Baggrundsrapport - Fjordkilen Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014
Baggrundsrapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i dialog med Roskilde-, Høje-Taastrup-, Køge-, Solrød- og Greve kommuner i 2014, som led i dialogprojekt om konkret udformning af to nye grønne kiler i hovedstadsområdet. Rapporten bygger på følgende publikationer: Fingerplan 2013 Kommuneplan 2013 for Roskilde Kommune Udviklingsprogram Grøn Blå Strategi, Roskilde Kommune, december 2012 Forslag til Kommuneplan 2014 for Høje- Taastrup Kommune Kommuneplan 2013 for Køge Kommune Kommuneplan 2013-2025 for Solrød Kommune Greve Kommuneplan 2013-2015 Landskabsanalyse og Grøn Blå Struktur, Greve og Solrød kommuner, august 2011 Forsidefoto: Jørgen Heinemeier ISBN: 978-87-7091-614-1 Miljøministeriet juli 2014 Publikationen kan citeres med kildeangivelse
Indhold 1. Fjordkilen... 2. Arealmæssige forudsætninger for afgrænsningen... Byudvikling Landskab og kulturmiljøer Natur Skov og landbrug Råstofområder Særlige rekreative områder og forbindelser 2 6 6 8 10 12 14 16 1
1. Fjordkilen Fjordkilen er beliggende nord for Roskildefingeren i Roskilde og Høje-Taastrup kommuner og strækker sig som et ca. 2 km bredt bælte fra Sengeløse og den eksisterende grønne kile i øst, langs afgrænsningen af byfingeren ud til Veddelev halvøen i Roskilde Fjord i vest. Fjordkilen danner ryg til de snart udbyggede byområder i Roskildefingeren, og udgør dermed et rekreativt nærmiljø for godt og vel 14.500 mennesker, der i dag bor i kilen eller mindre end en kilometer fra kileafgrænsningen. Herudover er kilen, som del af den overordnede grønne struktur i hovedstaden, fritidslandskab for hele hovedstadens befolkning, der eksempelvis kan nå kilen via Trekroner station og den planlagte forbindelse herfra til Risø samt Hedehusene station og busforbindelse nordpå mod landsbyen Soderup og mod Hillerød. Fjordkilen udgør en forlængelse af Vestskovkilen, der sidst blev forlænget af HUR med Regionplan 2005. Fjordkilen tegner således en sammenhængende grøn forbindelse mellem den 4. grønne ring og Roskilde Fjord. Via den 4. grønne ring knyttes kilen til blandt andet Hedeland syd for byfingeren og de store råstofområder omkring Kallerup/Vasby i Høje-Taastrup Kommune. I Roskilde Kommune er kilen desuden delvist sammenfaldende med den strategiske udpegning af en grøn ring rundt om Roskilde by. Fjordkilens afgrænsning Fjordkilens afgrænsning følger i videst mulige Fjordkilens beliggenhed Roskilde Fjord Gundsølille Herringløse Transportkorridor/ 4. Grønne Ring Vestskovkilen Risø Ågerup Vedderlev Halvøen Sengeløse Vedderlev Soderup Vasby Roskilde Roskildefingeren Himmelev Himmelev Skov Trekroner S Trekroner Station Roskildefingeren Fløng Hedehusene S Hedehusene Station Kallerup/Vasby råstofområder Vestskovkilen Roskildefingeren Transportkorridor/ 4. Grønne Ring Den Grønne Kile Transportkorridor 2 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014
omfang eksisterende fysiske eller administrative grænser. De fysiske grænser udgøres af eksempelvis veje, levende hegn, en bygrænse eller vandkant, mens de administrative grænser er knyttet til matrikelskel, men herudover også Fingerplanens udpegninger af det ydre storbyområde (byfinger og landområde) og kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Landskabet i Fjordkilen fremstår overordnet set som et enkelt og åbent landbrugslandskab med Roskilde Fjord som kilens varetegn og hovedattraktion. De udpegede bevaringsværdige landskaber, kulturmiljøer og naturområder indenfor kilen samler sig i tre særligt oplevelsesrige delområder - Veddelev halvøen, Himmelev Skov og området omkring Soderup. De oplevelsesrige delområder danner, sammen med eksisterende rekreative tilbud, fundamentet for Fjordkilens fremtidige udvikling som regionalt friluftsområde. Herudover skal Fjordkilen ses i nær sammenhæng med resten af den regionale grønne struktur, hvor de store råstofindvindingsområder omkring Kallerup/Vasby danner et fremtidigt rekreativt knudepunkt. Visioner og mål