1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/13296 Den kirkelige ligning 2015...1. 3. 14/8880 1. behandling af budget 2015-2018...2. 4. Orientering...

Referat Byrådet Tid Onsdag den 17. september 2014 - kl. 17:00 Sted Byrådssalen Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/13296 Den kirkelige ligning 2015...1 3. 14/8880 1. behandling af budget 2015-2018...2 4. Orientering...4 5. Spørgetid...4 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Byrådet den 17. september 2014 Dagsordenen godkendt. 2. 14/13296 Den kirkelige ligning 2015 Indstilling: Økonomiudvalget anbefaler budgettet for den Kirkelige Ligning til godkendelse med en skatteprocent på 0,95 %. Den kirkelige ligning 2015 oversendes til Byrådets 1. behandling. Beslutningstema: Der træffes beslutning om udskrivningsprocenten for kirkeskat i 2015 Møde i Byrådet den 17. september 2014 - Kl. 17:00 Assens Kommune, 1 af 6

Sagsfremstilling: Kirkeministeriet har udmeldt Landskirkeskatten og tilskud fra fællesfonden for 2015, og med baggrund i statsgaranti på udskrivningsgrundlaget og Provstiudvalgets foreløbige budget 2015 budgetteres med følgende hovedtal for indtægter og udgifter Udgifter Kirkekasser 45.911.000 Kirkekasser - andre kommuner -920.000 Uforudsete udgifter 867.000 Provstiudvalgets administration. 816.000 Landskirkeskat 8.133.000 I alt 54.807.000 Indtægter Kirkeskat ved 0,95 % -50.558.000 Tilskud fra fællesfonden -886.000 I alt -51.444.000 Underskud 3.363.000 Lovgrundlag: Lov om folkekirkens økonomi Økonomi: Med ovennævnte underskud vil kirkekassernes beholdning udgøre kr. 2,2 mio. ved udgangen af 2015. Beslutningskompetence: Byrådet Beslutning Økonomiudvalget den 8. september 2014 Økonomiudvalget anbefaler budgettet for den Kirkelige Ligning til godkendelse med en skatteprocent på 0,95 %. Den kirkelige ligning 2015 oversendes til Byrådets 1. behandling. Beslutning Byrådet den 17. september 2014 Byrådet godkender Økonomiudvalgets indstilling og oversender dermed den kirkelige ligning 2015 til Byrådets 2. behandling. 3. 14/8880 1. behandling af budget 2015-2018 Indstilling: Økonomiudvalget anbefaler på baggrund af de indarbejdede tekniske ændringer, samt de politiske drøftelser på budgetseminaret den 21.-22. august samt 25. august: at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 26,1 at der vælges statsgaranti af udskrivningsgrundlag og generelle tilskud at udskrivningsgrundlaget fastsættes til 5.998,3 mio. kr. at grundskyldspromillen fastsættes uændret til 22,12 Møde i Byrådet den 17. september 2014 - Kl. 17:00 Assens Kommune, 2 af 6

at fristen for fremsendelse af ændringsforslag fastsættes til 22. september 2014 kl. 9.00 Forslag til budget 2015-2018 oversendes til Byrådets 1. behandling. Sagsfremstilling: Budgetlægningen for 2015-2018 går nu ind i den afsluttende fase, hvor budgetforslaget til Byrådets 1. behandling skal fastlægges. Der er indarbejdet foreløbige rammer for de enkelte fagudvalg fordelt på 17 områder. I budgetforslaget er medtaget de reduktions- og ønskeblokke, som blev videresendt fra arbejdsmødet 25. august. Der er vurderet på selvbudgettering kontra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det anbefales at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Den udmeldte serviceramme fra KL er på 1.721 mio. kr. Kommunens serviceudgifter kan i materialet opgøres til 1.722 mio. kr. i 2015, dermed er der en overskridelse på 1 mio. kr. i forhold til den udmeldte serviceramme. Øvrige driftsudgifter udgør 689 mio. kr. De samlede driftsudgifter udgør i alt 2.411 mio. kr. i 2015. Ifølge budget- og bevillingsoversigten udgør skatter og generelle tilskud m.v. 2.503,3 mio. kr. i 2015. Resultat af den ordinære driftsvirksomhed er i 2015 et overskud på 93,1 mio. kr. Borgmesterens forslag til anlæg blev ligeledes drøftet på budgetseminaret 21.-22. august. Forslaget indeholder anlægsinvesteringer for 282 mio. kr. fordelt over budgetperioden 2015-1018. Det samlede anlægsbeløb, der er medtaget i 2015 udgør 78,2 mio. kr. Der er ikke indregnet låneoptagelse i 2015. Afdrag på lån udgør 29,1 mio. kr. Gælden udgør herefter 446 mio. kr. ved udgangen af 2015. Samlet set balancerer budgetforslaget for 2015 med et kassetræk på 11,9 mio. kr. Budgettet har været sendt i høring fra den 30. august 12. september 2014. Høringssvarene er vedhæftet som bilag. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov Økonomi: De økonomiske måltal: Budgetoversigt og økonomiske måltal Måltal 2015 2016 2017 2018 (mio. kr. netto) Resultat af ordinær driftsvirksomhed -100-93 -112-108 -100 Møde i Byrådet den 17. september 2014 - Kl. 17:00 Assens Kommune, 3 af 6

Resultat af det skattefinansierede -30 til -15-39 -43-35 område -40 Kassebeholdning -50-104 -92-96 -102 Gennemsnitlig kassebeholdning i ht. -100-439 -418-394 -370 kassekreditreglen Langfristet gæld ultimo Fald 446 413 379 345 Det kan bemærkes at Resultat af den ordinære driftsvirksomhed og Resultat af det skattefinansierede område ikke opfylder måltallet i 2015. Der henvises i øvrigt til tidligere udsendte materialer. Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Budgetmateriale til 1. behandling af budget 2015-2018 Høringssvar til budget 2015-2018, ajourført 16.9.2014 Beslutning Økonomiudvalget den 8. september 2014 Økonomiudvalget anbefaler på baggrund af de indarbejdede tekniske ændringer, samt de politiske drøftelser på budgetseminaret den 21.-22. august samt 25. august: at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 26,1 at der vælges statsgaranti af udskrivningsgrundlag og generelle tilskud at udskrivningsgrundlaget fastsættes til 5.998,3 mio. kr. at grundskyldspromillen fastsættes uændret til 22,12 at fristen for fremsendelse af ændringsforslag fastsættes til 22. september 2014 kl. 9.00 Forslag til budget 2015-2018 oversendes til Byrådets 1. behandling. Beslutning Byrådet den 17. september 2014 Byrådet godkender Økonomiudvalgets indstilling til 1. behandling af budget 2015-2018, og oversender dermed budgetforslag 2015-2018 til Byrådets 2. behandling. 4. Orientering Beslutning Byrådet den 17. september 2014 Orientering om møde i Udvikling Fyn 2.0 med associerede medlemmer Orientering fra seneste møde i Borgmesterforum Orientering om ekstraordinært møde i beredskabskommissionen. 5. Spørgetid Møde i Byrådet den 17. september 2014 - Kl. 17:00 Assens Kommune, 4 af 6

Beslutning Byrådet den 17. september 2014 Malene Rye Andersen spurgte til svar på spørgsmål om antal cpr.nr. pr. sagsbehandler i Assens Kommune. Møde i Byrådet den 17. september 2014 - Kl. 17:00 Assens Kommune, 5 af 6

Underskriftsside Søren Steen Andersen Dan Gørtz Lars Kristian Pedersen Tanja Møllegaard Løvgren Leif Wilson Laustsen Rie Nielsen Henrik Mott Frandsen Ole Knudsen Erik Klindt Andersen Henning Jensen Bodil Boesgaard Jens Henrik W. Thulesen Dahl Hans Bjergegaard Betina Signe Stick Tage Kiltang Bartholin Finn Viberg Brunse Charlotte Christiansen Leif Rothe Rasmussen Henrik Hansen Charlotte Vincent Petersen Elmer Philipsen Lars Søgaard Lone Akselsen Sara Emil Baaring Arno Termansen Mogens Mulle Johansen Malene Rye Andersen Poul Poulsen Ena Nørgaard Møde i Byrådet den 17. september 2014 - Kl. 17:00 Assens Kommune, 6 af 6

Bilag: 3.1. Budgetmateriale til 1. behandling af budget 2015-2018 Udvalg: Byrådet Mødedato: 17. september 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 196460/14

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Indledende bemærkninger Hermed fremsendes direktionens forslag til driftsbudgettet samt borgmesterens forslag til anlægsbudget for 2015-2018. Det tekniske budget viser en økonomisk udfordring i 2015 på 37,4 mio. kr. for at opnå balance i totalbudgettet. Økonomiudvalget besluttede i januar måned, at der skulle udarbejdes et råderumskatalog på 25 mio. kr. Efter første budgetseminar var Byrådet enige om, at der skulle beskrives for yderligere 10 mio. kr. Primo juli modtog vi de endelige indtægtstal på skatter og generelle tilskud, og på baggrund af disse blev det administrativt besluttet, at der skulle beskrives for 10 mio. kr. mere ud over de allerede nævnte 35 mio. kr. Der er beskrevet råderumsblokke til 2015 for i alt 46,8 mio. kr. I materialet er de udarbejdede råderumsblokke anført under hvert politikområde. For at få et budget i balance og opfylde den økonomiske politiks måltal, skal det ikke finansierede beløb på 37,4 mio. kr. findes enten ved at gennemføre besparelser på driften eller reducere anlægsinvesteringerne. På budgetseminaret vil opgaven blive gennemgået og de mulige håndtag til løsninger vil blive fremlagt. Det tekniske budget indeholder konsekvenserne af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, Indenrigs- og Sundhedsministeriets endelige udmeldinger om skatteindtægter og generelle tilskud og tekniske ændringer som er foretaget til 1. behandlingen. Generelt er pris- og lønskønnet nedreguleret, jfr. udmelding fra KL, som en konsekvens af økonomiaftalen. Klik her for at gå til oversigt over politikområder Investeringsoversigt Såfremt der foreligger ønskeblokke, er disse anført under hvert politikområde. Som tidligere år er der fremsendt ansøgning om tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, men intet er indregnet i budgetforslaget. Det formodes at tilsagn eller afslag udmeldes ultimo august. Servicerammen er i budgetlægningen et væsentligt parameter at fokusere på. Som det tekniske budget for 2015 foreligger til 1. behandlingen, er der et underskud på ca. 1 mio. kr. Målet, på kort sigt, må være at overholde servicerammen og på lang sigt at genopbygge muligheden for at afsætte en pulje til overførsler.

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Budget- og bevillingsoversigt

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Servicerammen Servicerammen er udtryk for hvor mange penge kommunerne må bruge på serviceudgifter. Hvis kommunerne sammenlagt overskrider den udmeldte serviceramme, risikerer kommunerne under ét at blive modregnet denne overskridelse i det følgende års tilskud. I aftalen er den udmeldte kommunale serviceramme på 234,6 mia. kr., Assens Kommunes andel udgør 1.721 mio. kr. Kommunens serviceudgifter kan i materialet opgøres til 1.722 mio. kr. i 2015. Dermed er der en overskridelse på 1 mio. kr. i forhold til den udmeldte serviceramme. Tabel med serviceudgifter fordelt på udvalgsområde: Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt I 1000 kr. 2015 i alt Indenfor servicerammen Udenfor servicerammen Økonomiudvalget 221.002 221.002 0 Innovations- og Medborgerskabsudvalg 42.605 42.605 0 Miljø- og Teknik udvalget 99.285 99.285 0 Børne- og Undervisningsudvalget 771.613 734.130 37.483 Kultur- og Fritidsudvalget 57.821 57.821 0 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 318.222 12.641 305.581 Social- og Sundhedsudvalget 891.927 545.988 345.939 Beredskabskommissionen 8.890 8.890 0 Samlet 2.411.455 1.722.452 689.003

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 I forlængelse af det ophævede krav omkring den kommunale kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse er arbejdet med mål i budgettet for 2015 forsat koblet sammen med arbejdet omkring Vision 2018. På baggrund af drøftelserne i udvalgene i april og maj er der blevet formuleret følgende mål: Økonomiudvalget: Helhed i den kommunale opgaveløsning Miljø- og Teknikudvalget: Assens Kommunes by- og naturværdier Infrastruktur - veje, ejendomme og energi Kultur- og Fritidsudvalget: Kultur som drivkraft Flere kultur- og fritidsbrugere Børne- og Uddannelsesudvalget: Familie, børn og unge trives, mestrer og deltager Understøttelse af børn og unges interesser og motivation Social- og Sundhedsudvalget: Rehabilitering i socialpsykiatrien Effekt af trænende hjemmepleje Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget: Vækst med nye perspektiver Langtidsledigheden skal nedbringes Innovations- og Medborgerskabsudvalget: Styrkelse af det aktive medborgerskab Innovation i den kommunale opgaveløsning

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Måloverskrift: Økonomiudvalget Helhed i den kommunale opgaveløsning Sammenhæng til vision 2018: Vision 2018 står for vækst og effektivitet. For at borgeren kan føle sig i centrum i opgaveløsningen arbejdes der med større helhed og tværfaglighed i den kommunale administration og sagsbehandling. Effektmål: Langt sigt: At borgeren kun har en indgang til den kommunale sagsbehandling, uanset hvad der drejer sig om. Mellemlangt sigt: Organisationen tilrettes således, at den tilgodeser tværfagligt samarbejde frem for sektorisering og bevillingsbarrierer. Direktionens sammensætning evalueres, kompetenceudvikling i forhold til tværfaglighed som indsatsområde. Kort sigt: Der arbejdes bevidst med ændring af den nuværende organisationskultur hen mod at det er opgaveløsningen der sættes dagsordenen. Det tværfaglige samarbejde skal indtænkes i alle former for samarbejde i den kommunale organisation. Fokusområder: Der sættes fokus på inddragelse i forbindelse med nedsættelse af nye arbejdsgrupper samt på anderledes tænkning. Netværksorganisering i forhold til tværgående projekter/innovationsprojekter vil blive fremmet. Organisationsstruktur og politikområder må ikke blive en barriere for opgaveløsningen. Indsatser: Der udarbejdes en strategi for udbredelsen af tværfagligt samarbejde. Strategien skal afstikke den nødvendige retning og lægge op til et kulturskift. Metode til effektvurdering: På kort sigt er der fokus internt. På ledelsesniveau vil der løbende blive fulgt op på hvordan det tværgående arbejde lykkes og fungerer. Der afrapporteres til direktionen hvert halve år om eksempler på tværgående samarbejde. På langt sigt er fokus rettet mod antallet af indgange til Assens Kommune

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Miljø og teknikudvalget Måloverskrift: Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for at se og opleve den fantastiske natur og de flotte landskaber. Effektmål: Langt sigt: Bidrage til at flere skal flytte til en kommune med flotte landskaber og attraktiv natur ligesom flere turister skal besøge vores naturområder. Sikre en rig og varieret natur også af hensyn til biodiversitet og et godt miljø Mellemlangt sigt: Naturen i Assens er udviklet, så der er flere sammenhængende naturområder af høj kvalitet og mulighederne for friluftsliv er øget væsentligt. Kort sigt: Naturen i Assens udvikles med baggrund i en sammenhængende strategi og i samarbejde med de der ønsker at forbedre natur og friluftsliv. Faciliteterne for lystfiskeri fremmes til gavn for borgere, naturelskere og turister. Fokusområder: De udvalgte fokusområder er: Natur og Friluftsliv Indsatser: Der blev udarbejdet en Natur og Friluftsstrategi i 2013. De første skridt i strategien gennemføres i 2013-15 i samarbejde med alle, der ønsker at forbedre natur og friluftsliv i kommunen. Særlige indsatsområder vil være områderne ved Brende Å, Lillebælt, Helnæs Bugt, Haarby Å samt at udvikle de bolignære friluftsaktiviteter. Der er særlige indsatser efter dialog med interessenter for at fremme lystfiskeri ved Helnæs Bugten. Metode til effektvurdering: Befolkningstal og besøgstal målt som overnattende turister Konstatering af om de planlagte strategier og projekter afsluttes

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Miljø og teknikudvalget Måloverskrift: Infrastruktur veje, ejendomme og energi Sammenhæng til vision 2018: Vi vil arbejde for fremkommelighed, bæredygtige energiløsninger og investeringer i kommunens ejendoms- og vejkapital med henblik på at gavne såvel vækst som bosætning. Effektmål: Langt sigt: At nedbringe transporttiden og samtidig øge trafiksikkerheden. At alle kommunale bygninger er optimeret energimæssigt. At kommunens kapital i veje og bygninger ikke forringes, men fremstår med god vedligeholdelse Mellemlangt sigt: Nye bygninger er enten energineutrale eller energiproducerende. Kort sigt: Vi vil arbejde for at mindske påvirkningen af klimaet ved aktivt at minimere vores bygningers energiforbrug samt indtænke energirigtige løsninger i udbygningen af infrastrukturen. Fokusområder: De udvalgte fokusområder er: Nedbringe de kommunale bygningers CO2-udledning. Øge egenproduktion af energi. Fokus på fremkommelighed og trafiksikkerhed kombineret med energirigtige trafikløsninger, fx ved intelligent trafikinformation og belægninger med lav rullemodstand. Indsatser: Energirenovering af kommunale bygninger Etablering af cykelstier Forbedring af fremkommeligheden mellem Assens og Odense og den fynske motorvej. Nærværende mål for 2015 er i store træk videreført fra 2014. Status pr. maj 2014 på indsatserne er følgende: Energirenovering: CO2-regnskabet for egne bygninger følges løbende og indberettes 1 gang årligt. CO2-regnskabet for 2013 er under udarbejdelse. De sidste forbrugsoplysninger fra forsyningsselskaberne for 2013 er tilgængelige den 20. maj 2014. Herefter analyseres data og den opnåede CO2 besparelse udregnes. Resultatet af det endelige CO2-regnskab forventes at være tilgængeligt primo juni. Næste side

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Cykelstier: Der er i foråret 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere for at afdække borgernes transportvaner og deres tilfredshed med forholdene for cyklister. Resultatet af undersøgelsen offentliggøres senere i 2014 og vil danne grundlag for udarbejdelse af en stiplan som en del af Assens Kommunes trafiksikkerhedsplan. Forbedring af fremkommelighed: Assens Kommune har fået udarbejdet en strækningsanalyse for udvalgte overordnede strækninger i Assens Kommune. Strækningsanalysen beskriver mulige tiltag, der kan forbedre fremkommeligheden på vejnettet. Analysen peger på flere tiltag, bl.a. omlægning/forbedring af Odense Assensvejen vest for Glamsbjerg. I budget 2014 og overslagsårene er der afsat 25 mio. kr. til forbedring af fremkommeligheden på netop denne strækning. Miljø- og Teknikudvalget besluttede på møde den 5. november 2013 at iværksætte en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for ud- og/eller ombygning. Resultatet af denne forundersøgelse forelægges udvalget i august 2014 og skal danne grundlag for valg af løsning. Assens Kommune har også indgået aftale med et rådgivningsfirma, som opsætter 6 målestationer på strækningen Assens- Odense. På den del af strækningen, som er beliggende i Odense Kommune, Har Oddense Kommune allerede opsat målestationer. Med målestationerne kan registreres rejsetider for alle målte delstrækninger mellem Assens by og Odense centrum for alle tider over døgnet. Aftalen vil blive over en 3 årig periode. Metode til effektvurdering: Udarbejdelse af co2-regnskab Måling af trafikuheld og transporttid Nærværende mål for 2015 er videreført fra 2014. Status pr. maj 2014 på effekten er følgende: CO2-regnskabet for 2013 foreligger endnu ikke, men i næste status i efteråret 2014 vil de seneste 3 års CO2-regnskaber foreligge. Udviklingen følges med udgangspunkt heri. Der foretages en årlig optælling af trafikuheld resultatet ligger klar i august måned. Resultatet kan holdes op imod statistikken for de seneste år. Måling af transporttiden på den udvalgte vejstrækning mellem Assens og Odense er nu mulig, da der opsættes målestationer. Det vil nu være muligt at lave en før- og eftermålinger, som kan vise resultatet af gennemførte tiltag til forbedring af fremkommeligheden.

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Kultur og fritidsudvalget Måloverskrift: Kultur som drivkraft Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bor her via udvikling af kulturinstitutionerne: Museum Vestfyn, Assens Bibliotekerne, Assens Musikskole, ungdomskulturhus og Tobaksgaarden. Effektmål: Langt sigt: For at sikre attraktive og dynamiske lokalsamfund skal flere borgere og gæster opleve og engageres i de mange kulturtilbud der kendetegnes ved både kvalitet og nytænkning. Flere skal flytte til og besøge Assens Kommune, som følge af såvel kvalitet som udbuddet af kulturtilbud. Kulturen sætter Assens Kommune på landkortet Mellemlangt sigt: Museum Vestfyn udvikles som et statsanerkendt selvejende museum, der muliggør realiseringen af museets vision om at Museum Vestfyn i 2020 spiller en central rolle i kommunen som videncenter, attraktion og læringsmiljø, og at museet får flere besøgende. Assens Bibliotekerne videreudvikles med et bedre og mere kvalificeret kulturtilbud: et bedre materialeudbud og realiseringen af Danskernes digitale bibliotek Etablering af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg, der giver adgang, plads og rammer til unges samvær, udviklende fællesskaber og udfoldelsesmuligheder; Understøtter unges initiativer og kreativitet og er omdrejningspunkt for de musik- og ungdomsskoleaktiviteter, der henvender sig til den ældste målgruppe. Tobaksgaarden videreudvikles som regionalt betydende spillested, og såvel Tobaksgaarden som Industrien skal understøttes som kulturhus og ramme for en bred palet af kulturel virksomhed. Kort sigt: I perioden 2014 og 2015 gennemfører Museum Vestfyns forandringsbestyrelse den godkendte handlingsplan og implementerer nyt arbejdsgrundlag, som indeholder de konkrete mål for udviklingen af museet. AssensBibliotekerne etablerer et bedre og større udbud af fysiske materialer for at understøtte materialeudbuddet i de åbne biblioteker. Desuden etableres en bedre og et større udbud af digitale materialer og netydelser bl.a. gennem tilslutningen til Danskernes Digitale Bibliotek.. Der etableres et ungdomskulturhus i Glamsbjerg på de unges præmisser, og med mulighed for etablering af såvel musik- som ungdomsskoleaktiviteter. At få beskrevet en samlet handleprogram for videreudvikling af Tobaksgaarden, herunder vurdering af rammer, økonomi, aktiviteter og fremtidige anlægsinvesteringer. Samt udarbejde et udviklingsprojekt for industriens rolle som kulturhus. Næste side

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Fokusområder: Udvikling af Museum Vestfyn Materialeudbud og Danskernes digitale bibliotek - AssensBibliotekerne, Ungdomskulturhus i Glamsbjerg Tobaksgaarden som regionalt spillested og kulturelt fyrtårn, og Industrien som kulturhus. Indsatser: Museum Vestfyn: Der etableres en ny forandringsbestyrelse for Museum Vestfyn, på baggrund af nye vedtægter. Opgaven er at realisere det nye museum senest inden udgangen af 2015. Assens Kommune varetager - med den nye konstruktion samt en øget direkte dialog mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Museum Vestfyns bestyrelse - et skærpet tilsyn med museet. AssensBibliotekerne Fysiske materialer: AssensBibliotekernes driftsbudget udvides fra 2014 med ekstra midler til indkøb af fysiske materialer. Digitale materialer og Danskernes Digitale Bibliotek: AssensBibliotekerne tilslutter sig indkøbssamarbejdet for centralt forhandlede elektroniske licenser og netydelser i Danskernes digitale Bibliotek. Driftsbudget udvides fra 2014 med ekstra midler til indkøb af digitale materialer, så der sikres et minimumsudbud (basispakke) af netydelser for borgerne i Assens Kommune. AssensBibliotekerne tilslutter sig Danskernes digitale Bibliotek i 2013 og idriftsætter Danskernes digitale Bibliotek fra 2014. Ungdomskulturhus Ungdomskulturhusets etablering afklares i 2013, og etableres efter endelig afklaring, gennem dialog med især de unge i Assens Kommune. Tobaksgaarden og Industrien Udviklingsplan for Tobaksgaarden: Der igangsættes et arbejde med at undersøge mulighederne for at styrke Tobaksgaardens rolle som regionalt spillested og som kulturhus, og i den forbindelse vurderes rammerne for Tobaksgaardens virke og tilskud. I forbindelse hermed skal Musikskolens aktiviteter på Tobaksgaarden styrkes ved at indgå en aftale om yderligere brug af lokaler, samt etablering af øvelokaler for rytmisk musik. Næste side

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Mål i budget 2015 Endelig indgår det i udviklingsplanen, at det skal vurderes hvordan de næste to faser i projekt Kulturarkaden kan gennemføres. Kulturarkaden indebærer bl.a. etablering af øvefaciliteter, værkstedsfaciliteter for billedskole, medieundervisning mv. målrettet børn og unge, samt en udvidelse af faciliteterne i og omkring Jacob Gade salen. Industrien: I dialog med aktørerne omkring Industrien udarbejdes et udviklingsprojekt for industriens rolle som kulturhus. Metode til effektvurdering: Primært via konstatering af, at vi har retning og at igangsatte og planlagte aktiviteter gennemføres. Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Kultur og fritidsudvalget Måloverskrift: Flere kultur- og fritidsbrugere Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her fordi vi har fokus på et rigt og dynamisk kultur- og fritidsliv Effektmål: Langt sigt: Flere borgere og gæster skal opleve, deltage og engageres i fritids- og kulturlivet, herunder i forhold motions- og sundhedsfremmende aktiviteter med kvalitet. Kultur- og fritid er et væsentligt element for attraktive og dynamiske lokalsamfund. Flere skal flytte til og besøge Assens Kommune som følge bedre kvalitet og større udbud af aktiviteter og faciliteter i haller og svømmehaller, der evner at sætte Assens Kommune på landkortet Mellemlangt sigt: Svømmehalsfaciliteterne udvikles og nytænkes, og der investeres heri Der gennemføres om- og tilbygningsprojekter i 2-3 idrætshaller Kort sigt: Der udarbejdes en helhedsplan for udvikling af svømmehallerne i Assens Kommune, samt en ny strategi for udviklingen af idrætshallerne Strategien omsættes til handlinger gennem en implementeringsplan. Fokusområder: Implementering af revideret udviklingsstrategi for haller og svømmehaller Indsatser: Der udarbejdes en implementeringsplan for det videre arbejde med udvikling af haller og svømmehaller. Som følge af Strategi for udvikling af svømmefaciliteter i Assens Kommune skal der arbejdes med realiseringen af dele af Bastionerne, herunder især renovering af Haarby Svømmehal. Som følge af Strategi for udvikling af de selvejende haller i Assens Kommune 2013 prioriteres investeringer i nye faciliteter i Haarby og Glamsbjerg, samt i Aarup. Endelig etableres dialog med hallerne om udvikling af samarbejde på en række fronter, for at flere borgere bliver aktive. Metode til effektvurdering: Primært via konstatering af, at vi har retning og at igangsatte og planlagte aktiviteter gennemføres.

