Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013
Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Indledning Sygeplejen er og har altid været under udvikling. Denne udvikling er en nødvendighed og naturlighed. Udviklingen favner også en række udfordringer. Udfordringerne gælder for sundhedsvæsenet som overordnet organisation, for regionerne, for den enkelte kommune, de enkelte sygehuse og den enkelte afdeling, samt for den enkelte sygeplejerske. Der er altså mange komponenter, som skal følges ad i denne udvikling. Sygeplejen kan spores tilbage til det antikke Grækenland. Jørgen Husted skriver i sin bog Etik og værdier i sygeplejen om hvorledes man dengang havde læger, som kurede folket med urter og viden. Denne viden var udokumenteret og ikke videnskabelig bevidst, som vi kender den i dag. Sygeplejen som vi kender den i dag, stammer fra Nightingale-æraen. Sygeplejen er beskrevet af den amerikanske sygeplejeteoretiker Afaf Melies som Nightingale-æraen efterfuldt af fire sygepleje generationer. I denne kronik vil jeg gruble lidt over hvorledes 5. sygeplejegeneration muligvis vil forme sig. Men først en kort historisk gennemgang, da vi bør vide hvor vi kommer fra, for at vide hvorhen vi bevæger os. Sygeplejens paradigmeskift Florence Nightingale kaldes sygeplejens moder. Hun var af adelig slægt, født i det Victorianske England. Hun bestyrede den første moderne sygepleje med kvinder ansat til at nurse om sårede soldater. Selv var hun damen med lampen, som havde overblikket over organisationen. Hun levede op til datidens kvindesyn: at de var født til at nurse. Derfor lægger hun navn til det første moderne sygeplejeparadigme; Nightingale-æraen, som varede fra 1860-1950. Sygeplejen i 2020 1
Herefter begyndte det at blomstre med sygeplejeteorier. De næste 10 år betegner Meleis som 1. sygepleje generation. Med de 14 behovs områder var Virginia Henderson en af de første, som begyndte at skrive om sygeplejen som et selvstændigt fag, løsrevet fra den lægelige profession. Sygeplejen begyndte så småt at bevæge sig væk fra naturvidenskaben og positivismen, og fokuserede mere og mere på relationen mellem patienten og sygeplejersken. Omkring 1960 overtager 2. sygepleje generation, hvor vi finder blandt andre Dorothea Orem. Hendes sygeplejeteori kredser også om relationen mellem sygeplejersken og patienten, med patientens egenomsorg i højsæde. Sygeplejeteorien omhandler også hvorledes sygeplejersken udøver sygepleje tilpasset til patienten ud fra 8 universelle behovsområder. Tankegangen var dog stadig overordnet præget af positivismen. I 1970 får vi med 3. sygeplejegeneration to store nordiske sygeplejeteoretikere: Katie Eriksson og Kari Martinsen. Deres fokus var humanistisk og præget af en holistisk tankegang. De fandt bl.a. stor inspiration i filosofien. Sygeplejen er nu gået fra at være positivistisk og behovsorienteret til at blive mere humanistisk, fænomenologisk, hermeneutisk og omsorgspræget. I dag befinder vi os i 4. sygeplejegeneration, som startede i 1980 erne. Vi udvikler og beskriver sygeplejens genstandsområde og har accepteret denne, som en selvstændig profession, som indeholder delelementer af de tre store videnskaber: naturvidenskaben, samfundsvidenskaben og humanvidenskaben. Der bliver både lavet kvalitative og kvantitative studier. Sygeplejen i praksis er evidensbaseret, og man er som sygeplejerske hele tiden opmærksom på at udvikle sig, så plejen lever op til den nyeste dokumenteret forskning. Udvikling er et af sygeplejens fire virksomhedsområder, som Sundhedsministeriet udskrev i 1995, og som stadig bør efterleves. Sygeplejen er et selvstændigt fag, som samarbejder tværfagligt med andre sundhedsprofessioner. Hver profession medbringer elementer fra deres genstandsområde, som sammen sikrer den bedste patientkvalitet og danner det overordnede sundhedsparadigme. Sygeplejens normkrise I takt med udviklingen af sygeplejen, dokumenteret forskning og selvstændiggørelse er professionen blevet sårbar. Den enkelte sygeplejerske skal på den ene side leve op til statens love, om bl.a. at udføre en pleje jævnfør den nyeste dokumenteret forskning. Professionens yderområde bestående af regeringen, kommunerne, paragraffer og love bestemmer hvilke forhold sundhedsvæsenet og den enkelte sygeplejerske skal arbejde under. Disse forhold er i Sygeplejen i 2020 2
