Statusrapport Skoleområdet

Statusrapport 2017-2018 Skoleområdet FOR Ikast-Brande Kommune 20 1

Indhold FORORD... 3 LÆSEVEJLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Visioner for skolevæsenet... 6 Børne- og unge politikken:... 6 FællesSkolen vision og mål... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 Rammebetingelser... 8 Trivsel... 8 0.-3. klasse:... 8 4.-9. klasse:... 8 Elevers læring og udvikling... 9 Nationale test:... 9 Folkeskolens prøver:... 9 Prøveresultater 10. årgang... 10 Overgang til ungdomsuddannelse... 10 Konklusioner med særlig fokus på skolernes resultater... 10 RAMMEBETINGELSER... 12 Kompetencedækning... 12 Elever... 14 Personale... 15 ELEVERNES TRIVSEL... 16 Trivsel i 0.-3. klasse... 16 Trivsel i 4.-9. klasse... 19 ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING... 22 Elever med gode resultater i Nationale test... 22 Elever med fremragende resultater i Nationale test... 25 Elever med dårlige resultater i Nationale test... 27 Folkeskolens prøver... 29 Andel med 02 eller derover i dansk og matematik... 30 Socioøkonomisk reference... 32 Andel, der har aflagt alle prøver... 33 Karakterer ved afslutningen af 10. klasse... 34 Sprogvurderinger... 35 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE... 36 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse... 36 Uddannelsesstatus 9 mdr. efter 9. og 10. klasse... 38 Uddannelsesparathed... 40 2

Tilmelding til ungdomsuddannelse... 42 Fuldførelse af ungdomsuddannelse... 43 FORORD Denne statusrapport viser og kommenterer kvaliteten af grundskolerne i Kommune ud fra særlige parametre for skoleåret 2017-2018. Folkeskolereformens målsætninger er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Regeringen ønsker, at fokus rettes på den enkelte elevs faglige læringsprogression, elevernes trivsel og at eleverne undervises af medarbejdere, der er uddannede i de fag, de underviser i. Med reformen ønsker man følgende effekter: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Statusrapporten understøtter en opmærksomhed mod centrale resultater for elevernes læring, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse samt inklusion og kompetencedækning. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten er den 31. marts i lige kalenderår jf. Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen 9. Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter skal byrådets vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau som minimum foretages på baggrund af særlige obligatoriske indikatorer i rapporten, disse er opridset under afsnittet "rapportens opbygning". Børne- og Undervisningsudvalget har ønsket, at administrationen udformer en statusrapport i ulige kalenderår. I Nærværende rapport er der således fokus på de obligatoriske indikatorer, der giver Byrådet en orientering og status på skoleområdet for skoleåret 2017/2018. LÆSEVEJLEDNING Formål med Statusrapporten At give en status på hvilke resultater kommunen og kommunens skoler opnår i forhold til elevernes læring, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse samt kompetencedækning. At understøtte at Kvalitetsrapporten for skoleområdet i Ikast-Brande ses som et mål - og resultatstyringsværktøj i kommunen og dermed et af redskaberne til at følge og udvikle den faglige kvalitet og trivsel på skoleområdet i Kommunen. Den faglige udvikling på særlige årgange følges bl.a. gennem de nationale test i dansk og matematik. Den faglige kvalitet på skoleområdet måles bl.a. ud fra de nationale test og karaktergennemsnittet ved 9. klasses prøverne. De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne gennemfører de obligatoriske nationale test hvert år fra januar til april. I løbet af et skoleforløb skal en elev tage ti obligatoriske test. 3

Det er værd at hæfte sig ved, at testene hverken kan eller skal give et komplet billede af elevernes kompetencer inden for det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en IT-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale, udvikling af sociale, kreative og entreprenante kompetencer kan for eksempel ikke evalueres ud fra denne type test og må evalueres på anden vis. Skolernes trivsel måles gennem den årlige trivselsundersøgelse, for skoleåret 2017/2018 skete det i foråret 2018. På mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) besvarer eleverne 40 spørgsmål og i indskolingen (0.-3. kl.) besvarer eleverne 20 mere enkle spørgsmål. Resultaterne fra trivselsmålingen er et redskab for kommuner, skoler og undervisere til at kunne arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø. Rapportens opbygning Rapporten består indledningsvist af en sammenfattende helhedsvurdering, der giver en samlet vurdering af skoleområdet i Ikast-Brande kommune set ud fra: Skolernes rammebetingelser Elevernes trivsel Elevernes læring og udvikling Overgang til ungdomsuddannelserne Og ud fra ovenstående fire parametre Konklusioner med særligt fokus på skolernes resultater Den sammenfattende helhedsvurdering skal ses som et resumé af de efterfølgende afsnit. Rapporten bearbejder efterfølgende ovenstående områder: Hvert område er grafisk præsenteret i form af grafer, tabeller og evt. relevant uddybende tekst. Skolernes rammebetingelser illustreres gennem: Kompetencedækning Elevtal Personale Undervisning og undervisningsressourcer Elevernes trivsel vises gennem: Resultater af den obligatoriske trivselsmåling Skolernes faglige resultater vurderes ud fra følgende nationalt bestemte obligatoriske indikatorer: Andel af elever, som er gode i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt. (Dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund) Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Elevens uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen 4

Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Overgang til ungdomsuddannelse illustreres ved: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse Uddannelsesstatus 9 måneder efter 9. og 10. klasse Uddannelsesparathed Tilmelding til ungdomsuddannelse Fuldførelse af ungdomsuddannelse INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET I Kommunen er der 12 folkeskoler: 11 grundskoler og 1 fælles 10. klasses skole. Undervisningens omfang for indskoling, mellemtrin og udskoling er: 0. - 3. klasse går i skole 30 timer om ugen 4. - 6. klasse går i skole 33 timer om ugen 7. - 9. klasse går i skole 35 timer om ugen 10. klasse er ikke direkte involveret i skolereformen. Vi anser dog Kommunens 10. klasses center som en vigtig medspiller i skoleområdet, hvorfor de følger de samme kommunale indsatsområder sat ind i deres kontekst. Ungdomsskolen i Kommunen spiller ligeledes en rolle for skoleområdet og må se sig ind som samarbejdspartner i skolernes læringsdag, når det vurderes relevant. Nedenfor er skolerne kort ridset op i forhold til antal årgange, specialklasser- og -SFO er samt modtageklaser. Blåhøj skole 0.- 6. klasse. Fællesledelse med Dalgasskolen SFO på skolen integreret med børnehaven i Blåhøj Bording skole 0.-9. klasse Specialklasser SFO - Special SFO Dalgasskolen 0.-6. klasse. Fællesledelse med Blåhøj skole. Skolelederen er leder af såvel Blåhøj skole som Dalgasskolen. Specialklasser SFO Ejstrupholm skole: 0.-9. klasse Specialklasser SFO 5

Engesvang skole 0.-9. klasse SFO Hyldgårdsskolen 0.- 9. klasse Modtageklasse for 2- sprogede elever uden danskkundskaber SFO Isenvad skole 0.-6. klasse SFO integreret med børnehaven i Isenvad IUC 10. klasse Samlet skoletilbud for 10. årgang i Kommunen Nordre skole 0.-9. klasse Specialklasser SFO Nørre-Snede skole: 0.-9. klasse Specialklasser SFO Præstelundskolen 0.-9. klasse Specialklasser Modtageklasse for 2- sprogede elever uden danskkundskaber Overbygningsskole for Dalgasskolen og Blåhøj skole SFO Østre skole 0-9. klasse Specialklasser SFO Visioner for skolevæsenet Børne- og unge politikken: Vision for børn og unge I Kommunen er alle børn og unge robuste. De har mod på livet og lyst til at udvikle sig i fællesskaber. Skoleområdet i Kommunen arbejder ud fra de nationale tre målsætninger skal realiseres: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6

Skoleområdet i Kommunen arbejder desuden ud fra tre kommunalt fastsatte målsætninger som pejlemærker for inklusion og udviklingen af læringsmiljøer for alle børn: Mulighed for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde Alle børn oplever at være en del af fællesskabet Fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse FællesSkolen vision og mål FællesSkolen er en fælles betegnelse for det fælles skoleområde i Kommunen Vision: I FællesSkolen er der læringsprogression såvel fagligt som socialt for alle elever. Det er et mål i FællesSkolen, at: 1. Vi lærer ved kontinuerligt at undersøge egen praksis 2. Vi anvender vores fælles logikker og metodikker 3. Vi arbejder entreprenant og samarbejder med det omgivende samfund 4. Vi samarbejder på tværs, deler viden og ressourcer med fokus på at udvikle fælles kapacitet De fælles logikker og metodikker er funderet i tre didaktiske strukturer - Professionelle lærende fællesskaber: Et fællesskab: hvor ledere, lærere og pædagoger arbejder i kontinuerlige relationer og grupper, hvor de kollektivt forpligter sig på et fælles formål og forpligter sig på at udvikle deres praksis i forhold til dette formål. Et fællesskab: hvor forbedring er drevet af forpligtelsen på at forbedre elevernes læring og trivsel, og hvor selve forbedringsprocessen er stærkt informeret af professionel læring og undersøgelser af elevernes læringsudbytte. Et fællesskab: hvor forbedringer og beslutninger tages med baggrund i bl.a. videnskabelig og statistisk evidens kombineret med den erfaringsbaserede kollektive dømmekraft og skubbes fremad gennem udfordrende samtaler om effektiv og ineffektiv praksis. - Den professionelle lærings cirkel: En undersøgelsesbaseret arbejdsmetode til udvikling af den professionelles undervisning i praksis og i relation til egne elevers læring. - Den læringsmålsdidaktiske trekant: De professionelle formulerer læringsmål for deres undervisning med udgangspunkt i egne elevers forudsætninger og ud fra de nationale kompetencemål for de enkelte fag. De professionelle formulerer læringsmål for alle, nogle og få i en klasse. De professionelle vurderer løbende om eleverne opnår det formulerede læringsmål. 7

SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Rammebetingelser Kompetencedækning (Se s. 12) Den gennemsnitlige kompetencedækning af undervisning og fag er steget med 1% fra skoleåret 2016/2017 til 86% og er 1% lavere end landstallet på 87%. Udviklingen gennem de seneste tre år viser en kompetencedækning, der ligger mellem 85% og 86%, der er således et godt stykke op til den nationale målsætning om 95% dækning i 2020. De enkelte årgange i kommunens skoler undervises af lærere, der har linjefag i de fag, de underviser i eller har kompetencer svarende til linjefag, på et niveau tilsvarende landstallet. De enkelte skolers kompetencedækning viser dog et vist udsving (fra 77% til 98%). Kompetencedækningen er højst i udskolingen. Elevtal (Se s. 14) Skoleområdets elevtal har gennem de sidste tre år ligget stabilt omkring 4600 elever og der er en stigning i andelen af elever med bopæl i kommunen. Personale (Se s. 15) Personaleantallet er faldet de sidste tre år fra 589 medarbejdere i 2015/2016 til 562 i 2017/2018. Trivsel 0.-3. klasse: (Se s. 16) 74% af eleverne er meget glade for at gå i deres klasse. 86% af eleverne er meget glade for deres lærere og 84% synes, lærerne er meget gode til at hjælpe dem. 39% af eleverne føler sig nogle gange eller tit alene i skolen 61% af eleverne oplever en meget spændende undervisning. 50% af eleverne bliver tit eller nogle gange drillet, så de bliver kede af det. 94% af eleverne oplever, at de lærer meget elle lidt spændende i skolen. 54% af eleverne oplever, at de må være med til at bestemme indholdet af undervisningen nogle gange eller tit. Det kommunale gennemsnit ligger generelt på eller over gennemsnittet på landsplan og de kommunale resultater er gennem de sidste tre år gået i den positive retning. 4.-9. klasse: (Se s. 19) Eleverne svarer på spørgsmål ud fra en skala på 1-5, hvoraf 5 er det bedste. Der svares inden for fire områder: Social trivsel, hvor det kommunale gennemsnit er 4,1 Faglig trivsel, hvor det kommunale gennemsnit er 3,7 Støtte og inspiration, hvor det kommunale gennemsnit er 3,2 Ro og orden, hvor det kommunale gennemsnit er 3,7 Det gennemsnitlige svar på kommunalt plan ligger på linje med eller en smule over landsgennemsnittet (Ro og orden). Sammenlignet med de forrige skoleår gælder det ligeledes, at resultaterne viser en status quo med undtagelse af Støtte og inspiration, hvor der er en lille tilbagegang. 8

Skolernes arbejde med trivsel understøttes af evidensbaseret viden og der er igangsat et kommunalt trivselsprojekt, der følger og understøtter de enkelte skoler i deres trivselsindsatser på skolerne. Elevers læring og udvikling Nationale test: Mindst 80% af en årgang skal være gode til læsning og matematik (Se s. 22) Den nationale målsætning er, at 80% af en årgangs elever opnår gode resultater, dette imødekommer skolerne gennemsnitligt for skoleåret 2017/2018 ved læsning på 2. og 8. samt ved matematik på 6. og 8. årgang. Dette er over landsgennemsnittet. Udviklingen af en årgangs resultater viser, at skolerne stadig skal have fokus på læsning fra skolestart og mellemtrinnet, da flere skoler ikke formår at løfte andelen af elever med gode resultater på en årgang. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år (Se s. 25). Dette kriterie er det højst opnåelige af de tre kriterier, der er indbefattet af at være en god læser/ god til de matematiske færdigheder. Det kommunale gennemsnit viser, at ved 8. årgang 2017/2018 har andelen af de allerdygtigste elever været stigende ved læsning fra 4. til 8. årgang, det samme er gældende for 4. årgang 2017/2018. Det kan på samme tid konstateres, at der er en relativ stor spredning i udviklingen på de enkelte skoler. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test skal reduceres år for år (Se s. 27). Det kommunale gennemsnit viser, at ved 6. og 8. årgang matematik 2017/2018 er andelen af elever med dårlige resultater faldet. Det samme gælder 6. årgang læsning. Det ses ligeledes, at der er en relativ stor spredning i udviklingen på de enkelte skoler. Folkeskolens prøver: Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse (Se s. 29) Gennemsnittet for alle skolers samlede prøveresultater i alle prøvediscipliner ligge under landstallet. Pigerne klarer sig bedre end drengene i dansk og drengene klarer sig bedre end pigerne i matematik. Pigerne klarer sig bedre ved de bundne fag (dansk mundtlig og skriftlig, matematik skriftlig, engelsk mundtlig, Fysik/kemi mundtlig) end drengene. Det kommunale karaktergennemsnit for både piger og drenge er lavere end landsgennemsnittet. Hvis man kigger på de enkelte skolers karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne fag ses et vist udsving mellem de enkelte skoler. Det skal nævnes, at en sammenligning fra år til år ikke reelt er muligt, da det hvert år er en nye elevgruppe, man måler på. Tallene kan dog sige noget om, hvordan det faglige niveau er i kommunen sammenlignet med landstallet. Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik (se s. 30) Unge, som ønsker at blive optaget på en ungdomsuddannelse skal have karakteren 02 eller derover i dansk og matematik. Derfor er det vigtigt at følge elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen for at sikre, at de unges muligheder for at tage en ungdomsuddannelse understøttes. Dette hænger ligeledes sammen med at Kommunen imødekommer den nationale målsætning om, at 95 % af en årgang starter på en ungdomsuddannelse. 9

