ESCO-foranalyse. Ringsted Kommune
|
|
- Jeppe Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ESCO-foranalyse Ringsted Kommune Indholdsfortegnelse Baggrund for igangsættelse af ESCO-foranalyse samt fremadrettet sigte... 2 ESCO foranalyse, metode... 2 Observationer og fokusområder... 3 Resultater... 4 Konklusion... 5 Politisk beslutning... 6 ESCO-modellen... 7 Proces... 8 Tid... 8 Totaløkonomisk betragtning... 9 ESCO-foranalyse 1
2 Baggrund for igangsættelse af ESCO-foranalyse samt fremadrettet sigte - Ringsted Kommune underskrev d. 16. marts 2009 Klimakommuneaftalen. Ringsted Kommune er godt med, men de lavt-hængende frugter er nu høstet og tiltag med større kompleksitet og tilbagebetalingstid tilbagestår. - Rambøll Rapporten dokumenterer et stort vedligeholdelsesefterslæb på skolerne - Ringsted Kommune har i en længere årrække investeret i tiltag med relativ kort tilbagebetalingstid, som har reduceret energiforbruget i kommunens ejendomme. Tilbage er nu de tiltag, som både har en længere tilbagebetalingstid samt en større kompleksitet. - Et ESCO-projekt muliggør, at Ringsted Kommune kan tænke i helhedsløsninger på tværs af kommunens ejendomme, hvor projektet vil være med til at løse nogle af de udfordringer der f.eks. relaterer sig til det vedligeholdelsesefterslæb i bygningsmassen, indeklimaproblemer, manglende centralt overblik over bygningernes drift mv. - I hensigtserklæringen for budget 2015 ønskes mulighederne for at anvende ESCO (Energy Service Company) i Ringsted Kommunen nærmere undersøgt. ESCO-foranalyse, metode På baggrund af en gennemført nøgletalsanalyse af energiforbruget i Ringsted Kommunes ejendomsp ortefølje er 12 repræsentative ejendomme udvalgt. Repræsentativiteten vedrører nøgletal for energiforbrug, forsyningsform samt deres brugsprofil (børnehave, skole, administration etc.). Tabel 1 Nøgletal for varme og el De 12 ejendomme (ca m², svarende til 20 % af den udvalgte ejendomsmasse, se tabel 2) er, sammen med ejendommens driftsansvarlige, blevet besigtiget af energianalytikere fra en ESCO-virksomhed. Efterfølgende har ESCO-virksomheden lavet beregninger af de besparelsestiltag, som er blevet observeret, ligesom efterslæbet på disse tiltag er blevet beregnet. Endvidere er CO2-niveauerne blevet logget i udvalgte bygninger, dette med henblik på at afdække eventuelle indeklimaproblemer. ESCO-foranalyse 2
3 Tabel 2 ejendomme udvalgt til foranalyse Observationer og fokusområder - Energiforbrug o Ringsted Kommune har i mange år løbende reduceret kommunens energiforbrug ved at investere i energisparetiltag med relativ kort tilbagebetalingstid. Mange af de såkaldt lavthængende frugter er derfor taget, og de tiltag der er tilbage har generelt en længere tilbagebetalingstid samt en højere kompleksitet. Den forholdsvis lave fjernvarmepris bevirker ligeledes, at tiltagenes tilbagebetalingstid er relativ lang. Tiltrods herfor findes der dog stadigvæk et væsentligt potentiale for at nedbringe ejendommenes energiforbrug, men det kræver at kommunen arbejder med længere tilbagebetalingstider. - Efterslæb o En væsentlig andel af de højthængende frugter er at finde i det, for skolernes vedkommende, kendte vedligeholdelsesefterslæb. Desuden er de også at finde i det ikke prissatte vedligeholdelsesefterslæb på de resterende kommunale ejendomme. I foranalysen anslås det at 90 % af investeringen relaterer sig til efterslæb på tekniske samt bygningsmæssige installationer, herunder særligt ventilation samt klimaskærm. Sammenholdt med Rambøll rapporten, udarbejdet på skolerne, så bør dette være ét af omdrejningspunkterne i projektet - Indeklima o Det er påvist, at der i enkelte af ejendommene er større udfordringer med indeklimaet, hvor de anbefalede grænseværdier overskrides. Det relaterer sig særligt til bygninger uden mekanisk ventilation, samt bygninger hvor den mekaniske ventilation er ude af drift. ESCO-foranalyse 3
