Kurser & Inspirationsarrangementer Forår 2012. Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk



Relaterede dokumenter
Kurser & Inspirationsarrangementer Forår Københavns Madhus Bastbygningen

Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår Københavns Madhus Bastbygningen

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår Københavns Madhus Bastbygningen

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben)

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

Nominerede til Køkkenløft Diplomer

Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

SanseSlottets Madpolitik

Undervisningsforløb om udskæringer

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

UNDERVISNINGSKATALOG MÅLTIDSAKADEMIET FØRSTE HALVE ÅR 2016

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og

Børnemad 2010 madmodeller

80,- Fødselsdagstilbud. Fedtfattigt nordisk farsbrød Pr. stk. kr. 45,- Ta 2 stk. for KUN. Friskhakket oksekød. Spicy vikingekøller.

Mad- og måltidspolitik

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

BØRNEHUSET PÅ TESDORPFSVEJ MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Karatekokken freckleandpunch

køkken Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.

Morgenmad og mellemmåltid

Kost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår Københavns Madhus

Børnebyens kostpolitik

Sundere snacks - Inspiration

Sødt maltbrød. Et stort brød. 2,5 dl mælk. 50 gram smør. 2,5 dl vand. 1 dl sirup. 1 pose tørgær (økologisk 9 gram tørgær) ½ dl maltmel

Alle afgange er fra Cementen i Nyk. F..

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

SFO Stjernehuset byder dig og din familie velkommen. Vi glæder os meget til, at hilse på Jer og lære Jer at kende.

Velkommen. Indholdsfortegnelse. Vi glæder os til at give dig dejlige madoplevelser hver dag, som kunde hos Din Private Kok. Mad og kvalitet...

Kongeskærskolen smager for livet

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Efterår Københavns Madhus

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

sommersalat bør indeholde spor af nødder Salatopskrifter i samarbejde med

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

Et møde på Villa Blide er et møde med det fri

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Bilag til Økodag på Madskoler 2009

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet

KØBENHAVNS MADSERVICE GOD SMAG HVER DAG

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Månedsinformation. Skole og SFO

Kost- og ernæringspolitik

Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre.

Klub Svanen. Kontakt. Åbningstider

Nyhedsbrev vinter 2016

Husavis Hvalsø Ældrecenter Maj 2013

Ferielignende sommerferie aktiviteter JUNI - JULI - AUGUST 2016 ROADSHOW GENNEM VESTHIMMERLAND

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

NYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

ST RAN DPOSTEN JUNI 2015 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

Aktiviteter på gården

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Kostpolitik for Trækronerne

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen...

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

råsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Skole Hjem Nr. 189 December 2006

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

DEN ORIGINALE. Mine yndlingsopskrifter. RÖMERTOPF naturlig madlavning, sund nydelse

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.

Ved Køkkenchef Marianne Lange Plejecenteret Sølund

Voksen specialundervisning. - for psykisk sårbare voksne. Efteråret 2014 Husk tilmelding senest d. 4. august

Kurser & Inspirationsarrangementer Efterår Københavns Madhus Bastbygningen

VSVAvisen. Marts Besøg Butikken på facebook. Vordingborg Sociale Virksomhed

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

Børneinstitutionen Lindehuset Mad og måltidspolitik

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

kø b e n h av n s u n i versitet Opskrifter Ny Nordisk Hverdagsmad

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar!

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

Evaluering Livsstil for familier

Transkript:

Kurser & Inspirationsarrangementer Forår 2012 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk

Kurser FORår 2012 Velkommen til den tiende kursussæson i Københavns Madhus, som vel må siges at være en slags jubilæumssæson. De fleste af vores 33 kurser og inspirationsarrangementer er designet til jer, der arbejder i de københavnske institutioner, men som noget nyt har vi planlagt flere arrangementer, der også henvender sig til jer, der arbejder udenfor København. Særligt økologitemaet er relevant for alle, nu hvor regeringen har vedtaget et landsdækkende politisk mål om økologi i de offentlige køkkener. Vi glæder os til at se jer i Madhuset, men vi rykker også gerne ud i landet med vores kurser, hvis der er ønske om det. Nye og gamle kendinge I foråret 2012 udbyder vi 17 kurser i kælder, gård og kvist. Kurserne, som vi udbyder i AMU-regi, er primært kurser, som vi har udbudt flere gange før, og som der hver sæson er stor efterspørgsel på. Økologi i cafeen og Giv børnene skeen i egen hånd er nogle af de arrangementer der er nye på programmet. Vi tilbyder igen de efterspurgte og velbesøgte kurser som for eksempel Det daglige brød, Grøntsager i centrum og Mellemmåltider der mætter. Du kan vælge et eller flere af vores kurser, de kan stå alene, men vil også supplere hinanden. De 16 inspirationsarrangementer under titlen Mad og mennesker er en blanding af skuekøkkener, forsamlingshuse, seminarer, foredrag og ture ud i det blå. Tag for eksempel med på jagt efter forårets vilde urter, producer pølser i lange baner eller se hvordan skolehaver og bier kan blive en del af hverdagen for skolebørnene på Amager Fælled Skole. Arrangementerne Det økologiske spisemærke og Økologisk omlægning tilbyder vi, fordi vi gerne vil bidrage til den nationale omlægning til økologi ved at fortælle om vores mange års erfaringer med omlægning i København. Den røde tråd Alle kurser og arrangementer tager udgangspunkt i økologiske køkkenprincipper. Sammen med økologien er høj kulinarisk og ernæringsmæssig kvalitet i maden den røde tråd i kurser og arrangementer. Kurserne og arrangementerne skal understøtte institutionernes arbejde med Køkkenløftet og arbejdet med at indføre mere økologi både i København og i resten af landet. Kurserne, der alle foregår i Københavns Madhus, er kommet til verden i et tæt samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, og de udbydes som AMUkurser. Inspirationsarrangementerne er vores helt egne. Vi glæder os til at se dig i Københavns Madhus. Anne-Birgitte Agger Direktør Københavns Madhus

Indhold MAD OG MENNESKER Til kamp mod madspild side 4 Pust liv i salatbaren side 5 Giv børnene skeen i egen hånd side 5 Hvordan smager børn side 6 Øllet og smagen side 7 Korn og kærlighed side 7 Frokost på skoleskemaet side 8 Mad over ild side 8 På jagt efter vilde urter side 9 Else Pelse pølsesnak side 10 Det dyrbare kød side 10 Bybier for børn side 11 Det økologiske spisemærke side 12 Haver med store og små side 12 Økologisk omlægning side 13 Den spiselige og sanselige skolehave side 13 KURSER Velsmag i store gryder side 15 Mellemmåltider der mætter side 15 Økologi i caféen side 16 Kød og simremad der smager side 17 Grøntsager i centrum side 17 Det daglige brød side 18 Det økologiske køkken side 18 Smagen i centrum side 19 Ernæringsrigtig mad til børn side 20 Dejlig børnemad side 20 Fisk som hverdagsmad side 21 Mellemmåltider der mætter side 22 Det grove brød side 22 Barnemad side 23 Smørrebrød side 24 Bålmad der batter side 25 Grøntsager i centrum side 25 PRAKTISKE OPLYSNINger side 27

