Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!



Relaterede dokumenter
En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

Inklusion - Et fælles ansvar

Specialundervisning som inkluderende tiltag i matematikundervisningen

11.12 Specialpædagogik

Der har været fokus på følgende områder:

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Det gyldne snit, forløb i 1. g

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Bachelor Motivationens betydning for læring hos elever i matematikvanskeligheder. Nanna Louise Neesgaard Studienr.:

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Årsplan for matematik i 2. klasse

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

SKOLEPOLITIK

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET

Introduktion til matematikvanskeligheder

Samfund og specialpædagogik modul oktober 2006

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Gruppeopgave kvalitative metoder

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Matematikvanskeligheders betydning for elevens selvopfattelse

Principper for inklusion

MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Daniel Østergaard Eriksen bk9d227 Blaagaard-KDAS. 1. Indledning Problemformulering 3

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Differentiering og motivation fra et sociologisk perspektiv. Bacheloropgave i engelsk. Ved vejledere Anja Bols Slåttvik og Torben Bo Roswall

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Feedback i erhvervsuddannelserne

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

INKLUSION OG EKSKLUSION

1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle

Pædagogisk udviklingsplan

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Din rolle som forælder

Testplan Nordbyskolen Testplan Matematik

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Når motivationen hos eleven er borte

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Favrskov læring for alle

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Skovsgård Tranum Skole

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

En vej til at reagere proaktivt

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015

Matematik på Humlebæk lille Skole

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Årsplan for matematik i 1. klasse

Afsluttende bachelor projekt - Inklusion Pædagoguddannelsen UCC Nordsjælland Jonas Berthelsen Nor12618 Casper Plannthin Nor12601

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

5. Vores Skole bruger verden hver dag

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Tema om folkeskolen. Niels Egelund

En dialogisk undervisningsmodel

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Matematiklærernes dag. 8. November 2010

Transkript:

Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider

Indholdsfortegnelse- 1 INDLEDNING(...(2 1.1 MOTIVATION...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...3 1.3 LÆSEVEJLEDNING...3 2 TEORI(...(5 2.1 INKLUSION...5 2.1.1 Definition+...+7 2.1.2 Den+inkluderende+skole+...+8 2.1.3 Den+inkluderende+specialundervisning+...+9 2.1.4 At+arbejde+inkluderende+...+10 2.2 DALESKOMPETENCER...12 2.3 MATEMATIK...14 2.4 MATEMATIKVANSKELIGHEDER...15 2.4.1 Læring+af+matematik+...+16 2.4.2 Årsager+...+17 2.4.3 Identifikation+...+19 2.4.4 Motivation+og+selvopfattelse+og+indlæring+...+19 2.4.5 Elever+med+eller+i+matematikvanskeligheder+...+21 2.5 TESTAFMATEMATIKVANSKELIGHEDER...22 2.5.1 MG+...+22 2.5.2 Vurdering+af+MG+...+22 2.5.3 TIM+...+23 2.5.4 Vurdering+af+TIM+...+23 2.6 EVALUERINGOGUNDERVISNINGSDIFFERENTIERING...24 2.6.1 Evaluering+...+24 2.6.2 Undervisningsdifferentiering+...+25 3 EMPIRI(...(27 3.1 OBSERVATIONSSKOLENSMÅLSÆTNING...27 3.2 BESKRIVELSEAFH...28 3.3 FEJLKILDER...29 4 ANALYSE(...(30 4.1 ERSPECIALUNDERVISNINGENINKLUSIONSFREMMENDE?...35 4.2 SKOLENSMÅLSÆTNINGOGINKLUSIONSTREKANTEN...36 5 KONKLUSION(...(38 6 HANDLEPERSPEKTIVET(...(40 7 PERSPEKTIVERING(...(41 8 LITTERATURLISTE(...(43 8.1 BØGER...43 8.2 ARTIKLER...44 8.3 TIDSSKRIFTEOGFAGHÆFTEARTIKLER...44 8.4 INTERNET...44 9 BILAG(...(46

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 1 Indledning- Dereridesenereårkommetstørrefokuspåinklusionafspecialeleveridenalmeneklasse,og ligesåstortsomfokussetharværet,ligesåstoreharbekymringerneominklusionværet.det visersigdogatværegodgrundtil,hvisduspørgerforskerneoglærerne.umiddelbartvender politikernedetdøveøretilopråbeneogkoncentreresigmestomatnåderesmål:at+96%+af+ de+danske+skole+elever+skal+være+inkluderet+i+den+almene+undervisning+i+2015+(kl.dk),ogdeer godtpåvejhvisvispørgerkl.såledesskriverklden20.februar2014ienartikelpåderes hjemmeside med overskriften Skolerne+ er+ kun+ et+ mulehår+ fra+ at+ nå+ inklusionsmålet, at une dervisningsministeriet har opgjort graden af inklusion til at være 94,8% for skoleåret 2012/2013. JegserdetsomværendeetstortproblematKLersåfokuseretpå,atnåmåletpå96%inkluE deredebørn,atdeglemmerattagehensyntildebørnderinkluderes.detmåværeennøde vendighedatundersøgehvorvidtdermedrelativefåtiltagidemindsteklasserherunderspee cialundervisningkanhaveafbetydningidetlangeløb.f.eks.skriverolavlundeibogen Når talgi rkaos,atentidligidentifikationafmatematikvanskelighedervilkunneforebyggeome fattendevanskelighederidestoreklasser.ensådanidentifikationvilkunneiværksættesi1. Klassehvoralleeleverscreenesforderestalforståelse. + Forskningen+tyder+på,+at+sådanne+tiltag+vil+kunne+reducere+omfanget+af+ matematikvanskeligheder+med+op+til+70%+(lunde+2012:107)+ 1.1 Motivation- Opgavensmotivationliggeri,atjeggennemmitstudieforløbsamtigennemmitarbejdesom vikarharhaftstorinteresseforeleverimatematikvanskelighedersamtforhvordandissekan inkluderesidenalmeneundervisning. Jegmenersomsåmangeforskere,lærereogforældre,atinklusionslovenprimærefokusikke harhandletominklusion,menmereomatnedlæggedyrespecialskolerog klasserfordere medatkaldedetinklusion. 2

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 Jegvilderforidenneopgavekoncentreremigomhvorvidtspecialundervisningnetopkanses sometinkluderendetiltagtildenalmenematematikundervisningen.idetperspektivviljegse nærmerepåomdetikkepåsigtbedrekanbetalesigatgørebrugafspecialundervisningtil eleverimatematikvanskelighederidemindreklasser,såledesatelevernepålængeresigtkan inkluderesifællesskabetidenalmeneundervisningogdermedundgådendyrespecialundere visning? 1.2 Problemformulering- IminproblemformuleringinteressererjegmigforhvilkemulighederjegsomkommendelæE rerimatematikiindskolingenogspecialpædagogikharforatinkluderereleveri,elleririsiko for,matematikvanskelighederidenalmeneundervisningen. Derforspørgerjeg: Hvilke(muligheder(og(barriere(er(der(for(elever(i(matematikvanskeligheder(i(de(tidlige( år,(og(vil(specialundervisning(være(en(brugbar(mulighed/løsning(for,(at(kunne(inklude[ re(eleven(i(den(almene(undervisning?( ( 1.3 Læsevejledning- FormåletmeddennelæsevejledningeratgivelæserenenoverblikoveropgavensenkelteafE snit,foratoverskueliggøreopgavenssammenhængoghvordanopgavesproblemformulering søgesbesvaret. Opgavenerbyggetopover7afsnit: 1. Indledning:HerfortællerjegkortomminmotivationforopgavenogpræcisererproE blemformuleringderliggertilgrundforminanalyse 3