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Måloverskrift: Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her Uddannelse til alle Vilje til vækst Effektmål: Børn og uddannelsesudvalget Familie, børn og unge trives, mestrer og deltager i hverdagens aktiviteter Lang sigt: Igennem projekt I Assens Kommune lykkes alle børn arbejdes med at børnene motiveres til læring og udvikling. Inddragelse af familierne er en vigtig hjørnesten for at børnene kan tilegne sig kundskaber og færdigheder Mellemlangt sigt: Gennem kost og motion sikres barnet det grundlæggende fundament til at kunne trives og deltage i hverdagens aktiviteter og få lyst til at lære i dagtilbud og skole. Kort sigt: Der skal skabes betingelser for at de voksne omkring børnene i dagtilbud og skoler har de fornødne ressourcer til at indgå i relationer med børnene og børnegruppen Fokusområder: Der skal fokus på området ved at der arbejdes for reelle og kostrelevante frokostordninger i de enkelte institutioner og skoler. Implementering af skolesundhedsprofiler Indsatser sammen med familier i vanskelige situationer Indsatser: Inklusionsprocesserne i dagtilbud og skoler understøttes i alle sammenhænge, både på de specifikke fagområder og i tværfaglige sammenhænge. Fastholdelse og videreudvikling af grupper og individuelle forløb for familier i vanskelige situationer. Der implementeres nye bestemmelser fra Serviceloven, som fastlægger krav til hurtigere afdækning af underretninger, opfølgninger på indsatser og rådgivning til familier i vanskelige situationer Metode til effektvurdering: Udviklingen i mængder og ressourceforbrug for specialiserede pædagogiske indsatser og undervisning, følges. Der indarbejdes evalueringsmetodik, som pt. er under udvikling. Mængder og indsatser i forhold til modtagne underretninger følges via konkrete registreringer. Børn og unges sundhedstilstand følges via skolesundhedsprofiler

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Måloverskrift: Sammenhæng til vision 2018: Alle får en uddannelse Børn og uddannelsesudvalget Understøttelse af børn og unges interesser og motivation, så de er sultne efter viden Effektmål: Lang sigt: Minimum 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse 60 % af en årgang gennemfører en videregående uddannelse Mellemlangt sigt: Tilmeldingen til gymnasiale uddannelser er på niveau med landsgennemsnittet Andelen af unge som gennemfører en uddannelse stiger ved at øge antallet af praktikpladser. Kort sigt: Fastholdelse af inklusion Understøtte inklusionsprocesser i alle sammenhænge Fokusområder: Implementering af den nye folkeskolelov Implementering af IT-strategien Samarbejde mellem kommunale aktører, ungdomsuddannelser og erhvervslivet Indsatser: Kompetenceudvikling af personale Fokus på tværfaglighed gennem f.eks.: - Implementering af tidlig opsporing - Organisering af uddannelsesindsatser i samarbejde med andre forvaltningsområder, ungdomsuddannelser og erhvervslivet (Ungekoordineringsgruppen) Metode til effektvurdering: Nationale tests Følge udviklingen på nøgletal for eksklusion og antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse Gennemførelse af en brugerundersøgelse med fokus på personlig og faglig udvikling blandt forældrene til elever i 0.-10. klasse

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Social og sundhedsudvalget Måloverskrift: Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret) arbejder vi med metoden rehabilitering. Socialpsykiatrien skal derfor udvikle attraktive rehabiliterende tilbud med fokus på job- og uddannelse, sociale færdigheder og kompetencer samt fritidsliv og bolig. Effektmål: Langt sigt: At psykiatriske borgere i de forskellige målgrupper i højere grad bliver selvhjulpne og selvforsørgende At flere borgere afslutter deres forløb i Psykiatricenteret og kommer videre i job eller uddannelse. Og at flere bliver i stand til at klare sig med mindre indgribende indsatser. At flest mulig med en psykisk lidelse kan klare sig i egen bolig. Mellemlangt sigt: Introducere og kvalificere medarbejderne til at tage afsæt i den rehabiliterende tanke og arbejdsmetode herunder skabe et tillidsfuldt miljø, hvor samarbejdet mellem borger og fagperson bliver en pågående proces i udvikling. Kort sigt: For alle borgere tilknyttet Psykiatricenteret skal der formuleres mål og delmål, som er operationelle og tydelige for både borger og fagperson herunder skal borgeren introduceres til konceptet dynamisk samarbejdsproces samt kompetencen mestring. Fokusområder: Konkrete og målbare beskrivelser (samarbejdsaftale) af rehabiliteringsforløbet for den enkelte indenfor: Job og uddannelse Udvikling af sociale færdigheder og kompetencer Egen bolig Fritidsliv Indsatser: Der arbejdes målrettet med rehabilitering i medarbejdergruppen og i brugergruppen i Psykiatricenteret. Da der er tale om et rehabiliterende forløb med fokus på større selvhjulpethed, uddannelse og arbejde, er det en forudsætning for indfrielse af målene, at den enkelte borger møder i sit tilbud i Psykiatricenteret som aftalt. For kontanthjælpsmodtagere vil der derfor samarbejdes med Jobcenter og Myndighed ved manglende fremmøde. Næste side

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Mål i budget 2015 Der følges op på mål og delmål for den enkelte minimim hver 3. måned. Her vurderes og tilrettes eksisterende mål og delmål og på det enkelte mål og delmål oprettes et notat i Bostedsystemet. Der følges op på samarbejdsaftalen min. 1 gang om året. Her føres justeringer af aftalen ligeledes til notat. Metode til effektvurdering: 1 gang årligt følges der op på, hvad den enkelte, som har afsluttet et forløb i Psykiatricenteret, er udvisiteret til. Effekten af den rehabiliterende indsats skal kunne måles ved, at flere borgere med en psykisk lidelse har udviklet deres kompetencer og evner indenfor et eller flere af ovenstående fokusområder. Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Social og sundhedsudvalget Måloverskrift: Effekt af Trænende Hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed for at genvinde tabt formåen og derved højne deres livskvalitet. Trænende Hjemmepleje er med til at forebygge yderligere nedsat funktionsevne og de helbredsmæssige konsekvenser, det kan give. Effektmål: Lang sigt: At der trods den demografiske udvikling ikke vil ske stigning i visiterede indsatser efter servicelovens 83. Mellemlangt sigt: Kort sigt: Nye borgere til hjemmeplejen eller første henvendelse til personlig pleje: At alle borgere vedrørende nyhenvendelse til hjemmepleje visiteres til Trænende Hjemmepleje. (Servicemål: 80 % visiteres til Trænende Hjemmepleje) At borgere visiteret til Trænende Hjemmepleje opnår størst mulig selvhjulpenhed uden eller med hjælpemidler. (Servicemål: 30 % af nye borgere, som visiteret til Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne) Borgere, der allerede modtager hjælp fra hjemmeplejen: At borgere, der vurderes med et træningspotentiale modtager Trænende Hjemmepleje (Servicemål: 10 % af kendte borgere modtager Trænende Hjemmepleje) At kendte borgere, der modtager Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp end tidligere. (Servicemål: 70 % af de kendte borgere, som modtager Trænende Hjemmepleje, bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp) Fokusområder: Der skal tværfagligt være en fælles tilgang til Trænende Hjemmepleje, så alle faggrupper har samme mål med indsatsen. Der skal fra visitation, sygepleje, træning, hjemmepleje, private leverandører og andre samarbejdspartnere være samme fokus. Indsatser: Trænende Hjemmepleje er allerede en indsats, borgerne visiteres til. Måling på effekt er en metode til at synliggøre indsatsen og virkningen af denne. Næste side

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Mål i budget 2015 Metode til effektvurdering: Alle nyhenvendelser vedrørende hjemmepleje registreres. Alle borgere, der visiteres til Trænende Hjemmepleje eller får tilbudt en særlig rehabiliterende indsats registreres. Alle borgere, der har været igennem et Trænende Hjemmeplejeforløb og bliver selvhjulpne uden eller med hjælpemidler registreres. Alle kendte borgere, der efter en særlig rehabiliterende indsats bliver slevhjulpen, får mindre, uændret eller mere hjælp registreres. Registreringen vil foregå i omsorgssystemet AvaleoOmsorg Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Måloverskrift: Vækst med nye perspektiver Sammenhæng til vision 2018: Vækst og Udvikling understøttes via målrettede indsatser i den kommunale sagsbehandling, rammesætning i den fysiske planlægning og forbedring af rammevilkår for erhvervslivet. Et styrket og udvidet samarbejde med virksomhederne bidrager til, at forbedre virksomhedernes rekrutteringsgrundlag, idet Jobcentret er en aktiv medspiller i at opkvalificere de ledige efter virksomhedernes behov og matche ledig med virksomhed. Effektmål: Langt sigt: Virksomhederne i Assens Kommune tør investere og bygge ud Assens Kommune er anerkendt som en af de mest erhvervsvenlige kommuner Mellemlangt sigt: Assens Kommune er anerkendt som en erhvervsvenlig kommune i såvel ranglister, omverdensforståelse som sektorspecifikke undersøgelser Nødvendige organisatoriske tiltag er iværksat og i drift Kort sigt: DI-målinger giver Assens Kommune en væsentligt forbedret placering år for år Virksomhedsstrategien er politisk forankret og igangsat Fokusområder: De 5 strategiske fokuspunkter i virksomhedsstrategien på arbejdsmarkedsområdet er: 1. Vi vil synliggøre Jobcentrets services overfor virksomhederne 2. Tilgængelighed til en hurtig og professionel service for virksomhederne skal øges 3. Jobcentrets services understøttes på kommunens hjemmeside mhp. større synlighed og kontaktmulighed via IT 4. Samarbejdet med private virksomheder skal øges 5. Indsatsen overfor virksomhederne differentieres; herunder både med fokus på virksomheder, der gerne vil samarbejde mere, samt opdyrke øvrige virksomheder, der er et stort potentiale i et samarbejde Kommunens erhvervsservice er tilrettelagt med det mål at sikre tilgængelighed til kommunen, hurtighed i sagsbehandlingen og medtænkende sagsbehandling. Næste side

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Mål i budget 2015 Fysisk planlægning anskues som et redskab til udvikling, herunder i forhold til erhvervsliv og detailhandel. Indsatser: Implementering af virksomhedsstrategien Et stærkt partnerskab skaber fordele for alle parter samt de identificerede indsatser i strategien. Assens Kommune er involveret i fællesfynske initiativer, herunder udviklingsrådet 2.0 og Fyns Fremtid. Metode til effektvurdering: Antallet af langtidsledige skal med udgangen af 2015 være begrænset til 300. Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Måloverskrift: Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Langtidsledigheden skal nedbringes Sammenhæng til vision 2018: Vækst og Udvikling: Vi har en aktiv og fleksibel beskæftigelsesindsats, hvor vi nedbringer ledigheden og medvirker til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til det lokale erhvervsliv. Når langtidsledigheden nedbringes, stiger arbejdsudbuddet og dette bidrager til at sikre et bredt og kvalificeret rekrutteringsgrundlag for de lokale virksomheder. Effektmål: Langt sigt: Langtidsledigheden skal være nedbragt Mellemlangt sigt: Nyledige i risiko for langtidsledighed skal modtage en skærpet indsats, så de undgår at blive langtidsledige. Allerede langtidsledige skal bringes i arbejde Kort sigt: Der skal udarbejdes et screeningsværktøj til at identificere nyledige i risiko for langtidsledighed. Allerede langtidsledige skal have indsatser og tilbud, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet Fokusområder: Fokusområdet for at nedbringe langtidsledigheden er to-delt: Der er fokus på, at forebygge at nyledige bliver langtidsledige Der er endvidere fokus på, at afhjælpe langtidsledighed allerede langtidsledige skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Indsatser: Forebyggelse af langtidsledighed: Der skal udarbejdes et screeningsværktøj, som, sammen med sagsbehandlers faglige vurdering, kan identificere nyledige der er i fare for at blive langtidsledige. Ledige i risikogruppen skal herefter have en skærpet indsats i form af: Hyppige målrettede samtaler (1 samtale om måneden) Et målrettet jobfokus, hvor den lediges faglige og geografiske mobilitet udfordres. En motiverende og coachende tilgang i samtalerne med den ledige. Hurtig afklaring af, om der er behov for andre beskæftigelsesrettede aktiviteter Deltagelse i tilbud på Job- og Kompetencecentret Næste side

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Mål i budget 2015 Afhjælpe langtidsledighed: Ledige der allerede er langtidsledige skal modtage en indsats der primært består af virksomhedsrettede forløb, for eksempel løntilskud, virksomhedspraktik og jobrotation, for at genoptræne deres arbejdsmarkedsrettede kompetencer og skabe et netværk. Den virksomhedsrettede indsats kan kombineres med uddannelse/opkvalificering, hvis den lediges uddannelse eksempelvis er blevet forældet eller ikke længere efterspørges. Det er afgørende at uddannelsesindsatsen er kortvarig og målrettet, så den ikke bliver fastholdende. Den langtidsledige kan endvidere henvises til forløb på Job- og Kompetencecentret hvor arbejdsrettede kompetencer genoptrænes. Metode til effektvurdering: Antallet af langtidsledige skal med udgangen af 2015 være begrænset til 300. Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Innovations- og medborgerskabsudvalget Måloverskrift: Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles ansvar at skabe den vækst der skal komme borgere og virksomheder til gavn. Eller sagt på en anden måde - levende fællesskaber skaber vækst. Derfor skal der arbejdes aktivt med at understøtte det aktive medborgerskab i Assens Kommune Effektmål: Langt sigt: At borgerene i Assens Kommune deltager aktivt i lokaldemokratiet, og tager et medansvar for de kommunale velfærdsydelser samt for udvikling af lokalsamfund og hele Assens Kommune. Mellemlangt sigt: At igangsætte initiativer der styrker deltagelse og medansvar hos borgerne med udgangspunkt i deres forskellige ressourcer, interesser og behov. Kort sigt: At gennemføre en analyse af potentialer i forhold til det aktive medborgerskab og i forlængelse heraf udforme en handleplan for de kommende års arbejde med udviklingen af det aktive medborgerskab. Fokusområder: Der vil være tre fokusområder: Skabelse af den kommunale velfærd sammen med borgerne for at få så meget velfærd som muligt for pengene og for at sikre at velfærden målrettes borgernes behov. Understøttelse af borgernes egen udvikling af lokalsamfundene for at skabe gode og attraktive landsbyer og mellembyer, der kan fastholde og tiltrække nye borgere i alle aldre. Styrkelse af den løbende demokratiske dialog med borgerne for at styrke borgernes deltagelse i de politiske beslutningsprocesser, sikre at beslutningerne løbende kvalificeres, og at borgerne engageres og tager ejerskab overfor kommunens udvikling. Indsatser: Der skal udvikles, afprøves, evalueres og iværksættes nye metoder til øget inddragelse, borgernes medbestemmelse og dialog mellem borgere og politikere i Assens kommune. Eksisterende formelle strukturer for dialog mellem politikerne og landsbyerne skal analyseres og revitaliseres med inddragelse af også mellembyerne i Assens kommune. Metode til effektvurdering: Der skal ske en kortlægning af borgernes deltagelsesniveau og holdning til deltagelse og medbestemmelse i Assens kommune (Forventet før-måling ultimo 2014 og efter-måling ultimo 2017/primo 2018).

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Mål i budget 2015 Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Innovation i den kommunale opgaveløsning Sammenhæng til vision 2018: Vision 2018 er kendetegnet ved vækst, udvikling og medborgerskab. Med begrænsede ressourcer kræver det nytænkning af den klassiske opgaveløsning i kommunen. Medarbejderne skal finde på nye og bedre løsninger med inddragelse af ressourcer fra borgere, virksomheder og foreninger og med brug af ny teknologi/velfærdsteknologi. Effektmål: Langt sigt: Borgerens behov bliver imødekommet med bedre og evt. billigere velfærdsløsninger. Mellemlangt sigt: Der arbejdes systematisk med topstyret, radikal innovation på serviceområder, som udpeges byrådet. Decentralt arbejdes der parallelt med at integrere innovation i det daglige arbejde hverdagsinnovation - i de enkelte afdelinger og på de enkelte institutioner med afsæt i konkrete, lokale udfordringer. Nye løsninger implementeres i alle relevante dele af den kommunale organisation. Kort sigt: Innovationsmetoder og - kultur blandt ledere og medarbejdere udvikles og understøttes gennem handleplanen for Prof på Tværs, og byrådet udpeger udvalgte serviceområder til at indgå i innovationsarbejdet. Fokusområder: Der sættes fokus på at tænke såvel velfærdsteknologiske og digitale løsninger som ressourcer fra borgere, virksomheder og foreninger med i alle innovationsprojekter. Indsatser: Der udarbejdes retningslinjer for nedsættelse, drift og afvikling af innovationsnetværk og innovationsarbejdet understøttes med relevant kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere, procesbistand til udvalgte innovationsnetværk samt nye motivations- og styringssystemer. Metode til effektvurdering: Der gennemføres årligt en måling af innovationskulturen i Assens Kommune, ligesom der vil blive udviklet et koncept for måling af merværdien i de nye velfærdsløsninger.

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Den økonomiske politik Nedenstående tabel viser budgetoversigten set i forhold til måltallene i den økonomiske politik. De gule felter viser, at måltallet ikke er opfyldt, de grønne felter viser at måltallene er opfyldt. Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) Måltal 2015 2016 2017 2018 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -100-93 -112-108 -100 Resultat af det skattefinansierede område -30 til -40-15 -39-43 -35 Kassebeholdning -50-104 -92-96 -102 Gennemsnitlig kassebeholdning i ht. kassekreditreglen -100-439 -418-394 -370 Langfristet gæld ultimo Fald 446 413 379 345 Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Likvide aktiver Forventet kassebeholdning primo 2015 i mio. kr. Kassebeholdning 1. januar 2014 (årsberetning) 325,4 Kortfristede tilgodehavender 55,7 Kortfristet gæld -154,0 Budgetlagt kassetræk af de likvide aktiver (budget 2014) -28,0 Sum 199,1 Øvrige ændringer Overførsler fra 2013 til 2014 drift -39,0 Overførsler fra 2013 til 2014 anlæg -21,0 Overførsler fra 2013 til 2014 finans 0,0 Korrektion for deponering og risikofond -73,2 Beregnet kassebeholdning primo 2015 (købekraft) 65,9 Tillægsbevillinger 2014 (1. budgetopfølgning) -1,9 Forventede overførsler fra 2014 til 2015 drift (skøn) 25,0 Forventede overførsler fra 2014 til 2015 anlæg (skøn) 20,0 Kirkekasser -5,0 Beregnet kassebeholdning - budget 2015 (måltal) 104,0 Investeringsoversigt Ovenstående opgørelse angiver en primo beholdning på 104,0 mio. kr. Dette er under forudsætning af, at der sker overførelser fra drift og anlæg på samlet 45,0 mio. kr. mellem årene 2014 og 2015. Den beregnede kassebeholdning udgør den likviditet der er til rådighed reel købekraft, når der er renset for kortfristet gæld, overførsler o.lign.

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Indtægter og finansiering Den endelige statsgaranti blev udmeldt juli, og dette gav anledning til nedenstående ændringer i indtægter og finansiering for Assens Kommune i budgetperioden 2015-2018. Mio kr. 2015 2016 2017 2018 Tekniske budget -2.511,8-2.539,6-2.564,6-2.593,3 Ændringer i skat, tilskud og udligning 18,6 21,8 26,7 32,8 Ændring i beskæftigelsestilskud -10,1-10,1-10,1-10,1 Budget til 1. behandling -2.503,3-2.527,9-2.548,0-2.570,6 Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Ændringer i skat, tilskud og udligning I forhold til den endelige udmeldte statsgaranti er der tale om ændringer på i alt 18,6 mio. kr. i 2015 i relation til det tekniske budget. Det lavere indtægtsniveau skyldes færre skatteindtægter på 14,6 mio. kr. samt færre indtægter vedrørende tilskud og udligning på 4,0 mio. kr. Endeligt er der foretaget ændringer i beskæftigelsestilskuddet, og for budgetåret 2015 udgør ændringen 10,1 mio. kr. i merindtægt. I relation til overslagsårene findes der ikke et skøn fra hverken KL eller ministeriet, så de indlagte budgettal beror på tallet for 2015. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Assens kommune har med budgetlægningen for 2015 2018 valgt at basere budgettet på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, folketal og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015 hviler på et skøn over udviklingen på landsplan i perioden 2012 2015. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015 er baseret på kommunernes udskrivningsgrundlag for 2012 og herefter fremskrevet. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er fastsat til 5.998,3 mio. kr. Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Der blev ansøgt om tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner via Økonomi- og Indenrigsministeriet, men Assens Kommune er ikke blandt de kommuner, der har opnået tilskud ved offentliggørelsen den 29. august.

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Oversigt politikområder Klik på de sorte pile for at gå til oversigt over budgetblokke Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Oversigt politikområde Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt Oversigt politikområde

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Oversigt politikområde Investeringsoversigt

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen BORGMESTERENS FORSLAG TIL INVESTERINGSOVERSIGT Borgmesterens forslag til investeringsoversigt 2015-2018 Driftsprojekter overført til anlæg, ny lovgivning, indgåede kontrakter og igangsatte projekter 73.959 70.410 60.510 61.265 266.144 Anlæg med låneoptagelse (energibesparende foranstaltn.)0 0 0 0 0 Kvalitetsfond (medfinansiering via bloktilskuddet) 0 0 0 0 0 Positiv afledt drift (besparelsespotentiale) 4.200 3.200 4.000 4.000 15.400 I alt 78.159 73.610 64.510 65.265 281.544 I alt kvalitetsfond 15.200 14.000 33.750 31.000 93.950 Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt K Anlæg (i 1000 kr.) 2015 2016 2017 2018 Total 2015-2018 Økonomiudvalg - 1.179 800 1.200 1.000 1.821 Administrativ organisation - 1.179 800 1.200 1.000 1.821 Salg af arvesølv - 2.695-2.695 Udv. vedligeh. og renovering Jobcenterbygning 716 716 Risikostyring 600 600 1.200 1.000 3.400 Nedrivning af tomme kommunale bygninger 200 200 400 NY + afledt drift Innovations- og Medborgerskabsudvalg 11.750 7.750 8.750 8.750 37.000 It og Velfærdsteknologi 11.750 7.750 8.750 8.750 37.000 IT fællesadministration 2.500 2.500 2.500 2.500 10.000 Digitaliseringspulje 2.250 2.250 2.250 2.250 9.000 Velfærdsteknologi - Velfærdsteknologipuljen 3.000 3.000 4.000 4.000 14.000 Lync og Unified Communication - Modernisering af telefoniløsning - mobilitet m.m. 1.000 1.000 NY Udskiftning af multifunktionsmaskiner- Rådhus 1.000 1.000 NY Ny server- og storageinstallation 2.000 2.000 NY Miljø- og Teknikudvalg 42.180 43.250 27.000 31.900 144.330 Miljøpolitik 4.150 3.650 2.900 2.900 13.600 Vandløbsområdet 900 900 900 900 3.600 Vand og Naturplaner 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Natur og Friluftsstrategi 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturisme ved Helnæs Bugt 500 500 Klimatilpasning 750 750 1.500 NY Bemærkninger (Ændringer i forhold til budgetforlig 2014) Oprindeligt 1.500 i 2015, 2016 og 2017. Version 1.6 den 21.-22.08.2014 1 Næste side

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt BORGMESTERENS FORSLAG TIL INVESTERINGSOVERSIGT K Anlæg (i 1000 kr.) 2015 2016 2017 2018 Total 2015-2018 Veje, Grønne områder og Kollektiv trafik 26.830 30.500 16.000 20.000 93.330 Pulje trafiksikkerhed m.v. 2.000 2.000 2.000 1.000 7.000 Udskiftning af gadelysarmatur 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Opdatering af bymidter 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 1. prioritet 4.500 4.500 Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 2. prioritet 5.000 5.000 Asfalt, efterslæb og opgradering 15.000 16.000 6.000 6.000 43.000 På kontrakt Renovering og udskiftning af broer 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Forbedret tilgængelighed til Odense over Glamsbjerg 2.000 5.000 5.000 5.000 17.000 P-pladser ved skoler og haller 1.500 1.500 Ny adgangsvej til sommerhusområdet Asnæs 2.100 2.100 Stianlæg vest om campingpladsen på Asnæs 1.230 1.230 Vedligeholdelse kommunale bygninger 11.200 9.100 8.100 9.000 37.400 K Bygningsvedligeholdelse (fra drift) 7.000 7.000 6.000 7.000 27.000 K Bygningsvedligeholdelse - Efterslæb og påbud - herunder Kildebakken i 2015 Landsbypulje 2014-2015 (Kommunens andel 40%) Opdatering kommunale udlejningsejendomme/tomme bygninger 2.000 2.000 2.000 2.000 8.000 2.000 2.000 200 100 100 400 Kultur- og Fritidsudvalg 18.468 16.630 1.630 1.515 38.243 Kultur- og Fritidspolitik 18.468 16.630 1.630 1.515 38.243 Museum Vestfyn 415 415 415 415 1.660 Naturskolen Baagø 1.000 1.000 Ungdomskulturhus Glamsbjerg 2.500 2.500 Haarby haludvidelse og svømmehal 12.000 10.000 22.000 Pulje til aktivt medborgerskab 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Bemærkninger (Ændringer i forhold til budgetforlig 2014) Budgetforlig 5.000 i efterflg. år - rykket til 2018 + yderligere behov 10.000 Budgetforlig 9.500 i efterflg. år - rykket til 2018 Ændring i forhold til budgetforlig Budgetforlig 4.000 i efterflg. år - rykket til 2018 og år 2016-2017 oprindelig 0 kr. Nye beløb i år 2016-2017 Oprindeligt beløb i 2015: 10.000 Nyt yderligere behov på 2.000 (I Byrådet 30.04.14 pkt. 25) Budgetforlig 200 i efterflg. år Kunstpulje 100 100 100 100 400 fordelt efterflg. år i 2016 og 2017 Danskerens digitale bibliotek (DDB) 128 115 115 358 Næste side Version 1.6 den 21.-22.08.2014 2