Til kamp mod madspild mad og mennesker Nye tal viser, at en tredjedel af den mad, som produceres i Danmark og på verdensplan, går til spilde, uden at blive spist. Det er et problem i en verden, hvor mange mennesker sulter, og hvor vores fødevareproduktion er en af de største årsager til den truende klimaforandring. Madspildet i storkøkkenerne er en sladrehank om tilstanden af den mad, der bliver serveret i de offentlige institutioner. Madspildet vidner også om, hvordan samarbejdet om måltiderne fungerer i institutionerne. Heldigvis er en del af den mad, der smides ud i mange køkkener, også et potentiale, som kan trylles om til penge, der kan bruges til at købe økologiske råvarer for. Dette vil især komme i fokus i de kommende år i København, hvor der skal koges suppe på hver en porretop, når målet om 90 % økologi i alle kommunens køkkener, skal nås inden udgangen af 2015. Københavns Madhus blæser til kamp mod madspildet og indbyder til en eftermiddag, hvor vi går i dybden med årsagerne til, at vi smider så meget mad ud, og giver konkrete råd og idéer til, hvad vi kan gøre ved det. Dato : Tirsdag 28. februar 2012 Tid : kl. 13.30-17.00 : Københavns Madhus, Salen : 150 kr. Foredragsholdere: Signe D. Frese/FDB og Forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad. Anne-Birgitte Agger/Direktør i Københavns Madhus, Anette Berg Carlsen og Kenneth Højgaard/Kulinarisk Iværksætter, Københavns Madhus. KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 4

pust liv i salatbaren mad og mennesker Denne dag går vi i køkkenet for at puste liv i salatbaren. Salatbaren skal planlægges. Hvor mange salater skal der være? Hvordan sikrer man, at salatbaren byder på forskellige oplevelser med smag og konsistens? Hvordan ser salaterne ud? Hvordan bliver salatbaren varieret, samtidig med at den hænger sammen? Vi arbejder med at få smag og struktur i salatbaren. Og vi ser på, hvordan grøntsagerne kan snittes, hakkes, rives og tilberedes forskelligt for at variere den færdige salat. Vi tager udgangspunkt i vinterens råvarer og fremstiller kålsalater, blandede rå salater, salater af tilberedte grøntsager, kornsalater, salatdrys og stivelsesholdige salater og forskellige dressinger. Dato : Tirsdag d. 6. marts 2012 Tid : kl. 09.00-15.00 : Københavns Madhus, Salen : 500 kr. Underviser: Pernille Skjødt/Kok, ernærings- og husholdningsøkonom og kogebogsforfatter Giv børnene skeen i egen hånd mad og mennesker Børn elsker at lave mad og de kan sagtens være med i en stor del af det arbejde, der foregår i institutionens køkken. Det giver selvtillid selv at kunne skrælle en kartoffel og servere mad for sine kammerater. At inddrage børnene i madlavningen er en meningsfuld pædagogisk aktivitet, hvor både køkken og stue arbejder sammen med børnene om et fælles mål. Denne eftermiddag får I konkrete anvisninger på, hvad børnene kan være med til, og hvordan I organiserer arbejdet også i de små køkkener. Vi præsenterer jer for udstyr, der er velegnet til børn og kommer med bud på, hvordan køkkenet bedst indrettes, så der er plads til både store og små. Michelle Timm, pædagog i Månedalen deler sine erfaringer med at have børn i køkkenet og cand. Psych. Per Schultz Jørgensen fortæller, hvad det betyder for børnenes udvikling, når de bliver inviteret indenfor i køkkenet. Arrangementet er for både køkkenmedarbejdere og pædagoger, der arbejder med børn. Dato : Onsdag d. 14. marts 2012 Tid : kl. 14.00-16.00 : Københavns Madhus, Salen : 250 kr. Foredragsholdere: Lone Voss/Økonoma Københavns Madhus, Per Schultz Jørgensen/cand.Psych.dr.Phil. og Michelle Thimm/Pædagog Andedammen/ Månedalen KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 5

hvordan smager børn mad og mennesker lær børn at sætte ord på smag Børn er fantastiske til at bruge deres sanser, og sanserne er der virkelig brug for, når man spiser. Der er udseende og aroma, de 5 grundsmage og konsistensen. Ligesom voksne, kan børn træne deres smagsløg, og de kan lære at sætte ord på det, der sker, når de dufter, føler og smager på maden. På den måde kan de ikke blot vedligeholde og udvikle deres sanser, de kan også få udfordret deres nysgerrighed, og de kan få hjælp til at blive modige børn, der også tør smage på ting, de ikke kender. Hvis flæskesvær er sprødt, hvad er en kiks så? Hvis kød kan være sejt, hvad er vingummi så? Denne eftermiddag ser vi på, hvordan børns smag kan udfordres og udvikles og på, hvordan børn kan få et sprog til at beskrive både udseende, duft, smag og konsistens. Vi viser nogle konkrete illustrative eksempler på smage-øvelser, man kan lave sammen med børn. Dato : Torsdag d. 29. marts 2012 Tid : kl. 15.00-17.00 : Københavns Madhus, Salen : 250 kr. Underviser: Kenneth Højgaard/Kok og cand. Tech. al, Københavns Madhus SMAG SALT UMAMI BITTER SØDT SØDT SURT KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 6

