finde på at bruge den i en aktuel situation, og 5 andre udtrykker, at de synes det er en god mulighed. 3 nævner, at de ikke bruger den, fordi den er for upersonlig, og én nævner at hun har dårlige erfaringer med den type funktioner, for enten bliver man ikke ringet op, eller også kan de ikke svare på ens spørgsmål. Selvom så mange mener, det er en god mulighed, er der alligevel noget, der holder folk fra at bruge funktionen, eftersom jobcentrets egen statistik viser, at den ikke bruges ofte. Det kunne være en god idé at undersøge nærmere, hvad der afholder folk fra det, når de direkte adspurgt synes, det er en god idé. I første omgang er der i hvert fald al mulig grund til at beholde funktionen, men måske teste forskellige layoutmuligheder og tekster, for at se om man kan påvirke folk til at bruge funktionen. Om 2 ud af 25, der bruger funktionen, er et lavt eller et højt antal, må jobcentret selv vurdere, på basis af de ressourcer, de har til at betjene virksomheder, der bruger funktionen. 8

9 Hvad skal der stå i emnelinjen på nyhedsmails generelt, for at du får lyst til at åbne dem? 7 svarer nyheder/banebrydende nyheder/sensationsagtige nyheder/teaser 6 svarer branchehistorier 5 svarer noget om indholdet 3 svarer noget jeg aktuelt har brug for 3 svarer Tydelig afsender af nyhedsbrevet 2 svarer Lovstof om ansættelser 2 svarer Fordele og løsninger for min virksomhed En bemærker: Emnelinjen er ikke afgørende, jeg skal have erfaring for, at det er værd at læse nyhedsbrevet. Skønt et par enkelte tager afstand fra sensationsprægede nyheder, mener hele 7, at den type overskrifter fænger dem, derfor er det værd at tænke i lidt avis-agtige overskrifter i emnelinjen. Desuden er det tydeligt, at jo mere brancherelateret, emnet eller nyheden er, jo mere interesse vækker det. Er der noget specielt, der får dig til at åbne Virksomhedsnyt, når det kommer i din indbakke? 9 svarer nej, ikke noget specielt, jeg åbner den, fordi jeg modtager den 6 svarer nysgerrighed 3 svarer hvis emnet er aktuelt 2 svarer fordi jeg har erfaring for, at nyhedsbrevet er relevant Følgende er nævnt en gang hver: fordi det ikke kommer så tit, fordi jeg har et samarbejde med jobcentret, fordi det ser seriøst ud, fordi det er godt layoutet, fordi det er kort og overskueligt, hvis jeg er på udkig efter en medarbejder. Man skal huske, at deltagerne i denne undersøgelse er valgt ud fra, at de har åbnet nyhedsbrevet og klikket på et link, så man kan ikke tage ovenstående svar som udtryk for et generelt svar på, hvad der skal til for at få modtagere til at åbne nyhedsbrevet. En undersøgelse med målgruppen Abonnenter på nyhedsbrevet, der ikke åbner det kan kaste lys på den sag. Konklusionen er, at blandt de, der læser det, er der mange, der læser det af nysgerrighed/bare fordi de nu engang modtager det, og altså tidligere har fået så god en oplevelse, at der i hvert fald ikke er noget, der giver dem ulyst til at åbne nyhedsbreve fra jobcentret. Man bør igen notere sig, at succesen med kommunikation fra jobcentret i høj grad afhænger af virksomhedens aktuelle situation og behov. 9

10 Hvad skulle der til for, at du var endnu mere interesseret i at åbne Virksomhedsnyt? 11 svarer hvis vi har behov (for ny medarbejder) 5 svarer fængende emnelinje/overskrifter 2 svarer mere lovstof Igen er konklusionen, at timing er vigtig for at få virksomhederne til at lytte. Desuden skal man være kreativ i sine emnelinjer og overskrifter. 10