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Oversigt politikområder Investeringsoversigt BORGMESTERENS FORSLAG TIL INVESTERINGSOVERSIGT K Anlæg (i 1000 kr.) 2015 2016 2017 2018 Terrariet - Administration og arbejdsrum i tagetage Tilbygning til Glamsbjerghallen, i henhold til halstrategien Total 2015-2018 1.000 1.000 NY + afledt drift 2.300 2.500 4.800 Bemærkninger (Ændringer i forhold til budgetforlig 2014) 200 flyttet frem til 2014 jf. beslutning i Byrådet d. 30.3, pkt. 22. Danmarks Fugle Zoo 325 325 NY Udendørsanlæg ved Arena Assens 200 NY - Byrådet har, den 30/4-2014 200 pkt. nr. 17, bevilliget 200 i 2015 til udarbejdelse af projektbeskrivelse. Børne- og Uddannelsesudvalg 6.200 5.000 25.750 22.000 58.950 Dagtilbud 1.700 0 0 0 1.700 Digitalisering i henhold til Strategi for K digitalisering 500 500 Sammenlægning af børnehaverne i Brylle K Landsbyordning 1.200 1.200 NY Skole 4.500 5.000 25.750 22.000 57.250 K Digitalisering i henhold til Strategi for digitalisering 4.500 3.000 7.500 K Ud- og ombygning Glamsbjerg skole 1.000 9.000 10.000 20.000 K Ud- og ombygning Tommerup skole 1.000 9.000 12.000 22.000 Budgetforlig 3.000 i efterflg. år - 2016 0 kr. i år 2016-2017 Ændring af budgetforlig flyttet til 2016 Budgetforlig oprindelige beløb: 2015: 10.000 2016: 5.000 2017: 5.000 Budgetforlig oprindeligt beløb: 2015: 5.000 2016: 5.000 K Kloakseparering Årup og Gummerup skoler 4.000 4.000 NY K Beton- og facaderenovering på Tommerup skole 3.750 3.750 NY + afledt drift Social- og Sundhedsudvalg 740 180 180 100 1.200 Sundhed 740 180 180 100 1.200 Træningsredskaber 100 100 100 100 400 Træningsredskaber - hjælpemiddeldepotet 140 80 80 300 Oprindeligt beløb i 2015: 80 Sygeplejeklinikker 500 500 NY Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg 0 0 0 0 0 Jordforsyning 0 0 0 0 0 Køb af jord 5.000 5.000 5.000 5.000 20.000 Salg af jord - 5.000-5.000-5.000-5.000-20.000 Version 1.6 den 21.-22.08.2014 3 Næste side

Budget 2015-2018 1. BEHANDLING BORGMESTERENS FORSLAG TIL INVESTERINGSOVERSIGT Forside og indledning Budgetoversigt Servicerammen K Anlæg (i 1000 kr.) 2015 2016 2017 2018 Total 2015-2018 Bemærkninger (Ændringer i forhold til budgetforlig 2014) Mål i 2015 Den økonomiske politik Likvide aktiver Indtægter og finansiering Anlæg excl. jordforsyning i alt 78.159 73.610 64.510 65.265 281.544 Heraf udgifter 80.854 73.610 64.510 65.265 284.239 Heraf indtægter - 2.695 0 0 0-2.695 Anlæg og jordforsyning i alt 78.159 73.610 64.510 65.265 281.544 Heraf udgifter 85.854 78.610 69.510 70.265 304.239 Heraf indtægter - 7.695-5.000-5.000-5.000-22.695 K Kvalitetsfond i alt 15.200 14.000 33.750 31.000 93.950 Oversigt politikområder Investeringsoversigt

Bilag: 3.2. Høringssvar til budget 2015-2018, ajourført 16.9.2014 Udvalg: Byrådet Mødedato: 17. september 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 207622/14

Indkomne høringssvar til budget 2015-2018

Indkomne høringssvar budget 2015-2018 INDHOLDSFORTEGNELSE HovedMED... 1 Fælles MED-Rådhus... 3 Fælles MED-By, Land og Kultur... 5 Fælles MED-Børn og Undervisning... 6 Fælles MED-Social og Sundhed... 8 Handicaprådet... 10 Ældrerådet... 12 Landdistriktsrådet... 15 Assens Musikskole MED-udvalg... 19 Assens Ungdomsskole bestyrelse... 20 Assens Ungdomsskole MED-udvalg... 21 AssensBibliotekerne MED-udvalg... 22 Folkeoplysningsudvalget... 23 Bofællesskabet Odensevej 29E MED-udvalg... 24 Center for Senhjerneskade MED-udvalg... 28 Familiehusene i Assens MED-udvalg... 30 Flemløse Plejehjem MED-udvalg... 32 Hjemmeplejen - MED-udvalg... 33 Holmely - MED-udvalg... 34 Pilehaveskolen bestyrelse... 35 Pilehaveskolen - MED-udvalg... 37 Plejeboliger, Æblehaven Hårby MED-udvalg... 39 Psykiatri og Misbrug - MED-udvalg... 40 Strandgården - MED-udvalg... 42 Sygepleje og Rehabiliering - MED-udvalg... 43 Pilebakken - MED-udvalg... 44 Pårørendeforeningen ved Pilebakken... 45 Lindebjerg - MED-udvalg... 46 Pårørenderådet Lindebjerg... 49 Assensskolen - MED-udvalg... 54 Assensskolen skolebestyrelsen... 55 Brylle Landsbyordning... 57 Bøllehuset, Skallebølle Landsbyordning... 59 Børnehusene i Assens by forældrebestyrelsen... 60 Børnehusene i Assens by - MED-udvalg... 62 Børnehusene i Vissenbjerg forældrebestyrelsen... 63 Børnehusene i Vissenbjerg - MED-udvalg... 64 Børnehusene i Aarup - MED-udvalg... 65 Børnehuset Himmelrummet forældrebestyrelsen... 66 Børnehuset Himmelrummet - MED-udvalg... 67 Børnehuset Haarby forældrebestyrelse... 68 Børnehuset Haarby - MED-udvalg... 69 Dagplejen bestyrelse... 70 Dagplejen - MED-udvalg... 71 Glamsbjergskolen skolebestyrelsen... 72 Landsbyordning Gummerup bestyrelsen... 74 Landsbyordning Gummerup MED-udvalg... 75 Landsbyordning Salbrovad fællesbestyrelsen... 76 Landsbyordning Salbrovad - MED-udvalg... 78 Landsbyordning Dreslette MED-udvalg... 80 Landsbyordning Dreslette fællesbestyrelse... 81 Områdeins. Glamsbjerg-Flemløse bestyrelsen... 82 Områdeins. Glamsbjerg-Flemløse - MED-udvalg... 84 Områdeins. Tommerup bestyrelse... 86 Områdeins. Tommerup - MED-udvalg... 88 Skallebølle skole og børnehave fællesbestyrelse... 90 Skallebølle skole og børnehave - MED-udvalg... 92 Tallerupskolen - MED-udvalg... 93 Tallerupskolen skolebestyrelse... 94 Tommerup skole - MED-udvalg... 96 Tommerup skole skolebestyrelse... 97 Verninge skole, børnehave, vuggestue bestyrelse... 99 Verninge skole, børnehave, vuggestue MED-udvalg 101 Vissenbjerg skole MED-udvalg... 103 Vissenbjerg skole skolebestyrelsen... 104 BUPLs TR-gruppe... 105 Facebooktråd fra Digitalt Borgermøde... 106 Debattråd fra hjemmesiden... 127 12.9.2014/jk Efterfølgende modtaget: Børnehusene Aarup bestyrelsen... 130 Fællesinstitutionen Ebberup skole, børnehave, vuggestue bestyrelsen... 131 Fællesinstitutionen Ebberup skole, børnehave, vuggestue - MED-udvalg... 132 Haarby skole... 133 Terrariet... 134

Til Byrådet Høringssvar HovedMED har på et ekstraordinært møde den 8. september 2014 drøftet høringsmaterialet vedrørende budget 2015-2018. Bemærkninger HovedMED er klar over, at opgaven med at opnå et budget i balance er større i år, end den har været de seneste år. HovedMED er af den overbevisning, at det vil give størst ro i organisationen, hvis Byrådet i år træffer de nødvendige og tilstrækkelige beslutninger for hele budgetperioden fremfor at trække pinen i langdrag. HovedMED vil herunder foretrække, at Byrådet primært gennemfører besparelser, som ikke har personalemæssige konsekvenser. HovedMED lægger desuden vægt på, at den omhyggelige personaleplanlægning bliver fastholdt i den aktuelle situation med henblik på at undgå afskedigelser i videst muligt omfang. HovedMED er slutteligt bekymret over antallet af reduktionsblokke som vedrører kompetenceudvikling. Det er væsentligt at fastholde fokus på kompetenceudvikling set i lyset af den nye delpolitik for kompetenceudvikling samt den generelle udviklingsdagsorden i kommunen. Bemærkninger fra medarbejderrepræsentanterne Medarbejderrepræsentanterne i HovedMED finder reduktionsblokkene omkring procentvise reduktioner og manglende pris- og lønfremskrivninger problematiske. Fremgangsmåden skaber ikke den nødvendige tydelighed på de politiske prioriteringer samt konsekvenserne heraf. Medarbejderrepræsentanterne er bekymrede over udsigten til færre ledere i kraft af blandt andet øget områdeledelse. Erfaringsmæssigt vil det betyde, at den daglige ledelse bliver mindre synlig på den enkelte Side 1 af 134

arbejdsplads samt, at medarbejderne vil skulle løse opgaver, som hidtil blev udført af ledelseslaget. Afsluttende bemærkninger Hovedudvalget sætter i sit høringssvar primært fokus på de generelle og overordnede forhold for kommunens ansatte. Budgettets mere fagspecifikke konsekvenser bliver der sat fokus på i høringssvarene fra Fælles MED-udvalgene. Byrådet bedes om i sin gennemgang af høringssvarene at være opmærksom på denne arbejdsdeling mellem HovedMED og Fælles MED-udvalgene. Venlig hilsen Henning Qvick Formand John Rasmussen Næstformand Side 2 af 134

Høringssvar fra Fælles MED-Udvalg Rådhus Høringssvar til budget 2015-2018 Fælles MED Rådhus har i møde d. 9. september gennemgået forslaget til budget 2015-2018 på det administrative område og besluttet at sende følgende høringssvar: Besparelse i Administrationen Det konstateres, at det i forbindelse med tidligere års budgetter allerede er vedtaget, at der reduceres med 17 stillinger i årene frem mod år 2018. En yderligere besparelse udover de 17 stillinger vil skabe en meget sårbar organisation, og indebære en række uhensigtsmæssigheder i forbindelse med nøglemedarbejderes normale fraværsperioder (ferie, kompetenceudvikling, ol.). Der vil således i perioder kunne være Forringet kvalitet i sagsbehandling eller forlængede sagsbehandlingstider Begrænset tid til kompetenceudvikling Vanskeligheder ved at gennemføre forandringsprojekter, som kræver indarbejdelse af nye tværgående arbejdsgange Siden kommunesammenlægningen har den administrative organisation været i konstant forandring og der har været reduceret betydeligt i antallet af stillinger. Der er behov for en stabil periode nu, hvor den administrative organisation får ro til at løse de kommende udfordringer, herunder foretage de nødvendige omstillinger til en ny og mere innovativ organisation. Fælles MED opfordrer Byrådet til åbenhed overfor borgerne om de forventede serviceforringelser en yderligere reduktion vil medføre i forhold til sagsbehandlingen. Levetidsforlængelse af IT-hardware En del af hidtidige reduktioner i den administrative organisation er henført til den øgede fokus på digitaliserings- og velfærdsteknologi med implementering af selvbetjeningsløsninger og software, der effektivisere arbejdsprocesserne i administratio- Side 3 af 134

nen. En betydelig levetidsforlængelse på hardwaren på op til 6 år vil vanskeligt kunne forenes med den fortsatte satsning på digitalisering. Fælles MED Rådhus udtrykker bekymring for, at hardwaren bliver forældet med deraf dårlige arbejdshastigheder og øgede udgifter til reparationer. Fælles MED understreger vigtigheden af, at hardware og software skal matche det udstyr, som samarbejdspartnere og borgere betjener sig af. Opdaterede it udstyr og -systemer er en forudsætning for at kunne skabe effektive arbejdsprocesser i kølvandet på den nye digitaliserings- og velfærdsteknologi. Borgerrådgiver Medarbejdersiden i Fælles MED Rådhus udtrykker bekymring over forslag til ansættelse af en Borgerrådgiver. Hvilken rolle vil en Borgerrådgiver få og hvilken indvirkning vil det få for en sagsbehandlers behandling og afgørelser? Grundpillerne i det igangsatte arbejde vedrørende god sagsbehandling og Prof på tværs er jo netop at skabe forbedrede løsninger med borgeren i centrum. Der synes derfor behov for tillid til implementering af projekterne inden der iværksættes nye tiltag. Medarbejdersiden stiller spørgsmålstegn ved effekten af en Borgerrådgiver og vurderer, at ekstraomkostningen kunne undgås, hvis man i stedet arbejder i bund med de igangværende forandringsprojekter. Venlig hilsen På vegne af Fælles MED-Udvalg Rådhus Henning Qvick Formand Reila Frost Næstformand Side 4 af 134

Høringssvar vedr. Budget 2015-2018 FællesMED for By, Land og Kultur har drøftet det foreliggende budgetmateriale, som er udsendt til høring. FællesMED for By, Land og kultur bemærker, at kultur er en betydelig drivkraft i forhold til uddannelse og bosætning, som er blandt ambitionerne i Vision 2018. Det er vanskeligt at se en særlig kulturpolitisk manifestation i budgetforslaget. 12.09.14 Sags id: 14/4850 Rådhus Allé 5 5610 Assens Kontaktperson: E-mail: thbar@assens.dk Dir. tlf.: 6474 7201 Fællesudvalget henviser til høringssvarene fra de lokale MED-udvalg for hhv. Musikskolen og Biblioteket, og opfordrer desuden til fokus på følgende: I arbejdet med løbende forbedring af kommunens borgerbetjening foreslås i stedet for den pas-/kørekortordning der er indeholdt i budgetforslaget, at der etableres en mobil borgerserviceenhed, der ikke blot betjener fra biblioteker, men kan indtænkes i langt flere sammenhænge, Lokaler til Musikskolens administration er et påtrængende behov, og vil kunne indtænkes på flere måder, herunder i Tobaksgården eller i forbindelse med lejemål i Glamsbjerg. Herudover vil FællesMED for By, Land og Kultur generelt opfordre til løbende opmærksomhed på det forhold, at der ved omlægninger/ reduktioner i den centrale administration, kan være risiko for, at opgaver overflyttes til decentralt niveau med øgede administrative byrder til følge. På vegne af Fælles MED-udvalget for By, Land og Kultur, Venlig hilsen Thomas Barfoed, fmd. Heidi C. Mørch, næstfmd. Side 5 af 134

FællesMED-udvalg Børn og Undervisning Til Byrådet Høringssvar til budget 2015-2018 FællesMED-udvalg Børn og Undervisning har den 11. september 2014 afholdt møde med henblik på udarbejdelse af høringssvar til budget 2015-2018. Bemærkninger FællesMED-udvalg Børn og Undervisning anbefaler, at Byrådet træffer de nødvendige og tilstrækkelige beslutninger, så der ikke årligt skabes en usikkerhed i organisationen. Det er dog vigtigt, at man finder en balance mellem anlæg og drift, uden at gå på kompromis med ambitionerne i Vision 2018, idet visionen forudsætter gode og velholdte tilbud på børn og undervisningsområdet. 11. september 2014 Sags id. 14/23428 Velfærdsstaben Rådhus Allé 5 5610 Assens Kontaktperson: Gitte Foged E-mail: gifog@assens.dk Dir. tlf.: 6474 7108 www.assens.dk Vi anbefaler, at der også i overslagsårene afsættes de nødvendige ressourcer til understøttelse af arbejdet med digitalisering. Bemærkninger fra medarbejderrepræsentanterne Medarbejderrepræsentanterne i FællesMED Børn og Undervisning finder procentvise reduktioner og reduktioner på prisfremskrivninger problematiske, da der herved ikke sættes politisk retning på reduktionerne. Byrådet opfordres i den forbindelse til, at træffe konkrete beslutninger om prioriteringerne. Medarbejderrepræsentanterne i FællesMED-udvalg Børn og Undervisning kan endvidere være bekymret for en stigning i forældrebetaling på SFO-området, da indtrykket er, at Assens Kommune i forvejen er blandt de dyreste. Dette kan føre til en faldende forældretilslutning, og i sidste instans få konsekvenser i forhold til skolernes arbejde med folkeskolereform og inklusion. Dette vil yderligere sende et forkert signal i forhold til Vision 2018 og arbejdet med øget bosætning. Side 6 af 134

FællesMED-udvalg Børn og Undervisning Medarbejderrepræsentanterne i FællesMED Børn og Undervisning kan endelig være bekymret for, at en besparelse på ledelsen i forbindelse med sammenlægning af dagtilbud flytter administrative opgaver ud på det pædagogiske personale. Venlig hilsen Henrik Juul Kjær Formand John Rasmussen Næstformand Side 7 af 134 Side 2 af 2

FællesMED-udvalg Social og Sundhed Til Byrådet Høringssvar til budget 2015-2018 FællesMED-udvalg Social og Sundhed har den 9. september 2014 afholdt møde med henblik på udarbejdelse af høringssvar til budget 2015-2018. Bemærkninger Vi noterer os, at det er en betydelig opgave der står foran budgetforhandlingerne. FællesMED-udvalg Social og Sundhed opfordrer til, at man gør det der er budgetmæssigt nødvendigt nu, fremfor at skubbe budgetteringsopgaven ud i overslagsårene. 11. september 2014 Sags id: 13/6994 Velfærdsstaben Rådhus Allé 5 5610 Assens Kontaktperson: Gitte Foged E-mail: gifog@assens.dk Dir. tlf.: 6474 7108 www.assens.dk FællesMED-udvalg Social og Sundhed prioriterer, at der skal være ekstra fokus på den gode personalepolitik i den kommende periode. Vi noterer os også, at opgaven ikke kan forventes løst uden at det kan mærkes af borgere og medarbejdere, dette såvel på arbejdsmiljøet og serviceniveauet. En række forslag vidner om, at både medarbejdere og ledere arbejder ihærdigt og succesfuldt med velfærdsteknologi og effektivisering af arbejdsgange. (14,R03 m.v.) Bemærkninger fra medarbejderrepræsentanterne På medarbejdersiden var der bekymringen for, at forslagene samlet set underminerer arbejdet med Prof på tværs, recovery og rehabiliteringen. Dette er et skridt i den forkerte retning. Medarbejdersiden noterer sig også, at enkelte forslag foregriber processer, der ikke er sat i gang endnu, og på den her side kan forekomme svære at forholde sig til. (13,R06, R07, R10, R11) Side 8 af 134

FællesMED-udvalg Social og Sundhed Medarbejdersiden er bekymret for, at ressourcerne til udvikling af organisationen, herunder uddannelsesressourcerne udhules særligt set i forhold til de øgede krav til kompetenceudvikling af medarbejdere og den vedtagne delpolitik for kompetenceudvikling. Medarbejdersiden finder det positivt, at serviceniveauet forbedres for de borgere på botilbuddene, der vil få mulighed for ledsagelse, men synes det står i kontrast til de serviceforringelser, som de øvrige forslag medfører, herunder især forslaget om reduktion af Ressourcemodel Assens med 3,5 %.(14,R06 m.fl. vs. Ø09). Venlig hilsen Henrik Juul Kjær Formand Merethe Vibeke Larsen Næstformand Side 9 af 134 Side 2 af 2

Under Bankerne d. 11. september 2014 Assens Kommune Byrådet Rådhus Alle 5 5610 Assens Høringssvar. Handicaprådet har gennemgået det tilsendte materiale omkring budget 2015 2018. Det er generelt beklageligt med besparelse, og det er vi er jo altid bekymrede for, men det er glædeligt, at der kan være omlægning af procedurer, arbejdsgange eller indførelse af moderne teknologi, som kan effektivisere og dermed om ikke andet så bibeholde det eksisterende niveau. R 04 Vi håber, at nedskæring af aktivitets- og samværstilbud ikke fremadrettet, ved øget efterspørgsel, vil blive tilpasset gennem ændring af serviceniveauet, så borgen f.eks. får en hjemmedag mere om ugen. Det vil blot kræve personale andet sted. R 06 Reduktion af Ressourcemodel Assens med 3,5% er meget bekymrende, da det reelt betyder personalebesparelser på 7-10 %. Samtidig kan det medføre mindre pædagogisk indsats, mindre kontakt til medarbejderne, færre aktiviteter og individuel støtte til selvhjælp, som det bliver beskrevet i budgettet. Det kan for den enkelte borgers vedkommende betyde ensomhed og isolation, især for dem som er meget tilbageholdende. Vi ser derfor med en del bekymring på den foreslåede procentvise besparelser og vil fraråde den. Besparelsen kommer til at ramme sårbare borgere, som jo har brug for indsatsen, ellers var de ikke visiteret til ydelsen. Det drejer sig om borgeres hverdag og vi mener ikke der bør spares på livskvalitet. Side 10 af 134

R 06 og R 07. Handicaprådet finder det uhensigtsmæssigt, at man målretter disse blokke specielt mod sundhedsområdet. Hvis det er økonomiske håndtag, man ønsker at bruge, bør det nok omhandle alle områder i organisationen og ikke blot sundhedsområdet.. R 08 Hvis der skal spares, vil vi anbefale at Pårørenderådgiver og hjerneskadekoordinator stillingerne bibeholdes, og at de 3 demenskonsulenter slås sammen til 2. Ø 02 Handicaprådet ser gerne at ønskeblokken bliver godkendt, så afbestillingstiden bliver mindsket. Så fylder maden heller ikke så meget i køleskabet. Ø 05 Hvad angår Fritvalg af madleverandører gør Handicaprådet opmærksom på, at man skal have fokus på et evt. merforbrug af ressourcer i forhold til selve håndteringen af ordningen hos den enkelt borger. Samtidig skal man være opmærksom på, om der kan være en lovmæssig konflikt i forhold til borgers ret til selvbestemmelse, hvis man vælger Fritvalg fra. Det drejer sig om borgere der ikke er umyndiggjort og som bor i egen bolig. Ø 09 Vi mener, at holdt op mod en besparelse på hverdagen, må det være at foretrække, at man ikke tilbyder ledsagelse til diverse aktiviteter med overnatninger. Det er dog stadig ønskeligt, at der fremadrettet kan tilbydes ferie og aktiviteter ud af huset i op til 5 dage for beboerne på bosteder. På Handicaprådets vegne Vivi Bjørnmose Formand Side 11 af 134 Side 2 af 2

Janne Kornbeck Byrådssekretariatet Assens Kommune 5610 Assens Assens, den 5. sept. 2014 Assens Ældreråds Høringssvar, budget 2015 til 2018. Velfærdsteknologi: Vi følger med interesse udviklingen, og de muligheder der er på området for borgere såvel som medarbejdere. For borgerne kan det understøtte intensionen om værdighed og uafhængighed. For personalet forebygger det fysiske arbejdsskader, og det er da også naturligt, at det udmøntes i en besparelse. Møder, administration: Hvis der er muligheder for besparelser har vi ingen indvendinger. Hvis ledelsesfunktionen stadig kan varetages, og opgaverne ikke væltes over på andre personalegrupper. Den trænende hjemmepleje: Det er meget væsentligt, at den trænende hjemmepleje fortsat understøttes. Målet med at alle klarer sig selv længst muligt, er vi meget enige i, både af hensyn til den enkelte og samfundsudviklingen. Madservice: Frit valg indeholder mange positive elementer. Vi er dog skeptiske over udmøntningen i plejeboligerne. Plejeboligerne er, uanset at det er beboernes egen bolig, også et socialt fællesskab. Dette fællesskab kan blive kompromitteret af, at nogle spiser varm mad til middag, andre til aften. Der ud over er der et ernæringsmæssigt aspekt, som måske er blevet undervurderet. For mange plejehjemsbeboere er det ikke overvægt, der er problemet, men undervægt. Der går mange timer fra aftensmåltidet til morgenmad på vore plejecentre. Det taler for, at det mest solide måltid serveres om aftenen. Et andet alvorligt ankepunkt mod denne fritvalgsordning i boligerne på plejecentre, er at der skal serveres såvel kold som varm mad to gange om dagen. Derudover skal beboerne have hjælp til bestilling og modtagelse af maden. Det vil kræve personaleressourcer. Eden koordinatorer: Det var med forbløffelse, vi så disse to stillinger som spare mål. Eden koordinatorerne blev ansat for at understøtte udviklingen af det Eden koncept, der skal være grundlaget for kommunens plejecentre. Eden koordinatorerne inspirerer personalet, så de kan se muligheder i forbindelse med Eden konceptet. En aldrig afsluttet proces, der forudsætter en holdningsændring hos alle, der er opvokset i et andet system. Side 12 af 134