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 2. Teori:Idetteafsnitbeskriverjegdeteorierjegharbrugtforatdefinerebegreberne matematikvanskeligheder,inklusion,specialundervisning,samtmotivationogselve værd 3. Empiri:JegbeskriveridetteafsnitdetempiriskematerialesamtenbeskrivelseafeleE venogmålsætningenforobservationsskolen.afsnittetrundesafmedetafsnithvori jegvurderehvilkefejlkilderdermåtteværeidetempiriskemateriale 4. Analyse:Heranalyseresdenindsamledeempiri,hvorijegvilforsøgeatafklarehvorE vidtspecialundervisningkansessometinkluderendetiltagjf.problemformuleringen 5. Konklusion:Problemformuleringenbesvarespåbaggrundafforegåendeanalyse 6. Handleperspektivet:(Hvorjegserpåhvilketkonkretetiltagjegmenerdermedbasisi denneopgavekanmedvirketilatopkvalificerefolkeskolen. 7. Perspektivering:Endeligafrundesopgavenmedenperspektivering,hvorjegrefelkE tereroverhvorvidtandretiltagderkunneværeinteressanteift.problemformulerine gen FormåletmeddennelæsevejledningeratgivelæserenenoverblikoveropgavensenkelteafE snit,foratoverskueliggøreopgavenssammenhæng. - 4

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 2 Teori- Idetteafsnitviljeggennemgåteorienbagbegreberneinklusion,deninkluderendeskolesamt inkluderendespecialundervisning.endvidereviljegkortskitserefagetmatematikogredegøe refortermenmatematikvanskeligheder.jegviliafsnittetgøreredeforbegreberneiforhold tilminforståelseafdissesamthvordanjegserdisseanvendtiopgavensanalyse. 2.1 Inklusion- Danmark tiltrådte i 1994 Salamanca Erklæringen på FN s verdenskonference om specialune dervisning(undervisningsministeriet,salamancaerklæringen).herforpligtededanmarkpoe litisksigtilatgiveallebørnligerettiluddannelse,ogsåledesatskabeenalmenundervisning, dersåvidtmuligt,tilligeinkludererelevermedsærligebehov. Det+grundlæggende+princip+i+den+inklusive+skole+er,+at+alle+børn+så+vidt+muligt+skal+genZ nemgå+læreprocessen+sammen,+uanset+hvilke+vanskeligheder+de+måtte+slås+med,+og+uanset+ hvor+forz+skellige+de+er.+inklusive+skoler+skal+erkende+og+leve+op+til+deres+elevers+forskellige+ behov,+de+skal+kunne+klare+forskellige+måder+at+lære+på+og+forskellige+indlæringstakter,+og+ de+skal+sikre,+at+alle+får+kvalitet+i+uddannelsen+ved+at+tilbyde+et+passende+undervisningsindz hold,+ forskellige+ undervisningsformer,+ undervisningsstrategier,+ ressourcebrug+ og+ samarz bejde+ med+ lokalsamfundet.+ Der+ skal+ være+ en+ hel+ række+ former+ for+ støttetjenester+ for+ at+ kunne+ klare+ de+ forskellige+ behov,+ man+ møder+ på+ alle+ skoler. (Undervisningsministeriet, Salamancaerklæringen) Danmarkharsommangeandrelandearbejdetfordeninkluderendeskoleiadskilligeår.Det erblevetetbærendeprincipforspecialundervisning,atelevernesudviklingoglæringividest muligomfangunderstøttesidenalmindeligefolkeskoleogielevensnærmiljø.altsåskalbørn medsærligeuddannelsesmæssigebehovskalhaveadgangtildealmindeligeskolerogligelee desskaldisseskolerskalværeistandtilatimødekommebørnenesbehovmedanvendelseaf enpædagogik,dertagerudgangspunktiindividet. Dogskalmanikkelængeretilbageendtilskoleåret2008/2009forfindeat14,3%afallefolE keskoleelever modtog specialundervisning fremgår det af rapporten Specialundervisning i 5

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 folkeskolen vejetilenbedreorganiseringogstyring fra2010.dettebetød,atderblevbrugt godt30% ca.13mia.kr. afdesamledeudgiftertilfolkeskolentilspecialundervisning. Derfor har den nuværende regering i marts 2012 vedtaget inklusionsloven. Inklusionsloven søgeratafgrænsespecialundervisningenpåennymåde,såspecialundervisningenoganden specialpædagogiskbistandalenevilomfatteeleverispecialklasserogspecialskoler,samtelee verderkunkangennemføreundervisningenmedstøtteimindst9klokketimerugentligt.dete tebetyder,atelevermedunder9støttetimerugentligtskalinkluderesidenalmindeligeune dervisningvedhjælpaff.eks.undervisningsdifferentiering,holddannelse,ogifornødentome fangtilbydessupplerendeundervisningellerandenfagligstøtte(folkeskoleloven 5,stk.6). MedinklusionslovenerinklusionsåledespolitiskbesluttetsometafkernebegreberneifolkeE skolen og der blev i aftale om kommunernes økonomi for 2013 +fremsat følgende målsæte ningforinklusion(fm.dk): Andelen+af+elever,+der+inkluderes+i+den+almene+undervisning,+øges.+Målet+er+således,+at+anZ delen+af+elever+i+almindelig+undervisning+i+2015+er+forøget+fra+94,4%+til+96%+af+det+samz lede+elevtal+i+folkeskolen.+ + Andelen+ af+ elever,+ der+ får+ 02+ eller+ derunder+ i+ læsning,+ retstavning+ og+ matematisk+ proz blemløsning+i+9.+klasses+afgangsprøve,+skal+være+reduceret+i+2015+og+reduceres+yderligere+ frem+mod+2018.+ + Elevernes+trivsel+fastholdes+i+takt+med+omstillingen+til+øget+inklusion+ Determedbaggrundidennelov,atregeringenfremlæggerderesmålsætningom,atskabeen fagligstærkfolkeskoleforalleeleveridenalmindeligeundervisning. Somnævntindledningsvisharundervisningsministerietalleredeopgjortgradenafinklusion forskoleåret2012/2013til94,8%.omeffektenherafogsåkanaflæsesienreduceringafane delen af elever der får 02 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. Klasses afgangsprøvei2015måtidenvise. 6

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 2.1.1 Definition- Foratkommenærmerepåbegrebetinklusionoghvaddetbetyderatværeinkluderetviljeg benyttemigafalenkærsdefinitionerafdefirebegreberrummelighed,+integration,+eksklusion+ og+inklusion.++ + Jegvilstartemedbegrebeteksklusion.+Eksklusionbetyder,atmanfratagernoglerettentilat deltageifællesskabet.hvilketbetyderatmaniskolepraksisvælgeratfjerneafvigerne,eller despecielleelever,franormalundervisningen. Eksklusionkandelesopitoundergrupper(Alenkær2009:15): Eksklusion+indenfor+skolens+rammer+ Eksklusion+udenfor+skolens+rammer+ +foregår+ved+at+eleven+tilbydes+undervisning+på+en+ anden+institution+en+skolen. Eksklusionindenfor+skolens+rammerdelesopibegrebersomnormalEogspecialundervisning hvor specialundervisningen foregår udenfor normalklassen eleven tages således ud af det normalelæringsmiljøtilfordelforetspecialpædagogiskmiljø.elevenbliveraltsåfjernetfra det sociale og faglige fællesskab i klassen og deri består eksklusionen (Alenkær 2008:16). Eksklusion+ indenfor+ skolens+ rammer vil jeg sidestille med det at være fysisk+ integreret+ og at være rummet. Begrebet integration+ kan deles op i følgende 4 underkategorier (Alenkær 2009:18): Formel+integration+ +elevenerudelukkendeindskrevetpåskolen Funktionel+integration+ +elevenerindskrevetpåskolenogmåbenyttefaciliteter,men deltagerietekskluderettilbud Social+integration+ deltageridetfagligeogdetsocialefællesskab 7

