SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ NOTAT Emne: Til: Oversigt over og behandling af indkomne høringssvar vedrørende Projektforslag for Solrød Biogas. Byrådet Dato: 13. maj 2013 Sagsbeh.: anfr Sagsnr.: 13/4058 Projektforslag vedrørende biogasanlæg i Solrød Kommune har været i offentlig høring, som sluttede 2. maj 2013. Der indkom i perioden 1 bemærkning fra HMN Naturgas og udenfor perioden 1 bemærkning fra Mølbak Landinspektører på vegne af Svend Erik Olsen. 1 Høringspart: HMN Naturgas Peger på, at alternativ anvendelse af biogassen bør undersøges herunder brug som drivmiddel til persontransport. Det bemærkes, at projektforslagets anvendelse (kraftvarme) er indenfor CO 2 kvotemarkedet, mens fx anvendelse til transport ikke er, og at anvendelse udenfor kvotemarkedet vil være at foretrække ud fra et miljømæssigt perspektiv. De samfundsøkonomiske beregninger, der indgår i projektforslaget kritiseres. I planlægningen af biogasanlægget har der været undersøgt flere alternativer i forhold til brug af biogassen, herunder procesenergi i industri, kraftvarme og opgradering til naturgaskvalitet. Kraftvarme er valgt, blandt andet grundet en meget høj udnyttelsesgrad af biogassens brændværdi al varmeenergi vil kunne nyttiggøres i VEKS fjernvarmeforsyningsnet. Kraftvarme viste sig at medføre den højeste CO 2 reduktion af de undersøgte alternativer. Anvendelse af biogas til transport er en interessant mulighed. Der er dog ikke fundet samfundsøkonomiske sammenligninger, der peger mod at denne anvendelse generelt bør foretrækkes i forhold til kraftvarme. Ved en samfundsøkonomisk sammenligning vil det ikke gøre en forskel, hvorvidt en CO 2 reduktion sker indenfor eller udenfor det kvoteregulerede marked. Vedrørende kritik af de anvendte samfundsøkonomiske beregninger, har administrationen i samarbejde med PlanEnergi vurderet disse, og bedt Rambøll om at kommentere kritikken. Det er administrationens vurdering, at de samfundsøkonomiske beregninger opfylder gældende retningslinjer. C:\Temp\cda292bc-ccf2-48ae-9965-8e3149ce5b43.docx

2 Høringspart: Jens Mølbak v. Mølbak Landinspektører A/S på vegne af Svend Erik Olsen, Åmarken 4. "Forslaget arbejder med 2 alternativer for placering af kraftvarme-anlæg. Ved alternativ 2 peges på indplacering indenfor lokalplan området for 418.1. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hver-ken den nuværende lokalplan 418.1 eller det formodentlig fremsat-te forslag til tillæg til lokalplan 418.1 ikke åbner mulighed for, at der indenfor lokalplanområdet kan etableres et kraftvarmeanlæg." Det vurderes ikke at være relevant for projektforslagets godkendelse, at kraftvarmeanlægget p.t. ikke er specificeret i en lokalplan. Et kraftvarmeanlæg kan i princippet placeres på mange lokaliteter i lokalområdet, så længe at det kan opfylde sit formål om at producere el og fjernvarme på biogas, at placeringen ikke medfører en væsentlig fordyrelse af projektets økonomi, og at anlægget overholder de gældende krav til støj, luftemissioner mv. I projektforslaget er der valgt at undersøge to alternative placeringer af kraftvarmeanlægget og det konkluderes, at det ingen betydning har for beslutningsgrundlaget, om der vælges en placering ved Solrød Fjernvarmeværk i stedet for ved biogasanlægget. "I forbindelse med biogas produktionen skal tilføres tang fra Strandrensning langs Køge Bugt. Det fremføres i projektforslaget, at tangen skal renses for sand. Det skal i den forbin-delse bemærkes, at det nuværende plangrundlag ikke åbner mulighed for, at der kan etab-leres et tangrensningsanlæg indenfor lokalplanområdet, hvorfor det må forudsættes, at det sker andetsteds." Tangrensningsmetoden med deraf behov for tangrensningsudstyr er ikke p.t. fuldt afklaret. Det antages, at selve rensningen vil foregå på standen i forbindelse med indsamlingen. Evt. kan biogasanlægget dimensioneres for, at tangen kan tilføres