for planlægningen Landskabet i hovedstadsområdet er under konstant forandring og bliver i højere og højere grad genstand for opfyldelsen af bymenneskenes behov, samtidig med at naturen og det åbne land presses af blandt andet byudvikling. Både Roskilde og Høje-Taastrup kommuner har som mål at øge tilgængeligheden til rekreative områder, det åbne land og natur af høj kvalitet. Dette har stor værdi for både lokale og regionale brugere, og spiller derfor en vigtig rolle i indsatsen for en fortsat tiltrækning af tilflyttere til Høje-Taastrup og Roskilde kommuner såvel som til Hovedstadsregionen generelt. En ny grøn kile langs Roskildefingeren som ramme Fjordkilens hovedstruktur Beskyttelsesområder Beskyttelsesområder Beskyttelsesområder Grøn Kile Beskyttelsesområder Grøn ring omkring Roskilde by Beskyttelsesområder Beskyttelsesområder Skov Grøn Kile/ Råstofområde Skov Grøn Kile/ beskyttelsesområde Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 3
for nuværende og fremtidige rekreative grønne områder og natur samt forbindelse til Roskilde Fjord, kan understøtte både overordnede statslige mål om hovedstadens grønne struktur og Roskilde og Høje-Taastrup kommuners mål for deres borgeres nærhed til oplevelser og rekreation i det åbne land. Høje-Taastrup Høje-Taastrup Kommune er et mosaiklandskab, som foruden jordbrugsområder er beriget med grønne oplevelser i alle kategorier. Det historisk rige landskab byder på alt fra gamle moseområder, åbne kultur- og landbrugslandskaber med stjerneudskiftninger ved de gamle landsbyer til aktivitet og udfordringer. Skovfølelsen kan også opleves flere steder i kommunen for eksempel ved Vestskoven og Sengeløse Mose. Det er Høje-Taastrup Kommunes mål, at kommunen skal kendes for sine grønne omgivelser, og de unikke muligheder for rekreation, aktivitet og oplevelser de tilbyder. Det er målet, at det åbne land fortsat skal rumme stor biodiversitet, varierede landskaber og rig natur. Kommunen arbejder for at beskytte og bevare sårbare naturområder og sikre lokale og regionale spredningskorridorer for dyre- og planteliv. Samtidig arbejder kommunen for at skabe bedre tilgængelighed for borgerne til udvalgte naturområder og til de rekreative områder i det åbne land. En ny grøn kile kan også understøtte kommunens mål om planlægning for grønne områder, der foruden det rekreative potentiale, kan bidrage som bufferområde til f.eks. opsamling af regnvand som følge af klimaforandringer. En grøn kile i et forløb fra Kallerup/Vasby grusgravområde nord om Fløng og ud mod Roskilde Fjord er et stort aktiv for Høje-Taastrup Kommune. Fjordkilen kan bidrage til at sikre borgere og besøgende adgang til grønne omgivelser og Roskilde Fjord. Fjordkilen kan komme til at fungere som et bynært fritidslandskab for de eksisterende og fremtidige byområder nord og vest for Fløng. Realisering og afgrænsning af den nye Fjordkile understøtter derfor i høj grad Høje-Taastrup Kommunes udviklingsstrategi og overordnede mål om fremme af rekreative muligheder og tilgængelighed til naturen. Roskilde Roskilde Kommune har en unik natur med fjord, skov, søer og ådale i et varieret landskab. Disse værdier udgør en fantastisk ressource, som byrådet ønsker at værne om og udnytte til at skabe mere natur, mere sundhed og flere oplevelser. Roskilde Kommune har som mål at sikre, at den eksisterende natur har det godt, og at der løbende skabes ny natur. Kommunen vil gøre naturen som rum for rekreation og motion til det lette valg for alle borgere i kommunen samt i endnu større omfang gøre naturen tilgængelig som rum for oplevelser og turister og samtidig fastholde et aktivt landbrug. Fjorden og de tilstødende kyster udpeget er som Natura 2000 område og indeholder som sådan store naturmæssige og oplevelsesmæssige værdier. Kommunernes fælles billede på den fremtidige Fjordkile Fjordkilen skal sikres som et mere eller mindre ekstensivt landbrugsområde med mindre vådbundsområder, levende kulturmiljøer, Himmelev Skov og kyststrækning med kystoverdrev samt stier og cykelstier. Som