Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne påvirker derved også hvilken type af borgere, der bosætter sig i kommunen. Endvidere bidrager erhvervene med indkomst til borgerne og står derved for en væsentlig del af finansiering af kommunens services.
konklusioner erhvervsliv Fødevaresektor og metalindustri er lokale styrker Kommunens erhvervsmæssige styrker ligger i særdeleshed inden for fødevareområdet og industrien, herunder særligt inden for jern og metal. Bygge og anlæg er også en stor branche i kommunen. Globaliseringen har ført til et stort jobtab Globaliseringen har dog ført til, at netop industrivirksomheder og fødevareproduktionen i et stort omfang er flyttet til lavtlønslande, og det har ramt Faaborg-Midtfyn Kommune særlig hårdt, idet tabet af arbejdspladser inden for netop disse brancher er væsentlig større end landsgennemsnittet. Således har Faaborg-Midtfyn Kommune tabt ca. 2700 arbejdspladser mellem 2009-2012. Jern- og metalindustrien har dog et stort potentiale for at udvikle sig inden for flere af de fynske vækstmotorer, som er Clean-Tech, Robotteknologi, Velfærdsteknologi og Maritim industri. Derudover er både fødevareområdet samt bygge og anlæg udpeget som fynske vækstmotorer. Udvikling Fyn har en særlig rolle i forhold til at få så mange virksomheder som muligt implementeret i vækstmotorerne, herunder at fremme ansættelsen af uddannede i virksomhederne, da de i vidt omfang er forudsætningen for, at virksomhederne tager de nødvendige store skridt i retning af mere innovation og udvikling. Lav indtjening og lave indkomster Faaborg-Midtfyn Kommune har en lav erhvervsindkomst pr. indbygger og forskellen mellem kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger og landsgennemsnittet er stigende. Forskellen indikerer, at der er færre, der er erhvervsaktive i kommunen, og at kommunens virksomheder har lavtlønsjobs, og at virksomhedernes indtjening er for nedadgående, sammenlignet med virksomheder i andre dele af landet, hvor erhvervsindkomsten er stigende. Iværksættere klarer sig godt Iværksætterne i Faaborg-Midtfyn Kommune er gode til at overleve de første fem år, men de skaber færre jobs pr. virksomhed end regionsgennemsnittet. For hver ny iværksættervirksomhed, er der skabt minimum en ny arbejdsplads i kommunen, så mange nye iværksættervirksomheder kan give samme effekt som en tilflyttet virksomhed med flere ansatte. 46
wkarakteristik Erhvervslivet fordelt på brancher i forhold til landsgennemsnit 2012 tekstil- og læderindustri reklame og øvrige erhvervsservice handel transport plast-, glas- og betonindustri ejendomshandel og udlejning andre serviceydelser mv. hoteller og restauranter Rejsebureauer, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service møbel og anden industri mv. træ- og papirindustri, trykkerier bygge og anlæg transportmiddelindustri metalindustri maskinindustri landbrug, skovbrug og skeri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% Faaborg-Midtfyn Kommune Landsgennemsnit Figuren er opdelt ved 0,70 % (stiplede linie), hvis branchen ligger over 0,70% (søjler over den stiplede linie) er kommunen mere specialiseret indenfor den givne branche end landsgennemsnittet. Hvis søjlen ligger under 0,70% (søjler under den stiplede linie) er kommunen indenfor den givne branche mindre specialiseret end landsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik 47
