Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene:»herren er med dig, du benådede!«hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende:»frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.«maria sagde til englen:»hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«englen svarede hende:»helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.«Da sagde Maria:»Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!«så forlod englen hende. Luk 1,26-38 Gud, lad os leve af dit ord, Som dagligt brød på denne jord. Amen. Mariæ Bebudelsesdag er navnet på søndagen i dag. En festdag midt i fastetiden. Bebudelsen betyder, at der bringes bud om, at noget nyt skal ske, noget ovenud fantastisk, noget, vi med vores forstand har svært ved at rumme. For det er ét af Guds irrationelle undere vi fejrer i dag, og som vanligt viser skaberguden sin magt ved at sætte sin egen skabelsesorden ud af kraft. Maria i Nazareth, en helt ung pige, er den benådede, som er udvalgt til at skulle blive mor for Guds egen søn, ved Helligåndens kraft. Den måde Maria får det at vide på. er ved at hun får besøg af en engel. Englen er Guds budbringer. 1
Englene hører vi om mange steder i Bibelen når vi hører om det guddommeliges nærhed. Englene, der tilhører Guds himmelske verden, som normalt ikke er tilgængelig for mennesker, - usynlige, som de er, viser sig mærkværdigvis for os nu og da. For den usynlige, åndelige verden giver sig til kende for os. Den gav sig til kende for Maria, og da Maria, forfærdet, forbavset og forundret forstår englens budskab så svarer hun: Se, jeg er Herrens tjenerinde, det ske mig efter dit ord! Og Guds himmelske verden giver sig dermed, gennem Maria, tilkende i vores verden. Ja, vi kan med den 1. salme som vi sang udtrykke: Himlen lys, kom i dig til jord skinner til ny oplysning stor godt kan vi nu ved nattetid kende som børn vor Fader blid O, Gud ske lov! For som svar på Guds irrationelle undere, kan vi jo egentlig kun reagere med at lovprise eller udbryde: O, Gud ske lov! Og dermed udtrykke vores, tro, tillid og taknemlighed for Guds handling. Englene, har mennesker op gennem kunsthistorien skildret på mange måder. I Skoletjenesten i Hillerød provsti har vi her op til Mariæ Bebudelsesdag haft et forløb vi kalder Englejagt hvor 21 skoleklasser fra skoler i Hillerød og Allerød har været rundt på 8 forskellige poster her i Slotskirken for at finde engle, og især også for at høre om kristendommens fortællinger, der knytter sig til dem. Og Slotskirken er jo fuld af engle, man kan blot læne hovedet tilbage kigge op i loftet, hvor det vrimler med dem! En udsmykning som vel skal fortælle at himlen er fyldt med Guds engle. I kunsthistorien fortolkes de bibelske fortællinger ofte ved at fastholde fortællingen i et bestemt udtryk. Og disse forskellige kunsthistoriske udtryk røber samtidig noget om den tid, de er blevet til i, og om kunstnernes forståelse af fortællingen. Så når man ser en skulptur eller et maleri, ser man samtidig ofte en tidsbestemt fortolkning eller en epokes opfattelse af, hvad og hvordan fx en engel, Guds budbringer, har set ud. 2
Fx har skoleeleverne været optaget af, at på maleriet oppe på galleriet med Maria Bebudelsesmotivet fra ca. 1705 da sidder jomfru Maria ved en barokt formet bedepult på et sort/ hvidt flisegulv og englen, med langt krøllet gyldent hår peger op på himlen og på lyset og eleverne opdager at midt i lyset skimtes en hvid due, som er symbolet på Helligånden. Inde i kongens bedekammer bagerst i kirken har kunstneren Carl Bloch det samme motiv, Mariæ Bebudelse, fra omkring 1870erne. Her er ingen due, men lys og mørke præger billedet og den mere sfæriske engel her peger med to fingre, altså velsignelsestegnet, op på lyset i himlen. Kunsten prøver altså også, i sin tid, at videregive og formidle et budskab. I romanen Stiller som forfatteren Max Frish har skrevet er der en samtale med hovedpersonen, med navnet Stiller, som sidder i fængsel. Han får besøg af sin forsvarsadvokat som stiller ham et spørgsmål, og Stiller svarer ham, at det har hans engel forbudt ham at svare på. Engel? siger forsvarsadvokaten tøvende, hvad mener De med det? Ja, siger Stiller og kommer så ind på spørgsmålet om englenes synlighed eller usynlighed. Så snart jeg forsøger at beskrive denne engel, forlader den mig, så kan jeg ikke selv se den mere. Det er ganske mærkværdigt. Jo tydeligere jeg kan se den for mig, jo tættere jeg kommer på at kunne beskrive den, desto mindre tror jeg på