86% af drengene og 90% af pigerne fik karakteren 02 eller derover i skoleåret 2017/2018. Tallene ligger under landstallet: 92% af drengene og 92% af pigerne. Der er dog et vist udsving mellem de enkelte skolers andel (mellem 80% og 100%). Socioøkonomiske referencer for 9. klasse (Se s. 32) Tallene viser, at Bording, Hyldgård og Ikast Nordre skole klarer sig bedre end det socioøkonomisk forventes i. Hvis vi kigger på de sidste tre år ses det, at det igen er meget årgangsbestemt, hvad resultaterne viser for de enkelte skoler. Andel af 9. klasseelever, der har aflagt alle prøver (Se s. 33) Andelen af elever, der har aflagt alle prøver er faldet til 88% fra 92%-93% de forrige år og ligger dermed under landstallet, der ligger på 92%. Der er et vist udsving i tallene skolerne imellem, det kan bl.a. skyldes antal elever på årgangen (en lille årgang som fx ved Nørre Snede Skole viser en større afvigelse ved en elevs fravær fra prøver end ved en stor årgang), elevernes fravær skal ligeledes ses som et billede på, at skolerne har flere elever inkluderet i almenområdet, der har særlige behov socialt og faglig og som af forskellige årsager ikke kan aflægge alle prøver. Prøveresultater 10. årgang (Se s, 34) Kommuneresultatet ligger over landstallet i fysik/kemi. Kommuneresultatet ligger på niveau med landstallet i dansk og under landstallet i matematik og engelsk. Det skal nævnes, at en sammenligning fra år til år ikke reelt er muligt, da det hvert år er en nye elevgruppe, man måler på. Tallene kan dog sige noget om, hvordan det faglige niveau er i kommunen sammenlignet med landstallet. Overgang til ungdomsuddannelse (Se s. 36) Resultaterne viser, at der på nogle skoler er en kultur for at tage på efterskoler eller lignende 10. klassetilbud efter 9. klasse, hvorfor andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse er lav (mellem 24,4% til 64,3%). De elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, ses at lykkes med at fastholdes i uddannelse 9 måneder efter afsluttet 9. klasse. De kommunale resultater ligger en smule under det nationale tal. Dette gælder også for elever der har taget 10. klasse, hvor de kommunale resultater ligger på niveau med landstallet. Resultaterne viser, at de fleste elever, der vælger at gå videre i en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, vælger en gymnasial uddannelse. Det samme billede gør sig gældende, når man ser på hvad eleverne vælger 15 mdr. efter 9. klasse. Andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse i Ikast-Brande 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er 20,9 % mod 17,4% på landsplan. Konklusioner med særlig fokus på skolernes resultater Kompetencedækning: Vi har en fin kompetencedækning af fagene på skolerne, der er dog med en vis bekymring fra skolernes side om den nationale målsætning kan imødekommes (95 % kompetencedækning i 2020), det skyldes flere årsager: - Der kan forekomme "datavask" hos skoler. Dette betyder, at medarbejdere med kompetencer i flere fag end seks fag ikke medgår i kortlægningen, dette har været en udfordring for visse skoler. 10

