Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering



Relaterede dokumenter
ESCO-samarbejde. Kickstart til omkostningsneutral energirenovering

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

InnoBYG efterårskonference 2011

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Effektiv kur mod energispild

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Forstudie Høje Taastrup Kommune

ESCO. Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne

Realisering af energibesparelser via ESCO

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Til Indenrigs- og sundhedsministeriet Att: Fuldmægtig Erich Erichsen

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Gør din skole/dit gymnasium klimavenligt

Budget Anlægsbudget Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: kr.

Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt. Opsummering helhedsplanen

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Potentiel milliardgevinst ved energirenovering

Frederikshavn Boligforening EIB/ELENA

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Det offentlige som foregangsbygherre

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum april Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

BILAG 1. Nyt vinduesparti på Præstemoseskolen. Nyt dørparti på Præstemoseskolen

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference oktober 2018

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

Redegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou

Summary EPC Greve Kommune - skoler

Dybe energirenoveringer i ejer/lejer miljøer

Sektor: Offentlige bygninger

ESCO. Udbudsvejledning

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2


Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

ESCO-foranalyse. Ringsted Kommune

Sundt indeklima skaber trivsel

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

1.1 Ansvar Ændring som udløser krav om efterisolering Bagatelgrænse Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA //

Ulstrup Skole. Projektkatalog. Answers for energy

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet

Markedet for energieffektivisering

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58

Demonstrationsprojekt Energirenovering af belysningsanlæg på Grøndalsvænge skole

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Erfaringer med ESCO-modellen

Udvalget for Teknik & Miljø REFERAT

Analyse af energimærker for parcelhuse

Rønbækskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 6 kw P solcelleanlæg 5423 kwh el kr kr år

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter

GOD LYD OG MINDRE STØJ

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

CASE: Energieffektivisering i Kommunale bygninger og enfamiliehuse. Steen Olesen, klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Miljø- og teknikudvalget Politikerforslag

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Transkript:

Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering

Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det har sat skub i renovering af de folkeskoler, der fortsat skal benyttes. Så godt som alle landets kommuner forventer således i 2014 at igangsætte endnu mere energirenovering af deres bygningsmasse**, hvoraf skolerne udgør 40 % af det samlede areal. Det er især kostbare renoveringer af klimaskærmen i form af efterisolering, udskiftning af tag, vinduer mv., der nu har kommunernes bevågenhed i forsøget på at komme et støt stigende energi- og vedligeholdelsesefterslæb til livs. Disse tiltag kan med fordel ske som led i et ESCO-projekt, hvor der stilles garanti for varige økonomiske driftsfordele bl.a. ved at renovere skolens nedslidte tekniske anlæg og sætte ind med præcis driftsstyring af varme, ventilation og belysning. Det giver overblik, gavner indeklimaet og gør, at skolen år for år kører længere på literen, siger Thomas Greniman, Schneider Electric. ENERGI: Over halvdelen af skolerne ligger i de laveste energiklasser Ca. 4.500 bygninger til undervisningsformål er i dag energimærket. De kommunale folkeskoler og institutioner udgør halvdelen med en klar overvægt i de laveste energiklasser E-G. MILJØ OG INDEKLIMA: Hver syvende skole får påbud fra Arbejdstilsynet 32 røde og 133 gule Smiley er står folkeskolerne noteret for på grund af dårligt arbejdsmiljø. Det viser et udtræk fra Arbejdstilsynets database. I løbet af 2012 besøgte Arbejdstilsynet over 1.000 grundskoler, og godt 15 % af dem fik besked på at forbedre arbejdsmiljøet på et eller flere områder. Tallet kommer dog ikke kommer bag på Per Sand Pedersen, formand for organisations- og arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening, men han mener ikke, at det er til at leve med. KIlde:www.folkeskolen.dk (14.08.2013). Energiklasse: Bygninger til uddannelsesformål * Mere end hver tredje kommune er klar til at indføre færre og større enheder på skoleområdet, viser en gennemgang af 2014-budgetterne, som kommunernes forening, KL, har foretaget. ** Undersøgelse foretaget af KL, december 2013 Som energipartner kan Schneider Electric sikre, at skolerenoveringen kommer godt fra start, styres i havn og følges op, så de garanterede energibesparelser og indeklimaforbedringer fastholdes år efter år. 1200 1000 800 Folkeskolen er udfordret på flere fronter: > Højt energiforbrug på grund af nedslidte tekniske anlæg, utilstrækkelig styring af CTS-anlæg og utætte klimaskærme > Kommunerne er økonomisk pressede og ramt af anlægsloft > Mange års efterslæb i vedligeholdelse af klimaskærmen med stigende udgifter til akutte reparationer > Dårligt indeklima påvirker indlæringen negativt 600 400 200 A-B C D E F G Kilde: Sekretariatet for energieffektive bygninger, 2012. Energimærkning i sig selv ikke nogen garanti for at man samtidig tilgodeser komfort og indeklima. Isolerede og spredte energitiltag vil som regel kun kunne løfte en ældre bygning fra klasse F eller G men sjældent til de højere D og C klasser. A-B svarer til krav for nybyggeri. Kommuneandel