dag kendetegnet af stress og belastning, besparelser, nedskæringer, pakkeforløb, patientforløb, procedure og retningslinjer, såvel kliniske som etiske. Alt dette kunne pege i retning af en sundhedsfaglig normkrise. Vender vi blikket tilbage til sygeplejens nutidige generation og professionens inderside og følger tidligere nævnte sygeplejeteoretiker Kari Martinsens spor, så kan følgende pointeres: Efter Løgstrup og Marx lever vi på randen af afgrunden i en etisk normkrise og et moralsk forfald 1 Sygeplejerske og filosof Kari Martinsen beskriver i sin bog fra Marx til Løgstrup, at vi i vores daglige praksis får mindre tid til eftertanke og refleksion. Elementer som er væsentlige for at overleve i et relationsfag, som sygeplejefaget jo netop er. Selvom Marx og Løgstrup ikke eksplicit havde et sundhedsfagligt perspektiv, så er Martinsens betragtning alligevel påfaldende rammende for sundhedsvæsenet i dag. Her opstår altså et etisk dilemma. Etikken giver os mulighed for, at vi kan træffe velovervejede og ansvarlige beslutninger i praksis. Den lærer os, at der i et dilemma ikke findes en endelig sandhed, ud fra hvilken man kan bestemme den rette handlen. Paradoksalt giver de kliniske retningslinjer en nutidig endelig sandhed. Alligevel er etikken et vigtigt grundlag i sygeplejen, fordi etiske normer og værdier er selve kernen i sygeplejens praksis. Denne grundanskuelse trænes sygeplejestuderende i Århus kort i under deres uddannelse med et 10 ugers modul med bl.a. faget: filosofi, etik og religion. Dette fag tager udgangspunkt i at sætte sygeplejeprofessionen til debat, således at studerende kan opøve og få en øget bevidsthed om deres fag, dets værdier og dermed også deres eget virke. Med etikken følger en fordring Sygeplejersken skal udvikle sin pleje, som jeg tidligere var inde på. Dette skal hun for at følge sundhedsministeriets retningslinje og for at handle mest etisk korrekt. Dog er dette svært i praksis, da der simpelthen ikke er tid til det. Derfor laves der kliniske retningslinjer som en hjælp til sygeplejersken. Fordringen kan det diskuteres. Selvfølgelig skal alle patienter have samme pleje, hvilket en retningslinje sikrer. Men tager man ikke noget af sygeplejerskens nysgerrighed, egen udvikling og undersøgen fra hende, ved at der er andre, som laver retningslinjerne? Kari Martinsen er også inspireret af Karl Marx, fra hvem kritisk teori blev udviklet. Heraf har Martinsen fundet hjælp til at være kri- 1 Martinsen, Kari Fra Marx til Løgstrup (1994), Munksgaard Danmark Sygeplejen i 2020 3
tisk overfor professionens kunnen og gøren. Denne kritiske ageren råder hun sygeplejersker til at agte. I år 2020 bør en vision for sygeplejestuderende, at de under deres uddannelse bliver trænet i kritisk at reflektere og argumentere over sundhedsvæsenet som levende organisation, som de derfor bedre vil kunne forstå, respektere og udvikle. 5. sygeplejegeneration i år 2020 Der er altså ikke balance i den måde sygepleje professionen er bygget op i dag. Dagsordenen bliver sat af fagets yderside, af personer, som ikke er sygeplejersker, ikke kender faget og dets bevægelser. Dette ser jeg med fordel en ændring af i 5. sygeplejegeneration, så den enkelte sygeplejersker får ejer fornemmelse for sit fag, bliver mere selvsikker og får anerkendelse for den erfaring og det faglige skøn hun foretager. I lyset af globaliseringen får regionerne nye kæmpe supersygehuse, som ikke huser meget af det som sygeplejefagets inderside har behov for; tid, refleksion og eftertanke. Nærheden og lokaliteten forsvinder. Sygeplejens ånd er blevet en spareånd, som statistisk og nytteetisk skal behandle millioner af mennesker om året for diverse lidelser og skavanker. For mig som kommende sygeplejerske er det skræmmende, at jeg skal agere i denne fabriksvirksomhed. Jeg lærer på