uden forudgående rensning, idet aftapning af sand mv. kan ske fra biogastanke. En afklaring af tangrensningsmetoden vurderes ikke som opsættende for projektforslaget godkendelse. Høringssvar "I forhold til den samfundsøkonomiske beregning synes der ikke at indgå energi omkostnin-ger til håndtering og transport af tang og tangrensning, samt hvor og hvorledes det skal fo-regå, eller hvor den omtalte lagring af tangensilage skal placeres. Det synes derfor ikke godtgjort, at den nødvendige tangrensning kan gennemføres." Det er en ren gisning, at disse energiomkostninger ikke skulle indgå i den samfundsøkono-miske beregning. 2

Til vurdering af energiomkostningerne til håndtering og transport af de forskellige typer biomasse, er der taget udgangspunkt i projektets forundersøgelse 'Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af biogas' november, 2010. Energiomkostningerne til håndtering og transport af tang udgør en meget lille andel (ca. 2%) af de samlede omkostninger til håndtering og transport af biomasse. Endvidere er energiomkostningerne til håndtering og transport af tang karakteriseret som meromkostnin-ger set i forhold til situationen i dag, hvor der allerede bruges energi til at indsamle og bort-skaffe tang langs standen. F.eks. har Solrød Strandrenselaug tilladelse fra Naturstyrelsen til at rense stranden 3 gange årligt. Det er derimod korrekt, at der i projektforslaget ikke er udregnet specifikke energiomkost-ninger til selve tangrensningen, da metoden p.t. ikke er fuldt afklaret. Denne post vurderes dog som forsvindende i forhold til de samlede energiomkostninger. Hvad angår lagring af biomasse forventes det, at der etableres lagre ved/nær biogasanlæg-get både til de tilkørte og de afgassede mængder. Den nøjagtige placering af disse biomasselagre er p.t. ikke fuldt afklaret, men det vurderes ikke som opsættende for projektforslaget godkendelse. "Biogas produktionen forudsætter af hensyn til PH værdien, at der tilføres husdyrgødning. I forhold til besvarelse af anmodning om aktindsigt, er det vores opfattelse, at der ikke er indgået nogen aftaler med landbrug med animalsk produktion om levering af husdyrgød-ning. Den samfundsøkonomiske beregning forudsætter i henhold til VVM redegørelsen, at den gennemsnitlige transportradius er 8 km. De 8 km er nærmere et håb end et faktum, hvorfor det ikke er rimeligt at gennemføre en beregning på det grundlag. Et forhold der bl.a. gør beregningen utroværdig." Projektforslagets tekst er her ikke helt præcis. I den samfundsøkonomiske beregning er der benyttet en gennemsnitlig transportradius for husdyrgødning og afgasset biomasse på 10 km (20 km tur/retur). De anførte 8 km er den gennemsnitlige transportradius for al biomas-sen. Beregningen må vurderes som troværdig, da den er i overensstemmelse med vurderin-gerne i såvel forundersøgelsen som VVM-redegørelsen. Høingssvar "Det er på baggrund af Sven Erik Olsens dialog med kollegaer hans opfattelse, at der er be-grænset eller ingen interesse i at levere husdyrgødning til anlægget eller modtage restpro-dukter. Den samfundsøkonomiske beregning bør afvente valg af og aftaler med leverandører af husdyrgødning." Reaktion Som det fremgår af ordet 'Projektforslag' er det et forslag, som byrådet anmodes om at godkende ud fra de beskrevne forudsætninger. Hvis forudsætningerne ikke holder, kan pro-jektet evt. ikke realiseres. Dette forhold gælder også forudsætningen om valg af og aftaler med leverandører af husdyrgødning. Høingssvar: 3