rekreativt åndehul for nuværende og fremtidige borgere bør Fjordkilen rumme en mangfoldig natur i et spænd fra landbrugsområder og indpassede friluftsanlæg til mere urørt og beskyttet natur samt kulturmiljøer, som er en del af fortællingen om kilen, landskabet og egnen. Grusgravområderne ved Vasby og Kallerup i Høje- Taastrup Kommune indgår allerede i eksisterende grønne kiler, og det er målet, at de færdiggravede grusgrave med de unikke muligheder for rekreation, aktiviteter og oplevelser kan udgøre fremtidige rekreative støttepunkter i den grønne struktur omkring Fjordkilen. Også eventuelle fremtidige råstofområder i Fjordkilen bør behandles som værende vigtige elementer i en større rekreativ sammenhæng, så det sikres, at de nye kulturlandskaber også fremover kan bidrage med særlige oplevelsesmuligheder i Fjordkilen. 4 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014
En stor kvalitet i området er den smukke udsigt over Roskilde Fjord. For at sikre befolkningens adgang til de grønne og blå områder bør der planlægges for overordnede rekreative stier og cykelstier i Fjordkilen samt mellem Fjordkilen og de øvrige kiler og regionale naturområder. I området kan der etableres gode cykelforbindelser fra København og ud til Roskilde Fjord og fra Trekroner og videre mod nord til Egedal Kommune. Langs cykelstierne kan der laves rastepladser og nærliggende teltpladser samt pladser med særlige udsigtsmuligheder. Mulige fremtidige kommunale samarbejdstemaer Det regionale stinet cykelstier og gangstier Klimatilpasning Grønne forbindelser mellem Fjordkilen og andre grønne områder i nord og syd Støttepunkter for læring og rekreation Fortælling om Fjordkilen Planlægning for regionale spredningskorridorer, stiforbindelser og grøn kobling ml. Fløng og Roskilde Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 5
2. Arealmæssige forudsætninger for afgrænsningen Byudvikling og infrastruktur Fingerplanens principielle afgrænsning af Fjordkilen omfatter hovedsageligt landzoneareal, men også eksisterende bysamfund samt areal udpeget som det ydre storbyområde (landområde) og transportkorridor. I revideringen af kilens afgrænsning er der lagt vægt på at balancere mellem fastholdelse af de nuværende muligheder for byudvikling og de grønne kilers formål som areal til almen friluftsanvendelse. Det betyder, at de arealer, der ønskes fastholdt til eksisterende eller fremtidige bymæssig bebyggelse undtages fra kilen, mens de arealer der allerede i dag anvendes rekreativt inddrages i kilen uanset deres nuværende zonestatus. I Roskilde Kommune har der indenfor kilen gennem en årrække været planlagt etableret store vejanlæg, hvilket fortsat er en mulighed kommunen ønsker at bevare. Infrastrukturanlæg kan have negativ virkning på kvaliteten af de rekreative muligheder, særligt i kraft af visuel og auditiv støj. Omvendt medfører vejene øget tilgængelighed til oplevelserne i det åbne land, ligesom både kommende og eksisterende veje også kan ses som et medie for præsentationen af Fjordkilen. På denne måde bliver bilisterne, der passerer gennem kilen også til en særlig målgruppe. Man kan derfor med stor fordel tænke infrastrukturanlæggene tæt sammen i planlægningen for de rekreative tilbud, og vende de ulemper vejene giver til fordele for den samlede kile og oplevelsen heraf. Konkrete områder Det er ikke muligt at byudvikle - eller at udlægge ny byzone - indenfor de grønne kiler, og områder med eksisterende og planlagt bymæssig bebyggelse undtages fra Fjordkilens afgrænsning. I forhold til Fingerplan 2012 konkretiseres følgende arealmæssige afgrænsninger af kilen: A. Landsbyerne Soderup og Vasby fremstår som en samlet bymæssig bebyggelse og er afgrænset med kommuneplanrammer. Landsbyerne udgår derfor med forslag til den reviderede afgrænsning af Fjordkilen. B. Området mellem Roskilde by og kommunegrænsen til Høje-Taastrup Kommune udgår med forslag til den reviderede afgrænsning af Fjordkilen. Området er beliggende i det ydre storbyområde (landområde) og ønskes bevaret som