den og på alt, hvad jeg har oplevet. Senere taler de igen om dette, og Stiller præciserer, det er ikke engle med vinger og kunsthistoriens engle, jeg taler om, men mine erfaringer. Det er dét, at jeg har erfaret noget. Det har de, der skildrer englene i kunsten måske også, men afstanden mellem det, jeg har erfaret og det typiske billede er et problem. For Stiller og sikkert for mange andre er erfaringen det vigtigste, det, at der er sket noget af afgørende betydning i ens liv! Altså ikke selve fremtoningen af englevæsnet, som nok er forunderlig i sig selv, men den ændring i ens liv, som det forårsagede, det budskab englen bragte. Og det kan så være svært at nærme sig bagefter. Da englen kommer til Maria med sit budskab svarer Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinde, det ske mig efter dit ord! 3
Maria indvarsler dermed den nye pagt. De mennesker Gud udvælger som sine redskaber, er ikke de mest oplagte set med verdens øjne, ofte heller ikke med deres egne. De irrationelle undere og dét at Gud viser sin magt ved at sætte sin egen skabelsesorden ud af kraft sker fx ved at han åbner det ufrugtbare moderliv på en række kvinder som vi hører om i Det gamle testamente Også den gamle Elisabeth, Marias slægtning bliver gravid og får mod al sandsynlighed et barn! Hun modstilles Maria, som indvarsler den nye pagt. Den Maria, som bestemt ikke har bedt om et barn. Og Maria er på den måde både slutningen og begyndelsen. - Slutningen på Det gamle Testamentes kvindeskikkelser, som fx Tamar, Rahab, Ruth og Batseba, altså kvinder som var lidt til en side, lidt på grænsen af folk, slægt og moral, men alligevel og måske netop derfor Guds udvalgte, for den kristne identitet er ikke bundet til slægt og familie. Og Maria er også begyndelsen, nemlig begyndelsen på Den nye pagt! Nu kommer der bud fra Englekor! hedder salmen, som vi skal synge om lidt. Denne gang siges det til jomfru Maria, og når vi synger det, siges det jo også til os Nu og her! Egentlig ikke der som der står i salmen Grundtvig har omskrevet. For oprindelig hed den faktisk: Nu kom her bud fra englekor, det var i Kingos udgave, som Grundtvig så senere har omdigtet. Og i oldkirkens terminologi var Maria at forstå som en himmelstige,vi kan stige op ad, stillet fra himmel til jord. Et billede vi kan tage til os i dag Og her hos os mens vi synger den, har hjertets åndelige undfangelse af Kristus vel også en mulighed for at finde sted, som der fremgår af 6 vers af salmen. Frygt ikke siger englen til Maria og hun tager tøvende imod og flygter ikke, og det budskab tematiseres videre i salmen til os. Bebudelsen skildres i salmen som noget der sker hos os, men i virkeligheden hænger den sammen med tidernes begyndelse, det hørte vi læst op i epistelteksten: Der stod: Det som var fra begyndelsen livets ord har vi betragtet og rørt ved, og vi er selv blevet rørt og bevæget af livets ord. 4
Måske vi ikke kan forklare det, måske véd vi bare, at sådan var det. Vi har oplevet det. Vores erfaring fortæller os, det er sandt, og måske vi også ind i mellem kan have svært ved at fastholde det. Men alligevel er det sket. Vi véd det, vi har erfaret det, det er en del af vort liv. Det var måske endda det, der gjorde, at vores liv fik en anden retning Ved dåben får vi livets ord tilsagt som en gave. I mange dåbsfade som findes i kirkerne rundt omkring kan man se Maria Bebudelse tegnet som motiv i selve dåbsfadet. Det kan dåbsbarnet spejle sig i. Den bebudelse, der overgik Maria, kan man sige, vi alle ved dåben får del i, for det er her det guddommeliges nærhed, livets ord, tilsiges os Ligesom Maria, er vi døbte, helt almindeligt mennesker, som Gud kan bruge, som vi er, og hvis tillid er nok for ham. I vores egen tid har kunstneren Arne Haugen Sørensen også skildret Mariæ bebudelse Dette maleri er meget enkelt i sit udtryk. Øverste del af maleriet viser en stor hånd - Guds store hånd, vi kan jo kalde den Hellig-hånden og den peger ned på nederste del af billedet på en kvinde - Maria, som står på en græsmark. I Arne Haugen Sørensens kirkekunst er det et billede af en flygtende skikkelse, som slet og ret kaldes: Den udvalgte Den store hånd er kendt fra andre Haugen Sørensen malerier. Hellig-hånden som svæver over personer. Personer der måske vil flygte og gå deres egne veje. Men Hellig-hånden over personen antyder, at flugten ud i Gudsforladtheden ikke er mulig, for Hellig-hånden rækker ud, ja, helt derud - i Gudsforladtheden, - for intet er umuligt for Gud! Amen. 5