Velfærdsforvaltningen. Referat. til mødet i. Jobudvalget. 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B

Transkript

1 Velfærdsforvaltningen Referat til mødet i Jobudvalget 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 89 "Vejle-loven" på beskæftigelsesområdet 181

3 P "Vejle-loven" på beskæftigelsesområdet Resumé Vejle kommune har sammen med 8 andre kommuner i april 2011 fået frikommunestatus frem til den 31. december På arbejdsmarkedsområdet har frikommunen givet os mulighed for at afprøve nye måder at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen på. I kraft af vores frikommunestatus er vi blevet fritaget for en række nationale ret- og pligtregler om rettidighed og varighedskrav mv. I sagsfremstillingen beskrives den såkaldte "Vejle-lov" på baggrund af de visioner, holdninger, mål med frikommunen og principper og grundregler for borgere og virksomheder, som Jobudvalget tidligere har godkendt. Tanken med Vejle-loven er, at den omsætter Jobudvalgets holdninger og principper til konkrete mål, indsatser og til fastlæggelse af et serviceniveau, så borgere ved, hvad de kan forvente sig af frikommunen. Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune har sendt 18 ansøgninger i første ansøgningsrunde (maj 2011) og 3 i 3. ansøgningsrunde( Maj 2012). I første runde er der søgt om frikommunestatus på tre overordnede niveauer: 1. Den lovgivne adskillelse mellem Jobcentret og øvrige forvaltninger 2. Tilrettelæggelsen af statsrefusionen 3. Kontaktforløbet og ret- og pligtreglerne for vores borgermålgrupper 13 af de 18 ansøgninger fra 1. ansøgningsrunde kan iværksættes efter forsøgsbekendtgørelsen om forsøg med frikommuner på beskæftigelsesområdet, marts De godkendte ansøgninger giver mulighed for: 1. Organisatorisk at tilrettelægge indsatsen, så én instans har det samlede ansvar for den indsats, borgeren har brug for, hvorved borgeren sættes i centrum for en koordineret og helhedsorienteret indsats. 2. I samspil med borgeren at sammensætte og tilrettelægge en individuel og differentieret indsats for den enkelte borger.

4 At udvide definitionen af den aktive indsats så den omfatter en bredere vifte af aktiviteter, der kan bringe borgeren tættere på job eller uddannelse - uanset om de er iværksat og udført af borgeren selv eller af kommunen/anden aktør. 4. At fokusere på resultater frem for proceskrav i form af værktøjer og tidsfrister. Formål Vejleloven på beskæftigelsesområdet Formålet med Vejleloven på beskæftigelsesområdet er at bidrage til at få flere borgere i job eller uddannelse på kortere tid. Det gøres ved at sætte borgeren i centrum for beskæftigelsesindsatsen. have fokus på resultater frem for på værktøjer og tidsfrister. Dermed frigøres ressourcer fra administration, der kan flyttes til borgerkontakt og en forbedret sagsbehandling, så borgerne gennemsnitligt er kortere tid på offentlig forsørgelse. Artikel 1: Borgerinddragelse Omdrejningspunktet for samarbejdet med borgeren om tilrettelæggelsen af en individuel beskæftigelsesindsats er borgerens aktive medinddragelse og medvirken. De borgere, der kan, men ikke vil deltage, mødes til gengæld med konsekvens og kan sanktioneres efter gældende regler. Grundtanken er, at borgeren har den bedste indsigt i egen situation. de fleste borgere gerne vil være en del af arbejdsmarkedet. at borgerens aktive medspil og medindflydelse er afgørende for, at de bedste resultater opnås. Artikel 2: Aftale - og handleplan Den beskæftigelsesrettede indsats skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren og skal beskrives i en individuel aftale og handleplan. Formålet er, at give overblik over den samlede indsats indholds- og tidsmæssigt, så borgeren kan følge forløbet, få ejerskab og større mulighed for selv at tage ansvar for og have indflydelse på forløbet.