Øllet og smagen mad og mennesker Bryggeren og kokken Mikkel Borg Bjergsø fra bryggeriet Mikkeller er en af verdens bedste bryggere, og denne aften vil han invitere os med ind i ølbryggerens univers. Mikkel fortæller om hvordan han arbejder med smagen i øllet, og vi skal prøvesmage forskellige typer øl. Mikkel vil også fortælle, hvordan du kan komme i gang hjemme med at brygge din egen øl, og han fortæller sin historie fra hjemmebrygger til kultbrygger. Sammen med Mikkel vil en af Danmarks mest nytænkende kokke, Jakob Mielcke fra Mielcke & Hurtigkarl, præsentere forskellige smagsprøver, hvor Mikkels øl indgår. Jakob kommer med sit bud på, hvordan man kan bruge øl i maden og på, hvilken øl der kan drikkes til maden. Hvis du arbejder i et køkken, hvor du skal have løftet låget og gerne vil lære, hvordan øl kan bruges i maden,og hvilke øl der passer til hvad så kom og hør og smag. Dato : Onsdag d. 11. april 2012 Tid : kl. 18.30-21.00 : Københavns Madhus, Salen : 400 kr. Undervisere: Mikkel Borg Bjergsø/Ølbrygger og indehaver af Mikkeller og Jakob Mielcke/Kok, Restaurant Mielcke & Hurtigkarl korn og kærlighed mad og mennesker Skærtoftmølle viser vejen til det gode brød Det er kvaliteten og den gode smag, der tæller, når Marie-Louise Risgaard fra Skærtoft Mølle deler ud af den viden om de økologiske produkter, som hun har med hjemmefra. Til dette skuekøkken fortæller Marie-Louise Risgaard om korn, mel, sundhed og smag og demonstrerer sin suveræne ælteteknik. Hun har en overraskelse med, så deltagerne selv får fingrene i dejen undervejs, og så giver hun perlerne fra Skærtoft liv i en række salater med sæsonens råvarer. Perler fra Skærtoft er polerede kornkerner af spelt, byg og rug, og alle tre typer er ideelle som tilbehør eller til anvendelse i salater, gryderetter og desserter. Marie-Louise serverer og præsenterer et bredt udvalg af forskellige smagsprøver, som alle er helt enkle, velsmagende og lige til at tage med hjem. Dato : Torsdag d. 19. april 2012 Tid : kl. 14.00-16.30 : Københavns Madhus, Salen : 250 kr. Underviser: Marie-Louise Risgaard/Agronom med økologi som speciale, hun er engageret mel- og bagenørd, og så er hun til daglig boss en i Skærtoft Staldkøkken, kursusafdelingen på Skærtoft Mølle. KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 7

frokost på skoleskemaet mad og mennesker Hvad enten eleverne spiser lokalt produceret skolemad eller medbragte madpakker, er frokosten et vigtigt punkt på skemaet hver dag både for elever og lærere. Gode og dårlige måltider påvirker både elever og læreres skoledag. Denne eftermiddag er for dig, der er med til at skabe måltider for og sammen med børnene i det daglige. Med udgangspunkt i Københavns Madhus arbejde med at skabe respekt for måltidet, ser vi på, hvad måltidet er for en størrelse, og på hvorfor det betyder så meget i vores kultur. Målet er at gøre dig mere bevidst om, hvilken rolle måltidet spiller, men også om hvilken rolle du selv har i forhold til at skabe gode måltider. Du får også ideer til konkrete tiltag, der kan være med til at gøre frokostpausen til mere end en daglig rutine. Kurset er for lærere, der spiser sammen med børnene og for skoleledelser, der ønsker at sætte fokus på skolens måltidskultur. Dato : Torsdag d. 26. april 2012 Tid : kl. 13.00-16.00 : Københavns Madhus, Salen : 250 kr. Foredragsholder: Helle Brønnum Carlsen/Lektor og madskribent og Rasmus Gøtsche/Lærer, Københavns Madhus mad over ild mad og mennesker Denne forårsdag kan du få inspiration til at tage børnene med ud i det blå, til at plukke og samle og lave mad over bål. Vi vil gerne vise, at vi kan bruge naturen, når vi laver mad sammen med børnene, uden at man behøver det helt store udstyr. Det ikke behøver at være så svært. Du kommer med på jagt efter naturens spiselige urter i området ved Kalvebod Naturskole sammen med Naturvejleder Jaris Bigler. Vi tænder bål, og giver fif til, hvordan man tænder et godt bål, som kan bruges som udendørs komfur, og vi viser, hvordan man kan lave mad på grill, hvis man ikke har en bålplads eller mulighed for at lave en. Sammen med Kenneth Højgaard, kok i Københavns Madhus, tilberedes de indsamlede urter, og du får inspiration til, hvordan de kan indgå i et børnemåltid, som er mere end snobrød, bålkartofler eller ristede skumfiduser. Vi mødes på Naturskolen, Kalvebod Fælled, Granatvej 11, 2770 Kastrup Dato : Onsdag d. 2. maj 2012 Tid : kl. 10.00-14.00 : Københavns Naturskole. Kalvebod Fælled, Granatvej 11, 2770 Kastrup : 500 kr. Foredragsholder: Jaris Bigler/Naturvejleder og cand.silv., Kalvebod naturskole og Kenneth Højgaard/Københavns Madhus KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 8

på jagt efter vilde urter mad og mennesker De vilde nordiske urter er blevet populære i køkkenet. Stadig flere opdager, både hvor skønt de smager, men også at mange af urterne er utroligt sunde. Men mange er usikre på, hvordan de kan kende de sunde og de velsmagende urter fra de giftige eller uinteressante. Denne dag går vi på jagt efter de vilde urter, og du lærer de bedste urter at kende. Du får råd om, hvor du kan plukke dem og om farlige forvekslingsmuligheder. Ikke mindst får du tips om, hvordan du kommer i gang med at bruge urterne. Vi mødes på den store P-plads ud for Kongelundskroen kl. 10:00. Turen varer 2½ time gennem skov og på strand. Husk fornuftigt fodtøj og beklædning, en lille kurv, en saks eller skarp kniv, plastikposer og et hårdt opvredet viskestykke til at lægge over urterne, hvis det er varmt og solen skinner. Vi tager en pause undervejs, så tag madpakker med. Vi byder på kaffe og kage. Dato : Onsdag d. 9. maj 2012 Tid : kl. 10.00-13.00 : P-pladsen ved Kongelunden / Bus nr. 30 eller 33 : 250 kr. Underviser: Søren Espersen/Kultursociolog og urteekspert OBS. Hvis vejret ser ud til at blive ualmindelig dårligt d. 9. maj, flyttes turen en uge, og afholdes i stedet onsdag d. 16. maj. I så fald bliver du kontaktet senest dagen før kl. 12 på den mail-adresse, som du oplyser ved tilmelding. KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 9