4 - CO2 o Projektet forventes at reducere bygningernes CO2-udledning med min. 20 % i forhold til 2014 niveau. Dette svarer til en reduktion på ca. 540 tons CO2. Kommunen vil således overopfylde Klimakommuneaftalen, som Ringsted Kommune underskrev med Danmarks Naturfredningsforening d. 16. marts Energistyringsplatform o Der eksisterer i dag ikke et centralt og samlet overblik over den aktuelle driftssituation i bygningerne. Dette vanskeliggør en proaktiv håndtering af uhensigtsmæssigheder i driften. Foranalysen påviste således bl.a.; tekniske anlæg der kørte på tidspunkter hvor de ikke burde, nedbrud der ikke var reageret på, for høje/lave temperaturer, stillestående ventilation. Når en sådan platform er etableret vil det kunne anvendes positivt i en forhandling om kommunens forsikringsprofil. - Uddannelse af driftspersonale o Driftspersonalet mangler generelt viden om og kompetencer i energirigtig drift. Dette vil blive indtænkt i projektet, så driftspersonalet bliver opkvalificeret på området. - Lokale håndværksmestre o Det er vigtigt for Ringsted Kommune, at de lokale håndværksmestre bliver bragt i spil i implementeringen af projektet. Der vil således i udvælgelsen af ESCO-virksomheden blive lagt vægt på, at de virksomheder, som byder ind på det samlede ESCO-projekt har et organisatorisk setup som muliggør og sandsynliggør, at dette også vil ske. Ringsted Kommune er bekendt med, at dette er blevet tilgodeset i andre kommuner, som har gennemført et ESCO-projekt - Inddragelse af brugere o Projektet skal forankres ude hos brugerne, så der sikres et medejerskab for projektet. Brugernes tænkes især inddraget i Fase 1, hvor indput i forhold til oplevede problemområder i relation til bl.a. indeklima skal opsamles, ligesom ønsker til løsninger skal medtages. Dette kan f.eks. gøres ved at etablere følgegrupper til projektgruppen med repræsentanter fra de enkelte ejendomme. Resultater Foranalysen skitserer to mulige projektscenarier Scenarie 1 hvor hele projektet, inkl. udgifter til kommunens projektledelse samt renter er selvfinansierende. Scenarie 2, hvor kommunen tilføjer projektet ekstra midler, således at det vedligeholdelsesmæssige efterslæb samt indeklimaet får et væsenligt større løft. Medfinansieringen udgør i dette scenarie mio. kr. fordelt over to til tre budgetår (afhængig af kommunens ønske). Resten af investeringen, de mio. kr. er selvfinansierende. Tabel 3 To mulige projektscenarier Scenarie 1 Scenarie 2 (efterslæb/indeklima) Energibesparelse % % Økonomisk besparelse % % CO2-besparelse % % Årlig besparelse 2,0-2,4 mio. kr. 2,3-2,5 mio. kr. Investering mio. kr mio. kr. Simpel tilbagebetalingstid ca. 18 år år ESCO-foranalyse 4
5 I begge tilfælde udgør det beregnede efterslæb mere end 90 % af investeringen. Efterslæbet defineres ved, at tiltaget har overskredet sin tekniske levetid og dermed er regnskabsmæssigt afskrevet. Investeringens fordeling i de to scenarier fremgår af figur 3 Figur 1 investeringens fordeling i de to projektscenarier Scenarie 1 Scenarie 2 (efterslæb/indeklima) Forskellen på de to scenarier består primært i, at der i scenarie 2 investeres ca mio kr. ekstra i tiltag, som har overskredet sin tekniske levetid og iøvrigt er i en stand, hvor man burde udskifte eller udbedre tiltaget snarest mulig. Det er primært investeringer, som relaterer sig til klimaskærmen (primært døre og vinduer) samt udskiftning af ventilationsanlæg. Energibesparelsen forbundet med disse udførsel af disse tiltag er begrænset omend tilstede. Den store gevinst findes imidlertid