perspektivområde for en senere udvikling af Trekroner. RUC og UCSJ Roskilde ligger umiddelbart ud til området, og der bør sikres mulighed for, at disse institutioner eller andre højere læreanstalter kan etablere sig i tilknytning hertil. Den grønne Ring omkring Roskilde er dog fortsat væsentlig at fastholde og udvikle i dette område. Der vil med fordel kunne etableres et grønt forløb mellem Hedeland mod syd og den nye kileforlængelse mod nord. I en eventuel kommende udbygning op mod kommunegrænsen ind til Høje Tåstrup skal der således sikres stier i nord-sydlig retning. C. Nord for Trekroner ændres afgrænsningen så den nu følger matrikelgrænserne umiddelbart nord for den principielle afgrænsning. Hermed udgår et endnu ubebygget areal der ligger indenfor den gældende rammelokalplan for Trekroner Øst af kilen, så den eksisterende mulighed for byudvikling fastholdes. D. Roskilde Kommune vil arbejde for en optimering af bæredygtig trafik til og fra Risø, der kan sidestilles med stationsnær placering. I Kommuneplan 2013 for Roskilde Kommune er det angivet, at der skal etableres en ny direkte cykel- og busforbindelse mellem Trekroner Station, RUC, DTU Risø og den kommende Risø Park. Forbindelsen er markeret som princip på kortet. 6 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014
D A C B Det ydre storbyområde (Byfinger) Det ydre storbyområde (landområde) Eksisterende grønne kiler Principiel afgrænsning, Fingerplan 13 Forslag til revideret afgrænsning, juni 2014 Principiel markering af Campusstien Principiel markering af forlægning af Ring 6 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 7
Landskab og kulturmiljøer De landskabelige værdier drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves. En kombination af blandt andet terræn, beplantning og kulturelle spor- herunder bygninger og andre anlæg. De oplevelsesrige landskaber er af stor rekreativ værdi, og er som udgangspunkt meget robuste overfor selv et højt brugertryk. Til gengæld er de landskabelige værdier særligt sårbare overfor større indgreb, anlæg og bebyggelser, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Landskabet i Fjordkilen fremstår overordnet set som et bølget og storbakket landbrugsområde med dyrkede marker inddelt af diger med spredtstående tjørn. Landsbyer og gårdene på markerne og beplantning i vådbundsområder danner middelstore eller større rum, hvor der er stedvist lange kik over landskabet. Indenfor kilens afgrænsning findes dog flere særligt oplevelsesrige delområder i kraft af eksempelvis kulturmiljøer, varieret terræn, skov, sø, mose eller fjord. De oplevelsesrige delområder udgør sammen med eksisterende rekreative tilbud fundamentet for Fjordkilens fremtidige udvikling som regionalt friluftsområde. Konkrete områder Særlige landsbyer: Soderup, Vasby og Veddelev Landsby er udpeget som særlige landsbyer i henholdsvis Høje-Taastrup og Roskilde kommuners kommuneplaner. I de særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg med videre skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. A. Landskabet omkring Veddelev er udpeget som bevaringsværdigt landskab, og er som sådant sårbart overfor skovrejsning og andet massivt, der ændrer områdets karakter. B. Soderup er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø på baggrund af landsbyens velbevarede vejstruktur, gårde og forte og dens placering i landskabet, der underbygger den oprindelige oplevelse af landsbyen. Soderup ligger desuden på grænsen til et større velbevaret og uforstyrret landbrugsområde, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab i både Høje-Taastrup og Roskilde kommuner. De landskabelige og kulturhistoriske værdier med Soderups markante afgrænsning og fine placering i landskabet, den bakkede dal vest for Soderup og landskabets åbenhed og er ligesom området ved Veddelev sårbart overfor skovrejsning og andet, der markant ændrer områdets karakter. Opsummering Bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler understøtter beskyttelsen af de landskabelige værdier og de bevaringsværdige kulturmiljøer. De værdifulde landskaber og kulturmiljøer giver betydelige oplevelser, der ikke er sårbare overfor menneskelig færdsel. I disse områder kan der planlægges for et relativt hårdt brugsttryk, og der kan etableres rekreative anlæg og stier, så længe landskabets eksisterende strukturer respekteres. 8 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014