else pelse pølsesnak mad og mennesker mad og mennesker Lav pølser i lange baner Vi går i køkkenet og fremstiller pølser i lange baner. Gode gammeldags pølser uden snyd. Vi fremstiller pølser af kød fra okse, lam og svin med fedt og urter. Vi tager udgangspunkt i en enkel grundfars, som vi krydrer, så de færdige pølser smager forskelligt. På kurset skal vi også prøve at fremstille pølser både med og uden bindefars, vi skal fremstille medisterpølser, wienerpølser, kødpølse og frankfurtere. Vi stopper pølserne i en gammeldags kødhakker med pølsehorn, i en pølsestopper og former dem med håndkraft. Det bliver både til pølser, som vi koger, steger og ryger, så der er noget for enhver smag. Og vi skal naturligvis smage på alle de gode sager. Dato : Fredag d. 11. maj 2012 Tid : kl. 09.00-15.00 : Københavns Madhus, Køkkenet : 500 kr. Underviser: Kenneth Højgaard/Kok og cand. Tech.al. og Claus Olesen/Kok, Københavns Madhus Det dyrebare kød Hvordan får vi råd til det? Kødet er ofte noget af det sidste, der bliver økologisk, når man er i gang med en omlægning til økologi. Økologisk kød er langt dyrere end det konventionelle, så hvis man bare skifter kødet ud uden at omlægge vanerne også, bliver det en dyr omgang at indføre økologi. Mange har svært ved at få rystet posen og ved at få tænkt brugen af kød på en helt anden måde, end de plejer. Formålet med denne eftermiddag er at vise, hvordan man får råd til økologisk kød i de kommunale køkkener. Du får inspiration til, hvordan du kan få kødet til at strække længere, til at arbejde med begrebet kødforlænger som feks. rodfrugter, bulgur og ris, og til hvordan du nemt og med stor kulinarisk succes kan bruge de billige udskæringer. Menuplanen skal sættes sammen på en ny måde, for at der bliver plads til det dyre kød, og vi ser på, hvordan man gør det. Vi ser også på, hvordan køkkenbudgettet helt konkret kan hænge sammen med økologisk kød på menuen. Vi serverer smagsprøver på skønne kødretter, som kan serveres i et køkken, hvor man har besluttet, at der skal være råd til økologisk kød. En slagter fra Slagtergården i Holbæk fortæller om, hvordan I kan spare penge ved fx at købe en hel kølle, som I selv skærer ud. Han vil også fortælle om mulighederne for at købe halalkød. Slagtergården i Holbæk er leverandør til Københavns Kommune. Dato : Tirsdag d. 22. maj 2012 Tid : kl. 14.00-16.30 : Københavns Madhus, Salen : 250 kr. Underviser: Pia Haaning Rasmussen/kok og husholdningsøkonom, Københavns Madhus og Slagtergården i Holbæk KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 10

Bybier for børn mad og mennesker I foråret og sommeren 2011 havde 5. V fra Amager Fælled Skole biavl på skoleskemaet. Eleverne krøb i bidragterne og lærte om biavl og om biernes rolle i naturen. De deltog i den første honninghøst og fik indsigt i, hvordan honningen bliver bearbejdet og puttet på glas. Initiativtageren var Københavns Bybi, der har bistader på Sundholm, tæt på Amager Fælled Skole. Dette inspirationsarrangement foregår hos Københavns Bybi på Sundholm, og her fortæller biavler Michael Pedersen fra Københavns Bybi om, hvordan man holder bier i byen. Du kan høre om, hvordan skoler kan etablere deres egen bigård, og om hvordan de kan få uddannet juniorbiavlere med hjælp fra Københavns Bybi. Vi mødes på Sundholm hos Københavns Bybi, Sundholmsvej 18. Dato : Torsdag d. 24. maj 2012 Tid : kl. 13.00-15.30 : Sundholmsvej 18, 2300 København S : 150 kr. Underviser: Biavler Michael Pedersen/Københavns Bybier KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 11

Det økologiske spisemærke mad og mennesker mad og mennesker - Økologisk kontrol Denne eftermiddag handler om det statslige Ø-mærke, om Det økologiske spisemærke og om, hvordan man måler og opgør de økologiske procenter. 70 % af maden i gryderne i Københavns Kommunes køkkener er økologisk, men hvordan er vi kommet frem til dette tal, og kan det sammenlignes med andre kommuners økologiprocenter? Vi præsenterer den københavnske målemetode, kaster et kritisk blik på den og kommer med et bud på, hvordan den kan udvikles. Vi ser på, hvordan der helt konkret kan arbejdes med at dokumentere resultaterne af en økologisk omlægning uden tung kontrol og meget arbejde. Hvordan kan leverandørerne medvirke? Skal vi måle på kroner eller kilo - og hvad er forskellen? Hvem skal vi vise dokumentationen for økologiprocenterne? Politikerne, Fødevareregionen, de spisende, de spisendes familie, os selv og hinanden? Inspirationsarrangementet er relevant for alle, der arbejder på at indføre økologi ud fra et besluttet mål om f.eks. at nå 60-75 - 100 procent økologisk forbrug. Dato : Onsdag d. 30. maj 2012 Tid : kl. 14.00-16.00 : Københavns Madhus, Salen : 150 kr. Underviser: Robert Lind/Fødevarestyrelsen og Dorthe Klopppenborg/Økologisklandsforening og Anya Hultberg/Økologisk iværksætter, Københavns Madhus haver med store og små Skolehaver giver børn jord under neglene, men de er også med til at skabe fornemmelse for sammenhænge, maddannelse og sundhed. Skolehaver har eksisteret i Danmark i mere end 100 år, og de er nu ved at få en velfortjent renæssance. Københavns Skolehaver og Årstidernes projekt Haver til Maver er nogen af dem, der har gjort en stor indsats for at puste nyt liv i skolehaverne, så børn kan få styrket jordforbindelsen og få konkrete erfaringer med, hvor det er, maden kommer fra. Denne eftermiddag handler om, hvordan der arbejdes med haver for skolebørn og børnehavebørn i dag i Danmark og i udlandet. Forskere fra DPU kommer med deres bud på, hvad børnene får ud af at dyrke haver. Københavns Madhus, Årstiderne og Københavns Skolehaver fortæller om hvordan, man helt konkret kan gøre, hvis man er en skole eller daginstitution, der gerne vil have sin egen have. Arrangementet er for skoler, daginstitutioner og andre, der vil have inspiration til at arbejde med haver. Dato : Torsdag d. 31. maj 2012 Tid : kl. 13.30-17.00 : Københavns Madhus, Salen : 250 kr. Underviser: Søren Ejlersen/Årstiderne, Camilla Roed Otte og Karen Wistoft/ DPU, Camilla Friedrichsen/Københavns Skolehaver, Ulla Skovsbøl/Freelancejournalist og forfatter samt Gitte Tange og Kirsten Blicher Friis/Københavns Madhus. KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 12