karakteristik Antal arbejdspladser pr. branche 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Landbrug, skovbrug og fiskeri 330 118 38 15 3 0 0 Råstofindvinding 2 0 0 0 0 0 0 Industri 71 38 31 37 27 7 5 Energiforsyning 3 7 3 0 0 0 0 Vandforsyning og renovation 5 11 4 4 0 0 1 Bygge og anlæg 163 106 50 26 7 1 0 Handel 124 145 63 40 25 2 1 Transport 24 24 20 11 4 2 0 Hoteller og restauranter 51 27 20 10 3 2 0 Information og kommunikation 28 11 3 2 0 0 0 Finansiering og forsikring 18 15 11 3 2 1 0 Ejendomshandel og udlejning 121 39 5 1 1 0 0 Videnservice 103 35 13 3 0 2 0 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 70 35 13 8 3 2 1 Offentlig administration, forsvar og politi 1 1 3 3 5 3 3 Undervisning 19 1 4 5 21 14 0 Sundhed og socialvæsen 55 33 42 39 26 8 3 Kultur og fritid 22 10 5 3 3 0 0 Andre serviceydelser mv. 57 46 19 12 4 0 0 Kilde: Danmarks Statistik Udvikling i antal arbejdspladser fordelt på brancher 2009-2012 Antal arbejdspladser metalindustri bygge og anlæg landbrug, skovbrug og skeri handel transport maskinindustri transportmiddelindustri rådgivning mv. møbel og anden industri mv. Føde-, drikke- og tobaksvareindustri hoteller og restauranter træ- og papirindustri, trykkerier reklame og øvrige erhvervsservice plast-, glas- og betonindustri ejendomshandel og udlejning rejsebureauer, rengøring og anden operationel service -700-600 -500-400 -300-200 -100 01 0100 200 Kilde: Danmarks Statistik 48
xkarakteristik Procentvis Udvikling i arbejdspladser fordelt på brancher 2009-2012 transportmiddelindustri metalindustri bygge og anlæg rådgivning mv. møbel og anden industri mv. træ- og papirindustri, trykkerier transport landbrug, skovbrug og skeri plast-, glas- og betonindustri reklame og øvrige erhvervsservice maskinindustri sundhedsvæsen handel hoteller og restauranter Føde-, drikke- og tobaksvareindustri andre serviceydelser mv. Finansiering og forsikring kultur og fritid ejendomshandel og udlejning rejsebureauer, rengøring og anden -60,00% -50,00% -40,00% -30,00% -20,00% -10,00% 0,00% -10,00% 20,00% Danmark Faaborg-Midtfyn Kommune Kilde: Danmarks Statistik 49
karakteristik IvæRKsæTTERI Andel af iværksætter der overlever efter fem år fordelt på iværksætteri - overlevelse og JobvæKST kommuner i Region Syddanmark 4,0 Langeland 3,0 Fredericia Ærø Jobskabelse 2,0 Haderslev Sønderborg Odense Esbjerg Varde Billund Aabenraa Vejen Middelfart Nyborg Kolding Faaborg-Midtfyn Assens Vejle Tønder Svendborg Kerteminde Nordfyns 1,0 Fanø 0,0 45% 50% 55% 60% 65% Overlevelsesandel Figuren Overlevelsesandelen viser, hvor angiver, gode chancer hvor stor en nystartet andel af de virksomheder, har som for blev at overleve etableret i 2006 kommunen, og 2007, samt der stadig hvor eksisterer mange jobs efter den 5 år. skaber Jobskabelse de første er gennemsnitligt fem år. antal ansatte i 2011 og 2012, dvs. 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier Faaborg-Midtfyn viser landsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Erhvervsindkomst pr. indbygger nye virksomheders Jobandel 2012 240000 erhvervsindkomst 230000 220000 210000 200000 190000 180000 5,0% 170000 5,4% 5,8% 6,0% 6,1% 6,1% 6,7% 7,1% 7,5% 8,0% 8,1% 8,1% 8,1% 9,2% 9,3% 9,4% 9,5% 9,6% 10,2% 11,0% 12,4% 13,2% 7,5% 8,2% 160000 150000 140000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Faaborg-Mid yn Assens Skanderborg Ikast-Brande Assens Faaborg-Midtfyn Skanderborg Ikast-Brande Landsgennemsnit Fynsgennemsnit 90 % af landsgennemsnit Landsgennemsnit Fynsgennemsnit 90% af landsgennemsnit Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2006-2010) udgør af den samlede beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik i den private sektor i 2012. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk 50 IV4_De nye virksomheders jobandel 290713.xlsx