A B Særlige landsbyer Bevaringsværdige kulturmiljøer Bevaringsværdige landskaber Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 9
Natur Kvaliteten af kilerne som rekreative områder er blandt andet knyttet til muligheden for forskelligartede natur- og landskabsoplevelser, men omvendt et det ikke alle af disse værdier, der er lige forenelige med anvendelsen til menneskelig rekreation. De mest værdifulde naturområder, som er levesteder for sjældne planter og dyr, kan være sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse. Ved fremtidig etablering af stier og rekreative anlæg i kilen, er det derfor vigtigt at tage hensyn til naturområdets sårbarhed. Når der i forbindelse med planlægningen for realiseringen af Fjordkilen arbejdes med klimatilpasningstiltag og naturgenopretning, skal der samtidig være opmærksomhed på, at de forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Sårbarheden af et område med biologiske værdier er således afhængig af, hvilke arter og naturtyper, det prioriteres højt at bevare det konkrete sted. Der kan med fordel arbejdes med spredningskorridorer på langs af den nye kile og et koncept for kombinationen af sikring af spredningsmuligheder for dyr og planter (våd og tør/lys og skygge) samt rekreativ forbindelse. Konkrete områder A. Maglemosen ved Soderup er fredet med det formål at bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv, herunder især den værdifulde og områdetypiske rigskærs-/overdrevsvegetation. Herudover er det hensigten at skabe en generel forbedring af områdets biologiske og landskabelige kvaliteter bl.a. gennem fremme af en mosaik af vådområder, varieret bevoksning og lysåbne græsningsområder samt at bevare områdets kulturhistoriske værdier knyttet til udskiftningsskel og mosens udnyttelse til tørveskæring. B. Hele Roskilde Fjord og nærmeste landområde er udpeget som Natura 2000-område, EF- habitatsområde og internationalt fuglebeskyttelsesområde på grund af områdets rige indhold af særlige flora- og faunaarter. C. Himmelev Skov og Vigen Strandpark er ligeledes udpeget som områder med naturbeskyttelsesinteresser. D. For at forbinde det fredede område Maglemosen med det eksisterende net af spredningskorridorer er Maglemosen og nærområdet udpeget til spredningskorridor. Spredningskorridoren sikrer forbindelse til de store moser; Porsemosen, Sengeløse mose og Vasby mose, der udgør et sammenhængende kerneområde nord for Fjordkilens afgrænsning. Opsummering Bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler understøtter beskyttelsen af de udpegede naturområder og spredningskorridorer. Der skal dog være opmærksomhed på planlægning af færdselsmuligheder og konkret anvendelse i forhold til sårbare dyr og planters levesteder, ligesom der skal være opmærksomhed på ændringer af vandets nuværende strømning og vandmiljøet i forbindelse med eventuelle klimatilpasningstiltag. 10 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014
B A D C C Naturbeskyttelsesområder (inkl. Natura 2000 områder) Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser Fredede områder Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 11