økologisk omlægning mad og mennesker Hvordan omlægger man hoveder og gryder til 60 % økologi? Danmark har taget europæisk førertrøje på og har vedtager offensive økologiske målsætninger for al offentlig mad. Men hvordan skal Danmark nå i mål med 60 procent økologi på landsplan? Hvor skal de økologiske råvarer komme fra? Hvad kræver det af staten, af kommunerne, af de offentlige køkkener og ikke mindst af de enkelte medarbejdere. Kom og bliv klogere på, hvad der helt konkret skal til, for at Danmark når i mål med 60 procent økologi. Hør hvad de Københavnske institutioner har gjort for at få 60 100 procent økologi, og bliv introduceret til Køkkenløftet, der bruges i København i forbindelse med omlægningen til økologi og til at forbedre kvaliteten af de kommunale måltider. En forstander fra et af Københavns plejehjem fortæller, hvad den økologiske omlægning har ført med sig for dem, udover flere Ø-mærkede varer. Hvad har det betydet for beboerne og for medarbejderne? En ledende økonoma fra et af Københavns plejehjem fortæller om, hvordan omlægningen blev oplevet i køkkenet, om hvordan skepsis blev til begejstring og pulver blev til egenproduktion med friske råvarer. Seminariet er for lederer, forvaltningsfolk og køkkenmedarbejdere i hele landet. Det er for jer, der ønsker at få inspiration og konkret viden til komme i gang med en økologisk omlgning. Dato : Onsdag d. 6. juni 2012 Tid : kl. 09.00-16.00 : Københavns Madhus, Salen : 800 kr. Underviser: Anne-Birgitte Agger, direktør Københavns Madhus, Andreas Buchhave/Projektleder, Anya Hultberg/Økologisk iværksætter, Anette Berg Carlsen/ Udviklingskoordinator og Lone Voss/Omlægningsrådgiver, Københavns Madhus den spiselige og sanselige skolehave mad og mennesker Amager Fælled Skole og Københavns Madhus etablerer i foråret 2012 en skolehave, der både kan spises og sanses af store og små. En del af den asfalterede skolegård bliver omdannet til en have med drivhus, plantekasser med grøntsager og krydderurter, gemmesteder for børn og for små dyr, fuglekasser, kompostbeholdere og meget mere. Vi vil gerne vise haven frem sammen med de lærere, der har været med til at etablere haven, og vi fortæller om tankerne bag haven, om hvordan den skal bruges i undervisningen, og om hvordan den rent praktisk er kommet til verden. Etableringen af haven på Amager Fælled Skole er støttet af Københavns Kommune og Friluftsrådet. Vi mødes på Amager Fælled skole, Sundholmsvej 2 A, 2300 København S. Dato : Torsdag d. 7. juni 2012 Tid : kl. 13.30-17.00 : Sundholmsvej 2 A, 2300 København S. : 150 kr. Underviser: Karin Hamberg Rasmussen/Lærer/Amager Fælled Skole, Kirsten Blicher Friis og Gitte Tange/Københavns Madhus KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 13

KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 14

velsmag i store gryder Det kræver viden om tilberedningsmetoder at fremstille velsmagende mad i store gryder. På dette kursus arbejder vi med forskellige tilberedningsmetoder og deres betydning for retternes smag og konsistens. Udfordringen er at lave mad, der giver de spisende appetit på både maden og livet. Vi vil arbejde med menuernes sammensætning og de 5 grundsmage, for at blive bedre til at løse de kulinariske udfordringer, når mange skal have velsmagende mad. Du får en praktisk værktøjskasse med hjem til dit køkken fyldt med gode ideer til velsmagende mad i store gryder. Kurset er for køkkenfolk, der arbejder med at fremstille mad til mange, fx til patienter på hospitaler og til ældre på plejehjem. Dato : Torsdag d. 12 - fredag d. 13. januar og mandag d. 16. januar 2012 Kursets varighed : 3 dage AMUkursets nr. og titel : 45652 / Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling : Københavns Madhus, Køkkenet : 510 kr. Undervisere: Claus Brandt /Smagsdanner mellemmåltider der mætter Mellemmåltider skal være sjove og dejlige, spændende, velsmagende og varierede. Mellemmåltider kan med andre ord være en stor udfordring. På dette praktiske kursus i køkkenet vil vi tage udfordringen med at fremstille appetitvækkende og varierede mellemmåltider op. Som bekendt skal vi helst have 3 hovedmåltider samt 2-3 mellemmåltider dagligt. Især for mindre børn og ældre kan mellemmåltider være uundværlige for at få energi nok i løbet af dagen. Vi ser på mellemmåltidernes rolle i en ernæringsmæssig sammenhæng. Vi gennemgår de officielle anbefalinger til ernæringen og det sunde måltid til forskellige aldersgrupper. Kurset henvender sig til alle køkkenfolk, pædagoger og andet personale, som har ansvar for mellemmåltider. Vi deler evt. holdet op, i forhold til hvilke typer køkkener deltagerne kommer fra. Dato : Mandag. d. 30. januar - onsdag d. 1. februar 2012 Kursets varighed : 3 dage AMUkursets nr. og titel : 40912 / Mellemmåltider - sunde og velsmagende : Københavns Madhus, Salen : 510 kr. Undervisere: Vibeke Schellerup/Kok og professionsbachelor og Emma Peyron/ Husholdningsøkonom, Københavns Madhus KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 15

økologi i cafeen Det kan føles som en stor mundfuld at omlægge sin café eller kantine til økologisk drift. Mange forpagtere er usikre på, om økonomien nu også kan hænge sammen med et økologisk sortiment. På dette kursus vil du lære, hvordan økologi kan blive en gevinst for din café eller kantine, både her og nu og på lang sigt. Du får inspiration til et økologisk menukort, hvor økonomien hænger sammen. Vi ser på, hvad den økologiske mad skal koste og giver redskaber til at fastsætte priser. Vi giver en opskrift på, hvordan du kan bruge økologien som et redskab i din markedsføring, og vi arbejder med Caféens identitet, fremtoning og økologi som salgsargument. På kurset går vi også i køkkenet og giver inspiration til økologisk cafémad, hvor sæsonens råvarer er i centrum. Kurset er henvendt til forpagtere og ansatte i caféer i idrætsanlæg og medborgerhuse, som skal omlægge til økologi. Dato : Tirsdag d. 31. januar - torsdag d. 2. februar 2012 Kursets varighed : 3 dage AMUkursets nr. og titel : 44236 / Personligt salg - kundens behov : Københavns Madhus, Køkkenet : 510 kr. Undervisere: Dorthe Klopppenborg/Økologisk Landsforening, Marianne Sørensen/Brandingkonsulent, Pia Haaning Rasmussen/Kok og husholdningsøkonom og Heidi Hansen/Kok, Københavns Madhus KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 16