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 Fysisk integration eleven er placeret i samme fysiske rammer som klassekammerae terne.hvadelevenforetagersigoghvilketlæringsudbytteelevenharvægtesmindre. For at synliggøre begrebet rummelighed deler Alenkær det op i tre underkategorier: Fysik,+ institutionel+og+relationel+rummelighed.fællesforalletrekategorierer,atrummelighedkun har én retning det er det normale +der rummer det specielle. Altså består eksklusionen indenforskolensrammeriatdespecielleeleverbloterfysiskrummetifællesskabetmendele tagerikkeligeværdigtmeddeandreklassekammerater elevernevilderforikkenødvendige visfølesigsomendelaffællesskabetogvilreeltværeekskluderetfradeleaffællesskabet. + Endeligtdefineresbegrebetinklusion.AtværeinkluderetbetyderifølgeAlenkær, at+man+opz lever+sig+som+en+naturlig+og+værdifuld+deltager+af+et+fællesskab (Alenkær2009:21).Iskoleregi opdeleralenkærinklusionitokategorier:socialeogfaglig+inklusion somdogbeggehænger sammenipraksis. Social+inklusion+dannerrammenforelevensfællesskabiklassen.ErelevenenligeværE digognaturligedelafdetpersonerelationellefællesskab medandreord:hareleven venner. Faglig+inklusion+betegner eleven som en værdifuld og naturlig bidragsyder til undere visningen.+ 2.1.2 Den-inkluderende-skole- I den inkluderende skole betragtes alle eleversåledes som unikke individer, hvor ingen er merespecielleendandre.doganerkendesdet,atnogleeleverharnogleemotionelle,kognitie ve,socialeogadfærdsmæssigeproblemfelter,derkræverenstørreogmereomfattendeinde sats. Inklusion+er+den+dynamiske+og+vedvarende+proces,+hvori+skolen+øger+mulighederne+for+tilstedeZ værelse,+oplevelse+og+fællesskab,+aktiv+deltagelse+og+højt+læringsmæssigt+udbytte+for+alle+elever.+i+ 8

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 denne+ proces+ tages+ der+ særligt+ hensyn+ til+ de+ elever,+ som+ er+ i+ faregruppen+ for+ marginalisering,+ eksklusion+og+lavt+fagligt+udbytte +(Alenkær2009:22). I den inkluderende skole fjernes begreber som normal og speciel. I stedet opfattes alle som værendespecielleogalleskalhavemulighedforatdeltage.derforskaldeninkluderendeskoe leværedynamiskogtilpassesigdenenkelteelevsbehov. skolens+praksis+afspejler+sin+modtagergruppes+behov,+modsat+den+ekskluderende+skole,+ der+afspejler+en+statisk+idé+om,+hvordan+skolen+bør+være+eller+allerede+er.+når+en+elev+inkluz deres,+ sker+ det+ således+ i+ en+ proces,+ hvor+ både+ eleven,+ skolen+ (som+ system),+ fagfolkene+ og+ klassekammeraterne+må+tilpasse+sig+hinanden+gensidigt.(alenkær2009:188e189). Altså skal skolen for at kunne forholde sig inkluderende til sine elever være i stadig forane dringoghvoreksklusionafelevermedsærligbehovihøjeregraderundtagelseendreglen i stedetskalmanfindeudafhvordan+elevenkankommetilatpasseindiskolen.derhersker såledesetessentieltprincipideninkluderendeskoleomgensidig+tilpasninggældendesåvel skolenspersonalesomeleverneimellem. 2.1.3 Den-inkluderende-specialundervisning- Specialundervisning bør i flg. Egelund ikke gives som støtte til eleven i undervisningstiden, men bør gives fortrinsvis i den almindelige undervisning eller før og efter den almindelige skoletid(egelund2011:296).desudenbørspecialundervisningdækkeoverenundervisning, hvorderbrugessærligemetoder,materialerogkommunikationshjælpemidler.derbørkræe ves en grundig undersøgelse af elevens forudsætninger og potentialer, inden den sættes i værk.måleter,attagehensyntilellerligefremudnyttemenneskeligeforskeligheder.nårdete te mål er opnået, har vi den rummelige inkluderende skole skolen for alle (Egelund 2011:308). IfølgeSusanTetler,såskalspecialpædagogikkentilatgøreopmedsindiagnosticerendetilE gangogistedetudvikleenmeredialogiskorienterettilgangforankretietfælleslæringsmiljø (Tetler2011:153).Tetlermener,atderistedetforsegregerendeindsatserellerparallelleforE 9

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 løbialmenundervisningen,såbørdetpædagogiskearbejdetageudgangspunktietinkludee ringsperspektivhvorhverenkeltelevharmulighedforatmodtageendifferentieretindividue elundervisningderrettersigmodelevensevneroginteresser(tetler2011:158). EndvideremenerTetleratskolenbørindrettesigsåledesatlokalerneogundervisningentilE rettelægges således, at den virker motiverende og inspirerendefor elever der har en anden læringstilgangenddensprogligeellermatematiske. Set+i+et+inkluderende+perspektiv+handler+de+didaktiske+udfordringer+således+om+at+bryde+ med+den+individuelle+undervisningsform,+som+specialpædagogikken+traditionelt+har+været+ forbundet+med +for+snarere+at+skabe+læringsrum,+hvor+elevernes+individuelle+forudsætninz ger+og+behov+kan+imødekommes+indenfor+rammerne+af+det+almindelige+læringsfællesskab.+ At+løse+den+opgave+på+en+for+alle+parter+meningsfuld+måde+kræver+af+lærerne+didaktisk+raZ tionalitet +(Tetler+2011:160).+ 2.1.4 At-arbejde-inkluderende- I bogen Index og inclusion af Mel Ainscow og Tony Booth, oversat og tilpasset det danske skolesystemafsusantetlerogkirstenbaltzermednavnetinkluderingshåndbogen,stårføle gendeskrevet: Skolens+samlede+virksomhed+må+være+rettet+mod+at+skabe+holdninger,+udvikle+læringsmilZ jøer+og+tilrettelægge+undervisning,+der+tager+udgangspunkt+i,+at+den+enkelte+elev+ud+fra+siz ne+forudsætninger+skal+kunne+udvikle+sig+bedst+muligt.+skolen+må+således+udgøre+en+ramz me+om+fællesskaber,+hvor+alle+deltager+aktivt+og+bliver+værdsat+som+de+enestående+mennez sker,+de+er. (Ainscow+2004:5)+ + DetAinscowhervilfremtiler,atvisionenfordeninkluderendeskoleerenskoleforalleeleE verialderesforskellighed,ogderforvildeninkluderendeproceskunkunnelykkedessåfremt heleskolendeltager jegtalerheltspecifiktomenskoleistadigændringmedhenblikpåat varetage mangfoldigheden i elevgruppen. Jeg ser det, at arbejde inkluderende som at skulle 10

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 identificereogreducereelevernesbarriereforlæringogdeltagelsesamt,atgivestøtteilæe ringsaktivitetersåledeselevenfårstørstmuligtudbytte. InklusionerrettetmodallesiderafskolenlivogkanifølgeAinscowdelesopidefølgendetre hovedområder:skolekultur,+strategier+ogpraksis.+ + Skolekultur:+At opbygge inkluderende fællesskaber og værdier er det eksistentielle indenfor dettehovedområde.viskalfokuserepåatskabeettrygt,samarbejdendeogstimulerendefæle lesskabhvoralleerværdsatte.detteergrundelementetfor,atalleeleverkanydederesbede ste.enskoleikontinuerligforandringhvorelever,forældreogansattefællesudviklerinklue derendeværdier.enudviklinghvoralleeleverfårenindividtilpassetundervisning. Strategier:+At udvikle en skole for alle ud fra et mangfoldighedsperspektiv. Skolen tager ude gangspunktimangfoldighedenielevgruppen,ogtilrettelæggerundervisningenudfraelevens behovogmuligheder. Praksis:+Undervisningen organiseres ud fra et læringsperspektiv og mobilisere ressourcerne tilundervisningen.dergivesopmuntringtilatdeltageiskolensaktiviteteriogudenforklase serummet.undervisningenskaltilrettelæggessåelevernekanudnyttederesforkundskaber, ogdesudenskalevt.støtteintegreresidenalmeneundervisning.(ainscow2004:11) Disse tre hovedområder kan illustreres ved en ligesidet trekant (illustreret nedenfor), som viseratingenafdetrehovedområderkanundladesogatdeunægtelighængersammen.aine scowvælgeratsættedeninkluderendeskolekulturibundenaftrekantenidetdeteriskolee kulturen,atdeinkluderendeværdierbliverskabt,ogsomliggertilgrundforbådestrategier ogpraksis. 11