ved at det vedligeholdelsesmæssige efterslæb i bygningsmassen reduceres, samtidig med, at brugerne af bygningerne vil opleve et løft af indeklimaet i de områder hvor der tidligere har været problemer. Konklusion Der findes et væsenligt energi- og CO2-besparelsespotentiale i de kommunale ejendomme på omkring 20 % i forhold til 2014 niveau, svarende til en årlig energibesparelse på mellem 2,0 2,5 mio. kr. Som forventes realiseret 2-3 år efter projektets igangsættelse. Det præcise besparelses og investeringsmæssige potentiale kendes dog først efter Fase 1, hvor samtlige ejendomme er blevet analyseret. ESCO-virksomheden stiller en økonomisk garanti for at energibesparelsen opnås. Garantiens længde bestemmes af kommunen. ESCO-projektet vil give kommunen en vigtig strategisk platform at arbejde videre med ejendomsporteføljen og driften ud fra. Projektet vil ud over energi- og CO2-besparelser muliggøre, at løsninger tænkes på tværs af ejendommene, således at driften fremadrettet smidiggøres. Der vil i forlængelse heraf blive etableret en energistyringsplatform, som skal understøtte dette arbejde. De driftsansvarlige vil desuden få uddannelse og sidemandsoplæring i energirigtig drift. ESCO-foranalyse 5
6 Centralt for projektet er, at det medtager en betydelig andel af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb, som eksisterer i ejendomsmassen. Investeringen i de energibesparende tiltag betales i udgangspunktet af de realiserede energibesparelser (scenarie 1). Det er dog muligt for kommunen at supplere med yderligere midler således, at endnu mere efterslæb kan medtages (scenarie 2). Efterslæbet i bygningernes tekniske installationer reduceres betydeligt som følge af begge projektscenarier. Efterslæbet i bygningernes klimaskærm kan ligeledes reduceres, men det vil kræve at kommunen tilfører ekstra midler til projektet. Energibesparelserne kan i sig selv ikke bære hele den investering. Behovet samt omfang af efterslæbet kendes efter Fase 1, hvorefter kommunen kan træffe besluting om i hvilket omfang det er muligt at tilvejebringe ekstra midler. Politisk beslutning Der skal træffes en principiel beslutning om, hvorvidt kommunen ønsker at arbejde videre med et ESCOmodellen. Næste skridt vil i så fald være entrering med en udbudsrådgiver, som bistår med udarbejdelse af udbudsmateriale samt udbud af opgaven. Som afslutning på Fase 1 vil ét eller flere mulige projektscenarier blive forlagt kommunalbestyrelsen til godkendelse. Først derefter skrives der kontrakt på Fase 2, implementering, med ESCO-partneren. ESCO-foranalyse 6
7 ESCO-modellen ESCO er en samarbejdsmodel mellem en privat leverandør og, i dette tilfælde, en kommune til opnåelse af energibesparelser på en udvalgt ejendomsmasse. Grundtanken er, at den private part giver en økonomisk garanti for at energibesparelsen opnås samtidig med, at energibesparelsen finansierer investeringerne til energitiltag. Kommunen kan derved afløfte en betydelig del af risikoen ved at gennemføre et større komplekst projekt over til den private ESCO-virksomhed. ESCO-virksomheden står således som garant for, at de årlige energibesparelser realiseres. I det tilfælde at den årlige energibesparelse viser sig at være mindre end det garanterede niveau, så udbetaler ESCO-virksomheden differencen mellem det realiserede og det garanterede niveau. Et ESCO-projekt vil typisk kunne gennemføres væsentlig hurtigere end hvis kunden selv skulle forstå projektgennemførslen, tilmed med højere energibesparelser til følge. Analyser udarbejdet af SBI (Statens ByggeforskningsInstitut) samt Udbudsraadet dokumenterer dette se side 10. Kommunen kan vælge at supplere projektet med yderligere midler, således at der kan opnås et større samlet løft af ejendommene, hvor forberdret indeklima og nedbringelse af efterslæb opprioriteres yderligere. I de seneste ESCO-projekter er man begyndt at arbejde med forholdsvis lange tilbagebetalingstider. Dette muliggør en mere holistisk og helhedsorienteret tilgang til den enkelte bygning, hvor flere problemområder samt områder med potentiale for optimering søges løst og realiseret i ét samlet projekt. Dette er illusteret i figur 1 Figur 2 Et ESCO-projekt løser flere udfordringer på én gang ESCO-foranalyse 7
8 Proces ESCO-processen består overordnet at tre faser: 1. Fase 1 Analyse og projektudviklingsfasen 2. Fase 2 Implementeringsfasen (option) 3. Fase 3 Garanti-, opfølgnings- samt uddannelsesfasen (option) Forud for Fase 1 har Ringsted Kommune valgt at indlægge en Fase 0, hvor der er blevet udarbejdet en foranalyse med henblik på at belyse potentialer, indsatsområder mv. Dette for at tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag for en eventuel videre proces. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at igangsætte ESCO-processen vil næste skridt være at entrere med en udbudsrådgiver, med erfaring i denne type opgave, som kan bistå Ringsted Kommune med at byde opgaven ud. Der vil være tale om et EU-udbud, da anlægssummen forventes at overstige tærskelsværdien. Den virksomhed som afgiver det økonomisk mest fordelagtige bud, vinder retten til at udarbejde Fase 1 i samarbejde med kommunen. Når Fase 1 er gennemført, fremlægges ét eller flere projektscenarier for Kommunalbestyrelsen, som herefter træffer beslutning om hvorvidt man ønsker at implementere projektet og i så fald hvilket scenarie. Først herefter kan der, forudsat at kommunalbestyrelsens godkender, indgås aftale med ESCO-virksomheden om igangsættelse af Fase 2 og Fase 3. Varigheden samt det præcise indhold i Fase 3 bestemmes af Ringsted Kommune. Tid Processen forventes at kunne gennemføres indenfor følgende tidsramme - Udvælgelse af udbudsrådgiver samt udarbejdelse af udbud 3 mdr. - Udbud inkl. prækvalifikation 3 mdr. - Fase mdr. - Politisk behandling (valg af projektscenarie) 2 mdr. - Fase 2 (30-40 mio. kr. inv. pr. budgetår) mdr. - Fase 3 (bestemmes af kommunen, men erfaringsmæssigt) 5-10 år Den overordnede proces er skitseret i figur 2 Figur 3 ESCO-processen ESCO-foranalyse 8
9 Totaløkonomisk betragtning Ved enhver større investering, vil det være afgørende at der foretages en totaløkonomisk vurdering. Netop det totaløkonomiske perspektiv, vil sikre rettidig vurdering af alle relevante parametre. I komplicerede projekter, med mange interessenter og høj grad af koordinering på tværs af fag, vil det være et ganske omfattende arbejde at skabe dette fulde overblik. For blot at nævne de vigtigste parametre i denne betragtning, har vi listet 5 punkter der som minimum bør indgå i vurderingen. A - BEHOV B - ALTERNATIVER C - POTENTIALE D - TID E - EKSEKVERING Hvilken løsning er der behov for Hvilken teknisk løsning giver det ønskede resultat Hvilket potentiale rummer løsningen Hvordan optimeres tiden i forhold til effekten Hvordan sikres leverancen i henhold til ovenstående. Når BEHOVET vurderes vil det som oftest være afgørende at der foretages en indledende prioritering således det bliver muligt at identificere de behov, der er vigtigst i forhold til en overordnet målsætning. Det kunne eksempelvis være lovkrav, behov for optimering af driftsudgifter eller lignende. Med et erkendt BEHOV for forandring, vil næste skridt være vurdering af ALTERNATIVE løsninger. Vil det være muligt at ændre på eksisterende installationer, skal det etableres nye installationer og hvilken levetid skal det forventes at kunne udfylde. For alle installationer, såvel som bygninger i sin helhed, er