kød og simremad der smager Simremad smager fantastisk og får hele institutionen til at dufte, og så kan simremad være både billig og nem. Det kræver lidt planlægning og nogle gode råvarer at lave simremad. På kurset skal der blandt andet braiseres kalvebryst og svineskank, og måske også en hals og en hale, sammen med sæsonens dejlige urter. Men vi vil også arbejde med, hvordan braiseret og kogt kød kan omsættes til pålæg bryst, rilette, rullepølse mm. Vi tager fat i alle de billige udskæringer og ser på, hvordan man kan planlægge sine kødindkøb, så man får mest økologisk kød for pengene. Vi arbejder med alt fra klassiske danske retter til fremmede egnes køkkener og med retternes smag og konsistens. På kurset håber vi at kunne inspirere jer til at købe større stykker kød hjem til jeres eget køkken. Derfor arbejder vi med hele, halve eller kvarte dyr, som vi parterer. Derefter bruger vi alle udskæringerne i madlavningen. Kurset er for alle typer køkkenmedarbejdere og kan være en god inspirationskilde for de køkkener, som ønsker at bruge flere økologiske varer. Dato : Tirsdag d. 7 - torsdag d. 9. februar 2012 Kursets varighed : 2,5 dage AMUkursets nr. og titel : 33621-F / Varekundskab : Københavns Madhus, Køkkenet : 425 kr. Undervisere: Kenneth Højgaard/Kok og cand.techn. al. og Pia Haaning Rasmussen/Kok og husholdningsøkonom, Københavns Madhus grøntsager i centrum Grønt er skønt, og vi skal alle sammen have mere af det. Nogle gange kan det knibe med fantasien, når menuen skal planlægges. På kurset møder du masser af grøntsager, nogle af dem er måske nye for dig, og du får idéer til at trylle med dem, du kender i forvejen. Vi ser på, hvordan grøntsagerne kan tilberedes, så alle bliver glade af at spise dem, uden at arbejdet i grøntrummet tager for meget tid. Vi laver billige hverdagsretter, der både er kolde og varme. Vi tilbereder grønt som tilbehør, som selvstændige retter og som supper og saucer. Kurset er for alle typer køkkenmedarbejdere. Kurset er oplagt for jer, der ønsker mere økologi eller har som mål at indfri de ernæringsmæssige anbefalinger om 6 om dagen. Dato : Tirsdag d. 21. - torsdag d. 23. februar 2012 Kursets varighed : 2,5 dage AMU-kursets nr. og titel : 33621-F / Varekundskab : Københavns Madhus, Køkkenet : 425 kr. Undervisere: Heidi Hansen/Kok, Københavns Madhus og Pernille Skjødt /Kok, ernærings- og husholdningsøkonom og kogebogsforfatter KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 17

det daglige brød Nybagt duftende brød, der smager fortryllende, er ikke hverdagskost i mange køkkener, og alt for mange vælger at købe deres brød færdigbagt. Mange tøver med at sætte bagning på programmet eller tænker, at der ikke er tid til det. Men det behøver ikke være så svært! Et ordentligt brød kan udgøre fundamentet i et godt måltid, men det kræver mel af en ordentlig kvalitet. Mel er nemlig ikke bare hvedemel, så på kurset undersøger og anvender vi flere typer mel - også de gamle af slagsen. Vi skal bage en masse brød og øve os i at give brødet plads i måltidet. Der bliver også givet inspiration til wienerdej, knækbrød og et godt rugbrød. Kurset er et inspirationskursus i bagning for medarbejdere fra både store og små køkkener og for alle andre, der gerne vil bage flere dejlige brød. Dato : Tirsdag d. 13 - fredag d. 16. marts 2012 Kursets varighed : 4 dage AMUkursets nr. og titel : 45497 / Bagværk i restaurant og kantine : Københavns Madhus, Køkkenet : 680 kr. Undervisere: Nicolai Skytte/Bager, Meyers Madhus og bageri og Kenneth Højgaard/Kok og cand.techn. al., Københavns Madhus det økologiske køkken Efterhånden er økologi en naturlig del af mange kommunale køkkener, men det kan være en udfordring at nå op på de høje økologiprocenter. For at komme videre med at omlægge til økologi kan det være nødvendigt at bruge råvarerne på nye måder og at udvikle arbejdet med menuplanlægning. På kurset arbejder vi blandt andet med, hvordan man sikrer sig, at man ikke sprænger budgettet, når de økologiske varer skal bestilles, og med hvordan man minimerer sit madspild til gavn for både bæredygtighed og økonomi. Dette kursus er for dig, som har omlagt nogle af de basale varegrupper som mejeri, mel og gryn eller basisgrønt, men som savner inspiration og viden til at komme helt i top med økologien. Dato : Mandag d. 19. - onsdag d. 21. marts og torsdag d. 19 - fredag d. 20 april 2012 Kursets varighed : 5 dage AMUkursets nr. og titel : 30265-3 / Det økologiske køkken : Københavns Madhus, Køkkenet : 850 kr. Undervisere: Pia Haaning Rasmussen/Kok og husholdningsøkonom og Vibeke Schellerup/Kok og ernæringsøkonom og Heidi Hansen/Kok, Københavns Madhus KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 18

smagen i centrum Hvad er et velsmagende måltid? Man kan komme langt med den rette opskrift, de gode råvarer og et ordentligt køkkenhåndværk, men en systematisk tilsmagning af dagens måltid skal der også til. Her kan viden og bevidsthed om de fem grundsmage hjælpe på vej, så det ikke ender med en tilfældig knivspids salt. Smag og tilsmagning bør indtænkes både før og under tilberedningen af dagens måltider. Smag er nemlig andet end vores egen personlige smag, og tilsmagning skal betragtes og udvikles som et køkkenhåndværk - på lige fod med evnen til at snitte grøntsager og dampe fisk. På kurset bruger vi smagskompasset til at sætte ord på de fem grundsmage og på smag og tilsmagning. Vi anvender en praktisk metode til tilsmagning af forskellige små og store måltider, og vi arbejder med, hvordan viden om grundsmage og tilsmagning kan anvendes i forhold til menuplanlægningen. Kurset er for alle medarbejdere i offentlige køkkener, der deltager i produktion og tilsmagning af store og små måltider til børn, unge og ældre. Dato : Torsdag d. 22. - fredag d. 23. marts 2012 Kursets varighed : 2 dage AMUkursets nr. og titel : 45874 / Smagen i centrum : Københavns Madhus, Køkkenet : 340 kr. Undervisere: Kenneth Højgaard/Kok og cand.techn. al., Københavns Madhus KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 19