erhvervsliv erhvervsindkomst Erhvervsindkomst pr. indbygger Erhvervsindkomster i Danmark, fordelt på kommuner Erhvervsindkomster i Danmark, fordelt på kommuner Erhvervsindkomst pr. indbygger er defineret af Danmarks Statistik som løn og virksomhedsoverskud delt med antallet af indbyggere i kommunen. Et af kriterierne for hvornår man bliver betragtet som et yderområde af Erhvervsstyrelsen er ved en erhvervsindkomst pr. indbygger på, der er under 90% af landsgennemsnittet. Faaborg-Midtfyn Kommune har siden 2005 haft en erhvervsindkomst pr. indbygger, der er under 90% af landsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik bearbejdet af Faaborg-Midtfyn Kommune 51
erhvervsindkomst Forskellen på erhvervsindkomst pr. indbygger Faaborg-Midtfyn Kommune og landsgennemsnittet -kr. 14.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 -kr. 16.000 -kr. 18.000 -kr. 20.000 -kr. 22.000 -kr. 24.000 -kr. 26.000 -kr. 28.000 Difference mellem landsgennemsnit Kilde: Danmarks Statistik 52
erhvevsservice Data i dette afsnit er hentet fra Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelses første del, som handler om kommunale rammevilkår og består af data fra officiel statistik: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og det centrale virksomhedsregister. Afslutningsvis behandles kommunens byggesagsbehandling, som er en væsentlig indikator for Dansk Byggeris Erhvervsvenlighedsanalyse. Den anden del af DI s erhvervsklimaundersøgelse, DI s egne målinger af virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats, omtales ikke i Baggrundanalysen 2014. Resultaterne fra denne del afhænger af virksomhedernes vurderinger af kommunen og ikke nødvendigvis af de faktiske forhold. Derfor behandler analysen alene de faktuelle rammevilkår for erhvervsklimaet i kommunen. Erhvervsfrekvens (pct.) Erhvervsfrekvens Ikast-Brande 77,1 29 Herning 76,1 43 Hedensted 79,7 10 Favrskov 80,3 6 Billund 78,0 19 Faaborg-Midtfyn 73,9 69 Kommunal erhvervsfrekvens for 16-64-årige i 2012. Erhvervsfrekvens afspejler den kommunale arbejdsstyrke i procent af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. En høj erhvervsfrekvens afspejler en forholdsvis stor arbejdsstyrke, hvilket gør det nemmere at finde arbejdskraft i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik (RAS110) 53
erhvervsservice Ændring i erhvervsfrekvensen over de sidste tre år Erhvervsfrekvens, ændring over de sidste tre år Ikast-Brande -3,3 87 Herning -3,2 84 Hedensted -3,1 78 Favrskov -2,2 31 Billund -2,7 56 Faaborg-Midtfyn -3,1 78 Ændring i kommunal erhvervsfrekvens for 16-64 årige fra 2009 til 2012. Erhvervsfrekvens afspejler den kommunale arbejdsstyrke i procent af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. En stigende erhvervsfrekvens afspejler forbedrede muligheder for rekrutteringer inden for kommunen. Kilde: Danmarks Statistik (RAS110) Indikator for konkurrenceudsættelse (pct.) Konkurrenceudsættelse Ikast-Brande 21,7 81 Herning 23,9 61 Hedensted 24,9 48 Favrskov 26,3 31 Billund 26,1 33 Faaborg-Midtfyn 24,8 52 Indikator for konkurrenceudsættelse 2012 måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. En stor konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør det nemmere for private virksomheder at byde på offentlige opgaver. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (2012 def.) 54