Vi kan ikke afvise, at koordinatorerne bliver overflødige om en halv snes år. Men i tider hvor de varme hænder bliver færre, jvf. de ovenstående emner, vil det være uklogt ikke at sikre, at de medarbejdere der er i plejecentrene, er så kompetente som muligt. Og i udviklingen af disse kompetencer er Eden koordinatorerne af afgørende betydning. Det kan siges på en anden måde: at kvalitet kompenserer for kvantitet. Visiteret kommunal kørsel: Vi savner en omtale af de muligheder for besparelser, der ligger i en effektivisering og opstramning af den visiterede kommunale kørsel, hvorved man fremover undgår misbrug af ordningen. Teletaxi: Vi gentager vort ønske fra tidligere år, at rammen for kørsel i ordningen på lørdage og søndage, udvides til også at gælde frem til kl. 21:3o. Dette har stor betydning især for ældre mennesker at kunne benytte teletaxi til familiebesøg, uden at skulle være nødt til at tage hjem inden kl. 17. Med venlig hilsen Kirsten Broberg Formand Side 13 af 134

Janne Kornbeck Byrådssekretariatet Assens Kommune 5610 Assens Assens, den 5. sept. 2014 Assens Ældreråds Høringssvar, Ældremilliarden. Vi er meget tilfredse med den nuværende udmøntning, som betyder, at daghjemmene ikke mere har ferielukning. Det er til stor glæde for brugerne. På plejecentrene er der i ydertimerne ansat ekstra personale med andre kompetencer end sædvanligt, og det giver et løft til beboerne idet der er mulighed for at foretage sig noget, der ellers ikke har været mulighed for. Vi ønsker en videreførelse af disse tiltag, som er til stor gavn. Med venlig hilsen Kirsten Broberg formand Side 14 af 134

Fra: Til: Emne: Dato: Vedhæftede filer: steen kjær jensen Janne Kornbeck RE: Materiale til høring, 1. behandling af budget 2015-2018 12. september 2014 10:51:53 Outlook.com - arkitektsteenkjaer@hotmail.com.msg Outlook.com - arkitektsteenkjaer@hotmail.com.msg Godmorgen Janne Kornbeck. Jeg har på vegne af udsendelse til alle lokal-og borgergrupper i Assens kommune modtaget følgende.: Rørup Sogneforening.: Bilagt Forsamlingshuset og borgergruppen i Thorøhuse.: Bilagt Generelt fra Landistriktsrådet, At der afsættes i budget for rensning af vore badestrande, herunder at der er de fornødne toiletforhold. At der ved etablering af udkørsler tages hensyn til at der mindst er een lysregulering på strækningen, hvor den gamle hovedvej A1 passerer Assens kommune. mvh. på landistriktsrådet vegne steen kjær Side 15 af 134 From: jkhve@assens.dk To: arkitektsteenkjaer@hotmail.com; vaadeng@post.tele.dk; kibro@privat.dk; fhnie@assens.dk CC: Fag-Stab@intern.assens.dk; direktionen@intern.assens.dk Subject: Materiale til høring, 1. behandling af budget 2015-2018 Date: Fri, 29 Aug 2014 10:58:46 +0000 Til høringsberettigede i Assens Kommune Handicaprådets formand Vivi Bjørnmose Ældrerådets formand Kirsten Broberg Folkeoplysningsudvalgets formand Freddy Heine Nielsen Landdistriktsrådets formand Steen Kjær

Side 16 af 134

Side 17 af 134

Side 18 af 134

Høringssvar fra Musikskole-MED til budget 2015 Budgetforslaget er blevet drøftet på Musikskole-MED møde den 1. september 2014 Drift Anlæg Udvalget bemærker med tilfredshed, at musikskolen ikke skal reducere budgettet i 2015. Dette har stor betydning, da musikskolen er hårdt spændt for i forbindelse med skolereformsamarbejdet med 12 af kommunens 14 folkeskoler. Samarbejdet svarer til 2 fuldtidsstillinger i Musikskolen. De markante og positive resultater er skabt gennem en kæmpe indsats og initiativ fra musikskolens ledere og lærere samt en overordentlig positiv modtagelse af folkeskolernes ledere og lærere. Til gengæld er der i MED-udvalget stor undren over at placeringen af musikskolens administration heller ikke denne gang er med i anlægsbudgettet. Den midlertidige placering af administration i et skur bag VG`s gamle pedelbolig har nu været et midlertidigt domicil i 7 år Det giver ikke mening. Noget af det som giver kulturen drivkraft er jo netop, at der er mulighed for at skabe fremdrift for både personale og kulturaktiviteter ved nær daglig ledelse. Det skal bemærkes, at placering af musikskoleadministrationen lige nu er skrevet ud af planer for Ungdomshuset og Glamsbjergskolens ombygning Så der er altså ikke taget stilling til noget fremtidsscenarie/perspektiv desangående. Det beskrevne projekt på Tobaksgården opfylder disse betingelser, idet der her passerer mange musikskolelærere og elever forbi i løbet af ugen. Politisk vision Den politiske vision om kultur som drivkraft kan ikke læses i budgetudspillet, det til trods for at kulturen generelt og musikkulturen i særdeleshed spiller en markant rolle i sammenknytningen af storkommunen og lokalsamfundene. Hver gang der foregår musik, teater (Frøbjerg), musical på skoler og gymnasium, underholdning ved kommunale arrangementer, mærkedage og festlige lejligheder generelt. Hver gang et barn eller en ung finder sit musikalske ståsted som bidrag til det sociale miljø, så kan man spørge sig selv Hvor kommer det dog fra? I musikskolen har vi en ganske god idé om hvad svaret er På vegne af Musikskole-MED - Niels Thåstrup, musikskoleleder Side 19 af 134

Side 20 af 134

Side 21 af 134

Side 22 af 134

Assens Byråd Høringssvar vedr. budget 2015-2018 Folkeoplysningsudvalget har med interesse læst og drøftet budgetmaterialet, som er sendt i høring. Udvalget kan konstatere, at budgetforslaget indeholder en besparelse på folkeoplysningen på i alt 420.000 kr. Det er udvalget naturligvis ikke begejstret for, men må tage til efterretning, hvis Byrådet vælger den prioritering. En besparelse af den størrelse vil få konsekvenser for foreningerne. Når det kommunale tilskud reduceres vil det kunne mærkes i den enkelte forenings økonomi og give dem udfordringen med at skaffe de økonomiske midler på anden måde. Hvis den foreslåede besparelse fastholdes vil Folkeoplysningsudvalget appellere til, at udvalget bliver inddraget i processen med udmøntningen og dermed være med til at pege på, hvordan besparelsen kan realiseres. Venlig hilsen Folkeoplysningsudvalget Freddy Nielsen Formand Side 23 af 134

Side 24 af 134

Side 25 af 134

Side 26 af 134

Side 27 af 134

Til Assens Kommune Høringssvar fra MED-udvalget ved Center for Senhjerneskadede. 09.09.14 Vedr. budget 2015-2018 MED-udvalget har forholdt sig til de overordnede budgetmæssige rammeudmeldinger og har følgende kommentarer på den baggrund: 1. Råderumsblok R03: Implementering af velfærdsteknologi Carendostolen. Vi er meget positive overfor velfærdsteknologi, som kan hjælpe og understøtte vores beboeres livskvalitet. Vi ønsker dog at gøre opmærksom på, at vores beboere er svært hjerneskadede, hvilket medfører fysiske, sansemæssige, kognitive problematikker, som kan vanskeliggøre brugen af carendostolen fordi beboerne har fejlstillinger i kroppen. 2. Råderumsblok R08: Samling af koordinator- og pårørenderådgivningsfunktioner: Der er fejl i beskrivelsen. På hjerneskadekoordinationen har vi 2 koordinatorer og ikke 1. Vi kan ikke anbefale en sammenlægning, da det specialiserede hjerneskadeområde er væsentligt forskelligt fra demensområdet. En yderligere konsekvens vil være et brud med den gode strategi om et fagligt stærkt Senhjerneskade område. Prof på tværs er vi fortaler for, men en blok bør altid være gennemreflekteret med en god strategi før en evt sammenlægning og denne kan vi pt ikke se. 3. Råderumsblok R06: Nedjustering af ressourcemodel på social og sundhedsområdet med 3,5 % svarende til ca. 380 000 kr. på CSA. Konsekvensen vil blive lavere service for vores beboere og en reduktion i personalet. 4. Råderumsblok R07 Madservice Vi har valgt en generel udtalelse på alle blokke ang. mad. Hvor vi generelt anbefaler, at der over tid vil blive arbejdet med, at decentrale bosteder igen gives mulighed for, at kunne lave mad i fællesskab med beboerne. 5. Råderumsblok R07 Effektivisering af ledelse og administration. 6. Råderumsblok R06 Effektivisering/afvikling af møder, uddannelse, planlægning mv. Vi skal altid have stor opmærksomhed på, hvordan vi anvender den tid vi har til rådighed. 7. Ønskeblok Ø01 Frit valg af madleverandør. Side 28 af 134

Vi har valgt en generel udtalelse på alle blokke ang. mad. Hvor vi generelt anbefaler, at der over tid vil blive arbejdet med, at decentrale bosteder igen gives mulighed for, at kunne lave mad i fællesskab med beboerne. 8. Ønskeblok Ø02 Madservice 2 dage. Vi har valgt en generel udtalelse på alle blokke ang. mad. Hvor vi generelt anbefaler, at der over tid vil blive arbejdet med, at decentrale bosteder igen gives mulighed for, at kunne lave mad i fællesskab med beboerne. 9. Ønskeblok Ø05 Frit valg af madleverandør. Vi har valgt en generel udtalelse på alle blokke ang. mad. Hvor vi generelt anbefaler, at der over tid vil blive arbejdet med, at decentrale bosteder igen gives mulighed for, at kunne lave mad i fællesskab med beboerne. 10. Ønskeblok Ø09 Ledsagelse 107 og 108 tilbud. Vi bakker op om forslaget. Venlig hilsen MED-udvalget ved CSA, Center for Senhjerneskadede Duedalen. Carsten Petterson Centerleder Side 29 af 134

Høringssvar til budget 2015-2018 drift Område 7. Familie, unge og uddannelse Råderumsblok R07. Nednormering af familiehuse med 1 stilling Familiehusene i Assens Kommune har en central funktion i det forebyggende arbejde blandt udsatte børn og familier. I en tid hvor der fokuseres meget på inklusion, innovation og forebyggelse af anbringelser, finder vi det stærkt bekymrende med den varslede nednormering af Familiehusene. Familiehusene er Assens Kommunes eneste kommunalt drevne behandlingstilbud til børn, unge og familier. Vi har specialuddannede medarbejdere indenfor en række behandlingstilbud. Børne -og ungepsykologerne og praktisk pædagogisk funktionsstøtte(ppf) indgår også i Familiehusene. Børn og unge der f.eks. har udviklings -og adfærdsforstyrrelse har stor gavn af psykologernes specialviden i behandlingsforløbene. PPFpædagogerne yder støtte og vejledning i korte intensive forløb ude i hjemmene. Her kan familierne få hjælp meget hurtigt til at skabe struktur og overskuelighed i hverdagen, så børnene kan komme i bedre trivsel. Det tværfaglige samarbejde -Prof på Tværs- er af stor betydning for at kunne yde den bedst mulige indsats. Sammen skaber vi helhedsorienterede løsninger, hvor også den nye Unge-enhed og jobcentret indgår. Det vil være et stort tab for kommunens borgere, hvis vi ikke kan fortsætte dette samarbejde på samme faglige niveau som hidtil. I forhold til gravide og spædbørn har familiehusene en særlig opgave vedrørende tidlig forebyggende indsats. Behandlingsindsatsen målrettes allerede under graviditeten og fortsætter efter fødslen, såfremt barnets trivsel er truet, således at der tidligt foregår en forebyggende indsats, så anbringelse kan undgås. De problemstillinger, som de indvisiterede børn og familier har, bliver mere komplekse, bl.a. fordi flere børn og unge hjemgives og kommer tilbage i familier, der er meget dårligt fungerende. En nednormering betyder, at vi ikke kan yde den bedst mulige behandling i disse familier, hvilket kan indebære genanbringelser, som er væsentlig mere omkostningstunge, end det Familiehusene kan yde med den nuværende normering. I Familiehusene oplever vi en stigning i psykiatriske enkelt -og dobbeltdiagnoser hos sårbare forældre. En tidlig indsats for denne særligt sårbare gruppe kræver særligt tilrettelagte og intensive behandlingsforløb. Denne gruppe er særlig udsat og sårbar, og en professionel støtte og behandling er afgørende i forhold til at skabe stabilitet og tryghed omkring børnene. En reduktion i Familiehusenes normering, vil indebære, at vi ikke vil kunne yde den specialiserede behandling, som denne gruppe kræver. Konsekvensen kan blive flere anbringelser udenfor hjemmet. En anbringelse kan koste op til 1.million kr. om året. Familiehusene har lang erfaring med at arbejde med grupper som en del af vores behandlingstilbud. Vi har sorggrupper, pige- og drengegrupper, familiegrupper, skilsmissegrupper etc. Grupperne har et behandlingsmæssigt sigte og er en væsentlig del af det forebyggende arbejde. I en tid hvor inklusion spiller en central rolle i børn -og ungepolitikken, bærer vi i Familiehusene også et ansvar i forhold til at sikre at også de sårbare børn og unge inkluderes i de normale dagtilbud. I den sammenhæng har børne -og Side 30 af 134

ungegrupperne en vigtig funktion, da der netop er fokus på mestringsstrategier og sociale kompetencer. En nednormering i Familiehusene vil indebære en nednormering af disse grupper. Man ved i dag at børn og unge, der oplever mobning og isolation, har øget risiko for selvmord, selvskadende adfærd og udvikling af psykiske lidelser. På sigt en bekostelig affære, hvis vi ikke arbejder forebyggende med dette vigtige område. Dette gør vi i grupper og individuelle forløb samt som konsulenter på skoler og i daginstitutioner. Ved en nednormering vil vi blive nødt til at forholde os til, om vi fortsat vil kunne tilbyde ydelser som disse. Familiehusene tilbyder også rådgivning til familier, der står på kanten af en skilsmisse. Den aktuelle skilsmisserate i Danmark er på 43 procent. I Norge har man gennem de sidste 10 år nedsat skilsmissetallene med 12 procent via forebyggende indsatser. Den øgede forebyggelse betaler sig, bl.a. fordi at vi undgår øget sygefravær, stress og depression samt mistrivsel hos børnene, som ofte er direkte følger af en skilsmisse. Med færre enlige forsørgere vil de offentlige udgifter falde, da enlige forsørgere er omkostningstunge og let koster en kommune 30.000-40.000 kr. på årsbasis i direkte udgifter til f.eks. fripladser, boligstøtte og enligtillæg. Dette forebyggende arbejde varetages i Familiehusene på flere niveauer, og besparelser på området vil øge de offentlige udgifter til enlige forsørgere. Vi er dybt bekymrede over den forestående nednormering. Udgiftstrykket vil stige og serviceniveauet vil blive forringet. Det er vores vurdering, at flere børn vil blive anbragt udenfor hjemmet, og flere ydelser vil blive købt udenfor kommunen, som en konsekvens af de varslede besparelser. Ydelser som ellers ville kunne være varetaget af Familiehusene. Vi vil derfor opfordre til at man revurderer nednormeringen af Familiehusene. Venlig hilsen Fælles personalemøde med MED-status i Familiehusene i Assens Kommune Side 31 af 134

Flemløse Plejehjems høringssvar drift budget 2015-2018 punkt 14. R02 afvikling af det Aktiverende team. Vi er enige i at det en god ide at afvikle det Aktiverende team. Det er holdningen, at opgaven kan udføres på anden vis. Flemløse Plejehjem mener, at opgaven kan udføres ved sparring og rotation mellem afdelinger og plejecentre. Eden koordinatorerne har givet stof til eftertanke, hvilket vi mener også kan ske med rotationen. R03 Forflytningsprojekt. Tanken om, at gøre mere med mindre er god. Der skal dog tages hensyn til de bosteder, hvor der er demente. Man kan sagtens være en i stedet for to, men når der arbejdes med demente, er tidsbesparelsen ikke den samme som ved ikke demente. Demente kan ikke samarbejde på samme måde (skal guides mere) og man ikke kan skynde på dem. Der skal tages hensyn til bosteder med demente, så vi kan bevare de dementes gode hverdags liv. R07 Betaling af lovmæssigt loft for døgnkost. Man kunne overveje at lave større selvvalg for beboerne. Så de selv vælger serviceniveau og betaler herefter, hvad der betyder mest for dem. Hvad vægter de? Rengøring, mad, bad osv.. R10 Robotrengøring servicearealer. God ide, da service niveauet menes at være for højt i dag. Ø05 Fritvalg af madleverandør. Tror ikke at beboerne på Flemløse Plejehjem vil tage valget, om en anden leverandør. Men vi har ønske om levering en gang om ugen i stedet for to. Dette ville give en besparelse og samtidig give større mulighed for menuvalg på vores plejecenter. Side 32 af 134

Side 33 af 134

Høringssvar fra Lokal-MED på plejehjemmet Holmely, Indre Ringvej 8, 5560 Årup. 13. Sundhed R06 og R07: effektivisering/afvikling af møder, uddannelse og effektivisering af ledelse og administration. Det skaber bekymring fra medarbejderne, hvis vi ikke kan gøre vores efteruddannelser færdigt. Vi er i gang med efteruddannelse for alle vores medarbejdere, og det vil efter planen strække sig henover 2017. Det er vigtigt at udvikle medarbejdernes kompetencer, og det kan få betydning ved rekruttering af nye medarbejdere, hvis der ikke er mulighed for at kompetenceudvikle medarbejderne. De beboere der flytter ind på plejehjemmene i dag har brug for meget hjælp, hvilket stiller store krav til, at medarbejderne løbende udvikler deres faglige kompetencer. Ved besparelser på Ledelse og administration og afvikling af møder, vil blive sværere at arbejde med Proff på tværs. Det er igennem netværksmøder der er mulighed for at udvikle samarbejdet på tværs af de forskellige faggrupper, og dermed vidensdeling. Der vil ved nedskæring i administrative og ledelsestimer ske en øget opgaveløsning hos de medarbejdere der er tættest på borgeren. Det vil kunne få konsekvens for den daglige kontakt med den enkelte beboer. 14 R03 Forflytningsprojekt fra 2 til 1. Der er svært at forstille sig, at der her kan ske en besparelse, da vi endnu ikke er gået i gang med projektet. Det er en stol der skal bruges hos flere beboere, hvilket medfører øget forbrug i tid til at rengøre og flytte stolen fra en beboer til en anden. Der vil i opstarten være behov for yderligere tid til oplæring af alle medarbejdere. Annemarie Havndrup Leder Gitte Schouboe-Olsen TR Susie Bechsgaard AMR Anne Marie Skjoldmose Madsen Medarbejderrepræsentant Dorrit Dalskov Medarbejderrepræsentant Side 34 af 134

Hermed fremsendes høringssvar fra Pilehaveskolens Bestyrelse vedr. forslag til 1. behandling af budget 2015 2018. Budget 2015-2018 har været behandlet på møde i Bestyrelsen den 10. september 2014. Bestyrelsen skal hermed udtale følgende: Vedr. Ej prisfremskrivning fra 2014 2015 Der er foreslået en besparelse på 691.000 kr. for politikområdet Dagtilbud og skole. Bestyrelsen opfatter denne reducering af budgettet, som en indirekte besparelse i forhold til de midler, der tildeles den enkelte institution/skole. 691.000 kr. kan umiddelbart synes som et mindre beløb set i forhold til det samlede budget for området, men besparelsen vil have en stor virkning i forhold til budgettet på den enkelte institution/skole, hvor selv mindre beløb kan have indflydelse på f.eks. indkøb af undervisningsmaterialer, antal ekskursioner ol. Vedr. Blok R03 Besparelse på befordringsudgifter vedr. specialtilbud. Bestyrelsen er opmærksom på, at besparelsen er en tilpasning i forhold til de faktiske udgifter. Udgifter til transport kan være svingende f.eks. kan en af Pilehaveskolens elever blive bevilget et aflastnings - ophold, som kan betyde en længere transport med en dertil hørende merudgift eller der kan midt i skoleåret blive visiteret en elev, så ruten skal ændres/udvides. Bestyrelsen skal derfor opfordre til, at budgettet til befordringsudgifter øges, så der er mulighed for at tage højde for uforudsete situationer. I modsat fald vil en eventuel merudgift skulle hentes ved en tilsvarende besparelse inden for området, som igen vil medføre en forringelse af serviceniveauet. Vedr. Blok R04 Faldende elevtal i segregerede tilbud Pilehaveskolen har fra skoleåret 13/14 til skoleåret 14/15 haft en nedgang i elevtallet på 5. Der er sket en tilpasning af personale i forhold til elevtal. Bestyrelsen er glad for at kunne konstatere, at tildelingsmodellen til skolen er uændret, og at der udelukkende er sket en justering af budgettallet for 2015 til 2018 i forhold til det faktiske elevtal for skoleåret 14/15. Side 35 af 134

Bestyrelsen mener det er særdeles vigtigt, at de elever, der har et behov for Pilehaveskolens tilbud, også kan få dette, uden at skulle stå på venteliste, fordi budgetrammen er opbrugt. Bestyrelsen skal derfor på det kraftigste opfordre Byrådet til, at der i budgettet for elever til segregerede tilbud, herunder elever til Pilehaveskolen, skal være plads til en vis fleksibilitet i visiteringen, således at de børn, der har brug for Pilehaveskolens tilbud, også kan få det uden ventetid. Med venlig hilsen Ann Baunbæk Hansen Bestyrelsesformand Mette Karlsson Skoleleder Side 36 af 134

Hermed fremsendes høringssvar fra Pilehaveskolens MED udvalg vedr. forslag til 1. behandling af budget 2015 2018. Budgettet har været behandlet på møde i MED udvalget den 4. september 2014. MED udvalget har følgende bemærkninger: Vedr. Ej prisfremskrivning fra 2014 2015 Der er foreslået en besparelse på 691.000 kr. for politikområdet Dagtilbud og skole. MED udvalget opfatter denne reducering af budgettet, som en indirekte besparelse i forhold til de midler, der tildeles den enkelte institution/skole. 691.000 kr. kan umiddelbart synes som et mindre beløb set i forhold til det samlede budget for området, men besparelsen vil have en stor virkning i forhold til budgettet på den enkelte institution/skole, hvor selv mindre beløb kan have indflydelse på f.eks. indkøb af undervisningsmaterialer, antal ekskursioner ol. Vedr. Blok R03 Besparelse på befordringsudgifter vedr. specialtilbud. MED udvalget er opmærksomme på, at besparelsen er en tilpasning af de faktiske udgifter. Det er dog vigtigt for os at understreje, at udgifter til transport kan være svingende f.eks. kan en af Pilehaveskolens elever blive bevilget et aflastnings - ophold, som kan betyde en længere transport med en dertil hørende merudgift. MED udvalget skal derfor opfordre til, at budgettet til befordringsudgifter øges, så der er mulighed for at tage højde for uforudsete situationer. I modsat fald vil en eventuel merudgift skulle hentes ved en tilsvarende besparelse inden for området, som igen vil medføre en forringelse af serviceniveauet. Vedr. Blok R04 Faldende elevtal i segregerede tilbud Pilehaveskolen har fra skoleåret 13/14 til skoleåret 14/15 haft en nedgang i elevtallet på 5. Der er sket en tilpasning af personale i forhold til elevtal. Pilehaveskolens MED udvalg noterer med tilfredshed, at tildelingsmodellen til skolen er uændret, og at der udelukkende er sket en justering af budgettallet for 2015 til 2018 i forhold til det faktiske elevtal for skoleåret 14/15. Side 37 af 134

Det er særdeles vigtigt, at de elever, der har et behov for Pilehaveskolens tilbud, også kan få dette, uden at skulle stå på venteliste, fordi budgetrammen er opbrugt. MED udvalget skal derfor opfordre til, at der i budgettet for elever til segregerede tilbud, herunder elever til Pilehaveskolen, skal være plads til en vis fleksibilitet i visiteringen. Med venlig hilsen Stefan Lindhardt Næstformand for MED Mette Karlsson Formand for MED Side 38 af 134

Høringssvar på driftsbudget 2015-2018 Lokal Med plejeboliger-æblehaven Hårby Høringssvar på budgetstormødet den 29. august 2014 Lokal Med har fået fremsendt forslag til driftsbudget 2015-2018 og har følgende kommentarer: Sundhed 13: R06 og R10 -Effektivisering og afvikling af møder, uddannelse, planlægning og efteruddannelse Prof på tværs kommer i spil, hvis der skæres på efteruddannelse, Erfa grupper, projektgrupper m.m. Hvis der reduceres i udviklingen vil det kunne påvirke borgernes velfærd i sidste ende. Vi vil også kunne blive en mindre attraktiv kommune i forhold til jobsøgning, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt for fremtiden, hvor vi atter begynder at mærke mangel på ansøgere til visse job. I forhold til efteruddannelse kunne man se på om de helt nyuddannede har behov for at komme afsted. Dog kan mødekulturen optimeres og møder måske afkortes, og man kan prioritere skarpt, hvad der skal holdes møde om. Plejecentre, bosteder og aktivitet R02 afvikling af Eden koordinatorerne Vi er lykkedes rigtig godt med at få Eden kulturen integreret i hverdagen. Og Eden koordinatorerne har været med til at gøre en forskel. Derfor vurderer vi, at man nu vil kunne gå fra projekt til drift. R03 Forflytningsprojekt fra 2 til 1 udmøntet i plejeboliger og bosteder Det vurderes at vil give en gevinst for både beboere, medarbejdere og ressourceforbrug. Lokal Med har dog svært ved at forholde sig til hvor stor besparelse den nye teknologi vil kunne give. Side 39 af 134