De offentlige bygninger forsømmes Energi- og vedligeholdelsesefterslæbet er steget med 30 % i perioden 2008 til 2012. Det betyder, at værdien af de offentlige bygninger forfalder dag for dag, siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, der i februar 2014 udsendte rapporten State of The Nation, som tager temperaturen på den offentlige bygningsmasse. Anbefalingen i rapporten er klar: For at være rentabelt skal renovering og energirenovering tænkes i sammenhæng. Gevinsterne hentes ved at fokusere på helheden: Omkostninger, drift, energi og renovering. Samtidig skabes et godt indeklima, der er godt for indlæring og arbejdsmiljø. SUNDHEDSSTYRELSEN: Danske skoler halter efter Norge og Sverige Danske folkeskoler har fortsat store problemer med dårlig luft, trækgener og andre problemer med indeklimaet. Det placerer de danske skoler på en dumpeplads i Skandinavien. Det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen i 2013 udsendte en vejledning til kommunerne*, som skal hjælpe dem til at forebygge indeklimaproblemer i skolerne. Foreløbig har ca. 5 % af kommunerne fulgt styrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen håber imidlertid, at langt flere af landets kommuner med vejledningen i hånden tager højde for indeklimaet, når de sætter ind med renovering af skolerne. * Forebyggelsespakke, Indeklima i skoler. Sundhedsstyrelsen 2012. www.sst.dk

Flere udfordringer én løsning Schneider Electric har mange års erfaring med bl.a. skolerenovering for en lang række kommuner med fokus på energioptimering. Garanterede energibesparelser gør det således muligt at tackle en lang række af de ovennævnte udfordringer i én og samme løsning, der forbedrer undervisningsmiljøet og samtidig finansierer en tiltrængt renovering af skolens klimaskærm og tekniske anlæg. Renovering på skoleskemaet Schneider Electric har foreløbig energirenoveret 90 skoler i følgende kommuner: > Middelfart > Kalundborg > Kerteminde > Gribskov > Sorø > Høje-Taastrup > Frederiksberg > Herlev > ANALYSE OG PROJEKTERING: Afdækning af indeklimaproblemer luft, lys, støj. Gennemgang af klimaskærm, tekniske installationer, belysning, CTS-anlæg samt fysisk indretning. Kortlægning af energiforbrug og beregning af besparelsespotentiale og tilbagebetalingstid > IMPLEMENTERING OG IBRUGTAGNING: Schneider Electric påtager sig ansvaret for alle involverede fagentrepriser og sikrer rettidig implementering og ibrugtagning herunder instruktion og eventuel undervisning af servicemedarbejdere > OPFØLGNING: Når renoveringen er på plads, står Schneider Electric til rådighed for at sikre at projektet også lever op til de forbedringer der er blevet garanteret. Dette sker via løbende kompetenceoverførsel til driftspersonalet samt kontinuerlig overvågning og afrapportering af resultaterne Energirenovering punkt for punkt Højt energiforbrug Presset økonomi Energi- og vedligeholdelses projekt I samarbejde med Schneider Electric Dårlig luft i undervisningslokaler * Som led i ESCO-aftaler, hvor Schneider Electric i et tæt samarbejde med kommunen analyserer ejendommene og gennemfører systematisk energirenovering, som typisk også kan medfinansiere renovering af klimaskærmen via garanterede energibesparelser. Stort efterslæb på klimaskærmen Ujævn temperaturstyring og træk