Skov og landbrug Skov- og landbrugsdrift er en del af benyttelsen der har størst betydning for landskabets karakter og udvikling. Når det drejer sig om beskyttelse af natur, kulturmiljø og landskab i det åbne land, indtager landbruget også en central placering som forvalter af det åbne land. Modsat landbrugsjord opleves skove af mange som rekreative områder på trods af, at skovdrift oftest er forbundet med kommerciel dyrkning af træer til industrielle formål. Skove er da også danskernes foretrukne udflugtsmål, og især bynær skov er en vigtig kilde til rekreation for befolkningen med mulighed for et varieret friluftsliv. Bynære skove kan således være med til at øge sundheden hos kommunens borgere. Samtidig har skove ofte stor biodiversitet, og kan være med til at beskytte grundvandet, da grundvand dannet under skov typisk har en høj kvalitet i forhold til grundvand under konventionelt dyrket landbrugsjord. Herudover begrænser skove drivhusgas i atmosfæren ved lagring af kulstof i træerne. Både Roskilde og Høje-Taastrup kommuner har plads til mere skov også indenfor Fjordkilen. Inden for kilen ligger Himmelev Skov i Roskilde Kommune, mens Fløng Skov, som er under etablering i Høje-Taastrup Kommune, for nuværende ligger lige umiddelbart udenfor kilens afgrænsning. Herudover er der mest tale om mindre skovpartier f.eks. plantet for at tiltrække vildtet til jagt, eller vådbundsarealer der er sprunget i skov f.eks. området ved Maglemose Å. Trods de mange fordele der er ved rejsning af skov, skal der også tages hensyn til landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser. Skovrejsning kan føre til en sløring af værdifulde landskabstræk og begrænsning af det vide udsyn, bl. a. derfor har kommunerne udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket. Landbruget har ligesom skovbruget stor betydning for samfundet, om end den primært er knyttet til fødevareproduktionen. Landbrugserhvervet er i større eller mindre grad påvirket af andre arealinteresser. I det åbne land drejer det sig især om beskyttelse af natur, kulturminder, landskab og miljø og udnyttelse af råstoffer. Disse interesser kan i forskelligt omfang lægge begrænsninger på den landbrugsmæssige anvendelse af arealerne. Stort set hele arealet indenfor Fjordkilens afgrænsning er udpeget som værende særlig værdifuldt landbrugsjord. Ved planlægning af naturområder, klimatilpasningstiltag, friluftsaktiviteter mv. i Fjordkilen bør der ske en vurdering af de berørte ejendommes arronderingsforhold, investeringsniveau og størrelse, således at forholdene ikke forringes unødigt, men evt. søges forbedret. Jordfordeling kan medvirke til, at bedrifter bevares uden opsplittende barrierer. Konkrete områder A. Der er i foråret 2014 etableret en kommunal skov på 15 ha lige nord for Fløng i Høje-Taastrup Kommune. Fløngskoven indeholder både en stor græsningsslette og en varieret skovbeplantning og kommer til at byde på gode rekreative oplevelser med bl.a. stier, shelter og adgang til dyrefolden. På sigt er det håbet, at skoven kan udvides. B. Himmelev Skov er en statsejet skov, hvor skovtilplantningen primært er iværksat for at beskytte grundvandet. Samtidig skal skoven øge naturværdierne og fungere som rekreative områder til gavn for befolkningens friluftsliv og sundhed. De første træer i skoven blev plantet i 2004, og det er planlagt, at skoven indenfor en årrække på 10-20 år skal vokse til at omfatte i alt 300 ha. Allerede i dag er skoven et stort aktiv for borgere i Himmelev og Trekroner, der dels går tur eller anvender rideog cykelstier. Området er også interessant fordi, det er meget kuperet efter at have været anvendt til råstofindvinding. Skoven indeholder et større område med sletter og grundvandssøer, og er på dette punkt en utraditionel skov. C. Området omkring Veddelev er udpeget som uønsket til skovrejsning på grund af det 12 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014
D E C B A Skovrejsning ønsket Skovrejsning uønsket Eksisterende skov (Data ikke opdateret) særligt værdifulde landskab D. Området syd for Ågerup er udpeget som uønsket til skovrejsning pga. indsigt til kirken. E. I Høje-Taastrup Kommune er en stor del af landområdet i kilen udpeget som skovrejsning uønsket, da de landskabelige træk i landområdet og kulturmiljøerne ved landsbyerne Soderup og Vasby ønskes bevaret. Opsummering Bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler påvirker ikke den fortsatte landbrugsdrift og planlægningen for både yderligere skovrejsning samt beskyttelsen af de områder, hvor skovrejsning er uønsket. Ved planlægning for konkrete rekreative tilbud og forbindelser skal der være opmærksomhed på landbrugets forhold så disse ikke forringes. Landbruget bør fortsat indgå som en del af oplevelsen i Fjordkilen, og tilgængeligheden til landbrugslandskabet søges øget i samarbejde med lodsejerne. Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 13