Til: Janne Kornbeck Kopi til: Signe Lunn Walls Fra: Lokal-Med Psykiatri og Misbrug Høringssvar fra Lokal-Med Psykiatri og Misbrug Lokal- Med Psykiatri og misbrug fremsender hermed høringssvar vedr. råderumsblokke som følger: Område 13. Sundhed vedr. R 01 Nedjustering af normering på Assens Misbrugscenter, nedjustering af normeringen på Assens Misbrugscenter med 400.000 Da Assens misbrugscenter blev etableret i 2011, blev den økonomiske ramme fastsat ud fra en forventning om en samlet indskrivning på 100 helårsklienter i ambulant behandling, samt en effektiviseringsgevinst på 1 mio. kr. ved hjemtagelsen. Antallet af klienter har været væsentligt højere. Nedjusteringen på 400.000 udgør ca. 8 % af det samlede lønbudget for 2015 dette kan sammenholdes med en øgning af antal klienter svarende til ca. 40 % i forhold til den oprindelige forudsætning på 100. Misbrugscenteret har siden starten oplevet en øgning af antallet af klienter med meget svære og komplekse problemstillinger, som ikke magter at møde i ordinær ambulant behandling, hvor behandlingsopgaven skal løses i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. Opgaven med at koble den socialfaglige- og den sundhedsfaglige behandling udfordres. Prof på tværs og samarbejdet kan influeres i negativ retning. Forebyggende indsatser kan påvirkes. Misbrugscenteret har gennem de seneste par år oplevet en stigende efterspørgsel efter centerets ekspertise hos vores samarbejdspartnere i kommunen. Til trods for ovenstående negative konsekvenser ved manglende ressourcetilførsel vil misbrugscenteret forsat kunne løse kerneopgaverne (udredning, sundhedsfaglig og socialfaglig behandling) og samarbejdet med andre interne- og eksterne enheder. Det kan dog forventes, at det vil ske i et omfang, der ikke modsvarer den efterspørgsel / behov vi aktuelt oplever fra vores samarbejdspartnere i kommunen. Område 13. Sundhed vedr. R 06 Effektivisering/afvikling (møder/uddannelse/planlægning/pauser) Side 40 af 134

samt vedr. R 10 Yderligere effektivisering / afvikling (møder/uddannelse/ planlægning/ pauser) Borgere tilknyttet psykiatri- og misbrugsområdet har ofte massive og komplekse problemstillinger, som fordrer fagligtog tværfagligt samarbejde via mødeaktivitet samt betinger løbende kompetenceudvikling, hvilket kan vanskeliggøres i forbindelse med denne blok. Område 14. Plejecentre, bosteder og aktivitet Blok R06 Justering af ressourcemodel Social Assens med 3,5 % Der ses med stor bekymring på de konsekvenser en nedjustering af rammen for ressourcetildelingsmodellen kan have for beboere og medarbejdere på bostederne på psykiatriområdet : Arbejdet med borgere med svære sindslidelser betyder, at medarbejderne hjælper borgerne med det der er svært på en sådan måde, at det skal bringe borgeren til at kunne klare sig med mindre indgribende foranstaltninger (rehabilitering). Psykiatriområdet er ikke kendetegnet ved status Quo og fuld kompensation, men i høj grad ved en aktiv indsats, med henblik på, at borgeren kan komme til at klare sig bedre og med mulighed for at komme til at varetage job- og uddannelse. Bekymring for : Mulighederne for at arbejde rehabiliterende. Alene arbejde udfordrer medarbejdernes sikkerhed, på grund af udad reagerende adfærd og trusler og dermed arbejdsmiljøet. Borgeres mulighed for kontakt med personale vil forringes i væsentlig grad. Side 41 af 134

Høringssvar vedrørende budget 2015-2018. MED udvalget på Strandgården har følgende høringssvar: Medarbejderne giver udtryk for at der ikke spares så meget tid ved at bruge Carendo stolen, da medarbejderne føler at de skal flytte sig mere omkring, når de arbejder med stolen. Stolen fylder meget ude på badeværelserne, så man ofte skal rykke med stolen for at få den nødvendige plads. Medarbejderne vil således ikke anbefale at denne reduktion bliver vedtaget. Med venlig hilsen Connie Skree TR Susanne Drue medarbejder Dorthe Thomsen - medarbejder Side 42 af 134

Byrådet Høringssvar i forbindelse med budget 2015-2018. MED-udvalget for Sygepleje og Rehabilitering, har afholdt møde onsdag den 3. september 2014 med henblik på at udarbejde høringssvar til budget 2015-2018. MED-udvalget anerkender Assens Kommunes økonomiske udfordringer og påtager sig at medvirke til at nå målet. MED-udvalget har følgende bemærkninger til Råderumsblok - R10 - Yderligere effektivisering/afvikling (møder/uddannelse/planlægning/ pauser): Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at der spares på uddannelse og kurser, da der stilles øgede krav til uddannelse, udvikling og kompetencer. MED-udvalget undrer sig over at Assens Kommune har valgt at inddrage pauser, som en del af en besparelsesblok, idet store dele af personalets pauser er overenskomstbestemt. Assens Kommune er en værdibaseret organisation, hvor tillid og ansvarlighed er bærende elementer. Med venlig hilsen Lokalt MED-udvalg for Sygepleje og Rehabilitering Side 43 af 134

Side 44 af 134

Høringssvar fra Pårørendeforeningen ved Pilebakken. Råderumsblok Ro6: Denne besparelse vil ramme vores pårørende direkte. Det er en meget stor besparelse, for at opnå det beløb som Assens kommune vil have i netto beløb. Vi ser det som et stort problem da beboerne på Pilebakken, er dybt afhængig af hjælp til alt - fra personlig pleje til aktiviteter. Vores pårørende er for de fleste, ikke selv i stand til at skabe sociale relationer. Enkelte beboere er delvis selvhjulpne, men er afhængig af at blive vejledt og støttet verbalt af pædagogerne. Fra pårørende side er vi bekymrede for, at denne besparelse vil få den konsekvens, at flere bliver selvdestruktive og det vil kunne medføre et behov for mere medicinering. Generelt vil alle besparelserne ramme vores pårørende. Færre personaler til de samme administrative opgaver, vil kun kunne tages et sted, og det er i samværet/støtten til beboerne. Vedr. ønskeblok Ø01: Det vil være positivt, at beboerne får frit valg af madleverandør, men der skal indregnes et budget til den udgift, en sådan merhåndtering giver. Vedr. ønskeblok Ø09: Også dette er meget positivt, det vil sikre, at beboerne på Pilebakken kan komme afsted med de medarbejder som de kender, og som giver den tryghed der er behov for. Mange af beboerne på Pilebakken har ikke pårørende der kan tage dem med på ferie, og de vil derfor være afhængig af denne mulighed. Vi er dog bekymrede for, at de penge det vil koste, skal findes et andet sted på det sociale område, og at det igen betyder et dårligere tilbud i hverdagen. Endelig kan vi påpege, at den inklusions tanke der er gældende for tiden, åbenbart ikke gælder for vores pårørende. For at beboerne på Pilebakken kan blive inkluderet i samfundet, er de afhængig af hjælp og støtte fra kendt personale, og vi ser ikke denne mulighed efter disse besparelser. Det store overblik er dog svært at få, når social og sundhed blandes i blokkene. Det ville have været ønskeligt, helt konkret at se hvor meget Pilebakken skal spare. På vegne af Pårørendeforeningen. Side 45 af 134

Til Assens Byråd Medudvalget på Lindebjerg har følgende svar til de foreslåede ændringer: 13. sundhed: R06 og R10 - Effektivisering/afvikling (møder/udd./planlægn./pauser) og yderligere effektivisering: Der mangler en fordelingsnøgle i forhold til disse forslag, for at gøre det muligt at vurdere nøjagtigt på de reelle konsekvenser. På Lindebjerg er der de sidste par år udelukkende brugt penge til uddannelse, der er lovbestemt og nødvendig for at opretholde en forsvarlig drift. Dvs. medicinkurser, Rengørings Basisuddannelser, kurser i forflytning, studievejledning, uddannelse af TR og AMR. En effektivisering på dette område er ikke i tråd med Assens Kommunes delpolitik vedr. kompetenceudvikling. Vedr. pauser, så fik Lindebjerg i 2012 et påbud fra Arbejdstilsynet ang. en sikring af afviklingen af de overenskomstbestemte pauser. Et påbud, der stadig gælder og er implementeret. En effektivisering af møder og planlægning vil betyde mindre overblik og sammenhæng i borgernes hverdag, samt tid til planlægning af de udviklingsorienterede indsatser i forhold til den enkelte borger, samt fastholdelse af de pædagogiske mål, der er besluttet i samarbejde med sagsbehandlere og pårørende på 141 handleplansmøder. R07 og R11 Effektivisering/ledelse og administration samt yderligere effektivisering: Igen mangler der en fordelingsnøgle, samt plan for udmøntning af de foreslåede effektiviseringer, for at kunne gennemskue konsekvenserne. Færre administrative medarbejdere vil give ekstra opgaver til både ledere og medarbejdere. I forhold til medarbejderne vil de ekstra opgaver tage tid fra den direkte borgernære indsats og pædagogiske støtte i hverdagen. I forhold til ledelsen vil det betyde mindre tid til personaleledelse og arbejde med arbejdsmiljø samt sygefravær. Dette er modstridende med Assens Kommunes værdier og politikker. Vedr. effektivisering af ledelse, så har Lindebjerg i de sidste par år, været igennem en ledelsesmæssig omorganisering, der har styrket indsatsen i forhold til personaleledelse, samt indføringen af en ny pædagogisk retning. Vi er ikke i mål endnu. Vi står ligeledes overfor at skulle ansætte en ny overordnet leder. Alle parametre fordrer en tæt daglig ledelse på teamplan. Side 46 af 134

14. Plejecentre, bosteder og aktivitet: R03 Forflytningsprojekt fra 2 til 1 : Der har været skærpet opmærksomhed fra Arbejdstilsynet i forhold til forflytninger. Den udmeldte ergonomiske samt ressourcemæssige effektivisering er ikke implementeret. R06 Justering af Ressourcemodel Social Assens med 3,5 %: Medudvalget på Lindebjerg undrer sig over den udmeldte justering af Ressourcemodellen. En 3,5 % s justering vil få stor indflydelse på borgernes hverdagsliv og den støtte, de har brug for at få, for at kunne klare de helt basale daglige opgaver. Kort sagt færre varme hænder i hverdagen. Det vil betyde, at der bliver mindre tid til den individuelle indsats. En indsat, der f.eks. gives, når borgeren skal have hjælp til at handle ind, gå til frisøren, samt når der laves et målrettet pædagogisk og udviklingsorienteret forløb i forhold til borgernes mulighed for at bruge deres ressourcer og være aktører i eget liv. Det vil betyde færre tilsyn om natten og en minimering af den nære personalekontakt i løbet af dagen. Denne tætte kontakt er et vigtigt element i at afværge selvskadende og udadreagerende adfærd, som forekommer hos flere af borgerne på Lindebjerg og som er reduceret det sidste års tid pga. den særligt målrettede indsats. En justering vil også have store konsekvenser for medarbejderne og det psykiske arbejdsmiljø. Det vil betyde mere travlhed, en dårligere personaledækning henover dagen og i ydertimerne mere alenearbejde. Dette er utrygt i et miljø, hvor der forekommer udadreagerende adfærd og kan som konsekvens medføre flere arbejdsskader. I forhold til borgernes 141 handleplaner og de mål, vi er forpligtede til overfor betalingskommunerne at arbejde med, vil en justering af Ressourcemodellen fordre en tilsvarende justering af målene. Det kan som konsekvens betyde, at vi i forhold til sammenlignelige tilbud vil tilbyde en dårligere service. Ø01, Ø05 og Ø02 Frit valg af madleverandører i plejeboliger og bosteder samt levering af mad: Etisk set kan vi kun bifalde en fritvalgsordning. Borgerne på Lindebjerg kan dog ikke selv tage ansvar for de opgaver, der er forbundet med et frit valg af leverandører. De vil få et øget behov for støtte til indkøb af mad til de øvrige af dagens måltider, samt bestilling, modtagelse og håndtering af den varme mad. Der er ikke afset ekstra ressourcer til en velfungerende brug af en fritvalgsordning. Dvs. at personaleressourcerne reduceres, samtidig med at opgaverne øges. Ifølge Arbejdstilsynet skal der være balance mellem opgaver og ressourcer. Det samme gælder for levering af mad fra Assens Madservice 2 gange ugentligt, som ved tidligere forsøg har påvist merarbejde for medarbejderne. Derfor bør begge dele først søsættes, når de nødvendige ressourcer er til stede altså ikke i ressourcetilpasningstider. Side 47 af 134

Ø09 Ledsagelse af borgere på botilbud: Det er positivt, at serviceniveauet på dette område stiger, men set i sammenhæng med de foreslåede effektiviseringer er det på bekostning af borgernes hverdag. Det vil kort sagt koste ressourcer, der efter vores vurdering er bedst brugt i det gode hverdagsliv. De borgere, der ikke kan benytte tilbuddet - ex. fordi de ikke har råd til at betale for deres egen andel af udgifterne, vil opleve en hverdag med færre ressourcer, der består af færre kendte medarbejdere, fordi disse er i gang med ledsagelse. Det vil også kræve et øget administrativt arbejde at styre denne ordning og at sikre retningslinjerne for administrationen af borgernes økonomi. Med venlig hilsen Medudvalget på Lindebjerg Jette Jørgensen (TR/FOA) Pia Lund (TR/FOA) Morten Birch (TR/SL) Bettina Ranck (TR/SL) Morten Löchen (AMR) Martin Vedel (AMR) Michael Pedersen (AMR) Side 48 af 134

Kommunalbestyrelsen Assens Kommune CUA LINDEBJERG Assens Kommunes botilbud for voksne udviklingshæmmede Høringssvar vedr. Budget 2015 2018, 1. behandling Rådets formand: Bjarne Chr Jensen Telefon: 53 64 21 71 E-mail: bcj@iti.sdu.dk Aarup den 6. september Handicap Lindebjerg Lindebjerg Allé 1-22 5560 Aarup På pårørenderådets møde den 1. september behandlede rådet høringsudgaven af budget 2015 2018, 1. behandling. Pårørenderådet har alene behandlet punkterne under Social- og Sundhedsudvalget, der har berøring til beboerne på bostedet Lindebjerg, dvs. dele af 13. Sundhed og dele af 14. Plejecentre, bosteder og aktivitet. www.cua.assens.dk www.assens.dk E-mail: lindebjerg@assens.dk Dir. tlf.: 64747580 13. Sundhed, Driftsbudgettet: Der er i råderumsblokkene R06, R07,R10 og R11 lagt op til uspecificerede besparelser på tid til møder mv. og til reduktion i antallet af ledere. Dele af disse besparelser rammer åbenbart også bosteder og aktiviteter, uden at vi kan se, hvor meget det drejer sig om. Uspecificerede besparelser er nemme at sige ja til, fordi konsekvenser ikke er tydelige og de glider måske også lettere ned, hvis man anvender det positivt ladede ord effektiviseringer. Vi er særdeles bekymret for disse besparelser, idet kommunen har overtaget særforsorgen fra amterne og igangsat dels besparelser og dels forandringsprocesser. Forandringsprocesser kræver såvel ledelse som kommunikation og processerne er langt fra i nærheden af at være tilendebragt. Bostedet Lindebjerg har været gennem en art brandslukningssituation og skulle nødig tilbage hertil. Aktivitetsdelene er i øjeblikket hårdt ramt og her skal der ske fremskridt. Begge steder skal der ske kulturændringer og nytænkning og det kræver ledelse og kommunikation, derfor er vi ikke tilhænger af de besparelser, der angår bosteder og aktiviteter. 14. Plejecentre, bosteder og aktivitet. Driftsbudgettet: For hele området er der en besparelse i forhold til en fremskrivning på kr.: 1,7 mio. Bostederne har været udsat for store besparelser tidligere og er nu i en situation, hvor der er behov for at tilføre midler. Det skyldes bl.a. at beboerne er flyttet i egne boliger, og at der er meget mere fokus på deres rettigheder som borgere i vores samfund, dvs. de skal behandles individuelt ud fra den enkeltes situation. Det er en rigtig god udvikling, som vi er meget glade for, men det kræver meget mere indsats fra personalet og hænger ikke sammen med generelle nedskæringer. Aktivitetsdelen for de udviklingshæmmede har ligeledes været udsat for nedskæringer og der er store problemer med den i øjeblikket, se også vores kommentar senere til Råderumsblok R04. Side 49 af 134

Efterfølgende findes kommentarer til de enkelte Råderumsblokke og Ønskeblokke, der vedrører bosteder og aktivitet for udviklingshæmmede. Råderumsblok R03: Forflytningsprojekt Det er bestemt en god ting, at der med hjælpemidler sikres bedre forhold ved forflytninger. Pårørenderådet mener at de således sparede medarbejderressourcer ved forflytninger ikke må fjernes fra bostedet, idet teknologi ikke må fjerne de varme hænder ; der allerede er meget få. Råderumsblok R04: Tilpasning af antal pladser i 104 Aktivitetscenteret på Lindebjerg har i øjeblikket en meget problematisk bemanding. Der er ikke mulighed for at møde beboerne/de indvisiterede på deres egne betingelser. Individuelle behov kan ikke tilgodeses og for ofte samles de berørte i store grupper til passiv opbevaring, der betyder megen uro og støj, der igen betyder at de, der ikke kan klare den behandling trækker sig eller bliver udadreagerende. Når de tilstedeværende personaler suppleres med nye/afløsere, ser det ikke ud til at de har mulighed for at tilegne sig den enkelte brugers behov ved f.eks. at læse handlingsplaner eller udredninger. Da aktiviteterne var placeret under amtet var bemandingen 1 for hver 3 fuldtidsindvisiteret borger. Den er på nuværende tidspunkt sparet ned til 1 for hver 4 fuldtidsindvisiteret borger en besparelse på 25 %. Når hertil lægges, at de, der er tilbage i aktivitet på Lindbjerg efter en del er flyttet til aktiviteter på Odensevej 2 i Assens, er de mest støttekrævende, er det måske forklaringen på den allerede meget problematiske situation. I forhold til de behov der er, er bemandingen alt for lav på nuværende tidspunkt. Råderumsblok R06: Justering af Ressourcemodel Social Assens Denne råderumsblok er ensbetydende med en generel nednormering på 3,5 %. Den betyder jf. Konsekvensbeskrivelse at beboerne får mindre pædagogisk indsats, mindre kontakt til medarbejderne, færre aktiviteter og individuel støtte til selvhjælp. Muligheden for større sociale relationer og fællesskaber kan blive reduceret. Der kan ligeledes blive færre midler til drift herunder færre midler til vedligeholdelse af tilbuddene, færre uddannelsesmidler og færre indkøb. Alt dette går stik imod de behov, der er registreret. Langt de fleste borgere på Lindebjerg har brug for hjælp til aktivering og til at være en del af sociale relationer. Besparelserne kan kun føre til yderligere isolation og inaktive tilværelser med passivisering. Beboernes vægte vil stige, med deraf øget risiko for følgesygdomme og hele opmærksomhedsniveauet vil falde. Pårørenderådet har ved flere lejligheder påpeget, at Ressourcemodel Social Assens i vid udstrækning tilgodeser fysiske handikap og i mindre grad psykiske handikap. En evaluering og analyse af modellen er desuden relativ, og kan den føre til et hvilket som helst resultat, som man måtte ønske. Side 50 af 134

Råderumsblokken er en ren besparelsesblok uden kontakt med den virkelighed, der er på bostederne. Pårørenderådet må på det kraftigste afvise en besparelse som foreslået i denne blok. Råderumsblok R07: Opkrævning af takst (egenbetaling af madservice) I den udstrækning at den leverede service er den samme, er det rimeligt at betalingen er den samme. Dog er der på Lindebjerg utilfredshed med kvaliteten, navnlig vedrørende grøntsager og kartofler, derfor undre det, at der skal betales takst svarende til det lovmæssige loft. Det hænger ikke sammen. På Lindebjerg har Assens Madservice ansat en madkoordinator (på deltid), der gør et fantastisk arbejde, men trods det, har han ikke tid til at sørge for salat i nødvendigt omfang. Det hænger heller ikke sammen med en takst svarende til det lovmæssige loft. Pårørenderåder mener, at i den udstrækning at leveret service er den samme, er det rimeligt, at betalingen er den samme. I relationer til problemerne med kvalitet mv. er der ikke sammenhæng mellem servicen og takst svarende til det lovmæssige loft. Råderumsblok R09: Reduktion af driftsbudgettet indenfor madservice I den udstrækning investering i produktionsudstyr giver besparelser, finder Pårørenderådet det naturligt at besparelserne giver reduktion i driftsbudgettet eller løft af kvalitet. Ønskeblok Ø01: Frit valg af madleverandør til bosteder Ved overgangen til levering af mad fra Assens Madservice hævdedes en besparelse på 7 millioner kroner. Besparelsen er formodentlig korrekt, men det var en besparelse på maden uden hensyntagen til merydelser andre steder. Ændringen betød nemlig en betydelig forøgelse af arbejdet med mad for personalet på bostedet, dvs. besparelsen har kostet betydeligt på det pædagogiske arbejde på bostedet. En indførelse af frit valg af madleverandør vil atter kræve en forøgelse af arbejdet med mad for personalet på bostedet, derfor er en opnormering af personalet uløseligt forbundet med indførelse af frit valg. Det kan bestemt ikke afvente en opfølgning af startfasen, idet man allerede i dag er belastet af merarbejde som følge af den nu valgte madordning. De alternative leverandører, der er i området i øjeblikket har slået sig op på at levere ældremad, hvorimod det i vid udstrækning er ungmad, der er brug for på Lindebjerg, så umiddelbart ser vi ikke at frit valg af leverandør en økonomisk rimelig ting at indføre, da det ikke er en løsning af madkvaliteten på Lindebjerg. Pårørenderådet mener derfor, at en opnormering af personalet er uløseligt forbundet med genereret merarbejde som følge af indførelse af frit valg af Side 51 af 134

madleverandør, men samtidig ser vi ikke, at indførelse af frit valg vil løse problemerne med madkvaliteten på Lindebjerg. Ønskeblok Ø02: Levering af mad fra Assens Madservice to gange om ugen Levering to gange om ugen synes at være en forudsætning for kortere afbestillingstider, derfor er Pårørenderådet i favør af denne ønskeblok. Under Sammenhæng til andre områder henvises til en blok vedr. kortere afbestillingsfrist, men den ses ikke medtaget i budgettet. Det er derfor ikke muligt for Pårørenderådet helt at gennemskue denne ønskebloks virkning, dog kan vi sige, at vi er glade for tiltag, der afkorter afbestillingsfrister. Pårørenderådet er i favør af denne ønskeblok, dersom den afkorter afbestillingsfrister for madleverancer. Ønskeblok Ø05: Frit valg af madleverandør til plejeboliger og bosteder Kommentarer som for Ønskeblok Ø01, dvs.: Pårørenderådet mener derfor, at en opnormering af personalet er uløseligt forbundet med genereret merarbejde som følge af indførelse af frit valg af madleverandør, men samtidig ser vi ikke, at indførelse af frit valg vil løse problemerne med madkvaliteten på Lindebjerg. Ønskeblok Ø09: Ledsagelse af borgere på botilbud Mulighed for at få ledsagelse af pædagoger som beboerne kender og er trygge ved er meget værdifuld. Efter udmelding om at beboere ikke kan købe ledsagelse fra bostedet, hvor de bor, er denne mulighed meget begrænset for de fleste beboere. Pårørenderådet er derfor glad for at kommunen tager ansvar for at også disse svage borgere får mulighed for ferie/fritidstilbud med ledsagelse. Af Mængdeforudsætninger tyder det på, at der er tale om et enten/eller tilbud evt. en kombination af de 5 dage. Det fremgår ikke tydeligt af oplægget. Under Konsekvensbeskrivelse skrives, at denne ønskeblok giver mulighed for at komme på ind- og udenlandsrejse, men i Beskrivelse af blokken omtales alene indlandsrejser. Pårørenderådet finder det væsentligt, at rejseaktiviteter såvel indenlands som udenlands muliggøres ved vedtagelse af denne ønskeblok. Pårørenderådet finder det ligeledes væsentligt, at rettigheden kan opspares over f.eks. to år, således at en længere ferie/rejse muliggøres. Endelig finder pårørenderådet det væsentligt, at der er tale om en reel merbevilling af personale til ledsagelse, idet turene bliver på bekostning af personaledækningen i hverdagen. 14. Plejecentre, bosteder og aktivitet. Anlægsbudgettet: Kommentarerne vedrører de 2 ide-oplæg bobler, der vedrører Social- og Sundhedsudvalget. Side 52 af 134