"Det er oplyst, at der fortsat arbejdes med at lade gasroer indgå i biogasproduktionen. Øko-nomiske- og energiomkostninger til dyrkning, optagning, transport og etablering af lagerfa-ciliteter synes at være udeladt af beregningen." Andre restprodukter fra landbrug, landskabspleje mv. og andre typer råvarer også komme på tale (ensilerede roer, grødeskær mv.) men er p.t ikke specificeret nærmere og indgår slet ikke i Projektforslaget beregninger, men er kun angivet som fremtidige muligheder. Idet så-danne ressourcer betragtes som restprodukter, skal de økonomiske og energimæssige om-kostninger til dyrkning og optagning i øvrigt ikke indgå i en samfundsøkonomisk analyse. "I afsnit 5 fremføres, at projektet ikke medfører merinvesteringer for de tilknyttede land-mænd. Dette forhold er direkte i modstrid med det på mødet d. 10. april oplyste. Solrød Kommune har via ekstern rådgiver været en række landmænd behjælpelig med ansøgning om tilskud til etablering af tankanlæg (gylletanke) på deres landbrugsejendomme, eller om-bygning af eksisterende anlæg. Forholdet indikerer, at der skal fortages merinvesteringer på de landbrugsejendomme, der er tilknyttet projekt. Det er samtidig vores opfattelse, at de nødvendige tilskud kun i begrænset omfang er imø-dekommet. Økonomiske- og energiomkostninger til etablering af tankanlæggene synes ikke at indgå i beregningerne. Det skal i forhold til ovenstående fremføres, at det på nuværende tidspunkt hverken synes at være aftalt eller godkendt, hvor tankanlæggene kan etableres, hvilket bringer beregningen af transportomkostninger i tvivl. Ovenstående forhold betyder samtidigt, at såfremt biogasanlægget bliver sat i produktion, vil det på nuværende tidspunkt ikke være muligt at oplagre restproduktet fra biogasproduk-tionen til det kan udbredes på landbrugsjorden. Det forhold vil medføre et affaldsproblem. Omkostninger til håndtering af dette indgår ikke i deøkonomiske beregninger." Det er korrekt, at der i projektforslaget er anført den forudsætning, at projektet ikke medfø-rer merinvesteringer for de tilknyttede landmænd. Som udgangspunkt må det antages, at landmændene deltager, fordi de ser en økonomisk gevinst i at deltage, men hvordan gevin-sten fordeler sig på anlæg og drift er et kompleks regnestykke, der også afhænger af de konkret forhold hos den enkelte landmand. De fleste landmænd, som håndterer husdyrgødning, ved, at udgifter til lagring og transport af gylle kan være endog meget høje. Men ved etablering af et biogasanlæg antages det ge-nerelt blandt eksperter f.eks. af Landbrugets Rådgivningscenter i pjecen Biogasfællesanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug, at landmænd kan opnå en enestående mulighed for en samlet besparelse på både lagring og transport af gylle. En forudsætning er, at landmænde-ne samarbejder om at koordinere transport af gylle og afgasset biomasse. For landmænd tilknyttet Solrød Biogasanlæg vil situationen være lidt andeledes end for et traditionelt gyllebaseret biogasanlæg, da biogasanlægget vil modtage et væsentligt bidrag fra CP Kelco. Det betyder, at landbruget i gennemsnit antages at modtage ca. 80 % mere biomasse i retur, end hvad der afgives af rå gylle. Den større mængde biomasse vil erstatte behovet for NPK-gødning og være lettere at håndtere og opbevare end rågylle, men vil alt i alt betyde større lagerbehov. Hvordan denne nye situation organiseres er p.t. ikke fuldt afklaret, men det 4

antages i Projektforslaget, at besparelsen på lagring og lokal transport af gylle og handelsgødning opve-jes af merudgiften til lagring og lokal transport til afgasset biomasse. Men det er korrekt, at der på nuværende tidspunkt hverken er aftalt eller godkendt, hvor og i hvilket omfang sådanne tankanlæg etableres, og det er korrekt, at det kan få indflydelse på transportomkostninger. Af hensyn til denne usikkerhed, er der foretaget en supplerende følsomhedsanalyse: Den vi-ser, at for hver 1 mio. kr. merinvestering i ekstra lageranlæg mv. vil den samfundsøkonomi-ske biogaspris falde med 0,01 kr./m3. Med en samfundsøkonomisk biogaspris på -1,0 kr./m3, skal der således foretages merinvesteringer på 100 mio.kr., før biogasprisen bliver samfundsøkonomisk neutral (se mere herom sidst i notatet). Hvad angår transport udgør det samlede dieselforbrug knap 0,4 