ernæringsrigtig mad til børn Vil du gerne have større indsigt i, hvad den mad, du serverer for børnene, indeholder af energi og næringsstoffer, og i hvordan en menu skal sammensættes, så den lever op til de officielle anbefalinger? Så er dette kursus måske noget for dig. På kurset arbejder vi både teoretisk og praktisk med at sammensætte ernæringsrigtige menuer til børn med udgangspunkt i årstidens råvarer. Du kommer til at arbejde med dine egne opskrifter og menuplaner, som du skal ernæringsberegne ved hjælp af kostberegningsprogrammet, Dankost3000. Kurset henvender sig til køkkenmedarbejdere i daginstitutioner som ønsker større sikkerhed for, at maden, de serverer, opfylder ernæringsanbefalingerne. Dato : Mandag d. 26. - fredag d. 30. marts 2012 Kursets varighed : 5 dage Kursets nr. og titel : 42454 / Kostplanlægning ift. småbørn Tilmæld dig via HRS : www.hrs.dk/kurser/kalender Husk digital signatur : Københavns Madhus, Køkkenet : 850 kr. Undervisere: Mariah Malewich/Professionsbachelor, Lotte Dantoft/Bromatolog, Lone Voss/Økonoma og Ayo Rossing/Husholdningsøkonom, Københavns Madhus dejlig børnemad På dette kursus arbejder vi både med maden og med børnene, der skal spise den. Vi går i køkkenet og undersøger, hvordan den kulinariske fane holdes højt, når vi bruger sæsonens råvarer. April er en særlig udfordrende måned, når vi taler nordiske råvarer. Vi sætter fokus på, hvordan vi udnytter vinterens rodfrugter bedst, samtidig med at vi inddrager de allerførste forårsråvarer. På kurset bliver Spisekortet udleveret. Spisekortet er et konkret værktøj, som I kan bruge i institutionerne til at lære børnene at sætte ord på deres madoplevelser. Samtidig taler vi om, hvordan det bliver praktisk muligt at inddrage børnene i madlavningen. Erfarne køkkenmedarbejdere som arbejder i institutioner med børn. Dato : Mandag d. 16. - onsdag d. 18. april 2012 Kursets varighed : 3 dage AMUkursets nr. og titel : 42886 / Mad til børn - sunde børn : Københavns Madhus, Køkkenet : 510kr. Undervisere: Lone Voss/Økonoma og Mariah Malewich/Professionsbachelor, Københavns Madhus KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 20

fisk som hverdagsmad Den friskfangede fisk spræller i nettet, og det kan være en udfordring at få den ned på tallerkenen. Men lykkes det, er fisk en fortryllende spise. Der er dyre fisk, der er billige fisk, og fisk har sæson ligesom grøntsager, frugter og bær. Vi undersøger, hvad der er hvad. Vi tilbereder dejlige og smukke fiskeretter, der smager af havet. Målet er, at give dig inspiration til at bruge mere fisk og andre fisk end de gængse. På kurset undgår vi de fisk, der er i fare for at blive udryddet, og et af emnerne er bæredygtigt fiskeri. Kurset er for alle køkkenmedarbejdere, og det vil være en god inspirationskilde for de køkkener, der gerne vil servere mere og varieret fisk. Dato : Tirsdag d. 24. - torsdag d. 26. april 2012 Kursets varighed : 2,5 dage AMUkursets nr. og titel : 33621-F / Varekundskab : Københavns Madhus, Køkkenet : 425 kr. Undervisere: Lone Voss/Økonoma og Claus Olesen/Kok, Københavns Madhus KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 21

mellemmåltider der mætter Mellemmåltider skal være sjove og dejlige, spændende, velsmagende og varierede. Mellemmåltider kan med andre ord være en stor udfordring. På dette praktiske kursus i køkkenet vil vi tage udfordringen med at fremstille appetitvækkende og varierede mellemmåltider op. Som bekendt skal vi helst have 3 hovedmåltider samt 2-3 mellemmåltider dagligt. Især for mindre børn og ældre kan mellemmåltider være uundværlige for at få energi nok i løbet af dagen. Vi ser på mellemmåltidernes rolle i en ernæringsmæssig sammenhæng. Vi gennemgår de officielle anbefalinger til ernæringen og det sunde måltid til forskellige aldersgrupper. Kurset henvender sig til alle køkkenfolk, pædagoger og andet personale, som har ansvar for mellemmåltider. Vi deler evt. holdet op, i forhold til hvilke typer køkkener deltagerne kommer fra. Dato : Tirsdag d. 8. - torsdag d. 10. maj 2012 Kursets varighed : 3 dage AMUkursets nr. og titel : 40912 / Mellemmåltider - sunde og velsmagende : Københavns Madhus, Salen : 510 kr. Undervisere: Mariah Malewich/Professionsbachelor og Emma Peyron/Husholdningsøkonom, Københavns Madhus det grove brød Brød er et godt indslag i små og store måltider. Enten som fundament i en sandwich eller som tilbehør til dagens måltider. Samtidig kan det være en god kilde til kostfibre, og brød bør derfor ofte indeholde fuldkornsmel, kerner og andre fiberrige ingredienser. Bager du brødet selv, er du sikker på, at du kender varedeklarationen! At bage grove brød betyder ikke, at der så skal produceres tunge mursten eller friskbagte kanonkugler. Grove brød kan sagtens være lækre og luftige. På kurset introducerer vi de grove brøds ernæringsindhold, muligheder og egenskaber, så du bedre bliver i stand til at vælge dine ingredienser og råvarer. Vi bager forskellige gode brød, madbrød og knækbrød og maler mel. På kurset kan du både blive inspireret til at variere din grundopskrift eller til at komme i gang med at bage. Kurset er for alle typer køkkenmedarbejdere og kan være en god inspirationskilde for de køkkener, som ønsker at komme i gang med bagning af de grove brød. Dato : Mandag d. 14. - tirsdag d. 15. maj 2012 Kursets varighed : 2 dage AMUkursets nr. og titel : 40781 / Brød og madbrød med fibre og fuldkorn : Københavns Madhus, Salen : 340 kr. Undervisere: Claus Angelo Brandt/Bager og indehaver af virksomheden Smagsdanner KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 22

BArnemad På dette kursus sætter vi fokus på den sunde og ernæringsrigtige mad til børn fra 0-5 år. Vi giver praktiske redskaber til at planlægge og fremstille ernæringsrigtige måltider til børnene, og vi går i køkkenet og laver dejlig mad. I køkkenet arbejder vi også med, hvordan vi får maden til at smage, så den både tilfredsstiller og udfordrer børnenes smagsløg. Du lærer blandt andet, hvordan du kan få sammenhæng mellem ernæring, økologi og økonomi. Du lærer at vurdere retterne ernæringsmæssigt og at vurdere, om de opfylder de officielle anbefalinger til børn. Kurset er for alle køkkenfolk, der fremstiller mad til børn fra 0-6 år og andre, som gerne vil vide mere om de ernæringsmæssige og kulinariske udfordringer i barnemaden. Dato : Mandag d. 21. - fredag d. 25. maj 2012 Kursets varighed : 5 dage AMUkursus nr. og titel : 42454 / Kostplanlægning ift. småbørn : Københavns Madhus, Køkkenet : 850 kr. Undervisere: Nikolaj Løngreen/Kok og forfatter til kogebogen Marthas måltider, Mariah Malewich/professionsbachelor og Lone Voss/Økonoma, Københavns Madhus KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 23