- Der kan være sket/sker en stor udskiftning i lærerstaben på en skole og det har ikke været muligt at rekruttere nye medarbejdere med de samme faglige kompetencer. - Små fag er ofte kædet sammen med et andet fags såsom kristendom ofte naturligt er kædet sammen med danskfaget og derfor dækkes af mange lærere. Hvis skolerne skulle kompetencedække alle lærere i dette fag ville det blive en meget stor udgift. - De fleste skoler vedholder stadig "få-lærer-princippet" omkring en klasse, da der forskningsmæssigt er evidens for, at det fremmer et godt læringsmiljø og trivslen med en tæt elev-lærer relation. Det er en økonomisk meget stor opgave, at sende medarbejdere af sted på uddannelse. Det er særligt vikardækning af medarbejderens timer, der er den store udfordring, da skolerne ikke har en vikarpulje, der kan dække dette. Det betyder, at skolerne kraftigt må prioritere, hvad der er nødvendigt og muligt til trods for, at Kommune modtager nationale midler til kursusafgiften indtil 2020. Elevtal Skoleområdets elevtal har gennem de sidste tre år ligget stabilt omkring 4600 elever og der er en stigning i andelen af elever med bopæl i kommunen. Personale Personaleantallet er faldet de sidste tre år fra 589 medarbejdere i 2015/2016 til 562 i 2017/2018. Trivsel Trivslen for 0.-3. årgang ligger gennemsnitligt generelt højere i Kommunen end på landsplan. En stadig opmærksomhed kunne være at arbejde med elevernes medbestemmelse i undervisningen. Trivslen for 4.-9. årgang ligger gennemsnitligt på niveau i Kommune med landstallets. Nationale test: De nationale test skal ses som pejlemærker for det faglige niveau på skolerne, på de enkelte årgange og ved den enkelte elev. Der sættes fokus på alle elever både de allerdygtigste elever og de elever med dårlige resultater. Sættes de kommunale tal op mod landstallet er det ganske tilfredsstilende i forhold til andelen af elever med gode resultater, der skal stadig være et fokus på læsning i indskoling og mellemtrin. Der er dog en stor variation mellem skolernes resultater, hvorfor der vil være forskel på, hvilke tiltag, den enkelte skole skal arbejde med. Prøveresultater: Skolerne i Kommunens prøveresultater er generelt lidt lavere end på landsplan, medtages det socioøkonomiske indeks, er resultaterne over det forventede for flere af skolerne. Pigerne klarer sig generelt bedre end drengene, hvilket er genkendeligt billede fra forrige år, hvorfor dette til stadighed kunne være et fremadrettet fokus for skolerne. Det kan også konstateres, at årgang gennemsnitligt, har klaret sig dårligere end de foregående to årgange. Overgange Skolerne har et tæt samarbejde med UU i forbindelse med udskolingselevernes valg af ungdomsuddannelse, særligt de elever, som ikke vurderes uddannelsesparate. Andelen af ikke-uddannelsesparate elever er højere hos elever, der skal starte på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse, hvorfor UU må have en særlig opmærksomhed på disse. Kommune ligger stadig over landstallet i forhold til andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. 11

RAMMEBETINGELSER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Note: Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på fag Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 12

Kompetencedækning opdelt på klassetrin Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Samlet kompetencedækning opdelt på skoler Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. 13

Elever Elevtal og andel elever med bopæl i kommunen Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Kommunen, 4.627 96,7% Kommunen, 16/17 4.606 96,0% Kommunen, 15/16 4.626 96,1% Landstal, - 95,4% Note: Elevtallet er opgjort den 5. september i starten af skoleåret. Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Elevtal og andel elever med bopæl i kommunen i opdelt på skoler og køn Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Drenge Piger Blåhøj Skole 100 98,2% 90,7% Bording Skole 472 98,7% 98,3% Dalgasskolen 354 98,5% 99,4% Ejstrupholm Skole 331 98,8% 98,7% Engesvang Skole 355 93,4% 97,1% Hyldgårdsskolen 676 96,8% 95,3% Ikast Nordre Skole 566 96,5% 96,0% Ikast Østre Skole 684 96,6% 98,8% Ikast-Brande Ungdomscenter 113 90,3% 94,1% Isenvad Skole 99 100,0% 97,8% Nørre-Snede Skole 306 94,8% 97,1% Præstelundskolen 559 94,6% 96,2% Kommunen 4.627 96,7% Note: Elevtallet er opgjort den 5. september i starten af skoleåret. Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Skoler, hvor der der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 14

Personale Antal ansatte og antal årsværk Antal ansatte Antal årsværk Kommunen, 562 493 Kommunen, 16/17 567 504 Kommunen, 15/16 589 499 Note: Antal ansatte udgøres af antallet af ansatte med undervisningsrelaterede opgaver. Antal årsværk beregnes som den samlede arbejdstid divideret med et standardårsværk svarende til 1924 timer. Antal ansatte og antal årsværk gælder kun for kommunens folkeskoler. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

ELEVERNES TRIVSEL Trivsel i 0.-3. klasse Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "Trivsel i 0.-3. klasse". Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 16

Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er du glad for dine lærere? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er lærerne gode til at hjælpe dig? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Lærer du noget spændende i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 17

Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel i Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændend e i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori 'Nej' 'Ja, tit' 'Ja, tit' 'Nej' 'Nej' 'Nej' 'Nej' Blåhøj Skole 1,8% 5,6% 5,8% 7,1% 59,6% Bording Skole 3,2% 6,0% 9,7% 1,7% 1,6% 5,4% 59,6% Dalgasskolen 1,5% 6,6% 4,7% 2,0% 8,2% 54,3% Ejstrupholm Skole 1,6% 2,4% 4,9% 3,3% 1,7% 8,1% 36,0% Engesvang Skole 1,4% 5,3% 8,3% 2,9% 0,7% 5,9% 51,1% Hyldgårdsskolen 1,2% 2,4% 5,6% 0,8% 0,8% 5,1% 31,3% Ikast Nordre Skole 1,4% 10,6% 18,8% 1,4% 2,3% 7,3% 55,0% Ikast Østre Skole 1,5% 5,4% 5,5% 0,4% 1,5% 3,0% 31,3% Isenvad Skole 1,8% 3,5% Nørre-Snede Skole 2,5% 1,7% 10,2% 0,9% 1,7% 13,3% 46,6% Præstelundskolen 1,0% 8,9% 10,9% 1,6% 4,1% 53,5% Kommunen 1,6% 5,6% 8,3% 1,0% 1,5% 6,1% 44,6% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 18