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 12 ( Figur(1:(Inklusions(trekant JegvælgeratinddrageAinscow sinklusionstrekantsidstiminanalyse,dajegmener,atden bedstmuligtkanbrugestilatillustrereinklusionsarbejdetiskolen. 2.2 Dales-kompetencer- JegvælgerendvidereatsupplereinklusionstrekantenmedErlingLarsDalestrekompetenceE niveauer(k1,k2,k3)fratekstendidaktisk+rationalitet+ +tre+kompetenceniveauer+i+en+moderne+ skole.(dale1998) Inklusionstrekantenkommernutilatsesåledesud: Figur(2:(Inklusions(trekant(med(Dales(kompetenceniveauer( Inkluderende praksis Inkluderende strategier Inkluderendeskolekultur Inkluderende praksis K1 Inkluderende strategier K2 Inkluderendeskolekultur K3

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 Denførstekompetence,(K1,erpraksiskompetencenHvilketbetyderatdendirekterelateresig til gennemførelsen af undervisningen. På dette niveau er aktørerne lærer og elev. Læreren skalifølgedalekunneadministrerenoglegrundelementeriundervisningen. Vedensuccesfuldgennemførelseafundervisningenbørderværeensamspilmellem4grundE elementer. Målrettet+ læring:+ Undervisningen skal følge en plan der består af relationer mellem mål,aktiviteterogevaluering. Kommunikation:++Lærerensomformidler.Eleverneskalkunneforstårelevansenafden undervisninglærerenformidler. Asymmetrisk+ kompetence:+ LærerEelevErelationen skabes gennem elevernes accept af detasymmetriskeforholdderermellemlærerogelev. Opdragelse: Undervisningen opdrager eleverne, hvis kundskaben får gyldighed for dem. Undervisningen opdrager eleverne hvis de kommer indenfor i aktiviteterne.+ (Dale,+1998+s.+51Z52) Denandenkompetence,K2,erdendidaktiskekompetencehvorplanlægningafundervisning erdengrundlæggendeaktivitet.dennekompetenceudgøresafgrundelementer: Undervisningsprogram:+Beskrivelserafmålforundervisningen+ Målovervejelser:+AtbeskrivemåleneirelationtildenændringmantilstræberhoseleE vernegennemindholdetafundervisningen. 13

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 Planlægning:+Manforhåndsbestemmerhvadderskalgøres(organisation),hvordandet opnås, hvilket tidsrum planen er sat til (tidsdimensionen) og den social dimension (hvemgørhvadoghvornår) Evaluering:+Refleksionoverundervisningen.+ (Dale,+1998+s.+58Z63) Dentredjekompetence,K3,erdenkritiskekompetencehvorskoleudviklingenerdengrundE læggendekompetence. 2.3 Matematik- Foratfåenbedreforståelseafinklusionafeleverimatematikvanskelighedererdetvigtigtat forstå hvad faget matematik handler om. I Fælles Mål 2009 blev den matematiske faglighed deltopifirecentralekundskabogfærdighedsområder:matematiske+kompetencer,matematiz ske+evner,matematik+i+anvendelseogmatematiske+arbejdsområder. DetvægtesatdissefireområderikkekansesisoleretfrahinandenmenoplevesiettætsamE spil. Kompetencetænkning er en forholdsvist ny tænkning indenfor matematik, som baserer sig på en systematisk forståelse og udvikling af faget. I Fælles Mål 2009 præsenteres disse kompetencervedkompetenceblomstensomillustreretnedenforifigur3. DennemodelviseratdeenkeltekompetencerikkebliverskarptopdeltmenoverlapperhinE anden. Matematikfaget er altså et komplekst fag, hvor der ikke blot skal læres færdigheder, men et fag,derskalrusteelevernetilatforstå,udvikleogtagedelisamfundet. ( 14

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 ( Figur(3:(Kompetenceblomst((Fælles(Mål(2009)( 2.4 Matematikvanskeligheder- KærtbarnharsombekendtmangenavneogdettegørsigogsågældendeindenformatemaE tikvanskeligheder.vihørerilitteraturenomspecielt3begrebertilatafdækkeområdet:dye skalkuli,regnehullerogmatematikvanskeligheder. Dyskalkulierenmedicinskdiagnose,ilighedmeddysleksiindenfordanskfaget,ogderforer dyskalkuliogsåoptagetpåwho sdiagnoseliste(icde10).jegvælgerikke,atbrugedennebee tegnelsenetopfordideterendiagnoseogdermedetspecifiktproblem.dettemenerjegikke vil gøre sig gældende inden for matematikfaget, da der er forskellige årsager til, at eleven havnerivanskeligheder.hvilketjegiafsnittet årsager vilkommenærmereindpå. 15

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 OlavLundebrugerordetmatematikvanskelighederidetbetegnelsenrelaterestileleverderer stagneret+eller+er+gået+tilbage+i+forhold+til+normalfaglig+udvikling+i+matematik,+sådan+at+vanskez lighederne+repræsentere+et+brud+på+den+kontinuerlige+faglige+udvikling,+som+de+fleste+elever+følz ger+(lunde+2002:13).+hellerikkedettebrugerjeg,dajegikkemenerdetkommertætnokpåat forståhvorforeleverenderivanskeligheder. JegvilistedetiminopgavebenyttemigafLenaLindenskov sbegrebomregnehuller.dette gørjegfordi,atjeg,somlindenskov,sermatematiksomværendeetlandskabmedmereeller mindretilgængeligeområder.etlandskabmedbakker,daleogbjerge.nårelevengåriståi sinudvikling,såbrugerlindenskovbegrebet,atelevener faldetietregnehul idetmatemae tiskelandskab. ForatforståhvadLenaLindenskovmenermed regnehuller,såerdetvigtigtogsåatforstå hvordanmanlærermatematik.detteviljegherkortprøveatforklare. 2.4.1 Læring-af-matematik- Eleverlærermatematikvedatkonstruerederesvidenogkunnen,ogidissekonstruktionervil dertiltiderværekonstruktionsfejl.deterdissefejlelevenlærerafogdetmåderforfralærer ogelevopfattessomnogetpositivtilæringsprocessen.læringerderforknyttettilbestemte situationer og ikke noget der sker fra lærer til elev. Elever lærer desuden matematik ved at finde de matematiske begreber der beskriver problemerne matematisk og løse problemet matematisk samt sætte det i et hverdagsmæssigt perspektiv. Læring fremmes i social same menhængehvorelevernefårmulighedforatforklare,begrundeogargumenterforpåstande. DissesynpålæringafmatematikermedtilatafsløreomelevensmatematikaktivitetersignaE lereenelevimatematikvanskeligheder. Lindenskovforklareratbegrebet regnehuller kommerframatematikkenidet,at regne af mangesymboliserermatematikkenogmatematiksometlæringslandskabjf.ovenstående. 16