Råstofområder Landskabet i Roskilde og Høje-Taastrup kommuner er flere steder præget af nuværende og tidligere råstofindvinding. Råstofindvinding har stor betydning for oplevelsen af landskabet, særligt i den periode råstofindvindingen finder sted, men også efterfølgende hvor det udnyttede område skal efterbehandles og senere overgå til eksempelvis rekreativ anvendelse. Råstofområder, hvor indvindingen er ophørt, har et stort rekreativt og naturmæssigt potentiale. Graveaktiviteterne skaber nye terrænformer og blotlægger næringsfattig råjord. Det næringsfattige miljø er grundlaget for mange interessante plante- og dyresamfund, der i de ellers intensivt dyrkede egne af landet er en sjældenhed. De særlige terrænformer giver store rumlige oplevelser og er oplagte at anvende til diverse former for friluftsliv. Himmelev skov og Hedeland er to lokale og meget forskellige eksempler på rekreativ udnyttelse af tidligere råstofområder. Regionsrådene har med L 125, Lov om ændring af lov om råstoffer og lov om miljøbeskyttelse overtaget kompetencen fra kommunalbestyrelserne til at give indvindingstilladelser samt herunder at stille vilkår om efterbehandling. Regionsrådet har pligt til at høre kommunen om vilkårene for efterbehandlingen. Konkrete områder A. Lige syd for Vasby (uden for Fjordkilen) er der udpeget et mindre råstofinteresseområde i den gældende råstofplan for Region Hovedstaden. B. Kallerup Vasby grusgraveområde er et stort område med både igangværende og afsluttede graveområder. Arealet er ligesom interesseområdet syd for Vasby beliggende udenfor Fjordkilen, men i den eksisterende grønne kile. De store råstofområder kan på sigt udgøre særligt værdifulde støttepunkter i den regionale rekreative struktur og binde Fjordkilen sammen med det eksisterende net af grønne kiler. Det kræver tidlig og omhyggelig planlægning at sikre den ønskede fremtidige anvendelse i graveområderne. Typisk sker råstofindvindingen på landbrugsjord, der enten opkøbes eller lejes i den periode indvindingen finder sted. Som på anden landbrugsjord mangler der ofte et økonomisk incitament til at omdanne et privat areal til offentligt rekreativt område. For at fremme etableringen og udnyttelsen af rekreative støttepunkter i tidligere grusgrave, der er fastlagt som grønne kiler, skal det ifølge Fingerplan 13 være muligt at placere egnede kommercielle frilufts- og fritidsanlæg i dele af disse områder. Det gælder dog ikke i transportkorridorer, der er reserveret til fremtidige trafik- og forsyningsanlæg. Det er fortsat en forudsætning, at grusgravsområderne i størst muligt omfang bevarer en overvejende almen rekreativ karakter og tilgængelighed. Opsummering Fingerplanen har ingen indflydelse på råstofindvinding, men bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler understøtter den fremtidige rekreative udnyttelse af færdiggravede råstofområder. De færdiggravede råstofområder har et kæmpe potentiale både naturmæssigt og rekreativt. Kommunernes mulighed for at påvirke den konkrete udfoldelse af potentialet er dog, ligesom for andre områder, relativt begrænset i det omfang de forbliver privatejet. 14 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014
A B Råstofinteresseområde el. graveområde Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 15