mio.kr. årligt, mens der til faste omkostninger er afsat 2,0 kr. årligt i den samfundsøkonomiske vurdering. Ydermere er der afsat 10 mio. kr. for hvert 10. år til investering i transportudstyr. Det betyder, at de va-riable meromkostninger til diesel mv. ved ekstra transport er små og uden væsentlig indfly-delse på den samlede samfundsøkonomi. Høringssvar "I den samfundsøkonomiske beregning indgår en gevinst ved reduktion af brugen af han-delsgødningen, besparelse på emissioner fra håndtering af rågylle, reduceret udvaskning og lugtreduktion. Hele afsnit 6 står i skærende kontrast til, at det ikke har været muligt at ind-gå aftaler med hverken leverandører af husdyrgødning eller aftagere af restprodukter, hvor-for der må stilles spørgsmål til validiteten af dette afsnit og til at forholdet indgår i den sam-fundsøkonomiske beregning. Det er vores opfattelse, at landbruget generelt har følgende forbehold i forbindelse med modtagelse af restproduktet: - Der savnes dokumentation for, hvad restproduktet indeholder af næringsstoffer. - Om husdyrproducenterne mister næringsstoffer i forhold til direkte udkørsel af hus-dyrgødning. - At restproduktet indeholder for meget vand, hvilket medfører bekymringer for muligheden for tidsmæssigt at kunne udbringe restproduktet i forhold til f.eks. forårs-såning. - Frygt for trykskader på landbrugsjorden. - Frygt for myndighedskrav og restriktioner i forbindelse med tilførsel af restproduktet på landbrugsjorden, bl.a. med hensyn til organiske stoffer." Reaktion Det er rigtigt, at den fysiske og kemiske ændring, der sker med gyllen på biogasanlægget, vil give anledning til en ændret gødningsvirkning i marken. Endvidere vil tilførsel af industriel biomasse betyde en ændret gødningsvirkning. Det skal landmændene tage højde for ved gødningsplanlægningen. Den afgassede biomasse domineres af svinegylle og pektin. Svinegylle er velkendt af land-manden til jordforbedring og pektin er et standardiseret, godkendt fødevaretilsætningsstof med indhold af velkendte næringsstoffer. "Generelt må det anerkendes, at projektet er komplekst og indeholder en række 5

parametre som på nuværende tidspunkt er langt fra afklaret. Det betyder samtidig, at det er vores op-fattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke med rimelighed kan udarbejdes et projektfor-slag eller gennemføres en valid samfundsøkonomisk beregning, hvorfor det forhold må af-vente afklaringen af usikkerhederne i projektet. Der tages forbehold for, at der videre i pro-cessen kan fremhæves yderligere bemærkninger til " Sådan som anken læses, ligger der muligvis en misforståelse i opfattelsen af et projektforslag. Et projektforslag udarbejdes netop, for at kommunen kan give grønt lys til, at projekt-udvikleren kan gå videre med at planlægge det konkrete projekt og afklare de usikre para-metre, før et projekt overhovedet kan blive realiseret. I et projektforslag sammenfattes de overordnede problemstillinger i en helhed, og det vur-deres samfundsøkonomisk såvel som selskabsøkonomisk (og brugerøkonomisk, hvis det er relevant). Herunder vurderes indflydelsen af usikre parametre. Projektforslaget godkendes således på grundlag af de opstillede forudsætninger, hvoraf der indgår en vurdering af usik-re parametres indflydelse. I det konkrete projekt vurderes samfundsøkonomien til at være så solid, at usikre paramet-re ikke udgør en væsentlig risiko. Som nævnt skal usikre parametre således belaste projek-tet for omkostninger (merinvesteringer) på over 100 mio. kr., før biogassen ikke længere vil være en samfundsøkonomisk gevinst, men bliver samfundsøkonomisk neutral. Fra samfundsøkonomisk neutralitet er der yderligere et gab op til andre brændsler, der ud-gør en samfundsøkonomisk omkostning at anvende. Naturgas, som biogassen typisk kan sammenlignes med, har f.eks. en samfundsøkonomisk omkostning på 2,5-3,5 kr./m3 alt efter dets anvendelse til energiformål. 6