erhvevsservice Ændring i konkurrenceudsættelsen over de sidste tre år Konkurrenceudsættelse, ændring over de sidste tre år Ikast-Brande 0,5 57 Herning 1,5 44 Hedensted 2,0 37 Favrskov 4,1 11 Billund 2,7 24 Faaborg-Midtfyn 0,4 60 Ændring i indikator for konkurrenceudsættelse fra 2009 til 2012. En øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør der nemmere for private virksomheder at byde på offentlige opgaver. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (2012 def.) Skat/service-forhold (gns. 1,00) Skat/serviceforhold Ikast-Brande 1,00 31 Herning 1,00 31 Hedensted 1,03 77 Favrskov 1,01 39 Billund 1,01 39 Faaborg-Midtfyn 1,01 39 Skat/service-forholdet 2012 udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, set i forhold til den service, som kommunen tilbyder. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. Et lavt skat/service-forhold afspejler en omkostningsbevidst kommune, der pålægger færrest mulige omkostninger på borgerne og virksomhederne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal 55
erhvervsservice Kommunal udskrivningsprocent Kommunal udskrivningsprocent Ikast-Brande 25,1 32 Herning 24,9 23 Hedensted 25,4 50 Favrskov 25,7 68 Billund 25,2 40 Faaborg-Midtfyn 26,1 81 Den kommunale udskrivningsprocent 2013 afspejler de kommunale personskatter. Lave skatter kan tilskynde til øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. Kilde: Danmarks Statistik (PSKAT) Ændring i udskrivningsprocenten over de sidste tre år Kommunal udskrivningprocent, ændring over de sidste tre år Ikast-Brande 0,1 72 Herning 0,0 8 Hedensted 0,0 8 Favrskov 0,5 94 Billund 0,0 8 Faaborg-Midtfyn 0,0 8 Ændring i den kommunale udskrivningsprocent fra 2010 til 2013. Lave skatter kan tilskynde til øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. Kilde: Danmarks Statistik (PSKAT) 56
erhvevsservice Andel indpendlere i kommunen Indpendling Ikast-Brande 45,8 31 Herning 29,5 59 Hedensted 36,9 42 Favrskov 45,0 33 Billund 44,8 35 Faaborg-Midtfyn 32,1 48 Antal personer med arbejdssted i kommunen men med bopæl i en anden kommune i procent af personer med arbejdssted i kommunen 2012. En høj indpendling afspejler en kommune, der er i stand til at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner gennem et stærkt lokalt erhvervsklima. En stor indpendling kan indikere, at kommunen tiltrækker flere virksomheder, end den har arbejdsstyrke til. En stor indpendling kan samtidig afspejle, at den tilgængelige arbejdskraft i kommunen ikke er tilstrækkelig. Men dette forhold fanges delvist i erhvervsfrekvensen, og derfor anses en stor indpendling som positivt. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Ændring i indpendling over de sidste tre år Indpendling, ændring over de sidste tre år Ikast-Brande 4,6 1 Herning 1,8 28 Hedensted 0,0 78 Favrskov 2,6 8 Billund 4,6 1 Faaborg-Midtfyn 0,0 78 Ændring i antal personer med arbejdssted i kommunen, men med bopæl i en anden kommune i procent af personer med arbejdssted i kommunen fra 2009 til 2012. En større indpendling afspejler en kommune, der er bedre i stand til at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal 57
erhvervsservice Grundskyldspromille Grundskyldspromille Ikast-Brande 20,35 5 Herning 20,53 8 Hedensted 18,00 2 Favrskov 24,32 36 Billund 20,48 7 Faaborg-Midtfyn 21,85 18 Grundskyldspromille 2013. En kommune med en høj grundskyldspromille svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Grundskyldspromille, ændring over de sidste tre år Ikast-Brande 3,45 91 Herning 0,00 4 Hedensted 0,00 4 Favrskov 0,00 4 Billund 0,00 4 Faaborg-Midtfyn 0,00 4 Ændring i grundskyldspromille fra 2010 til 2013. Hæves den kommunale grundskyldspromille, vil det svække de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal 58