Trivsel i 4.-9. klasse Samlet resultat på tværs af temaer Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer i Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 19

Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 20

Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Blåhøj Skole 4,1 3,6 3,5 3,8 Bording Skole 4,1 3,6 3,2 3,9 Dalgasskolen 4,2 3,7 3,4 3,7 Ejstrupholm Skole 4,1 3,6 3,1 3,6 Engesvang Skole 4,1 3,7 3,1 3,7 Hyldgårdsskolen 4,4 4,0 3,5 4,0 Ikast Nordre Skole 4,0 3,6 3,1 3,6 Ikast Østre Skole 4,1 3,7 3,2 3,8 Isenvad Skole 4,2 3,7 3,1 3,6 Nørre-Snede Skole 4,0 3,5 3,0 3,7 Præstelundskolen 4,0 3,6 3,0 3,6 Kommunen 4,1 3,7 3,2 3,7 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trvisel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 21

ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING Elever med gode resultater i Nationale test Oversigt over om andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. årg. 6. årg. 4. årg. 2. årg. 8. årg. 6. årg. 3. årg. 11/12 13/14 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 14/15 Blåhøj Skole Ja Nej Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Nej Bording Skole Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Dalgasskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ejstrupholm Skole Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Engesvang Skole Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Hyldgårdsskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ikast Nordre Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ikast Vestre Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ikast Østre Skole Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Ja Isenvad Skole Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Nørre-Snede Skole Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej Præstelundskolen Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Kommunen Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Nej Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Tabellen beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. For skoler af typen 0.-6. klasse forekommer også historisk data i kolonnen 8. årgang. Dette skyldes, at fx for elever, der gik i 6. klasse på skolen 2 år tilbage, men som nu går i 8. klasse, vil data fortsat ligge på den skole de tog den Nationale test på. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 22

Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 2. årg. 11/12 ift. 4. årg. 13/14 8. årg. 6. årg. 4. årg. 4. årg. 13/14 ift. 6. årg. 15/16 6. årg. 15/16 ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. 4. årg. 15/16 4. årg. 15/16 ift. 6. årg. 2. årg. 15/16 ift. 4. årg. 8. årg. 6. årg. 3. årg. 12/13 ift. 6. årg. 15/16 6. årg. 15/16 ift. 8. årg. 3. årg. 14/15 ift. 6. årg. Blåhøj Skole -10,0-7,5-13,3-5,0-10,5-5,0 40,0 Bording Skole -6,5-12,5 5,8 0,4 0,2-16,5-1,7-2,3-2,1 Dalgasskolen 8,6-8,5-12,3-2,3-13,0 4,3 17,9 Ejstrupholm Skole -1,8 2,8 11,5-8,1-2,7-1,7 16,3 1,7 8,1 Engesvang Skole -18,1-5,0 6,9-11,3-15,6-7,2 25,4-0,5 4,1 Hyldgårdsskolen 1,2-4,3-3,5-8,0-8,2-11,4 9,7-0,2 0,0 Ikast Nordre Skole -6,8 8,6 15,2-19,7 2,4-15,6 25,9 5,5-2,5 Ikast Vestre Skole 2,0-3,0-15,8 1,4 Ikast Østre Skole -2,8-15,4 4,4 3,5-16,3-5,9 9,5 0,8-1,0 Isenvad Skole -8,6 7,9-20,0 1,8 16,7 13,9 20,0 Nørre-Snede Skole -1,4 3,4 19,7-17,4 26,9 1,2 0,8 24,1 18,8 Præstelundskolen 0,3 21,1-6,3-1,3 20,3-17,6 7,8 Kommunen -2,8-1,5 7,7-7,8-3,7-7,2 10,0 1,7 7,9 Landstal -1,9 0,3 7,3-6,8 0,5-10,5 9,8 4,9 4,4 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'gode' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tomme felter: Dette kan skyldes, at skolen ikke har elever, der kan placeres i denne kategori eller der ikke er to år i stræk, hvor der er har været elever i denne kategori. Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk, læsning for den samme årgang, angivet i procentpoint 23

Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. 4. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. 6. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 24

Elever med fremragende resultater i Nationale test Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 2. årg. 11/12 ift. 4. årg. 13/14 8. årg. 6. årg. 4. årg. 4. årg. 13/14 ift. 6. årg. 15/16 6. årg. 15/16 ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. 4. årg. 15/16 4. årg. 15/16 ift. 6. årg. 2. årg. 15/16 ift. 4. årg. 8. årg. 6. årg. 3. årg. 12/13 ift. 6. årg. 15/16 6. årg. 15/16 ift. 8. årg. 3. årg. 14/15 ift. 6. årg. Bording Skole -32,6-2,5 4,9 1,7-4,6 1,7-13,2 0,3-17,1 Dalgasskolen 2,2-1,8-8,8-3,4-0,5 0,0 Ejstrupholm Skole -0,2 0,5 18,9-2,7-5,7 2,7 Engesvang Skole -0,2-1,2 0,3-6,2 Hyldgårdsskolen 5,1-2,1 3,5 2,2-5,4 5,1 4,4-1,2 0,9 Ikast Nordre Skole 0,2 14,8 9,5 Ikast Vestre Skole 0,6-5,9 0,1 12,5 Ikast Østre Skole -1,3 8,9 7,6 12,1-22,7 4,7-3,4-4,5 Isenvad Skole 13,1-6,7 10,9 Nørre-Snede Skole 2,0-4,4 24,2 0,8 Præstelundskolen -5,1 43,2-29,2-19,9 4,8 Kommunen -2,0 2,0 8,6 0,3-4,8 3,1 5,9-3,4-0,3 Landstal 0,9-2,4 8,8-0,0-3,8-0,2 4,3-2,1 1,5 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. De 'allerdygtigste' betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som fremragende på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af gode for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tomme felter: Dette kan skyldes, at skolen ikke har elever, der kan placeres i denne kategori eller der ikke er to år i stræk, hvor der er har været elever i denne kategori. 25

Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk, læsning for den samme årgang, angivet i procentpoint Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. 4. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. 6. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af 'allerdygtigste' til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 26

Elever med dårlige resultater i Nationale test Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 2. årg. 11/12 ift. 4. årg. 13/14 8. årg. 6. årg. 4. årg. 4. årg. 13/14 ift. 6. årg. 15/16 6. årg. 15/16 ift. 8. årg. 2. årg. 13/14 ift. 4. årg. 15/16 4. årg. 15/16 ift. 6. årg. 2. årg. 15/16 ift. 4. årg. 8. årg. 6. årg. 3. årg. 12/13 ift. 6. årg. 15/16 Bording Skole 2,0-0,2 6. årg. 15/16 ift. 8. årg. 3. årg. 14/15 ift. 6. årg. Dalgasskolen -5,3 3,1 5,3-3,4-1,0-3,6 Ejstrupholm Skole 2,4-10,6 9,6 5,4 4,5 2,0-11,7 Engesvang Skole 2,5 4,3 4,0 12,5-8,6-6,0 Hyldgårdsskolen -0,1 6,4 0,1 Ikast Nordre Skole -4,1 6,7-6,8 11,2 2,8 4,8-4,3-5,7 7,1 Ikast Vestre Skole 0,6-3,5 4,5 2,8 Ikast Østre Skole 6,8 0,3 5,9 0,5-1,2 Nørre-Snede Skole -0,4-6,9 19,9 7,6-17,3 Præstelundskolen -0,8-6,3 6,7 10,3-8,3 Kommunen 1,4-1,0 0,6 4,9-1,0 5,3-0,3-6,0-2,5 Landstal 0,8-1,0-2,1 3,5-1,6 5,8-1,2-7,4-2,1 Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'dårlige' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tomme felter: Dette kan skyldes, at skolen ikke har elever, der kan placeres i denne kategori eller der ikke er to år i stræk, hvor der er har været elever i denne kategori. 27

Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning for den samme årgang, angivet i procentpoint Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. 4. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. 6. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 28

Folkeskolens prøver Karakterer ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag i alt Kommunen, 6,1 6,4 6,4 Kommunen, 16/17 6,6 6,9 6,8 Kommunen, 15/16 6,6 6,6 6,7 Landstal, 6,7 6,9 7,0 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Karaktergennemsnit ved FP9 i alle prøvediscipliner Kommunen, Kommunen, 16/17 Kommunen, 15/16 Landstal, Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik med hjælpemid ler Matematik uden hjælpemid ler Engelsk Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi 5,4 7,0 6,3 5,9 6,5 6,3 7,2 7,1 5,9 7,6 7,0 6,0 6,8 7,0 7,3 6,9 6,2 7,4 6,6 6,0 6,4 6,9 7,5 7,2 6,0 7,9 6,7 6,3 6,9 6,9 7,9 7,3 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. NB: "Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi" dækker fra 2016/17 og fremefter over en ny prøve, der afløser den praktiske prøve i fysik/kemi. Karakterer fra før 2016/17 dækker således over karakterer i den praktiske prøve i fysik/kemi. Karakterer fra før 2016/17 vil derfor ikke umiddelbart være sammenlignelige med karakterer fra 2016/17 og fremefter. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 29

Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, Kommunen, 16/17 Kommunen, 15/16 5,7 6,7 6,7 6,1 6,2 6,7 6,0 7,3 7,0 6,8 6,4 7,2 6,0 7,1 6,9 6,4 6,5 6,9 Landstal, 6,1 7,4 7,1 6,8 6,6 7,4 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag i, opdelt på skoler Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Bording Skole 7,0 8,0 7,3 Ejstrupholm Skole 5,9 6,0 6,0 Engesvang Skole 5,2 5,9 6,1 Hyldgårdsskolen 7,2 6,4 6,9 Ikast Nordre Skole 6,4 7,6 7,0 Ikast Østre Skole 6,0 6,0 6,2 Nørre-Snede Skole 5,6 6,7 6,2 Præstelundskolen 5,7 5,6 5,9 Kommunen 6,1 6,4 6,4 Landstal 6,7 6,9 7,0 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Andel med 02 eller derover i dansk og matematik Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 30

Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik opdelt på køn Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik opdelt på skoler Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 31

Socioøkonomisk reference Socioøkonomiske referencer for 9. klasse for bundne prøver ved FP9, opdelt på skoler Karaktergen nemsnit, Socioøkonomisk reference, Forskel, Karaktergenn emsnit, 16/17 Socioøkonomisk reference, 16/17 Forskel, 16/17 Karaktergen nemsnit, 16/17 Socioøkonomisk reference, 15/16 Forskel, 15/16 Bording Skole Ejstrupholm Skole Engesvang Skole Hyldgårds - skolen Ikast Nordre Skole Ikast Vestre Skole Ikast Østre Skole Nørre-Snede Skole Præstelund skolen 7,3 6,9 0,4 7,4 7,1 0,3 6,9 6,5 0,4 6,0 6,1-0,1 6,5 6,3 0,2 6,5 6,4 0,1 6,1 6,2-0,1 7,0 6,6 0,4 7,6 7,1 0,5 6,9 6,6 0,3 7,5 7,0 0,5 7,6 7,1 0,5 7,0 6,5 0,5 7,1 6,6 0,5 6,2 6,4-0,2 - - - 6,1 6,1 0,0 6,3 6,4-0,1 6,2 6,4-0,2 7,8 7,0 0,8 5,9 6,3-0,4 6,2 6,3-0,1 6,1 6,2-0,1 6,4 6,3 0,1 5,9 6,3-0,4 6,1 6,2-0,1 6.8 6,6 0,2 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret FP9. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. En statistisk signifikans på 95% udtrykker, at afgørelsen af om afvigelsen mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference er signifikant, er korrekt med 95% sandsynlighed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 32

Andel, der har aflagt alle prøver Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved FP9 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved FP9 samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved FP9 i opdelt på skole Note: Specialklasser er ikke indeholdt i tallene. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse udregnes som antallet af elever, der har aflagt alle prøver, over for antallet af elever der har aflagt mindst én prøve ved FP9 samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 33

Karakterer ved afslutningen af 10. klasse Karaktergennemsnit ved FP10 i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 5,8 4,6 5,6 9,4 Kommunen, 16/17 6,1 6,2 6,0 7,7 Kommunen, 15/16 5,9 5,1 6,0 8,0 Landstal, 5,8 5,3 6,2 5,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt FP10-prøven i 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Karaktergennemsnit ved FP10 i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i, opdelt på skoler Ikast-Brande Ungdomscenter Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi 5,8 4,6 5,6 9,4 Kommunen 5,8 4,6 5,6 9,4 Landstal 5,8 5,3 6,2 5,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt FP10-prøven i 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 34

Sprogvurderinger Antal sprogvurderede børn i børnehaveklassen Sprogvurderet gruppetest Samlet 447 Note: Figuren viser resultater for alle skoler i skoleåret 2017-18. Der inkluderes kun data for elever med Organisering Kommunal eller Ikke oplyst. Såfremt et barns første sprogvurdering både består af en gruppetest og en individuel test benyttes resultaterne fra den individuelle test. Kilde: Rambøll Sprog Normfordeling fordelt på indsatsgrupper Kilde: Rambøll Sprog Sprogvurderingsscore fordelt på indsatsgrupper Note: Figuren viser resultater for alle skoler i skoleåret 2017-18. Der inkluderes kun data for elever med Organisering Kommunal eller Ikke oplyst. Normfordelingen er, at 85% placerer sig i indsatsgruppen "Generel", 10% placerer sig indsatsgruppen "Fokuseret" og 5% placerer sig i indsatsgruppen "Særlig". Såfremt et barns første sprogvurdering både består af en gruppetest og en individuel test benyttes resultaterne fra den individuelle test. Kilde: Rambøll Sprog 35

OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Note: Specialskoler er ikke indeholdt i tallene for 3 og 15 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. At forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Andelen, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år er beregnet ud fra UVM's profilmodel, der foretager visse antagelser, og derfor er behæftet med statistisk usikkerhed (se yderligere på uvm.dk). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type Note: Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 36

Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type Note: Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på uddannelsestype Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. At forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Andelen, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år er beregnet ud fra UVM's profilmodel, der foretager visse antagelser, og derfor er behæftet med statistisk usikkerhed (se yderligere på uvm.dk). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 37

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder 15 måneder 2017 2016 9. klasse 9. klasse Bording Skole 33,3% 81,3% Ejstrupholm Skole 29,2% 82,6% Engesvang Skole 40,5% 81,3% Hyldgårdsskolen 64,3% 94,1% Ikast Nordre Skole 24,4% 72,7% Ikast Vestre Skole 63,6% 83,7% Ikast Østre Skole 47,7% 90,0% Nørre-Snede Skole 37,9% 77,8% Præstelundskolen 35,3% 94,2% Kommunen 42,3% 86,6% Note: Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Uddannelsesstatus 9 mdr. efter 9. og 10. klasse Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 38

Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Elever tæller som værende i gang uanset om de har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 39

Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Elever tæller som værende i gang uanset om de har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Uddannelsesparathed Andel af elever i 8. klasse som vurderes uddannelsesparate, opdelt på interessetilkendegivelser Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 40