5 183 sikre en sammenhængende og koordineret indsats fra start til borgeren er i job eller uddannelse. Stk. 2, nr. 1: Alle forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og revalidender kan sammen med Arbejdsmarkedsområdet udarbejde en aftale- og handleplan for den samlede beskæftigelsesrettede indsats. Stk. 2, nr. 2: Forud for afgivelse af ret og pligttilbud skal der udarbejdes en aftale- og handleplan, herunder når gør det selv" -tilbud kombineres med ret og pligttilbud. Stk. 2, nr. 3: Aftale- og handleplanen er en fuldt dækkende plan, der følger borgeren, uanset hvor borgeren er tilknyttet - i Jobcentret, Kompetencecentret, hos anden aktør og/eller i f.eks. behandlingstilbud. Stk. 2, nr. 4: Aftale- og handleplanen indeholder mål og delmål med de forskellige aktiviteter og tilbud, oplysninger om, hvem, der gør hvad, hvornår, kontaktform og hyppighed, status/evaluering af indsatserne for at sikre, at der sker fremskridt, og at det er de rigtige indsatser, der er sat i værk, aftaler om fremmøde, pligter mv. Aftale- og handleplanen ajourføres, når der sker ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats. Stk.2, nr. 5: Aftale- og handleplanen er en gensidig forpligtende aftale mellem borger og Arbejdsmarkedsområdet vedr. alle de aktiviteter, borgeren indgår i, og som har betydning for at komme i job eller uddannelse. Overholder borgeren ikke aftale- og handleplanen, kan der sanktioneres efter nugældende regler. Manglende deltagelse i frivillige tilbud sanktioneres som udgangspunkt ikke. Aftale- og handleplanen vil i stedet blive justeret evt. med andre tilbud. Artikel 3: Samtaler, der giver mening Det individuelle kontaktforløb for ledige og opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere tilrettelægges i samarbejde med borgeren.

6 184 Sammen med borgeren aftales formål, kontaktform (personlig, telefonisk, digital eller på anden måde), hyppighed, sted mv. individuelt og fleksibelt efter borgernes behov. Kontakt- og opfølgningsforløbet skal være koordineret og planlagt i forhold til andre aktive tilbud, behandlingstilbud, genoptræning mv., som borgeren modtager, så det samlede forløb er meningsfuldt og resultatskabende for borgeren. Stk. 2, nr. 1: Alle forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, fleksjobvisiterede og revalidender vil som minimum have kontakt ca. hver 3. måned ud fra den viden, at tiden er afgørende for motivation og tro på, at indsatsen virker. Hyppigheden aftales med borgeren med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov og kan være afhængig af borgerens alder, ledighedsvarighed, arbejdsmarkedsparathed og uddannelsesniveau, som har betydning for, om borgeren kommer i job eller uddannelse, og dermed hvor længe borgeren er på offentlig forsørgelse. Stk. 2, nr. 2: Ledige med risiko for langtidsledighed og ledige med andre problemer end ledighed vil efter individuelt behov have hyppigere kontakt. Stk. 2, nr. 3: Sygedagpengemodtagere, hvor det er realistisk, at borgeren fastholdes i hidtidigt arbejde vil have kontakt, når sagen modtages og herefter mindst mellem hver 4. og 8. uge. Stk. 2, nr. 4: Sygedagpengemodtagere, hvor der er usikkerhed, om borgeren kan fastholdes i hidtidigt arbejde og ledige sygemeldte, vil have kontakt, når sagen modtages og 2. samtale efter 4 uger og herefter mindst mellem hver 4. og 6. uge. Stk. 2, nr. 5: Sygedagpengemodtagere med et langvarigt sygdomsforløb og med risiko for at arbejdsevnen er truet, vil have kontakt, når sagen modtages og minimum hver 12. uge. Stk. 2, nr. 6: Særlige målgrupper kan være fritaget for kontakt i en periode. Stk. 2, nr. 7: Aftalen om kontaktforløbet med de ledige borgere er skriftlig og indgår i en aftale- og handleplan. Aftalen om opfølgningsforløbet med sygedagpengemodtagerne er skriftlig og indgår i opfølgningsplanen. Artikel 4: Den aktive indsats

7 185 Den aktive indsats omfatter en bred vifte af aktiviteter, der kan bringe borgeren tættere på job eller uddannelse, uanset om de er iværksat og udført af borgeren selv eller af kommunen/anden aktør. Tilbuddene kan spænde fra selv at være aktivt jobsøgende til et fuldtidstilbud kombineret med f.eks. behandling mv. Alle borgere forventes derfor på hver sin måde aktivt at være på vej mod job eller uddannelse. Grundtanken er, at alle borgere ikke behandles ens, men differentieret og individuelt. Stk. 2, nr. 1: Det betyder, at de borgere, der kan, skal have mulighed for at betjene sig selv. De borgere, der ikke kan finde mulighederne selv, og de borgere, hvor arbejdsevnen er truet, får tilbud tilpasset deres individuelle udfordringer. Stk. 2, nr. 2: I vurderingen af hvilket tilbud, der er det rigtige, indgår en vurdering af hvilke kendetegn, der bevisligt har stor betydning for, om borgeren kommer i job eller uddannelse, og dermed hvor længe borgeren er på offentlig forsørgelse. De kendetegn drejer sig om alder, ledighedsvarighed, arbejdsmarkedsparathed og uddannelsesniveau. Stk. 2, nr. 3: Hvis borgerens egen indsats ikke virker, eller hvis der er risiko for langtidsledighed intensiveres den beskæftigelsrettede indsats med det formål at reducere risikoen for langtidsledighed og opnå job eller uddannelse. Stk. 3, nr. 1: Tilbudsmuligheder Tilbud efter LAB lovens kapitel 10, 11 og 12 suppleres med aktiviteter som Digitale selvbetjenings- og vejledningsmuligheder Frivillige tilbud, der stilles til rådighed af arbejdsmarkedsområdet, såsom netværkstilbud, workshops, infomøder mv. Gør det selv tilbud, som frivilligt arbejde, træner, netværk, aftenskoletilbud, sundheds- og livsstilstilbud mv. Samtaleforløb Behandling/genoptræningstilbud via andre instanser

8 186 Social mentor Stk. 4, nr. 1: Valgmuligheder For at sikre at borgeren har reel indflydelse på beskæftigelsesindsatsen, får borgeren mulighed for selv at komme med forslag til tilbud. Hvis borgerens forslag skal suppleres, får borgeren som minimum mulighed for at vælge mellem to beskæftigelsesrettede tilbud. Stk. 4, nr 1 a: Tilbuddene vælges ud fra et tilbudskatalog, der indeholder en bred vifte af relevante aktiviteter og tilbud jv. Tilbudsmulighederne i stk. 2, nr. 1. Stk 4, nr. 1 b: Valget foretages mellem tilbud, der alle er målrettede i forhold til de job- eller uddannelsesmål, der er aftalt. Stk. 5, nr. 1: Ret og pligttilbud Tilbudsmulighederne har forskellig status i forhold til, om det er et ret- eller et pligttilbud. Stk. 5, nr. 1 a: Rettilbud defineres som tilbud, der enten er defineret i LAB - loven som en ret, eller de tilbud, som arbejdsmarkedsområdet har besluttet at give borgeren som en ret samt en række frivillige tilbud. Rettilbuddene er følgende: 6 ugers selvvalgt uddannelse/opkvalificering for forsikrede ledige efter LAB loven kortvarige coachforløb praktik, løntilskud og voksenlærling, hvis virksomheden og borgeren i øvrigt opfylder de lovgivningsmæssige betingelser for de virksomhedsrettede tilbud arbejdsmarkedsområdets frivillige tilbud Stk. 5, nr. 1 b: Når et rettilbud indgår i en aftale- og handleplan, betragtes tilbuddet som et pligttilbud. Stk. 5, nr. 1 c: Pligttilbud er tilbud, som det er aftalt med borgeren, at vedkommende skal deltage i.

9 187 Stk. 5, nr. 1 d: Aftalen om, hvorvidt et tilbud er et ret- eller et pligttilbud skal fremgå i aftale-/handleplanen. Stk. 5, nr. 1 e: De gør det selv tilbud, som indgår i en aftale- og handleplan, skal være job- eller uddannelsesrettede, koordinerede og sammenhængende med de øvrige aktiviteter. Artikel 5: Fokus på resultater Det afgørende er, at den beskæftigelsesrettede indsats virker og hurtigst muligt fører til selvforsørgelse. Stk. 2, nr. 1: Indsatsen overfor de borgere, der er i risiko for langtidsledighed, de borgere, der har problemer udover ledighed og sygedagpengemodtagere med længerevarende sygdom vil derfor blive målt på, om der sker progression i forhold til de barrierer, der er identificeret og som der arbejdes målrettet for at reducere. Målingen vil ske sammen med borgeren og evt. andre samarbejdspartnere. Stk. 2, nr. 2: Progressionsmålingen sker som udgangspunkt hver 14. dag for de ledige, og minimum hver 4. uge for de sygemeldte. Artikel 6: Koordineret og sammenhængende sagsbehandling og indsats Den beskæftigelsesrettede indsats organiseres og tilrettelægges fleksibelt, så borgeren og virksomheden får en hurtigere og bedre service. Stk.2, nr. 2: Én indgang for borgeren Ydelsescentret og Jobcentret går sammen om at betjene borgeren, så der er én indgang for borgeren. Stk.2, nr. 2 a: En borger, der søger om kontanthjælp, betjenes af en sagsbehandler, der behandler kontanthjælpsansøgningen og samtidig giver borgeren den beskæftigelsesrettede indsats og opfølgning, der er behov for. Stk. 2, nr. 3: Én indgang for virksomheden Virksomheden vil få én kontaktperson på arbejdsmarkedsområdet, mens serviceopgaven løses.

10 188 Stk. 2, nr. 3 a: Virksomhedsservicen skal være synlig, fleksibel, differentieret og individuelt tilpasset, så den afspejler samarbejdet med den enkelte virksomhed. Stk. 2, nr. 4: Helhedsorienteret indsats Borgere med børn med behov for særlig støtte med en sag på arbejdsmarkedsområdet skal sikres en helhedsorienteret, målrettet og effektiv indsats med det formål at bringe borgerne tættere på job og uddannelse og samtidig sikre børnenes trivsel og udvikling. Grundtanken er, at tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtig, hvis fundamentet under en familie skal styrkes, fordi tilknytningen har både en økonomisk og social betydning. Omdrejningspunktet for samarbejdet er 1 ½ årige fællesplaner for hver familie, hvori den beskæftigelsesmæssige og familieorienterede indsats i samarbejde med familien koordineres og prioriteres, så indsatserne understøtter hinanden. Bilag Opsamling frikommuneforsøget Velfærdsdirektøren indstiller, at Jobudvalget godkender udkast til en Vejle - lov på beskæftigelsesområdet Beslutning Jobudvalget godkendte udkast til "Vejle-lov" på beskæftigelsesområdet med få justeringer, og det tilføjes, at der sker en løbende evaluering.

11 189 Fraværende: Mødet hævet: Underskrifter Christa Laursen Anja Daugaard Gitte Frederiksen Gerda Hagemann Pedersen Martin Sikær Kristensen Vagn Åge Jensen Morten Kristensen