studiet, at sygeplejen skal planlægges ud fra den enkelte patient og alle mennesker er unikke. Det er for mig en ligning, som ikke kan gå op, da der simpelthen ikke er tid til at se. Betragter man påstanden om, at sygeplejen i dag indeholder lige dele naturvidenskab og humanvidenskab og til dels elementer fra samfundsvidenskaben, så undrer det mig, at sygeplejerskeuddannelse rummer så lidt etik i forhold til mængden af naturvidenskabelige fag. Burde der ikke være en større ligevægt mellem disse fag. Placeringen af fagene undrer mig ligeledes. Uddannelsen starter med fagene biokemi, fysiologi og anatomi, og sygepleje. Lektionerne i sygeplejefaget er præget af sygeplejeteoretikere fra de første sygeplejegenerationer. Her bliver man, som sygeplejestuderende klædt på til sine første praktikker, at skulle dække patientens naturvidenskabelige behov, at TOKS e (tidlig opsporing af kritisk sygdom), udføre instrumentelle interventioner og give et naturvidenskabeligt KRAM (kost, rygning, alkohol og motion). Man møder mennesket med briller, som opdeler det i sygeplejediagnoser. Samtidig med, at man selv må finde ud af hvordan jeg som kommende sygeplejerske etisk kan leve op til hvorledes jeg agerer korrekt og hvad jeg moralsk kan stå inde for. I relationen, som man opbygger til en patient, kan der opstå etiske dilemmaer og man overskrider grænser. Efter fire praktikker, med to tilbage får man Sygeplejen i 2020 4
redskaber fra filosofien og etikken om dette. Redskaber og tanker, som går helt tilbage til det antikke Grækenland, som jo også er her sygeplejen har sin spæde start. Tilbage til store tænkere som Aristoteles, som har lært os om dydsetikken, og hvilke idealer og dyder, der gør sig gældende i et samfund og en organisation. Jørgen Husted skriver, at idealerne i sundhedsvæsenet bl.a. berører hvorledes sygeplejersken handler med etisk ansvarlighed, handler med integritet og handler med omsorg. I 1700-tallet har bl.a. Immanuel Kant formet en etik, betegnet pligtetikken, som ifølge Husted indeholder tre komponenter, som sygeplejersken har pligt til at følge: at undgå skade, respektere autonomi og behandle retfærdigt. Senere voksede Nytteetikken frem med John Stuart Mill. Hvem får mest mulig nytte ud af denne handlen? Hvem får mest mulig nytte af denne pose penge? Disse spørgsmål kan nytteetikken hjælpe os med at besvare. Husted skriver yderligere, at nytteetikken hjælper os med at debattere emner som hvordan vi kan fremme selvbestemmelsen, forebygger sygelighed og lindre lidelse. Vigtigt er dog at fastslå, at der i et etisk spørgsmål altid vil være elementer fra de tre etikformer, og der kun i teorien kan foretages denne adskillelse. Sygeplejeprofessionen og etikken er, set fra fagets inderside og fra mit synspunkt to komponenter, som ikke kan adskilles, som stammer fra samme tid, fra samme holistiske tanke. Pudsigt nok så kommer den engelske term holism kommer fra det græske ord holos, som betyder helhed. Healing og health stammer fra det græske ord hale, som også betyder helhed. Helheden skaber sundheden Så lad os bryde ud af skallen, foretage et paradigmeskift, gå over i 5. sygeplejegeneration med ordet helhed, som den milepæl vi bør bevæge os mod. Sygeplejerskeuddannelsen bør tidligere og i større grad have faget filosofi, etik og religion på dagsordenen, bestemt fra faget inderside. Ligeså vel som sygepleje faget i praksis bør administreres og rådføres af sygeplejerskerne på afdelinger og ikke fra staten og kommuner, som nærmere kigger nytteetisk på sundhedsvæsenet end hvad godt er. Der bør med respekt for sygeplejerskens fag og gøren gives mere tid til den enkelte patient. Hermed vil patientkvaliteten højnes og sygeplejerskerne vil få en arbejdsplads, som er faget værdigt, og hermed vil sikre at udviklingen kan forløbe en reflekteret bevidsthed om sig selv. Sygeplejersken skal for hvert naturvidenskabeligt KRAM give et humanistisk og samfundsvidenskabeligt KRAM (f.eks. kompetencer, ressourcer, anerkendelse og meningsfuldhed), hvilket vil skabe en helhed og skabe en bedret sundhed. Sygeplejen i 2020 5