Sæt turbo på skolerenovering med ESCO Stort set alle landets 98 kommuner går med planer om energirenovering af deres skoler, plejehjem, kontorer, idrætsanlæg mv. Ca. 28 kommuner har valgt at løse opgaven i et ESCO-samarbejde med en privat energipartner som Schneider Electric. Yderligere 30 ESCO-projekter til en samlet værdi af ca. 2,5 mia. er i støbeskeen hos andre kommuner. Der er mange grunde til, at ESCO-modellen vinder større og større indpas ikke mindst ved renovering af folkeskolerne, der udgør 40 % af den samlende kommunale bygningsmasse svarende til 12,4 mio. m 2. Garanti for lønsom løsning Typisk vil kommunen vælge at lade reduktionen i de årlige energiomkostninger gå til at tilbagebetale et energilån. Hvis projektet ikke nedbringer energiforbruget med den aftalte sum, vil det medføre, at Schneider Electric skal udbetale et beløb svarende til forskellen mellem det garanterede forbrug og det faktiske nedbragte forbrug. Dermed er man sikret et afkast i projektperioden, til at tilbagebetale energilånet. Garantien sikrer dermed, at projektet er selvfinansieret. ESCO: Sikkerhed for hurtig effekt med fuld styrke > Kontante fordele og afledte effekter ved energirenovering > Garanterede energibesparelser finansierer projektet > Hurtig effekt med fuld styrke fra start* > Nedbringer den kommunale klimabelastning > Forbedrer indeklima og reducerer sygefraværet blandt lærere og elever > Bedre indlæring i klasselokaler med frisk luft og lave temperaturudsving > Skaber lokale arbejdspladser > Opfølgning og uddannelse af servicemedarbejdere sikrer varige driftsfordele. Garanteret økonomi med bonuseffekter Lavere sygefravær blandt lærere Lavere fravær på grund af børns sygdom Reduktion i el-, vand- og varmeforbrug ESCO-projekt på skole Forbedret indlæringsevne hos eleverne * En rundspørge blandt landets kommuner viser, at ESCO-modellen typisk udløser dobbelt så store besparelser i forhold til de kommuner, der på egen hånd påtager sig at energirenovere deres bygningsmasse. Desuden slår besparelserne langt hurtigere igennem med fuld styrke. Kilde: Energirenovering af kommunale bygninger, Udbudsrådet, 2012. Reduceret CO 2 -udslip Øget bekæftigelse i implementeringsperioden Vidensopbygning