Ide-oplæg: Genopretning Lindebjerg Allé 1 7 Pårørenderådet hilser denne aktivitet velkommen og anser den som en nødvendig del af det, der skal til, for at rette op på de misforhold i byggeriet Lindebjerg Allé, som vi har påpeget i vores klage af 29. september 2013. Ide-oplæg: Klargøring af grøntsagsrum og køb af skrællemaskine, Assens Madservice Vi har gennem flere år peget på at maden fra Assens Madservice indeholder grøntsager og kartofler af meget dårlig kvalitet. Vi hilser tiltag, der giver bedre kvalitet velkommen. Når vi gennemlæser afsnittet Overordnet beskrivelse af projektet ser det ikke ud til at komme Bostedet Lindebjerg til gode. Vi kan således konstatere, at der ikke i budgettet er tiltag, der bedre forholdene med hensyn til mad på Lindebjerg og ser derfor hellere at beløbet anvendes på anden måde. Hvad har man tænkt at gøre for at der kan leveres friskkogte grøntsager og kartofler til bostedet Lindebjerg? På Pårørenderådet vegne Bjarne Chr. Jensen Side 53 af 134

d. 10. september 2014 Høringssvar fra Assensskolen MED udvalg vedr. budget 2015. Assensskolens lokale MED-udvalget har på sit møde d. 10. september 2014 drøftet budgetoplæg 2015 med tilhøreende overslagsår. Vi har særligt forholdt os til afsnittene vedr. børne- og uddannelsesudvalgets område og udtaler i den forbindelse følgende: RO1, SFO forældrebetaling 100 % MED-udvalget finder at en prisstigning for deltagelse i SFO sandsynligvis vil medføre udmeldinger fra SFO en. Det er et uheldigt signal året efter at SFO ens åbningstid er blevet væsentligt kortere som følge af skolereformen. Som afledt konsekvens vil færre børn betyde færre pædagoger som kan bidrage med løsningen af de mange nye opgaver, som følger af skolereformen. Såfremt forældrebetalingen for en fuldtidsplads hæves fra kr. 1590,- til kr. 1998,- vil der være tale om en stigning på 25 % og ikke de anførte 11%. RO2, Reducere beløbet pr barn med ½% Det er yderst beklageligt, hvis det bliver nødvendigt at reducere generelt på folkeskolens driftsramme. Det midler der er tilfaldet folkeskolen i forbindelse med folkeskolereformen er udtryk for et længe tiltrængt løft, til et niveau, der ligger i nærheden af landsgennemsnittet. For at kunne imødekomme de mange spændende udfordringer, der er i en længere og mere varieret skoledag er det helt nødvendigt at fastholde udgiftsrammen. Anlæg: Digitalisering i henhold til strategi for digitalisering. Det er positivt og helt nødvendigt at der fortsat investeres i implementeringen af den fælles pædagogiske og didaktiske IT strategi. Vi håber at det inden for den almindelige driftsramme bliver muligt at finde den nødvendige medfinansiering unde store negative konsekvenswe4r i forhold til andre nødvendige driftsudgifter. Ligesom der skal finde midler til afledte driftsudgifter, både i forhold til tekniske drift, vedligeholdelse og fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne. Hanne Godsk Andersen Næstfmd. MED-udvalg Jens Engstrøm Skoleleder Side 54 af 134

d. 11. september 2014 Budget 2015 - Høringssvar Assensskolen skolebestyrelsen. Assensskolens skolebestyrelse har på møde d. 11. september 2014 drøftet budgetoplæg 2015 med tilhørende overslagsår. Vi har særligt forholdt os til afsnittene vedr. børne- og uddannelsesudvalgets område og udtaler i den forbindelse følgende: RO1, SFO forældrebetaling 100 % Skolebestyrelsen finder at en prisstigning for deltagelse i SFO sandsynligvis vil medføre udmeldinger fra SFO en. Det er bestyrelsens vurdering, at der særligt er risiko for, at det er børn med socialt svag baggrund som vil blive meldt ud - børn og familier, der mange i mange tilfælde har størst behov for et SFO tilbud. En så markant stigning af forældrebetalingen vil således være med til at svække Den Tidlige Indsats, der har været særlig fokus på i de senere år. Endvidere finder skolebestyrelsen, at det er et uheldigt signal at hæve taksten året efter at SFO ens åbningstid er blevet væsentligt kortere som følge af skolereformen. Som afledt konsekvens vil færre børn betyde færre pædagoger som kan bidrage med løsningen af de mange nye opgaver, som følger af skolereformen. Såfremt forældrebetalingen for en fuldtidsplads hæves fra kr. 1590,- til kr. 1998,- vil der være tale om en stigning på 25 % og ikke de anførte 11%. Endelig kan det nævnes at der vil opstå en ulige konkurrencesituation mellem det offentlige og private tilbud. En plads på den lokale privatskole vil samlet (skole og SFO) være markant billigere end en SFO-plads på den lokale folkeskole. RO2, Reducere beløbet pr barn med ½% Det er yderst beklageligt, hvis det bliver nødvendigt at reducere generelt på folkeskolens driftsramme. De midler, der er tilfaldet folkeskolen i forbindelse med folkeskolereformen, er udtryk for et længe tiltrængt løft, til et niveau, der ligger i nærheden af landsgennemsnittet. For at kunne imødekomme de mange udfordringer, der er i en længere og mere varieret skoledag, er det helt nødvendigt at fastholde udgiftsrammen. Anlæg: Digitalisering i henhold til strategi for digitalisering. Det er positivt og helt nødvendigt, at der fortsat investeres i implementeringen af den fælles pædagogiske og didaktiske IT strategi. Vi håber, at det inden for den almindelige driftsramme bliver muligt at finde den nødvendige medfinansiering uden store negative konsekvenser i forhold til andre nødvendige driftsudgifter. Ligesom der skal finde midler til afledte driftsudgifter, både i forhold til tekniske drift, vedligeholdelse og fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne. Side 55 af 134

Særligt vedr. det koordinerende sprogcenter. Der har i de senere måneder været en tydelig tendens til, at antallet af tosprogede elever stiger markant. Vi forventede 20 elever til basisdansk holdene (nytilkomne), da vi i foråret planlagde og fordelte resurser til sprogundervisningen til skoleåret 2014/15. Vi er d.d. oppe på 43 elever, og der er meldinger fra Integration om, at vi i løbet at de næste måneder vil nærme os 50 elever. Den massive tilgang betyder at der er stort behov for helt ekstraordinært at øge resurserne til området, hvis der skal holdes et forsvarligt serviceniveau. Merete Borup Sk.best.formand Jens Engstrøm Skoleleder Side 56 af 134 Side 2 af 2

Høringssvar ang. Budget 2015-18: Hermed høringssvar fra Brylle landsbyordning, dels fra MED udvalget og dels fra fællesbestyrelsen. Vi har valgt at samle det til et svar, da kommentarerne var meget ens. Vi har følgende kommentarer: Anlæg: Drift: Dejligt at se, at der er 1.2 millioner til ombygning af Agerholm. Vi har fortsat mange børn, så det bliver nødvendigt at lave ombygningerne. Vi forslår, at I kigger på busserne til skolerne eksempelvis bliver vores sidste bus kl. 16.20 ikke brugt af ret mange børn, det var et sted, hvor der var mulighed for at spare nogle penge. Vi er meget bekymret for forslaget om forældrebetaling på 100 % til SFO. De kunne nemt ligne en lukning af SFO. Hvis forældrene skal betale næsten 2000 om måneden, vil det ikke længere være et attraktivt tilbud for forældrene og flere vil vælge det fra. Det bliver svært, at tilbyde et godt pædagogisk tilbud, med kvalificeret personale, hvis der ikke er økonomi til det. Vi mener det fortsat er vigtigt for børnene at have et sted, hvor de kan holde fri og skabe sociale relationer. Ved reduktion i beløb pr. barn med ½ % i vuggestuer, børnehaver og skoler, tænker vi at meget lidt er tjent ind. Det er ikke store beløb der spares, men nok til at kvaliteten i de mindre tilbud falder. R04 hvilke segregerede tilbud er der tale om? Vi ser et øget behov for elever til heldagsskolen og håber ikke det er elever til dette tilbud der skal spares på. På vegne af MED og fællesbestyrelsen Venligst Trine Traun Side 57 af 134

Side 58 af 134

Til Janne Kornbeck Byrådssekretariatet. Høringssvar vedrørende Assens Kommunes budget 2015-2018 Personalet i Bøllehuset, Skallebølle Landsbyordning, har behandlet budgetmaterialet og har følgende indsigelser til budget 2015-2018. Driftbudget børnehaven. Som det vil komme til at se ud hos os, med en besparelse på ½ pct. pr. barn, mener vi, det vil betyde en forringelse af kvaliteten i børnenes hverdag. Vi er udtaget til at deltage i projektet Fremtidens dagtilbud, som kræver en del ressourcer og en besparelse vil være med til at forringe kvaliteten af dette projekt. Anlægsbudget bobler vuggestuer. I Skallebølle ønsker vi en vuggestue, der skal have beliggenhed i børnehaven. Hvis vi får en vuggestue i Skallebølle, vil vi kunne tiltrække flere børnefamilier til området og en vuggestue vil være med til at konsolidere børnehaven, så den ikke bliver for lille. Det vil også være med til at skabe en bedre stabilitet i personalegruppen og dermed sikre den faglige kvalitet i institutionen. I forældres travle hverdag, er en vuggestue mere fleksibel med længere åbningstider og stabilitet ved sygdom i personalegruppe. Dette vil bl.a. gavne mange af de pendlere, vi har i vores område. I Skallebølle børnehave, har vi den fornødne plads, og en større ombygning er ikke nødvendigt. Det vil også resultere i, at vi vil kunne tilvejebringe den venteliste der er ved dagplejen. På baggrund af det, mener vi, at Skallebølle Børnehave, vil være særdels velegnet til at have en vuggestue. På Bøllehusets personalets vegne. Mia Stegemejer Pædagog og Tillidsrepræsentant Side 59 af 134

Side 60 af 134

Side 61 af 134

Høringssvar budget 2015-2018 Assens d. 11.9.2014 Medudvalget ved Børnehusene i Assens by har flg. kommentarer til Budget 2015-2018. De foreslåede besparelser/reduktioner på vores fagområde er det vanskeligt for Medudvalget at imødekomme. Vores bemærkninger er generelt, at det kræver opmærksomhed på ressourcer at have en kommunen, der har fokus på Vilje til vækst, projekt I Assens kommune lykkes alle, projekt Tidlig indsats, projekt Fremtidens Dagtilbud og dermed en satsning på, at medarbejderne f.eks. får kompetencer til at implementere deres tænkeog handlemønstre, så der fagligt kan arbejdes på, at inklusion af alle børn går foran i alle betragtninger og aktiviteter. Det er også bekymrende, at vi ser en reduktion på Familiehusene set i forhold til, at vi har en mange familier i vanskeligheder/krise, og dette i sammenhæng med et kommunal fokus på satsning af tidlig indsats! En besparelse på ½ % på tildelingsbeløbet pr. barn kan for egen organisation sammenlignes med, at vi skal finde økonomien til vuggestuebørnenes mad på anden vis, hvilket vil betyde en forringelse af kvalitet. At prisfremskrivningen ikke er eksisterende i de næste 4 år, vil betyde at fokus på forebyggelse, sundhed, trivsel udvikling og læring ikke kan være i fortsat udvikling. Vi har f.eks. økologisk mælk på menuen hver dag i alle huse, men det er måske det, vi ikke kan have fremover. Medborgerskab er bestemt at foretrække. Det bekymrer os dog, at der igen skal findes besparelser på vedligeholdelse af kommunens grønne områder. Vi har store udenoms arealer såsom fortove, græsrabatter, hække ol. som vi i dag bruger mange ressourcer på at vedligeholde via tildelingsbeløbet pr. barn. Man kunne forestille sig, at det nu også kommer til at omfatte vedligeholdelse af tilstødende parkeringspladser og slidte belægninger, og den opgave, kan vi på ingen måder løse. Vi synes ikke, at kunne læse og finde noget om de 400.000 kr., som allerede var sat af til at renovere legeplads, cykelskure ol. i Børnehusene i Assens by?? Kan Assens Kommune fremstå med skur af asbest til børnenes cykler?? Medudvalget ved Børnehusene i Assens by. Side 62 af 134

Høringssvar Budget 2015-2018 Forældrebestyrelsen for Børnehusene i Vissenbjerg har følgende kommentarer til Budget 2015: Vedr. Reduktion af beløb pr. barn i hhv. skole, børnehave og vuggestue Dato: 10.9.2014 Børnehaven Skovbrynet Lindevej 1 5492 Vissenbjerg Kontaktperson: Dina Splidt Jakobsen E-mail: dsjak@assens.dk Tlf. nr.: 20 80 23 53 Forældrebestyrelsen noterer sig med dyb beklagelse, at Assens Kommune endnu en gang vælger at skære i tildelingerne til ovenstående dagtilbud. Det er forældrebestyrelsens klare overbevisning, at besparelsen vil få beklagelige konsekvenser for normeringen af pædagoger - hvilket i fremtiden kan koste dyrere for vores børns fremtid end den besparelse som umiddelbart hentes. Vi finder det ligeledes beklageligt og dybt useriøst, at Assens Kommune igangsætter deltagelse i udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud og samtidig skærer i budgettet. Særligt fordi man i Fyens Stiftstiden den 9.9.2014 bl.a. kan læse, at dette program dikterer mindre børnegrupper, fordi forskningen peger på, at dette giver børn den bedste læring. Dette stemmer ikke overens med, at man laver besparelser, der vil betyde en forringet normering af pædagoger pr. barn. Vedr. manglende prisfremskrivning Forældrebestyrelsen betragter det som en skjult besparelse, at budgettet ikke er prisfremskrevet for perioden 2014-2015. Venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Børnehusene i Vissenbjerg Side 63 af 134

Høringssvar Budget 2015-2018 Vi har følgende kommentarer til materialet: Vedr. SFO forældrebetaling 100% Vi kan være bekymrede for at denne besparelse vil betyde reducering i det pædagogiske personale på SFO-området. Vi kan frygte, at nogle forældre vil fravælge SFO til deres barn med en begrundelse i længere skoledag og dyrere betaling for færre timer i SFO. Dato: 10.9.2014 Børnehaven Skovbrynet Lindevej 1 5492 Vissenbjerg Kontaktperson: Dina Splidt Jakobsen E-mail: dsjak@assens.dk Tlf. nr.: 20 80 23 53 Vedr. Reduktion af beløb pr. barn i hhv. skole, børnehave og vuggestue Vi er meget bekymrede for konsekvenserne af denne besparelse, da det, som allerede skrevet, vil betyde en forringet normering af pædagoger pr. barn, hvilket taler imod al ny forskning indenfor området. Vedr. Sammenlægning af områder på dagtilbud, Tommerup+Tommerup St. og Haarby+Glamsbjerg Vi stiller os undrende overfor beskrivelserne af blokkene samt beløbet på den forventede besparelse. Vedr. Ej prisfremskriving Vi oplever det som en skjult besparelse, da det ikke er gennemskueligt, hvor stort et beløb det drejer sig om. Som allerede nævnt taler al ny forskning for at børn, der har gået i institutioner med høj kvalitet, klarer sig langt bedre senere i livet. Samtidig peger samme forskning på, at der er en sammenhæng mellem dagtilbud af høj kvalitet og barnets mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Og på den baggrund bekymrer det os, at budget 2015-2018 ikke tager højde for denne forskning. Det harmonerer ikke, at Assens Kommune vælger at deltage i Fremtidens Dagtilbud og samtidig vælger at lave besparelser på området. Venlig hilsen MED-udvalget i Børnehusene i Vissenbjerg Side 64 af 134

Børnehusene Aarup Til MED-dagtilbud Hørningssvar vedr. budget 2015-2018. Det lokale MED-udvalg for Børnehusene Aarup har følgende bemærkninger: ½ % besparelse i børnehave og vuggestue lyder ikke af meget, men vi oplever at være nået en smertegrænse. Besparelsen har betydning for normeringen. Det vil betyde en reduktion i kvaliteten af tilbuddet. For at tiltrække tilflyttere til Assens, skal vi fastholde kvalitet på børnepasning, ikke mindst set i lyset af de seneste undersøgelser og forskning på småbørnsområdet, bl.al. omkring betydningen af nærvær. For at lykkes med inklusion, er det centralt ikke at beskære, både fordi inklusion skal ses som et forebyggende arbejde, hvor der er brug for tilstrækkeligt antal pædagoger, og fordi vi i institutionerne er i gang med at indarbejde nye pædagogiske metoder. 0-6 års området bør i højere grad tilføres ressourcer. Forskningsmæssigt er det bevist, at børnenes evner til at tilegne sig færdigheder og være i en god udvikling afhænger af nærvær fra betydningsfulde/kendte voksne. Fundamentet for videre læring og udvikling for børn og unge lægges i særlig høj grad i 0-6 års alderen. Her etableres barnets måde at tage i mod læring, barnets grundlæggende tro på sig selv samt barnets mulighed for mestring. Alt sammen faktorer, som skal sikre, at alle børn bliver uddannelsesparate. Sags id: Børnehusene Aarup Indre Ringvej 2 5560 Aarup Kontaktperson: hpsor E-mail: hpsor@assens.dk Dir. tlf.: 64746519 Mobil nr.: 23826335 På vegne af det Lokale MED-udvalg Børnehusene Aarup Jan Møller Pedersen Tillidsrepræsentant Helle Pia Sørensen Områdeleder Side 65 af 134

Fra: Anne Jellinghof Til: Janne Kornbeck Cc: Kirsten Hansen Emne: Høringssvar ang. Driftbudget 2015-2018 i Assens Kommune - Forældrebestyrelsen fra Børnehuset Himmelrummet, Tommerup st. Dato: 11. september 2014 21:19:35 Høringssvar til budgetforslag. R07, Sammenlægning af områder på dagtilbud, Tommerup og Tommerup St. Som bestyrelse for Børnehuset Himmelrummet ønsker vi ikke at bakke op om forslaget om etablering af områdeledelse på tværs af skoledistrikter. En lokal ledelse i dagtilbuddet er med til at sikre et effektivt samarbejde mellem skole og dagtilbud, og hvilket er med til at skabe ro i dagligdagen. Man bør ligeledes overveje, hvor attraktiv det vil være at arbejde som områdeleder for to institutioner med hvert sit skoledistrikt. Vi understreger, at vi ønsker at den nuværende ledelsesstruktur fortsætter. Såfremt dette ikke kan efterleves, ønsker vi at der arbejdes hen i mod fælles ledelse for skole og børnehave, således at ledelsen forbliver lokal orienteret. På vegne af forældrebestyrelsen Børnehuset Himmelrummet Anne Jellinghof Side 66 af 134

Tommerup, den 10. september 14 HØRINGSSVAR BUDGET 2015-2018 I forbindelse med vores gennemgang af budgetforslaget har vi indenfor vores område et par bemærkninger: Sammenlægning af Himmelrummet og Overmarksgården: I Assens har man satset på satellitbyer, blandt andre Tommerup og Tommerup St. I Stationsbyen samarbejder vi med Tallerupskolen og dagplejen. Vi foreslår et mere forpligtende samarbejde med Tallerupskolen vedr. en sammenhængende læring/udvikling på 0-18-års-området i Tommerup St. I tråd med dette vil et tættere samarbejde med den lokale skole være nærliggende også ledelsesmæssigt, frem for en sammenlægning med Overmarksgården, som vi ikke har et naturligt tilknytningsforhold til og som vi er geografisk adskilt fra. Desuden deltager vi allerede nu sammen med Tallerupskolen i et toårigt ipad-projekt med de kommende skolebørn. Reduktion af beløb pr. barn: Som konsekvens endnu engang en forringet normering, da vi ikke kan spare mere på de øvrige børnerelaterede udgifter. Regeringen uddeler hvert år en stor pose penge til forbedringer af normeringen og dermed kvaliteten i daginstitutioner. I samme periode har vi kun været udsat for beskæringer og nednormeringer og har for længst nået smertegrænsen. Hvor er de penge??? Det er svært eksakt at overskue konsekvensen af ½ % reduktion, da det er uklart hvor stort et beløb det drejer sig om for den enkelte institution. På vegne af MED-udvalget i Børnehuset Himmelrummet Helen Fenger. Side 67 af 134

Side 68 af 134

Side 69 af 134

Dagplejebestyrelsens høringssvar til budget 2015 Indledningsvis vil vi fra dagplejens side gerne kvitterer for den tilpassede budgettildelingsmodel, der blev vedtaget på byrådsmødet d. 27/8. Den nye tildelingsmodel vil forhåbentlig gøre, at der kan skabes ro om dagplejens økonomi i de kommende år. Vedr. etablering af vuggestuer i Salbrovad og Skallebølle Med hensyn til det fremsendte budgetmateriale, så har vi kun bemærkninger til det foreslåede anlægsbudget. Materialet indeholder forslag om midler til etablering af vuggestue i forbindelse med landsbyordningerne i Salbrovad og Skallebølle. Det er vores klare opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt med pasningskrævende børn i de to skoledistrikter, til at der kan eksisterer både dagpleje og vuggestue med tilfredsstillende faglig kvalitet. Vi har allerede i indeværende år måttet opsige dagplejere i de to skoledistrikter pga. for få børn. Vi er således nede på fire dagplejere med 17 børn i Salbrovad og fem dagplejere med 18 børn i Skallebølle. Der er desværre ingen udsigt til, at situationen med meget få småbørn i de to skoledistrikter, vil ændre sig i de førstkommende år. Vi håber derfor, at man vil opgive planerne om vuggestuer ved de to landsbyordninger, og i stedet arbejde for opretholdelsen af det lokale dagplejetilbud. Venlig hilsen Toke Arndal Formand for dagplejebestyrelsen Side 70 af 134

Dagplejens høringssvar til budget 2015 2018 Vi finder det positivt, at der ikke tænkes på yderligere besparelser for dagplejen i forhold til budgetmaterialet for 2015 2018. Vi kan konstatere, at der i boblen beskrives et ønske om vuggestuer i Salbrovad og Skallebølle. I Salbrovad er der 4 dagplejere og i Skallebølle er der 5 dagplejere. Vi mener derfor ikke, der er et reelt grundlag for vuggestuer disse steder. Familier fra Salbrovad og Skallebølle har mulighed for at benytte allerede eksisterende vuggestuer. Derved opnås valgmuligheden dagpleje/vuggestue - som man politisk ønsker. Når der i Assens kommune skal spares, mener vi, at oprettelse af flere vuggestuer er økonomisk uhensigtsmæssigt set i lyset af, at flertallet af dem som er oprettet endnu ikke er fyldt op. Når der oprettes vuggestuer, skal der opsiges dagplejere, hvilket er en bekostelig udgift for kommunen. Derudover er der stadig faldende børnetal i kommunen, som gør at der fortsat skal reduceres i antal af dagplejere. På baggrund af dette er det endnu mere irrelevant at prioriterer kommunale udgifter til oprettelse af flere pladser til børn fra 0 3 år. Digitalisering: For at vi kan arbejde innovativt og inkluderende med digitalisering i dagplejen, forudsætter det at alle dagplejerene har det IT materiale der er nødvendigt, hvilket ikke er tilfældet i dag. Med venlig hilsen Medudvalget i dagplejen Leder FTR Aase Lind Nielsen Ellen Packroff. Tommerup den 8.9.2014 Side 71 af 134

Side 72 af 134

Side 73 af 134

Side 74 af 134

Side 75 af 134

Landsbyordningen Salbrovad Fællesbestyrelsen Høringssvar vedr. Budget 2015: Fællesbestyrelsen har drøftet det fremsendte forslag til budget 2015 og vil udtale følgende: Vi har i Fællesbestyrelsen forholdt os til de områder i budgetforslaget, der omhandler dagtilbuds- og skoleområdet. 1) Reduktionsblokken vedr. en forhøjelse af SFO-taksten til det maksimale 100 % Vi synes, at SFO-taksten i forvejen er al for høj (85 % af udgiften, hvor den kun er 25 % i dagtilbud m.fl.), hvorfor vi på det kraftigste vil advare mod en forhøjelse til de maksimale 100 % også sammenholdt med, at åbningstiden i SFO erne bliver væsentligt nedsat i kraft af Folkeskolereformen. Vi frygter, at en sådan takststigning vil medføre en yderligere nedgang i børnetallet i SFO en og på sigt vil fjerne eksistensgrundlaget for SFOtilbuddene. Herved vil der mangle et tilbud til også de mindste skolebørn efter og før skolegangen. Vi synes faktisk, at den høje takst burde nedsættes, så prisen i SFO en ikke holder nogle børn ude af ordningen. 2) Reduktionsblokken vedr. en rammebesparelse på ½ % på budgetterne til tildelingen pr. barn/elevbeløb til henholdsvis dagtilbud og skole Vi kan ikke støtte denne rammebesparelse på ½ % til skole- og dagtilbudsområdet. Vi er lige gået i gang med at implementere den nye Folkeskolereform, som faktisk kræver yderligere økonomiske ressourcer end den tildeling, der afsat og uddelt til dette. En besparelse vil besværliggøre ændringerne. Besparelsen på tilsvarende ½ % på dagtilbudsområdet står i modstrid med de ønsker fra Folketingets side om at styrke bl.a. normeringerne i dagtilbud, hvorfor der også i forbindelse hermed er tilført kommunerne ekstra statslige ressourcer. 3) Reduktionsblokken vedr. nednormering af familiehusene: Vi vil advare mod en gennemførelse af dette forslag, idet vi tydeligt kan se et stigende behov hos mange børnefamilier om støtte og vejledning, når tingene brænder på. Problematikkerne her bliver i øjeblikket flere og ofte mere Side 76 af 134

massive. Til løsning og afhjælpning af dette er familiehusene en meget vigtig instans, som absolut ikke må reduceres. 4) Reduktionsblokken vedr. ej regulering af prisfremskrivning : Vi synes generelt ikke, at man skal bruge denne salami-metode. Hvis der skal ske nedskæringer, må man fra administrativ/politisk side udpege de områder, hvor man ønsker, at der skal ske servicenedskæringer. Med venlig hilsen Camilla Bebe Madsen Formand for Fællesbestyrelsen i Salbrovad Side 77 af 134

Landsbyordningen Salbrovad MED-udvalget Høringssvar vedr. Budget 2015: MED-udvalget har drøftet det fremsendte forslag til budget 2015 og vil udtale følgende: Vi har i Fællesbestyrelsen forholdt os til de områder i budgetforslaget, der omhandler dagtilbuds- og skoleområdet. 1) Reduktionsblokken vedr. en forhøjelse af SFO-taksten til det maksimale 100 % Det er med stor bekymring, at vi kan konstatere, at der er foreslået 100 % forældrebetaling for SFO. Vi ser SFO som en integreret del af inklusionstanken og kan have bekymring for, at endnu flere børn bliver overladt til sig selv i fritiden. Vi synes, at SFO-taksten i forvejen er al for høj (85 % af udgiften, hvor den kun er 25 % i dagtilbud m.fl.), hvorfor vi på det kraftigste vil advare mod en forhøjelse til de maksimale 100 % også sammenholdt med, at åbningstiden i SFO erne bliver væsentligt nedsat i kraft af Folkeskolereformen. Ved en forældrebetaling på 100 %, kan det fremover let blive de velstilledes børn eller børn med økonomisk friplads, der har råd/kan afsætte penge til at have deres barn i SFO. For det første vil det medføre, at børn som ikke går i SFO, vil blive ekskluderet af et stort og udviklende fællesskab. For det andet ser vi i øjeblikket en del børn, som ikke går i SFO og ifølge en undersøgelse kan man læse, at 9 ud af 10 børn går hjem alene, hvor de får tiden til at gå med computerspil og se TV indtil forældrene kommer hjem. Dette er hverken med til at styrke eller udvikle børnenes sociale trivsel. Vi frygter, at en sådan takststigning vil medføre en yderligere nedgang i børnetallet i SFO en og på sigt vil fjerne eksistensgrundlaget for SFOtilbuddene. Herved vil der mangle et tilbud til de mindste skolebørn efter og før skolegangen. Vi synes faktisk, at den høje takst burde nedsættes, så prisen i SFO en ikke holder nogle børn ude af ordningen. 2) Reduktionsblokken vedr. en rammebesparelse på ½ % på budgetterne til tildelingen pr. barn/elevbeløb til henholdsvis dagtilbud og skole Ligeledes vækker det bekymring med den foreslåede besparelse på tildelingen pr. barn på ½ %, som vil have direkte indflydelse på opgaveløsningen og dermed indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø på vores område. Side 78 af 134