erhvevsservice Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme Dækningsafgiftspromille Ikast-Brande 0,00 1 Herning 0,00 1 Hedensted 0,00 1 Favrskov 0,00 1 Billund 0,00 1 Faaborg-Midtfyn 0,00 1 Dækningsafgiftspromille 2013. Kommunerne kan fastsætte dækningsafgift af visse private forretningsejendomme. Denne dækningsafgift pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign. Dækningsafgift er en omkostning for virksomhederne. En kommune med høje dækningsafgifter svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Dækningsafgiftspromille, ændring over de sidste tre år Ikast-Brande 0,0 8 Herning 0,0 8 Hedensted 0,0 8 Favrskov 0,0 8 Billund 0,0 8 Faaborg-Midtfyn 0,0 8 Ændring i dækningsafgiftspromille fra 2010 til 2013. Dækningsafgift er en omkostning for virksomhederne. En kommune med høje dækningsafgifter svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal 59
erhvervsservice Andel 25-64-årige med minimum en erhvervsuddannelse Uddannelsesniveau Ikast-Brande 72,9 86 Herning 76,7 47 Hedensted 75,5 62 Favrskov 81,2 22 Billund 73,4 81 Faaborg-Midtfyn 76,7 47 Andelen af de 25-64-årige der mindst har en erhvervsuddannelse 2012. En uddannet arbejdsstyrke i lokalområdet gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Ændring i andel 25-64-årige med minimum en erhvervsuddannelse over de sidste tre år Uddannelsesniveau, ændring over de sidste tre år Ikast-Brande 2,6 2 Herning 2,3 10 Hedensted 2,0 31 Favrskov 2,3 10 Billund 2,4 3 Faaborg-Midtfyn 1,7 51 Ændring i andelen af de 25-64-årige, der mindst har en erhvervsuddannelse fra 2009 til 2012. Et stigende uddannelsesniveau afspejler forbedrede muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejds-kraft i området. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal 60
erhvevsservice Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse Erhvervsbygninger Ikast-Brande 7,363 13 Herning 6,910 20 Hedensted 7,184 15 Favrskov 5,117 63 Billund 7,075 17 Faaborg-Midtfyn 6,043 34 Fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i procent af kommunens samlede bygningsmasse 2013. Et stort erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (BYGB11) Ændring i erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse over de sidste tre år Erhvervsbygninger, ændring over de sidste tre år Ikast-Brande -0,072 56 Herning -0,024 35 Hedensted 0,297 2 Favrskov 0,110 7 Billund 0,121 6 Faaborg-Midtfyn -0,098 65 Ændring i fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i procent af kommunens samlede bygningsmasse fra 2010 til 2013. Et voksende erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (BYGB11) 61
erhvervsservice Beskæftigelse i den private sektor (arbejdssted) Privat beskæftigelse Ikast-Brande 79,321 3 Herning 69,397 29 Hedensted 72,693 12 Favrskov 69,164 32 Billund 78,969 4 Faaborg-Midtfyn 66,672 47 Andel af beskæftigelsen, der er skabt af private arbejdssteder 2012. En stor privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (RASA11) Ændring i beskæftigelse i den private sektor (arbejdssted) over de sidste tre år Privat beskæftigelse, ændring over de sidste tre år Ikast-Brande -0,066 8 Herning -2,577 61 Hedensted -0,211 10 Favrskov -0,724 15 Billund 1,002 2 Faaborg-Midtfyn -3,050 72 Ændring i andel af beskæftigelsen, der er skabt af private arbejdssteder fra 2009 til 2012. En stigende privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (RASA11) 62