To skoleeksempler Gribskov i mål med ambitiøs skolerenovering Energioptimering på skoleskemaet En række kommuner har valgt at bruge skolesammenlægningen til gennemgribende energirenovering af de fortsættende skoleenheder som led i samlede ESCO-projekter. Det gælder bl.a. Gribskov Kommune, der er fælles om at foretage systematisk energirenovering af 90 kommunale ejendomme i samarbejde med Schneider Electric. Projektet til 35 mio. kr. er tilbagebetalt på 8 år to år før beregnet, via årlige energibesparelser på 20 %. Skole opnår besparelser på over 20 % I Gribskov er fem skoler omfattet af energirenovering. Herunder Bjørnehøjskolen med 466 elever og 67 ansatte. Skolens samlede forbrug af el og varme er faldet med mere end 20 %. Frisk luft til alle på skolen Udover at bidrage til de kommunale energibesparelser og CO 2 -reduktion kan Bjørnehøjskolens elever og ansatte glæde sig over et bedre fysisk undervisningsmiljø. Vi oplever, at luften i klasseværelserne er blevet bedre på grund af en mere effektiv ventilation, ligesom belysningen på skolebordene nu lever op til de nyeste krav og samtidig giver besparelser på elregningen, siger skoleleder Ole Petersen. Det forpligter at være flagskib i landets hidtil største energirenoveringsprojekt. Den rolle har Søndermarkskolen fået tildelt blandt de i alt 80 bygninger i Frederiksberg Kommune, der frem til 2015 energirenoveres for et samlet beløb på 150 mio. kr. i et ESCO-samarbejde med Schneider Electric. Energirenoveringen af Søndermarkskolen omfatter 16 konkrete tiltag. Det gælder renovering af ventilations- og varmeanlæg, efterisolering, solceller, belysning samt en langt mere præcis overvågning og styring af skolens energiforbrug. Projektet indgår samtidig i den daglige undervisning, hvor elevernes eget bidrag til sænke kommunens samlede CO 2 -udslip med en tredjedel sættes i perspektiv. Alt i alt bliver der investeret ca. 12,3 mio. kr. i Søndermarkskolen, og foreløbig har man allerede reduceret det årlige energiforbrug 779 MWH svarende til en kontant besparelse på ca. 757.000 kr. Det giver en tilbagebetalingstid på ca. 16 år. Det er lidt længere end de ca. 12 år, der gælder ESCO-projektet på Frederiksberg som helhed. Til gengæld er Søndermarkskolen fra 1934 blevet bygningsmæssigt opdateret, ligesom skolens ca. 830 elever kan eksperimentere sig frem til ny viden om energi og miljø i et nybygget E- hus. Desuden står deres cykler nu i tørvejr under et solcelleanlæg, der bidrager til at holde skolens elmålere i kort snor.

DTU: Høj indlæring og godt indeklima går hånd i hånd Hvis man ventilerer klasselokalet med en luftmængde, som opfylder kravene for kontorer, kan man forvente en forbedring af præstationer på mindst 15 %, siger lektor Pawel Wargocki, DTU. Luftkvalitet og lufttemperatur er vigtige faktorer for indlæring og helbred. Dårlig ventilation med forhøjet CO 2 -koncentration til følge er et udbredt problem i danske skoler. Dertil kommer kemisk afdampning fra byggematerialer og inventar, fra computere og printere og afsondring af sved og dufte fra mennesker, siger lektor Pawel Wargocki fra DTU, Center for Indeklima og Energi. Han henviser til en række videnskabelige undersøgelser af danske folkeskoler, der dokumenterer sammenhæng mellem luftkvalitet, lufttemperatur og skoleelevers evne til at lære. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT: Renovering kan forringe indeklima Energirenoveringer har altid indflydelse på indeklimaet, men det kræver opmærksomhed at sikre sig, at det bliver bedre, siger seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, Kirsten Engelund Thomsen. Hun har blandt andet stået for en SBianvisning om energirenovering af skoler*. Når vi taler energirenovering, skal vi huske indeklimaet. I skoler bør enhver ombygning basere sig på et helhedssyn, som inddrager såvel hensynet til en energieffektiv drift, et godt og sundt indeklima med god luftkvalitet, lavt støjniveau og god udnyttelse af dagslyset. * SBi anvisning 212: Energieffektive skoler, 2006.

Læs flere referencer og se hvordan Schneider Electric hjælper skoler og uddannelsesinstitutioner med at optimere energieffektiviteten og forbedre indeklimaet. SE1080DK_v1 Schneider Electric - All rights reserved Schneider Electric Buildings Danmark Hørkær 12B 2730 Herlev Tlf.: 88 20 40 60 www.schneider-electric.dk Da standarder og produkter er under kontinuerlige ændringer, kan oplysninger i denne brochure ændres og er derfor ikke bindende, før rigtigheden er bekræftet af os. 06-2014