Vi er i forvejen udfordret af store forandringer på skoleområdet, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, om vi kunne få arbejdsro og finde vores pladser i forbindelse med skolereformen. Vi kan som sagt ikke støtte denne rammebesparelse på ½ % til skole- og dagtilbudsområdet. Vi er lige gået i gang med at implementere den nye Folkeskolereform, som faktisk kræver yderligere økonomiske ressourcer end den tildeling, der afsat og uddelt til dette. En besparelse vil besværliggøre ændringerne. Besparelsen på tilsvarende ½ % på dagtilbudsområdet står i modstrid med de ønsker fra Folketingets side om at styrke bl.a. normeringerne i dagtilbud, hvorfor der også i forbindelse hermed er tilført kommunerne ekstra statslige ressourcer. 3) Reduktionsblokken vedr. nednormering af familiehusene: Vi vil advare mod en gennemførelse af dette forslag, idet vi tydeligt kan se et stigende behov hos mange børnefamilier om støtte og vejledning, når tingene brænder på. Problematikkerne her bliver i øjeblikket flere og ofte mere massive. Til løsning og afhjælpning af dette er familiehusene en meget vigtig instans, som absolut ikke må reduceres. 4) Reduktionsblokken vedr. ej regulering af prisfremskrivning : Vi synes generelt ikke, at man skal bruge denne salami-metode. Hvis der skal ske nedskæringer, må man fra administrativ/politisk side udpege de områder, hvor man ønsker, at der skal ske servicenedskæringer. Udover ovennævnte ønsker en af medarbejderrepræsentanterne (lærernes TR) tilføjet følgende vedr. rammebesparelsen på ½ % (pkt. 2) Folkeskolereformen har medført flere undervisningstimer og mindre forberedelsestid til lærerne. Det er derfor negativ personalepolitik, at man sparer i budgettet med salamimetoden uden At tage det politiske ansvar for, hvad personalet ikke skal. Det kan let blive en stressfaktor For personalet på skolerne. Med venlig hilsen Henrik Hansen Formand Jens Peter V Madsen næstformand Side 79 af 134

Høringssvar vedr. budgetforslag 2015. MED-udvalget har følgende udtalelse til forslaget: Forslag om forhøjelse af SFO-taksten Prisen for en SFO plads er i forvejen til debat i forældrekredsen, mange anser den allerede nu for at være for høj set i forhold til den forlængelse af skoledagen, som er en konsekvens af folkeskolereformen. Der vil være stor risiko for, at mange forældre vil vælge alternative pasningsformer, såfremt prisen sættes op. Rammebesparelse på ½ % på rammebeløb pr. barn i dagtilbud og skole Vi er klart af den holdning, at en procentvis reduktion på rammerne pr. barn er den bedste fremgangsmåde, når der - som nu - skal findes nødvendige besparelser. Dette indebærer den største grad af selvforvaltning. Med venlig hilsen MED Dreslette Landsbyordning Side 80 af 134

Høringssvar vedr. budgetforslag 2015. Fællesbestyrelsen har på mødet d. 5.9. 14 drøftet det fremsendte oplæg vedr. budget 2015 og vil udtale følgende: Forslag om forhøjelse af SFO-taksten Prisen for en SFO plads er i forvejen til debat i forældrekredsen, mange anser den allerede nu for at være for høj set i forhold til den forlængelse af skoledagen, som er en konsekvens af folkeskolereformen. Der vil være stor risiko for, at mange forældre vil vælge alternative pasningsformer, såfremt prisen sættes op. Rammebesparelse på ½ % på rammebeløb pr. barn i dagtilbud og skole Vi er klart af den holdning, at en procentvis reduktion på rammerne pr. barn er den bedste fremgangsmåde, når der - som nu - skal findes nødvendige besparelser. Dette indebærer den største grad af selvforvaltning. Med venlig hilsen P.b.v. Jesper Andersen Formand for fællesbestyrelsen Side 81 af 134

Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. Assens Kommunens egne visioner overholdes ikke, hvis et barn tilbydes pasning og skoletilbud i stor geografisk afstand op gennem sit børneliv. Vi mener ikke, at den røde tråd i barnets liv bevares ved ledelsessammenlægning. Vi er overbeviste om, at aktivt medborgerskab, dvs. lokalt engagement og indflydelse minimeres ved en ledelsessammenlægning. En af kommunes brand er; Flyt til Assens. Assens kommune har besluttet at Glamsbjerg skal være byen for børnefamilier og uddannelse. Hvordan hænger det sammen med ikke at tilbyde et attraktiv kommunalt pasningstilbud i Glamsbjerg? Assens kommune profilere sig på aktivt medborgerskab. Vi kan på ingen måder se en sammenhæng. Ved en ledelses sammenlægning tilsidesættes Glamsbjerg og lokal medindflydelse er dermed uden betydning. Bestyrelsen finder det vigtigt for Glamsbjerg, at kvaliteten af kommunens eget børnehave pasningstilbud i byen prioriteres højt. At Uglebo børnehave er med til at gør byen interessant og derved tiltrække mange børnefamilier. Vi forholder os meget uforstående over, hvorfor Uglebo ikke tænkes og udnyttes optimalt og dermed fungere som et attraktivt lokalt pasningstilbud. Børns udvikling, trivsel og læringsprocesser sikres bl.a. ved, at der foregår et tæt samarbejde mellem de lokale pasningstilbud som barnet tilbydes op gennem sit barndoms liv. Ved fælles ledelse sammenlægges 2 skoledistrikter, krydser hen over et mellemliggende skoledistrikt og strækker sig fysisk over et kæmpe stort område, mere konkret, helt fra Faldsled og til Ørsted. Dette vil medføre stor udskiftning af børn i institutionerne. Undersøgelser og forskning gennem mange år beskriver, at børn er let påvirkelig og dermed også særligt sårbare. Hvis børns tryghed og trivsel trues risikerer det at påvirke lærings- og udviklingsmuligheder. Assens kommune stiller høje krav til fagligheden i egne kommunale pasningstilbud, dette er prisværdigt. Denne høje faglighed er Uglebo meget bevidste om. Der arbejdes hårdt, for ikke at gå på kompromis med kvalitet og faglighed. Vi finder det vigtigt for vores børn, at kommunen sikrer mulighed for et trygt og konstruktivt overgangsarbejde mellem lokale pasningstilbud. Dvs. mellem kommunens dagpleje tilbud/vuggestue og børnehave samt mellem børnehave og skole. Dette er muligt, når børnenes dagtilbud findes i det lokalområde hvor de bor og skal færdes, dvs. indenfor fysisk kort afstand mellem de tilbud familierne skal benytte op gennem årene. Brobygning mellem dagpleje i den ene ende og overgang til skole i den anden, er et fokuspunkt som prioriteres højt hos personalet i Uglebo. Denne brobygning finder sted og er mulig at gennemføre pga. fysisk kort afstand imellem pasningstilbuddene. Glamsbjerg er den eneste by i Assens kommune med så let adgang til private pasningstilbud, der er 3 private børnehaver indenfor en radius af 1 km fra Uglebo. Dette medfører at familier nemt kan Side 82 af 134

vælge private tilbud i stedet for kommunale tilbud. Vi finder det både vigtigt og nødvendigt, at konkurrence er tilstede mellem det private og kommunale, dette vil b.la. øge kvaliteten begge steder og give forældre en reel valgfrihed. Der er 7 km. afstand mellem Glamsbjerg og Hårby, det er urimelig langt at tvinge forældre til at transportere deres børn. Afstanden vil være endnu længere for de forældre, som bor i yderområderne af de 2 distrikter der bliver sammensat ved en ledelses sammenlægning mellem Glamsbjerg og Haarbys kommunale børnehaver. For rigtig mange småbørnsfamilier vil det kræve to biler for at aflevere deres børn i en institution med beliggenhed langt væk. Hvis f.eks. Uglebo skal holde fælles feriepasning med børnehaven i Hårby, skal alle børn/forældre fra Glamsbjerg hvert år til Hårby eller omvendt. Ved aflevering og afhentning af børn, er cykel for rigtig mange forældre transportmidlet. Lang fysisk afstand blive en kæmpe belastning for alle de familier. Vi er bekendte med, at pladsanvisningen fungerer sådan, at børn kan placeres i et andet område end forældrenes førsteprioritet, når der er plads der. Dette kan føre til, at et barn, ikke kun i ferie perioder, men også permanent får plads i en institution der kræver bil ved aflevering og afhentning. Som beskrevet vil dette ramme familier hårdt og for mange være umuligt. Er dette et sammenhængende børneliv? Hvor deri findes "dem røde tråd" i børnenes liv? Fælles budget og forældrebestyrelse, med vidt forskellige interesser på vidt forskellige steder? Vi har en forventning om, at Assens kommune følger egne værdier fra Vision 2018, bl.a.: at skabe inkluderende dagtilbud og skoler. at skabe høj faglighed i dagtilbud og skoler gennem engagerede og kompetente medarbejdere at skabe lyst til udvikling og læring i dagtilbud og skoler at skabe tryghed og sammenhæng i barnets/den unges liv. Vi finder det yderst uhensigtsmæssigt, hvis ikke Glamsbjerg kan tilbyde et attraktivt lokalt pasningstilbud til sine små borgere og deres familier. Ej heller mener vi, at "det sammenhængende børneliv" bevares i konstellationen; ledelsesfællesskab med Områdeinstitution Hårby. Assens kommunes vision om tryghed og sammenhæng i barnets liv samt evne til udvikling og læring bør sikres. En ledelses sammenlægning mellem Haarby og Glamsbjerg vil efter vores bedste overbevisning ramme Glamsbjerg By, Personale, forældre og værst af alt - vores børn. Hvis I ønsker uddybning af høringssvaret er i velkomne til at kontakte os. Med venlig hilsen Forældre bestyrelsen i Uglebo Børnehave Side 83 af 134

Høringssvar vedr. budget 2015-2018. Medudvalget i Områdeinst. Glamsbjerg- Flemløse/bhv. Uglebo. Det bekymrer os, 0-18 års området igen påtænkes ramt af forringelser. Børnene i Assens kommune dermed gives færre muligheder for læring og udvikling. Vi frygter forringelsen af børnenes opvækstvilkår vil mindske bosætningen i kommunen. Sammenlægning af områder på dagtilbud: Sammenlægningen har følgende konsekvenser: 1. Områderne Glamsbjerg og Hårby har ingen naturlig tilknytning til hinanden, og er geografisk adskilt fra hinanden af et tredje pasningsområde (Gummerup). * 1 2. En sammenlægning vil betyde at området får en samlet bestyrelse. Bestyrelsen vil dermed ikke længere være lokalt forankret, og man vil modarbejde tankerne bag Aktivt Medborgerskab og frivilligt social arbejde.(vision 2018) *2 3. Sommerferiepasning vil altid foregå i Hårby så længe der ikke er etableret vuggestue i Uglebo/Glamsbjerg.*3 4. Sommerferiepasning: Den kæmpe store afstand i kommunen og den manglende offentlige transport, vil mindske forældrenes mulighed for at få deres børn passet i lukkeperioderne. *4 0,5% reduktion pr barn: De forringelser det medfører på personalenormeringen, har naturligvis betydning for børnene. Både velfungerende og børn i udsatte positioner vil påvirkes af en sådan reduktion og det vil påvirke deres skoleparathedsniveau negativt.*5. Dette, sammen med forringelser på skoleområdet og 100 % forældrebetaling på SFO-området, frygter vi vil naturligvis mindske tilflytningen til kommunen.(vision 2018). Ad *1:Herudover bliver området geografisk meget stort. Der er meget langt fra Damsbo til Ørsted, som er nogle f yderpunkterne i pasningsdistrikterne. Ad*2: En ledelsessammenlægningen vil give forældrene ringere tilknytning til netop deres område, og dermed forringes forældrenes vilje til at bidrage til Aktivt Medborgerskab. Netop Aktivt Medborgerskab er i sit væsen båret af engagement i nærområdet, hvilket hindres via sammenlægningen. Sammenlægning er dermed imod visionerne i Vision 2018. Side 84 af 134

Ad*3: Som vuggestuepladserne er fordelt nu, vil der altid være åbent for feriepasning i Hårby, da det er her vuggestuen findes og den skal holde åbent.. Dette er naturligvis en voldsom forringelse for forældrene i Glamsbjerg, og helt uacceptabelt for de forældre som udelukkende har cykler som transportmiddel. Ad*4: Vi finder det er en væsentlig forringelse af vilkårene for børn og forældre i kommunale institutioner i Glamsbjerg og Hårbyområdet. Ad*5: vikardækning ved ferier, kurser, sygdom o.l. forringes, hvilket kan få betydning for børnenes trivsel, udvikling og skoleparatheds-niveau. Med venlig hilsen Med-udvalget i Uglebo. Britta Ellebæk Frederiksen. Side 85 af 134

Side 86 af 134

Side 87 af 134

Tommerup d. 10.09.14 Høringssvar vedrørende det udsendte budgetmateriale Høringssvar vedrørende sammenlægning af områder indenfor dagtilbud I forhold til råderumsblok RO6 og RO7 sammenlægning af dagtilbud i Haarby og Glamsbjerg, samt Tommerup og Tommerup ST. er vi i princippet enige i, at områdeinstitutionerne kan være større. Vi er betænkelige ved, at der i budgetmaterialet lægges op til, at områdeinstitutionerne kun har 1 daglig leder til flere huse. Vi mener, at modellen ikke kun bør afhænge af antal børn, men også på antallet af huse og enheder/afdelinger, f.eks. vuggestuer, når der tildeles ledelse, således at hvert børnehus har en daglig leder. Vi synes, at det er af største vigtighed, at der er ledelse, som har den tætte daglige kontakt med personale, børn og forældre, så der er synlig, nærværende ledelse, som kan føre områdes mål og strategier - og Assens Kommunes værdier og visioner ud i livet. Høringssvar vedrørende reduceret beløb pr. barn i hhv. vuggestue og børnehave Vi kan i budgetmaterialet under råderumsblok R10 se, at der lægges op til en reduktion i beløb pr. barn på ½ %. Vi er meget betænkelige ved denne besparelse, som sammenholdt med, at der ikke pristalsfremskrives, vil betyde en forringet normering, og dermed et dårligere pasningstilbud. Det faldende børnetal er i forvejen en udfordring i forhold til reduktion i budgettet. Det kan få store uhensigtsmæssige konsekvenser for såvel børn/forældre/personale, og kan være medvirkende årsag til, at alle børn ikke får de optimale muligheder for at udvikle sig, som de har potentiale til. Side 88 af 134

Høringssvar vedrørende anlæg af cykelstier Områdeinstitutionens bestyrelse har i forbindelse med jeres kampagne om at få flere til at cykle, indsendt et brev til By, land og kultur i april måned. I brevet gør de opmærksom på vigtigheden af at få en cykelsti ud til vores nye kommende institution. Vi vil, i lighed med bestyrelsen, gøre opmærksom på, at de nuværende trafikale forhold ikke er sikre for cyklister/bløde trafikanter, og ikke fordrer til at børn cykler sammen med deres forældre. I takt med at institutionen udbygges, bliver der øget trafik på strækningen. Vi kan i budgetmaterialet se, at der senere på året bliver udarbejdet en samlet stiplan for Assens Kommune, og forventer at se os tænkt ind i planen, så der bliver en sikker trafikvej til vores nye store institution. På det lokale MED- udvalgs vegne Lene Krogsøe næstformand Hanne Enegaard formand Side 89 af 134

Skallebølle Skole og Børnehave Kelstrupvej 80-84, 5492 Vissenbjerg Tlf.: 64 74 78 85 skalleboelle-skole@assens.dk http://www.skalleboelleskole.dk/ SFO: 64 74 78 88 Børnehave: 64 74 78 92 Til Janne Kornbeck Byrådssekretariatet 3. september 2014 Høringssvar vedrørende Assens Kommunes budget 2015 2018 Fællesbestyrelsen ved Skallebølle skole og børnehave har behandlet budgetmaterialet og har følgende 3 områder, vi ønsker at kommentere: 1. Driftsbudget - skoler Vi kan se, at i 2018 er der ikke penge til skolereformen. Da de fleste penge går til lønninger - hvad har man så tænkt sig at gøre, når skolerne har meget forskellige elevtal og robusthed? Vores andel af 18 mill. vil rundt regnet blive på små 400.000 kr. 2. Anlægsbudget - "bobler" - vuggestuer I Skallebølle ønsker, at der etableres en vuggestue i vores område på kortere sigt. Vi ser, at en vuggestue vil gøre vores lokalområde mere interessant for nye tilflyttere, og at en vuggestue vil være med til at konsolidere børnehaven, så den ikke bliver for lille. Det vil også være med til at skabe en bedre stabilitet i personalesammensætningen og sikre den faglige kvalitet i institutionen. En vuggestue er mere fleksibel i forhold til travle forældres hektiske hverdag - og vil have en bredere åbningstid. Mange forældre i vores område er pendlere. En vuggestue er stabil ved sygdom blandt personalet. Vi skønner, at der vil være et børnegrundlag for at have vuggestue i Skallebølle. Der er dagplejere, der har venteliste. Vi i Skallebølle ser ikke, hvorfor vi skal vente med at få en vuggestue, når de fleste andre lignende områder allerede har vuggestuer tilknyttet deres område. 3. SFO takst Det hænger ikke sammen, at børnene skal være mindre i SFO på grund af reformen, og at vi som forældre skal betale mere 100%. Det kan være med til at kvæle vores SFO. Det vil være billigere for flere/mange forældre at entrere en barnepige. På Forældrebestyrelsens vegne Jan Christiansen Skoleleder Side 90 af 134

Side 91 af 134

Skallebølle Skole og Børnehave Kelstrupvej 80-84, 5492 Vissenbjerg Tlf.: 64 74 78 85 skalleboelle-skole@assens.dk http://www.skalleboelleskole.dk/ SFO: 64 74 78 88 Børnehave: 64 74 78 92 Til Janne Kornbeck Byrådssekretariatet 11. september 2014 Høringssvar vedrørende Assens Kommunes budget 2015 2018 MED-udvalget ved Skallebølle skole og Børnehave har behandlet budgetmaterialet og har følgende 3 områder, vi ønsker at kommentere: 1. Driftsbudget - skoler Vi kan se at i 2017 bliver tildelingen til skolerne reduceret med ca. 2000kr/elev og i 2018 med yderligere 2000kr/elev. Vi ser voldsomme udfordringer i at få vores skole/sfo til at hænge sammen med 1 personale mindre det er en besparelse på ca. 360.000 på vore skole/sfo i 2018. 2. Anlægsbudget - "bobler" - vuggestuer I Skallebølle ønsker, at der etableres en vuggestue i vores område på kortere sigt. Vi ser, at en vuggestue vil gøre vores lokalområde mere interessant for nye tilflyttere, og at en vuggestue vil være med til at konsolidere børnehaven, så den ikke bliver for lille. Det vil også være med til at skabe en bedre stabilitet i personalesammensætningen og sikre den faglige kvalitet i institutionen. En vuggestue er mere fleksibel i forhold til travle forældres hektiske hverdag - og vil have en bredere åbningstid. Mange forældre i vores område er pendlere. En vuggestue er stabil ved sygdom blandt personalet. Vi skønner, at der vil være et børnegrundlag for at have vuggestue i Skallebølle. Der er dagplejere, der har venteliste. Vi i Skallebølle ser ikke, hvorfor vi skal vente med at få en vuggestue, når de fleste andre lignende områder allerede har vuggestuer tilknyttet deres område. 3. SFO takst Vi frygter konsekvensen af, at forældrebetalingen stiger til 100 %. For at en SFO kan hænge sammen skal der både åbnes og lukkes samt være 3 på arbejde i primetime 14-16. Med færre elever i SFO kan vi blive nødt til at sætte personalet ned i tid hvilket giver et ringere servicetilbud i SFO det får let flere til at vælge SFO en fra. Skolen er også afhængig af pædagoger i skoletiden for at elevernes længere skoledag hænger sammen og afhængige af pædagoger i inklusionsøjemed. På vegne af MEDudvalget ved Skallebølle Skole og Børnehave Jan Christiansen Skoleleder Side 92 af 134

Tallerupskolens MED-Udvalgs høringssvar vedr.: Budget 2015 2018 09. september 2014 Tallerupskolen Lilleskovvej 3 5690 Tommerup Tallerupskolens MED-Udvalg har læst, drøftet og kommenteret det fremsendte høringsmateriale vedr. Budget 2015 2018. R01. Øget forældrebetaling i SFO bekymrer os, da vi frygter det vil føre til færre indmeldte børn. Det pædagogiske tilbud udvandes og SFO en kan ende som ren pasning. R02. En besparelse på folkeskoleområdet hænger ikke sammen med øget inklusion. R04. I forlængelse af kommentar til R02 bør den opnåede besparelse i R04 tilfalde folkeskoleområdet, der nu skal rumme de før visiterede elever. Venlig hilsen MED-Udvalgsnæstformand Tillidsrepræsentant og lærer Simon Gotthelf MED-Udvalgsformand Skoleleder Gitte Mogensen Side 93 af 134

Bestyrelsen på Tallerupskolens høringssvar til budgetforslag 2015 Fra skolebestyrelsen på Tallerupskolen har vi følgende bemærkninger til det fremsendte budgetmateriale. Vi kan generelt tilslutte os de opstillede mål for Børne- og Uddannelsesudvalget's politikområder. Vi har følgende bemærkninger til de enkelte råderumsblokke. Behov for generel drøftelse af SFO'ens fremtidige rolle R01 - SFO forældrebetaling Der er behov for en generel drøftelse af SFO'ens rolle set i lyset af folkeskolereformen. Den forlængede skoledag og dermed kortere tid i SFO'en gør det nødvendigt med en mere grundlæggende diskussion af, hvad SFO'en kan og bør tilbyde og til hvilken pris. Vi vil derfor anbefale en bredere dialog om SFO'ens rolle inden at der tages beslutning om den fremtidige pris for tilbuddet. Behov for ro ikke besparelser R02 - Reduktion af beløbet pr. barn i folkeskolen Vi tager skarpt afstand fra dette forslag. Vi mener ikke, at det er rimeligt at pålægge folkeskolen nye besparelser, samtidig med at vi skal implementerer en omfattende reform. Vi har behov for ro om økonomien, så vi kan bruge vores energi på at udvikle skolen og undervisningen. Inklusion må ikke blive en spareøvelse R04 - Faldende elevtal i segregerede tilbud Den besparelse, der forventes på specialtilbuddene, bør udmøntes til normalområdet. Det er normalområdet, der bærer den øgede udfordring med at inkluderer de elever, der ikke længere visiteres til et specialtilbud. Det er en opgave vi gerne påtager os, men de nødvendige resurser skal følge med. Ledelsen af dagtilbud bør være lokalt funderet R07 - Sammenlægning af områder på dagtilbud Vi finder det meget uheldigt, hvis der etableres områdeledelse på tværs af skoledistrikter. Den lokale ledelse i dagtilbuddet er med til at sikre et effektivt samarbejde mellem skole og dagtilbuddet. Dette er ikke kun en fordel i forbindelse med skiftet fra børnehave til skolen. Det giver også mulighed for samarbejde på øvrige områder. Uden en lokalt forankret ledelse, er der væsentligt risiko for at værdien af samarbejdet mindskes, og det lokale fundament for dagtilbuddet forsvinder. Vi understreger, at vi klart ønsker at den nuværende ledelsesstruktur fortsætter. Skal vi vælge, vil vi dog foretrække, at der arbejdes for en model med fælles ledelse for skole og børnehave frem for en ledelse uden lokal forankring. Vi vil desuden understrege, at lokal og nærværende ledelse har stor værdi, og at en besparelse på ledelsesniveau også er en serviceforringelse. Fremtidige ønsker til anlægsbudgettet I forbindelse med Budget 2014-2017 var Tallerupskolens behov for en tilbygning med scene, musiklokale, studier og toiletter medtaget under 2017, da budgetmaterialet blev præsenteret for medarbejderne i Arena Assens. Dette fremgår ikke af det fremsendte budgetmateriale. Tilbygningen skulle placeres i forlængelse af gymnastiksalen og forbindes med Børnehuset Himmelrummet via en sansegang. Der er behov for større og bedre rammer for musiklivet på Tallerupskolen, hvilket gør sig gældende i såvel undervisning som i samarbejdet med Assens Side 94 af 134

Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Musikskole. Den anslåede pris i 2013 var på kr. 6.000.000. Tallerupskolen har desuden behov for nye toiletfaciliteter, og der er også behov for forbedrings af de trafikale forhold omkring skolen, der i dag er kaotiske. Der er behov for, at der afsættes resurser til disse tiltag i de kommende års budgetter. Venlig hilsen Toke Arndal Formand for skolebestyrelsen på Tallerupskolen Side 95 af 134