erhvevsservice Nystartede virksomheder pr. 1000 indbyggere Nystartede virksomheder Ikast-Brande 3,763 7 Herning 3,104 24 Hedensted 3,302 18 Favrskov 2,674 40 Billund 2,746 36 Faaborg-Midtfyn 2,072 70 Nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr. 1000 indbyggere i kommunen 2012. Et stort antal nystartede virksomheder pr. 1000 indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Det centrale virksomhedsregister og Danmarks Statistik (FOLK1) Ændring i nystartede virksomheder pr. 1000 indbyggere over de sidste tre år Nystartede virksomheder, ændring over de sidste tre år Ikast-Brande 0,726 8 Herning -0,522 79 Hedensted 0,299 23 Favrskov -0,007 43 Billund 0,154 35 Faaborg-Midtfyn -0,442 76 Ændring i nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr. 1000 indbyggere i kommunen fra 2009 til 2012. Et stigende antal nystartede virksomheder pr. 1000 indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Det centrale virksomhedsregister og Danmarks Statistik (FOLK1) 63
erhvervsservice Byggesagsgebyrer 2013 - rangering og pris blandt 91 kommuner Garage Enfamilieshus Landbrugsbygning Fabriksbygning Etagebebyggelse 20-46 m 2 150-345 m 2 2000-8000 m 2 5000-23.700 m 2 med 30 boliger 21 (1034 kr.) 30 (4073 kr.) 60 (54.300 kr.) 61 (135.750 kr.) 37 (79.350 kr.) Kilde: Energistyrelsen Placering ud af 98 kommuner på sagsbehandlingstid på byggesager Sagstype 2012 2013 Antal sager (flest sager) 29 24 Enfamilieshuse 54 44 Simple konstruktioner 68 62 Etagebygger, erhverv 67 63 Industri- og lagerbygning 43 66 Etagebyggeri, boliger 68 89 Gennemsnit for alle byggesager 55 55 Kilde: Energistyrelsen Udvikling i sagsbehandlingstid for byggesager 90 80 70 60 50 40 30 2009-2010 2010-20110-201 12011-2012 2012-2013 Industri- og lagerbygning, antal dage Gennemsnit for alle byggesager, antal dage Etagebyggeri, erhverv, antal dage Simple konstruktioner, antal dage Kilde: Energistyrelsen 64
på mindst 100, 50, 30, 10 og 2 Mbit/s. TILGÆNGELIGHED Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og virksomheder, der, eventuelt med en beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til internettet via en given bredbåndsforbindelse. erhvervsliv digital infrastruktur Dækningsgrad Tilgængelighed af 100 mbit Mbit/s forbindelser downstream 2011 Tilgængelighed af downloadkapacitet Dette kapitel gennemgår tilgængeligheden af bredbånd med beregnede hastigheder på mindst 100, 50, 30, 10 og 2 Mbit/s. TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET Download er den hastighed, hvormed brugere kan hente data fra internettet. Download er bl.a. relevant, når husstande og virksomheder skal hente mails eller loade film og musik. Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og virksomheder, der, eventuelt med en beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til en bredbåndsinfrastruktur, der kan levere en given bredbåndskapacitet. Figur 1 af 100 Mbit/s på postnumre Tilgængelighed af 100 Mbit/s download Medio 2011 kunne omkring 38 pct. af alle danske husstande og virksomheder få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet hastighed på mindst 100 Mbit/s. Det er en fremgang på 13 procentpoint i forhold til året før. Dette svarer til 2013 BREDBÅNDSKORTLÆGNING 2011 TILGÆNGELIGHED AF DOWNSTREAMKAPACITET 5 Figur 1 f 100 Mbit/s postnumre TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET 7 Skal fremtidens videnstunge virksomheder drives i Faaborg-Midtfyn Kommune, er et krav fra mange moderne virksomheder en høj internetforbindelse, der muliggør videokonferencer over internet, deling af store filer eller brug af velfærdsteknologi. En forbindelse, der kan leve op til disse krav, er en forbindelse, der har en downloadhastighed på over 50 mbit for små virksomheder og en på 100 mbit for store virksomheder. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet 65