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 Eneleverfaldetietregnehulhviselevenikkemedstøttefralærerenkanændresituationen. Hvilketbetyderat regnehullet tagersitudgangspunktielevenssituationibestemteområe der af matematikken, og derfor ikke bør kategorisere eleven som svag i matematik, men at problemetliggeridetmatematiskelandskab.lindenskovpegerpåtremulighederformatee matikeellerspeciallærerenathjælpeelevenvidere: 1. Fylderegnehulletop detteerressourcekrævendeidetlærerenskalsætteekstratidaf tilelevenfor,atgivestøtteidetområdeaflandskabethvorregnehulleter. 2. Bygge bro over hullet eleven gives redskaber som f.eks. lommeregner som kome pensationfordekundskaberelevenmangler. 3. Førerelevenvækfrahullet selvomenelevenmåskeerfaldetiethulilandskabets talområder, så kan eleven måske udvikle sin talforståelse gennem et andet sted i landskabet,f.eks.detgeometriskelandskab. Regnehuller går ud på at støtte eleveni netop de områder eleven har kundskaber i og ikke somtidligere hvisbareeleventrænerlængenok.(lindenskov2011:326) 2.4.2 Årsager- IWHO Sdiagnoseliste(ICDE10)ermatematikvanskelighederdefineretsomenårsagder: +indebærer+en+specifik+funktionsnedsættelse+i+regnefærdigheder,+som+ikke+alene+kan+forz klares+på+baggrund+af+generel+mental+retardering+eller+utilstrækkelig+skolegang.+det+handz ler+om+mestringen+i+de+grundlæggende+færdigheder+i+addition,+subtraktion,+multiplikation+ og+division,+frem+for+de+mere+abstrakte+matematiske+færdigheder+som+algebra,+trigonomez tri,+geometri+og+funktioner. + + Iflg.WHOermatematikvanskelighederen tilstand hvorelevenikkemestre,atsef.eks.same menhængenmellemtalnavnetogtalletsomenmængde.dvs.atdetikkenødvendigviseren diagnosedererbetingetafelevensindrevanskeligheder. 17

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 DettepasserfintindidetsynLindenskovfremlæggeriderelationelleogkategorialeaspekter. Dermedskelnermanaltsåmellemvanskelighederdererknyttettildenenkelteeleviforhold til det faglige indhold(det kategoriale syn), samt vanskeligheder knyttet til situationer ome kringetfagligindhold(detrelationellesyn). Tildetoovenståendebegreberviljeg knytte Arne Engstrøms fire forklaringsmodeller, som årsagertilmatematikvaskeligheder(tetleroglangager2011:218): 1. Neuropsykologiske defektorienteret,elevenharenhjerneskadeellerandenfysiskele lerpsykiskfunktionsnedsættelse. 2. Sociologisk miljøfaktorer,socialdeprivation.dvs.atelevenkommerfraetunderstie muleretmiljø,skolentagerikkeitilstrækkeliggradhensyntilelevermedforeksempel andenetniskbaggrund. 3. Psykologisk forklaringernesøgesi,atelevenikkeanstrengersigellerharkoncentrae tionsvanskeligheder,iangstellerafforskelligekognitiveårsager. 4. Didaktisk fejlagtigeundervisningsmetoder,ensidigfærdighedstræning JegvilidetfølgendekoncentreremigomdetrelationellesynidetdetmodsvarerEngstrøms forklaringpådetdidaktiskeogpsykologiskeaspekt.dettegørjegfordiderherertaleomelee ver,derharderesdagligegangidenalmeneklasse,mensommodtagerspecialundervisningi matematik. Jeg antager, at elever med sociologiske eller neurologiske vanskeligheder vil være at finde i specialklasserellerpåspecialskoler,såderforviljegidenneopgaveudelukkendebeskæftige migmeddepsykologiskeårsagertilmatematikvanskeligheder. 18

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 2.4.3 Identifikation- TilatidentificereeleverivanskelighederviljegbenyttemigafOlavLundederdogliggersig tætopafengstrømsfireårsager.( Lundeopdelerkendetegnifirehovedgrupper(Lunde2002:16): 1. Nedsatevnefunktion eleverderfungerersvagere,endevneeniveauetburdetilsige 2. Emotionelleforstyrrelser eleverderernegativeoverforfaget 3. Eleverne er trætte og umotiveret, mangler vilje og tro på, at arbejdet nytter. De har lavtselvværdogselvtillid 4. Eleverne kan være urolige, hyperaktive, rastløse og har store koncentrationsproblee mer Dogerdethervigtigtathaveimente,ateleverderudviserdissekendetegnikkenødvendigvis skal kategoriseres som elever i matematikvanskeligheder det skal ses i et helhedsbillede. F.eks. hvis en elev gang på gang er bagud i undervisninger og hjemmeopgaver og samtidig viserenikkeemotiverendeadfærd,ogsomerforstyrrendeiundervisningenjf.hovedgruppe 4.Dettekunneværeenelevdervisertegnpåatværeimatematikvanskeligheder,ogderbør derforiværksættesenplanderundersøgerhvorivanskelighedenbestår. 2.4.4 Motivation-og-selvopfattelse-og-indlæring- ForatforstådepsykologiskefaktorerspåvirkningaflæringoglæringenspåvirkningpsykoloE gisk,viljegsenærmerepåselvværdogmotivation.tilatforstådettebrugerjegskaalvikog Skaalviks forståelser fra bogen Skolens+ læringsmiljø+ + selvopfattelse,+ motivation+ og+ læringsz strategier (Skaalvik&Skaalvik2007:191). CovingtonbeskriverselvværdetudfraenmodelderviseratdererflerefaktorerderharbeE tydningforeleversselvværd. 19

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 Figur(4:(Covingtons(selvværds(model( Modellengiverenforenkletfremstillingaf,hvordanselvværdpåvirkes,vedatfremhævetre centralepåvirkningsfaktorersomervistifigurenovenfor.udgangspunkteteratgodepræstae tionerogpersonligsuccesharafgørendebetydningformenneskersselvværd.desudensiger Covingtonogså,ateleversopfattelseafegneevnererencentraldelafselvopfattelsenoghar derforstorbetydningforselvværdogmotivation. Motivation beskrives som en drivkraft, der har betydning for adfærd, både hvad angår rete ning,intensitetogudholdenhed.ilæringssituationenvisermotivationsigudfradevalgelee verne tager og hvilken indsats de yder og deres udholdenhed. Motivation kan ikke direkte observeres, men ses ofte gennem iagttagelse af elevernes adfærd. Motiverne bag elevernes adfærdkanværeafforskelligekarakteresomf.eks.uopfyldtebehovelleregnemål(skaalvik &Skaalvik2007). Nåreleverskallærernogetnythardebrugforenlæringsfremmendeadfærd.IfølgeSkaalvik ogskaalvikerdertreforholddergørsiggældendeformotivationen:individets+behov,+selvopz fattelse+ogmål.+grundlæggendeharvietbehovforenpositivselvopfattelseogselvværd.dette behovgørsiggældendeved,atviermotiveredeafatopfyldemangelbehovogvækstbehov(jf. Maslows behovspyramide). I læringssammenhænge er behovet for oplevelse af selvværd en motivationforatbeskytteselvværdet,ognetopdettefrembringerlæringshæmmendeadfærd. 20

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 DerudovervedviatderertotyperafforventningersomharbetydningformotivationennemE lig efficacy+expectations 1 +og+ outcome+expactations 2.(Skaalvik&Skaalvik2007:178) Forudenbehovogselvopfattelsestyresmotivationogsåafindividetsmål.Dererhertaleom konkretemål 3 ellermålorientering 4 hvormålorienteringerengrundlæggendemotivationder påvirkerdekonkretemål.derskelnesmellemtotyperafmålorientering(skaalvik+&+skaalvik+ 2007:201Z202): 1. Opgaveorientering(mestringsorientering) I. Betyder+at+læring+er+et+mål+i+sig+selv.+Målet+er+at+få+øget+forståelse,+få+mere+indsigt+ eller+bedre+færdigheder+og+at+kunne+mestre+opgaver. 2. JegZorientering+(præstationsorientering) I. Betyder+at+læring+ikke+er+et+mål+i+sig+selv.+JegZorientering+betyder,+at+eleven+er+opZ taget+ af+ sig+ selv+ i+ læringssituationen.+ For+ en+ jegzorienteret+ elev+ er+ det+ vigtigere,+ hvordan+han/hun+bliver+opfattet+af+andre,+end+hvad+vedkommende+lærer. II. JegZorientering+kan+deles+op+i+en+defensivZorientering+(almindelig+ved+elever+med+ lavt+selvværd)+og+offensivzorientering+(høje+forventninger+om+mestring) 2.4.5 Elever-med-eller-i-matematikvanskeligheder- Jegmener,atdetervigtigtatklarlæggehvordanvibrugersprogetomkringeleverogmateE matikvanskeligheder.førstskalvihaveafklarethvordanvitaleromvanskelighederimatee matik. Hvordan vi bruger sproget er med til at påvirke placeringen af vanskeligheder i den enkelteelev(lindenskov2010:5). Betegnelserne Elev+ med+ vanskeligheder,+ elev+ med+ særlige+ behov,+ elever+ der+ har+ vanskez ligheder +eller+ elevers+matematikvanskeligheder +kansprogligtplacerevanskelighederneinde 1 Forventningeromatværeistandtilatudføreenbestemtopgave forventningerommestring 2 Personensforventningeromhvaddervilske,hvismanklareropgaver 3 F.eks.måletomatopnåenbestemtkarakter 4 Engrundlæggendemotivation,derpåvirkerdekonkretemål 21

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 ieleven,ogdervederdetteudtrykfordetkategorialesyn.dettesyngørsigogsågældendei FællesMål2009,hvorderdogligeledespegespådensocialebetydning. Imodsætningtilelever+med+vanskeligheder+kanvisåtaleomelever+i+vanskeligheder.+Meddette udtrykkanvisprogligtsehvordanmanmeddennebetydningundgår,atstigmatisereeleven somværendedenderharvanskeligheder,ogistedetsepåelevensomoplevervanskelighee derne i relationen omkring eleven selv. Dette kaldes for det relationelle syn (Lindenskov 2010:5). JegtilsluttermigdetrelationellesynpåmatematikvanskelighederogvilderforanvendebeE tegnelsen elever+i+vanskeligheder. + 2.5 Test-af-matematikvanskeligheder- Jegvilnedenforkortskitsereogvurderedetotestsformatematikvanskelighederdererbrugt påh. 2.5.1 MG- MatematikGrundlæggendeeretstandardiserettestmaterialeigrundskolen.DeteretmateriE aledererudgivetsomværendeeninterndiagnosticerendeprøvetilmatematikundervisnine gen.derfindesmgprøverforsamtligeklassetrinfra1.klassetil10.klasse. MGprøvenfor1.Klassebeståraf39opgaver,somf.eks.ordneefterstørrelse/form,talrække, addition,arealogmåling.elevernegivesenscoringsomvilafdækkehvoralvorligeelevens problemerer. 2.5.2 Vurdering-af-MG- FordelenvedMGer,atheleklassenkantagetestensamtidig,ogerderforikkevoldsomttidsE krævende.desudenertestmaterialetnukommetsomennetebaserettest,såjegsomlærer medfåklikkanrettesamtligeprøver,ogdesudenfåensamletstatistikoverklassen. IdetMGfindespåsamtligeklassetrinerdetletatdannesigetoverblikoverelevensudvikling 22

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 fraårtilår.ulempenerimineøjne,attestenpåtrodsafemneomfangetrammerskævtidet derudelukkendetestesforfærdighederogikkeelevenskompetencer.materialeterderfor kunfokuseretpåresultatet,ogikkehvorieventuellevanskelighederbestår.dereringen kommunikationitesten,såelevenharingenmulighederforatforklaresig. IFællesMålopfordreslærernetilatfokuserepåpotentialerhoseleverneogikkepåelevens mangler.detserjegerstortsetumuligtmedentesthvoreleverneikkeharmulighedforat forklaresigundervejs.derforkanderivissesituationerværesvært,atfindeudafomeleven harvanskelighederelleromopgavenmåskeermisforståetelleromderkanværelaveten simpelregnefejl. ( 2.5.3 TIM- Tidligindsatsimatematikerblevettilpåbaggrundafetudviklingsarbejdemedetteoretisk grundlagderbyggerpåmathematicsrecorvery.dennemetodeerudvikletiaustralienhvor lærernegiver6e7årige,derklaresigundergennemsnittet,enindividuelundervisning30mie nutterdagligtioptil6måneder. TIMeretmaterialetiltestningogforbyggendeundervisningafbørnidetidligeklasserder viserbehovforensærligindsatsimatematik,medhenblikpåatkunnefølgeklassensalmine deligematematikundervisning.(henriksen2009:6) Jegviliopgavenbrugetestentilenelevi2.Klassemedhenblikpåatundervisehamindenfor TIM. 2.5.4 Vurdering-af-TIM- Testenerenadaptivtesthvoridertestesfærdigheder,forståelseogkommunikation.MeninE genmedtesteneratafdækkehvorielevenslæringspotentialeligger,såledesderkansættes indpræcistderhvordererbehoviforholdtildenenkelteelev. TIMeretbogløstmateriale,såledesatundervisningenogtestenforegårkommunikativtmelE lemunderviserogelev.detgivermulighedforatarbejdemedopgavernepåenmådederblie 23

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 vertilpassetelevensniveauundervejs. Dertestesindividueltihovedemnernetalarbejdeogregneforståelsehvilketeretfagligtsmalt område,ogderforviljegikkemeneatdetegnersigtilatevaluerepåiforholdtildematematie skeemner.timerderforprimærtetmaterialederbrugestilatklarlæggehvilkekommunikae tionseogtankegangskompetencerelevenbruger. Vedundervisningensafslutninglavesenindividuel,ikkeadaptiv,sluttest,somevalueringpå forløbet(henriksen2009). 2.6 Evaluering-og-undervisningsdifferentiering-- UndervisningsdifferentieringskalsessometpædagogiskprincipderskalimødekommeeleE verpåforskelligeniveauer.deterunderviserenselvderdifferentiereogtilpasserundervise ningen,såelevernebliverudfordretogudviklersigudfradetniveaudeerpå.foratsikreat undervisningenhardenønskedeeffektskalundervisningenevalueres. Evalueringenskalværeetgennemgåendetrækienhverpædagogiskproces.undervisningsE praksisogsamarbejdskulturpåskolenskalløbendeevalueres,ogde,derudførerevaluerine generdesamme,somharudvikletundervisningen hvilketvilsigelærerneselv. 2.6.1 Evaluering- Ifølgeinternationaletesterderingentvivlomatevalueringervigtigtforlæring,menforat detfårdenønskedevirkningerdetnødvendigtatgøredetrigtigt.derfindessåledestokatee gorierindenforevaluering:evaluering+af+læring(summativ)+og+evaluering+for+læring(formativ).+ Forskellen+på+disse+to+er+ikke+så+meget+måden+man+gør+det+på+men+mere+hvad+hensigten+er+med+ evalueringen.++ + Summativevalueringbrugestilatmålehvorlangteneleverkommetf.eks.viaenprøE vehvortilbagemeldingenoftebareerenkarakter. 24

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 Formativevalueringhardetformålatevaluerehvorelevenernu,menogsåhvorog hvadviønskerelevenskalbevægesigmod,samthvordanlærerenfremoverkanplane læggesinundervisning(dysthe2009). Dystheforeslårattænkeevalueringindiforskelligetidsforløb: Detlangetidsforløbpåhenholdsvisethalvårtiletår o Hererformåletatfølgeklassenogdenenkelteselevsudviklingovertid,såeleE venikkekommerforlangtbagefter Detmellemlangepå1E4uger o Herhandlerdetomatjustereforløbetundervejs,ogfåeleveninvolveretievaE lueringen Detkorteforløberdagtildag,timetiltime. o Herevaluererlærerenkontinuerligt.Lærerenharenplan,menskalværeparat tilatfravigedennehvisdeternødvendigt Detervigtigtatpointereatdetvedevalueringhandleromatderbliverindarbejdetrutiner såledesatderkontinuerligterforståelseoglæring,såeneventueltmanglendelæringbliver spottethurtigt.derfindesflereforskelligeevalueringsteknikkerderermedtilatnetopat spottedette.f.eks.såkandetgøresmegetenkeltmedenmundtligopsummeringefterhver time,ellerderkanindføresetfastfredagstjek iformafenprøveellerelevernekanskrivepå etpapirhvaddeharlærtoghvaddeundresigover,forherefterattageenopsummeringved tavlen.vigtigstafaltsåskalelevernehavefeedbackfralærerendadetilæringenforbedre elevernespræstation 2.6.2 Undervisningsdifferentiering- Undervisningsdifferentieringharværetendelafdendanskefolkeskoleimereend20år.Den blevforførstegangindførti1993.undervisningsdifferentieringeretprincipforatplanlægge oggennemføreundervisningenmedudgangspunktideenkelteelev. HansJørgenKristensenbeskriverundervisningsdifferentieringpåfølgendemåde: + 25