Høringssvar til budget 2015 Tommerup Skoles MED-udvalg har behandlet oplægget til budget 2015 for Assens Kommune og vi har følgende kommentarer. Generelt er vi glade for at se et oplæg til budget, der bærer præg af fortsat mulighed for at investere i anlæg og udvikling. Vedr. anlæg: Vi er meget tilfredse med, at Tommerup Skole fortsat figurerer med en anlægsbevilling til renovering af indskoling/ SFO samt faglokaler. Det er absolut nødvendigt at få renoveret vores gamle indskolingshus til et hus, der pædagogisk, indretningsmæssigt og indeklimamæssigt kan leve op til nutidens standarder. Desuden er det nødvendigt at komme af med vores nedslidte barak, som pt. huser SFO. Det kan være relevant at revurdere beløbsstørrelsen, tidshorisonten og byggeforløbstiden, idet vi har udskudt renoveringen allerede. Der er hårdt brug for at komme i gang. Beton- og facaderenovering er tiltrængt godt, at det er med i 2017. Midler til udbygning af IT og digitalisering i Folkeskolen er med til at sikre at vi kan matche ambitionen om at være en moderne skole, der forfølger planen for didaktisk digitalisering i skolen. Vedr. drift: I forhold til forslag om at lade forældrebetaling i SFO stige til 100% mener vi, at det kan være en noget usikker besparelse, der vil komme, idet familier kan forventes at melde deres børn ud af SFO, når prisen stiger i lyset af, at der ikke er så mange timer, der skal dækkes ind, jf. længere skoledag for eleverne i Folkeskolen. Reduktion i tildeling pr. barn med ½% er ikke forenelig med vores ambitioner om inklusion og god undervisning. Der er simpelthen ikke brug for at stramme tildelingen yderligere i dette område. Venlig hilsen MED-udvalget ved Tommerup Skole 06.09.14 Side 96 af 134

Høringssvar til budget 2015 Tommerup Skoles bestyrelse har behandlet oplægget til budget 2015 for Assens Kommune, og vi har følgende kommentarer. Generelt er vi glade for at se et oplæg til budget, der bærer præg af fortsat mulighed for at investere i anlæg og udvikling i Assens Kommune. Vedr. anlæg: Vi er meget tilfredse med, at Tommerup Skole fortsat figurerer med en anlægsbevilling til renovering af indskoling/ SFO samt faglokaler. Det er absolut nødvendigt at få renoveret vores gamle indskolingshus til et hus, der pædagogisk, indretningsmæssigt og indeklimamæssigt kan leve op til nutidens standarder. Desuden er det nødvendigt at komme af med vores nedslidte barak, som pt. huser SFO. Barakken var opsat for 30 år siden som en brugt og midlertidig lappeløsning. Det er ikke storhed at få gjort noget ved dette. Det kan være relevant at revurdere beløbsstørrelsen, tidshorisonten og byggeforløbstiden, idet vi har udskudt renoveringen allerede. Der er hårdt brug for at komme i gang. Beton- og facaderenovering er tiltrængt godt, at det er med i 2017. Midler til udbygning af IT og digitalisering i Folkeskolen er med til at sikre, at vi kan matche ambitionen om at være en moderne skole, der forfølger planen for didaktisk digitalisering i skolen. Vedr. drift: I forhold til forslag om at lade forældrebetaling i SFO stige til 100% mener vi, at det kan være en noget usikker besparelse, der vil komme, idet familier kan forventes at melde deres børn ud af SFO, når prisen stiger i lyset af, at der ikke er så mange timer, der skal dækkes ind, jf. længere skoledag for eleverne i Folkeskolen. Vi kan derfor ærgre os over, at SFO- tiden og børnenes oplevelser i SFO bliver noget amputerede. Reduktion i tildeling pr. barn med ½% er på ingen måde forenelig med vores og samfundets ambitioner om inklusion og fokus på øget læring og trivsel for eleverne. Forhåbninger om f.eks. at kunne danne hold med henblik på at møde hver enkelt elevs behov er ikke foreneligt med et sparekrav i elevresursetildelingen. Reduktion i elevtildelingen vil betyde, at vi i betydelig grad indskrænker vores muligheder for at understøtte inklusion og støtte op om den enkelte elevs læring og trivsel. Der er simpelthen ikke brug for at stramme tildelingen yderligere i dette område, når vi har politisk mål om at styrke Folkeskolen. Venlig hilsen Bestyrelsen ved Tommerup Skole / Laura Greve Andersen, formand og Kirsten Møller, skoleleder 10.09.14 Side 97 af 134

Side 98 af 134

Til Børne- og Uddannelsesudvalget Høringssvar vedr. Driftsbudget 2015-2018 Vi er meget optaget af forslaget om 100% SFO forældrebetaling Vi mener, det vil have en særdeles negativ indvirkning på forældrenes motivation for at benytte skolens SFO. Det bliver ganske enkelt for dyrt for forældrene at tilkøbe SFO, og de vil derfor vælge tilbuddet fra. Vi har svært ved at se, hvordan dette kan hænge sammen med en børnepolitik i en kommune, som ønsker flere tilflyttere. Med dette in mente mener vi, at dette kan have nogle særdeles alvorlige konsekvenser for vores børn i kommunen. Vi mener, at kommunen vælger at fratage børnene en mulighed for at være i en arena, hvor de mødes på tværs af sociale skel og forudsætninger. Vi mener ligeledes, at inklusionstanken er meget udfordret, hvor de ressourcesvage familier reelt ikke har økonomisk råderum for at vælge SFO til. Børnene må være alene hjemme, og SFO har ikke mulighed for at bidrage til at bryde den sociale arv som skolereformen i højeste grad er lagt an på. Skolereformen lægger op til at skabe helhed og sammenhæng mellem skole og fritid. Her mener vi, at SFO er en vigtig grundsten i at skabe netop dette. SFO kan tilbyde en anden form for fritidspædagogik for de enkelte børn i sammenhæng med skolen. SFO har en særdeles vigtig rolle i at skabe den røde tråd fra skole til fritid. Det er vi gode til, og det vil vi gerne videreudvikle på. Vi ved, at der på nuværende tidspunkt er flere børn meldt ud af SFO eller på klippekort. Hvis vores gode tilbud i SFO skal bestå, så beder vi på det kraftigste om ikke at overveje 100% forældrebetaling på dette område. Side 99 af 134

0,5% reducering i tildeling på skole, børnehave og vuggestue Forslaget er en klar serviceforringelse, og vi henleder igen opmærksomheden på, om dette er givtigt for en kommune, hvor intentionen er at trække børnefamilier til. Dette er vores holdning på trods af, at vi er helt klar over at pengene skal findes et sted. Godkendt af Fællesbestyrelsen 10.9.14 Side 100 af 134

Til Børne- og Uddannelsesudvalget Høringssvar vedr. Driftsbudget 2015-2018 100% SFO forældrebetaling Skolereformen lægger op til at skabe helhed og sammenhæng mellem skole og fritid. Her mener vi, at SFO er en vigtig grundsten i at skabe netop dette. SFO kan tilbyde en anden form for fritidspædagogik for de enkelte børn i sammenhæng med skolen. SFO har en særdeles vigtig rolle i at skabe den røde tråd fra skole til fritid. Det er vi gode til og det vil vi gerne videreudvikle på. Den nye skolereform har bevirket en reducering af 5 åbningstimer i SFO om ugen. Det betyder, at forældrene ytrer konkrete overvejelser omkring deres børns fortsatte gang i SFO. Skolereformen er en måned undervejs, og vi mener endnu ikke at have et endeligt kendskab til forældrenes prioritering af SFO endnu. Nogle forældre har på trods af mindre tid i SFO valgt det gode tilbud til ved for eksempel klippekort, selvom de kunne spare pengene og lade barnet være alene hjemme efter skole. 89% forældrebetalt ordning på heldagsmoduler og morgenmodul har gjort, at det er dyrt at have børn i SFO, men er til at overkomme økonomisk. Hvis en såkaldt 100% forældrebetaling forekommer er vi ikke i tvivl om at kommunen er ved at tage det første skridt til at afvikle SFO. Hvis dette forslag bliver ført ud, så er vi overbeviste om at flere forældre finder private pasningsmuligheder frem for at vælge SFO til. Vi mener, at der skal reduceres på andre områder end SFO. Side 101 af 134

0,5% reducering i tildeling til skole, børnehave og vuggestue Hvis byrådet vælger denne løsning, så mener vi, at det er et signal om, at man vælger at reducere på kvaliteten i kommunens tilbud til børnene i Assens kommune. Der bliver tale om en normerings-reducering i institutionerne, som giver sig til udslag i form af færre hænder til institutionens børn. Det er ikke muligt at spare ved mindre brug af materialer. Det er i forvejen effektueret. 1 stilling nedlægges i Familiehuset Vi benytter os meget af Familiehus Nord i Tommerup. Dette gælder hele landsbyordningen, hvor vi har et meget givtigt samarbejde med Familiehuset. Der er tale om et tilbud til familier, som i forvejen kan have det meget svært. Der er et stort behov i vores lokalområde for at familier kan få professionel vejledning og hjælp til at få familien til at fungere. Godkendt af MED-udvalget 8.9.14 Side 102 af 134

Høringssvar budget 15 Vissenbjerg Skole Søndersøvej 14 5492 Vissenbjerg tlf.: 6474 7940 vissenbjergskole.dk Dato: 10. september 2014 Medudvalget ved Vissenbjerg Skole har på sit møde den 10. september 2014 behandlet oplægget til det kommunale budget 2015 for så vidt angår folkeskolerne. Der arbejdes i øjeblikket med implementering af den omfattende nye skolereform og skolernes omlægning af arbejdstid. Det er en stor omvæltning for Folkeskolen, og det kræver nytænkning såvel som investeringer i nye tiltag i skolens hverdag. Den længere skoledag kræver flere elevmaterialer, nye undervisningsmaterialer til nye fag bl.a. 4. fremmedsprog, flere og omkostningskrævende valgfag, IT-udvikling, samarbejde med ungdomsskole og musikskole, og ikke mindst flere omkostninger til almindelig drift, nu hvor elever og lærere har længere tilstedeværelsestid på arbejdspladsen. Derfor er det en stor overraskelse, at der nu peges på besparelser på en halv procent pr. elevtildeling for kommende budgetår. Der tildeles kommunen centrale midler for at understøtte implementeringen af reformen, samtidig med at kommunen sparer på den decentrale tildeling. Vi mener derfor, at byrådet bør skåne skoleområdet indtil reformen er fuld indkørt, og vi får et mere retvisende billede af omkostningen som følge af skolereformen. Endvidere vil vi stærkt fraråde at lade forældrebetalingen stige fra nuværende niveau til 100 %, da vi mener, det vil få flere forældre til at melde deres børn ud af SFO en. Vi er meget afhængige af en velfungerende SFO med uddannede pædagoger, som kan arbejde sammen med skolens øvrige personale til at understøtte skolereformen med understøttende undervisning, social fokus, bevægelsesbånd osv. Hvis ikke vi har en SFO på skolen, vil vi ikke kunne opretholde attraktive stillinger og reformens intentioner kan ikke opfyldes. Derfor vil vi bede om, at man revurderer oplægget til besparelser på skoleområdet i hvert fald i første år af reformens tilblivelse. Medudvalget Vissenbjerg Skole Side 103 af 134

Side 104 af 134

Høringssvar vedr. budget 2015: Skole: Det er med stor bekymring vi kan konstatere at der er forslået 100% forældrebetaling for Sfo. Vi ser Sfo som en integreret del af inklusionstanken og kan have bekymring at endnu flere børn bliver overladt til sig selv i fritiden. Ligeledes vækker det bekymring med den forslåede besparelse i tildelingen pr. barn. Den vil have direkte betydning for opgaveløsningen og dermed indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø på vores område. På skoleområdet er understøttende undervisning, lektiecafe, inklusion, at styrke sociale kompetancer, trivsel, forældresamarbejdet på tværs af skole og Sfo, prof. på tværs en del af pædagogernes arbejde i forbindelse med den nye skolereform og en direkte fortløbende og implementerende del af pædagogernes arbejde i Sfo. Dagtilbud: Den forslåede besparelse på tildeling pr. barn vil have direkte indflydelse på normeringen i institutionerne og dermed have indflydelse på opgaveløsningen. Vi er i forvejen presset i vores daglige arbejde og meget afhængige af mennesker i løntilskud, praktik og seniorordninger for at få dagligdagen til at hænge sammen på fornuftig vis. Som pædagoger ligger der opgaver som Aktionslæring, Tidlig Opsporing, Læreplaner, Sprogscreeninger, Prof. på tværs, Fremtidens Dagtilbud og ikke mindst forældresamarbejdet, som skal løses. Disse opgaver kræver tid ud over den direkte børnetid, som jo er en forudsætning for at kunne løse de nævnte opgaver. Der er evidens for at kvaliteten i dagtilbud har betydning for den faglige udvikling. På vegne af BUPL s tr-gruppe Lise Ravn, FTR Side 105 af 134

Side 106 af 134

Side 107 af 134

Side 108 af 134

Side 109 af 134

Side 110 af 134

Side 111 af 134

Side 112 af 134

Side 113 af 134

Side 114 af 134

Side 115 af 134

Side 116 af 134

Side 117 af 134

Side 118 af 134

Side 119 af 134

Side 120 af 134

Side 121 af 134

Side 122 af 134

Side 123 af 134

Side 124 af 134

Side 125 af 134

Side 126 af 134

Velkommen til debatten Budget2015. Emne: Kunsten at spare Skrevet af: Jytte den 11.09.2014 kl. 20:38 Den eneste måde at spare på, er at undgå at optage nye lån, så stop med at bygge nyt, og lave nye vejanlæg men vedligehold det vi har, så klarer vi os nok Velkommen til debatten Budget2015. Emne: svar - Jytte Skrevet af: Søren Steen den 11.09.2014 kl. 20:54 Hej Jytte. I visse tilfælde er det smart at anlægge nyt, fordi det kaster en billigere drift af sig. Det har vi gjrt de senere år. Både fsva velfærdsteknologi og energirigtige bygninger. OPtagne lån - der planlægger vi at afdrage og ikke optage nye lån. Oveni dette må man også sige, at vi sommetider må investere i attraktive haller, f. eks. Så vi er attraktive for nye - skattebetalende - borgere og frivillige. Kunsten at spare Jytte 11.09.14 Søren svar - Jytte Steen 11.09.14 Velkommen til debatten Budget2015. Emne: Fokus på Trafiksikkerhed I Orte Skrevet af: Sanne Baun den 11.09.2014 kl. 19:36 Hans Bjergegaard - I skriver I Jeres budget forlag, at i vil øge trafiksikkerheden, samt at veje ikke forringes med fremstår i god vedligeholdelse - Nu bor jeg i Orte, hvor vejene er så nedslidte og hullede, at de livsfarlige for de børn der hver dag går og cykler i skole. Samtidig med den store mængde trafik, som er gennemgående i Orte - Vejene er slet ikke gearet til denne belastning - det være sig store lastbiler, traktore og personbiler - Hvordan ser du, at det vil komme en by, som Orte til gode? Velkommen til debatten Budget2015. Side 127 af 134

Emne: Cykelsti til Aarup m.v. Skrevet af: Jens Bartholin den 11.09.2014 kl. 19:27 Etablering af cykelsti fra Grønnemose til Aarup. Ønsket er vedvarende stort. Senest kom det til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen, hvor imellem 40-69 personer svarede. Rørup Sogneforening har en klar opfattelse af, at langt de fleste besvarelser kom fra Grønnemose, da vel de færreste har interesser i Grønnemose! Cykelsti til Aarup m.v. Cykelsti Jens 11.09.14 Bartholin Hans Bjargegaard 11.09.14 Velkommen til debatten Budget2015. Emne: Cykelsti Skrevet af: Hans Bjargegaard den 11.09.2014 kl. 19:57 Cykelsti mellem Aarup og Grønnemose er et højt prioriteret ønske, som indgår i budgetforhandlingerne. I det hele taget vil vi gerne udbygge stisystemet i de kommende år. Velkommen til debatten Budget2015. Emne: Kulturhus og caféliv til Haarby Skrevet af: Pia Roskjær den 11.09.2014 kl. 12:06 Haarby området i Assens kommune er skønt. For at tiltrække nye tilflyttere bl.a. unge familier er det super godt, der bliver gjort noget for idrætslivet omkring idrætshaller og svømmehal. Men der er også brug for et kulturhus med mulighed for kreativ udfoldelse og café-liv. Et sted/hus hvor turister tiltrækkes, hvor de der bor i byen kan samles til events og hvor tilflyttere er opmærksomme på at der sker noget spændende i Haarby, at byen er udviklingsparat og innovativ. Derfor er jeg meget gerne prioriteret afsat midler til et kulturhus i byen, et hus der kan Side 128 af 134

supplere idrætsliv, svømmehal, biograf og butikker i byen. Mvh. Hans Bj. Velkommen til debatten Budget2015. Emne: trafiksikkerhed, bygninger til flygtningecenter Skrevet af: Sten Madsen den 11.09.2014 kl. 00:17 Miljø-og tekniks vil bruge masser af penge på "forbedring af fremkommelighed" især på strækning Assens-Odense! 33 mill.for 3 kilometer - Koppenbjerg-svinget!! tosset! forslag afvent opsætning af såkaldte "stærekasser" som kommer snart! Billigt! Folk kører jo bare for stærkt det er bevist! Og spare et par minutter ved at rette svingene ud - tosset- dem bruger bilisterne hurtigt når de kommer til lysreguleringerne i Odense! Så stop med den udgift! Brug dem på cykelstier - den mellem Tommerup - Brylle kommer jo heldigvis snart eller hvad? endnu et forslag: hæv det forhøjede kryds i Brylle yderligere! Det nuværende har ingen effekt!! Skolebørn er i livsfare når de krydser det hver dag pga farttossede bilister! Skammeligt! Endelig: hvorfor kan kommunen ikke huse et flygtningecenter i nogle af de gamle kommunale bygninger? Vi er vel ikke bange for de fremmede!! Det skal da ikke altid være Langelands kommune som huser flygtninge! Sørgeligt! Det ville ellers give vækst til kommunen som i praler med - og vil arbejdspladser! Det er i vel interesseret i eller hvad! trafiksikkerhed, bygninger til flygtningecenter Sten Madsen 11.09.14 Tak for dit indlæg Assens Kommune 11.09.14 Side 129 af 134

Høringssvar fra Børnehusene Aarups forældrebestyrelse budget 2015-2018 I forbindelse med Assens Kommunes budget 2015-2018 vil forældrebestyrelsen for Børnehusene Aarup generelt udtrykke kritik af den korte høringsperiode for en så vigtig del af institutionernes hverdag. Forældrebestyrelsen gør opmærksom på, at vi finder det vigtigt endnu en gang at påpege, at Kommunen selv giver udtryk for at inklusion ikke er en spare øvelse, men til trods for dette vil der i budgetperioden blive reduceret i beløb pr. barn både hos vuggestue- og børnehavebørn, hvilket bl.a. medfører forringet normering af pædagoger pr. barn. Dette hænger ikke sammen. Der er så meget efteruddannelse til imødekommelse af inklusions problematikken/udfordringen, at der ved færre ressourcer, automatisk sættes tvivl til muligheden for at løfte en sådan opgave i de kommende år. Forældrebestyrelsen ønsker også at udtrykke sin bekymring ved reducering i beløb i forlængelse af færre anbringelser af handicappede børn, og hvornår er et handicappet barn ikke inklusionsegnet så hvor mange børn vil kræve ekstra ressourcer i form af inklusion i forbindelse med denne målsætning, som vil kræve mere personale. Det er vigtigt, at påpege at børnenes behov ikke må blive en del af spillet for at realisere budgetter. Endvidere gør forældrebestyrelsen opmærksom på, at vi finder det vigtigt, at der skabes nogle gode økonomiske vilkår for institutionernes personale, således det er muligt at fastholde og tiltrække det nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Forældrebestyrelsen vil gerne udtrykke ros til beløbsafsættelse i forbindelse med anlæggelse/forbedring af P-forhold omkring skole og institutioner i Aarup. Vi vil dog i den sammenhæng gøre opmærksom på vigtigheden af, at der afsættes tilstrækkeligt beløb til anlæggelser/forbedring, således dette bliver udført ordentligt og derved forbedrer sikkerheden for børnene på deres skolevej, og ikke bliver en lappeløsning, som ikke er tilfredsstillende. Venlig hilsen Forældrebestyrelsen Børnehusene Aarup Side 130 af 134

Ebberup d.8.9.2014 Fællesinstitutionen Ebberup - Skole, Børnehave og Vuggestue. Høringssvar vedr. budget 2015-18. RO1 I Fællesbestyrelsen ser vi med bekymring på en stigning i forældrebetalingen til SFO, så egenbetalingen udgør 100%, hvilket betyder en pris på 1998 kr. for 21 åbningstimer pr. uge. Vi er også forundret over, at man i august 2014 besluttede at nedsætte prisen for SFO, så det svarede til den nedsatte åbningstid i forbindelse med reformen og så allerede fra januar 2015 hæver prisen med ca. 400 kr. pr. måned. For os er det ensbetydende med en afvikling af vores velfungerende SFO. Vi frygter, at mange af økonomiske årsager vil melde deres børn ud af SFO en og det skaber en bekymring for de børn, der har brug for det sociale fællesskab, de kan få der. Det er ikke hensigtsmæssigt, at børn lades alene om eftermiddagen, hvilket vi frygter bliver en konsekvens af denne beslutning. RO2 I Fællesbestyrelsen ser vi en uoverensstemmelse imellem at reducere i beløbet pr. barn i folkeskolen ift. den kommende ekstraudgift, der bliver for skolen i forbindelse med efteruddannelse til lærerne, så de opnår linjefagskompetence. RO10 Vi kan på ingen måde gå ind for en forringelse af normeringen af pædagoger/medhjælpere i vores børnehave/vuggestue, som i forvejen er presset på dette punkt. Alternativt bør der reduceres i åbningstiden. TO1 Demografiregulering på skoler, SFO mm Vi undrer os i Bestyrelsen over, hvorfor beløbet i 2015 adskiller sig så markant fra de andre år? Med venlig hilsen Fællesbestyrelsen ved Fællesinstitutionen Ebberup Karin N. Christiansen Formand Side 131 af 134

MED-udvalget ved Fællesinstitutionen Ebberup Høring vedr. Budget 2015 18 MED-udvalget ved Fællesinstitutionen Ebberup udtaler vedr. Budget 2015 18: MED-udvalget ser med bekymring på en stigning i forældrebetalingen i SFO. En stigning på over 400 kr. pr. måned for de få timer SFO en har åbent. Vi frygter, at mange forældre af økonomiske årsager ser sig nødsaget til at melde deres børn ud af SFO. Dette skaber en bekymring for de børn, der har brug for dette tilbud. MED-udvalget vil også pege på det uheldige i at skære ½ % i beløbet pr. barn i folkeskolen, når der samtidig må påregnes store udgifter til det forestående kompetenceløft, liniefagskravet. Endelig finder vi det uheldigt med ½% beskæringen af beløbet pr barn i dagtilbud. Vi oplever, at vi er presset på normeringen i forvejen, og vi må derfor anbefale, at besparelsen følges op med en reduktion i åbningstiden. Birthe Ørbech Næstformand Peder Haahr Formand Side 132 af 134

Haarby Skole d. 11.9.2014 Høringssvar vedrørende driftsbudget 2015-2018: På Haarby Skole har vi følgende kommentarer til budgettet: Vedrørende egenbetaling i SFO: Vi ser allerede nu et fald i antallet af elever der benytter sig af vores SFO. Vi frygter, at dette fald vil blive større, med den stigning i egenbetalingen der sker samtidig med et fald i antallet af timer, børnene kan være i SFO en. Når målet er, at familie, børn og unge trives, mestrer og deltager, så mener vi, det er oplagt, at forsøge at fastholde så mange af vores elever som muligt i en SFO på skolen. SFO en tilbyder netop at styrke elevernes trivsel og sociale kompetencer, og arbejder således dagligt for at vi sammen kan opnå målsætningen. Vedrørende efteruddannelse af lærerpersonalet: Folkeskolerne har et meget stort behov for efteruddannelse for at kunne leve op til folkeskolereformens krav om undervisningskompetence. Vi savner, i det budget, der er til høring, en synliggørelse af den økonomi, der nødvendigvis må følge med ud på skolerne, når der sættes gang i massiv efteruddannelse af lærerne. Vedrørende nedjusteringen i elevtildelingen: Vi mener ikke, at det er det rette tidspunkt at nedjustere i elevtildelingen. Der er i øjeblikket store forventninger til skolerne i forhold til at udmønte folkeskolereformen, udvikle inklusionsområdet samt arbejde med den didaktiske digitaliseringsplan samtidig er målet at understøtte børn og unges motivation. Alt dette kræver, at vi har en økonomisk tildeling der understøtter de mål, tiltag og den lovgivning vi har. På vegne af Haarby Skoles MED- udvalg og skolebestyrelse Helle Hjorth, skoleleder Side 133 af 134

Terrariet Budget 2015 Til Byrådet i Assens kommune Vissenbjerg d. 4. september 2014 Kære Byråd, Efter at være blevet bekendt med første udkast af budgetmaterialet, ses det med glæde, at Terrariet i Vissenbjerg er blevet tilgodeset med et forslag om nye kontorlokaler og restfinansiering til det nye velkomstcenter som en bobler. Gennemførslen af begge projekter er af stor vigtighed og vi håber meget, at begge projekter kan realiseres, således Terrariet kan fortsætte den positive udvikling. Skal der imidlertid foretages en prioritering af de to projekter, er det Terrariets ønske, at restfinansieringen for det nye velkomstcenter prioriteres højest. Det vil sikre, at der kan trækkes endnu flere besøgende til Terrariet og turister til Assens kommune. Det vil også, med stor sandsynlighed, sikre Terrariets økonomi så fremtidige nye kontorlokaler med sikkerhed vil blive benyttet. Samtidig vil det også give bedre forudsætninger under fonds- og sponsoransøgninger. Ses det kun som en mulighed, at finansiere det nye velkomstcenter vil Terrariet finde en midlertidig løsning på personaleforholdene. Vi har dog et brændende ønske om, at begge projekter tilgodeses. På forhånd mange tak. På bestyrelses vegne, Henning Clausen Formand Morten Jørgensen Direktør Kirkehelle 5 - DK 5492 Vissenbjerg Tel.: +45 6447 1850 Email : info@terrariet.dk Side 134 af 134 cvr.no : 16766836 www.terrariet.dk