Særlige rekreative områder og forbindelser En række særlige oplevelsesrige landskaber, naturog friluftsområder sikrer allerede i dag borgere i Roskilde og Høje-Taastrup rekreative muligheder i nærheden af byen. Nye tiltag skal supplere disse muligheder og også give bedre mulighed for at bevæge sig på tværs af kommunegrænsen. Den rekreative infrastruktur i kilen vil med fordel kunne udvikles, så eksisterende udflugtsmål bindes samme af stiforbindelser gennem naturområder eller langs eksisterende veje og skel. De rekreative forbindelser bør sikre brugerne mulighed for både mindre rundture i de enkelte lokalområder og længere stræk på langs og tværs af Fjordkilen. De overordnede stiforbindelser bør kobles til eksisterende og planlagte større regionale friluftsområder uden for kilen, eksempelvis til Kallerup Vasby grusgravområde i Høje-Taastrup, som på sigt skal retableres til et særligt rekreativt friluftsområde. Derudover bør der sikres forbindelse til Hedeland syd for byfingeren og til regionale friluftsområder mod nord. Forslag til Kommuneplan 2014 for Høje-Taastrup Kommune rummer retningslinjer for lokale bynære friluftsområder, der kan udvikles i den bynære zone omkring byområderne i byfingeren. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. I den bynære zone kan der planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikke-bymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål skal kommunen ifølge retningslinjerne gennemføre en samlet planlægning. Denne plan skal tage hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier og andre regionale interesser, sikre en klar grænse mellem by og land og samlet konkretisere placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus skal fastholdes. kiler. Afgrænsningen af Fjordkilen langs byfingeren kan dermed ses som en videreudvikling af Høje- Taastrup Kommunes nuværende planlægning for det bynære friluftsliv. Kommunen vil desuden fortsat have mulighed for at styre, hvor konkrete rekreative anlæg skal placeres indenfor kilen og kan derfor uanset kilens udbredelse, fortsat planlægge særligt for den bynære zone i en afstand af 1 km fra byranden. Konkrete områder A. Fløng Skov, som er under etablering i Høje- Taastrup. B. Himmelev Skov inddrages som ét hele i udpegningen samt et mindre grønt område syd for skoven og ud mod Trekroner Allé, der hænger naturligt sammen med Himmelev Skov. I Himmelev Skov findes blandt andet lejrplads, bålplads og skovfitnessbane. Områderne er alle forbundet med stier til overordnede vejnet og/eller cykelstier. C. Veddelev halvøen. Naturområde ved Vigen Strandpark inddrages i udpegningen. Området er en naturlig afslutning af kilen ud til Roskilde Fjord. På Veddelev halvøen er der i øjeblikket forskellige projekter under udførsel, som stemmer godt overens med indholdet i en grøn kile. Et kyst- overdrev nær fjorden er under etablering, og en vest-østligt gående rekreativ sti skal indenfor et par år etableres. Stien giver mulighed for, at man kan gå mellem kysten og et fugletårn og se på fugle og kystlandskabet mod nord. Veddelev halvøen afsluttes landskabeligt af et syd-nordligt gående dalforløb mellem Veddelev og hovedvej A6. Området er udpeget som et værdifuldt landskab og kan naturgenoprettes ved at genskabe det som et vådområde. Opsummering Bestemmelserne knyttet til de ydre grønne kiler er helt sammenfaldende med sikring og udvikling af de eksisterende rekreative områder og forbindelser, der udgør fundamentet for den videre udvikling af kilen. Retningslinjerne er helt i tråd med Fingerplanens formål med og bestemmelser for de grønne 16 Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014
C A B Naturbeskyttelsesområder Eksisterende grønne kiler Eksisterende skov Fredede områder Overordnede eksisterende og planlagte rekreative stier Grøn ring omkring Roskilde by Hedebostien, principiel linjeføring Dialogprojekt om forlængelse af de grønne kiler 2014 17
Fingerplan 2013 udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet. I Fingerplan 2013 er to nye grønne kiler afgrænset principielt som udgangspunkt for en nærmere planlægning. Samtidig inviteres berørte kommuner til at deltage i et samarbejdsprojekt om den konkrete udformning af kilerne. F Baggrundsrapporten er udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet om forlængelse af de grønne kiler 2014. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk