Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion

Relaterede dokumenter
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

i Kræftsygepleje Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Unge med kræft og identitet

Patientdeltagelse i klinisk praksis

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

At være pårørende til en kræftpatient

Forskerdag 10 november 2010

Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler

Tværfaglig konference Egenomsorg og

UNGE I CENTRUM - VEJE TIL DET UNGDOMSVENLIGE HOSPITAL. Sygeplejesymposium på OUH Ved klinisk sygeplejespecialist Jette Sørensen

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Person-Centred Care. Personcentreret sygepleje i sygeplejekonsultationer fremmer patientperspektivet i dokumentationen

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Psykisk sygdom og juletiden

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Rapport. Pia Riis Olsen. Copyright Pia Riis Olsen, Kræftafdelingen, AUH.

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Patientfeedback i Onkologisk Sengeafsnit A270, Vejle Sygehus - i perioden 16/5 31/ , standard rapport

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi

Foredrag for sygeplejersker

Arkitektur, indretning og udsmykning

Samlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar 16% 84% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Maj % Juni 2013

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Samlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar 15% 85% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Maj % Juni 2013

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Få mere livskvalitet med palliation

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Sygeplejefaglig referenceramme

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

NoSB kongres - Nordisk kongres for børnesygeplejersker. Stockholm september 2014 Lyssna til Barnen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Trianguleret evaluering af projekt Ungeklinik - udenfor hospitalet

Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Patientansvarlig læge

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Kommentarsamling. Ambulante patienter. Fertilitetsklinikken. Kvindesygdomme og Fødsler Hospitalsenhed Midt. LUP Somatik 2017 DEFACTUM

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Introduktion til refleksionskort

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Patienttilfredshedsundersøgelse i specialhospitalet maj 2017 samlet for begge afdelinger i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab

Hvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL

Patientfeedback i Onkologisk Sengeafsnit A270, Vejle Sygehus - i perioden 16/5 25/ , oversigt

Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Information om PSYKOTERAPI

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Patienter med KOL kan også have palliative behov

Terminal palliativ indsats

DANSKERNES VIDEN OM DEMENS

Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer

Patienttilfredshedsundersøgelse august Patient Pårørende Begge i fællesskab

Hvilke ønsker og ideer har mundhule- og strubekræftpatienter til rehabilitering. Et kvalitativt studie lavet i samarbejde mellem:

Nogle medarbejdere er mere syge end andre

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Arbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København

Transkript:

Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Hjernen I Fokus 2019 Dobbelt ramt En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion nedsætter ofte den fysiske funktion ændrer ofte væremåde og adfærd Handlinger, tanker, følelser, hukommelse, koncentration og personlighed 1

Specielt ved hjernetumorer Sammenlignet med andre kræftsyge en signifikant større: Påvirkningen af dagliglivet Angst Disorientering Overbebyrdning af familie Behov for social støtte Ostgathe el al. 2010 Social støtte og sociale netværk virkningsfulde faktorer Mennesker med stærke sociale relationer bliver ikke så let syge og overlever længere end mennesker med et svagt socialt netværk Blandt syge kan en styrkelse af det sociale netværk bidrage til bedring 2

Hvis vi kunne give venner på recept så skulle vi gøre det! Citat: Bente Klarlund i DR januar 2012 Det sociale netværk Uformelle Familie og Venner Emotionelle relationer Formelle Professionelle Sagsorienterede relationer Strukturen af de sociale relationer 3

Social støtte Hvad kan det sociale netværk støtte med? Instrumentel/praktisk hjælp Emotionel/følelsesmæssig støtte Information Samtale og feed-back (House 1981, Due og Holstein 2003) Hjælpe social støtte på vej (Olsen 2009) Hvorfor er det nogen gange så svært? Nok at se til med holde sammen på hjemmet og behandlingerne Ikke ligge nogen til last Det må vi klare selv Ikke tage imod, hvis man ikke kan gøre gengæld Venner siger: Sig til hvis der er noget, jeg kan gøre Netværket vil ikke trænge sig på og er ofte usikre 4

Netværksfokuseret sygepleje/omsorg et nyt begreb Patienten er i centrum, men det sociale netværk er i FOKUS En professionel praksis der har potentiale hos flere patientgrupper med langvarige, alvorlige og/eller kroniske sygdomsforløb Det handler om At vi hjælper patienten og familien med at involvere og mobilisere deres netværk, så det bliver en støtte for dem gennem sygdoms- og behandlingsforløbet 5

Vi har en særlig og unik mulighed for at hjælpe støtten på vej Tæt kendskab til patienten og familien Er ekspert og neutral på samme tid Har specialistviden og erfaring fra andre patientforløb Kan samle alle (private og professionelle) Kan sætte ord på og sige det farlige højt Har overblik over forløb Netværksmødet - et centralt tilbud Både det private/uformelle og det formelle netværk inviteres med Sygeplejersken leder mødet Hvad drøftes: Sygdommen, behandling mv. Hvordan kan de professionelle støtte Hvordan påvirkes hverdagslivet, hvad kan hænde Hvordan kan netværket være en støtte Varighed 1 time i starten af behandlingsforløbet 6

Netværksmøder 7

Fint at få hele forløbet gennemgået, så de som ikke havde været med på sidelinjen fik rette indsigt. Mødet skulle bare være afholdt tidligere (Søn) Det var informativt og velforberedt fra jeres side. De pårørende var mere talende (åbne og ærlige) end jeg havde turde håbe på (Fysioterapeut) Vil meget gerne have tilbuddet igen og vil gøre meget for at kunne deltage, hvis det er en borger vi skal fortsætte med at rehabilitere/støtte (Ergoterapeut) Jeg syntes, der var en rigtig god og afslappet holdning til de spørgsmål, vi kom med, og de blev besvaret på et sprog, så selv os ikke-lægmænd kunne forstå udmeldingerne (Hjemmesygeplejerske). Det vigtigste for os var fremmødet. Egen læge, fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog og vores pårørende. Jeg tror netværket nu er mere opmærksom og har bedre forståelse og ved hvordan situationen er (Hustru) Et rigtig godt initiativ med sådan et møde det kunne godt bruges hos andre kræftpatienter. Min svigerfar er alvorligt syg af leverkræft og vi får ikke rigtig noget vide (Datter) Jeg oplevede den tid som enormt stressende og jeg følte bare, at jeg ligesom kunne læne mig lidt tilbage i stolen der. Jeg sagde næsten ikke noget under hele mødet jeg nød det faktisk. Altså jeg kan huske, at jeg bare sad og tænkte: Ok nu tager I over og hvor dejligt. Ja og så sad jeg bare og kiggede på, hvordan folk reagerede på det (Hustru) 8

Køn ifht. Ja tak til N-møde 40 35 30 25 20 15 10 Tilbudt N Møde 5 0 Kvinder Mænd 2014-15: 65 tilbudt, 25 sagt ja= 38,5 % Sammenfatning Personlige netværksmøder er implementeret og tilbydes i dag til alle patienter med hjernetumorer, der bliver behandlet i Kræftafdelingen. Cirka 38,5 % af patienterne sig ja tak til et møde (65 ptt tilbudt et møde i 2014/15, heraf har 25 sagt ja= 38,5 %) 3 mænd (72 %) for hver 1 kvinde (28 %) siger ja tak til et netværksmøde (1.1.2016). 1,6 mand for hver 1 kvinde er blevet tilbudt et møde. Aldersgennemsnit på de patienter, der har haft et netværksmøde er 53 år (25-79). Det har vist sig muligt i ambulante forløb at gennemføre det antal netværksmøder i praksis, der har været behov for. I gennemsnit 2 netværksmøder pr. måned. 9

Adgangen til det professionelle og det private sociale netværk Det formelle sundhedsprofessionelle netværk Det uformelle private netværk Sygeplejersken Patienten Pårørende Forudsætninger og grundlag for begrebet i praksis (antecedents) Erkendt sundhedsrelateret risiko for at blive socialt isoleret Erkendt behov for (social) støtte At være indstillet på at åbne sig og involvere netværket Holistisk tilgang til omsorg og sygepleje At (social) støtte og sociale netværk har en positiv indflydelse på sundhed, helbredelse og velbefindende At sundhedsfremme og proaktive initiativer er afgørende Tværfagligt samarbejde maksimerer resultatet En kultur hvor man har et fælles ansvar for den enkeltes velbefindende 10

Kendetegn ved begrebet (attributes) Rækker ud over familien til det udvidede sociale netværk og ind i den private sfære. Involverer og aktiverer alle relevante parter i patientens uformelle og formelle sociale netværk. Hjælper den social støtte på vej (faciliterer) som tillæg til at give direkte støtte. Bygger bro over verdener ved at forstå og forbinde sig med værdier, normer og traditioner i patientens og familiens verden. Muliggøre forbindelser mellem sygdomssituationen og patientens almindelige liv. Der er fremtid i Netværksfokuseret Sygepleje/omsorg Er genialt fordi: Imødekommer behov hos patienterne og deres pårørende Begrænser og fokuserer den professionelle indsats Arbejder gennem andre Work Smarter Indsats på afgørende tidspunkt i forløbet Rettidig indsats Er sundhedsfremmende og støtter patientens egenomsorg 11

Til de der har sygdommen og deres pårørende Tal åbent involver fra starten Spørg efter et netværksmøde Tag imod netværkets tilbud og meld ud, hvad I gerne vil have Til de pårørende: Sørg for at komme ud en gang imellem Vent ikke til det psykiske pres melder sig med fysiske symptomer Hæld af og kom af med skyldfølelsen Til de professionelle Tal med jeres patienter og pårørende om, hvordan de kan få støtte fra netværket Implementer en netværksfokuseret praksis og tilbyd netværksmøder Patienterne og de pårørende fortjener det! - og det er en meget effektiv og tilfredsstillende måde at arbejde på 12

En pjece vi udleverer til patienter og pårørende. Handler om: Hvad der er godt at gøre og hvad man skal undgå http://www.auh.dk/omauh/afdelinger/kraeftaf delingen/kraftformer/o m-de-forskelligekraftformer/hjernekraft/ 13

Kap. 6 Netværksfokuseret sygepleje Pia Riis Olsen Referencer Olsen PR & Simonsen H. Møder i netværket hjælper patienter med hjernetumor. Fag og Forskning. Sygeplejersken. 2016 (2), 54-59. Olsen, Pia Riis. 2009. Towards a theory of network-focused nursing A grounded theory study of teenager and young adult cancer care. PhD Afhandling. Afdeling for Sygeplejevidenskab. Aarhus Universitet. Olsen PR & Harder I. 2009. Keeping their world together. Meanings and actions created through network-focused nursing in teenager and young adult cancer care. CANCER NURSING, 32(6). Olsen PR. & Harder I. 2011. "Caring for teenagers and young adults with cancer: a grounded theory study of network-focused nursing", Eur.J.Oncol.Nurs., vol. 15, no. 2, pp. 152-159. Olsen PR & Harder I. 2010. Network-focused nursing development of a new concept. Advances in Nursing Science, 33 (4). Fyrand L. 2005. Socialt nettverk: teori og praksis. Universitetsforlaget, Oslo. 2. udg. 14

Tak for jeres opmærksomhed 15