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 Undervisningsdifferentiering+er+et+princip+og+ikke+en+metode,+( )+hvor+man+tager+udz gangspunkt+i+elevernes+forskellige+forudsætninger,+potentialer,+behov+og+interesser+( )+ for+i+et+samarbejde+at+give+den+enkelte+elev+optimale+læringsz++og+udviklingsmuligheder,+og+ hvor+der+er+tale+om+fælles+mål+for+alle.+ + Udfradettecitaterdeterdetnødvendigtformigsomlæreratsevoresmulighederistedet foreventuellebegrænsninger.detervoresarbejdesomlæreratplanlæggevoresundervise ning,sådettagerudgangspunktielevensbaggrundoglæringsforudsætninger.detteerogså etprincipdererimplementeretifolkeskoleloven,såledesstårderi 18(retsinformation.dk): Undervisningens+tilrettelæggelse,+herunder+valg+af+undervisningsZ+og+arbejdsformer,+metoZ der,+undervisningsmidler+og+stofudvælgelse,+skal+der+i+alle+fag+leve+op+til+folkeskolens+forz mål,+mål+for+fag+samt+emner+og+varieres,+så+den+svarer+til+den+enkelte+elevs+behov+og+forudz sætninger.+ Idensidstelinjei 18stårder: så+den+svare+til+den+enkelte+elevs+behov+og+forudsætninger. Dettebetyderatbegrebernesomdifferentieringoginklusionerkernebegreberikkekuni specialpædagogikkenmenogsåidenalmenepædagogik.detathavesærligebehovilæringse situationerbetyder,atdermåværeenskærpetopmærksomhedomkringbehovenefordiffee rentieringoginklusion(quvang2006:237). Man+må+bestræbe+sig+på+en+helhedsorienteret+forZ ståelse+af+problemet +(Tetler2009).+ - 26

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 3 Empiri- EmpirienjegvilanvendetilatsvarepådenneopgavesproblemformuleringfokuserersighoE vedsageligtpåenelevi2.klasse,samtdenneelevsdeltageniklassensfællesskab.foratope retholden elevens anonymitet vælger jeg at referere til ham som H. Idet jeg i denne opgave interesseremigforskolen,oghvadmanidendagligeundervisningkangørefor,athkanføle sitsometfuldgyldigtmedlemafdetinkluderendefællesskab,vælgerjegikkeatgådyberei H sbaggrund. Jegharsamletempirienfraenlillesydfynskfriskole,hvorderdagligtgår191elever.Grunden tilvalgetafnetopdenneskoleliggerietgodtkendskabtilskolenidetjeggennemførtemin3. årspraktikderogatjegsidenhararbejdetsomvikar.dettehargivetmigetdybereindbliki skolenshverdag,kulturogsammenspilletimellemeleverneiklassen,somjegikkeumiddele bartvillekunnefåblotgennemenkeltståendeobservationer. Empirienbeståraf: Analyseafobservationsskolensmålsætning Beskrivelseafinformanten Enadaptivtest Semistruktureretinterview. Undervisningindenfor TIMEprincipperne i specialundervisning og efterfølgende mae tematikundervisningidenalmeneklasse. Jegvilnedenforgennemgåobservationsskolensmålsætningsamtgivenenkortintroduktion tileleven.ellersharjegfundetdetmestrelevantatuddybeminempiriiopgavensanalyseafe snit. 3.1 Observationsskolens-Målsætning- Skolens+målsætning+er+at+skabe+trygge+og+frie+rammer+for+de+enkelte+elever,+således+de+i+deres+ hverdag+styrkes+i+deres+selvværd+og+selvstændighed+samt+lærer+dem+at+tage+ansvar+for+deres+egz ne+holdninger+og+handlinger.++skolen+lægger+vægt+på+en+hverdag+præget+af+ro+og+genkendeligz 27

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 hed,+samt+en+hverdag+hvor+elevernes+læringsmæssige+evner+bliver+udfordret+og+udviklet.+i+skolens+ tætte+samarbejde+med+forældrene+arbejdes+der+for+at+eleverne+oplever+en+hverdag+hvor+de+med+ de+ rette+ redskaber+ og+ + metoder+ udfordres+ ud+ fra+ de+ individuelle+ forudsætninger+ eleverne+ har,+ således+at+de+sikres+de+bedste+muligheder+i+det+videre+uddannelsesforløb.+ + At+føle+sig+værdsat+som+menneske+er+af+afgørende+betydning+for+børnenes+liv+og+således+også+for+ deltagelsen+i+fremtidige+fællesskaber.+ Medobservationsskolensmålsætningimenteviljegfokuserepåmatematikundervisningeni 2. Klasse og gennem interview og observationer se på om matematikundervisningen er tile strækkelig for elever der oplever problemer med matematikfaget indhold, samt undersøge hvorvidtskolenarbejderinkluderendeimatematikundervisningen.desudenviljegundersøe geomhvorvidtelevenderblivertagetudafundervisningtilmedhenblikpåtestningogune dervisningfølersigstigmatiseretogekskluderetfraundervisningen. Jegharvalgtatanvendeetkvalitativtinterviewhvorjegvilspørgeindtilelevensoplevelse medspecialundervisningenoglyttetilhvilkenoplevelseelevenharaf,atblivetagetudafune dervisningener,oghvadhanhåberatfåudafundervisningen.jeghardesudenhaftenopføle gendesamtalemedhefterca.2mdr. I gennemførelsen af interviewet med H har jeg anvendt et semistruktureret interview med spørgeguide (se bilag2e3). IdetjegvilundersøgeH s oplevelse af specialundervisningen, rammerogvirkningharjegvalgtatspørgeindtildetteiinterviewet.jegerundervejsiintere viewetopmærksompåikkeatbrugeminespørgsmålpåenledendemåde,såderforharjeg valgtatstillespørgsmålenemedhvad+oghvordan,+ogdervedsørgeforatspørgsmåleneholdes åbnesåledes,athkanfravigeogudbyggesinesvar. 3.2 Beskrivelse-af-H- Herendrengpå9årdergåri2.Klasse.HanerhenvisttilspecialundervisningistartenafanE denklasse,dahanikkefårudbytteafmatematikundervisningen,ogistedetbrugertidenpåat rendepåtoilettet,læsetegneserieellertegne.herblevettestetvedmatematikgrundlæge 28

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 gendeediagnostiskprøve,derharvistathharproblemermedatgenkendetalogderesplads ipositionssystemet,ogdeterpåbaggrundafdenneprøveathannumodtagerspecialundere visning. 3.3 Fejlkilder- Dette empiriske materiale er et samlet gennem specialundervisningen i matematik og den efterfølgendealmeneundervisning.hsvarergennemhansegenlivsverdenogderforvildette materialeikkerepræsentereengenerelbeskrivelseafspecialundervisningimatematik.dette materialeforholdersigkuntilhvadderergældendeinetopdennesituation,hvilketselvsagt ikke kan give et fuldgyldigt billede af en evt. større dataindsamling. Før undervisningen bee gyndelseerjegikkeinformeretdybereih sbaggrund,såjegharingenforudsætningfor,at analysereomdenkanhavebidragettildematematiskevanskeligheder.desudenerdetrelee vant at medtænke, at hvis jeg gennem yderligere observationer i andre fag, frikvarterer og lignende ville have kunnet danne mig et bredere og dybere syn på eleven og hans vanskee ligheder. TIMEmaterialetliggeroptil,atderskalundervises30minhverdag5dageomugenica.6måE neder.desværretillodtimelærerensogh sskemaikkeenundervisningpåmereend3dage omugen,ogendvidereertimeundervisningenendnuikkefærdiggjort.derforkanmanydere ligerediskutereomdetspæderesultatviharkanbrugestilenendeligkonklusion. Enandenvigtigfejlkildeerdesudenogså,atjegikraftafatværedersomvikargør,atklassen ermereuroligenddennormaltvillehaveværet.detvarmeningen,atjegvillehaveobservee retklassen,menpga.afsygemeldingfraklassesmatematiklærer,overtogjegundervisningen og har derfor måtte bruge min egen undervisning og de observationer jeg har af H i denne periode. - 29

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 4 Analyse- Idetteafsnitviljegundersøgedetempiriskematerialeudfradenbeskrevneteoriforderved forsøgeatarbejdemigfremtilatenbesvarelseafminproblemformulering.( Jegharsidensidstioktober2013værettilknyttetspecialundervisningenafH,hvorjegoverE togdendaværendespecialundervisningdervarstartetpåbaggrundafenmgtest,sommae tematiklærerenhavdeforetaget.specialundervisningentogudgangspunktimatematiskespil og leg med geometriske figurer, samt énetileén undervisning med samme opgaver som klase sen.dennetilgangtilspecialundervisningenbleviflg.specialunderviserenvalgtforatpejlesig indpåhvordanhbedstmuligtkunnetilegnesigkompetencerderkunnehjælpehammedat udbyggesinforståelseafpositionssystemet. Underviserenevalueredesinelektionervedatføreenlogbogoveraktiviteterne.F.eks.fremE gårdetderfralogbogen7/10e2013,atderispecialundervisningenerarbejdetmed farmors terningespil framatematikbogen. SpecialundervisningenerforegåetparalleltmeddenalmeneundervisninghvilketifølgeEgeE lunderetproblem,daelevengårglipafdenundervisningdeøvrigeelevermodtager,ogdere ved unddrages både undervisning og det sociale fællesskab der foregår i klassen.(egelund 2011:297)Iensamtalemeddaværendeunderviserfortællerhun,atundervisningenikkeer planlagtisamarbejdemedklassensmatematiklærer,ogatderikkeharværettaleometbee stemtforløb.dalevilidennesituationstillespørgsmålstegnvedhvilkeoplevelserogerfarine gerhfårudafenundervisninghvorderikkeerlagtenmålgivendekurs(k2).ogderformåh ifølgetetlerværeblevetekskluderetfradetsocialesamværiklassen,iettilbudderikkegiver mulighedforendifferentieretindividuelundervisningidenalmeneklasse(tetler2011:159), ogsomifølgedaleikkeharenmålrettetlæring(k1). EfterminovertagelseafspecialundervisningenvælgerjegigenattesteH.Detgørjegfordiat resultatetafdenmgtestderisintidblevlavetpåhikkelængerefindes.jegvælgerattesteh medetnyeremateriale,tim,sombeskrevetiafsnit2.5.3.detteervalgtudfradenbegrundele 30

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 se,atdeteretkommunikativtmateriale,såjeggennemensamtalemedhbedrekangenneme skuestrategierogmanglerderpå. Testen viser, at H s ombytning at toecifrede tal (31 13, og 24 42), samt at han ikke kan sammensættetalnavnemedtalsymbolerover13,atderproblemeridenbasaletalforståelse. Desuden viser han problemer i positionssystemet, og når han skal sige tallene i f.eks. tie tabellen,dahanblivernødtilattælle10e20e33hvergangindtilhannårdetrigtigetal. UndervejsiTIMundervisningenogsenereidenalmeneundervisningopdagerjeg,atHharen tendenstilatudtrykkesigmedsvarsom det+ved+jeg+ikke, nu+gætter+jeg+bare +eller det+kan+ jeg+ikke+finde+ud+af.+itimeundervisningenviserhofteenukoncentreretoguroligadfærdsom kommertiludtrykved,athofterejsersigforatpillevedf.eks.etmikroskopdererplacereti lokalet. 5 Tetlergiverudtrykforateleverharforskelligetilgangetillæringogderbørderfor tænkespåatderindretteslokalerdervirkerinspirerendeogmotiverendeforeleverne.(tete ler2011:159)specialundervisningslokaletbørværeindbydendeindrettetmedtydeligtfokus påmatematikf.eks.vedathavetaltavlerpåvæggene,matematiskespilogandretilgængelige hjælpemidler. PåtrodsafatHermegetukoncentrereterhanstadigmegetivrigefteratlavematematik,og jegkanpågodedageholdehamrimeligtkoncentreret.modsattimeundervisningenerhani dealmindeligematematiktimermerelavtpræsterende,menogsåherharhanenforstyrrene de/uroligadfærddervisersigvedoftetoiletbesøg,tegneroglæsertegneserier. JegvælgerattolkeH sadfærdudfracovingtonsteoriombeskyttelseafselvværdet(skaalvik &Skaalvik2007:189).Iafsnit2.4.4Motivation+og+Selvopfattelsesåsdet,atmennesketharet grundlæggendebehovforatværdsætteogbeskyttesigselvhvisderernogetdertruerospå selvværdet. IdenalmeneundervisninghvorH sindsatsermegetlavvilcovingtonsige,athanbeskytter sigselvforatikkelideetnederlag.setudfracovingtonsmodelpåvirkerh sindsatsaltsåihøj 5 Undervisningenforegåriettilstødendelokale(kaldesforkøkkenet)tilklassen. 31

Professionsbachelor,(Læreruddannelsen(på(Fyn LineHammer(21109059) 1.april2014 grad hans selvværd. Jeg vurderer H til at være defensiv jegeorienteretud fra de kriterier, at hanerlavtpræsterende,undgåratbedeomhjælpogdenmegenenergihanbrugerpåatskjue lehansproblemervedf.eks.hyppigetoiletbesøg. IfølgeCovingtonerdetbedrepsykologiskatmislykkedespågrundafmanglendeindsatsend pågrundafdårligeevner(skaalvik&skaalvik2007:192).dennetolkningpasserdesudenind iarneengstrømsforklaringsmodelom,ath smatematikvanskelighedermåværeafpsykoloe giskkarakter(tetleroglangager2011:218).dennepåstandunderbyggesogsåilunde shoe vedgrupper 3 og 4 til identifikation af elever i vanskeligheder.(afsnit 2.4.3) Her tænker jeg specielt på, at H s manglende motivation og hans koncentrationsproblemer i klassen gør, at hanharsværtvedatfølgedenalmeneundervisninghvilketgørathanisinmatematikboghar mangehuller. SetietmatematiskperspektivtyderH smatematiskevanskelighederpåathanerfaldetiet regnehulidetmatematiskelandskab(jf.lindenskovstekst regnehuller ).EthulderomhandE lerdenheltbasaleforståelseaftalsammenhænge,ogtallenesnavneogsymboler.enelevder erfaldetietregnehulharbrugfor,atlærerenudarbejderenindividuelplanoverundervise ningen,såledesathstyresrundtomhulletoghjælpestil,atforstådebasaletalsammenhænge gennemandreområderafdetmatematiskelandskab. Jeg er ikke i tvivl om at læreren i klassen har forsøgt, at afhjælpe H s vanskeligheder, men i kraft af H s psykologiske adfærd, og at han i læringssammenhænge er nem at distrahere og derforikkefinderroiklasserummet,såerdetenrigtigbeslutning,attagehudtilspecialune dervisning i en kortere periode. Målet med denne undervisning er at: eleven+konsolidere+og+ videreudvikler+ +og+om+nødvendigt+ombygger+ +forståelser,+strategier+og+opfattelser+af+sig+selv+ og+matematik,+der+kan+danne+basis+for,+at+eleven+kan+opnå+de+mål,+som+er+beskrevet+i+de+nationaz le+bestemmelser,+herunder+fælles+mål+2009+ +Matematik+(LindenskovogWeng2013:9). Dog udtrykker Lena Lindenskov sin bekymring over, at elever tages ud af undervisningen i specialundervisningssammenhæng: risikoen+er,+at+eleven+klart+og+tydeligt+bliver+stigmatiseret+ som+en+ taber +i+forhold+til+matematik +(Lindenskov2009:215). 32