smørrebrød Smørrebrød kan laves meget æstetisk, helt stramt og enkelt. Smørrebrødet er en væsentlig del af den danske madkultur, som vi mener, man bør værne om. Men det skal fornyes og forbedres både kulinarisk og kvalitetsmæssigt. Smørrebrød kan let laves af ordentlige råvarer og være gedigne, helt enkle madder: Hele skiver af godt brød, med eller uden smørelse, med smagfuldt pålæg og lidt på toppen, der giver ekstra smag. Der er ingen grund til at dynge lag på lag oven på brødet, med mindre der er en kulinarisk idé med det - og så er det festmad. Kurset henvender sig til alle køkkenfolk fra institutioner og kantiner, der søger inspiration til fornyelse af smørrebrød. Dato : Onsdag d. 30. maj - fredag d. 1. juni 2012 Kursets varighed : 3 dage AMU-kursets nr. og titel : 40839 / Smørrebrød - nu og i fremtiden : Københavns Madhus, Køkkenet : 510 kr. Undervisere: Thomas Stig Jørgensen/Kok og tjener og Peter Mundt/Økonoma KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 24

bålmad der batter At lave mad over bål er en aktivitet, som alle i institutionen kan være med til. Mens der bliver tændt op i bålet, kan dagens menu forberedes i køkkenet, og børnene kan hakke og snitte grøntsager inde eller ude. Når maden simrer i gryden og syder på bålpanden, spreder duften sig, og børn og voksne følger med i, hvordan råvarerne bliver til mad. På kurset kommer vi rundt om, hvordan man tænder et bål og ikke mindst, hvordan man skruer op og ned for varmen. Vi arbejder med forskellige tilberedningsmetoder for bålmad og gennemgår hvilke typer mad, der egner sig til at blive tilberedt over bål. Vi vil desuden komme ind på, hvordan man kan få børnene med, så de bliver en aktiv del af madlavningen. Bålmad skal selvfølgelig også være sund mad, og vi ser på, hvordan den rent ernæringsmæssigt kommer til at hænge sammen med institutionens menuplan. Køkkenmedarbejdere og pædagogisk personale i daginstitutioner og på fritidshjem, som har lyst til at lave varieret og velsmagende mad over bål og bruge det som en pædagogisk aktivitet. Dato : Onsdag d. 6. - fredag d. 8. juni 2012 Kursets varighed : 3 dage AMUkursets nr. og titel : 42886 / Mad til børn - sunde børn : Københavns Madhus, Køkkenet : 510kr. Undervisere: Rasmus Gøtsche/Lærer, Claus Olesen /Kok og Vibeke Schellerup/ Kok og Professionsbachelor, Københavns Madhus. grøntsager i centrum Det kræver viden om tilberedningsmetoder at fremstille velsmagende mad i store gryder. På dette kursus arbejder vi med forskellige tilberedningsmetoder og deres betydning for retternes smag og konsistens. Udfordringen er at lave mad, der giver de spisende appetit på både maden og livet. Vi vil arbejde med menuerne for at blive bedre til at løse de kulinariske udfordringer, når mange skal have velsmagende mad. Vi arbejder to dage i Københavns Madhus og én dag i et stort køkken. Du får en praktisk værktøjskasse med hjem til dit køkken fyldt med gode ideer til velsmagende mad i store gryder. Kurset er for køkkenfolk, der arbejder med at fremstille mad til mange fx til patienter på hospitaler og til ældre på plejehjem. Dato : Mandag d. 11. - onsdag d. 13. juni 2012 Kursets varighed : 2,5 dage Kursets nr. og titel : 33621-F / Varekundskab Tilmæld dig via HRS : www.hrs.dk/kurser/kalender Husk digital signatur : Københavns Madhus, Køkkenet : 425 kr. Undervisere: Heidi Hansen/Kok, Københavns Madhus og Pernille Skjødt/Kok, ernærings- og husholdningsøkonom og kogebogsforfatter KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 25

KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 22

Praktiske oplysninger Størstedelen af kurserne i foråret 2012 udbydes i AMU-regi. De udbydes ligesom tidligere af Hotel- og Restaurantskolen, men indholdet er tilrettelagt i et tæt samarbejde med Københavns Madhus. Enkelte kurser og alle inspirationsarrangementerne udbydes af Københavns Madhus og disse er ikke en del af AMU-systemet. Hvor Kurserne afholdes i Københavns Madhus, Bastbygningen i Den Hvide Kødby, Ingerslevsgade 44. Inspirationsarrangementerne afholdes dels i Madhuset og dels ude i det blå. Se under hvert enkelt arrangement. Tilmelding Du kan tilmelde dig til inspirationsarrangementerne Mad og mennesker på Københavns Madhus hjemmeside www.kbhmadhus.dk. Du kan ikke tilmelde dig telefonisk eller pr. mail. Når tilmeldingen via hjemmesiden er gået igennem, modtages en kvittering pr. mail. Pr. 1. januar 2010 er det ved lov obligatorisk, at ansatte/virksomheder og selvstændige tilmelder sig kurser via www.efteruddannelse.dk. På Hotel- og Restaurantskolens hjemmeside er der direkte links til det rigtige kursus. Dér logger man på med digital signatur, som kan bestilles på www.virk.dk. Når medarbejderen er tilmeldt kurset, fremgår det af en kvittering på www. Efteruddannelse.dk. Vær opmærksom på, at denne kvittering er bekræftelse på tilmelding til kurset. Indkaldelse m.m. til kursus finder sted senest to uger før kursusstart. Betaling Hvis du er ufaglært eller har en kort uddannelse/erhvervsuddannelse er du indenfor AMUs målgruppe. Det betyder at du skal betale den pris som er oplyst under hvert AMU kursus her i programmet. Hvis du har en mellemlang eller længerevarende uddannelse, f. eks. Pædagog gælder der andre priser. De priser kan du se på www.e-report.dk/efteruddannelse ved at skrive kursusnummeret i feltet under AMU. VIKARDÆKNING Som deltager på AMU-kurserne har du mulighed for at søge VEU-godtgørelse efter reglerne om deltagelse i AMU kurser. Det betyder, at din arbejdsplads muligvis kan få penge til vikardækning, mens du er på kursus. Fra den 1. november 2011, skal virksomhederne søge VEU-godtgørelse til medarbejderens AMU-kurser på www.efteruddannelse.dk, dette kan kun gøres digitalt. Det er også muligt at søge befordringstilskud i den samme ansøgningsblanket. Kontakt Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om kurserne, tilmelding og betaling på mail: ayo@kbhmadhus.dk eller på telefon 22 14 72 76. KØBENHAVNS MADHUS FORÅRSKURSER 2012 WWW.KBHMADHUS.DK SIDE 27

Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk kontakt@kbhmadhus.dk Ingerslevsgade 44 1705 København V t:+45 4090 9109 f: +45 6912 1770