det altid interessant at kende det fulde POTENTIALE for optimering. Med afsæt i den løbende drift vil det være muligt at beregne værdien af ethvert potentiale og dermed skabes muligheden for at beregne en forventet tilbagebetalingstid for enhver investering. Med denne viden vil næste skridt være at indarbejde en vurdering af TID. Hvilken værdi repræsenterer tid i forhold til det potentiale der er identificeret. Det vil nu være muligt at foretage en simulering af forskelle alternative muligheder for EKSEKVERING. Oftest vil der være muligt at udføre en lang række opgaver med de ressourcer, der er til rådighed internt i organisationen. Det forudsætter imidlertid at den nødvendige kapacitet er tilstede, og at den er ledig og dermed også en vurdering af offeromkostningen, ved de opgaver der samtidig vil blive prioriteret ned for at skabe plads til det aktuelle projekt. Når denne vurdering foretages på tværs af en større bygningsmasse, med daglig drift og forskellige fagentrepriser, der skal koordineres indbyrdes, vil det oftest være umuligt at finde tilstrækkelige ressourcer i den eksisterende organisation. SBI har med dette udgangspunkt foretaget en analyse af forskellen mellem in-house og ESCO modellens muligheder. Resultatet af denne analyse viser at ESCO modellen, har den egenskab at der med en stærk organisation og alle nødvendige ressourcer, vil være mulighed for at foretage en stærkt accelereret EKSEKVERING og dermed sikre værdien af det identificerede POTENTIALE langt hurtigere end ved typisk successiv eksekvering med de begrænsede ressourcer der vil kunne findes i den daglige drift. ESCO-foranalyse 9
10 Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) analyse fra 2013 Kilde: udbudsrådet In-house ESCO Implementeringstid 6,3 år 2,2 år Energibesparelser 13,8 % 21,1 % ESCO-foranalyse 10
Forstudie Høje Taastrup Kommune
Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet
Læs mereESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»
ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge
Læs mereUdvalget for Teknik & Miljø REFERAT
REFERAT Sted: Sagnlandet Dato: Onsdag den 22. august 2018 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Fraværende: Ivan Mott (Ø) (Formand) Martin Stokholm (A) (Medlem) Frederik Dahl (C) (Medlem) Jens K.
Læs mereEnergirenovering ESCO Region Midtjylland
Energirenovering ESCO Region Midtjylland Teknisk chef Stig Tofteberg Teknisk chef Svend Christiansen. Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer inden
Læs mereMiddelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen
Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen
Læs mereEnergi optimering. Hospitalsenhed Midt
Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer
Læs mereESCO-samarbejde. Kickstart til omkostningsneutral energirenovering
ESCO-samarbejde Kickstart til omkostningsneutral energirenovering ESCO - modellen gør kagen større at skære Danmark er for alvor ved at tage Energy Service Company (ESCO) - modellen til sig, selv om den
Læs mereMiddelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune
Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område
Læs mereMiddelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune
Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen J Knudsen Driftsbudgettet Aftaleperiode Efter Aftaleperiode Processen Møde Ja/ Nej Ja/ Nej
Læs merePixi intro til ESCO - Ringsted
Pixi intro til ESCO - Ringsted Indhold ESCO/EPC generelt konceptet som helhed...1 Procesforløb i udførelse af et ESCO-projekt...3 Fase 1 Energianalyse (Hovedanalyse)...3 Fase 2 Entreprise (Udførelse og
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereKan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?
Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering
Læs mereSeminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri
Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800
Læs mereInnoBYG efterårskonference 2011
InnoBYG efterårskonference 2011 Energirenovering med garanteret energibesparelse 9. November 2011 Konceptet Bygningens driftsomkostninger Energi forbrug Teknisk drift Eksempler på hvad man kan gøre Optimere
Læs mereELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.
Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk
Læs mereESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt. 2. november FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd
ESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt 2. november 2011. FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd ESCO-Screening Typisk udfordring i kommunerne: Investeringsefterslæb i klimaskærm Tilbagebetalingstid
Læs mereEPC Seminar i Hamar, 15. Marts EPC i Danmark. Nils Daugaard, EC Network
EPC Seminar i Hamar, 15. Marts 2018 EPC i Danmark Nils Daugaard, EC Network Introduktion 43,094 km 2 Danmark 5.5 millioner mennesker 98 kommuner 5 regioner, med begrænset rolle indenfor energi Energi &
Læs mereMiddelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen
Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen Middelfart kommune Vision: Vi bygger broer til fremtiden Den grønne vækstkommune
Læs mereNotat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten
Notat 6. april 2016 Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Indledning Skanderborg Kommune ønsker med projektet Mere velfærd færre mursten at optimere ejendomsanvendelsen
Læs mereTræningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu
Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereRedegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017
Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017 Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Indhold 1. Forord...3 2. Resume...3 3. Indsatsområder...4
Læs mereBilag 4: ESCO pilotprojekter
NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter
Læs mere1 Analyse af energibesparelserne
1 Analyse af energibesparelserne Gennem energianalysen er der udarbejdet 516 energibesparelsestiltag. På baggrund af de 516 tiltag fordelt på 62 ejendomme, er der udarbejdet 4 scenarier. Det samlede projekt
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereBudget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.
Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling
ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at
Læs mereFælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer
Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet
Læs mereEnergibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58
Baggrund BO-VEST har taget initiativ til et udviklingsprojekt til belysning af mulighederne for at få gennemført og finansieret yderligere energisparetiltag, som normalt ikke er omfattet af en traditionel
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereTræningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets
Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereKuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune
Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune Finansiering og ESCO KMO 205 Ver. 3.0 21.08.2013 Agenda Indledning Finansiering af energibesparelser ESCO og incitamentsmodeller Learning points Perspektivering
Læs mereESCO hvordan gribes det bedst an?
ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,
Læs mereVallensbæk k Kommunale Ejendomme. ESCO i Vallensbæk 1
ESCO i Vallensbæk Vallensbæk k Kommunale Ejendomme ESCO i Vallensbæk 1 Indledning Et ESCO er en relativ ny forretningsmodel for energirigtig renovering af offentlige og private ejendomme påp det danske
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereKorsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereNyt Hospital Hvidovre ESCO projekt. Opsummering helhedsplanen
Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt Opsummering helhedsplanen Hvad er ESCO? ESCO står for Energy Service Company, og i et ESCOsamarbejde indgår bygningsejeren (den offentlige myndighed) et samarbejde med
Læs mereEjendoms- og Arealudvalget
Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer
Læs mereINDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR. Køb energieffektivt med fokus på økonomi
INDKØB AF MEDICOTEKNISK UDSTYR Køb energieffektivt med fokus på økonomi 1 Indledning Denne vejledning er primært henvendt til regionernes indkøbere af medicoteknisk udstyr. Den fokuserer på de økonomiske
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereKLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017
KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017 - HANDLEPLAN FOR REDUKTION AF CO2-UDLEDNING I ODSHERRED KOMMUNE Billede Marianne Diers. Hvorfor en handleplan? Odsherred Kommune har i 2010 indgået en klimakommune-aftale med
Læs mereESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012
ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation
Læs mereBilag 1 Økonomi, modeller & grafer
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT 10-06-2013 Bilag 1 Økonomi, modeller & grafer Indledning Beregningerne i bilag 2 til 4 er bygget op med udgangspunkt i det
Læs mereBILAG 1. Nyt vinduesparti på Præstemoseskolen. Nyt dørparti på Præstemoseskolen
BILAG 1 Bilaget indeholder: A. Billeder af udskiftninger af dør -og vinduespartier B. Oversigt over tilretninger i projektet C. Gennemgang af forhold der påvirker projektets tilbagebetalingstid D. Besparelse
Læs mereEnergioptimering af de kommunale bygninger.
Energioptimering af de kommunale bygninger. Statusrapport og generation 2 02. juli 2013. Indhold: Indledning 2 Proces 3 Besparelsestal 4 Generation 1 5 Generation 2 5 Indledning: Assens kommune har besluttet
Læs mereIndholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD
KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10
Læs mereRenovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou
Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Plan for den næste time Formål: At give indblik i historik og nyt beslutningsgrundlag for
Læs mereEnergirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp
InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser
Læs mereEnergibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58
Baggrund BO-VEST har taget initiativ til et udviklingsprojekt til belysning af mulighederne for at få gennemført og finansieret yderligere energisparetiltag, som normalt ikke er omfattet af en traditionel
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereESCO. Udbudsvejledning
ESCO Udbudsvejledning Forord Indhold Denne ESCO-udbudsvejledning er udarbejdet af Dansk Erhverv, Brancheforeningen for Bygningsautomation, for at give offentlige bygherrer en guideline i, hvordan ESCO-projekter
Læs mereESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0
ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning
Læs mereLED-belysning. Energioptimeringsprojekt Thomas Maare Projektleder belysning
LED-belysning Energioptimeringsprojekt 2018-2021 Thomas Maare Projektleder belysning Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme og Indkøb Energi Energispring temadag Torsdag den 31. januar
Læs mereAgenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?
Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig
Læs mereESCO-erfaringer i Hjørring Kommune
ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune Alex Røge Hermansen Ingeniør, Teamleder for kommunens interne bygherrerådgivningsfunktion Team Kommunale Bygninger Case Energirenovering af Bjergbyhallen Hjørring Kommune
Læs mereDen grønne skole. kom godt i gang med energirenovering
Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det
Læs mereMiljø- og teknikudvalget Politikerforslag
Miljø- og teknikudvalget Politikerforslag Politiske forslag - Budget 2014-2017 (i 1.000 kr.) Udvalg Tekst 2014 2015 2016 2017 MTU P523 Ansættelse af medarbejder til registrering af vej- og parkopgaver
Læs mereProjektbeskrivelse, maj 2008: Energi-optimering af ejendomme i Greve Kommune, via ESCOmodellen
Projektbeskrivelse, maj 2008: Energi-optimering af ejendomme i Greve Kommune, via ESCOmodellen Beskrivelse og rationale ved ESCO-modellen ESCO-modellen: Den efterfølgende beskrivelse er i hovedtrækkene
Læs mereAnsøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Til Indenrigs- og sundhedsministeriet Att: Fuldmægtig Erich Erichsen
Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk
Læs mereCTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter
CTS-guide Om CTS-guide Hvorfor CTS-guide Modellen Kontakter Kommunale bygherrer, der skal udarbejde en CTS-strategi, eller skal etablere eller renovere CTS, kan hente hjælp i CTS-guidens anbefalinger om
Læs mereIncitamenter til energibesparelser
Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen
Læs mereFællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018
Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereAabenraa Kommune Trafik og vej
Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning
Læs mereEjendomsstrategi Varde Kommune
Ejendomsstrategi Varde Kommune 2017-2022 1 Varde gamle Rådhus 2 Indholdsfortegnelse Fra mange m² til smarte m² Grunddata let anvendelige og valide grunddata Arealoptimering Smartere ud nyttelse af kvadratmeter
Læs mereSPECIFIKATION på. Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse. Beskrivelse af opgave samt vilkår for afgivelse af tilbud.
SPECIFIKATION på Energirådgivning til enkeltstående parcelhuse Beskrivelse af opgave samt vilkår for afgivelse af tilbud Januar 2018 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 2 2. BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 2
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mere6 Familieplejen Bornholm
Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen
Læs mereSamlet økonomisk påvirkning
INVESTERINGSFORSLAG Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Belysningspakke 2b Belysningspakke 2b er fortsættelsen på Belysningspakke 1
Læs mereHadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereIndstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer
Læs mereESCO. Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne
ESCO Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne Vi piller ikke ved misforståelsen mellem EPC og ESCO.men vi hører den tit brugt som undskyldning Hvilke ESCO potentialer er der i kommunerne
Læs mereForum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference oktober 2018
Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference 22.-24. oktober 2018 Fælles foredrag 80-20 procent v/ markedsdirektør Michael Jensen, NIRAS 2018.10.24 Agenda 1. Intro -Nu er vi nået til den svære
Læs mereBedreBolig-plan BOLIGEJER
KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr
Læs mereEnergi i Egedal de kommunale ejendomme
Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger
Læs mereRedegørelse Center for Ejendomme og Byggesager -Energiprogrammet KMU
Redegørelse 2016 Center for Ejendomme og Byggesager -Energiprogrammet KMU 18.01.17 Indholdsoversigt Indledning s. 3 Total Energibesparelse s. 4 Økonomi på energiområdet 2016 s. 5 De enkelte tiltag s. 6-12
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs mereReferat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området
Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Dato: 17. september 2013 kl. 9.00-9.30 Mødested: Odder Rådhus, møderum 6 Mødelokalet er reserveret til formøde for
Læs mereRegion Syddanmarks EPJ-Udbud EPJ SYD
1 Region Syddanmarks EPJ-Udbud EPJ SYD EPJ SYD Dagsorden: 1. Velkommen 2. Præsentationsrunde 3. Rammer for udbuddet 4. Tidsplan 5. Overblik særlige forhold vedr. udbudsmaterialet 6. Spørgsmål-svar-processen
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen
Læs mereNOTAT. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme
Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme Baggrund og behov for en ejendomsstrategi Hvidovre kommune råder over ca. 285.000 m 2 bygninger og ca. 318,3 ha. arealer til skoler, institutioner, sports-, fritids-
Læs mereSOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT 07-08-2014 Opsigelse af lejemål på Tycho Brahes Allé - bilag til august-indstillingen Formål Casen understøtter udfasning af
Læs mereSvendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering
Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS
Læs mereCASE: Energieffektivisering i Kommunale bygninger og enfamiliehuse. Steen Olesen, klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
CASE: Energieffektivisering i Kommunale bygninger og enfamiliehuse Steen Olesen, klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune CASE: Energieffektivisering i Kommunale bygninger og enfamiliehuse
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereErfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes
Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering
Læs mereGodt på vej. - Klimaresultater i PFA
Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores
Læs mereFra driftsoptimering til bæredygtig vækst!
Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.
Læs mereCTS fra strategi til praksis
CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret
Læs mereBedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse
Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mereBesvarelse på spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til. Den 21. januar 2013.
Emne Til Kopi til Besvarelse på spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Styreforms- og strukturudvalget Den 21. januar 2013 Resume I sommeren 2012 fremsatte Venstre et forslag om ét biblioteksvæsen
Læs mereTræningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu
Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December
Læs mereNotat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri
Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del
Læs mereHøringsnotat fælles ejendomsdrift
19-05-2015 Kit Kristine Meyer Direkte: 7257 7338 Mail: kit@jammerbugt.dk Sagsnr.: 82.00.00-G00-4-12 Høringsnotat fælles ejendomsdrift I forbindelse med høring vedrørende fælles ejendomsdrift i Jammerbugt
Læs mere